Recomendados
Más contenido relacionado
Destacado
Destacado (20)
I Hegels ånd
- 1. I Hegels Ånd Golden Days 2013 ”Philosophy Now” KAS i samarbejde med studerende fra CBS og Københavns Universitet v. Henrik Holm, Museumsinspektør
- 2. George Wilhelm Friedrich Hegel (1770-1831) Entäusserung / Fremmedgørelse
- 3. GEIST / ÅND: KAS: Ånden som tidsånd og som genfærd
- 4. Negation: KAS negeret af tidsånden
- 5. Hegel: Kunstens filosofi (1835-38) Kunst og Ånd mødes (bedst i hvide afstøbninger)
- 6. Ånden og formens kvalitet udelukker de ’primitive’ kulturer
- 7. Åndens rejse i kunsten: fra symbolsk over klassisk til romantisk
- 8. Åndens rejse i kunsten: fra symbolsk over klassisk til romantisk
- 9. Åndens rejse i kunsten: fra symbolsk over klassisk til romantisk
- 10. Åndens rejse mod frihed
- 11. • SLUT: Næste søndag: Michel Foucault og den nøgne sandhed
- 12. MICHEL FOUCAULT og den nøgne sandhed (om magt, seksualitet og afstøbninger) • • • • • • • • Foucault: det afvigende, anderledes, det der falder udenfor: hvorfor, hvordan har vi skubbet nogen eller noget udenfor? (som fx KAS) Queer: det, vi ikke kan finde ud af normalisere. Studiet af måden, vi skaber orden, normalitet på og styrer menneskelig adfærd på. Magten til at marginalisere, sætte nogen eller noget udenfor. Eksklusionsteori: udelukkelse skaber vores samfund og vores historie. Magten til at normalisere: alt afvigende skal gøres forståeligt, diagnostiseres og ordnes, så vi kan inkludere det i den normale orden. Disciplinering af de ”frisatte” individer, uden om loven: moralisering i hverdagen. Hvordan fungerer noget (fx KAS) som normaliseringsinstitution? Hvordan normalisere seksualiteten? Gennem kunst, historie og museer.
Notas del editor
- {"5":"Kunst fødes af den absolutte ide / ånden\nDen absolutte ide / ånden vil meget gerne repræsenteres i kunsten\nVi har kunst og kunstmuseer, fordi Hegel giver kunsten evnen til at rumme:\nhistorie – tidligere tiders manifestation af ideerne og\nTidsåndens vurdering af fortid og samtid \nMaterialet er ikke afgørende - Ånden kan bo i en skulptur eller i en bog – eller i en afstøbning\nFormen er afgørende: Ånden kan bo alle steder, men det klæder den bedst og den fremtræder mest fuldendt, når formen også er det – formen er perfekt gengivet i en god afstøbning\nHegel og Afstøbningssamlingen: Ånden og historien kan altså bo i en afstøbning af god kvalitet, for den gengiver netop formen perfekt: hvid og lys og derfor tættere på ideen, ånden, lyset.\nOriginalerne kan være irriterende. Med farverester og tvetydige i forhold til deres oprindelige brug og placering. \nAfstøbninger kan kun bo på museumslignende steder og kun bruges til åndelig og historisk refleksion\nSTED: Hvor Arkaisk stil går over i klassisk: ”Kritios-drengen”.\n","6":"Kunst skal bedømmes ud fra forholdet mellem \nForm og Indhold = stilhistorie (kunsthistorie)\nIndholdet skal være af højeste kvalitet. Ikke alle ideer er værd at bruge tid på.\nIslamisk og jødisk kunst har ingen værdi, for de har ikke forstået at ånden eller Gud skal og vil repræsenteres i konkret form.\nVores kristne kultur gør det abstrakte konkret og derfor er vores kultur alle andre kulturer overlegne..\nPå Afstøbningen \nKunsthistorikerne foretager udvælgelsen af, hvad der har åndelig fylde og fuldendt form. \nBarokken er ikke god smag og næsten ikke til stede: den er vulgær, sanselig (og katolsk).\nIngen ikke-vestlig kunst her i Hegels tempel for den perfekte kunst.\nSTED: Barokt gravmonument\n","7":"Symbolsk kunst / primitiv, tidlig kunst:\nDen leder efter lighed med virkeligheden, men finder den aldrig.\nDe leder nemlig det forkerte sted: de kan kun tænke, at kunsten har symbolsk, ikke konkret betydning.\nEn løve er ikke et billede af en løve, men af styrke.\nSå betyder lighed ikke så meget som udtrykket gør.\nUdtrykket og den primitive forståelse af ånden umuliggør muligheden for at skildre et andet indhold end det symbolske.\nKunsten forbliver mystisk, sublim, uhyggelig, uhyrlig, utilnærmelig. \nSTED: Ægypten\n","2":"Entäusserung / fremmedgørelse: \nFreud: fremmed for dig selv.\nMarx: fremmed overfor dit livsvilkår, klassekampen\nKierkegaard: vejen til selvindsigt går gennem undren over, at man er fremmed for sig selv og verden\nJacques Lacan: Det Andet: det vi er fremmed overfor, som definerer hvem vi er.\nAfstøbningssamlingen: vi er fremmedgjorte overfor skulptur, antik, tradition, historie. \nVed at reflektere over, at der er et museum vi ikke gider have, kan vi blive klogere på os selv: \nHvilken historie gider vi?\nHvorfor kan vi ikke lide skulptur? \nHvorfor er vi fremmedgjorte overfor kopier, når så meget af vores identitet er kopiering? \nSTED: VED ELGIN MARBLES \nDe fleste står i London, én står på Nationalmuseet i København. \nSet fra et græsk synspunkt er de på fremmed jord, fremmedgjorte på British Museum, når de burde stå på Akropolismuseet i Athen.