Designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

dk:laB

designmetode i praksis
inspiration til innovation
i sundhedssektoren

dk:LAB

inspiration til innovation
i sundhedssektoren

kolofon Denne tryksag er klima-
kompenseret i henhold til
ClimateCalc.
DesignMetoDe i Praksis – inspiration til innovation i sundhedssektoren Kompensation er købt hos:
Zeuner Grafisk as
www.climatecalc.eu
www
Cert. no. CC-000007/DK

© 2012
udgivet af
Designskolen Kolding
ågade 10
6000 Kolding
Danmark
www.designskolenkolding.dk

Laboratoriet for Social inklusion
uDviklingsCHeF Mette Strømgaard Dalby
tekst og Design: Hân pham
reDaktion: Mette Fersløv Schultz
Faktabokse: eva g:dotter Jansson
FororD og artikel: ”innovation i organisationer” Mette Strømgaard Dalby
Fotos: Hân pham og iNVia
tegninger og illustrationer: Hân pham
graFisk Design og laYout: Oddfischlein
Font: akkurat (light, Bold, Mono)
PaPir: MultiDesign white

iSbn 978-87-90775-33-9

Designmetode i praksis – inspiration til innovation i tutioner om at skabe nye produkter og services med
sundhedssektoren er udgivet af Designskolen Koldings design som værktøj.
laboratorium for Social inklusion med støtte fra iNVia laboratoriet er støttet med midler fra Den europæiske
– enheden for Velfærdsinnovation under region Fond for regional udvikling gennem Vækstforum/re-
Syddanmark og projekt Brugerdreven innovation til gion Syddanmark.
udvikling af velfærdsteknologier, der er finansieret
af program for Brugerdreven innovation og Den euro- iNVia er en del af Syddansk Sundhedsinnovation under
pæiske Fond for regional udvikling. region Syddanmark. iNVia styrker velfærdsinnovatio-
nen i region Syddanmark ved at opsamle og virkelig-
laboratoriet er et innovativt rum for eksperimenter. gøre de gode idéer fra brugerne, formidle viden, skabe
Her mødes uddannelse, erhvervsliv og offentlige insti- netværk og profilere innovation i regionen.

indholdsfortegnelse
indholdsfortegnelse
forord 6

intro
Designmetode i praksis 8
Begrebsafklaring 10

kapITEL 1
Designproces 12

CASE 1
Nutributler
Optimering af ernæringspleje hos underernærede patienter på Sønderborg Sygehus 30

CASE 2

Inspiration til innovation i sundhedssektoren
Håndtryg
En personbåret spritdispenser til sygehuspersonale 54

CASE 3
Yellowone needle cap
En kanylebeholder til sundhedspersonale i ulande 84

Designmetode i praksis
outro
5 gode grunde til at anvende design 116
Innovation i organisationer 118

fakta
Litteraturliste og referencer 122
Fodnoter 124

05

Designmetode i praksis forord
06 Inspiration til innovation i sundhedssektoren

Mette Strømgaard Dalby,
forord
Udviklingschef, Designskolen Kolding.

forord
Designmetode i praksis – Inspiration til inno- mål at inspirere ikke-designere. Begreber som med at tænke det utænkelige eller fremskrive
vation i sundhedssektoren er opstået ud af et ”design thinking” og ”design making” er blevet en fremtid, der endnu er ukendt.
konkret behov for at formidle bredt, hvordan meget populære, fordi man mange steder har
designværktøjer og -metoder kan skabe inno- forstået nødvendigheden af at nytænke både Det kræver en tankegang, hvor man først og
vation i sundhedssektoren. sin egen organisation – fx omkring arbejdspro- fremmest tænker i muligheder og ikke i be-
cesser – og de ydelser og services, man tilbyder grænsninger. Begrænsninger har vi nok af i
Målgruppen er specifikt sundhedspersonale sine kunder, patienter og borgere. vores dagligdag – både økonomiske, tidsmæs-
og studerende indenfor sundhedsområdet, der sige og nogle gange lovmæssige. Ændrer vi ikke
gerne vil ændre på tingenes tilstand og arbejde Vi håber, at vi med bogen kan afmystificere de vores tankegang, vil vi fortsat lade os diktere af
med innovation, men andre vil naturligvis også mange ord omkring design og innovation og i begrænsningerne og ikke se mulighederne for
kunne nyde godt af bogen. stedet demonstrere, hvordan man kan nytænke at skabe ændringer.
arbejdsprocesser og produkter og dermed ef-

Bogen er bygget op omkring en række konkrete fektivisere sikkerhed og service i sundhedssek- Der er naturligvis en verden til forskel på at
cases, der klart illustrerer, hvordan designme- toren til glæde for patienter, borgere og ansatte. have en uddannelse som designer og så at læse
toder og innovation har gjort en væsentlig for- en inspirationsbog om designmetode. Men det
skel i sundhedssektoren. Fælles for de valgte Bogen er tænkt som inspiration til selv at gå kreative potentiale bærer vi alle i os. Nogle af
cases er et udgangspunkt i en brugerdreven i gang med at diskutere de udfordringer, man os har bare glemt det, fordi vi er blevet så vant
tilgang, hvad man også betegner som bruger- møder i sin dagligdag som medarbejder i sund- til at tænke i de begrænsninger, der ofte er en
dreven innovation eller brugerdreven design. hedssektoren. Dét at stille det rigtige spørgsmål naturlig følge af at arbejde i et system og en

Vi har bevidst arbejdet med visuel dokumen- og formulere den væsentligste udfordring er organisation.
tation i form af fotos og illustrationer, dels for nemlig hele forudsætningen for at kunne gå i
at gøre bogen mere læsevenlig og dels for at gang med næste fase: problemløsningen. Vi håber, at håndbogen vil blive modtaget i den
introducere læseren til den meget visuelle ånd, den er tænkt: som inspiration og opfor-
måde, en designer typisk arbejder på. Problemløsning – og research og idégenerering dring til at sætte innovation på dagsordenen
som en naturlig del af dette – er designerens – også i en travl hverdag. Vi har ganske enkelt
Vi har bestræbt os på at formidle, hvordan en fornemste kompetence. Designeren går for- ikke råd til at lade være.
designer går til en arbejdsopgave, med det domsfrit ind i en opgave og arbejder meget ofte

