Presentation af ja og nej argumenter til Skifergas i Danmark. Presentation of pro and counter arguments for shale gas development in Denmark. Presented April 7, 2013.

1. Skifergas – et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul
Herunder uddrag af rapporterne:
”Skifergas - Fakta om miljøbekymringerne” (Den Internationale Gasunion)
”Skifergas – en gevinst for klimaet?” (CONCITO)
Hjemmesiden www.skifergas.dk Total E&P + Nordsø Fonden.
v. Thomas Meinert Larsen, Klimabevægelsen
Disclaimer: Præsentationen er ikke et udtryk for Klimabevægelsens eller
egne holdninger, men er et forsøg på at fremføre de væsentligste
argumenter for udvinding af skifergas som det er blevet formuleret af en
række relevante aktører i Danmark.

2. Skifergas – ja tak fordi det:
1. sænker udledningen af CO2 ved at erstatte kul
2. øger Danmarks energiforsyningssikkerhed
3. medfører nye arbejdspladser
4. medfører ekstra skatteindtægter til den danske stat
5. er miljø- og sundhedsmæssigt sikkert
6. er naturmæssigt og landskabsarkitektonisk forsvarligt

3. Import fra 2021

4. I 2010 tildelte Klima- og Energiministeren to efterforskningslicenser til Total E&P
Denmark B.V. og Nordsøfonden, så de kan begynde at søge efter olie og naturgas
i Nordjylland og Nordsjælland med henblik på efterfølgende produktion. Licenserne
starter med en seksårig periode, hvor undergrunden skal undersøges.
Frem til 2016 vil Total E&P Denmark B.V. og Nordsøfonden gennemføre en række
indledende undersøgelser for at finde ud af, om der findes naturgas i
skiferformationerne i den danske undergrund.

5. Hvis det giver god mening at starte produktion, vil Total
E&P Denmark B.V. og Nordsøfonden sende en ansøgning
til Energistyrelsen for at indhente en produktionstilladelse til
udvinding af naturgas fra skiferlagene i Danmark.
Produktionen vil i givet fald starte omkring 2020.

6. Indtægter til staten
1.Den danske stat har gennem Nordsøfonden en 20 % andel af alle olie-
og gaslicenser, der er udstedt i Danmark
2.Total E&P Danmark B.V. finansierer størstedelen (80 %) af de
nødvendige investeringer til efterforskningen og udviklingsfasen, og
Nordsøfonden finansierer de resterende 20 %.
3.Ved produktion vil Total E&P Danmark B.V. betale 64 % i skat af
provenuet (baseret på de aktuelle danske skattesatser) af sin 80 %
andel af gasproduktionen, mens den danske stat vil få indtægter gennem
andelen på 20 %, som ejes af Nordsøfonden.
4.Baseret på nuværende skøn, vil det generere en årlig indtægt i
milliardklassen til den danske stat.
5.Desuden vil det have en positiv indvirkning på valutabalancen grundet
mindre behov for import af naturgas.

7. Jobskabelse
1. Erfaringer fra andre lande siger, at skifergasproduktion
direkte skaber job hos specialiserede underleverandører af
ydelser som ingeniørarbejde, logistik, offentlige
anlægsarbejder og produktionsydelser. Det anslås, at 50 % af
de job, der skabes i forbindelse med et stort industriprojekt,
skyldes ansættelser i sektorer som alment erhverv,
uddannelse og personaleydelser.
2.Allerede i den indledende fase af efterforskningsperioden
arbejder flere danske virksomheder på vores projekt på
forskellige områder, f.eks.: ingeniørvirksomhed, rådgivning,
jura, logistik (hoteller, restauranter osv.), kommunikation m.v.

