SPECIALE dokumentet

Hvem er de danske superløbere?
- En analytisk og teoretisk præsentation
Specialeafhandling ved Syddansk Universitet, januar 2015.
- af Bjørn Pedersen Due
“Hvem er de danske superløbere?”________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
1 af 119

Formalia________________________________________________________________________
“Hvem er de danske superløbere?”
- en analytisk og teoretisk præsentation
Af: Bjørn Pedersen Due
Vejleder: Erik Granly Jensen, Lektor, Cand. phil, Ph.D
Studie: Kultur og Formilding, Syddansk Universitet Odense.
Antal tegn (ekls. forside, formalia, abstract, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilagsoversigt
samt bilag): 198.612 - svarende til 94,5 normalsider.
Afleveringsdato: 5/1 2015
Tak til...
- Denniz Balbay, Freelance Media Graphic Designer, og Dorte Vibjerg, direktør Sparta
Løb, for løbsdata om Copenhagen Marathon.
- Mia Beck Lichtenstein, Autoriseret psykolog og bachelor i idræt og sundhed.
Ph.d. i træningsafhængighed ved Syddansk Universitet, for inspiration til opgaven
samt opmuntrende ord undervejs.
- Peter fra “Løberen.dk” for at sprede min survey på deres Facebook-side og dermed nå
ud til 15.000 løbere peter@loberen.dk.
- Jakob fra “Løbeklubben på Facebook” for at sprede min survey på deres Facebook-
side og dermed nå ud til næsten 9.000 løbere.
- Kristina Schou Madsen, superløber/underviser på idrætsefterskole, for deltagelse i
interview.
- Mikael Henriksen, superløber/byggeleder, for deltagelse i interview.
- Nicolai Nissen, superløber/indehaver af en løbe/tri-udstyrsbutik/klinik, for deltagelse
i interview.
- Og ikke sidst men bestemt ikke mindst: venner, familie, kolleger og min vejleder for
opbakning, sparring og støtte hele igennem hele processen!
2 af 119

Abstract________________________________________________________________________
In this thesis, I haved seeked to cover an identity and culturel picture of what, I have
defined as a “super-runner” in Denmark; a runner who 1) run minimum 6 times a week, 2)
have long trainings sessions and 3) do have fysical intense trainings sessions.
This picture did I try to draw through both statitics work, qualitative and quantitative
methods, and by a strongly theoratically bounded analysis, with the helps of Giddens
theories of the self-reflexity and ontological security system. And also by Bourdieus
theories of the habitus, fields and capital. And finally by Honneths theories of recognition in
differents spheres such as the private and solidaric ones.
I found that, the danes are among the most running populations in the world, and by far
the most extremely running populations, understood as what kind of distance, they run.
E.g. marathons and half-marathons.
I also found that, a super-runner typically would be a male, around 37 years and typically
started on running of the health issue, but also for having a break in the daily life and
furthermore to have the opportunity to run in competitions. Remember, that danes are
among the most competing population world wide in marathons and half-marathons.
In the proces of becoming a superrunner, it seems that aspects such as competitions,
(nature)experiences, social networking and the adrenalin kick of succeeding a great run or
trainings session.
Even though, I worked with defining a superrunner, it stills seems that the family is the
major priority for the runner, and that running is scheduled after the family-scheme.
Furthermore I found that there is link between general aspect of recognition for a
superrunner by their running, and also a link between their seek for recognition and their
behaviour in ther social media life. In that term, recognition from their co-runners has the
highest value.
Also, would their friends typically beeing found in their running environment, likewise their
husband/wife would have some connections to the sports environment.
Finally I found that up to the half of all danish runners could be a superrunner, although I
am aware that this conclusion could be overinterpreted, but my limited data do lead mo
this tendency.
Enjoy.
3 af 119

Indholdsfortegnelse________________________________________________________________________________
Formalia s. 2
Abstract s. 3
1. Indledning s. 7
1.1 Danskerne løber mere end noget andet folkefærd s. 7
Hvor meget løber vi så? s. 8
1.2 Problemfelt s. 11
1.3 Hypoteser s. 11
1.4 Bias s. 12
1.5 Problemformulering s. 13
1.6 Problemafgrænsning s. 13
1.7 Opbygning af speciale s. 14
“Det generelle billede” s. 15
2. Teoriafsnit s. 16
2.1 Bourdieu s. 16
Felter og kapital s. 19
2.2 Giddens s. 20
2.3 Honneth s. 23
Negativ anerkendelse s. 24
3. Metodeafsnit s. 27
3.1 Indhentning af statistisk data s. 27
3.2 Anvendelse af teori s. 27
3.3 Kvantitativ undersøgelse s. 28
Spørgsmål 1 - Sorteringen s. 28
Spørgsmål 2-3 - Demografi s. 30
Spørgsmål 4 - Årsager til løb s. 30
Spørgsmål 5 - Brug af sociale medier s. 31
Spørgsmål 6 - Superløbernes løbeniveau s. 32
Spørgsmål 7 - Holdninger til skader s. 32
Spørgsmål 8 - Anerkendelsesaspektet s. 33
Spørgsmål 9 - Superløbernes prioriteter s. 34
Spørgsmål 10 - Superløbernes selvforståelse s. 35
Spørgsmål 11 - Mulighed for mailkontakt s. 35
3.4 Generelt om surveyen s. 36
Validitet s. 36
4 af 119

Reliabilitet s. 36
Spredning af survey s. 38
Problematikker ved survey s. 38
3.5 Kvalitative interviews s. 39
Udvælgelsen af kilder s. 40
De tre Interviews s. 41
Interview 1 s. 42
Interview 2 s. 42
Interview 3 s. 42
Interviewopbygning s. 43
Interviewguide s. 44
4. Analyse - Del 1: Analyse af survey s. 48
4.1 Halvdelen af danske løbere er superløbere s. 48
4.2 Hvad får en superløber til at starte på løb? s. 49
Forskelle på kvinder og mænd s. 52
4.3 Superløbere er også aktive online s. 54
Opdeling og forbrug af sociale medier s. 54
Kvinder er mere online aktive end mænd s. 56
Hvem er de løbere, hvis niveau er steget med tiden og som
også er aktive på sociale medier? s. 57
Kvinder s. 58
Mænd s. 59
4.4 Løbere bliver bedre med tiden s. 60
Årsager s. 61
Træningskvalitet vs træningskvantitet s. 63
Superløbere praler ikke s. 65
4.5 Superløbernes holdninger til skader s. 67
Mænd vs kvinder om skader s. 68
Tendens til at omlægge træningen s. 69
Hvem er de negative superløbere? s. 69
Hvem er de positive superløbere? s. 70
Skaderne skal løbes væk s. 72
4.6 Superløbere om anerkendelse s. 73
Tre store grupper s. 74
Anderkendelse fra familie/ægtefælle/kæreste s. 74
Anderkendelse fra løbekolleger s. 75
5 af 119

Ingen anerkendelse = ingen sociale medier? s. 76
Sammenhænge mellem anerkendelse og brug af sociale medier s. 78
Sløjfe i forhold til afsnit 4.3 s. 78
4.7 Superløbernes interessentprioriteter s. 80
Familien prioriteres højt s. 80
Dem der prioriterer løb højest s. 81
Dem der prioriterer familien højest s. 82
De tre anerkendelseskategorier s. 83
Anerkendelse fra og af familie går hånd i hånd s. 83
Sammenhænge mellem anerkendelse fra løbekolleger og
prioritering af løb? s. 85
Prioritering for dem der ikke vægter anerkendelse i løb s. 86
4.8 Præsenterer løbere sig som løbere? s. 87
4.9 Mailkontakt s. 90
5. Delkonklusion s. 91
Analyse - Del 2: Analyse af interviews s.94
5.1 Startet på løb fordi? s. 94
5.2 Hvorfor løber de nu? s. 96
5.3 Familieforhold i sammenspil med løb s. 101
5.4 Løb i forhold til vennerne s. 103
5.5 Løb i forhold til arbejde s. 106
5.6 Andre interessante vinkler s. 108
Konklusion s. 111
Den generelle superløber s. 115
Litteraturliste s. 117
Online litteratur s. 118
Bilagsoversigt s. 119
6 af 119

1. Indledning________________________________________________________________________________
1.1 Danskerne løber mere end noget andet folkefærd
I en moderne tidsalder, hvor medierne gerne bruger tid på at oplyse og belære om
diverse livsstilssygedomme, så som overvægt og fedme, alkoholisme og lignende
manier, så er en ny og noget anderledes afhængighed ved at blomstre frem.
Træningsafhængigheden1.
Mia Beck Lichtenstein udgav i foråret 2014 sin Ph.D-afhandling i
træningsafhængighed, hvor hun søger at italesætte det stigende problemfelt omkring
“supermotionister”2, hvis afhængighed af træning går udover ikke bare deres egen
krop men også deres forhold til deres omgivelser.
Jeg har selv en tilgang til træning, der for mange kan synes at være manisk og
overdrevent. Jeg har løbet konkurrenceniveau på 5 km, jeg har løbet halvmarathon og
marathon, og flere halvmarathon og marathons. Trænet op til en halv ironman, som
siden glippede pga. skader. Og jeg har cyklet det meste af Danmark rundt med en
rygsæk på ryggen flere somre i træk, osv.. Jeg har med andre ord en stor empirisk
indsigt i den sportslige verden, og jeg har ligeledes et stort netværk i netop denne
verden.
Derfor vakte Lichtensteins ‘Besat af træning’ også en særlig stor interesse. Den fik
mig til sætte et spørgsmålstegn ved, hvem vi træningsglade, tillader jeg mig at
omformulere det til, danskere er.
Lichtensteins forskningsarbejde har dermed i høj grad dannet grobund og skabt
inspiration til udformningen af dette speciale.
Men i modsætning til Lichtenstein, der behandler træningsafhængighed generelt og
som fænomen, går jeg mere specifikt ind og kigger på løberne. Og helt specifikt vil jeg
7 af 119
1 Lichtenstein (2014), s. 111
2 http://www.vidensraad.dk/sites/default/files/15_05_14_faktaark__supermotionisme_1.pdf, en supermotionister er en
der “a) Bruger mange timer på træning (fx mere end 6 timers løb/uge eller mere end 10 timers cykling/uge)
b) Træner hårdt (fx ofte presser sig selv i træningspas til nær udmattelse)
c) Træner hver dag eller næsten hver dag.”

undersøge, om der er generelle tendenser for såkaldte superløbere3. Først og fremmest
hvem de er i en generel forstand og herunder analysere et identitetsdannelsesaspekt.
Nu siger jeg netop de, da jeg i dette speciale vil lægge mit eget træningstøj på hylden,
og i stedet trække i den akademiske uniform og underspørge emnet fra den anden side
af kridtstregerne.
Jeg vil, i en journalistisk forstand, være læsernes ambassadør, der går nysgerrigt til
værks, men jeg vil også, i en akademisk forstand, undersøge og analysere disse
superløberes adfærd og forsøge at skabe et generelt billede af deres identitetsdannelse
på vej mod at blive en superløber, og det er netop i denne proces, at jeg håber at kunne
bruge min empiriske viden som et trumfkort.
Således håber jeg med dette speciale, at jeg, populært sagt, kan give en ny indsigt i, og
tegne et billede af, hvem og hvad en superløber i Danmark er.
Før jeg kan komme frem til den tegning, er det nødvendigt at ridse rammerne op.
Hvor meget løber vi så?
I DR2-dokumentaren, “Afhængig af træning”4, der ligeledes tager afsæt i
Lichtensteins arbejde, bliver det fortalt, at antallet af fitnesscentre i Danmark i løbet
af få år er fordoblet. Samtidigt er der mere end 20.000, der hvert år løber marathonløb
og yderligere mere end 10.000 medlemmer i Dansk Triatlon Forbund; dét er mere end
fem gange så mange som for få år siden.5 I 2001 var der 2.641 medlemmer i DTF, i
2013 var det tal 8.0116 7
Samtidigt anslås det i følge dokumentaren, at mere end 6% af brugerne i
fitnesscentrene viser tegn på træningsafhængighed i en grad, hvor det styrer deres
liv.8
8 af 119
3 Et begreb jeg definerer på baggrund af vidensraad.dk definition af en supermotionist (se punkt 2 ovenfor)
4 http://www.dr.dk/tv/se/dr2-undersoeger/dr2-undersoeger-afhaengig-af-traening (tilgået frem til 1/10-2014)
5 Ibid, fra 11. minut og frem
6 http://www.dif.dk/da/om_dif/medlemstal#content-top tilgået frem til 1/10-2014
7 Man skal være aktivt medlem af DTF for at have licens til at stille op til triatlon-stævner - http://www.triatlon.dk/
main/index.php?s=sektioner/sektion.php&sektion=7
8 http://www.dr.dk/tv/se/dr2-undersoeger/dr2-undersoeger-afhaengig-af-traening, fra 8. minut og frem