07

Designmetode i praksis INTRODUKTION
08 Inspiration til innovation i sundhedssektoren

intro

i praksis
designmetode

introduktion
Designmetode i praksis – inspiration til inno- ”brugerdreven innovation” og de forskellige fa-
vation i sundhedssektoren er udarbejdet for ser, som en designproces består af.
at inspirere personale og studerende indenfor
sundhedsområdet til at arbejde med design Designmetode i praksis – inspiration til inno-
og innovation – også kaldet designtænkning vation i sundhedssektoren er ikke en håndbog,
– med brugeren i centrum. men en inspirationsbog. Den illustrerer gennem
tre cases, hvordan designtænkning og design-
Bogen forklarer med tekst og billeder hvad metoder kan gøre en virkelig forskel i sund-
designtænkning er – og kan – gennem tre hedssektoren. Målet er at synliggøre fordelene
konkrete cases: og mulighederne i at anvende design og deri-
gennem inspirere studerende og medarbejdere
CaSE 1: nutributLEr til at tage de første skridt mod at sætte innova-

inspiration til innovation i sundhedssektoren
- Optimering af ernæringspleje hos under- tion på (skole)skemaet og i hverdagen, simpelt-
ernærede patienter på Sønderborg Sygehus. hen ved at se på arbejdspladsen og arbejds-
gange med nye øjne, stille spørgsmål og udpege
CaSE 2: Håndtryg udfordringer.
- en personbåret spritdispenser til
sygehuspersonale. Bagerst i bogen finder du en række henvis-
ninger til litteratur og hjemmesider, der kan

CaSE 3: yELLowonE nEEdLE Cap (ynC) give dig yderligere værktøjer til at arbejde med
- en kanylebeholder til sundheds- designmetoder i hverdagen. Hos region Syd-
personale i ulande. danmarks innovationsteam iNVia kan du bl.a.
få hjælp til at gøre din gode idé til en bære-
Fælles for de tre cases er, at de alle er udviklet dygtig velfærdsløsning. iNVia tilbyder sparring
ud fra en brugerdreven tilgangsvinkel. præcist med sundheds- og innovationseksperter, andre
hvordan, beskrives senere i bogen, hvor de en- sundhedsmedarbejdere og brugere, hjælp til
kelte cases bliver gennemgået. Først følger en udvikling og test af din idé.1
forklaring af begreberne ”designtænkning” og

09

begrebsafklaring

model: Eksempel på aktører i en innovationsproces.

intro
begrebsafklaring
designtænkning:
Designtænkning har, ifølge Dansk Design Center, udvikler nye produkter, services og organisati-

en holistisk tilgang til problemløsning.2 onsformer. Den er baseret på en dialogbaseret Action Research
Designtænkning tager udgangspunkt i hele udforskning af fremtidige brugeres praksis og Metoderne, man anvender i brugerdreven
konteksten for et produkt eller en service, fra behov. Brugerdreven innovation identificerer innovation, hører til kategorien ”Action
brugerbehov til interne organisationskulturer. derfor endnu ikke erkendte behov – bevidste Research”.
Den identificerer muligheder, merværdi og be- som ubevidste – særligt ved at observere og Her finder man frem til erkendte og uer-
grænsninger ved en given løsning. aktivere brugere i deres egen kontekst. kendte behov eller problemer og mulighe-
Designtænkning har brugerne som sit omdrej- Ved at involvere og inddrage mennesker, der er der i feltet hos og med brugerne – allerede

ningspunkt og drivkraft for problemløsning. eksperter på deres egne oplevelser, erfaringer, fra projektets start.
Den brugerdrevne tilgang gør, at designtænk- følelser, drømme og behov, opnår man værdi- Via en iterativ, brugerinddragende proces
ning kan skabe holdbare løsninger. fuld viden, som kan integreres systematisk i en frembringer man idéer og koncepter, der
iterativ – dvs. gentagende – innovationsproces. kan tilfredsstille brugernes behov eller
brugerdreven innovation: Det betyder, at man kan udvikle services eller løse problemer og udvikle muligheder og
Brugerdreven innovation er en ”underafdeling” produkter som ”holder”, fordi de er skabt i sam- dermed øge produktets eller servicens
af designtænkning. Brugerdreven innovation re- spil med de mennesker, som skal bruge dem. træfsikkerhed på markedet.
præsenterer måden, hvorpå man som designer
010

BegreBsafklaring
011 inspiration til innovation i sundhedssektoren

designproces

model: Illustration af designproces.

kap. 1
designproces

En designproces forløber typisk iterativt, dvs. idéudvikling, konceptudvikling og afprøvning af Afprøvning af koncepter med brugerne i kon-
med flere runder af teoretisk research, data- prototyper af produktet eller servicen. ceptfasen kan eksempelvis afsløre nye pro-
indsamling, brugerstudier og brugerinvolvering, Endelig følger implementeringsfasen, hvor problemstillinger og behov, som man må tilbage til
analyse og fortolkning af brugernes input, idé- duktet eller servicen bliver fremstillet og testet indsigtsfasen og undersøge nærmere.
udvikling, konceptudvikling, afprøvning af pro- af brugerne.

totyper og forbedringer inden et produkt eller At designprocessen forløber iterativt betyder, at
en service ligger klar til produktion og brug. Imellem hovedfaserne er tre mindre faser: man anvender de samme fremgangsmåder
Faserne er inddelt i tre hovedfaser: Indsigt, Fortolkning (af materiale fra Indsigt), udvælgelse i de enkelte dele af processen. Gør man i første
Koncept og Implementering. (af designkoncepter) og evaluering (af det fær- runde af indsigtsfasen brug af observationer og
dige produkt eller service). interviews, gør man det samme i anden runde.
Indsigtsfasen omfatter teoretisk research,
observation af og interview med brugerne. En designproces forløber sjældent lineært fra I det følgende beskrives de tre hovedfaser kort.
Herefter kommer konceptfasen, der omhandler A til Å – eller fra Indsigt til Implementering.
012

013 inspiration til innovation i sundhedssektoren designproces

”Dyb viden og samarbejde med brugere
giver større træfsikkerhed.”
designproces
indsigt

Eva G:dotter Jansson, designantropolog.

kap 1.1

INDSIGT

I indsigtsfasen indsamler man viden om et felt, I indsigtsfasen gælder devisen ”Hellere for me-
med udgangspunkt i en konkret problemstilling. get end for lidt” – i særdeleshed i researchfasen:

Fx ”Hvordan sikrer vi bedre og brugbare under- Det er en fordel med megen teoretisk materiale
søgelser af patienternes ernæringstilstand ved (fra bøger, rapporter, artikler o.l.) med eksempler
indlæggelse?” I denne fase bruger man teoretisk fra hele verden. På den måde sikrer man et bredt,
research, interview, observation og brugerakti- vidensmæssigt udgangspunkt for projektet.
vering som redskaber til at belyse og forstå Det gælder om at møde feltet med stor åben-
problemstillingen, der videre gør det muligt at hed, da man ellers risikerer at udelukke vigtig
af- eller bekræfte idéer og hypoteser, bl.a. om viden. Egen forforståelse, formodninger og for-
brugernes adfærd. domme skal med andre ord pakkes væk. model: De forskellige trin i indsigtsfasen.
014