8. Brug af kemikalier og beskyttelse af grundvandet
•Total E&P Denmark B.V. og Nordsøfonden vil offentliggøre en oversigt
over de tilsætningsstoffer, der vil blive anvendt.
•Totals boreprocedurer indeholder også en effektiv test af den øverste del
af brønden (grundvandsområdet) og omhyggelig beskyttelse af
grundvandet, bl.a. ved at installere en membran til at forhindre
nedsivning og sikre vandafledningsdræn og opsamlingsbassiner til
afløbsvand og overløbsvand.
•Under fraktureringen udgør tilsætningsstofferne ikke nogen risiko i
undergrunden. De kan være skadelige, hvis de spildes på jordoverfladen,
men der er en række sikkerhedsforanstaltninger på plads for at
forhindre denne form for ulykker. Desuden er der ved at blive udviklet
miljøvenlige tilsætningsstoffer, som kan anvendes i stedet.

9. Vandforbrug i produktionsfasen
•Alle aktiviteter, der involverer vand - f.eks. når der tilsættes materialer i
vandet under hydraulisk frakturering, og når vandet behandles efter
frakturering (tilbageløbsvand), under naturgasproduktion, og ved genbrug
af vand - udføres ved hjælp af metoder, der skåner grundvandet under
boring, frakturering og produktion. Vandet renses i separate systemer,
ikke på kommunale vandværker.
•Vandet genbruges således til andre aktiviteter eller behandles i
overensstemmelse med den gældende miljølovgivning og retningslinjerne
på miljøområdet, inden det bortledes. Det er med til at sikre, at
spildevandet efter produktionen ikke forurener grundvandet eller
jordoverfladen på nogen måde.
•Total E&P Denmark B.V. og Nordsøfonden gør alt for at minimere de
vandmængder, der skal bruges til frakturering. Derudover er vi i gang med
at undersøge mulighederne for at bruge havvand og sikre større genbrug
af vandet.

10. Fremførte miljømæssige betænkeligheder:
1. “Boring efter skifergas sætter et større fodaftryk på landskabet end
konventionel energiproduktion”.
2. “Teknikken kan have alvorlige konsekvenser for drikkevandet”.
3. “Kræver enorme vandmængder”.
4. “Væsken indeholder farlige kemikalier, der holdes skjult for
offentligheden”.
5. “Hydraulisk frakturering og bortskaffelsen af spildevand forårsager
jordskælv”.
6. “Bortskaffelsen af spildevand skader miljøet”.
7. “Luftforureningen fra skifergasproduktion er værre end fra
forbrænding af kul”.
8. “Skifergasudvinding er ikke lovreguleret”.

11. Betænkelighed 1:
“Boring efter skifergas sætter et større fodaftryk på landskabet
end konventionel energiproduktion”.
Fakta:
• Skifergasproduktion kræver et betydeligt mindre areal end
konventionel naturgasboring og andre former for
energiproduktion, som f.eks. sol- og vindenergi. (se figur A).
• Normalt bores der i dag en række vandrette brønde fra én
lodret brønd. Derved kan der produceres mere naturgas fra
hver brønd, og det kræver et mindre areal.
Anbefalet bedste praksis:
• Brøndanlæg skal udvælges, planlægges og drives på en
måde, der begrænser indvirkningen på nærområdet og
landskabet til et minimum.
• Maksimer fortsat antallet af lodrette brønde pr. brøndanlæg for
at reducere det anvendte areal.

12. Betænkelighed 2:
“Hydraulisk frakturering kan have alvorlige konsekvenser for drikkevandet”.

13. Fakta:
• Lodret boring er en anerkendt metode. Der er boret millioner af brønde med stor sikkerhed
gennem grundvandsreservoirer uden alvorlige problemer.
• Under lodret boring er grundvandet beskyttet ved en kombination af
beskyttelsesindkapsling og cement.
• I de få ekstremt sjældne tilfælde, hvor grundvandet er blevet påvirket, blev der anvendt
fejlbehæftet brøndindkapsling og ikke hydraulisk frakturering. Disse problemer blev
omgående løst uden væsentlig påvirkning af grundvandet.
• De fleste naturgasproducerende skiferformationer findes i 3.000-4.500 m dybde.
Grundvandsreservoirer til drikkevand findes typisk i 300 m dybde. Der er ingen fysisk
forbindelse mellem skiferformationerne og grundvandsreservoirerne. Derfor er
grundvandsforurening som følge af hydraulisk frakturering ikke mulig.
Anbefalet bedste praksis:
• Undersøg de lokale geologiske forhold for at lokalisere underjordiske drikkevandskilder
inden for 250 m fra boreområdet, inden boring påbegyndes.
• Test vandet før, under og efter boring for at overvåge vandkvaliteten, hvis der forekommer
drikkevandskilder inden for 250 m fra boreområdet.
• Indfør kvalitetssikringsprogrammer for at sikre korrekt udformning af borebrønd og
overholdelse af konstruktionspraksis, og test brøndtilstanden i hele brøndens levetid.
• Før strengt tilsyn med underleverandører, kvalitetssikringsprogrammer, kontraktbaserede
forventninger, revision og uddannelse for at sikre, at standarderne overholdes.
• Fastlæg en minimumdybde for brønde.

