Afgangsprojekt bygningsingeniør - Teknisk rapport

Energirenovering af
tidstypiske 60’er parcelhuse
med præfabrikerede
elementer
- Teknisk rapport

Ingeniørhøjskolen i Århus
Maj 2013
Afgangsprojekt
B7BAC - B7BAM
Gruppe B7

Energirenovering med præfabrikerede elementer
- Teknisk rapport

Titelblad
Teknisk rapport

Antal anslag:

85.209 uden tabeller og figurer

Antal normal sider:

35,5 + tabeller og figurer

Antal sider:

74

Vejledere
Arne FørlandLarsen

afl@iha.dk

Anne Svendsen

asv@iha.dk

Stud.nr.

Navn

E-mail

11184

Ann-Cathrin Lund Degn

11184@iha.dk

07846

Sigrid Mathiasen

07846@iha.dk

Forside:
Figur 1 – Luftfoto af Flintager parcelhus efter renoveringen

Underskrift

- Teknisk rapport

1

Forord

(ALD, SIG)
Dette projekt forelægges for Ingeniørhøjskolen i Århus, Århus Universitet, som en opfyldelse af
kravene til afgangsprojektet på diplomingeniøruddannelsen i studieretningerne bygningsteknik og
bygningsdesign.
Projektet i nærværende rapport er udarbejdet på 7. semester i foråret 2013 og er vejledt af Lektor
Arne Førland-Larsen fra Ingeniørhøjskolen i Århus. Vi vil gerne udtrykke vores tak til Arne for god
og konstruktiv vejledning.
Projektet indeholder nærværende rapport, bilagsrapport inkl. USB-stick, forbrugerbrochure samt
en elektronisk aflevering på dvd.
Vi vil sige specielt tak til Søren Gang og Ximena Caro, fra referencehuset Flintager 55, Albertslund,
for deres store velvilje og hjælp til at dele deres erfaringer med os vedrørende deres omfattende
energirenovering. Desuden skal lyde en tak til de mennesker, der har hjulpet os med indhentning
af prisdata og tekniske specifikationer; her iblandt Morten Nysøe fra Rockwool, Karsten Bro fra
Connovate og Christian Ladefoged Hedegaard og Ole Bech-Lisberg fra Danfoss. Til sidst en tak til
Steffen Gandrup fra EDC i Ebeltoft for hjælp til vurdering af den forventede prisstigning på et hus
ved forskellige energioptimeringer.

Forord

i

- Teknisk rapport

2

Resume

(ALD, SIG)
Danmark har igennem de sidste 30 år forpligtet sig til at reducere CO2 udslippet for at
imødekomme den menneskeskabte klimaforandring. Energien til opvarmning af parcelhuse udgør
en stor del af Danmarks energiforbrug og er derved et godt begyndelsespunkt for at nedbringe
Danmarks samlede energiforbrug.
I 60’erne og 70’erne, hvor det store byggeboom kom, blev der opført omkring 450.000 typehuse
som i dag står over for en gennemgribende energirenovering. Der er mange udfordringer for en
parcelhusejer der står over for valget om huset skal energirenoveres eller ej. Det er ikke
gennemskueligt at finde den rette energioptimering som både er energieffektiv og samtidig kan
gøres enkelt, let og billigt. En løsning på at fremme energirenoveringer er at bruge
renoveringsmetoder, der er enkle og lette, hvilket kunne gøres med nye systemløsninger i form af
præfabrikerede produkter.
I dette projekt er rentabiliteten i præfabrikerede produkter til renovering af et tidstypisk parcelhus
fra 60’erne undersøgt.
På baggrund af denne rapport er der udarbejdet en forbrugerbrochure som skal hjælpe boligejere
med at danne et overblik over hvorvidt en eventuelt forestående energirenovering bør udføres med
præfabrikerede metoder eller traditionelle renoveringsværktøjer.
Udgangspunktet for denne rapport er et referencehus fra renoveringsforsøget Albertslund
Konceptet. Desuden er der benyttet en præfabrikeret tagløsning, Solar solution, som er brugt på et
andet hus i Albertslund Konceptet.
Solar solution bliver sammenlignet med en traditionel renoveringsmetode ved at holde alle de
aktive og passive tiltag brugt i Solar solution op mod en renovering på traditionel vis med samme
tiltag. Disse tiltag er merisolering, tagudskiftning, mekanisk ventilation, solceller, solfanger og evt.
en varmepumpe. Desuden er et præfabrikeret facadeprodukt fra Connovate undersøgt og
sammenlignet med en traditionel renoveringsmetode fra Rockwool.
Rapporten sluttes af med, at kombinere de forskellige tiltag og sammenligne den præfabrikerede
metode med de traditionelle løsninger ved brug af et vægtningssystem.
For at undersøge kvaliteten i de forskellige løsninger er BE101 brugt til beregninger af
energibesparelser og BSim2 er brugt til at sikre et godt indeklima efter en energioptimering. På det
økonomiske er der brugt to modeller til sammenligning af tiltagene; simpel tilbagebetalingstid og
NU-værdi.
Konklusionen blev, at hvis man har installeret fjernvarme som varmekilde, er der ikke mange
energirenoveringstiltag der er økonomisk rentable, da prisen på fjernvarme ikke kan opvejes af
vedvarende energimetoder. I disse tilfælde er det indeklimaet og slid på bygningen der som oftest
bestemmer om der skal renoveres eller ej. Hvis man derimod har installeret en oliekedel, kan der
være store økonomiske gevinster ved at energirenovere og skifte til mere vedvarende energikilder
såsom en varmepumpe.

1
2

Bygningers Energibehov, Version 5, 11, 3, 4
Building simulation, Version 7.12.9.4

Resume

ii

- Teknisk rapport

3

Abstract

(ALD, SIG)
Over the past 30 years, Denmark has been committed to reducing CO2 emissions in response to
human induced climate change. The energy used for heating a single domestic dwelling constitutes
a significant proportion of the total energy used in Denmark (31 %). This paper examines viable
options for reducing domestic energy consumption.
The building boom of the 1960s and 1970s saw around 450,000 standard domestic dwellings
erected. These dwellings now need a major energy retrofit to make them more energy efficient, but
there are many factors an owner must consider before undertaking an energy renovation. For
example, which type of energy retrofit is the most efficient, the least expensive, and the simplest
and easiest to install? A way to promote energy retrofit is to address these issues through the
development of new system solutions such as prefabricated products.
This project examines the cost effectiveness of prefabricated products used in the renovation of a
single domestic dwelling from the 1960s.
On the basis of this report, a consumer booklet has been prepared to help homeowners decide
whether or not to embark on a retrofit using prefabricated methods or traditional renovation tools.
The report is based on a reference house in “Albertslund Konceptet” that has been part of a
renovation trial. A prefabricated roof solution (solar solution) used on another house in
“Albertslund Konceptet” is also examined for comparison.
The solar solution method is compared with a traditional renovation method by evaluating both
active and passive measures. These measures include the use of additional insulation, renewal of
the roof, mechanical ventilation, solar cells, solar panels and possibly a heat pump. Furthermore, a
prefabricated façade element from Connovate has been evaluated and compared with a traditional
renovation method from Rockwool.
At the end of the report, a ranking system is used that enables comparisons to be made between the
prefabricated method and the traditional solutions.
To determine the energy efficiency of the different solutions, the programs BE103, calculates energy
savings, and BSim4, checks the indoor temperature, were used. To determine the cost effectiveness
of the initiatives, two models were used: simple payback and present value.
The report concludes that if district heating is the heat source supplied to the domestic dwelling,
energy retrofitting is not very cost effective due to the low price of district heating. In such
dwellings, it is the indoor climate and the wear and tear on the building that generally determines
whether or not a retrofit is necessary. On the other hand, if an oil boiler is the dwelling’s main heat
source, there may be significant economic benefits from energy retrofitting, as well as switching to
more renewable energy sources, such as solar solutions and heat pumps.