Men hvordan forholder dette sig, hvis vi kun fokuserer på løb?
I følge en artikel fra Politiken i foråret 20149, så er Danmark det land i verden, der
afholder flest marathons men også har klart flest marathonløbere målt per indbygger,
36 ud af 10.000. Således vurderes det også i artiklen, at hver tredje voksne dansker
løber motionsløb. Samt at 750.000 danskere i år 2014 vil have løbet mindst ét
halvmarathon. Og ifølge en blog fra 2010, blev det anslået at mere end 25% af alle
danskere var løbere, hvilket næsten var en tredobling i forhold til et lignende tal fra
199310.
Desuden kan vi endda også prale af, at have verdens ældste motionsløb,
Eremitageløbet siden 1969, samt verdens største motionsløb, DHL-stafetten11.
Dermed kan jeg roligt konkludere, at danskerne er løbeglad folkefærd.
Denne konklusion understøttes desuden af en egenproduceret undersøgelse, der, på
baggrund af diverse statistiske opgørelser, viser, hvordan udviklingen er i antal af
løbearrangementer og tilmeldinger til disse i Danmark (se Bilag 1 - 7). Og der er
konklusionen også ret klar. Løb er en hurtigtvoksende sport. Alene fra år 2008 og frem
til og med juli 2014 er antal af løbearrangementer i Danmark fordoblet fra ca. 500 i
hele 2008 til over 1.000 det første halve år i 201412. Disse data inkluderer alt fra små
børne- og stafetløb til marathon og ultraløb13.
Men hvis vi ser på udviklingen indenfor bare halv- og helmarathon, så er denne
tendens også stigende. I 2009 var der således 329 halv- eller helmarathonløb i
Danmark, mens dette tal frem til juli 2014 er på 476, hvilket allerede var otte mere
end i hele 2013. Tallet forventes naturligvis at være endnu højere ved udgangen af
2014.
9 af 119
9 http://politiken.dk/motion/loeb/copenhagenmarathon/ECE2284658/danskerne-er-blandt-verdens-mest-loebende-
folkefaerd/
10 http://www.motionslob.dk/blog/3917/vi-løber-mere-end-nogensinde
11 http://politiken.dk/motion/loeb/copenhagenmarathon/ECE2284658/danskerne-er-blandt-verdens-mest-loebende-
folkefaerd/
12 Et opdateret tal per 2/1-2015 for 2014-kalenderen lyder på 1238 løbearrangementer i følge http://www.motionslob.dk/
løbskalender
13 Utraløb er distancer der rækker udover marathon, det vil sige over 42,195 km.

Og hvis vi dykker lidt ned i specifikke løb, kan vi se, at Copenhagen Marathon i 2009
havde 10.744 tilmeldte, mens Lillebælt Halvmarathon samme år havde 8.179
tilmeldinger. I år 2014 var tallene for de to løb henholdsvis 12.010 og 11.00014. Værd
at bemærke er det dog, at Lillebælt Halvmarathon opererer med et loft på netop
11.000 tilmeldinger. Det er selvfølgelig også dén parentes at bemærke, at mange af
deltagerne i disse løb ikke nødvendigvis er danskere. Således havde Copenhagen
Marathon mere end 2.500 udlændinge til start i 201415, og derfor skal tallene i
bilagene 1-8 også tages med et gran salt, hvis vi vil konkludere noget generelt på
danskere.
Disse tal giver dog alligevel et belæg for at sige, at der kan være tale om en tendens
for træningsafhængighed indenfor løb, qua det store antal løbearrangementer,
tilmeldingen til disse og især stigningen på begge af disse parametre indenfor en kort
årrække. Jeg vil dog ikke beskæftige mig yderligere eksplicit med spørgsmålet om
afhængighed i forbindelse med løb i dette speciale. I stedet retter jeg fokus over på
fænomenet “superløber”, da jeg også mener min undersøgelse, berettiger mig til at
forske yderligere i dette begreb.
Helt kort forstår jeg en “superløber” som en person, der træner meget, træner ofte,
træner hårdt og løber konkurrencer/stævner. Denne definition vender jeg gentagende
gange tilbage til i specialet, se også fodnoten på side 7, hvor jeg definerede kriterierne
herfor.
Men hvad er det så, der driver os danskere til at løbe mere og mere samt måske
længere og længere? Er der nogle tendenser, der rører sig? Har superløberne en
bestemt mentalitet og identitet? Og hvordan påvirker superløberne deres omgivelser,
og ikke mindst, hvordan lader de sig påvirke af omgivelserne?
Det er spørgsmål som disse, på baggrund af nedenstående problemfelt og
problemformulering, jeg vil belyse og forhåbentligt besvare i dette speciale.
10 af 119
14 Se Bilag 8
15 http://politiken.dk/motion/loeb/copenhagenmarathon/ECE2292587/rekordmange-udlaendinge-loeber-copenhagen-
marathon/

1.2 Problemfelt
På baggrund af denne redegørende og faktuelle indledning på specialet, er det mit
indtryk, at flere og flere danskere begynder at dyrke ekstremløb16 og løb i en ekstrem
grad - bemærk forskellen; hvor løb i en ekstrem grad skal forståes på baggrund af
definitionen for en superløber.
Jeg vil først og fremmest undersøge, hvad der driver danskerne til at blive
superløbere, herunder analysere eventuelle generelle tendenser og mønstre.
Desuden vil jeg undersøge, om der en generel identitet, mentalitet og/eller holdning til
centrale aspekter; det være sig familie og omgivelserne i bred forstand, men også
specifikt til skader17, blandt disse superløbere. Omgivelsesspørgsmålet finder jeg især
interessant, og jeg vil derfor også komme ind på en række hypoteser i næste afsnit,
som siden fører til undersøgelsesspørgsmål i forskningsprocessen til dette speciales
konklusion.
Endelig vil jeg forsøge at belyse processen fra “almindelig dansker” til superløber;
hvad der rører sig af årsager og tanker fra den dag, hvor løbeskoene tages på første
gang, til den dag hvor løberen, qua min definition, kan kaldes for superløber.
1.3 Hypoteser
Jeg har en klar forventning om, som jeg også allerede delvist har påvist, at flere og
flere danskere dyrker løb i en ekstrem grad. En ekstrem grad der muligvis overstiger,
hvad kroppen egentligt har godt af, til trods for at superløberne måske netop startede
på at løbe for at holde sig sunde. Dermed forventer jeg også, at spørgsmålet om skader
og/eller andre problemer eksempelvis i forhold til løberens sociale omgivelser afledt af
løbesporten, vil være til stede for en superløber.
Dermed siger jeg også, med Lichtensteins forskningsarbejde in mente, at superløberne
har en vis form for løbeafhængighed, og jeg antager ydermere, at der ligger årsager til
grund herfor. Jeg forestiller mig at disse årsager kan bero på aspekter som
konkurrencer, adrenalinkick af at gennemføre gradvist større og vildere
løbeoplevelser, men jeg åbner også mit undersøgelsesfelt for, at der kan være tale om
11 af 119
16 Jeg definerer det som ekstremløb i løb fra halvmarathon og opefter i kilometermæssig forstand
17 Skader for en atlet markerer typisk et skel, hvor offeret må tage stilling til sin tilgang til sporten og sig selv. Med det
spørgsmål håber jeg at kunne belyse en generel holdning til et område, der ellers kan have vidt forskellige poler

et anerkendelsesaspekt i forhold til superløberens omgivelser og således en række
sociale parametre.
I forlængelse heraf har jeg en klar hypotese om, at superløberne vælger, indirekte
eller direkte, deres nære venner og/eller kæreste/ægtefælle på baggrund af deres
interesse for løb og sport i generel forstand, af den simple årsag, at de vil spejle sig i
ligesindede, som har forståelse for deres interesse.
I forhold til spørgsmålet om anerkendelse har jeg en opfattelse af, at dét at løbe 10
km, halvmarathon eller sågar marathon er blevet kraftigt devalueret i de seneste år,
simpelthen fordi flere og flere gør det18, og at løberne derfor skal løbe længere eller
vildere (f.eks. trailløb19), for at de kan opnå samme anerkendelse fra deres omgivelser,
som de kunne på et halvmarathon for eksempelvis 10 år siden. Dermed siger jeg også,
at løberne inddirekte løber under forudsætningen af at opnå en anerkendelse, eller i
det mindste en accept af, at de er løbere.
1.4 Bias
Jeg har en bias til forskningsprojektet, som jeg skal være opmærksom på hele vejen i
processen, og søge at gøre til en fordel via indsigten, fremfor at mit speciale bliver et
indforstået skriv mellem atleter. Dette vil jeg omgå via løbende kontakt med først og
fremmest min vejleder, lektor Erik Granly Jensen, samt til min familie og vennekreds,
der ikke nødvendigvis er så meget inde løbeverden, som jeg er, og dermed kan se på
min problemstilling og forskningsresultater med andre briller, end jeg måske selv kan
finde frem.
Helt specifikt skal jeg søge at holde hovedet koldt og bevare overblikket under mine
interviews, da 1) kilderne er nogen jeg kender på forhånd og 2) både de og jeg er
løbere, og derved skal jeg være opmærksom på, at mine interviews ikke bliver for
indforstået.
12 af 119
18 Se også dataen på Bilag 1
19 Trailløb er en slags offroad-løb, der foregår i skov og barskere terræn

1.5 Problemformulering
Ud fra ovenstående problemfelt og hypoteser opstiller jeg følgende
problemformulering:
“Hvem er den generelle danske superløber, og herunder hvordan udvikler en
løber sig til at blive superløber, samt hvorfor forsætter de med at være dét?
Ydermere, hvorledes forholder superløberne sig til deres omgivelser,
herunder; familie, venner samt job og studie?”
1.6 Problemafgrænsning
Specialet har ikke til hensigt at afklare, hvorvidt der findes træningsafhængige
superløbere, derimod blot hvem disse på forhånd defineret superløbere er, og hvad der
generelt kan udledes om denne gruppe danskere. Bemærk her, at specialet naturligvis
ikke er udtømmende i forhold til at blotlægge disse superløberes identitet, da det
“blot” besvarer ovenstående problemformulering. Og forventligt, vil specialets
undersøgelse heller ikke nå ud til alle superløbere, men forhåbentligt et
repræsentativt udsnit af denne gruppe.
Ligeledes vil specialet heller ikke i omfattende grad årsagsforklare diverse
problemstillinger i forbindelse med superløbernes tilgang til sporten, men i højere
grad informere læseren om denne generelle kulturelle udvikling og identitet indenfor
denne superløbeverden.
Ydermere vil jeg heller ikke udtømmende kunne analysere alle data i dette speciale,
da jeg underlagt en restriktion på sidetallet. Jeg har dog indgået en aftale med
Løberen.dk om at bringe artikler til deres magasin, hvor jeg kan uddybe vinkler, jeg
ikke får plads til i dette speciale.
Således vil jeg i dette speciale søge at præsentere den mængde data, der har relevans
for at tegne et billede af den generelle superløber, og i enkelte tilfælde pointere den
data, der markerer en særligt overraskende tendens.
13 af 119