Designmetode i praksis designproces
015 Inspiration til innovation i sundhedssektoren indsigt

1.1.1 metoder
designproces
indsigt

Interview, observation og aktivering af brugere et nuanceret billede af brugernes oplevelser, der Oftest er sonden bygget op om to eller tre cen-
(via såkaldte ”kulturelle sonder”) er vigtige me- kan bruges i den videre analyse af det mange- trale spørgsmål eller opgaver, der relaterer sig
toder i designprocessen. Arbejdet med disse sidige datamateriale, man samler fra teoretisk til undersøgelsesfeltet.
metoder kan vare fra et par dage og op til flere research, observation og kulturelle sonder.
måneder, afhængig af projektets størrelse. Bru- Kulturelle sonder giver brugeren mulighed for at
gerinterview, -observation og -aktivering gør Deltagerobservation sikrer, at man får en reel udtrykke sig nonverbalt ved hjælp af billeder og
det muligt at komme helt tæt på brugeren og forståelse af brugerens adfærd. Ofte er der for- andet visuelt og skriftligt materiale. Målet med
lære om dennes følelser, ønsker, drømme, vaner skel på, hvad folk siger, og hvad de rent faktisk kulturelle sonder er at få følelser og sindstil-
etc. og finde frem til ikke-erkendte behov. gør. Netop derfor er det vigtigt at supplere en stande frem hos brugeren, altså det usagte.
interviewundersøgelse med deltagerobservation. Kulturelle sonder bygger bro mellem dét bruge-

Interview, observation og aktivering er blandt I en deltagerobservation oplever man med egne ren siger, og dét brugeren gør. Kulturelle sonder
de mest anvendte redskaber til at nærme sig øjne, hvordan et produkt eller en service fungerer, er særligt gode i kontekster, hvor man, som
og forstå brugeren i en designproces. De tre ligesom man kan blive opmærksom på ting, som undersøger, ikke har direkte adgang til at obser-
redskaber bør ikke stå alene, men understøtte brugeren ikke nævner i interviewet, men som er vere brugeren, fx hjemme i brugerens private
hinanden i et samspil. vigtige for den videre analyse af datamaterialet. hjem, hvor han/hun uforstyrret kan udføre sin
opgave. Kulturelle sonder er mindre velegnede
Redskaberne udspringer af etnografisk feltar- Brugeraktivering / kulturelle sonder er en til at blive gennemført på eksempelvis syge-

bejde, som er en retning indenfor antropologi- eksperimentel metode, der anvendes til at ind- huse, hvor hverdagen ofte er præget af travlhed
en, dvs. læren om mennesket. samle oplysninger til designinspiration.3 og afbrydelser. Metoden kræver ro og tid til at
Kulturelle sonder er et værdifuldt supplement brugeren kan reflektere over sin situation og sin
Gennem interview med brugere opnår man til de øvrige, førnævnte undersøgelsesmetoder. opgave. Den bør derfor gennemføres på steder,
konkret og specifik viden om, hvordan den en- Kulturelle sonder går ud på at få brugerne til der tager hensyn til dette.
kelte bruger oplever et produkt eller en service. – på egen hånd – at fastholde aspekter af deres
Viden genereret gennem interview er kvalitativ hverdag. Det gør man ved at give dem opgaver
og derfor ikke statistisk repræsentativ. med relevante redskaber, som fx et spørge-
Ikke desto mindre giver det kvalitative materiale skema, et engangskamera, en dagbog etc.
016

foto:
en kulturel sonde, der indeholder et

designproces
indsigt
éngangskamera og en dagbog til brugeren.
i dagbogen skriver brugeren om specifikke
oplevelser fra sin hverdag, som han/hun
dokumenterer med kameraet.

antroPologi:
antropologi betyder læren om mennesket. Kultur- eller socialantropologer studerer: Metoderne, der er udviklet til og anvendes in-
Feltet er opdelt i fysisk antropologi, der fokuse- • vores adfærd denfor kultur- eller socialantropologien, kaldes
rer på menneskets fysiske udvikling, samt • hvordan vi skaber sociale koder og normer for etnografiske feltmetoder og omfatter inter-
kultur- eller socialantropologi, der søger at • hvordan vi skaber vores sociale system (sam- view med brugere og observation og aktivering
forstå menneskets adfærd og dets kulturelle fundet, organisationer, virksomheder, interes- af brugere.
og sociale system. segrupper etc.) og forandringer af dette.

017

foto: kulturel sonde brugt i et
undervisningsforløb om offentlig
madservice. sonden indeholder et
engangskamera og et spørgeskema til
designproces
indsigt

brugeren. Brugeren skulle hver dag
i fem dage tage et billede af sin
morgenmad, frokost og aftensmad samt et
billede af noget, der gør ham glad og
et billede af noget, der irriterer ham
omkring mad.
018

1.1.2 interaktion med brugerne

designproces
indsigt
Kontakten med brugerne vægtes højt under hele
designprocessen, men brugerinvolveringen top-
per i starten og i slutningen af processen.
Figuren viser, hvordan designprocessen balance-
rer mellem at være ”inspireret af virkeligheden”
og ”forankret i virkeligheden”, hvor brugerne
henholdsvis giver inspiration og ”jordforbindel-

se” til projektet.

Designprocessen har to toppunkter i brugerin-
volveringen. De finder sted i indsigtsfasen, hvor
man inddrager og undersøger brugernes tanker,
idéer og følelser, og i implementeringsfasen,
hvor man involverer brugerne i test og evalu-
ering af projektet.

019

designproces
analyse og fortolkning
kap 1.2


Når man har samlet en masse data og viden i
indsigtsfasen, er det tid til at tage analyse- og
fortolkningsbrillerne på for at identificere
muligheder eller ”spor” at gå videre med.
I denne ”mellemfase” kan man benytte følgende
metoder: mønstergenkendelse, ”personas” og
brugerrejser.

Mønstergenkendelse er en ”nede-fra-og-op”
metode, hvor man tager udgangspunkt i bruge-
rens udsagn og ens egne iagttagelser fra

interviewene, for herefter at strukturere dem
på tværs og finde mønstre i datamaterialet:
Siger nogle af brugerne det samme? Omtaler
de lignende oplevelser og problemstillinger?
Mønstrene er med til at identificere udfordrin-
ger, man kan udvikle idéer ud fra.