3
4

Bygningers Energibehov, Version 5, 11, 3, 4
Building simulation, Version 7.12.9.4

Abstract

iii

- Teknisk rapport

Indholdsfortegnelse
1

Forord

i

2

Resume

ii

3

Abstract

iii

4

Indledning ..................................................................................................................................... 1
4.1

Baggrund ................................................................................................................................ 1

4.1.1

Dansk klima- og energipolitik ........................................................................................... 1

4.1.2

Byggeriet ............................................................................................................................2

4.1.3

Udfordringer ved renovering ............................................................................................3

4.2

Problemformulering ..............................................................................................................4

4.3

Afgrænsning ........................................................................................................................... 5

4.4

Vægtning ................................................................................................................................ 5

4.5

Læsevejledning.......................................................................................................................6

4.5.1
5

Rapportens opbygning ......................................................................................................6

Renoveringsstrategier ................................................................................................................... 7
5.1
5.2

6

Renovering med præfabrikerede elementer ......................................................................... 8
Renovering med traditionelle metoder ................................................................................. 8

Hvad er "Albertslund konceptet" ..................................................................................................9
6.1

7

Flintager .................................................................................................................................9

Bygningsreglementet .................................................................................................................. 10
7.1

Lavenergibyggeri 2015 ......................................................................................................... 10

7.2

Lavenergibyggeri 2020 ........................................................................................................ 10

7.3

Enkeltforanstaltninger ved renovering ................................................................................ 11

7.4

Delkonklusion ...................................................................................................................... 11

8

Grundmodeller............................................................................................................................ 12

9

Teoretiske beregninger ............................................................................................................... 13
9.1

Solfangere ............................................................................................................................ 13

9.1.1

Flintager (referencehus) .................................................................................................. 13

9.1.2

Solfangere til brugsvandsopvarmning ............................................................................ 13

9.1.3

Solfangere til brugsvandsopvarmning og varme ............................................................ 14

9.2

Varmepumpe........................................................................................................................ 14

9.2.1

Effektfaktorer .................................................................................................................. 14

9.2.2 Dimensionerende varmebehov ....................................................................................... 15

Indholdsfortegnelse

iv

- Teknisk rapport
9.3

Ventilationsanlæg ................................................................................................................ 17

9.4

Delkonklusion ...................................................................................................................... 17

10 BE10 beregninger........................................................................................................................ 19
10.1

Energiberegning eksisterende 60’er parcelhus ................................................................... 19

10.2 Energiberegning af Flintager før renovering ....................................................................... 19
11

Indeklimasimulering – BSim...................................................................................................... 21
11.1

Grundmodellen - Flintager og 60'er parcelhus ................................................................... 21

12 Parametervariationer ..................................................................................................................23
12.1

Traditionel facaderenovering.............................................................................................. 24

12.1.1 Levetid .............................................................................................................................25
12.1.2 Montage ...........................................................................................................................25
12.1.3 Vedligeholdelse ...............................................................................................................25
12.1.4 Merværdi .........................................................................................................................25
12.1.5 Energimærke .................................................................................................................. 26
12.1.6 Totaløkonomi ................................................................................................................. 26
12.2 Præfabrikeret facaderenovering ......................................................................................... 28
12.2.1 Levetid ............................................................................................................................ 29
12.2.2 Montage .......................................................................................................................... 29
12.2.3 Vedligeholdelse .............................................................................................................. 29
12.2.4 Merværdi ........................................................................................................................ 30
12.2.5 Energimærke .................................................................................................................. 30
12.2.6 Totaløkonomi ................................................................................................................. 30
12.3 Solfanger .............................................................................................................................. 31
12.3.1 Levetid ............................................................................................................................. 31
12.3.2 Montage ........................................................................................................................... 31
12.3.4 Merværdi .........................................................................................................................32
12.3.5 Energibesparelse og energimærke ..................................................................................32
12.3.6 Totaløkonomi ..................................................................................................................33
12.4 Varmepumpe........................................................................................................................33
12.4.1 Levetid .............................................................................................................................33
12.4.2 Valg af varmepumpe........................................................................................................33
12.4.3 Montage ...........................................................................................................................34
12.4.5 Merværdi .........................................................................................................................34
Indholdsfortegnelse

v

- Teknisk rapport
12.4.6 Energibesparelse og energimærke .................................................................................. 35
12.4.7 Totaløkonomi .................................................................................................................. 35
12.5 Ventilationsanlæg ................................................................................................................36
12.5.1 Levetid .............................................................................................................................36
12.5.2 Montage ...........................................................................................................................36
12.5.3 Vedligeholdelse ............................................................................................................... 37
12.5.4 Merværdi ......................................................................................................................... 37
12.5.5 Energimærke ................................................................................................................... 37
12.5.6 Totaløkonomi .................................................................................................................. 37
12.6 Solceller ............................................................................................................................... 38
12.6.1 Levetid ............................................................................................................................ 38
12.6.2 Montage .......................................................................................................................... 38
12.6.4 Merværdi .........................................................................................................................39
12.6.5 Energimærke ...................................................................................................................39
12.6.6 Totaløkonomi ..................................................................................................................39
12.7

Traditionel tagrenovering .................................................................................................... 41

12.7.1 Levetid ............................................................................................................................. 41
12.7.2 Montage ........................................................................................................................... 41
12.7.4 Merværdi ........................................................................................................................ 42
12.7.5 Energibesparelse og energimærke ................................................................................. 42
12.7.6 Nedrivning af eksisterende tag ........................................................................................43
12.7.7 Totaløkonomi ..................................................................................................................43
12.8 Solar Solution ...................................................................................................................... 44
12.8.1 Levetid ............................................................................................................................ 44
12.8.2 Montage ...........................................................................................................................45
12.8.4 Merværdi .........................................................................................................................45
12.8.5 Energibesparelse og energimærke ..................................................................................45
12.8.6 Nedrivning af eksisterende tag ....................................................................................... 46
12.8.7 Totaløkonomi ................................................................................................................. 46
12.9 Delkonklusion ...................................................................................................................... 47
12.9.1 Sammenligning af præfabrikerede elementer med traditionelle renoveringsmetoder . 48
13

Renoveringskombinationer ....................................................................................................... 50
Indholdsfortegnelse

vi

- Teknisk rapport
13.1

Grundlag for vægtning ........................................................................................................ 50

13.2 Renovering af oprindeligt 60’er parcelhus ......................................................................... 50
13.2.1 Facade............................................................................................................................. 50
13.2.2 Tagrenovering ................................................................................................................. 51
13.2.3 Kombination - Facade / tagrenovering ........................................................................... 51
13.3 Renovering af Flintager .......................................................................................................54
13.3.1 Facade..............................................................................................................................54
13.3.2 Tagrenovering .................................................................................................................54
13.3.3 Facade / tagrenovering ...................................................................................................54
13.4 Delkonklusion ...................................................................................................................... 57
14 Konklusion ................................................................................................................................. 58
15

Referenceliste..............................................................................................................................59

16 Figurliste .................................................................................................................................... 62
17

Programliste ............................................................................................................................... 62

18 Tabelliste .....................................................................................................................................63
19 Bilag ............................................................................................................................................65

Indholdsfortegnelse

vii

- Teknisk rapport

4

Indledning

(ALD, SIG)
I dette afsnit beskrives problemstillingen som ligger til grund for problemformuleringen og
afgrænsningen samt en læsevejledning.

4.1
4.1.1

Baggrund
Dansk klima- og energipolitik

(ALD, SIG)
Danmark har igennem de sidste 30 år forpligtet sig til at reducere CO2 udslippet for at
imødekomme den menneskeskabte klimaforandring. I energiaftalen, som regeringen og flere
oppositionspartier vedtog i 2012, er et af målene, at vedvarende energi skal dække 100 % af
energibehovet i 2050 5. I 2030 skal København og Aarhus desuden være CO2 neutrale. For at
opfylde disse ambitiøse mål, er det, ud over fokus på vedvarende energi, nødvendigt at reducere
vores energiforbrug markant.
I Danmark udgør parcelhusenes energiforbrug 31 % af det samlede energiforbrug6. Ud af dette
energiforbrug udgør varmeforbruget 83 %. Inden for parcelhusene er der derfor et stort potentiale i
at nedbringe Danmarks samlede energiforbrug.
I 1970’erne kom energikrisen, hvilket medførte fald i opførelsen af bygninger, se Figur 2, samt en
bedre energioptimering for at minimere forbruget efterfølgende.

