Præsentation fra debatmøde 31. marts 2014 om fagbevægelsens rødder og om, hvad vi kan lære af syndikalismen i dag.

1. Fagbevægelsens rødder:
Syndikalismen som ”glemt” alternativ og metode
Mødeserie med PROSA/ØST om ”Fagbevægelsens fremtid, nye veje – nye midler”
Se tilbage, før vi kan se frem:
 Hvad kom der før ”den danske model”?
– Velfærdsstaten er ikke altings målestok
 Var der alternative, konkurrerende idéer
og strømninger – måske helt frem til i dag?
 Er der mon noget, vi kan lære?
1. Forventningsafstemning
2. Kort introduktion
til syndikalismen som bevægelse
3. Tanker omkring
syndikalismens mulige bidrag i dag
4. Fordomsfri debat
Program for i dag:

2. Hvad er det vi vil i PROSA/ØST?
 Privatansatte, selvstændige og ledige it-folk i øst
 PROSA på kanten af den danske model
 Stort flertal i PROSA/ØST uden overenskomst
 Alternative metoder – gerne debat med andre
 Aktivisme og medlemsdemokrati
 Partipolitisk uafhængig
 Debat om fornyelse i fagbevægelsen
 Fusioner vs. stærk faglig forankring
 Én stor hovedorganisation?
Ultrakort om mig
 Faglig konsulent i PROSA siden 2005
 Fagligt aktiv (Dansk Magisterforening)
 Politisk aktiv (Enhedslisten)
 Aktiv på venstrefløjen de sidste 22 år
 Fagbureaukrat/administrativ klasse?
 Fabriksarbejder, kantinemedhjælper m.m.
 Masterstudie på RUC de sidste to år
 SAC og Mondragon
 Ledelse i medarbejderstyrede virksomheder

3.  ”Primitive rebeller”
 ”Ikke forstået partiets rolle”
 ”Ikke forstået statens rolle”
 ”Rester af småborgerlig klasseindflydelse”
 ”Fortidig”
Syndikalismen, der blev glemt – sejrherrerne skriver historien
 Flertalsbevægelse i mange lande ved indgangen til 1900
 Praktisk orienteret (”ikke en lære, men en bevægelse”)
 Lønarbejderes egen, aktivistiske bevægelse
 Findes stadig – både som tendens og som understrøm
 Socialisme = arbejdernes overtagelse af produktionen
 Imod overenskomster og ledelsesret
 Imod centraliserede forhandlinger – for direkte aktion
 Imod statsliggjort velfærd
-Rører ikke ved kapitalismen
-Fjerner solidariteten og ansvaret fra individet
 Socialisme gennem faglig aktivitet – ikke parlamentet
 Medlemmerne i centrum – ikke organisationen
Myte:
Realitet:
Deres platform, med egne ord:
”Syndicat” = fagforening

4. Erobre staten og den politiske magt
Gennemføre socialreformer fra oven
- støttet af lønarbejdernes organisationer
Opbygge et nyt samfund fra neden
Individer, gensidigt forpligtet
Sociale forbedringer via selvorganisering
Statssocialisme Liberalisme
Staten lægge til rette for et frit marked
Individets ansvar, forsikring
Sociale forbedringer via privat initiativ
Syndikalisme / libertær socialisme
med fornyet aktualitet?
Før, under og efter den danske model
2020
2010
2000
1990
1980
1970
1960
1950
1940
1930
1920
1910
1900
1890
1880
1870
Libertær socialisme
(Tidlig socialisme / blandingssocialisme)
(Overenskomster, velfærdsstat, folketingsvalg)
Andelsbevægelsen
Produktionsforeninger
Syge- og A-kasser
Fagforeninger
Pres på
den danske model
Nye produktions-
og virksomhedsformer
Under:
Før:
-Almen stemmeret
-Den faste voldgiftsret
-Parlamentarisme
-Septemberforliget

5.  Almen stemmeret
 Parlamentarisme
 Den faste voldgiftsret
 Septemberforliget
Måden at opnå forandringer på:
Egenaktivitet eller gennem repræsentanter
Accept af ledelsesretten og den
private ejendomsret til produktionsmidlerne
Hvorfor blev syndikalisterne så provokerede?
 ”Arbejdet er Kilden til al Rigdom og Kultur, og hele udbyttet bør tilfalde dem, som arbejder”
 ”Arbejdsmidlerne skal gå fra at være Kapitalisternes Monopol til Fælles Ejendom”
 ”Afskaffelse af Lønarbejder Systemet”
 ”Produktionsforeninger med Statshjælp under et arbejdende Folks demokratiske kontrol”
 ”Fuldstændig Ret til at forvalte Syge- og Understøttelseskasser uden Regeringens Indblanding”
(fra Socialdemokratiets første program i 1876)
Fordi det brød med gængse socialistiske tanker i fagbevægelsen + Socialdemokratiet
System-
kritik
System-
accept
Integration /
Underordning
Statsliggørelse af solidaritet
Gøre sig afhængig af skiftende flertal i folketinget