Personas er prototyper på brugere. Personas
fungerer som bindeled mellem analyse og idé-
udvikling, da de konkretiserer komplekse data. foto:
Ved hjælp af idealiserede repræsentationer af Billedet viser et mønster over, hvad
plejepersonalet bærer i deres lommer af
nogle typiske træk ved brugerne skaber man praksisnære arbejdsredskaber i relation
en række prototyper; de såkaldte personas. til medicinhåndtering. Fra et projekt
Personas bygger på den grundige research om og om medicinhåndtering på Kolding Sygehus.

med brugerne, man har foretaget i indsigtsfasen.
020

designproces
Foto:
Eksempel på en persona fra en workshop om
kroniske forløb set med patienternes øjne.
Personaen beskriver en typisk KOL-patients
baggrund og sygdomstilstand.

021

designproces

brugerreJser giver et visuelt overblik over de eksempelvis et ambulant forløb, med alt hvad
hændelser, myndigheder og personer, som en det indebærer af tidsbestillinger, undersøgel-
bruger har kontakt til, fx i forbindelse med en ser, henvisninger, samtaler, transport, opera-
ambulant operation på et sygehus, og bruge- tion, genoptræning osv. Brugerrejser kan kaste
rens oplevelse af forløbet. Brugerrejser giver lys over problemstillinger, man ikke anede ek-
et samlet indblik i brugerens ”rejse” gennem sisterede.
022

designproces
model: eksempel på en brugerrejse for en
bariatrisk patient på Bariatrisk center,
sydvestjysk sygehus i esbjerg.

023

foto: eksempler på 3d visualiseringer fra ync
projektet; mock-ups, der viser, hvordan et
designproces
koncept

specialdesignet låg forvandler en sodavandsdåse
til en billig og sikker kanylebeholder.

kap 1.3

konCEpt

arbejdet i indsigtsfasen og den efterfølgende visualiserer man de bedste idéer i fasens anden Man siger, at et billede siger mere end 1000 ord.
analyse og fortolkning identificerer en række etape; konceptudviklingen. Visualiseringsred- Det samme gælder i designprocessen, hvor vi-
udfordringer og ”spor”, man kan gå videre med. skaberne er 2D skitser i form af tegninger, 3D sualiseringer er med til at give interessenterne
Det gør man i konceptfasen, hvor man omsæt- modeller (også kaldet mock-ups) og fungerende en bedre forståelse af konceptet.

ter den viden, man har fået, til holdbare og le- prototyper. Visualiseringerne kan eksempelvis
vedygtige ideer, der kan imødekomme udfor- laves i papir, pap, flamingo og træ. Det handler Konceptudvikling er således en proces, der
dringerne. om at give koncepterne en troværdig form, der skaber helhed i forhold til den klynge af idéer,
kan bruges i konceptfasens sidste fase; afprøv- man arbejder med i projektet.
Første etape i konceptfasen er idéudvikling. ningen. Her præsenterer og tester man de/det
Her gælder det om at generere så mange ideer visualiserede koncept med projektets interes-
som muligt ud fra de retninger eller ”spor”, man senter, fx producenter og brugere, med henblik
har analyseret sig frem til. Herefter finpudser og på at justere og/eller forbedre det. model: de forskellige trin i konceptfasen.
024

025 Inspiration til innovation i sundhedssektoren koncept

model: De forskellige trin i implementeringsfasen.
designproces
implementering

kap 1.4

implementering

Implementering omfatter fremstilling, pilottest evaluering. Som tidligere nævnt forløber de-
med/hos brugerne og evaluering. Pilottest og signprocessen sjældent linært. Pilottesten kan
den efterfølgende evaluering skal sikre, at alt muligvis afsløre nye problemer eller muligheder
er i orden, inden servicen eller produktet bliver med produktet/servicen, som man bør undersø-

fremstillet, implementeret og markedsført. ge nærmere. Det skal naturligvis forelægges for
projektholder, hvilket man passende kan gøre i
Første del af implementeringsfasen består af den opsamlende rapport.
fremstilling og efterfølgende pilottest med og
eventuelt hos brugerne. Her afklarer man ende- På baggrund af rapporten vurderer man i sam-
ligt, om produktet/servicen fungerer efter hen- spil med projektholder, om projektet er klar til
sigten. Pilottesten efterfølges typisk af et møde produktion og udrulning, eller om det kræver
med projektholder og en opsamlende rapport; yderligere justering.
026

027 Inspiration til innovation i sundhedssektoren implementering

designproces
opsamling

kap 1.5

opSamLing

Du har nu fået indblik i de forskellige faser i
designprocessen og hvilke metoder, du kan
tage i brug for at udvikle en underbygget og so-
lid service – eller ditto produkt. i det følgende

får du indsigt i tre forskellige designcases, alle
med relation til sundhedssektoren.

casene illustrerer designprocessen for produk-
terne yellowone Needle cap (yNc) og Håndtryg
og servicen Nutributler, der alle er udviklet af
industriel designer Hân pham.
028

case 1
nutriButler

case 2
håndtryg

case 3
yellowone
needle cap

nutriButler
case 01

case 1
nutriButler
optimering af ernÆringspleJe
hos underernÆrede patienter
på sønderBorg sygehus
030

nutriButler
case 01
case 1.1

baggrund og
indSigt

problemet med underernærede patienter på de mere effektivt behandlingsforløb for den en-

danske sygehuse har fået større opmærksom- kelte patient. ifølge Sundhedsstyrelsen kan
hed i de senere år af følgende årsager: en bedre ernæringspleje reducere indlæg-
gesestiden for medicinske patienter med
• Mellem 20-50 % af patienterne på de danske ca. 3,4 dage. Det svarer til en samlet reduktion
sygehuse er underernærede ved indlæggel- i antallet af indlæggelsesdage på 6,7 % og et
sen. Mange af disse patienter oplever at blive besparelsespotentiale på godt 143 millioner
yderligere underernærede under indlæggel- kroner om året for sygehusene.5

sen. Samtidigt – og paradoksalt – går 20-40
% af maden på sygehusene til spilde. Specielt oPgaven i Nutributler-projektet var derfor at
ældre, medicinske patienter, der udgør ca. en designe en service, der optimerer ernærings-
tredjedel af alle indlagte patienter, er i risiko plejen hos patienterne på Sønderborg Sygehus,
for at blive underernærede.4 lige fra spisesituationer til kostregistrering og
ernæringscreening af patienterne.
• Der er bevis for, at en målrettet ernæringsind- i det følgende er designprocessen for udviklin-
sats forbedrer det kliniske forløb og giver et gen af Nutributler vist fra start til slut.

031

nutributler
Case 01
CASE 1.2

Hvad er
ernæringsscreening?