Bygningsbestandens areal 1904-2012

mio. kvadratmeter

70
60
50
40
30
20
10
1904
1909
1914
1919
1924
1929
1934
1939
1944
1949
1954
1959
1964
1969
1974
1979
1984
1989
1994
1999
2004
2009
2010-

0

Areal af parcelhusbestanden

Areal af bygningsbestanden

Figur 2 – Bygningsbestandens udvikling fra 1904 til 20127

Klima- Energi- og Bygningsministeriet. Energiaftalen i korte træk
Energistyrelsen. Energistatistik 2011
7 JENSEN, Dan V. BYG33: Bygningsbestandens areal efter område, anvendelse, areal og opførelsesår (5
års intervaller)
5

6

Indledning

1

- Teknisk rapport
Dermed findes der et stort potentiale for energibesparelser ved renovering af parcelhuse bygget i
60’erne og 70’erne. Her steg bygningsbestanden meget og energiforbruget var, som det ses på
Figur 3, markant højere end ved nyere byggerier.

Forbrug i kWh pr. m2

Energiforbrugets udvikling
300
250
200
150
100
50
0

Figur 3 – Energiforbrugets udvikling8

Desuden har folketinget besluttet at indføre et håndværkerfradrag9 på op til 15.000 kr. pr. person i
2013 og 2014. Det kan blandt andet bruges på vedligeholdelse og reparation af eksisterende
ejendomme. Dette tiltag giver forhåbentlig et økonomisk incitament for parcelhusejerne til at gå i
gang med en energirenovering.
4.1.2

Byggeriet

(ALD)
Blandt parcelhusene, der blev bygget i 60’erne og 70’erne, tegner typehusene sig for en væsentlig
andel. I denne periode blev der opført omkring 450.000 typehuse, der stadig udgør en stor del af
de eksisterende parcelhuse. Et typehus fra 60’erne er ofte et længehus eller et vinkelhus i ét plan,
uden kælder med lavt sadeltag i tegl eller eternit10. Et typehus fra 70’erne er typisk et 1½ plans hus
med stort tag og udhæng.
Som ordet ”typehus” hentyder, var husene af denne type ikke specielt designet efter bygherrens
ønsker eller til placeringen. Der var tale om huse, som blev opført alle steder over hele landet. Til
disse huse begyndte man at bruge præfabrikerede og fabriksfremstillede elementer som f.eks.
letbetonvægge og færdige gitterspær. Disse tiltag blev lavet for at få byggeriet til at gå hurtigere og
være billigere.
Udefra kan et typehus fra denne periode kendes på at have store flader, enten med et fladt tag eller
med store facader og gavle uden mange vinduer til at bryde den. Husene skulle, i modsætning til
tidligere parcelhus-byggerier, ikke vises frem, men derimod gemmes væk, så der var bedre

Spar nord. Energiklasser og ældre boliger
SKAT. Håndværkerfradrag
10 CLASEN, Gusta. Typehuset fra 1960 til 1980
8
9

Indledning

2

- Teknisk rapport
mulighed for privatliv. Indgangspartier blev ofte flyttet fra forsiden af huset til siden af huset, så
indgangen ikke var synlig fra vejen.
Indretningen af typehusene afspejler en typisk kernefamilie med mor, far og 2 børn. Husene består
derfor af tre værelser, opholdsstue, køkken, badeværelse samt gæstetoilet.
Ydermurene er typisk opbygget som hulmure med ingen eller meget sparsom isolering. Inderdelen
af væggen er typisk ikke bærende og tagkonstruktionen har et sparsomt lag af isolering. Vinduerne
er typisk 2-lags termoruder.
Mange af typehusene fra 60’erne og 70’erne er nået den alder og tilstand, hvor de trænger til en
gennemgribende renovering. Da der, som tidligere nævnt, er mange parcelhuse fra denne periode,
vil det være en fordel for samfundet, hvis det kan gøres mere eftertragtet at energirenovere husene
frem for at lave lappeløsninger.
4.1.3

Udfordringer ved renovering

(ALD)
Der findes mange udfordringer ved en energirenovering; planlægning, økonomi og ikke mindst
hvilken rækkefølge renoveringstiltagene skal udføres i, for at opnå det bedste totaløkonomiske
resultat.
Bygherreforeningen har udarbejdet analyserapporten ”Renovering på dagsordnen”11, som belyser
nogle af de udfordringer der findes for en husejer. Rapporten skal være med til at skabe
opmærksomhed på renoveringsområdet og har opsat en række af de barrierer, der opstår via en
behovsanalyse. Nogle af punkterne i rapporten ”Renovering på dagsordnen” er:
1. Politisk bevidsthed og vilje til at handle: Politisk prioritering og klare politiske
målsætninger på sektorer eller andel af boligmasse.
2. Økonomiske incitamenter kan starte kædereaktion: Initiativer der gør det
attraktivt at renovere. Det totaløkonomiske perspektiv skal fremmes: Energirenovering
medfører både besparelser og en bygning/bolig af højere værdi.
3. Produktivitetsudvikling. Renovering skal gøres enklere, lettere og billigere med nye
materialer, standard/systemløsninger på forskellige bygningstyper.
En måde at imødekomme produktivitetsudviklingen, er ved systemløsninger i form af
præfabrikerede elementer. Disse giver en simpel og let udførelse og er en nytænkning af de
traditionelle renoveringsprocesser. I Danmark er der få produkter på markedet, hvor Connovate,
med facadeelementer, og Velux og Danfoss, med tagløsningen Solprism, er førende på markedet.

11

TROELSGAARD, Martin. Renovering på dagsordenen: Interessentanalyse

Indledning

3

- Teknisk rapport

4.2

Problemformulering

(ALD, SIG)
Fagområde: Energirenovering af tidstypiske 60’er parcelhuse med præfabrikerede
elementer.
Er der potentiale i energirenovering af 60’er parcelhuse med præfabrikerede elementer kontra
traditionelle renoveringsmetoder?
Når en ejer af et 60’er parcelhus har besluttet sig til at renovere, hvad kan så betale sig, både
økonomisk i forhold til besparelsen og fortjenesten, men også tidsmæssigt? Hvor skal der
begyndes? Kan indeklimaet forbedres som en bieffekt af at bruge præfabrikerede elementer frem
for traditionel renovering?
I forhold til ovenstående kriterier, kan det så for en parcelhusejer betale sig totaløkonomisk og
indeklimamæssigt at bruge produktet Solprism i forhold til en standard renoveringsmetoder, når
taget skal renoveres?
Ud fra de samme kriterier, er det så en fordel at renovere facaden med præfabrikerede elementer,
eller kan det bedre svare sig at renovere på traditionel vis?
Med udgangspunkt i et tidstypisk parcelhus, Flintager bygget i 1966, fra Albertslund Konceptet12,
vil to forskellige produkter af præfabrikerede elementer blive holdt op imod standard
renoveringsmetoder. Ud fra dette repræsentative hus vil rentabiliteten i de forskellige tiltag i
forhold til hinanden blive undersøgt. Det totaløkonomiske aspekt vil blive undersøgt for at kunne
udarbejde en forbrugerbrochure, som skal hjælpe husejere med, hvor de skal gribe ind, hvis de vil
energirenovere med præfabrikerede elementer i fremtiden.
For at give et overblik til forbrugeren udarbejdes et groft udkast til en tidsplan for en foreslået
energirenovering med den fundne optimale løsning for et tidstypisk 60’er hus, med udgangspunkt i
Flintager. Denne tidsplan skal skitsere i hvilken prioriteret rækkefølge, renoveringstiltagene skal
udføres i.
Parametre der ønskes undersøgt er:
 Solceller
 Solfangere
 Varmepumpe
 Solprism/Solar Solution (tagløsning)
 Facaderenovering
Endvidere undersøges det, om en renovering skal holdes til passive virkemidler eller, om der også
skal installeres aktive virkemidler? Er det rentabelt at montere solceller med de nuværende regler?
Kan det betale sig at bruge en varmepumpe frem for traditionelle opvarmningsmetoder?