6. Syndikalismen som alternativ
Sprang ud af den tidlige socialisme
– før statssocialismen blev udkrystalliseret
For ”moderne kampmetoder”,
som lønarbejdere selv kunne udføre
– ikke bare deres valgte repræsentanter
(pludselig strejke, obstruktion, sabotage, boycot)
For industriforbund, der kunne samle samtlige
ansatte på en arbejdsplads
Aktioner og strejker bygger enhed > generalstrejke
Kritisk til at satse på store strejkekasser
og de langvarige, varslede konflikter.
> Slå til kort, hurtigt og effektivt.
Mod det nye sovjetiske styre fra 1917, der centraliserede
magten og indførte etpartistyre
>Det nye samfund skal forberedes:
Driftsråd, studier i teknik/økonomi, demokratisering
Evt. starte arbejderstyrede virksomheder allerede i dag
”Om Arbejdernes faglige
Organisationer samlede hele deres
fælles Formue i en Dynge, var den
kun en Draabe ved siden af Aktie-
og Bankverdenens mægtige Hav af
Kapitaler.
Men derved har ogsaa de faglige
Organisationers eneste Vaaben –
den varslede pengeunderstøttede,
langvarige strejke – tabt sin Værdi
for Arbejderne”.

7.  ”Socialisme classic”
 Reel kamp om arbejderbevægelsens retning
 Skabte resultater (i DK f.eks. 8-timersdagen,
urafstemninger om overenskomster)
En stærk bevægelse 1900-1930’erne
 Militær og politisk undertrykkelse (Spanien)
 Udkonkurreret af SD+KPs centralistiske organisationer
 Centraliseret masseproduktion
 Velfærdsstater
Hvad blev der af dem?
Syndikalismen, der overlevede
 Understrøm i Danmark:
Kritik af Arbejdsretten, OK-”bunkebryllup”, ”vilde strejker”, imod ”fagforstening”
 Sverige: Etableret tidligt som fagforening (SAC)
Fik længere tid og større spillerum til at etablere sig (Saltsjöbadsaftalen 1938)
”Registermetoden”. Enkelte kooperativer (Bohuslän Kooperativa Stenindustri 1926-2012)
 Frem til 1930’erne en reel konkurrent til socialdemokratiet
 Findes stadig – frem til 1990 over 15.000 medlemmer, i dag knap 5000
 Traditionelt stærke inden for skovbrug, minedrift og anlægsindustri – i dag nye grupper
 De har et vist it-miljø, bl.a. KIM-syndikatet og open source-netværket Serengeti
 En del debatter ligner debatterne i bl.a. PROSA og en del andre forbund i DK
 ”Faglig reorganisering” fra starten af 2000-tallet

8.  Partipolitisk uafhængig, medlemmerne i centrum
 Kritisk til at måle faglig styrke kun ud fra medlemstal – kig på praksis
 Aktivisme og medlemsdemokrati
 Medlemmerne i centrum, ikke organisationen
Kan vi lære noget af syndikalismen i dag?
1) Konkrete metoder: Pludselig strejke, obstruktion, sabotage, boycot
2) Kritisk til strejkekasser – slå hårdt og effektivt til
3) Industriforbund (herunder fusioner og én stor hovedorganisation) vs. forankring i et enkelt fag
4) Alternative virksomhedsformer, herunder privat ejendomsret til produktionsmidlerne
- afledning fra klassekampen eller en farbar vej selv under kapitalismen
5) Andre samfundsformer, herunder om al velfærd og understøttelse bør være statslig/halvstatslig
- i hvilken grad kan vi selv finansiere og organisere selvhjælp som f.eks. a-kasser osv.
6) (Fagopposition eller selvstændig organisering)
 Ja, der er andre måder at gøre ting på end ”den danske model”
 Ja, der er andre metoder end kun at fokusere på overenskomster (jf. PROSA/ØST)
 Ja, det at bygge kollektiv styrke og presse ting igennem er afgørende for at sikre resultater
 Ja, det er naturligt at se på forslag, der oprindeligt blev ”dømt ude”, men som måske har værdi i dag
Lidt mere kontroversielt:
Hurra for fordomsfri debat