Ernæringscreening er et redskab, plejeperso- Screeningen indebærer et screeningsskema
nalet anvender til at identificere patienter, for med fire grundlæggende spørgsmål om patien-
hvem sygdomsforløbet forværres, hvis ikke der tens ernæringstilstand:
gøres en målrettet indsats for at forbedre pa-
tientens ernæringstilstand. • Er patientens BMI (Body Mass Index)
under 20,5?
Den primære ernæringsscreening (og en even- • Har patienten tabt sig i løbet af de

tuel sekundær screening) identificerer nemt sidste tre måneder? ”Mellem 20-50 % af
og hurtigt patienter, der er i ernæringsmæssig • Er patientens kostindtag faldet i
risiko, allerede ved indlæggelsen. Resultatet af den seneste uge? patienterne på de
screeningen danner grundlag for udarbejdelsen
af patientens behandlingsplan.
• Lider patienten af svær sygdom?
danske sygehuse er
Hvis patienten svarer ja til blot ét af spørgsmå- underernærede ved
Alle patienter bør, ifølge Sundhedsstyrelsen, lene, skal plejepersonalet gå videre med en
indlæggelsen”.

ernæringsscreenes indenfor de første 24 timer sekundær screening for at fastslå sværheds-
af deres indlæggelse.6 graden af patientens ernæringstilstand.
Ud fra disse oplysninger sættes en ernærings-
plejeplan i gang i patientens elektroniske
patientjournal (EPJ). Et nyt screeningsskema
udfyldes en gang om ugen, så længe patienten
er indlagt.
032

foto: skema til primær ernæringsscreening.

designmetode i praksis nutriButler
033 inspiration til innovation i sundhedssektoren case 01

nutributler
Case 01
CASE 1.3

Feltarbejde

Designerens feltarbejde med interviews og del- var der blandt medarbejderne frustration over,
tagerobservation viste, at sygehuspersonalet at screeningerne ikke førte til noget. Mange op-
ikke prioriterer ernæringsscreening af patien- fattede derfor ernæringsscreening som spildt

terne. Screeningen nedprioriteres i forhold til arbejde i en travl hverdag.
øvrig behandling og pleje. Selv i “rolige” perioder
med få patienter og rigeligt personale, bliver Deltagerobservationerne på Sønderborg Syge-
patienterne ikke screenet tilstrækkeligt. hus viste, at:

Flere medarbejdere ved ikke, hvordan scree- • Ikke alle patienter bliver målt og vejet.
ningskemaet skal bruges og patienterne har • Indlæggelsessamtalen skrives ned to gange

ikke overblik over, hvor meget mad, de har spist – både i hånden og digitalt.
i løbet af deres indlæggelse – hvad de eksem- • Ofte bliver den sekundære screening nedprio-
pelvis skal svare på i en sekundær screening. riteret eller helt droppet.
Desuden gav personalet udtryk for en mang- • Kostregistrerings- og væskeskemaer er uover-
lende forståelse for, hvorfor ernæringsscree- skuelige, tidskrævende, og forsvinder jævnligt
ningen overhovedet skal foretages. Medar- fra patientens sengebord, hvor de opbevares.
bejderne havde eksempelvis aldrig oplevet en • Sygehuset har et væsentligt madspild.
konsekvens af screeningerne. Med andre ord,
034

nutributler
Case 01 CASE 1.4

Analyse- og
fortolkning Fra ledelsen opfordrer vi hele tiden
vores medarbejdere til at gøre det,
men vi ved ikke, hvad formålet er.

Vi gør det, men vi ved ikke, om det
har en målbar effekt, for det kan
vi ikke se nogen steder.

På baggrund af den teoretiske research, delta-
gerobservationer og interview med brugere og
eksperter 7 stod det klart, at hele arbejdsgan-
gen omkring ernæringsscreeningen skulle gen-
tænkes. Grundstenen for Nutributler var lagt.

Indsigtsfasen afslørede en række
barrierer for en systematisk
ernæringsscreening af
patienterne:
036

nutributler
Case 01
Hvad er formålet, når patienten ikke er
alvorligt syg og eventuelt kun er indlagt i
kort tid - og normalt er sund og rask?

Man tror, at en Ingen ledig computer.
anden gør det.

Redskabet/skabelonen Sløseri, travlhed. Prioritering af
er uoverskuelig. opgaver.

Der står alt for meget i ernæringsscreeningsskemaet.
Der skal kun stå det, som er relevant. Lige nu står der
alt for mange ting. Vi bliver helt stressede af alt det, vi

skal forholde os til!

037

nutributler
Case 01
CASE 1.4.1 Patienterne bliver ikke altid målt og vejet fordi:

Patienten har det dårligt. Plejepersonalet har ofte Bliver patienten indlagt Vægten skal transporteres
Ikke alle patienter er i brug for en portør eller sent på aftenen eller om fra gangen og ind på stuen
stand til at stå eller sidde en medhjælper til at veje natten, skåner personalet og målebåndet skal findes
på en vægt pga. sygdom og måle patienten. Det ofte patienten og de får frem. Det betyder ekstra
og fysik. kræver koordinering og ikke fuldt op vejningen procedurer.
dermed ekstra tid. dagen efter.
038

nutributler
Case 01
CASE 1.4.2 Sekundær screening nedprioriteres eller droppes helt fordi:

Der er ingen klare retningslinjer.
Fx må plejepersonalet gætte sig frem,
når de skal vurdere scoring ved flere
af punkterne.

Sekundær screening udløser en række
handlinger, som plejepersonalet skal
bruge ekstra tid på og som de ikke kan
se formålet med.

039

nutributler
Case 01
CASE 1.4.3 personalet udfører Dobbeltarbejde på grund af manglende teknisk udstyr.

Data fra indlæggelsessamtalen og den primære screening Senere skal arket tages op af lommen og dataerne overføres
bliver skrevet på et tilfældigt ark, som plejepersonalet lige har til Cosmic EPJ.
ved hånden - og som efterfølgende gemmes ned i lommen.
040

nutributler
Case 01
CASE 1.4.4 Kostregistreringsskemaer er uoverskuelige, tidskrævende – og de forsvinder!

• Kostregistreringskemaet er ikke skræddesyet
til de enkelte afdelinger. På skemaet er anført

ting, som ikke er relevante for alle afdelinger.
Cellerne er tætte og kompakte, læsbarheden
forringet og man kommer let til at sætte kryds
de forkerte steder.

• De angivne mængder/enheder på skemaet
stemmer ikke overens med den kost, som bli-

ver serveret for patienten.