12

Se afsnit 6 – Hvad er "Albertslund konceptet"

Indledning

4

- Teknisk rapport

4.3

Afgrænsning

(ALD, SIG)
Som nævnt tidligere tages der udgangspunkt i et ud af ni huse i Albertslund Konceptet. Den
udvalgte bolig er: Parcelhuset Flintager med saddeltag. Ved indeklimasimulering tages i boligen
udgangspunkt i stuen og køkken-alrummet.
Der arbejdes videre på de energirenoveringsløsninger, der er valgt i Albertslund Konceptet 12 samt
vurderingen af, om det kan betale sig at skifte nogen af de valgte løsninger ud med andre og nyere
løsninger såsom præfabrikerede elementer.
Det anses som en forudsætning, at der i Albertslund konceptet er benyttet den mest optimale
isoleringstykkelse i facaden og i taget.
Det forudsættes at det allerede opnåede indeklima er det optimale, hvorved vi tilstræber os at
simuleringerne lever op til dette. F.eks. betyder det at indetemperaturen for parcelhuset Flintager
skal ligge på 21 °C. Ved mekanisk ventilation skal luftskiftet ligge på 0,5 gang i timen og denne skal
være med varmeveksler.
Der kigges ikke nærmere på samlingsdetaljer og samlingsmetoder i denne rapport. Rapporten er
udelukkende til for at sammenholde energiforbruget og i mindre grad indeklimaet med
totaløkonomien for renoveringen.

4.4

Vægtning

(ALD, SIG)
Der er blevet lagt særligt vægt på indsamling af videnskabelige forskningsresultater og teknisk
viden til løsning af tekniske problemstillinger i forbindelse med energirenovering med
præfabrikerede elementer. Der er desuden blevet indhentet materiale vedrørende energirammen
og totaløkonomien, som er vurderet og analyseret og til sidst sammenholdt.
Integrering af økonomiske konsekvenser er blevet vægtet moderat når præfabrikerede og
traditionelle løsninger til energirenovering sammenlignes. Derudover er de sociale, miljømæssige
og arbejdsmiljømæssige konsekvenser blevet vægtet meget lavt.
Rutinearbejde, som simulering i BSim og inddatering af data i BE10, er blevet vægtet moderat til
højt, da det er disse modeller, der ligger til grund for energibesparelser og indeklimavurderinger i
rapporten.
Som afsluttende produkt har det været vigtigt, at resultater fra projektet er kommunikeret ud
skriftligt til fagfolk såvel som boligejere, da det er vigtigt, at alle forstår konsekvenserne af de
forskellige renoveringsmetoder, selv boligejere med ringe teknisk viden.

Indledning

5

- Teknisk rapport

4.5

Læsevejledning

(ALD)
Denne tekniske rapport danner baggrund for udarbejdelsen af en brochure til den almindelige ejer
af et 60’er parcelhus. Arbejdet er udført som det afsluttende projekt på bygningsingeniør og
bygningsdesign studiet ved Ingeniørhøjskolen i Aarhus. Projektet er udført med vejledning fra
lærere på Ingeniørhøjskolen i Aarhus.
Rapporten er 1 ud af 3 skriftlige dokumenter; Teknisk rapport, Bilagsrapport og en
forbrugerbrochure til parcelhusejeren.
Denne tekniske rapport er ikke skrevet med henblik på at blive læst fortløbende, men i stedet
støtter de enkelte kapitler op om områder, som er præsenteret i den mere kortfattede brochure.
Den tekniske rapport beskriver den nødvendige teoretiske baggrund såvel som antagelser og
fremstiller resultater af simuleringer og sammenligninger. I Bilagsrapporten findes alle bilagene til
den Tekniske rapport. Enkelte bilag er repræsenteret med et udvalgt eksemplar, mens alle
eksemplarer er vedlagt på en USB.
Rapporten er skrevet og kvalitetssikret i fællesskab. Forkortelserne, angivet i parentes i starten af
hvert enkelt afsnit, angiver den hovedansvarlige person for afsnittet. I forhold til de angivne ETCS
point har Sigrid udarbejdet en mængde der svarer til 15 point, mens Ann-Cathrin har udarbejdet en
mængde svarende til 20 point. Nogen af de ekstra 5 point som Ann-Cathrin har haft, ligger i
litteratursøgning og kildekritik i starten af projektforløbet og i de indledende betragtninger.
4.5.1

Rapportens opbygning

Baggrund:

Kapitel 4, 5 og 6 uddyber baggrunden for projektet.

Bygningsreglement:

Kapitel 7 redegøre for reglementet for BR10, energiklasse 2015 og
energiklasse 2020

Grundmodeller:

Kapitel 8 giver kortfattet en beskrivelse af grundmodellerne brugt gennem
hele rapporten.

Teori:

Kapitel 9 behandler de teoretiske beregninger for henholdsvis solfangere,
varmepumpe og ventilationsanlæg.

BE10 beregninger:

BE10 beregninger klarlægges i kapitel 10 med selve BE10 udskrifterne
fundet i Bilag E og Bilag F samt på en USB.

BSim:

Kapitel 11 redegøre for dataoutput fra BSim for hver af de to grundmodeller.

Parametervariation:

I kapitel 12 redegøres for de renoveringstiltag, der kan foretages, når
præfabrikerede metoder skal sammenlignes med traditionelle
renoveringsmetoder.

Renoveringskombinationer:

I kapitel 13 behandles kombinationer af tiltag der er mulige og vægtningen
i forhold til hinanden samt rækkefølgen af renoveringstiltagene.

Bilag:

Her findes længere beregninger, relevante produktkataloger,
korrespondancer samt tegninger. Kontrolrapporter, nøgletal og resultater
fra BE10, kontrolrapporter og energimærker fra Energy10 samt
resultatrapport og spørgsmål til vægtningsskemaerne findes kun af en
udvalgt parametervariation. De resterende findes på vedlagte USB.

USB:

Her findes alle bilagene tilhørende den Tekniske rapport.
Indledning

6

- Teknisk rapport

5

Renoveringsstrategier

(SIG)
Inden for renovering af eksisterende boliger er der mange muligheder for at mindske bygningens
totale energiforbrug og der er mange måder at komme frem til det ønskede design. En
fremgangsmåde, for at designe den mest fordelagtige løsning for et projekt13, er at opdele projektet
i 5 faser som er beskrevet nedenfor.
 Fase 1: Fastlæggelse af mål og rammer samt eventuel fastlæggelse af budget og omfang.
 Fase 2: Forundersøgelser af boligen for at fastlægge energiforbrug og brugergener.
 Fase 3: Klarlæggelse af renoveringsmuligheder ved brug af simulerings- og økonomiske
modeller. Herefter kan renoveringstiltagene prioriteres efter økonomiske og ikke
økonomiske faktorer.
 Fase 4: Implementering af valgte løsning.
 Fase 5: Verificering af energibesparelse.
I denne rapport er fase 1 til 3 behandlet. Fase 1 er behandlet i afsnit 0 imens fase 2 er behandlet ved
at besøge det udvalgt referencehus beliggende Flintager 55, Albertslund. Fase 3 er behandlet fra
afsnit 8 og frem. Hvorvidt et renoveringsprojekt bliver en succes afhænger af flere faktorer, som er
angivet i Figur 4.

Figur 4 – Elementer med indflydelse på en energirenovering13

I det efterfølgende sammenlignes traditionel renovering med renovering ved brug af
præfabrikerede elementer.

13

MA, Zhenjun, et al. Existing building retrofits: Methodology and state-of-the-art. p. 889-902


7

- Teknisk rapport

5.1

Renovering med præfabrikerede elementer

(SIG)
Brugen af præfabrikerede elementer har både fordele og ulemper i forhold til traditionelle
renoveringsmetoder. En af de store ulemper ved præfabrikerede elementer til renovering er deres
lille grad af tolerance. Derfor er det nødvendigt med en høj grad af dokumentation af bygningens
forhold inden produktion af elementerne. Hvis dette gøres, viser erfaringer, at der kan opnås
besparelser på mellem 2 % og 5 % af de totale projektomkostninger14. Fordele ved brug af
præfabrikerede elementer til renovering er bl.a.14:
-

5.2

Høj produktionskvalitet, da dette udføres på en fabrik
Mindre affald, da der er behov for mindre tilpasning
Lavere omkostninger til montering på byggepladsen
Kort anlægstid
Vejruafhængig opførsel

Renovering med traditionelle metoder

(SIG)
Ved traditionel renovering foregår tilpasning og montering af hvert enkelt produkt på
byggepladsen, da materialerne ikke er bygget sammen på forhånd. Der kræves derfor stor
koordination håndværkerne imellem og arbejdet er meget vejrafhængigt. Til gengæld er det muligt
at lave en direkte tilpasning af hvert enkelt produkt onsite og materialeudgifterne vil være lavere
end ved præfabrikerede produkter.
I de senere år er styring og regulering af mekaniske systemer blevet inkorporeret i traditionelle
renoveringsmetoder, og et eksempel på hvor det er forsøgt udført på et parcelhus, er i Albertslund
konceptet som beskrives i næste afsnit. Ud fra denne allerede udførte renovering, er det muligt at
undersøge om styringen og reguleringen af systemerne har fungeret efter hensigten, og om de
sammen med de andre forbedringer som er foretaget, har givet de forventede energibesparelser.
Det har desværre ikke vist sig muligt at bruge målinger og registreringer efter renoveringen
grundet forkert indregulering af systemerne og andre opstartsproblemer.