14. Betænkelighed 3:
“Hydraulisk frakturering kræver enorme vandmængder”.

15. Fakta:
• Skifergasproduktion kræver mindre vand end konventionel produktion af
olie og andre energiformer. Vandforbruget til energiproduktion varierer lige fra
5 l pr. MMBTU for skifergas til mere end 9.500 l pr. MMBTU for
biobrændstoffer.
• Hydraulisk frakturering i én enkelt brønd bruger 11-19 mio. l vand afhængigt
af de geologiske forhold og fraktureringskravene.
• Industrien forsøger at reducere vandforbruget ved at forbedre den
hydrauliske fraktureringsproces og genbruge vand, når det er muligt.
• Vandforsyning og vandforbrug er strengt reguleret.
Anbefalet bedste praksis:
• Indsaml og offentliggør data om vandforbrug.
• Reducer, genbrug og genindvind løbende vandet for at begrænse det
samlede vandforbrug.
• Invester i bæredygtige teknologiforbedringer for at minimere vandforbruget.

16. Betænkelighed 4:
“Væsken til hydraulisk frakturering indeholder farlige kemikalier, der
holdes skjult for offentligheden”.
Fakta:
• Væsken til hydraulisk frakturering består typisk af over 99,5 % vand og
sand samt 0,5 % kemiske stoffer.
• I en typisk frakturering indgår der 3-12 kemiske additiver afhængigt af
vandets karakteristika og den skiferformation, der skal fraktureres.
• Mange af disse kemiske stoffer findes også i den almindelige
husholdning og i almindelige handelsvarer. Nogle af stofferne, der
anvendes i ekstremt lave koncentrationer, er dog giftige.
• Væsken til hydraulisk frakturering kontrolleres og kommer ikke i kontakt
med drikkevandet.
• Industrien forbereder sig i øjeblikket på frivilligt at offentliggøre flere
oplysninger om den kemiske sammensætning af fraktureringsvæske, og
flere amerikanske stater har fastlagt obligatoriske krav til rapportering.

17. Indhold af kemikalier i fraktureringsvæsken

18. Betænkelighed 5:
“Hydraulisk frakturering og bortskaffelsen af spildevand forårsager jordskælv”.
Fakta:
• Intensiteten af den seismiske aktivitet fra hydraulisk frakturering er typisk 100.000 gange
mindre end de niveauer, der kan registreres af mennesker.
• Der er en ekstrem lav sandsynlighed for en relativ ubetydelig seismisk reaktion baseret på
specifik geologi.
• I 2011 blev der gennemført mere end 250.000 faser af hydraulisk frakturering. Der
blev rapporteret om enkelte seismiske hændelser med tilknytning til hydraulisk
frakturering:
Et mindre jordskælv i Storbritannien blev knyttet sammen med hydraulisk frakturering, og to
tilfælde i Ohio blev knyttet sammen med en underjordisk indsprøjtning af spildevand
i forbindelse med bortskaffelse. Selvom disse hændelser kunne mærkes af mennesker,
opstod der ingen fysiske skader. Sammenhængen mellem de seismiske hændelser og
skifergasarbejdet er ikke videnskabeligt bevist.
Anbefalet bedste praksis og regler:
• Undersøg de lokale geologiske forhold for potentielle brudlinjer, inden der bores til brønd
og spildevandsindsprøjtning.
• Overvåg processen med meget følsomme instrumenter, så arbejdet om nødvendigt kan
stoppes.