• Nattevagten bruger tid på at lægge energi- og
proteintal sammen, for derefter at overføre
dem til Cosmic EPJ.

• Skemaet forsvinder, fordi det ligger løst på pa-
tientens sengebord.

041

Designmetode i praksis nutributler
042 Inspiration til innovation i sundhedssektoren Case 01

nutributler
Case 01
CASE 1.4.5 madspild opstår på grund af:

• Patienten får den forkerte kosttype.
Fx får flere ældre patienter serveret smørre-

brødsmadder - på trods af, at de ikke er i
stand til at tygge og synke maden.

• Flere patienter kan ikke skære maden.
De har problemer med at håndtere kniv
og gaffel. Derfor opgiver de at spise maden.

• Mangel på appetit.

• Patienten får, som alternativ, suppe fra
afdelingskøkkenet.

• Patienten får proteindrik som kompensation
for de tabte måltider.

043

nutributler
Case 01
Foto:
Konklusionen på analysen viste, at det fysiske
ernæringsskema skal væk og erstattes af
automatiske/digitale løsninger.

CASE 1.5

Konklusion

på analysen

Indsigtsfasen og den efterfølgende analyse vi-
ste, at hele arbejdsgangen omkring ernærings-
screening bør revideres – ikke blot de enkelte

elementer i processen. Derfor lød problemstil-
lingen:

• Hvordan kan vi optimere og effektivisere hele
arbejdsgangen omkring ernæringsscreening?

• Hvordan kan vi mindske mængden af mad-
spild?
044

Designmetode i praksis nutributler
045 Inspiration til innovation i sundhedssektoren Case 01

nutributler
Case 01
Foto: Idéerne bliver til koncepter.

CASE 1.6

koncept

Konceptet tager udgangspunkt i, at der som mi-

nimum er behov for tre oplysninger om patien- “Det giver først mening
tens ernæringstilstand:
at tale om ernæring, når
- Vægt vi ved, at patienterne
- Højde
- Kosttype (fast eller flydende kost) faktisk spiser maden
- og at vi kan se det på

Med disse oplysninger er det muligt at bestem-
me patientens BMI og dermed fastslå dennes
umiddelbare ernæringstilstand. Ved samtidig
vægten.”
at bestemme hvilken kosttype – fast eller fly-
dende kost – patienten er i stand til at indtage, Gitte Breum, cheføkonoma,
vil det være muligt at nedbringe mængden af Glostrup Hospital
madspild under patientens indlæggelse.
046

nutributler
Case 01
CASE 1.6.1 Optimeret og effektiv ernæringsscreening – Nutributler

Illustrationen nedenfor viser, hvad servicen kommunikerer med den elektroniske patient-
Nutributler indbefatter. Konceptet omfatter journal, EPJ, og sygehusets køkken. En skærm
både en revidering af arbejdsgangen omkring på Nutributler-sengen viser løbende patientens
ernæringsscreening og et produkt; en særlig ernæringstilstand, så plejepersonalet let kan få
seng, der vejer patienten, indeholder målein- et overblik over den – og hurtigt gribe ind, hvis
strument til at fastslå patientens højde og som tilstanden forværres.

52 kg
168 cm
Smørebrød, gratin,
BMI = 18
suppe, bla bla...

Suppe, tak!

Patienten ankommer til sygehuset. Patienten kommer på afdelingen Patienten bliver automatisk målt Personalet vurderer og fastslår pa-
og bliver lagt i seng. Personalet og vejet af Nutributler-sengen. tientens kosttype.
indtaster indlæggelsessamtalen Dataerne indtastes og patientens
direkte i EPJ. BMI udregnes automatisk.
048

nutributler
Case 01
Tre dage senere...

Ny patient:
Suppe

Personalet indtaster kosttypen Besked om kosttypen går direkte Grafer viser patientens ernæringsudvikling
digitalt. til køkkenet. i forhold til vægt og BMI.

049

nutriButler
case 01
case 1.7

nutributLEr

52 kg
168 cm
BMI = 18

SEngEn digitaL indtaStning væk mEd koStSCrEEningSkEmaEt
- måler og vejer automatisk - al kommunikation er online, - færre procedurer /mindre papirarbejde
- monitorerer vægt gemt og dokumenteret og mindre stress
- er udviklet til at koble
på epJ-systemet
050

nutriButler
case 01
outcome:
• Effektiv kvalitetsovervågning af
patienternes ernæringsudvikling.
• Mindre risiko for fejl.
• Mindre madspild.

• Mere tid til pleje af og omsorg for
patienterne.

051

nutriButler
case 01
nutributLEr

seng med indbygget vægt,
som vejer patienten.

skærm der ”taler” med
epJ og køkken.

måleenhed der måler
patientens højde.
052

nutriButler
case 01
case 1.7.1 impLEmEntEring

på nuværende tidspunkt gennemgår Nutribut-

ler en pilottest på den medicinske afdeling på
Sønderborg Sygehus.

053

designmetode i praksis case 02
054 inspiration til innovation i sundhedssektoren håndtryg

case 2

spritdispenser
en personBåret
håndtryg

til sygehuspersonale

case 02
håndtryg
case 2.1

baggrund og
indSigt

Mindre end halvdelen af personalet på de dan- ved, at man tager en række relativt simple for-
ske sygehuse udfører korrekt håndhygiejne. anstaltninger; fx at udføre bedre håndhygiejne
De udgør derfor en sundhedsrisiko for patien- og god klinisk praksis.10 Med andre ord sikre,
terne. Hvert år får 100.000 patienter, eller at personale, patienter og pårørende vasker
hvad der svarer til hver tiende indlagt patient, og/eller spritter hænder og at behandlingen
infektioner i forbindelse med en indlæggelse af patienterne sker efter de bedste og nyeste

på et dansk sygehus. på verdensplan pådrager retningslinjer.
1.4 mio. mennesker sig dagligt en infektion på
et hospital pga. dårlig håndhygiejne.8 De mange god håndhygiejne er en veldokumenteret og
infektioner koster de danske sygehuse 1,1 mia. effektiv måde at forebygge smittespredning på.
kr. i ekstraudgifter om året. Det tal kan halve- trods en målrettet indsats og gentagne kampag-
res, hvis håndhygiejnen forbedres, oplyser pa- ner gennem en årrække, er det ikke lykkedes at
tientsikkert Sygehus.9 nedbringe antallet af infektioner på de danske

sygehuse. antallet af nye tilfælde af MrSa11 er
Dårlig håndhygiejne koster ikke kun kroner. derimod steget markant siden 2003 på både
Den koster også patientliv. Det viser en analyse sygehuse og i lægepraksisser.12
foretaget af specialist i sundhedsøkonomi,
professor Kjeld Møller pedersen fra Syddansk alle nyere undersøgelser viser, at ca. halvdelen
universitet. analysen afslører, at 2.800 patienter af læger og sygeplejersker på intensivafdelinger
hvert år dør som følge af såkaldte ”utilsigtede ikke vasker hænder i situationer, hvor håndvask
hændelser”. 40 % af disse dødsfald kan undgås eller hånddesinfektion er påkrævet.13