LARSEN, Knut E., et al. Surveying and digital workflow in energy performance retrofit projects using
prefabricated elements. p. 999-1011
14


8

- Teknisk rapport

6

Hvad er "Albertslund konceptet"

(ALD)
Albertslund kommune er en kommune, der er blevet bygget op i 1960’erne og 70’erne, hvor alting
skulle ske hurtigt og billigt. Det betyder, at hovedparten af bygningerne er bygget op af
præfabrikerede betonelementer. Desuden var kommunen begyndt at eksperimentere med nye
bebyggelsesformer, såsom gårdhuse inspireret af middelhavsområdet.
Bebyggelsen i Albertslund kommune har dermed en alder på 40-50 år og har derfor et stort behov
for en gennemgribende renovering. Ud af dette behov opstod projektet ”Albertslund Konceptet”,
som skulle klarlægge en række energiløsninger, hvor energi- og omkostningseffektive teknologier
blev kombineret med rationelle byggemetoder. Udover økonomien og energien har der været fokus
på indeklima og øget komfort efterfølgende. Målet har været at få energirammen i bygningerne ned
til Lavenergiklasse 1 eller 2015, som det hedder fremadrettet.
Projektet omfatter 9 boliger; 3 forskellige parcelhuse og 6 rækkehuse, som er energirenoveret til
forskellige energiklasser. I det følgende er parcelhuset ”Flintager” benyttet som typehus og er
udgangspunktet for alle beregninger og simuleringer.

6.1

Flintager

(ALD)
Flintager er et parcelhus fra 1966 og er bygget efter BR196415. Huset går under betegnelsen typehus
fra 1960’erne. Der er i alt 156 m2 opvarmet bolig med 25 m2 garage/skur beliggende på en 719 m2
grund16.
Der er udført følgende tiltag under renoveringen:







Tagudskiftning med indblæsning af 300 mm granulat
Ydervægge er efterisoleret med 200 mm batts
Vinduer er oprindelige, da de var skiftet nogen få år forinden til 2-lags energiruder
Installation af ventilationssystem med varmegenvinding samt naturlig ventilation via nye
ovenlysvinduer.
Vedvarende energi: Der er installeret ca. 33 m2 solceller på taget, henholdsvis mod øst og
vest.
Styring: Danfoss intelligent styring af varme og styring af Velux ovenlysvinduer

Huset vil blive brugt som reference hus ved indtastning i BE10 (energiberegning) og BSim17
(Building Simulation). Det antages at mængden af isolering brugt i henholdsvis facader og loft er
det mest optimale. Dvs. at der i facaderne vil blive lagt 200 mm isolering på til i alt 300 mm og på
loftet vil der blive lagt 300 mm på til i alt 400 mm.
Varmeforbruget, der bliver brugt til videre beregninger af solfangerareal og varmepumpestørrelse,
er desuden beregnet ud fra BE10 beregningerne af Flintager.

Albertslund-Kommune. Albertslund konceptet - energirenovering til en fremtid uden fossile brændsler
Ministeriet for By- Bolig og Landdistrikter. Www.OIS.dk - din genvej til ejendomsdata. Input: Albertslund
kommune, flintager, 55
17 BSim, Version 7.12.9.4
15

16

Hvad er "Albertslund konceptet"

9

- Teknisk rapport

7

Bygningsreglementet

(ALD, SIG)
En bygning lever op til bygningsreglementet 2010 ved at overholde energirammen på18:

Energirammen dækker over bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning,
ventilation, køling og varmt brugsvand.

7.1

Lavenergibyggeri 2015

(ALD)
En bygning kan klassificeres som 2015 lavenergibyggeri ved at overholde energirammen på19:

Ifølge bekendtgørelse BEK 690 af 21/06/201120 kan der ikke pålægges forblivelsespligt for en
eksisterende lavenergibygning, hvis det kan påvises, at der i bygningen er installeret vedvarende
energianlæg, som tilsammen har en kapacitet på mere end halvdelen af bygningens energiforbrug
til opvarmning og forsyning af varmt vand.

7.2

Lavenergibyggeri 2020

(ALD)
En bygning kan klassificeres som 2020 lavenergibyggeri, når det samlede behov for tilført energi
ikke overstiger 20 kWh/m2 pr. år21. Udover dette må det dimensionerende transmissionstab ikke
overstige

. Dette er eksklusiv transmissionstabet gennem vinduer og døre samt

arealet af disse.
Energitilskuddet i opvarmningsperioden gennem vinduerne med en hældning på 90°, må ikke
være mindre end 0 kWh/m2 pr. år. For vinduer med en mindre hældning må energitilskuddet ikke
være mindre end 10 kWh/m2. For yderdøre og lemme gælder at U-værdien skal være lavere end 0,8
W/m2K, 1 W/m2K, hvis de er med glas, samt at energitilskuddet i opvarmningsperioden ikke må
være mindre end 0 kWh/m2 pr. år.
Rudearealet skal svare til mindst 15 % af gulvarealet i beboelsesrum og køkken/alrum, hvis
rudernes lystransmittans er større end 0,75. Ovenlysvinduer indregnes med en faktor 1,4.
Infiltrationen må ikke overstige 0,5 l/s pr. m2 opvarmet etageareal ved trykprøvning på 50 Pa.

Energistyrelsen. Bygningsreglementet 2010, afsnit 7.2.2
Energistyrelsen. Bygningsreglementet 2010, afsnit 7.2.4.1
20 Klima- Energi- og Bygningsministeriet. BEK nr 690 af 21/06/2011 gældende tilslutningsbekendtgørelsen, § 15 stk. 2
21 Energistyrelsen. Bygningsreglementet 2010, afsnit 7.2.5.2
18
19

Bygningsreglementet

10

- Teknisk rapport
Ventilation skal foregå med varmegenvinding med en tør virkningsgrad på mindst 85 %. Det
specifikke elforbrug til dette må ikke overstige 800 J/m3. Luftvarme må ikke udgøre bygningens
eneste opvarmningskilde.

7.3

Enkeltforanstaltninger ved renovering

(SIG)
Ved ændringer i klimaskærmen på en eksisterende ejendom, stiller bygningsreglementet krav til
isolering og linjetab22. Enkeltforanstaltningerne er kun gældende for den del af klimaskærmen der
er omfattet af ændringerne. Relevante forhold for denne rapport er angivet i Tabel 1.
Bygningsdel

U-værdi

Linjetab

[W/m2K]

[W/mK]

Ydervægge

0,2

Loft- og tagkonstruktioner

0,15

Yderdøre og vinduer

1,65

Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre

0,03

Samling mellem tagkonstruktion og
ovenlysvinduer

0,10

Tabel 1 – Krav til U-værdier og linjetab ved ændringer i klimaskærmen

Byggetekniske forhold kan indebære, at de i Tabel 1 angivne krav ikke kan opfyldes på rentabel
eller fugtteknisk forsvarlig måde. I disse tilfælde nedbringes energibehovet mest muligt.

7.4

Delkonklusion

(ALD, SIG)
Ud over de gældende regler for nybyggeri, er der i bygningsreglementet defineret to
lavenergiklasser; lavenergibyggeri 2015 og lavenergibyggeri 2020. I Albertslund Konceptet er
bygningerne renoveret så de lever op til lavenergibyggeri 2015. I denne rapport er det ikke en
bestemt energiklasse der er målet for renoveringen, men klassen bestemmes for at give et indtryk
af husets forbedringer grundet renovering samt for at have et sammenligningsgrundlag med nye
byggerier. Det vurderes desuden, at det ikke er rentabelt for en almindelig parcelhusejer at
renovere huset til lavenergiklasse 2020. Dette ville medføre en total renovering af alle bygningens
flader samt installation af energiproducerende medier i et omfang hvor det ikke nødvendigvis kan
svare sig for den enkelte ejer.
Ved renoveringstiltagene overholdes enkeltforanstaltninger som er angivet i bygningsreglementet.