\nGrækerne er fremmedgjorte overfor deres egen kulturarv, så længe Phidias’ figurer fra Parthenon på Akropolis står i England.\n","8":"Klassisk kunst / Græsk klassik\nHele den orden, som den symbolske kunst bygger på ”negeres”, falder bort og mister betydning.\nEn ny orden tager over: den perfekte harmoni mellem ide (moral, frihed, filosofi, demokrati) og \nideel form opnås (proportion, matematik, balance uanset hændelsens voldsomhed)\nSTED: Niobes børn: til trods for at de lider en nådesløs straf og en lidelsesfuld død, er der stadig harmoni i formsproget.\nEr alt fryd og gammen, når nu form og indhold har opnået harmoni og balance?\nNej, slet ikke. Ånden er fri og vil videre, den vil forandring og stadig større frihed…\n","3":"Geist: Ånden rejser fra simpel sanseerfaring (i primitive kulturer)frem imod fuldkommen selverkendelse (i Romantikken, eller nu)\nGeist, der på Hegels tid var noget positivt, er bundet til den kunst og den historie, der viser dens vandring.\nÅndshistorie er nu til dags ofte betragtet som en spøgelseshistorie: noget, der er dødt, som har det med at hjemsøge os som et spøgelse.\nPsykoanalytikeren Sigmund Freud taler om ”Das unheimliche”, det uhyggelige, som det velkendte tilbagekost som en ånd, et genfærd.\nAfstøbningssamlingen: stedet har mistet sin gyldighed som inkarnationen af en tidsånd eller folkeånd, som den havde i 1800-tallet.\nNu er den en slags historisk spøgelsessamling, man ikke helt kan komme af med, som hjemsøger en som en dårlig samvittighed, men som man ikke ved, hvad man skal stille op med.\nPå Afstøbningssamlingen kommer en historie om ånden i kunsten tilbage til os som et spøgelse. Noget velkendt står her som hvide kopier og fortæller en historie, vi måske ikke vil vide af: den hvide mands hvide kunst…\nSTED: PERGAMON-ALTERET \nI Bibelen kaldet ”Satans Alter”.\nDet onde inkarneret.\nDet betød noget for nazismen, at man havde Pergamonalteret i Berlin…\n","9":"Romantisk, Kristen kunst negerer den klassiske harmoni.\nDen klassiske kunst evne til at ”illustrere” balancen mellem ånd og form er nu irrelevant.\nFor det moderne, romantiske menneske er klassisk kunst naiv og utilstrækkelig.\nKlassisk formsprog har slet ikke forstået sandheden om åndens natur.\nDet er åndens og ideens sande natur at være fri, foranderlig.\nDet er en del af åndens natur, at den ikke afslører sig direkte og umiddelbart i formen.\nÅnden gør modstand, den kræver ”Entäusserung”, fremmedgørelse, anderledeshed, for at man overhovedet kan vågne af hverdagens døs og blive vækket til refleksion.\nDet moderne menneske er slet, slet ikke i balance med naturen og i kontakt med ideen eller ånden.\nKunsten skal åbne op for kritisk selv-erkendelse, ikke bare bekræfte dogmer - som den protestantiske tro gør kan åbne op for selverkendelse (jfr. Hegel og Kierkegaard)...\nKunsten skal lede til intro-spektion, besindelse på ens indre liv – som den gode kristne kunst gør det.\nKunsten skal lede på vej til en enhed af tro, filosofi og menneskelighed – som den romantiske, naturalistiske kunst gør det.\nSTED: VED KRISTUS mm. buster.\n","4":"Negation: Historiens gang og alle forandringer er bestemt af negation: Noget mister betydning, negeres, af noget nyt, der bare er helt anderledes. (Paradigmeskifte).\nOnd historie: noget, der var vigtigt en gang, kan blive helt ligegyldigt. For eksempel er min menneskelige erfaring ligegyldig for mine børn, når de når en alder af ca. 20. Så kan mine erfaringer ikke matche deres verden og behov.\nNoget, der var god kunst en gang, kan blive ligegyldigt senere. \nSå må vi bygge museer for at modvirke glemslen – eller for at have huse,glemslen kan udfolde sig i, hvor smag og stil skifter.\nAfstøbningssamlingen kæmper for at slippe ud af tidens negation af skulptur, kopiering og tradition.\nEncyclopædisk, stor samling: sørg for, at bruddene, som negationen fører med sig, ikke ser for radikale, revolutionære og uafvendelige ud\nSTED: VED Apollo Belvedere, et hovedværk i kunsten i 400 år. En afstøbning alle kunstnere skulle arbejde efter. Nu helt uden betydning for kunsten…\n","10":"Målet for Åndens rejse gennem historien og kunsten er frihed\nKunsten viser åndens vandring frem mod større og større grad af frihed\nKunsten har vandret fra at være symbolsk og kæmpende hen over at være klassisk og harmonisk og nu frem til at være romantisk og transcendent: \nfra det fysiske, formen, ledes vi videre fra det fysiske, der overskrides og vi fornemmer til det mere-end-fysiske: ideen, ånden, historien - og ledes tilbage igen – \ndet hele i en storslået dualistisk penduleren – med den gode kunst, på Afstøbningssamlingen- denne meget Hegelske samling hvide afstøbninger af den hvide mands ideelle kunst i slavernes pakhus...\nSTED: Bjørn Nørgaard (Tager sig friheder…)\n"}