055

case 02
håndtryg
case 2.2

opgaven

Projektet HåndTryg har som mål at forbedre alle kan føle sig trygge på de danske sygehuse
håndhygiejnen på de danske sygehuse ved – og ikke mindst kan (og tør!) hilse på hinanden
at give personale, patienter og pårørende med et godt håndtryk. I de seneste år har der
bedre betingelser for rutinemæssigt at bruge løbende været debat om, hvorvidt sundheds-
håndsprit til hånddesinfektion. personalet skal give patienter og pårørende
hånd, når de hilser på hinanden, eller ikke. En

Det primære formål med HåndTryg er at fore- ”uhåndgribelig” hilsen er med til at mindske
bygge, begrænse og bekæmpe dårlig håndhygi- smitterisikoen på sygehusene. En positiv følge,
ejne. Projektet skal resultere i et produkt, som logisk set. Men samtidig er det også en ærgerlig
hospitalspersonalet kan bære på kroppen. tendens. Vores samfund er bygget op om et hu-
Det skal være let og intuitivt at benytte, og altså manistisk menneskesyn, hvor et godt håndtryk
ikke medføre afbrydelser i arbejdsprocedurer er udtryk for gensidig anerkendelse og respekt
eller ekstra tidsforbrug. mellem mennesker – i dette tilfælde sundheds-

personale og patienter og pårørende. En hilsen
Det er ligeledes hensigten, at produktet skal uden hånd er – ja – uhåndgribelig. Den fremmer
kunne bruges af patienter og pårørende og på nok smitterisikoen, men ikke den mellemmen-
den måde være med til at sikre bedre håndhygi- neskelige relation.
ejne på sygehusene.

HåndTryg skal fremme brugen af håndsprit hos Projekt HåndTryg er støttet af TrygFonden for
sygehuspersonale, patienter og pårørende, så en 3-årig periode.
056

Designmetode i praksis case 02
057 Inspiration til innovation i sundhedssektoren håndtryg

case 02
håndtryg
case 2.2.1 antaLLEt af nyE mrSa-patiEntEr StigEr …

model: figuren viser, at antallet af nye mrsa-patienter stiger
til trods for flere stationer med hånddesinfektion og adgang
til håndvaske på hospitalerne samt i almen lægepraksis.

kilde: odense universitetshospital, 2008.

100
antal patienter med MrSa

90

80

70

60 HVIDOVRE

50 AMAGER

40 BISPEBJERG

30 FREDERIKSBERG

20 PRAKSIS

10 HAMLET

0 BORNHOLM
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
058

case 02
håndtryg
case 2.3

rammen om

håndtryg

HåndTryg tager udgangspunktet i neonatalaf- Derfor efterlyser Glostrup Sygehus/Herlev
snit L56 og mor/barn afsnit L52 på Glostrup Hospital en designløsning, der kan komme
Sygehus.14 Her ønsker man at stramme op på problemet til livs. Statens Serum Institut pe-
håndhygiejnen både hos personale, forældre og ger desuden på, at andre børneafdelinger i
besøgende (voksne og børn), fordi man på afde- Danmark har samme tilbagevendende proble-
lingen oplever tilbagevendende problemer med mer med MRSA.15 HåndTryg har altså ikke blot
MRSA. Al forskning viser, at spredningen af MRSA lokalt potentiale, men i høj grad også nationalt
kan forhindres med omhyggelig håndhygiejne. potentiale.

059

case 02
håndtryg
case 2.4

Research og
deltagerobservation

Personalet på Glostrup Sygehus/Herlev Ho- være der, hvor den skal bruges. Men selvom
spital er veluddannet i korrekt håndhygiejne man tager højde for placeringen i de fysiske
og har adgang til håndvaske og desinfektions- rammer, løser det ikke problemet. Sygehus-
midler stort set overalt på hospitalet; på gange, personalet opbygger nemlig som regel deres
stuer, toiletter, arbejdsstationer osv. Problemet rutiner ud fra de rammer, de færdes i til dagligt.
er at få håndvask/hånddesinfektion gennem- Det går i særdeleshed ud over håndhygiejnen,
ført hver gang, det er påkrævet, fx før og efter for i tilfælde af ”udlån” af personale eller vika-

at personalet tilser én patient og går videre til riering på en anden afdeling eller et andet
den næste. Manglende tid og rutine bliver ofte hospital, bliver personalet bragt ud af deres
fremhævet som de væsentligste faktorer for faste rutine omkring håndhygiejne. Det betyder,
utilstrækkelig håndhygiejne.16 at de skal bruge ekstra tid på at lede efter en
håndvask eller et desinficeringsmiddel.
En kombination af teoretisk research og ob- I de situationer får personalet i særlig grad ikke
servationer foretaget af designeren viste, at de udført tilstrækkelig håndhygiejne i løbet af en
fysiske rammer skal være optimale for at opnå arbejdsdag.
tilstrækkelig håndhygiejne. Håndspritten bør
060

foto: Billeder fra feltarbejdet.


case 02
håndtryg

”Midt i travlheden er det ikke motiverende
at skulle lede efter en håndvask eller
desinfektion, som ikke ligger på ens rute.”
Niels Højby,
dr. med., Rigshospitalets afdeling for klinisk mikrobiologi.

Deltagerobservationerne foregik på neonatalaf-
snittet og mor/barn afsnittet på Glostrup Syge-
hus i slutningen af 2009.

Når man kommer ind på de to afdelinger, får
man straks en fornemmelse af, at her hyggeligt
at være. Overalt på døre, vinduer og vægge er
fine dekorationer, der appellerer til både voksne
og børn. Omgivelserne minder meget om en
vuggestue. Hånddesinfektion er placeret flere
steder, men er svære at få øjne på, da de ”druk-

ner” i de farverige vægdekorationer. Flere steder
ser man spritflasker uden etiketter, hvilket gør
det svært for udefrakommende (fx patienter og
pårørende) at bruge dem, fordi de ikke kan se,
hvad flasken indeholder og hvad den skal bru-
ges til. Det skaber en ubevidst utryghed blandt
de personer, som ikke er en del af det sund-
hedsfaglige personale.
062

case 02
håndtryg
foto: Billedet viser en stationær
hånddesinfektion med en uheldig placering lige
oveni en vægdekoration.

