oplæg ved LFF sommerseminar 2012

1. Instut for Medier, Erkendelse og formidling
Det billedskabteDanmark.
Danmarksfilmen mellem det
regionale, nationale og globale.
Ib Bondebjerg, professor
Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Afdeling for Film- og medievidenskab
20-06-2012
Dias 1

2. Instut for Medier, Erkendelse og formidling
National identitet
• Den grundlæggende forestilling om nationalitet som
”forestillede fællesskaber”: historiske foranderlige kulturelle
konstruktioner skabt af mediefortællinger, men underbygget
af politiske, juridiske, sociale og økonomiske institutioner
• Den banale nationalitet (Billig): hverdagsbevidstheden og
hverdagskulturen, som den udfolder sig blandt almindelige
mennesker i en given historisk kontekst
• Den ideologisk markerede nationalitet: den form for ekspliciteret
nationalitet som kan opstå i særlige historiske situationer, hos
særlige grupper og partier eller som knytter sig til kollektive
ritualer og institutioners praksis
• Homogenitet og heterogenitet i nationale kulturer: nationer
består ofte, selv når vi fraregner andre etniske grupper end
nationens egne, som meget heterogene - store
sociale, sproglige, kulturelle og regionale forskelle. ”Indre
multikulturalisme”
• Globalisering og national identitet: alle nationer fra
historiens start præget af globaliseringens
indflydelse, kulturel indflydelse, etnisk blanding, flere
nationer i en
20-06-2012
Dias 2

3. Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
20-06-2012
Dias 3

4. Instut for Medier, Erkendelse og formidling
Den kulturelle Danmarksfilm:
Danmarkshistorie spejlet i Gasolin
• Anders Østergaards: Gasolin (2006)
• Den individuelle historie som indgang
• Musikbandets historie som indgang
• Moderne danmarks-historie oplevet gennem musikken, der er
blevet nationalt folkeeje og som følelsesmæssigt lader os
erindre og genopleve
• Æstetisk form:
• Reportager og tidsbilleder
• Interviews og opvæksthistorier og erindringer
• Musik- og koncertbilleder
• Medieklip
• Danmarksbilledet:
• Ungdomsoprørets generations billeder og historie
• Tydelig tematisering af det globale - international-nation
spænding i bandet som spænding mellem Beckerlee og Kim
Larsen
20-06-2012
Dias 4

5. Instut for Medier, Erkendelse og formidling
Danmarksbilleder - genremæssige traditioner
• Danmarksfilm traditionen rummer hele det genremæssige
register: den autoritative oplysende (Danmarks industrialisering), den kritisk-
undersøgende (Danmark no. 1), den observerende (Babylon i Brøndby), den
poetisk-refleksive (Livet i Danmark), den dramatiserede (Familien Danmark)
• Den institutionaliserede Danmarksfilm: film/tv-programmer som er
bestilt til at give et sammenfattende billede af danskhed og Danmark, ofte med
støtte fra offentlige og kommercielle interesser med interesse i at bruge filmene
overfor udenlandske partnere (Danmark (1935), Danske billeder (1970), Danish
Symphony (1988), This is Denmark (1996) og Verden i Danmark (2007)
• Den regionale Danmarksfilm: film der ser Danmark ud fra et hjørne af
landet, men som løftes op på et mere generelt plan (Homo Lalandiense, Anholt -
stedet, rejsen, Danmark til hverdag) - denne tradition omfatter en meget stor del
af den observerende danske tv-dokumentarisme
• Den kulturhistoriske Danmarksfilm: her er indfaldsvinklen den
nationale kultur (malerkunst, musik, litteratur osv), som brges til at kommentere
og beskrive danskhed (Gasolin, Dyrehaven - den romantiske skov)
• Den multikulturelle Danmarksfilm: her er indfaldsvinklen klart den
etniske mangfoldighed eller etniske konflikter, og man kan anlægge forskellige
perspektiver. 1) multikulturalismen som berigelse og fornyelse af dansk kultur; 2)
integrationsproblemer og konflikter; 3)de ”fremmedes” syn på os og egne
stemmer; 4) udenlandsdanskeres liv og syn på danskhed
20-06-2012
Dias 5

6. Instut for Medier, Erkendelse og formidling
Danmarksfilmen
PH og Danmark (1935)
• Autoritativ form, men det oplysende nedtonet gennem
meget minimalistisk speak
• Poetisk tendens - musik og billedmontage får lov at
dominere og tale alene
• Musikbrugen: bevidst moderne, jazzet rytme men brug af
delvis dekonstruerede nationale sange
• Klar tematisk struktur: naturens og årstidernes gang -
fiskeri-transport-vandveje, trafik-landbrug-industri - det
traditionelle Danmark møder det nye - turistbilleder til sidst -
men ofte lidt ironisk
• Avancerede billedeffekterog kamera-bevægelser:
overblændinger, det kørende kamera
• Det nationale og det globale: en
moderne, avantgardistisk form, med russisk og amerikansk
indflydelse møder en række billeder af en kendt dansk
virkelighed, men som set udefra, med et frisk nyt blik - et klart
visuelt modspil til 1930’erne danske filmkomedier og den
traditionelle dokumentar
20-06-2012
Dias 6