22

Energistyrelsen. Bygningsreglementet 2010, afsnit 7.4.2

Bygningsreglementet

11

- Teknisk rapport

8

Grundmodeller

(SIG)
Til brug for energiberegningerne og indeklimasimuleringerne er der opstillet to modeller for
referencehuset Flintager. Modellerne bruges til at udføre de forskellige renoveringstiltag enkeltvis
og samlet.
Det er valgt at udføre alle tiltag på to modeller, da dette giver et bedre sammenligningsgrundlag for
flere boligejere, end hvis kun en grundmodel var valgt.
Den ene model, oprindeligt 60’er parcelhus, er opbygget ud fra referencehuset Flintager, men med
forhold der svarer til tilstanden af et traditionelt 60’er parcelhus uden løbende
energirenoveringstiltag. Flintager huset har altid været tilkoblet fjernvarme, men den generelle
udbredelse af fjernvarme kom først i 80’erne efter den første energiplan blev vedtaget. Derfor er
modellen, af et oprindeligt 60’er parcelhus, udført med et oliefyr. Desuden er de oprindelige
vinduer, 2-lags termoruder, valgt bevaret. Facader, loft med mere er udført som referencehuset
Flintager før den gennemgribende renovering ved Albertslund Konceptet, og er dermed bestemt ud
fra tegningsmaterialet.
Den anden model, Flintager før renovering, er opbygget som referencehuset Flintager var inden
renoveringen ved Albertslund Konceptet. Denne opbygning svarer til den nuværende tilstand
mange 60’er parcelhuse har i dag. Huset er tilsluttet fjernvarme og varmt brugsvand opvarmes via
fjernvarmeveksler. Vinduer og døre er udskiftet til 2-lags energiruder.

Grundmodeller

12

- Teknisk rapport

9

Teoretiske beregninger

(ALD, SIG)
Dette afsnit vil omhandle de teoretiske beregninger for solfangere, varmepumper og mekanisk
ventilation. Beregningerne benyttes ved inddatering i BE10, BSim, Energy10 samt til
totaløkonomiberegninger for traditionel renovering af taget.

9.1

Solfangere

(ALD)
Der er foretaget beregninger ud fra, at solfangerne skal bruges til brugsvandsopvarmning, hvor
dækningsgraden er på 65 %, samt ud fra at solfangerne skal bruges både til brugsvandsopvarmning
og varme hvor dækningsgraden er på 30 %. I begge scenarier er det årlige brugsvandsforbrug23 på
. Dette svarer til

.

Alle beregninger findes i Bilag B - Dimensionering af solfanger.
9.1.1

Flintager (referencehus)

Parcelhuset Flintager er orienteret med tagfladerne mod henholdsvis øst og vest. Dette er den mest
ugunstige orientering i forhold til brug af solfangere, så det beregnede solfangerareal vil afspejle
det maksimale areal, der skal bruges ved installering af solfangere. Der vil desuden blive beregnet
hvor stort et areal, der skal installeres, hvis man har en tagflade, der vender mod syd, som er den
mest optimale orientering.
9.1.2

Solfangere til brugsvandsopvarmning

Med en dækningsgrad på 65 % skal solfangerne dække et energiforbrug på 2331 kWh. Dette er det
samme for begge grundmodeller samt alle parametervariationer, da varmtvandsforbruget ikke vil
ændre sig.
Orientering

Flintager
Solfangerareal
[m2]

Øst/vest

6,5

Syd

4,7

Tabel 2 – Areal af solfangere ved 65 % dækningsgrad

HVIID PEJTERSEN, Børge and MICHEELSEN, Charlotte. Vand og afløb ståbi, p. 508 sider, ill. (nogle i
farver), Tabel 8.6
23


13

- Teknisk rapport
Ifølge Batec solvarme24 skal der bruges et solfangeranlæg på 2,2 m2 eller 3 m2 for at dække
varmtvandsforbruget for en familie på 2 voksne og 2 børn. Dette areal er meget lavt i forhold til de
teoretisk beregnede arealer. Dette kan skyldes at Batec Solvarme bruger et varmtvandsforbrug der
er væsentligt lavere, et andet temperaturset og ikke tager højde for korrektionsfaktorerne. Til de
efterfølgende beregninger og vurderinger vil det teoretisk beregnede resultat bliver brugt.
9.1.3

Solfangere til brugsvandsopvarmning og varme

Med en dækningsgrad på 30 % skal solfangerne dække et energiforbrug på henholdsvis 8461 kWh i
Flintager og 9317 kWh i 60'er parcelhuset.
Orientering

Flintager

60'er

Solfangerareal

Solfangerareal

[m2]

[m2]

Øst/vest

28,3 m2

31,2 m2

Syd

18,1 m2

19,9 m2


9.2

Varmepumpe

(ALD)
Varmepumperne er dimensioneret ud fra to scenarier. Ved scenarie 1 skal varmepumpen klare hele
opvarmningen, dvs. med en udetemperatur ned til
og ved scenarie 2 skal et fyr supplere
varmepumpen og tage spidsbelastningerne fra
og ned. Fyret vil ikke blive dimensioneret. Da
renoveringen på traditionel vis skal sammenlignes med Solprism vil varmepumpen ikke bliver
dimensioneret med henblik på brugsvandsopvarmning, da Solprism har indbyggede solfangere til
dette formål.
Rentabiliteten i at udskifte radiatorsystemet ved installering af en varmepumpe vil ikke blive
kalkuleret, da dette ikke direkte har noget at gøre med præfabrikerede renoveringselementer.
9.2.1

Effektfaktorer

Følgende litteratur er brugt til at finde effektfaktorerne: STENE, J. Varmepumper: Grunnleggende
varmepumpeteknikk, p. 1 bd. (flere pagineringer) afsnit 2.2.3.
Cannot effekten:

Grundet temperaturfald i processen beregnes den teoretiske COP:

Kompressoren kan ikke laves 100 % effektiv. I virkeligheden er den kun ca. 55 %:

24

Batec Solvarme. Prisliste


14

- Teknisk rapport
For at tage højde for elforbrug til brine- og cirkulationspumper samt start/stop af varmepumpen,
som alle reducere
reduceres den med 10 % 25.

9.2.2

Dimensionerende varmebehov

Varmebehovet og elforbruget er bestemt ud fra DRY-data, varmetabsberegninger fra BE10 samt
fundet i forrige afsnit, se Tabel 4 og Tabel 5.
60'er

60'er
- ny
facade

60'er
- nyt tag

60'er
- fuld
renov.

Flintager

Flintager
- ny
facade

Flintager
- nyt tag

Flintager
- fuld
renov.

φdim,-5gr [kW]

9,46

6,87

8,02

5,92

8,67

7,40

7,23

6,34

% af opvarm.

62 %

62 %

62 %

62 %

62 %

62 %

62 %

62 %

φfyr [kW]

5,86

4,25

4,96

3,67

5,37

4,58

4,48

3,93

φel [kW]

3,63

2,64

3,08

2,27

3,33

2,84

2,78

2,44

Tabel 4 – Dimensionerende varmebehov samt varmepumpetype for dimensionering ned til -5 °C
60'er

60'er
- ny
facade

60'er
- nyt tag

60'er
- fuld
renov.

Flintager

Flintager
- ny
facade

Flintager
- nyt tag

Flintager
- fuld
renov.

φdim,-21gr

15,31

11,12

12,98

9,59

14,04

11,98

11,71

10,27

φel

5,88

4,27

4,99

3,68

5,39

4,60

4,50

3,94

Tabel 5 – Dimensionerende varmebehov og varmepumpetype ved dimensionering ned til -21 °C

Ud fra varighedskurverne for henholdsvis 60’er parcelhuset og Flintager, inklusiv de forskellige
renoveringstiltag ses det, at antallet af timer, hvor fyret skal træde til, ikke er ret stort. Det drejer
sig om ca. 260 timer om året, se Figur 5 og Figur 6.