1.7 Opbygning af speciale
Besvarelsen af specialets problemformulering sker på baggrund af en todelt
arbejdsproces i forbindelse med dataindsamlingen. Først en kvantitativ
dataindsamling, i form af en online survey. Siden en kvalitativ interviewsektion med
udvalgte superløbere. Den sidstnævnte dataindsamling sker på baggrund af
førstnævnte, hvor en teoretisk analyse af den første arbejdsproces’ data danner
grobund for spørgsmålene til de kvalitative interviews.
Disse kvalitative interviews bliver siden analytisk og teoretisk behandlet, inden
specialet afrundes med en teoretisk funderet konklusion.
Den kvantitative survey består af et online spørgeskema, der deles i relevant fora, se
mere herom i afsnittet ‘Kvantitativ undersøgelse’. En række af disse spørgsmål har
først og fremmest til formål at belyse og besvare mine hypoteser, samtidigt med jeg
har en forhåbning om at kunne bruge disse besvarelser, efter en analytisk behandling,
til et mere præcist interview i specialets anden dataindsamling.
Langt de fleste af disse surveyspørgsmål er således teoretisk funderet, under den
forudsætning, at det vil give mig mulighed for mere præcist at tegne et generelt
billede af superløberen.
Dermed tager jeg også højde for, at spørgsmålene til de kvalitative interviews først
kan defineres endeligt på baggrund af den første dataindsamling, og at processen
dermed bliver noget mere dynamisk og uforudsigelig, men som udgangspunkt meget
induktiv.
Udvælgelsen af disse interviewpersoner har jeg dog fundet tidligt i processen på
baggrund af en række kriterier, se nærmere herom i afsnittet ‘Kvalitative
interviews’.
Først og fremmest gennemgår jeg dog de tre teorietikkere, Anthony Giddens, Pierre
Bourdieu og Axel Honneth, hvis teorier og begreber bliver den røde tråd i dette
speciale. Både i forhold til udformningen af spørgsmålene til først surveyen og siden
mine interviews, men dernæst til analysen og det konkluderende afsnit.
14 af 119

Bemærk, at metodeafsnittet til mine kvalitative interviews har både en induktiv og
deduktiv arbejdsproces og sågar også bærer præg af abduktion20, i den forstand, at det
er beskrevet delvist før mine interviews og delvist efter mine interviews, men også
tilpasset fra interview til interview på baggrund af opfattelser i hvert enkelt
interview. Jeg har derfor placeret dette metodeafsnit sidst i metodekapitlet og
umiddelbart før, jeg starter på den første analyseproces. Dette kan skabe en vis
redundans ved læsningen af specialet i en sammenhængende forstand, men løsningen
er valgt på den baggrund, at det således også er muligt at læse hvert enkelt kapitel for
sig og dermed få det fulde overblik indenfor netop dette kapitel.
“Det generelle billede”
Endeligt beder jeg læseren bemærke, at jeg undervejs i mit analyse kapitel
gentagende gange bruger termen det generelle billede eller det der ligner. Denne term
skal forståes som værende gennemsnittet for hvert enkelt resultat i forhold til det
surveyspørgsmål, der bliver behandlet. Dermed er det generelle billede en
referenceramme, jeg bruger for at fremme en pointe i forhold til de undergrupper,
eksempelvis opdelt på alder, køn eller identitetsspørgsmål, der nødvendigvis opstår,
når jeg analyserer resultaterne af mine surveyspørgsmål i dybden.
15 af 119
20 Brinkmann, S. (2014), s. 81

2.0 Teoriafsnit________________________________________________________________________________
I dette kapitel vil jeg gennemgå teori, der er rammesættende for selvets udvikling,
eller identitetsskabelse om man vil.
En skitsering af teori, der berører disse emner, finder jeg nødvendig for at kunne
besvare spørgsmålet om individers lyst til at dyrke sport, og ikke mindst udvikle deres
identitet indenfor, og på baggrund af, dette område. Teorien bruges først og fremmest
som afsætning til survey- og interviewspørgsmål, og siden som baggrund til den
analyse og teoretisk funderet konklusion, der skal besvare min problemformulering.
Jeg tager udgangspunkt i Giddens fænomenologiske teori om selvets udvikling og
identitetsskabelse, hvor jeg især holder fokus på hans behandling af begrebet
refleksivitet i forhold til handlingsmønstre.
Jeg gennemgår desuden også habitus-begrebet af Bourdieu, der spiller sammen med
hans begreber og teorier om felter og kapital, da jeg mener dette understøtter, og
spiller fint op til, Giddens teori om det basale, ontologiske, sikkerhedssystem.
Afslutningsvis i dette teoriafsnit redegør jeg for Honneths teori om anerkendelse, da
jeg vil analysere min specialedata op imod Giddens refleksive handlingsteori på
baggrund af netop Honneths teori om anerkendelse, samtidigt vil denne teori også
spille en væsentligt rolle i spørgsmålene til min dataindsamling.
2.1 Bourdieu
Den franske sociolog Pierre Bourdieu, har udviklet en række teorier og begreber
baseret på magt, social ulighed og epistemologi samt en ontologisk tilgang, der er
velegnet til at forstå empiriske forhold grundet deres refleksivitet21. I dette afsnit
beskæftiger jeg mig med hans gennemgang af begrebet habitus og berører kortvarigt
hans teorier om kapital og felt.
Det er ikke muligt at bearbejde begrebet ‘habitus’ uden også at berøre begreberne ‘felt’
og ‘kapital’, da disse tre begreber spiller tæt sammen og dermed også giver forståelse
16 af 119
21 Wilken, L. (2006) s. 8

til hinanden22. Helt kort kan det siges, at strukturer i agenters23 habitus står i central
relation til de objektive strukturer i de sociale felter, en relation der går begge veje24.
Først og fremmest skal habitus forståes som en teori om menneskelig handling25.
Således beskriver Bourdieu, at habitus er et generativt princip bag praktikker, som
både er distinkte og distinktive, eksemplificeret ved de handlinger vi gør, og den måde
vi gør dem på: “Den mad vi spiser, og måden vi spiser den på, eller den sportsgren vi
dyrker, og måden vi dyrker den på.”26
Ligeledes beskriver Bourdieu, at habitus er et uomgængelig begreb, hvis man vil
forklare, hvorfor mennesker handler fornuftigt, uden eksplicit at være rationelle. Og
pointerer samtidigt, at kun ved hjælp af habitus, kan man forstå og forklare agenters
holdninger, smag og præferencer27.
Wilken har også behandlet Bourdieu og hans begreb habitus, og har denne tolkning:
“Habitus er et produkt af socialisering, og navnlig den tidlige socialisering er vigtig for
dannelsen af de dispositioner, som individer vil handle i forhold til. I den tidlige
barndom sker en overvejende ubevidst internalisering af objektive strukturer gennem
erfaring snarere end gennem forklaring. Vi tilegner os en forståelse af, hvad der er
godt og dårligt, rigtigt og forkert, muligt og umuligt uden at det er helt klart, at det er
en læringsproces (Bourdieu 1979/84: 475). Karakteristisk for dispositionerne i habitus
er, at de er tilegnet, men at tilegnelsesprocesserne er glemt eller fortrængt. I den
forstand er habitus ikke en sindstilstand, men en kropstilstand (Bourdieu 1980/90).”28
17 af 119
22 Bourdieu & Wacquant (1992) s. 83
23 Bourdieu bruger typisk ordet ‘agenter’ om individer
24 Bourdieu, P. (1994) s. 12
6 Ibid, s. 181
26 Citat: Ibid, s. 24
27 Bourdieu og Wacquant (1992), s. 115-116
28 Citat: Wilken, L. (2006) s. 43-44

Dermed siger hun også, at habitus er en slags indlejret kropslig viden, eller tavs viden
om man vil. Hendes behandling af Bourdieu har ført til en opdeling i tre af habitus-
begrebet29:
- Habitus er individuel: Forstået som en integration af individers tidligere
erfaringer og unikke historier, samt en forståelse af sociale begrænsninger som et
personligt valg.
- Habitus er kollektiv: Habitus tilegnes i et socialt miljø, primært karakteriseret ved
en form for fællesskab og fælles forståelser, der danner ramme om det individuelle og
gør det forståeligt og typisk også forventeligt i sociale sammenhænge.
- Habitus er samfundsmæssig: Den får os til at acceptere uligheder i samfundet,
samtidigt med at dispositionerne i habitus bekræftes og reproduceres gennem den
sekundære socialisering i de moderne samfundsinstitutioner.
Hun pointerer dog afslutningsvis, at habitus ikke nødvendigvis er en harmonisk
størrelse eller sammenhængende, da habitus reflekterer individers sociale historier,
og de er jo heller ikke nødvendigvis velordnede eller uproblematiske30.
Hertil siger Bourdieu i sit interview med Wacquant, at:
“Habitus er på ingen måde den uafvendelige skæbne, nogle udlægger begrebet som.
Det er et historisk fænomen og som sådant et åbent system af holdninger, der hele
tiden udsættes for nye erfaringer, som enten forstærker eller modificerer det. Habitus
består af dybtgående og varige strukturer, men de er ikke uforanderlige.”31
Bourdieu definerer også habitus således:
“De strukturer, der er konstituerede for en særlig type miljø (for eksempel de
materielle eksistensvilkår, der kendetegner en klasses livsbetingelser), og som kan
indfanges empirisk i form af visse regelmæssigheder knyttet til et socialt struktureret
miljø, frembringer det, jeg kalder habitus.”32
18 af 119
29 Ibid, frit afskrevet fra s. 44-45
30 Ibid, s. 45.
31 Citat: Bourdieu og Wacquant (1992), s. 118
32 Citat: Bourdieu (2000), s. 197:

Da habitus er personligt, så er det selvfølgelig også naturligt, at habitus er forskelligt
fra agent til agent. Vi bruger alle vores habitus til at skelne mellem det gode og det
dårlige, det rigtige og forkerte etc. Men grundet vores forskellige habitus, så skelner vi
ikke på samme måde. Det der for mig kan virke fint, kan for dig virke vulgært, mens
det for en tredje kan virke indbildsk33.
Felter og kapital
Bourdieu mener dog, at alle mennesker, uanset habitus, er sociale væsener, hvis
primære drivkraft er en jagt på anerkendelse (eller symbolsk kapital) fra andre
mennesker. Og især de mennesker, der står en nært, personligt som socialt34.
Ligeledes siger Bourdieu også, at det der forener og sammenholder mennersker,
skyldes at deres habitus ligner hinandens og, at de har fælles interesser. Med det
mener han også, at de holdes sammen via deres kapital35.
Kapital skal, ifølge Bourdieu, forståes som de værdier eller ressourcer, som en agent
er i besiddelse af i et givent felt, hvor det bringes i spil36.
Kapital findes i tre grundlæggende fremtrædelsesformer, hvor hver deres kapital har
deres undertyper (Se også Bilag 9). De tre grundlæggende former er:
- Økonomisk kapital: Dækker over materielle goder37.
- Kulturel kapital: Dækker over legitim viden, uddannelse og kompetence38.
Bourdieu argumenterer for, at den retteligt burde kaldes informationskapital, hvis
man skal forstå dets omfang og rækkevidde39.
- Social kapital: Indeholder familierelationer, netværker og forbindelser40.
19 af 119
33 Bourdieu (1994). s. 24
34 Bourdieu (2000) s. 9
35 Bourdieu (1994) s, 143
37 Wilken (2006) s, 46
38 Ibid s, 46
40 Wilken (2006) s, 46