063

case 02
håndtryg
På akutmodtagelsen på neonatalafsnittet fin- foto: Opslag og billeder fra researchmappen.
des forskellige arbejdsstationer, men ingen af Mærkaterne med de røde hænder har afdelingen
dem har hånddesinfektion indenfor rækkevidde. - i den bedste mening - sat op for at gøre
Placeringen af håndvask og desinfektion i medarbejderne opmærksomme på, at de skal vaske
rummet er så utilgængelig, at personalet har hænder. Mærkaterne bliver dog ofte misforstået
valgt at kreere deres egen løsning ved at stille og skaber utryghed. Røde skilte er fx typisk
flere spritflasker (alle med åbne låg) på en advarsels- eller fareskilte.
rullevogn midt i rummet. På den måde har de
alle kort afstand til håndspritten i akutsitua-
tioner. Men det konstateres, at heller ikke den
løsning sikrer, at hænderne bliver sprittet af
hver gang. Tid – eller mangel på samme – bliver
nævnt som den vigtigste faktor i den sammen-
hæng.
066

case 02
håndtryg
På afdelingerne findes også små spritflasker,
som personalet kan have i lommen som et
supplement til håndvasken og de stationære
desinfektions-stationer. Men de bliver ikke
brugt. SOSU assistenten Tina, der har arbejdet
på sygehuset i tyve år, forklarer hvorfor:

”Det tager for lang tid og for mange procedurer.
Først skal den fiskes op af lommen, så skal den
åbnes, så presser man lige en klat gel ud i hånden.
Aner ikke hvor meget det er. Nogle gange når det
at tørre indenfor få sekunder og andre gange

er det helt oppe i nærheden af 45 sekunder. Så
kommer jeg til at tørre resten af i bukserne, hvis
jeg skal handle i en akut situation. Men lige inden
indgnidningen, skal man jo sørge for at få lukket

låget på flasken, og her sker det tit, at man får gelen
tværet ud på selve flasken, taber den på gulvet, op
igen og så ned i lommen.”
Tina, Sosu assistent
20 års erfaring på sygehuset.

069

case 02
håndtryg
Konklusion på feltarbejdet blev, at det fysiske model: Modellen fra Staten Serums Institut
arbejdsmiljø ikke fremmer brugen af håndsprit demonstrerer, at det tager 30 sekunder for Læge
og bevidstheden omkring håndhygiejne. Ram- A at spritte sine hænder, hvis han/hun har en
merne understøtter ikke personalets rutiner og håndsprit på sig. Det tager derimod dobbelt
arbejdsgange. Der er for mange hjemmestrik- så lang tid - 60 sekunder - for læge B at
kede løsninger, som kun de enkelte afdelinger lokalisere en hånddesinfektionsstation og vaske/
kan afkode. Problemet kommer for alvor frem i og eller spritte sine hænder.
lyset, når der er vikarer på afdelingerne; de bru-
ger megen tid på at lede efter en håndvask og/
eller håndsprit.

foto: Det fysiske arbejdsmiljø understøtter ikke
personalets rutiner og arbejdsgange. Billederne
viser, hvordan man har sat sprit og sæbe op ved
håndvasken to forskellige steder – spejlvendt.
Flere medarbejdere har oplevet at vaske hænder
med sprit og vand i stedet for med sæbe og vand.
070

case 02
håndtryg
foto: de fleste eksisterende
disinficeringsdispensere ligner hinanden, men de
er ikke skabt med udgangspunkt i brugernes behov
og arbejdsgange.

på afdelingerne er opfattelsen generelt, at hånd-
hygiejne optager megen tid i en travl hverdag.
Der er gennem årene udviklet flere typer krops-
bårne desinficeringsenheder til sygehusperso-
nale. Dog er ingen af de eksisterende produkter

designet med brugeren i centrum. Mange af dem
er faktisk slet ikke designede. De er omstæn-
delige at bruge og tager ikke højde for bruge-
rens daglige arbejdsgang og behov. Derfor ender
disse produkter typisk bagest i skabet og bliver
ikke brugt. yderligere er der en generel opfat-
telse af, at håndhygiejne tager tid at udføre i en
travl hverdag.

073

case 02
håndtryg

Alle de nuværende produkter ligner hinanden
og kræver to hænder at betjene. Et fælles pro-
blem for dem er, at man som bruger ikke kan se,
hvor stor en mængde sprit/gel, man trykker ud
i hænderne. Staten Serums Institut anbefaler
en dosis på 2-5 ml for effektiv hånddesinfek-
tion. Bruger man mindre, er der tale om falsk
tryghed, fordi man ikke har udført korrekt hånd-
hygiejne. Bruger man for meget, vil spritten
eller gelen ikke nå at tørre inden for de 15-20
sekunder, som Statens Serum Institut anbe-
faler som tørretid – og som personalet har tid

og tålmodighed til at vente på! (jf. tidligere ud-
sagn fra SOSU assistenten Tina). Det betyder, at
personalet, som Tina fortæller, tørrer de sidste
rester af i bukserne og dermed ubevidst udfører
ukorrekt håndhygiejne.

model: Diagrammet viser, hvor lang tid det tager
at vaske/spritte hænderne ved de forskellige
procedurer ud af en time i en 8 timersvagt.17
Beregningerne er foretaget af Hans Jørn Kolmos,
prof. overlæge, dr. med., klinisk mikrobiologisk
afd., OUH.
074

case 02
håndtryg
case 2.5

analyse og
fortolkning

Med udgangspunkt i den opnåede viden fra
indsigtsfasen blev konklusionen, at den bed-
ste løsning på problemet er at designe en

håndspritenhed, som sygehuspersonalet altid
kan have med sig. På den måde bliver de helt
uafhængige af de fysiske rammer, fleksibilite-
ten optimeres, der spares tid og medarbejder-
ne kan, så at sige, tage deres rutiner omkring
håndhygiejne med sig. Løsningen skal ses som
et supplement til håndvasken og de stationære,
vægmonterede desinfektionssystemer.

075

case 02
håndtryg

case 2.6

koncept

Analysen ledte videre til konceptfasen, hvor før-
ste skridt var idéudvikling. Denne fase resulte-
rede, i første omgang, i otte koncepter. Koncep-
terne blev udviklet ud fra en række parametre,
opstillet med udgangspunkt i den viden, der
blev indhentet i indsigtsfasen:
076

Designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

Designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

Recomendados

Recomendados

Más contenido relacionado

Destacado

Destacado (8)

Similar a Designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren

Similar a Designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren (20)

Designmetode i praksis inspiration til innovation i sundhedssektoren