7. Instut for Medier, Erkendelse og formidling
Danmarksfilmen: PH og Danmark
(1935) - Modtagelsen
• Politiken:”Det var ikke Danmark, der tonede, det var ikke
bøgene og hyldebuskene, ikke storkene og maagerne, ikke
sundets bølger, der klukkede, eller Vesterhavet, der
brusede, det var alt for ofte negre, der larmede”
• Socialdemokraten: ”Til gengæld skal på kreditsiden
skrives den kemiske frihed for enhver fad nationalisme og
patriotisk dannebrogsfædrelanderi - det et folkets
Danmark, der er forsøgt skildret. For det maa den tages
som en nøgtern, noget uinspireret og meget subjektiv
redegørelse”
• Dagens Nyheder: ”Man har valgt en mand uden
fædreland. Man kunne lige så godt bede en erklæret
umusikalsk person om at komponere en ny nationalsang ...
Teknisk er den under lavmålet, fotografisk gennemgående
slet ... Helt uden sans for billedvirkning ... Ingen rytme i
billederne, ingen flugt over dem”
20-06-2012
Dias 7

8. Instut for Medier, Erkendelse og formidling
Danmarksfilmen: Danske billeder
(1970, Rifbjerg m.fl.) 1
• Baggrunden: - bestilt officielt af Turistrådet og Danske bankers
fællesrepræsentation via SFC - Rifbjerg som manus-forfatter og den
modernistiske komponist Palle Gudmundsen-Holmgren kontroversielt
• Musikken som dekonstruktion og modernitet: modernitetssignal
som jazzen i 30’erne, dekonstruktion af danske nationalsange.
• Kompliceret form: interview-udsagn - poetisk-lyrisk speak og
billed-side, både autoritativ og observerende
• Social tematisering og kontrast som princip: sociale klasser
modstillet, natur vs. forbrugssamfund, køn, ung-gammel (start på
børn og slut på meget gamle). Filmen repræsenterer klart 70’ernes
kritiske kultur
• Det nationale og det globale: filmens primære fokus er DK som
forbrugersamfund og klassesamfund - dens stemme er almindelige
danskeres, men skrevet ind i Rifbjergs modernistisk-poetiske
ramme. Nationalitetssymboler behandlet med ironisk distance.
Enkelte blik på fremmede i bybilledet, og sammenligninger af DK
med udland. Blikket på Danmark nærmest universelt - søger det
almene i det specifikke.
20-06-2012
Dias 8

9. Instut for Medier, Erkendelse og formidling
Danmarksfilmen: Danske billeder
(1970, Rifbjerg m.fl.)-Modtagelsen
• Politiken: ”Jeg tror, at Klaus Rifbjerg har villet give
Danmark en kærlighedserklæring. Skade blot, at hans
værk er en tam efterfølger af hint store dyr i kortfilmens
åbenbaring, PH’s bedrift fra 1930’erne. Danske billeder
siger ikke en kæft, som vi ikke ved i forvejen, og skal
udlændinge lægge øjne til så tåget en legende, må vi
ynke dem”.
• Berlingske Aftenavis: ”Filmen er så litterær, at den
minder om en illustreret bog. Dertil kommer, at poesien
siger relativt lidt om specielt danskerne. Det meste af
den drejer sig om det universelle, og kun i skildringen af
dansk melankoli og tristesse er der noget, som fungerer
i sammenhængen. Filmen som helhed er ikke blot
ufunktionel, den er også kedelig.”
20-06-2012
Dias 9

10. Instut for Medier, Erkendelse og formidling
Danmarksfilmen: Livet i Danmark
(1971, Jørgen Leth)
• Rent SFC-financieret, kunstnerisk dokumentarfilm - ingen
offentlig skandale og kritik
• Tableaux-æstetik: personer, genstande, dyr iscenesat i
studie ”som sig selv” - dog kendte personer og instruktøren
selv og hans familie - tekst under billeder som særlig effekt
• Svag sociologisk repræsentativitet: men dog
køn, generation, provins, landsby, storby, almindelige
mennesker og kunstneriske eller excentriske mennesker
• Kunstnerisk metode: det antropologiske blik på det
kendte, at gøre det trivielle og nære eksotisk, at oplade og
besjæle hverdagen med betydning
• Billedligt spil mellem de faktiske danske landskaber og
den realistiske og romantiske traditions billede af den
• Musikalsk dekonstruktion af det kendte og blanding af
stilarter understøtter filmens poetisk-refleksive karakter
• Det nationale og det globale: visualiseringen af DK
rummer ingen referencer til det globale, fokus er på den
nøgterne registrering og ironiske fremvisning af
nationale, sociale og kulturelle forskelle
20-06-2012
Dias 10