Derudover beskriver Bourdieu endeligt den symbolske kapital, som værende den
kapital, hvor hver af de tre basale kapitalformer kan fremtræde i41.
Og som allerede beskrevet, har vi alle en indre drivkraft, der forsøger at øge vores
symbolske kapital, hvilket vi vil opnå via kapital i de tre nævnte basale kapitaler.
Mens kapital måles på værdier i et givent felt, så bidrager ens habitus til at
konstituere feltet, som en verden der giver mening, med værdier det kan betale sig at
efterstræbe.42
Feltbegrebet er, beskriver Wilken, at analytisk begreb som kan systematisere studiet
af social praksis. Feltbegrebet er de sociale arenaer, som praksis udspiller sig i.
Ligeledes defineres felter i forhold til bestemte kapitalformer, som, beskrevet i
foregående afsnit, det “gælder om” at besidde og akkumulere43.
Generelt kan det siges med Bourdieu, at vi agenter, via vores habitus, søger at opnå
en høj kapital score i forskellige felter og kapitalområder, således at vi både opnår
anerkendelse og besidder magt.
2.2 Giddens
Giddens beskriver, at selvidentitetensdannelsen i det moderne samfund, et samfund
der er i konstant udvikling, således også fordrer en identitet, der hele tiden
differentieres i forhold til identitetens fundament i den ontologiske sikkerhed, der
skabes i spædbarnets tidligste faser44 og siden udvikles med tillid gennem rutinisering
i hverdagen45.
Giddens beskrives således, at selvidentitet er noget, der rutinemæssig må skabes og
opretholdes i individets refleksive aktivitet46. Han uddyber desuden sin påstand, på
baggrund af Rainwaters (1979) “self-help manual”, med 10 pointer om selvidentitet47,
20 af 119
42 Ibid, s. 112
43 Wilken (2006), s. 46
44 Giddens, A. (1991) s. 52
45 Mortens, J. (2013) s. 124
46 Giddens, A. (1991) s. 68
47 Citat: Ibid, s. 94-99

herunder har jeg valgt syv pointer ud, som jeg ser som værende relevante i dette
speciale. Det skal dog påpeges, at disse pointer er udviklet i forbindelse med og til
selvterapi, men jeg vil argumentere for, at de stadig hjælper på forståelsen om
skabelsen af selvidentitet:
1) Først og fremmest skal selvet betragtes som et refleksivt projektet; at vi er ikke,
hvad vi er, men derimod hvad vi gør os selv til. Hvad vi bliver er afhængigt af de
rekonstruerende bestræbelser, som vi giver os i lag med, hvor vi så at sige opbygger
en sammenhængende og udbytterig følelse af identitet.
2) Livsforløbet har stor betydning i udviklingen af selvidentiteten, da selvet former en
udviklingsbane fra dets fortid til en foregrebet fremtid. Individet vurderer således
sin fortid på, hvad den forventer af sin fremtid. Dermed træder begivenhederne i
individets omverden mere i baggrunden i forhold til selve livsforløbet.
3) Selvet forhører sig selv med refleksive hv-spørgsmål om, hvordan givne øjeblikke
kan bruges til forandring og udvikling. Disse spørgsmål foretages først bevidst, og
siden bliver det mere rutine for individet at have denne refleksive tilgang til sin
gøren.
4) Kroppens gøres til en del af det refleksive system, vi tænker over, hvordan vi bruger
kroppen, og hvad det betyder, når vi bruger kroppen på forskellig vis, eks. via idræt
eller diæter.
5) Selvrealisering sker og skal forstås på bagrund af en balance mellem muligheder og
risici. Man er nødt til imødegå risici og farer som en nødvendighed for at bryde med
allerede etablerede adfærdsmønster, også selvom situationen kan risikeres at
forværres.
6) Livsforløbet består af passager, som forbinder sig til risici og muligheder, som
omtalt i punkt 5, hvad enten det gælder flytning, skilsmisse, nyt arbejde, sygdom
etc. Disse passager indebærer, at man løber en bevidst risiko for at gribe de
muligheder, det også fører med sig.
7) Sidst men ikke mindst, så er selvets udviklingslinie et internt referentiel. Dermed
menes der, at livets erfaringer integreres i selvudviklingens fortælling. De centrale
21 af 119

referencepunkter fastlægges således indefra på baggrund af, hvordan individet
konstruerer sin egen livshistorie.48
Konstruktionen af livshistorien sker på baggrund af handlinger, handlingsmønstre og
de rutiner, det afføder. Det menneskelige aspekt i denne dannelse af livshistorien
baseret på handlinger, består i evnen til at reflektere over disse handlinger; beskrive
hvad man gør, og hvorfor man gør det49. Det er også det, der afleder det, som Giddens
beskriver som selvidentitet, et begreb der skal forstås på baggrund af individets evne
til at være selvbevidst og refleksiv omkring sine rutinemæssige aktiviteter50.
Angående handlinger og handlingsmønstre henviser Giddens til to aspekter ved den
menneskelige adfærd; duelighed og viden. Med det mener han, at dueligheden giver
udtryk for, at individet kunne have handlet på flere måder, og med en viden om
hvordan et samfund fungerer51. Eksempelvis, det valg som en syg person skal træffe
angående brug af læge; skal det være en autoriseret læge eller en alternativ
behandler?52
Giddens beskriver dog også, at kriser i et individs tilværelse, kan påvirke
selvidentiteten. Eksempelvis hvis en rutine af en eller anden årsag ophører53 eller de
habitualiserede handlingsmåder ikke kan opretholdes54. I sådanne tilfælde vil
individet opleve angst, da det basale sikkerhedssystem overbelastes55.
Han uddyber videre, at en sådan oplevelse af magtesløshed relateret til et individs
mål, projekter og ambitioner kan være langt mere skadeligt i et personligt forhold
kontra de mere omfattende sociale systemer. Det relaterer sig tilbage til det basale
22 af 119
48 Citat: Ibid, s. 94-99
49 Ibid, s. 49
50 Ibid, s. 68
51 Mortensen, J. (2013) s. 121
52 Giddens, A. (1991) s. 167
53 Ibid. side 196
54 Mortensen, J. (2013) s. 124
55 Ibid

sikkerhedssystem og især begrebet tillid, der vægtes højt af individet i det moderne
samfund56.
2.3 Honneth
Den tyske filosof Axel Honneth er Jürgen Habermas’ efterfølger på Johann Wolfgang
Goethe Universitet i Frankfurt, og har således også fået meget inspiration heraf.
Ligeledes har han behandlet især Hegel og Mead i sin teori om anerkendelse i et på én
gang både kritisk og videreudviklende perspektiv, som jeg her i det følgende afsnit vil
gøre rede for, primært på baggrund af én af Honneths elever, Rasmus Willig, der har
behandlet og tolket denne teori på dansk.
Honneth har, på baggrund af Hegel, defineret anerkendelse i tre sfærer57:
1) Privatsfæren som værende den der indeholder familien og venskaber, hvor individet
bliver anerkendt som et konkret behovsvæsen.
2) Den retslige sfære som det borgerlige samfund, hvor individet bliver anerkendt som
en abstrakt retsperson i det kognitive anerkendelsesforhold.
3) Den solidariske sfære som dén der dækker over kulturelle-, politiske- og
arbejdsmæssige fællesskaber, hvor individet bliver anerkendt som et konkret
subjekt i det emotionelt oplyste anerkendelsesforhold - et subjekt, der er socialiseret
i sin særegenhed.
Ydermere definerer Honneth, at anerkendelse i hver af disse sfærer er nødvendigt for
at blive fuldt individueret, og beskriver videre, at der til hver af disse tre sfærer hører
tre typer af anerkendelsesformer for forhold til sig selv, nemlig: Selvtillid, selvagtelse/
selvrespekt og selvværdsættelse58.
Hvori kærligheden udgør en central rolle, da den danner forudsætning for overhovedet
at træde ind i intersubjektivt forhold, og samtidigt udløser forudsætning for subjektets
fundamentale selvtillid, da den erfares gensidigt mellem subjekter i et affektivt behov.
Eksempelvis i et kærlighedsforhold mellem forældre og barn, hvor kærligheden udgør
23 af 119
56 Giddens, A. (1991) s. 225.
57 Honneth (1994), s. 14 og Honneth (1992) 50-51: De tre punkter er frit afskrevet og omformuleret fra de to nævnter
tekster
58 Honneth (1994), s. 14

en symmetrisk relation, hvor subjektet kan etablere en fortrolighed med sine
ressourcer, indstillinger og værdier og på den måde se dem modtaget og anerkendt59.
En parallel teori til Giddens’ begreb ‘ontologisk sikkerhed’.
Selvagtelsen for sig selv får subjektet via de universelle, lovmæssige, rettigheder, der
er givet i samfundet, heraf bl.a. forstået velfærdsstatens goder som individet har
adgang til, og derigennem kan opnå selvrespekt eller selvagtelse i forhold til andre
individer i samfundet ved at føle sig på lige fod60.
Selvværdsættelsen får subjektet igennem relationer til gruppen, fællesskabet eller
samfundet, hvori individets deltagelse bliver anerkendt på baggrund af individets
præstationer, funktioner eller handlinger, som det har udført eller udfører. Denne
form udløser dermed en praktisk forholden til sig selv, en selvværdsættelse61.
Negativ-anerkendelse
Honneth definerer også anerkendelse i en negativ forstand på baggrund af
erkendelsesteori, der beror sig på (u)synlighed. Han beskriver således, at vi kan vise
vores foragt for tilstedeværende personer, ved at “se igennem dem” og lade som om, de
ikke er der, som eksempelvis de adelige har gjort i et historisk perspektiv, når de har
klædt sig af/på foran deres tjenestefolk62. Denne form for usynlighed kan betegnes som
en ydmygelse, negligering eller ignorering63.
Omvendt kan en anerkendelse i en positivt forstand af subjektet finde sted via en
erkendelse af individets tilstedeværelse og handlinger igennem en performativ
karakter, så som en hilsende bevægelse64.
Mens Honneth definerer anerkendelse på baggrund af erkendelse, så definerer han
det også i forhold til anerkendelsens modsætning, nemlig krænkelse eller ringeagt. Se
24 af 119
59 Ibid, s. 14-15
60 Ibid, s. 15-16
61 Ibid, s- 16-17.
62 Ibid, s. 99-100
63 Ibid, s. 103
64 Ibid, s. 104

også Bilag 10, hvor skemaet desuden også giver overblik over de tre sfærer, deres
anerkendelsesformer, ringeagt mm..
Og på samme måde som han definerer en trindeling i tre af anerkendelsesformer, så
definerer hans også tre former for ringeagten, som alle er i stand til at svække en
persons praktiske selvforhold65.
Heraf den første form for ringeagt, den ringeagt der påvirker en persons fysiske
integritet, hvor en person via magt får frataget enhver mulighed for at disponere over
sin krop. Denne form for ringeagt, mener Honneth, udgør den mest elementære form
for nedværdigelse. Han mener, at det ikke i så høj grad er selve smerten ved tortur og
voldtægt, der er det ydmygende, men i højere grad det faktum, at man ikke er i stand
til at forsvare sig selv, der er det ydmygende66.
Den anden form for ringeagt, som Honneth definerer, relaterer sig til den moralske
selvrespekt. Det sker eksempelvis via en systematisk udelukkelse fra besiddelsen af
bestemte rettigheder inden for et samfund. Og dermed også den inddirekte følelse af,
ikke at have samme samfundsmæssige status som andre i samfundet67. Det kan fx.
opleves via ulighed, som eksempelvis da kvinderne i Danmark ikke havde stemmeret.
Den sidste form for ringeagt relaterer sig til en negativ holdning over for et individs
eller gruppes sociale værdi. Denne ringeagtsform kaldes også for “fornærmelse” eller
“nedværdigelse” i dagligdagssprog, og er aktuel når bestemte subjekter ikke kan
tillægge deres egne evner nogen sociale værdi i et samfunds værdihierarki, og dermed
bliver mindreværdige68.
Honneth opstiller på baggrund af denne teori om ringeagt, en tese om hvorvidt de
afledte følelser af ringeagten, det vil sige følelserne af skam og indignation, af
krænkelse og forårsaget, kan føre til en motiveret kamp for anerkendelse via social
modstand og konflikt69.
25 af 119
65 Honneth (1992), s. 176
66 Ibid
67 Ibid, s. 177-178
68 Ibid, s. 178-179
69 Ibid, s. 176-180