KRAMER, Steen. Hvad betyder COP, hvordan måler vi den, og hvorfor er den lavere end den fabrikanten
oplyser?
25


15

- Teknisk rapport

Varighedskurve - 60’er parcelhus
15
13
11

Effekt

9
Ny facade

7

Nyt tag

5

Fuld renovering

3
1

Før renovering

-5 °C

-1 0

2000

4000

6000

8000

-3
-5

Timer

Figur 5 – Varmeforbruget for 60’er parcelhus, inklusiv renoveringstiltagene

Varighedskurve - Flintager

15
13
11
9
Effekt

7

Ny facade

5

Nyt tag
Fuld renovering

3
1
-1 0

Før renovering

-5 °C
2000

4000

6000

8000

-3
-5

Timer

Figur 6 – Varmeforbruget for Flintager, inklusiv renoveringstiltagene


16

- Teknisk rapport

9.3

Ventilationsanlæg

(SIG)
For detaljerede udregninger se Bilag D - Udregning af energiforbrug til ventilator.
Beregninger udføres på baggrund af referencehuset Flintager. Centralaggregatet til
ventilationssystemet vælges til det samme anlæg, som er monteret i referencehuset Flintager, da
dette ifølge beboerne fungerer problemfrit og er nemt for dem at styre. Typen er et Danfoss Air a2
med krydsveksler med en virkningsgrad på 85 % og ingen varmeflade26. Det forudsættes at
varmeanlægget for bygningen kan opvarme rummet til den ønskede temperatur.
Minimumsventilationsskiftet sættes til 0,3 l/s pr. m2, der er mindstekravet fra
bygningsreglementet27. For Danfoss Air a2 vælges styringsprofil 2 28, svarende til en familie med
børn og en hjemmearbejdende voksen. Her angives at det laveste ventilatortrin er 60 % af
maksimalt flow. Det maksimale ventilationsskifte bliver 0,5 l/s pr. m2.
Ud fra maksimalt flow og anlægstype bestemmes ventilationsluftens minimale
indblæsningstemperatur til 16,1 °C og den øgede effekt, som varmeanlægget i bygningen skal
dimensioneres til, bliver 0,484 kW.
Det årlige energiforbrug for ventilatoren bestemmes ud fra en SEL-værdi29 på 1000 J/m3 og samme
styringsprofil som tidligere nævnt. Det årlige energiforbrug bliver E = 572 kWh.
For at sikre at energiforbruget i energirammeberegninger, der senere i rapporten udføres i BE10,
kan sammenlignes, bestemmes energiforbrug per kvadratmeter.

9.4

Delkonklusion

(ALD, SIG)
Solfangerarealet, som skal dække brugsvandsopvarmning og varme, er relativt stort i forhold til det
areal der ofte er til rådighed på et typehustag. I de efterfølgende kapitler vil der derfor kun være
fokus på solfangerarealet til dækning af brugsvandsopvarmning. Dette areal skal være mindst 4,7
m2 på Flintager og mindst 6,5 m2 på 60'er parcelhuset.
Orientering
Øst/vest
Syd

Areal af
solpanel

Antal
solpaneler

Solfangerareal

3 m2

2

6,0

3

6,6

2,2 m

2

[m2]


Hvis varmepumpen skal kunne klare opvarmningen ned til en udetemperatur på
, vil prisen
for driften blive stor samt
vil blive meget lav. Desuden er anlægsprisen høj. Derfor vælges
det at fortsætte med modellen, hvor varmepumpen varmer 100 % ned til en udetemperatur på
Danfoss. Teknisk katalog for danfoss air ventilation
Energistyrelsen. Bygningsreglementet 2010, afsnit 6.3.1.2
28Danfoss heating. Danfoss air - brugermanual til danfoss air a2, s. 10 og 11
29 AAGESEN, Vickie. Flintager 55, albertslund - BE10 beregninger, side 2
26
27


17

- Teknisk rapport
. Når temperaturen udenfor er under
skal det eksisterende fyr klare spidsbelastningen.
Desuden gælder der for grundmodellen Flintager, at denne bliver forsynet med fjernvarme, hvilket
medfører, at det ikke er rentabelt at installere en varmepumpe til opvarmning.
Ved indførelse af mekanisk ventilation fastholdes brug af Danfoss Air a2 som allerede er brugt og
testet i referencehuset Flintager. Denne har en god virkningsgrad, en lav SEL-værdi samt en høj
grad af brugervenlighed.


18

- Teknisk rapport

10

BE10 beregninger

(SIG)
Til bestemmelse af det sparede energiforbrug, ved forskellige renoveringstiltag, opbygges to
grundmodeller i BE10. På hver af disse tilføjes hvert enkelt renoveringstiltag et af gangen og
energibesparelsen findes heraf. Energibesparelsen bruges derefter til en totaløkonomisk beregning,
der belyser lønsomheden er et energibesparende tiltag.
BE10 modellerne bruges desuden til at belyse energibehovet i forhold til energiramme BR2010 og
Lavenergi 2015. Det giver et billede af, hvordan bygningens energiforbrug er i forhold til nybyggeri.

10.1

Energiberegning eksisterende 60’er parcelhus

(SIG)
Modellen er opbygget ud fra referencehuset Flintager, men med forhold der svarer til tilstanden af
et traditionelt 60’er parcelhus uden løbende energirenoveringstiltag. Gældende for huset er:






Vinduer: 2-lags termoruder med kold kant: U-værdi på 2,8 W/m2K (inkl. linjetab) og en gværdi på 0,7530
Opvarmet ved oliefyr
Ydervægge med U-værdi på 0,39 W/m2K for oprindelig væg og 0,28 W/m2K for
tilbygningsvæggen
Loft med en U-værdi på 0,37 W/m2K
Terrændæk med en U-værdi på 0,39 W/m2K

Indtastningsværdier kan ses i Bilag E - BE10 beregning – oprindelig 60’er parcelhus.
Energirammerne for BR10 og lavenergi 2015 bliver i dette tilfælde 305,9 kWh/m2 pr. år.
Det samlede varmeforbrug for bygningen bliver 46,87 MWh pr. år.

10.2 Energiberegning af Flintager før renovering
(SIG)
Modellen er opbygget som referencehuset Flintager var før renoveringen ved Albertslund
Konceptet. Parcelhuset er tilsluttet fjernvarme og vinduer og døre er blevet udskiftet. Gældende for
huset er:







Vinduer: U-værdi på 1,8 W/m2K (ekskl. linjetab) og en g-værdi på 0,75
Opvarmet ved indirekte fjernvarme
Varmt brugsvand opvarmet ved veksler
Ydervægge med U-værdi på 0,39 W/m2K for oprindelig væg og 0,28 W/m2K for
tilbygningsvæggen
Loft med en U-værdi på 0,37 W/m2K
Terrændæk med en U-værdi på 0,39 W/m2K

Sekretariatet for Energieffektive Bygninger. HÅNDBOG FOR ENERGIKONSULENTER ENFAMILIEHUSE beregnet forbrug 2012, s. 20
30

Indeklimasimulering – BSim

19

- Teknisk rapport
Indtastningsværdier kan ses i Bilag F - BE10 beregning – Flintager før renovering.
Energirammerne for BR10 bliver 258,4 kWh/m2 pr. år og energiramme for lavenergi 2015 bliver
207,7 kWh/m2 pr. år. Det samlede varmeforbrug for bygningen bliver 39,58 MWh pr. år.


20

- Teknisk rapport

11


(ALD)
Det er vigtigt, at indeklimaet i et parcelhus er godt, så beboerne både har velvære ved at bo i
ejendommen, samt at bygningen bruges korrekt. For eksempel kan for mange overtemperaturtimer
medfører at bygningen vil blive brugt ukorrekt, da vinduer og døre vil blive åbnet uhensigtsmæssigt
og medfører forkert drift af ventilation og varmeinstallationerne. Til at lave en simulering af
indeklimaet, deriblandt indetemperaturen benyttes simuleringsprogrammet BSim (Building
simulation).
Data til grundmodellen er udtrukket fra det udleverede tegningsmateriale og en ny BE10
beregning, som er lavet på baggrund af samme tegningssæt samt en ældre BE10 beregning. BE10
beregningerne er klarlagt i kapitel 10 - BE10 beregninger. Tegningsmaterialet findes i Bilag A Tegningsliste og tegninger.
Efter at grundmodellen er simuleret, er der lavet et simuleringssæt for hver parametervariation,
hvor antallet af timer over 25 °C og under 19 °C vil blive klarlagt. Til hver simulering benyttes den
værste dag mht. indeklimaet, hvilket er den 11. juni i referenceåret for den varmeste dag og 8.
januar i referenceåret for den koldeste dag.