20. Betænkelighed 6: “Bortskaffelsen af spildevand skader miljøet”.
Fakta:
• Spildevand fra hydraulisk frakturering håndteres på forskellige måder, som f.eks.
genanvendelse, bortskaffelse via indsprøjtning i dybtliggende underjordiske
reservoirer, rensning på lokalt anlæg og oplagring i store ståltanke eller i dybe forede
bassiner.
• Indsprøjtning i undergrunden er den primære bortskaffelsesmetode i de fleste
skifergasprojekter.
• Der etableres nye anlæg til spildevandsrensning, hvis underjordisk bortskaffelse
ikke er mulig.
• En større del af spildevandet genanvendes, efterhånden som virksomhederne
bliver bedre til at håndtere spildevandet, og lokale rensningsteknologier bliver mere
tilgængelige.
Anbefalet bedste praksis:
• Brug dybtliggende injektionsbrønde, eller send vandet til et vandrensningsanlæg.
• Brug lukkede systemer eller overdækkede oplagringssystemer for at minimere
indvirkningen på miljøet.
• Dokumentér og gennemgå reglerne for håndtering og bortskaffelse af spildevand.
• Sørg for, at der forefindes fornuftige regler for bortskaffelse af spildevand, og at de
overholdes.

21. Betænkelighed 7:
“Luftforureningen fra skifergasproduktion er værre end fra forbrænding af kul”.
Fakta:
• En række velanskrevne undersøgelser viser, at naturgasbaseret elproduktion
udleder 36-47 % mindre drivhusgasser end kulbaseret elproduktion.
• Howarth et al. fra Cornell University hævder i en rapport fra 2011, at udledningen af
drivhusgasser ved skifergasudvinding overstiger udledningen ved kul som følge af den
flygtige og åbne udledning af methan under produktion og transport af naturgas.
• Mange andre lignende undersøgelser har dog fundet frem til, at de samlede udledninger
af drivhusgasser fra skifergas til elproduktion er betydeligt mindre end fra kul.
Howarth undersøgelsen adskilte sig fra de fleste andre analyser på følgende
områder:
1) der blev benyttet et højere potentiale for global opvarmning for methan (20 årig) end de
almindeligt accepterede værdier, der benyttes af Det Mellemstatslige Panel om
Klimaændringer
2) de anvendte data kom ikke fra de amerikanske miljømyndigheder,
3) muligheden for lavere methanemissioner overvejes ikke.
Anbefalet bedste praksis:
• Reducer de flygtige udledninger ved at kræve, at operatørerne benytter miljøvenlige
systemer til at optimere ressourceudnyttelsen og minimere methanudledningen til miljøet.

23. Betænkelighed 8: ”Skifergasudvinding er ikke lovreguleret”.
Fakta:
• I Nordamerika er man ved at udvikle specifik og dedikeret lovgivning om
udvinding af skifergas. Et omfattende regelsæt regulerer imidlertid de
forskellige aspekter af skifergasudvindingen gennem mange forskellige og
ofte samarbejdende myndigheder. I USA er udvindingen underlagt National
Environmental Policy Act, Clean Water Act, Clean Air Act og Safe Drinking
Water Act.
• I alle andre lande, hvor skifergas produceres, eller hvor man planlægger
produktion heraf, gælder tilsvarende regler.
Anbefalet bedste praksis:
• Støt udviklingen af en fornuftig skifergaslovgivning, der beskytter både miljøet
og befolkningens sundhed og sikkerhed, og som samtidig muliggør fuld
udnyttelse af de økonomiske og miljømæssige fordele ved øget
skifergasudvinding.
• Anvend optimal borepraksis, og støt forskning og investering i nye teknologier.
• Oprethold en relevant kontrol og inspektion, og overhold alle gældende regler.