Han beskriver, at det kan ske ved, at subjektet erkender, at det på en uretfærdigvis er
blevet nægtet sociale anerkendelse, og dermed mener han, der opstår en psykisk
lakune i personligheden, som kan føre til en kamp eller konflikt, der fører individet fra
en “passiv liden” til en “aktiv handling” i et forsøg på at opnå anerkendelse i de
respektive trin70.
26 af 119
70 Ibid, s. 180-181

3. Metodeafsnit________________________________________________________________________
Dette kapitel skal give dig som læser en indsigt i, hvordan jeg er nået frem til mine
resultater undervejs i processen, og ikke mindst hvilke tanker jeg har bag denne søgen
på resultater.
3.1 Indhentning af statistisk data
Data til Bilag 1 er indhentet ud fra tre forskellige søgekriterier på hjemmesiderne
http://www.motionslob.dk/løbskalender og http://daf-arkiv.dk, for dels at krydstjekke
tallene og for at supplere på de år, som de hver især ikke havde data fra. Derfor
optræder der også to tal i nogle af boksene på Bilag 1, hvor dataen kommer fra er
markeret med *’er. Således at * og **’er svarer til motionslob.dk mens *** svarer til
daf-arkiv.dk.
1) De generelle tal er hentet ved at søge alle typer løb per 1/1 til 31/12 i de pågældende
år (2008-2014)71.
2) Tal for halvmarathon, marathon og ultraløb er hentet i to omgange. Først ved at
søge halvmarathon+marathon per 1/1-31/12 i de pågældende år (2011-2014)
1) Tal for ultraløb er hentet ved at søge på løb over 42 km i tidsrummet
1/1-31/12 (2011-2014) og siden bliver de lagt sammen med tallene for
halvmarathon og marathon71.
Endvidere er dataen til Bilag 2-7 også hentet http://daf-arkiv.dk via deres
motionstæller72. Jeg kan dog se, tæt ved specialets deadline, at “Trimguiden” på daf-
arkiv.dk er blevet nedlagt grundet faldende besøgstal.
3.2 Anvendelse af teori
I dette speciale anvender jeg tre teoretikere, både enkeltstående og i sammenspil med
hinanden, da deres teori om identiteter og identiteters udvikling i forhold eksempelvis
søgen på kapital/anerkendelse er essentielt i forhold til at besvare min
problemformulering. Min behandling af deres teori skal virke både som
baggrundsviden for mine kvalitative og kvantitative undersøgelser, men ligeledes skal
27 af 119
71 Dog med undtagelse af 2014, hvor jeg kun har søgt frem til midten af juli, da jeg foretog undersøgelsen på daværende
tidspunkt.
72 http://daf-arkiv.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=5736&Itemid=48

de også fungere som analyseredskab i et forsøg på at behandle dataen for at besvare
problemformuleringens tre spørgsmål:
“Hvem er den generelle danske superløber, og herunder hvordan udvikler en løber sig
til at blive superløber, samt hvorfor forsætter de med at være dét?
Ydermere, hvorledes forholder superløberne sig til deres omgivelser, herunder; familie,
venner samt job og studie?”
3.3 Kvantitativ undersøgelse
Denne form for dataindsamling, se spørgsmålene på Bilag 13, bliver selve stammen i
mit speciale, der er herfra at jeg bygger op, og derfor skyder jeg også lidt bevidst med
spredehagl indenfor tre fokusområder i mine spørgsmål for at finde en interessant
vinkel at arbejde videre med i min kvalitative dataindsamling. De tre fokusområder
bliver:
- Hvad har fået superløberen til at starte på løb?
- Hvilken type identitet og mentalitet har supermotionisten?
- Hvilken påvirkning har omgivelserne på supermotionisten?
Groft sagt kan man sige, at jeg tilknytter en teoretiker til hvert af de tre
fokusområder. Hvor Giddens refleksivitetsteori primært er tilknyttet det første
område, siden er Bourdieus habitusbegreb tilknyttet andet, mens Honneths teori om
anerkendelse er det primære udgangspunkt i det tredje fokusområde.
Svarene i denne fase skal først og fremmest besvare mine hypoteser, men de skal
endvidere også bygge op til den næste fase af dataindsamling, hvor konklusionen fra
denne fase vil blive be/afkræftet samt yderligere uddybbet.
Bilag 15 viser dataen i deres rå form, som jeg har hentet dem direkte via Google Docs.
Dataen i behandlet form ses under analyseafsnittet, her har jeg brugt Excel til
bearbejdningen.
Spørgsmål 1 - Sorteringen
Spørgeskemaet bliver todelt, hvor første del73 fungerer som en screeningsproces til at
sortere de personer fra, som ikke træner nok, til at de er relevante for min
28 af 119
73 Se Bilag 13, side 1)

undersøgelse om superløbere. Denne proces udformes på baggrund af vidensraad.dk’s
definition af en “supermotionist”74, som jeg i dette speciale tillader mig at omskrive til
“superløber” ved at ændre en smule på definitionskriterierne.
Heraf vurderer jeg, at et ja til mindst to af de tre punkter kvalificerer deltageren som
relevant for min undersøgelse. Deltagere der kun kan svare ja til ét eller mindre af de
tre udsagn vælger ‘nej’ som svar, og dermed føres de til sidste side i surveyen, hvor jeg
siger tak for deres tid og bidrag.
Definitionen af en supermotionist finder jeg ligeledes plausibel på baggrund af Mia
Beck Licthenstein’s behandling og definition af begrebet ‘træningsafhængig’. Hun
skriver således på baggrund af den amerikanske løbeentusiast Richard Benyo, at
symptomer træningsafhængighed kan defineres ud fra et “ja” til følgende punkter:
“- Når din træning kontrollerer dig i stedet for omvendt.
- Når du bare må træne i dag, lige meget hvordan forholdene er.
- Når du forsøger at bekæmpe en smertende skade med dagens skemalagte træning.
- Når du ikke tænker på og ikke taler om andet end din træning.
- Når din besættelse af træning bliver til overmod, hvor du forveksler viljen til at
overvinde din krops fysiske begrænsninger med at have en stærk vilje.”75
Ovenstående punkter bliver ligeledes understøttet af både det Engelske- og
Amerikanske Skema, der behandler spørgsmålet om træningsafhængighed, hvilket jeg
ser som en beslægtet genre til mit begreb “superløber”, se henholdsvis Bilag 11 og 12.
Rent lavpraktisk er det blot nemmere i min survey at have de tre nævnte punkter fra
Vidensraad.dk at sortere deltagere ud fra, da screeningsprocessen ikke skal blive
uoverskuelig for deltageren. Det er min egen erfaring ud fra både opbygning, og
senere analyse, af surveys, samt ikke mindst deltagelse i surveys, at mange
spørgsmål/svarmuligheder er både uoverskueligt og irriterende at koncentrere sig om.
Desuden vil mange af kriterierne, eller svarmulighederne om man vil, fra Lichtenstein
sandsynligvis også efterlade deltageren tilbage med opklarende spørgsmål, eller
fortolkninger der går udover min forståelse af definitionen, og så så vil jeg stå i en
29 af 119
74 “ a) Bruger mange timer på træning (fx mere end 6 timers løb/uge eller mere end 10 timers cykling/uge)
b) Træner hårdt (fx ofte presser sig selv i træningspas til nær udmattelse)
c) Træner hver dag eller næsten hver dag.”
75 Citat: Lichtenstein (2013), på baggrund af artiklen “Exercise Addiction - When More Is Less (Road Runners’ Club of
America i 2004”, s. 22

situation, hvor der ingen kongruens er imellem min forståelse af kriteriet i forhold til
svardeltagerens forståelse af samme, og dermed er vedkommendes svar ugyldigt i
forhold til min analyse. Af denne årsag har jeg valgt de tre relativt simple og sort/
hvide kriterier, som blot kræver et ja/nej svar.
Spørgsmål 2-3 - Demografi
Selve undersøgelsen indledes med to demografiske spørgsmål, der skal afklare alderen
og kønnet på deltageren76. I følge Lichtensteins forskningsarbejde er de
træningsafhængige typiske unge mænd i 20‘erne77, det vil jeg forsøge at af/bekræfte,
når det specifikt hedder løb, omend jeg ikke eksplicit behandler
afhængighedsspørgsmålet. Ligeledes vil jeg forsøge at undersøge, hvorvidt identiteten
er forskelligt afhængigt af alder og køn, eller om alle løbere kan skæres over én kam.
Dermed vil jeg analysere mange af svarene fra de andre surveyspørgsmål op imod
netop disse to demografiske spørgsmål.
Spørgsmål 4 - Årsager til løb
Herefter følger spørgsmålene, der knytter sig til Giddens teori om den refleksive
identitet78. Det første spørgsmål her skal afklare årsager til, at løberen i sin tid er
startet med at løbe, her er svarmuligheder valgt på direkte baggrund af Tabel 9
“Motivation for at træne“ i “Besat af træning”79. Lichtenstein angiver dog hele 27
årsager fordelt i seks kategorier (Sundhed, krop, følelsesregulering, tænkning,
præstation og social adfærd), hvoraf jeg har omskrevet dem lidt, så de ni svarmulighed
jeg har, overlapper flere af de muligheder, som Lichtenstein har angivet. Det har jeg
valgt, da det kan være alt for uoverskueligt at vælge mellem 27 svar, især hvis flere af
dem minder om hinanden, jævnfør tidligere afsnit i dette kapitel af specialet.
Dette spørgsmål skal afklare, hvorvidt løberen er refleksiv omkring sin tilgang til løb.
Der er desuden mulighed for at tilføje flere muligheder eller efterlade en kommentar.
I forhold til Giddens identitets- og især refleksionsteori bliver det interessant at se, om
svardeltagerne selv angiver grunde eller skriver kommentarer til deres valg, om der
30 af 119
76 Se bilag 13, side 2)
77 Lichtenstein (2014), s. 96-99
78 Se Bilag 13, side 3)
79 Ibid, s. 94 på baggrund af Carron, Hausenblas & Estabrooks, 2003; Benyo, 1990; Kerr et al., 2007