11. Instut for Medier, Erkendelse og formidling
Danmarksfilmen: Verden i Danmark
(2007, Max Kestner)
• Produceret af Bastard Film A/S, DFI, DR TV, BG
Fonden, Undervisningsministeriet, dvs. tilbage til DK-film traditionen
• Klar påvirkning fra Leth og den poetisk-refleksive tradition:
personer og genstande fremvises i tablaux-agtige og stiliserede-
iscenesatte rum
• Observerende indslag: undervisning, beslutningsprocesser, forskellige
institutioner, forskellige persontyper, klart sociologisk sigte - ofte brug af
person VO
• De animerede fast backward livshistorier: her anlægges et både
sociologisk og multikulturelt perspektiv
• Observerende indslag: fugleperspektiv på miljøer og natur - klassisk
musik
• Den autoritative, men lidt rablende speak - en vis ironisk distance
til den klassisk oplysende dokumentar
• Den private samtale i det offentlige: indslag med folk der fortæller
om drømme og dybt private ting - samtidskommentar
• Det globale i det nationale: fremvisning af det multikulturelle
Danmark, påvisning af samspillet mellem nationalitet og globalisering
20-06-2012
Dias 11

12. Instut for Medier, Erkendelse og formidling
Verden i Danmark - modtagelsen
• Politiken: ”Max Kestner lægger tingene frem uden
at vrænge eller idyllisere. Verden i Danmark er et
demonstrativt anti-opsigtsvækkende
danmarksbillede. Et portræt af en provins. Men et
portræt af en provins, der bortset fra de brændende
dannebrogsflag i lagkagen kunne være lavet så
mange andre steder. For danskerne ligner her
moderne mennesker, som moderne mennesker er
flest”
• Information: ”Når der i filmen klippes fra en
skoleklasse, der diskuterer USA og terrorisme, til en
lagkage med et brændende dansk flag, kunne der
meget vel være tale om en diskret kommentar til
modsætningen mellem forestillingen om en isoleret
dansk idyl og de globale sammenhænge vi under alle
omstændigheder er viklet ind i.”
20-06-2012
Dias 12

13. Instut for Medier, Erkendelse og formidling
Andre måder: det lokales poesi
• Lars Johansson: Anholt - stedet, rejsen (1988)
• Mennesketyper og lokale fortællinger
• Mønstre og symboler i landskaber og natur ( døde fugle som
memento-mori)
• Refleksiv-poetisk fokus på fortæller og proces og indlagte gamle
og moderne digte og musik
• Dan Säll: Homo Lalandiense (1997)
• Vægt på den realistiske og nærgående skildring af livet på
Lolland
• Stærk brug af landskab og miljøbilleder - ofte opladt med
symbolsk betydning, f.eks. Forladthed, forfald osv.
• Nutiden forbundet med dybdehistorisk perspektiv på regional og
national historie
• Jørgen Leth: Aarhus (2005)
• Stærkt subjektiv, performativ dimension - Leth VO, Leths
barndom og ungdom, hans steder
• Den klassisk-stiliserede tablaux-æstetik
• Detaljens æstetik
20-06-2012
Dias 13

14. Instut for Medier, Erkendelse og formidling
Andre måder: den multikulturelle
Danmarksfilm
• Anja Dalhoff: Babylon i Brøndby (1996) - en observerende
film i traditionen fra Flindt-Pedersen/Martinsen - fokus på
integration som positiv proces, men også med afdækning af
dansk racisme under overfladen
• Jenö Farkas: Danmark no. 1 (1990): en meget kritisk
indfaldsvinkel til det at være dansk - fordomme og racisme
set gennem sproget og den måde vi taler om hinanden og
de fremmede på
• Eva Mulvad: Kolonien (2006): Danmark set udefra gennem
udlandsdanskeres øjne og via den måde de opretholder
danskheden på i udlandet - selvkritisk kommentar til
udlændingepolitikken i DK
• Mit Danmark (2007): 10 film instrueret og lavet af ny-
danske indvandrere. Klare billeder af deres dobbeltkulturelle
hverdag og bevidsthed og ny perspektiver på dansk kultur
og danskernes måde at være på - mange genremæssige
variationer
20-06-2012
Dias 14

15. Instut for Medier, Erkendelse og formidling
Referencer
 Ib Bondebjerg (2008): Virkelighedensfortællinger. Den
dansketv-dokumentarismeshistorie. Frederiksberg:
Samfundslitteratur.
 Ib Bondebjerg (2012): Virkelighedsbilleder. Den
modernedanskedokumentarfilm. Frederiksberg:
Samfundslitteratur.
20-06-2012
Dias 15