25. CONCITOs konklusioner:
• Teknisk set kan udledning af metan holdes på et meget lavt
niveau.
• Der er ikke risiko for kontaminering af grundvand gennem
jordlagene.
• Skifergas kan substituere kul, og give signifikant CO2
reduktion på kort sigt i EU og globalt (kræver dog høj CO2
pris)
• Skifergas i EU vil næppe føre til nedgang i CO2 udledning
(substituerer blot importeret naturgas)
• Udvinding i EU og DK er primært er spørgsmål om
selvforsyning og skatteindtægter, da det ikke vil føre til
klimamæssige fordele

27. Herefter følger en
række noter og
relevante
diskussionspunkter til
debat-sessionen

28. Tilmelding: https://mit.ida.dk/ArrNr/Sider/Moedetilmelding.aspx?eid=996442

29. Fortrænger skifergas vedvarende energi?
• Med hensyn til spørgsmålet om hvorvidt skifergas vil blokere for udviklingen af vedvarende
energi, så konkluderer Concito med en forunderligt kort redegørelse:
Hvis der ikke er nogen væsentlig pris på CO2, så er rentabiliteten i vedvarende energi som
vind og sol vanskelig at dokumentere ud fra en ren prisbetragtning, da de fossile brændsler
er for rigelige og for billige til at VE i sig selv er en god forretning.
• Investeringer i VE kan derfor kun opretholdes gennem politiske beslutninger herom, hvor
man enten internaliserer klimaomkostningen i prisen på fossile brændsler i form af en CO2-
pris, eller subsidierer udbygningen med vedvarende energi.
• Skifergas vil således ikke i sig selv fortrænge vedvarende energi mere end andre former for
fossile brændsler, da VE alene fremmes gennem politisk vilje hertil.
Er det rimeligt at anføre følgende indvendinger:
1) Når Concito konkluderer at "...skifergas ikke vil fortrænge VE mere end andre former for
fossile brændsler", har man da ikke allerede kortsluttet hele præmissen med denne
undersøgelse? Formålet er vel ikke at sammenligne skifergas med andre fossiler, men
at sammenligne med hvad man for nogenlunde de samme investeringer kunne få af
løsninger til at indfase 100% VE, og ad den vej undgå at udskyde overgangen til 100%
VE!
2) Hvis man antager at TOTAL vil starte indvinding af skifergas i 2020, og at de vil producere
i fx. 10 år, så må man antage, at CONCITO regner med at al VE fortsat vil være dyrere at
producere end skifergas frem til (mindst) år 2030. Holder den antagelse?

30. Samfundsomkostninger?
3) Hvis der skal afsættes skifergas i den danske energiforsyning, bruger
man da ikke ganske store (offentligt betalte) investeringer i at udbygge
den infrastruktur (rør osv.) der skal til for at sikre at gassen kan
transporteres over længere afstande og afsættes hos forbrugerne. Kunne
man alternativt tænke, at disse midler kunne anvendes til etablering af
mere vedvarende energi?
4) Når Staten (vis NordsøFonden) medfinansierer med 20% af
omkostningerne til eftersøgning samt efterfølgende udvinding af
Skifergas, kunne man da ikke antage at disse midler alternativt kunne
være anvendt til vedvarende energi?
5) Når man med skifergas-udvindingen beslutter sig for, at gas fortsat skal
udgøre en væsentlig energikilde over de næste mange år, har man da ikke
også besluttet at der skal investeres penge (private penge) i de kedler og
gasbrændere som skal anvende gassen? Kunne man antage at de samme
penge kunne anvendes til at opsætte infrastruktur til langsigtede
løsninger med brug af vedvarende energi (samt løsninger til sikring af
indfasning af 100% VE)?