således er et bevidst valg af tilgangen til denne sport. Eksempelvis om de på baggrund
af et ønske om vægttab er startet på et løbe, jævnfør Giddens påstand om duelighed
kontra viden, hvor individet træffer et valg på baggrund af viden om et givent
problem. Eller om kriser i individets liv, har fået personen til at løbe. Helt generelt,
om løberen har været refleksiv i sin tilgang til sporten.
Ligeledes er det også interessant at se, om svarene kan give hints om, hvorvidt
grobunden for løb allerede er etableret i barndommen og deraf funderet i det
ontologiske sikkerhedssystem. Hints der kan føre til denne tolkning, vil kræve svar i
kategorien, hvor familien angives som årsag til, at de er startet på at løbe. Ligeledes
ville denne kategori, også give anledning til at undersøge spørgsmålet om betydningen
af løberens habitus.
Endvidere vil svar fra dette spørgsmål også kunne bruges til at sige noget helt
generelt om, hvorfor superløbere er blevet superløbere i første omgang, hvilket i høj
grad vil være et udgangspunkt for senere analysebehandling af de andre
surveyspørgsmål.
Spørgsmål 5 - Brug af sociale medier
Det næste spørgsmål skal afsløre, hvorvidt løberen har tendens til at dele information
om sin træning på sociale medier, og i så fald hvilke. Disse svar vil jeg blandt andet
analysere op imod et senere spørgsmål om anerkendelse i et forsøg på at af/bekræfte
en hypotese. Ligeledes vil jeg se på, om det er en bestemt aldersgruppe og evt. køn, der
har tendens til at dele data om deres løb på forskellige sociale medier, og endvidere gå
i dybden med hvorvidt, og hvem, der deler data på enten løbestatistiske-sider eller
egentligt rendyrkede sociale medier
Dette spørgsmål lægger sig igen op af Giddens refleksions- og identitetsteori, især
eksemplificeret ud fra hans afsnit om ‘livsfortælling’ som han blandt andet uddyber i
de ti self-help-manual punkter på baggrund af Rainwater80, hvor han beskriver at
selvets udvikling defineres i forhold til individets konstruktion af livsfortælling, og
ikke mindst den refleksive del om hvorfor, ligepræcis den livsfortælling er valgt, og
hvordan den udformes. Den sidste del af denne teori får jeg dog ikke svar på i dette
spørgsmål, men jeg vil tillade mig på baggrund af flere spørgsmål i surveyen at tolke
på svarene. Ligeledes vil jeg også bringe spørgsmål, der relaterer sig til en løbers
31 af 119
80 Se punkt 7 i afsnittet om Giddens

konstruktion af sin livsfortælling omkring løb, til live i nogle af mine kvalitative
interviews81. Spørgsmålet vil også tydeliggøre, at superløbere er, hvad de gør, jævnfør
Giddens teori herom. Og deraf også give anledning til, at jeg på et senere tidspunkt
kan tolke resultater fra dette spørgsmål op imod anerkendelsesspørgsmålet og
teorierne omkring dette, såfremt der altså er en sammenhæng mellem de
respondenter, der svarer ja til brug af sociale medier og samtidigt higer efter
anerkendelse.
Spørgsmål 6 - Superløberens løbeniveau
Det sidste spørgsmål på denne side relaterer sig til, om løberen tidligere har følt sig
bedre82, end vedkommende gør i dag. Hertil knytter sig et tillægsspørgsmål, hvis
deltageren svarer enten ja eller nej (også mulighed for “cirka samme niveau”)83, hvor
deltagerens bedes uddybe årsager til sit svar. Det er i den grad disse uddybende svar,
jeg for alvor kan bruge til at analysere superløberens refleksivitet og ikke mindst
forhold til løb og forståelse af sig selv som løber.
Igen er dette spørgsmål nært beslægtet med identitets- og refleksionsteorien. Især det
opfølgende “hvorfor”-spørgsmål, som direkte knytter sig til det tidligere beskrevne
punkt 3, på baggrund af Giddens bearbejdning af Rainwaters self-help-manual, hvor
hv-spørgsmål bruges af individet selv til at “forhøre sig selv” om ens udvikling i
livsforløbet. Dette er i høj grad et refleksivt spørgsmål, der skal afsløre noget om en
superløbers tankegang, og formentligt vil jeg også kunne trække nogle generelle
mønstre ud af dette spørgsmål/svar. Formentligt vil den ældre gruppe af superløbere
have droslet sit niveau ned netop på baggrund af alderen. Men også superløberens
livsfortælling kommer til udtryk her, enten via “jeg er blevet bedre, fordi...”- eller “jeg
er blevet dårligere, grundet...”-kommentarerne.
Spørgsmål 7 - Holdninger til skader
Dette spørgsmål relaterer sig til løberens holdninger og følelser i tilfælde af, at en
skade opstår. Her er der mulighed for at vælge ni årsager og/eller tilføje muligheder/
kommentarer. Mulighederne bærer både præg af at være af negative og positive
32 af 119
81 Med de interviewpersoner hvorved det er relevant
82 “Bedre” defineret som løbet hurtigere, længere og/eller hyppigere
83 Se Bilag 13, side 3.1) og side 3.2)

karakter, som jeg bevidst har opstillet lidt tilfældigt, således at deltageren ikke så
tydeligt bemærker opdelingen af svarmulighederne.
Svarmulighederne er desuden valgt direkte på baggrund af Lichtensteins
forskningsarbejde84. Men ligesom første spørgsmål i surveyen85, har jeg også her
skåret ned på antallet af svarmulighederne, i forhold til dem Lichtenstein angiver. Det
betyder også, at jeg har omskrevet flere af dem, således de overlapper flere
muligheder.
Teoribehandlingen til dette spørgsmåler læner sig delvist opad refleksionsteorien,
hvorimod analysen af svarene i højere grad vil bero sig på Bourdieus teori om habitus,
hvilket så kræver en krydsanalyse af disse svar i forhold til svar på andre spørgsmål i
surveyen, således at jeg, forhåbentligt, kan komme til at sige noget generelt om
løberes holdning til skader på baggrund af deres eventuelle habitus. Men også en
tolkning af Honneths teori om ringeagtsformer kan komme i spil her, dette vil dog
kræve yderligere behandling i den kvalitative analysefase, før jeg kan sige noget
endegyldigt herom.
Helt konkret mener jeg, at svarene fra dette spørgsmål er interessante at
sammenligne med, hvad respondenten tidligere har svaret i forhold til han/hun har
været en bedre løbere tidligere i sit liv, eller ej, og dermed se på, om der er en generel
sammenhæng løberne imellem ud fra hvad de svarer på dét spørgsmål til dette
spørgsmål. Og ligeledes også se på, om der er nogle generelle demografiske
sammenhænge i disse svar.
Spørgsmål 8 - Anerkendelsesaspektet
Det næste spørgsmål omhandler, hvorvidt anerkendelse i forbindelse med løb betyder
noget for løberen, og i så fald fra hvilke personer. Her tænker jeg især, at det, som
tidligere nævnt, kunne være interessant at se disse svar op imod, hvorvidt løberen
delte data fra sine løb på forskellige sociale medier, og herigennem forsøge at tegne et
billede af superløberens “jagt på anerkendelse”, eller skyde denne hypotese ned.
Selvsagt læner dette spørgsmål sig teoretisk set meget opad af både Bourdieus og
Honneths tankegange, eller min tolkning af disse. Meget vel dækker
33 af 119
84 Lichtenstein (2014) s. 59-63
85 se Bilag 13, side 3

svarmulighederne ikke helt alle tre sfærer, som Honneth ellers mener individet skal
anerkendes i, for at blive fuldt individueret. Primært dækker mulighederne over den
private sfærer, men jeg tillader mig at kunne tolke svarmulighederne med
løbekollegerne (som dermed ikke forståes som nære venner) til at kunne dække over
den solidariske sfærer.
I henhold til Bourdieus teori om kapital og felt, vil jeg mene, at løb(ekompetencer)
dækker sig ind under kulturel kapital, men i og med informationen om løb bliver delt i
et socialt øjemed, vil det nok i højere grad bevæge sig under social kapital. Dette
mener jeg især under den forudsætning, at jeg ønsker tolke og analysere et
anerkendelsesforhold frem i sociale kontekster på baggrund af løberens kompetencer,
jævnfør min hypotesen om “jagten på anerkendelse”.
Spørgsmål 9 - Superløberens prioriteter
I dette spørgsmål skal deltagerne prioritere henholdsvis sin familie, sine venner, sit
job/studie og løb på en skala fra 1-4. Her håber jeg at kunne se et interessant billede
af, hvordan en superløber prioriterer sin sport i forhold til andre interessenter i
hverdagen. Men også hvorvidt der kunne være særlige tendenser for forskellige
aldersgrupper og køn, men også ud fra hvilket niveau, qua tidligere spørgsmål i
surveyen, løberen har. Ligeledes tænker jeg, at det er relevant at se svarene fra dette
spørgsmål i forhold til svarene fra spørgsmålet om anerkendelse. Vil en superløber,
der higer efter anerkendelses fra venner også have venner som topprioritet?
Til dette spørgsmål og ikke mindst svarene hertil, kan jeg benytte mig af både
Giddens refleksive identitetsteori, teorien om anerkendelses i Honneths definerede
sfærer, og Bourdieus teori om habitus.
Vil det basale sikkerhedssystem, der er funderet af familien i barndommen gøre
udslag i form af prioritering af familien og måske endda også spille på en
anerkendelsestangent i den private sfære? Eller er i det højere grad løbekompetencer,
forstået som en kulturel kapital og en del af den solidariske sfærer, der giver et udslag
i form af prioritering af den solidariske sfære? Disse spørgsmål kan jeg naturligvis
ikke besvare udelukkende via resultaterne fra dette surveyspørgsmål. Men
sammenholdt med tidligere resultater i surveyen og uddybet samt krydsanalyseret i
den kvalitative interviewfase, kan jeg måske se nogle tendenser.
34 af 119

Spørgsmål 10 - Løberens selvforståelse
Dette spørgsmål beror sig på, hvordan løberen præsenterer sig selv som løber i forhold
til nye bekendtskaber. Og med det håber jeg at kunne få et svar på, hvorvidt en
superløber også opfatter sig som løber, eller om det eventuelt afhænger af, om
modparten også løber, eller om superløberen slet ikke tænke over, at det kunne være
vedkommendes identitet.
Teorien til spørgsmålet læner sig opad Giddens refleksions- og identitetsteori, som er
den røde tråd i dette speciale, forstået på den måde, at individet vælger en fortælling
af sig selv, når vedkommende præsenterer sig for andre. Og her lader
svarmulighederne det stå tilbage, om individet vælger ubetinget at præsentere sig
som løber, eller om det er betinget af noget, eller måske om man slet ikke vælger en
fortælling som løber. I tilfælde af den sidste mulighed tolker jeg det som et bevidst
fravalg, da jeg gerne i min screeningsproces til surveyen skulle få fat i det segment af
løbere, hvor løb på mange måder er en stor del af respondentens hverdag, og nærmest,
her bevæger jeg mig måske ud på den tyndere is, en stor del af deres
identitetsdannelse i og med de har realiseret sig som superløber i form af at svare “ja”
til adgangsspørgsmålet.
Spørgsmål 11 - Mulighed for mailkontakt
Til sidst i surveyen, spurgte jeg, om jeg måte kontakte respondenten for yderligere
spørgsmål. Umiddelbart havde jeg ikke på forhånd til hensigt at rette henvendelse til
mine deltagere. I stedet anså jeg dette spørgsmål som relevant i forhold til, hvorvidt
respondenten ønskede at stille sig yderligere til rådighed for min forskning.
Jeg har dog ikke være afvisende for, at tage kontakt til deltagere, hvis jeg vurderede
deres svar som særligt interessante.
Som sådan berører dette spørgsmål sig ikke direkte på nogen teori, men jeg er dog
bevidst om, at det alligevel siger noget om superløberens identitet, at de vælger at
stille sig til rådighed for min forskning eller ej. I den henseende kunne det være
interessant at sammenligne denne indstilling i forhold til deres tidligere svar, og se
om der tegner sig et billede af en bestemt respondentgruppe, eller om det er relativt
uafhængigt af deres tidligere svar, hvorvidt de ønsker at stille sig til rådighed.
35 af 119

3.4 Generelt om surveyen
Selvom jeg søger at afdække superløbernes holdninger i et identitetsperspektiv i dette
speciale, så kan dette ikke gøres udelukkende i en kvantitativ undersøgelse, i hvert
fald ikke med høj reliabilitet. Derfor søger jeg i højere grad i min survey, at afdække
respondentens adfærd og følelser og deraf analytisk at tolke respondentens
holdninger86.
Validitet
Jeg håber, qua jeg lægger mig op ad Lichtensteins forskningsarbejde, ved visse
spørgsmål og dets svarmuligheder, at jeg derved kan sikre en høj validitet87 i
undersøgelsen. Såfremt disse svarmuligheder ikke skulle være tilstrækkelige, har jeg
tilføjet en kommentar/andet-boks, hvor respondenten selv kan komme med sine
tanker. På den måde er respondenten aldrig tvunget til at vælge et svar, der måske
ikke passer på personen.
Da undersøgelsen har til sigte at afdække generelle identitetstræk hos danske
superløbere, er der således heller ikke rigtige eller forkerte svar, i forhold til min
problemformulering, i undersøgelsen. Alle svar kan bruges, og vil blive efterbehandlet
med henblik på mulig uddybelse i de kvalitative interviews og ikke mindst en
teoretisk analyse, der fører til specialets (del)konklusion.
Reliabilitet
I min survey opnåede jeg i alt 325 besvarelser, hvoraf 182 kvalificerede sig til, og
gennemførte hele, undersøgelsen. Dette svarer til 56% af udgangspunktet for
respondenterne, og det er jævnfør tommerfingerreglen fra Kjær et alt., til at leve
med88. Aldersspændet for respondenterne strækker sig desuden fra 15-59 år, hvilket
jeg vurderer til at være et ganske repræsentativt udsnit for en dansk superløber. Jeg
er dog bevidst om, at der findes både yngre og ældre løbere, som også kunne
kvalificere sig som superløbere, men jeg vurderer denne gruppe til at være en
minoritet qua deres lave/høje alder.
36 af 119
86 Kjær, N.K, Pedersen, H.C og kristiansen, E. (2011), s. 31
87 Ibid, s. 51
88 Ibid, s. 52

Kjær et alt. beskriver at mindst 10 respondenter per svar(mulighed) er en relativt
pålidelig gruppe at arbejde med89. Jeg vil derfor ikke analysere i dybden med
resultater, der har under 10 respondenter. Deraf vil jeg selvsagt lægge mit
analysefokus på de resultater, der har et højt antal af respondenter, da jeg derved har
større belæg for at sige noget generelt om danske superløbere.
Hvor mange respondenter skal jeg så bruge i alt, før jeg kan tillade mig at sige, at jeg
har et generelt billede af en dansk superløber? Survey-udbyderen Surveymonkey.com
har lavet en tabel til at besvare netop dette spørgsmål90. I følge den tabel skal jeg
overveje to punkter, før jeg kan besvare det spørgsmål:
1) Hvor stor en population af superløbere, der er i Danmark.
2) Hvor præcis skal min undersøgelse være, heraf hvorstor en fejlmargen, jeg kan
tillade mig - 10% anbefales som et maksimum. Samt hvor stor en konfidensgrad, jeg
har brug for - det anbefales at 90% er et minimum.
Ud fra disse tre tal kan jeg, via formlen der findes i tabellen via surveymonkey.com91,
beregne størrelsen på den respondentgruppe, der gør min undersøgelse gyldig i forhold
til at tegne et generelt billede af en dansk superløber.
Antallet i superløbere i Danmark er for mig ukendt, da dette er et begreb, jeg har
introduceret i dette speciale, men på baggrund af min faktuelle indledning, vurderer
jeg med et groft overslag, at tallet ligger et sted omkring 250.000, hvilket også
understøttes af, at over halvdelen af de løbere, der deltog i min survey er blevet
defineret som superløbere. Desuden anslås det, at der er cirka lidt over en million
aktive løbere i Danmark, hvoraf 3/4 i år vil have løbet halvmarathon. Jeg sætter
bevidst tallet af superløbere lidt lavere, end hvad min survey ellers kunne give
fingerpeg om. Da jeg blandt andet er klar over, at jeg via min survey ikke
nødvendigvis når ud til alle typer løbere, i og med den kun er udgivet online, og deraf
tror jeg simpelthen, at det (endnu) er urealistisk at op imod en halv million danskere92
37 af 119
89 Ibid, s. 52
90 https://da.surveymonkey.com/mp/sample-size/
91 Ibid
92 Ud fra devicen i min survey om, at hver anden løber også er en superløber

nærmest løber hver dag eller bruger omkring 6 timer om ugen på at løbe jævnfør min
definition på en superløber. Derfor jeg laver jeg et groft overslag på baggrund af min
survey og forforståelse om, at cirka hver fjerde danske løber også lever op til
definitionen om at være superløber.
Da dette tal lidt er et kvalificeret skud i tågen, tillader jeg mig at bruge en fejlmargen
på de maksimale 10%.
Ligeledes sætter jeg også konfidensgraden til de minimale 90%, netop grundet det
relativt usikre tal omkring antallet af superløbere. Det giver mig, i følge tabellen, at
jeg skal bruge et sted mellem 96 respondenter (i forhold til fejlmargenen) og 270
respondenter (i forhold til konfidensgraden).
Jeg vurderer dermed, at de 182 respondenter/superløbere, jeg har i min survey, er et
gyldigt tal i forhold, som jeg kan udlede en generel konklusion af på en dansk
superløber.
Spredning af survey
Jeg har delt min survey i forskellig fora, målrettet mod løbere. Først og fremmest via
min egen Facebook-side93, hvor jeg med en målrettet tekst94 henvender mig til mine
løbevenner.
Derudover har jeg oprettet indlæg på henholdsvis løbesiden.dk95 og dourun.dk96,
under deres respektive fora, der netop henvender sig til løbere.
Jeg har ydermere haft kontakt til to administratorer for to løbesider på Facebook, der
også var så venlige at dele min survey; henholdsvis “Løbeklubben på Facebook”’s
side97 og “Løberen”’s side98.
38 af 119
93 Jeg har et stort netværk af motionister i mit vennenetværk
94 Se Bilag 14 Survey-deling
95 http://www.loebesiden.dk/forum/viewtopic.php?f=19&t=10738
96 http://www.dourun.dk/forum/topic.asp?TOPIC_ID=47444
97 https://www.facebook.com/loebeklubben/posts/889262194425409 (de havde 8.794 brugere per 21/10-14) Se også
Bilag Survey-deling
98 https://www.facebook.com/LOBEREN/posts/10153015393629206 (de havde 14.609 brugere per 21/10-14) Se også
Bilag Survey-deling

Problematikker ved survey
Jeg har brugt Google Analyse til at udforme min survey på, og i de første par dage,
hvor min survey var i luften, havde jeg desværre fået delt den således, at det var
nødvendigt at have en google account, for at kunne besvare undersøgelsen. Dette
udelukkede desværre nogle respondenter i at gennemføre min survey.
Jeg blev dog siden gjort opmærksom på, hvordan kunne jeg fjerne den forhindring, og
rettede straks til. Det åbnede op for en del yderligere svar. Men dog også muligheden
for, at den samme person kunne tage surveyen flere gange, derfor har jeg også sorteret
nogle svar fra resultatet, da netop dette skete.
Desuden er der altid den fejlmargin, at deltagere i sådan en online survey ikke svarer
ærligt eller så fyldestgørende som muligt i en “frygt” for at fremstå i et forkert billede,
ydermere er der risikoen for at de misforstår/mistolker spørgsmålet eller måske bliver
trætte af undersøgelsen undervejs og bare svarer tilfældigt for at blive færdige med
den.
Jeg tager dermed mine svar med et gran salt, men qua den høje deltagelse og deraf
reliabilitet, tillader jeg mig alligevel at trække generel data ud af surveyen.
Jeg skal selvfølgelig også have med i mine overvejelser, når jeg konkluderer på
svarene, at undersøgelsen kun er bredt ud online. Og selvom vi danskere i høj grad er
meget online, så når jeg stadig ikke ud til alle befolkningsgrupper eller
befolkningstyper.
3.5 Kvalitative interviews
Jeg har i dette speciale valgt også at benytte mig af kvalitative interview som et
værktøj til at besvare min problemformulering. Udarbejdelsen af
interviewundersøgelsen tager afsæt i Kvale og Brinkmanns syv faser99: Tematisering,
Design, Interview, Transskription, Analyse og Verifikation.
Hvoraf tematiseringen er givet dels af problemformuleringen og dels af konklusionen
på surveyen, se mere herom under afsnittet Delkonklusion. Designet fremgår af
interviewguiden på Bilag 20, hvor jeg rent teknisk har jeg udarbejdet en
interviewguide med afsæt i forskningsspørgsmål, der er baseret dels på baggrund af
39 af 119
99 Kvale og Brinkmann (2009), s. 122

min problemformulering og deraf afledte hypoteser og dels på baggrund af førnævnte
delkonklusion. Læs desuden mere herom under Interviewopbygning senere i dette
afsnit.
Forholdene for min interview kan du læse mere om under De tre interviews samt de
uddybende forhold for hver enkelt interview under samme afsnit.
Interviewene kan ses i en rekonstrueret transskription i Bilagene 21-23.
Analysen, og herunder også verifikationen, bliver behandlet i et selvstændigt
delafsnit.
Udvælgelsen af kilder
Til mine interviews har jeg udvalgt tre personer, som jeg vurderer udfylder tre
forskellige roller, der er interessante i forhold til de vinkler, jeg ønsker at belyse, men
samtidigt er de stadigvæk dét, jeg har defineret som superløber, og derfor også er
medvirkende til, at jeg kan tegne et generelt billede af en dansk superløber.
De tre personer er:
- Interviewperson 1: En middelaldrende mand, Nicolai, med kæreste og barn samt
løbe/sportsrelateret arbejde (iværksætter), der har trappet sit løbeniveau lidt ned, men
på længere sigt godt kunne finde på at genoptrappe sit løbeengagement igen.
- Interviewperson 2: En kvindelig løber, Kristina, sidst i 20‘erne, der nærmest er
professionel, ingen børn har men dog kæreste. Hun er ny på arbejdsmarkedet hvor
løbesporten også er en integreret del på den idrætsefterskole, hvor hun underviser.
Hun er desuden meget aktiv på sociale medier omkring sine løbemeritter100.
- Interviewperson 3: En middelaldrende mand, Mikael, der både er gift og familiefar
til to større børn. Han har boet udenlands, dyrker sport/løb på halvt hygge, halvt
seriøst plan og har især fokus på det sociale i sporten.
Interviewpersonerne er alle nogle, der på forhånd eksisterede i mit netværk, og det er
også af denne årsag, at jeg har kendskab til deres løbeniveau. At jeg kender dem i et
eller andet omfang på forhånd, kan der naturligvis være visse komplikationer ved. Jeg
vil dog her fremhæve de fordele, jeg mener, der er ved dette, da dette er
årsagsforklarende til, at jeg netop har valgt dem.
40 af 119
100 https://www.facebook.com/kriscrosseverest?fref=ts