31. Udgifter for det offentlige?
Bortskaffelse af spildevand?
Spørgsmål: hvilken borevæske anvendes og hvilken sammensætning har den, hvilken
sammensætning har væsken efter brug (er der nogen sundhedsskadelige stoffer i), og
hvordan behandles denne væske og af hvem, og hvor meget væske skal
behandles. Er der nogen omkostninger for samfundet i denne sammenhæng (hvis
ja, hvilke?)
Etablering af infrastruktur til transport af gassen:
Energistyrelsen skriver på deres hjemmeside at:
”Nordjylland og Nordsjælland er også de yderste punkter i transmissionsnettet og dermed
de dele af nettet, som har den mindste kapacitet”
” Hvis det bliver besluttet at etablere skifergasproduktion i Danmark, vil det være
nødvendigt med nye tilslutningspunkter til det danske gasnet. Hvis produktionen bliver
betydelig, kan det blive nødvendigt at forstærke transmissionsnettet på udvalgte
strækninger for at kunne transportere og eksportere gassen. Det kan blive nødvendigt
at anlægge op til 300-400 km transmissionsledninger. Det danske transmissionsnet er
i dag ca. 930 km langt.
http://www.energinet.dk/DA/GAS/Aktuelle-temaer/Skifergaspotentiale-i-
Danmark/Sider/default.aspx

32. TOTAL er meget andet end ”skifergas”.
Hvorfor satser TOTAL ikke på Sol-celler i DK?

33. Energistyrelsen i Danmark:
Behov for tæt kontrol af skifergasproduktionen
Debatten om skifergasproduktionen har betydet, at den danske klima-,
energi- og bygningsminister har stoppet nye tilladelser til
efterforskningsboringer, indtil de miljømæssige konsekvenser er afdækket.
I de øvrige EU-lande er denne problemstilling håndteret forskelligt. I Frankrig
har man nedlagt et forbud mod efterforskning af skifergas, mens Polen er
langt fremme i etableringen af en faktisk skifergasproduktion.
I EU-regi har debatten medført et direktivforslag, som tillader udvinding af
skifergas under visse betingelser. En af pointerne er, at udvindingen skal ske
med den bedst mulige teknologi og med den nødvendige skærpede kontrol,
således at den foregår på en miljø- og samfundsmæssigt forsvarlig måde.
Forslaget skal først behandles af Parlamentet og Ministerrådet, før det kan
træde i kraft. Det vil dog være op til de enkelte lande, om de vil give en
konkret tilladelse til at udvinde skifergas.
http://www.energinet.dk/DA/GAS/Aktuelle-temaer/Skifergaspotentiale-i-
Danmark/Sider/default.aspx

34. Amerikanske erfaringer med skifergas
Post Carbon Institute har for nylig udgivet en rapport ”Drill baby, Drill”,
som dokumenterer at skifergas boringerne løber tør meget hurtigt, og at
man hele tiden skal lave nye boringer for at kunne fastholde produktionen.
Rapporten (28 MB) kan findes på linket her:
http://www.postcarbon.org/blog-post/1550091-telling-the-real-
fracking-story
Hvis det viser sig, at mængderne af skifergas er overdrevet, og at
indvindingen derfor vil foregå over en relativ kort årrække (fx 10-15 år), og
hvis selve indvindingen af skifergas er meget mere omkostningstung pga.
de mange flere boringer (ift. almindelig naturgas), og hvis staten skal
bekoste ganske store investeringer i infrastruktur, så er det væsentlige
argumenter IMOD skifergas.

38. http://shalebubble.org/drill-baby-drill/

39. Eksempler fra USA på
overflade reservoir med
deponering af
fraktueringsvæske
39

40. Video & TV om Skifergas
Youtube kanalen ”Qtube” (Dansk) er gået helhjertet ind i kampen mod
fracking og boringer efter skifergas. Herunder horisontal boring og
hydraulisk (Slickwater) frakturering til udvinding af skifergas.
http://www.youtube.com/user/Jandaman1977
Video med ”3D animering” af Skifergas
http://www.youtube.com/watch?v=fFUxq9UolN4
Facebook side ”Nej Tak til Fracking”
http://www.facebook.com/#!/groups/FrackingDK/
Møde i Klima-, Energi- og Bygningsudvalget om Skifergas 29. Marts 2012
http://www.youtube.com/watch?v=-yqGufM5Z38
DR1-udsendelse: ”Jysk gas eventyr truer drikkevandet”.
http://www.youtube.com/watch?v=i9CvlP1p7uk