Først og fremmest ved de, hvem jeg er, og derfor også at jeg selv har løbet både meget,
samt lange distancer og i konkurrenceøjemed. Således ved de også, at jeg er inde i
deres fagverden, og at vi derfor kan tale sammen som ligemænd, hvilket jeg vil
argumentere forbetyder, at de kan tale mere frit uden at tænke over ordenes
betydning og eventuelle fagtermer.
Dernæst har jeg via mit, større eller mindre, kendskab til kilderne, en baggrundsviden
om dem som person, og ikke mindst deres bedrifter, som jeg kan bruge i mine
interviews.
Endeligt kan jeg håbe på, at de via deres kendskab til mig vil føle sig mere trygge i
interviewsituationen og derfor også tale mere frit, da de ikke føler sig, at de blotlægger
sig overfor en fremmed person.
Komplikationerne ved disse forhold kan så omvendt være, at de netop på grund
kendskabet til mig, måske holder igen med nogle informationer, da de måske ikke
fremover ønsker at fremstå i et andet lys. Jeg håber dog at kunne omgåes dette, da
min relation til kilderne i højere grad består af at være bekendtskab eller sports-
kollega.
De tre interviews
De respektive interviews er tilrettelagt således, at løberen selv fik lov at bestemme tid
og sted, efter jeg havde briefet om, hvor lang tid det ville tage (30 minutter), hvad det i
korte træk skulle handle om, hvad det skulle bruges til, og at jeg ydermere ville optage
det på bånd for derefter at transskribere det. Ved at lade kilderne selv vælge tid og
sted for interview, uden jeg satte krav om noget hertil, var det min forhåbning, at de
ville vælge et sted, de følte sig trygge ved og dermed ikke føle noget ydre pres ved for
eksempel at skulle møde op i fremmed omgivelserne, som måske kunne påvirke deres
eventuelle nervøsitet101.
Den halve time som grænse er valgt, da jeg ikke har til hensigt at kræve mere af mine
kilder end højest nødvendigt, da jeg ved, de alle har travlt med deres respektive job og
træning. Trost og Jeremiasen beskriver også, at for lidt materiale kan være at
foretrække frem for meget materiale, da det skal bearbejdes102.
41 af 119
101 Ibid, s. 67-68.
102 Ibid, s. 76

De tre interviews blev optaget både via et program på min computer. Ligeledes havde
jeg et dokument med interviewguiden åben på computeren samtidigt, således at jeg
relativt nemt kunne have overblik over både spørgsmål og øjenkontakt med
interviewpersonen.
Derudover brugte jeg min smartphone til at optage lyd med, således at jeg havde en
back-up af interviewet, hvis den ene enhed skulle svigte undervejs.
Interview 1
Dette interview fandt sted onsdag den 19/11 2014, efter at været blevet flyttet en uges
tid grundet sygdom hos kilden. Lokationen valgte kilden selv, ligesom han også gjorde
med tidspunktet. Således blev interviewet optaget i hans butik en time før åbningstid.
Dermed havde vi god tid at tage af, da jeg havde lovet ham, at interviewet kunne ville
være en halv time.
Denne interviewperson kender jeg via et kort træningsophold i Kolding Tri-klub for
nogle år tilbage, hvor han dengang stod som den løbeansvarlige.
Interview 2
Dette interview fandt sted søndag den 23/11 2014, efter at været blevet flyttet et par
gange grundet travlhed i kildens program. Tidspunkt og lokation for interviewet blev
ligeledes valgt af kilden selv, og var således på Den Blå Cafe i Kolding. Kilden havde
taget sin kæreste med på cafeen, som under interviewet forholdte sig neutralt og
havde efter min opfattelse ingen indflydelse, positivt eller negativt, på selve
interviewet.
Denne interviewperson kender jeg via min tid fra bacheloruddannelsen i Kolding, hvor
hun var min instruktor i et fag. Dengang, tilbage i 2009, fandt jeg ud af, at vi havde en
fælles passion for løb, og har i dette regi vedligeholdt kontakten spartansk.
Interview 3
Dette interview fandt sted søndag den 7/12-2014, efter jeg havde konfigureret med
min vejleder, hvad jeg manglede af kilde til mit sidste interview. Jeg havde dog længe
haft netop denne løber i tankerne, og derfor også briefet ham om muligheden for det.
Lokationen blev en pavilion ved siden af Naturskolen ved Marienlundskoven i
Kolding, forinden da havde vi taget en trailløbetur på en lille time i skoven, hvor jeg
42 af 119

benyttede muligheden for at dreje snakken lidt over på løb, så jeg kunne få flere
indfaldsvinkler til interviewet. Mit kendskab til denne person var på forhånd
begrænset, men vi kører begge for Team Rynkeby Trekanten, og så kender jeg til hans
navn gennem trailløbermiljøet i det Sydjyske og ved derfor, at han løber væsentligt
mere end gennemsnittet, men også at hans tilgang til sporten ikke er så
konkurrencepræget, som at den i højere grad er oplevelses- og socialtorienteret.
Interviewopbygning
Mine interviews bærer præg af at være semistrukturede103, med et udgangspunkt i
mine forskningsspørgsmål. Disse forskningsspørgsmål er blevet tilpasset hver enkelt
interviewperson, således at det gav mening i forhold til den case, som hver
interviewperson var primære kilde til. Bilag 20 afslører, hvordan
forskningsspørgsmålene er blevet tolket til interviewsspørgsmål og endeligt gives der
også eksempler på, hvordan jeg nok engang har tolket dem til at være interview/
samtalestyrende. Eksemplerne på disse “samtalespørgsmål” er hentet direkte fra de
forskellige interviews. Bemærk, at det blot er nogle af eksemplerne, den fulde oversigt
over spørgsmålene (og svarene) kan ses i Bilagene 21-23.
Bemærk desuden også at denne interviewguide, er en generel fortolkning på baggrund
af mine interviews. Kronologien i spørgsmålene er heller ikke nødvendigvis som vist i
denne guide, med undtagelse af de første to forskningsspørgsmål, der fungerer som
henholdsvis indledning på interviewet samt åbningsspørgsmål for samtalen.
Rækkefølgen af spørgsmålene forekommer forskelligt fra interview til interview, da
jeg netop har ladet mig delvist styre af interviewpersonens svar og forsøgte at følge
flowet i dennes tankegang, som Troest og Jeremiasen104 beskriver det.
Det betyder også, at flere af mine forskningsspørgsmål bliver besvaret via flere
interviewspørgsmål, forstået således, at hvis interviewpersonen bevæger sig ud ad en
tangent, så følger jeg denne tangent til dørs, og følger herefter flowet i emnet, inden
jeg eventuelt vender tilbage til det oprindelige emne med et nyt tilsvarende
interviewspørgsmål for at få uddybet svaret på mit oprindelige
forskningsningsspørgsmål. Det sker enten, hvis interviewpersonen selv tilfældigt
kommer tilbage til det emne, eller også skifter jeg emne i samtalen, når
43 af 119
103 Brinkmann, S. (2014), s. 38
104 Troest & Jeremiasen (2010), s. 76

interviewpersonen ser ud til at være færdig med sit svar. Dét, at jeg følger
interviewpersonen ud ad en tangent, har dog også bevirket, at jeg i enkelte tilfælde
har misset nogle spørgsmål til interviewet. Eksempelvis ville jeg gerne have haft
spurgt ind til interviewpersons 2 brug af sociale medier i forbindelse med hendes
løbemeritter. Dette har jeg dog i stedet siden tolket og analyseret på ud fra hendes
Facebook-side, som jeg har henvist til tidligere i dette speciale.
En rekonstrueret transskription105 over hvert enkelt interview kan ses i Bilagene
21-23.
Jeg har desuden valgt at transskribere til et relativt skriftsprog, da dette er mere
præcist end talesproget106. Jeg har dog ikke ændret betydningen af mine
interviewpersoners sætninger og ord, blot omformuleret fra udpræget talesprog til et
mere generelt skriftsprog, da dette selvsagt er mere forståeligt at læse.
Interviewguide
Det ses af interviewguiden, at jeg startede ud med fire forskningsspørgsmål, som jeg
har udvalgt på baggrund af min problemformulering, og ydermere på baggrund af
delkonklusionen fra min survey. Forskningsspørgsmålene er herefter, før interviewets
start, nedbrudt til interviewspørgsmål. Og under selve interviewet har jeg ydermere
suppleret med det, jeg betegner som ‘samtalespørgsmål’. Samtalespørgsmål skal
forståes som et spørgsmål, der fremkommer på baggrund af interviewpersonens svar,
og tjener til det formål at styre samtalen i den retning, jeg på forhånd ønskede i
forhold til specialets tema.
Det indledende spørgsmål omkring baggrundsinformation, tjener primært det forhold,
at danne afsæt for mit interview - har interviewpersonen børn kan jeg bruge dette som
en faktor i et andet spørgsmål, ligeså i forhold til job, kæreste etc. Samtidigt er det
også denne baggrundsinformation, som jeg mere eller mindre kendte til på forhånd,
der er et udvælgelseskriterie til interviewet. Således er spørgsmålet mere eller mindre
en ren formalitet for læserens skyld.
44 af 119
105 En poleret udgave af transskriptionshåndværket som skaber mere orden og er nemmere at læse, jvf. Brinkmann, S.
(2014), s. 87
106 Troest & Jeremiasen (2010), s. 164

Forskningsspørgsmål nr. 2, forholder sig til udviklingen i løb for superløberen. Dette
spørgsmål er en direkte afledning fra min survey, som, efter min opfattelse, fortjente
at blive uddybet kvalitativt, ikke mindst for at jeg kan besvare min
problemformulering.
Jeg mener at et refleksivt handlingsforhold til løb, for superløberens vedkommende, er
et vigtigt spørgsmål i forhold til identitetdannelsen.
Således mener jeg ikke, at det er tilfældigt, at superløberen er blevet en superløber.
Undervejs i den proces fra at være løber til at blive superløber, må der have været
refleksivt hv-spørgsmål i forhold til individets handlingsmønstre, der afgjorde, om
vedkommende skulle forsætte med et løbe eller ej. Ikke mindst forstået ud fra den
præmis om, at løbet nødvendigvis måtte optage en del tid og ressourcer i hverdagen.
Ydermere kunne jeg forestille mig, at der undervejs i denne proces også er opstået en
kollektiv habitus omkring løbet, der måske, styrket af spørgsmålet om anerkendelsen
i netop denne private- og solidariske sfære, har bevirket et yderligere engagement som
løber.
Anerkendelsesaspektet i dette spørgsmål kan ligeledes også være negativt dikteret i
form af angst i forhold til skader, og dermed en brydning af de habitualiserede
handlingsmønstre, som en daglig løbetur kan betragtes som. En sådan brydning eller
angst kan have en indvirkning på, hvordan superløberen løber i dag, hvis
vedkommende eventuelt har droslet sit niveau og løbeengagement ned.
For at kunne besvare dette forskningsspørgsmål med henblik på at bringe
ovenstående teori i spil under analysen, har det været nødvendigt at nedbryde
forskningsspørgsmålet til en række interviewspørgsmål. Disse interviewspørgsmål
fungerer som åbningsspørgsmål for et emne, som knytter sig til en teori eller
interessant vinkel i forhold til specialets problemformulering.
Disse interviewspørgsmål inderholder blandt andet; hvorfor vedkommende startede
på at løbe, hvilken slags løb vedkommende løber i dag, hvorfor vedkommende løber
det, som vedkommende løber i dag. Og ikke mindst, hvad vedkommende får ud af at
løbe i dag.
45 af 119

SPECIALE dokumentet

Recommended

Recommended

More Related Content

Featured

Featured (20)

SPECIALE dokumentet