11.1

Grundmodellen - Flintager og 60'er parcelhus

(ALD)
Grundmodellen er lavet over det mest brugte rum, stue og
køkken-alrum, da BSim ikke kan håndtere flere rum på en
gang. BSim-modellen af stuen og køkken-alrummet er én
termisk zone. På Figur 7 er opbygningen af stuen vist.
Udtræk fra BSim-simuleringerne, med de indtastede data,
findes i Bilag G - BSim inddatering.
Det er vurderet at mange af de eksisterende typehuse ikke
har skiftet til energiruder endnu. Derfor bliver der også her
udarbejdet to grundmodeller; eksisterende 60’er parcelhus
med termoruder og oliefyr og Flintager før renovering med
fjernvarme og energiruder.

Figur 7 – 3D tegning over stue/køkken


21

- Teknisk rapport

Varighedskurve for Flintager og 60'er parcelhus
Temperatur, Ti [°C]

31
29
27
25
23

60'er

21

Flintager

19

25 °C
19 °C

17
0
348
699
1049
1400
1750
2101
2451
2802
3152
3503
3853
4204
4554
4905
5255
5605
5956
6306
6657
7007
7358
7708
8059
8409
8760

15

Antal timer
Figur 8 – Varighedskurve over indetemperaturen på Flintager og 60’er parcelhuset

Varighedskurven viser, at problemet mht. indetemperaturen ligger i vinterhalvåret. Dette
underbygger udtalelsen fra familien fra Flintager, der fortalte at på kolde dage kunne temperaturen
komme under 17 grader. For at det bliver nemmere at varme rummet op og for at varmen ikke
mistes gennem konstruktionerne, skal der udføres gennemgribende renoveringstiltag.
Ud fra indtastede data findes det, at antallet af timer over 25 °C, for Flintager og 60’er parcelhus, er
896 timer og antal af timer under 19 °C er henholdsvis 1681 time og 1697 timer se Figur 8. Dvs. at
antallet af timer der ligger mellem 19 °C og 25 °C er 6166 timer og 6183 timer.
Perioderne hvor der er problemer er midt i juni og midt i januar. I Tabel 7 vises ekstremerne for
henholdsvis den varmeste dag inde og den koldeste dag inde.
11. Juni

8. Januar

Indetemperatur Udetemperatur Indetemperatur Udetemperatur
Flintager

35,9

29,7

16,03

-21,1

60’er

35,9

29,7

13,7

-21,1

Tabel 7 – Temperatur i °C på værste dage


22

- Teknisk rapport

12

Parametervariationer

(ALD, SIG)
Ved undersøgelse af renoveringstiltag for forbedring af bygningens energiforbrug, er der mange
forskellige parametre, der kan justeres. I denne rapport fokuseres kun på de parametre, der indgår
i de udvalgte præfabrikerede elementer, facade og tag.
Tiltag der undersøges som traditionel løsning og som elementer i en præfabrikeret løsning er:







Mekanisk ventilation
Solceller
Solfanger
Loftisolering / tagkonstruktion
Facaderenovering
Varmekilder (fjernvarme og varmepumpe)

Tiltag der ikke er medtaget, men med fordel kunne have været undersøgt, såfremt det var ønsket at
bestemme den optimale energioptimering:




Sokkelisolering
Renovering af terrændæk
Nyt tostrenget varmeanlæg

For hvert af de udvalgte parametre, er undersøgt flere forhold som introduceres nedenfor.
Levetid
Der er angivet en forventet levetid for hvert renoveringstiltag. Ved kombination af
renoveringstiltag er den gennemsnitlige levetid benyttet.
Montage
For hver parameter er der angivet den forventede monteringstid, og hvor omfattende eventuelle
brugergener under montagen er.
Vedligeholdelse
For hver parameter er angivet forventede udgifter til løbende vedligeholdelse i levetiden. Der
skelnes mellem vedligeholdelsesudgifter, som vil være det samme både før og efter renoveringen,
og vedligeholdelsesudgifter, som er ekstra udgifter grundet renoveringstiltaget. Det sidste gør sig
gældende for de aktive tiltag.
Merværdi
Merværdi for huset vurderes på to områder, indeklima og forventet forhøjet salgspris af huset.
Indeklima vurderingen omfatter det termiske indeklima og vurderes på antal kolde timer under 19
°C og antal varme timer over 25 °C. Antal af timer er bestemt ved simulering i BSim.
Den forventede forhøjede salgspris af huset er et skøn fra EDC ejendomsmægleren fra Ebeltoft.
Korrespondancen kan genfindes i Bilag S - Korrespondancer, og er et groft bud, hvor der må
forventes nogen usikkerhed.


23

- Teknisk rapport
Energimærker
Der er oprettet energimærker i Energy10, et online program til udføresele af energimærker.
Energimærket for grundmodellen 60'er parcelhus er G, mens grundmodellen Flintager er F, se
Bilag H - Energimærker.
Totaløkonomi
Der er lavet to økonomiske betragtninger for hvert renoveringstiltag. En NU-værdi vurdering og en
beregning af simpel tilbagebetalingstid. Ved NU-værdi metoden er der brugt en nominel
kalkulationsrente på 4 %, en skatteprocent for renteindtægter på 34 %, en forventet
prisstigningstakst for energi på 2 % og en forventet prisstigningstakst for løbende udgifter på 2 %.
Se Bilag O - NU-værdi beregning.
I beregningen for den simple tilbagebetalingstid er investeringen delt med besparelsen (minus
vedligehold ved de aktive renoveringstiltag).
Ved de aktive tiltag er de årlige vedligeholdelsesudgifter fratrukket besparelsen, da disse som
tidligere angivet er ekstra udgifter grundet renoveringstiltaget. Vedligeholdelsen medtages
derimod ikke i de passive tiltag, da den ikke er en ekstraudgift grundet renoveringen.
Følgende energipriser er benyttet:
El31

Fjernvarme32

Olie33

2 kr./kWh

0,67 kr./kWh

1,15 kr./kWh

Tabel 8 – Energipriser for el, fjernvarme og olie

Besparelser er bestemt på baggrund af beregninger i BE10 34 og energipriserne som er angivet i
Tabel 8. Anlægspriser er bestemt på baggrund af V&S prisdata35 og priser modtaget fra
producenter, se Bilag S - Korrespondancer.

12.1

Traditionel facaderenovering

(SIG)
Rockwool er den førende forhandler af
isoleringsprodukter i Danmark. De angiver to
typeprodukter til efterisolering af en
murstensfacade. Den ene, Ecorock, er den
benyttede systemløsning på renoveringen, der har
fundet sted på Flintager, og denne vælges derfor
som referencesystem for traditionel renovering af
facaden.
Ecorock er et facadesystem, der består af både
isolering og puds. Der er mulighed for at anvende

Figur 9 – Efterisolering af facaden med Ecorock
før udrykning af vinduer

TreFor. Specifikation af elpris
TreFor. Fjernvarmepriser
33 OK Benzin. Din besparelse når du skifter fra olie
34 Bilag E - BE10 beregning – oprindelig 60’er parcelhus og Bilag F - BE10 beregning – Flintager før
renovering
35 Byggecentrum. V&S prisdata
31

32


24

- Teknisk rapport
flere forskellige typer af puds og har dermed et varierende facadeudtryk. Systemet kan optage en
stor grad af ujævnheder i facaden og er derfor særligt velegnet til renoveringsprojekter, hvor den
eksisterende facade er i dårlig stand.
Ud over en efterisolering af facaden bør vinduerne i grundmodellen oprindelig 60’er parcelhus,
udskiftes med nye 3-lags lavenergiruder. På grundmodellen Flintager flyttes vinduerne ud, så de
sidder yderst i facaden, da disse allerede er skiftet til 2-lags energiruder. Denne flytning giver de
bedste dagslysbetingelser i huset.
12.1.1

Levetid

Levetiden for facadesystemet er 40-60 år og vinduernes forventede levetid er 30 år. Den samlede
levetid vurderes derfor at være 35 år.
12.1.2

Montage

Montagetid
Facadesystemet tager ifølge V&S prisdata36 281 timer at udføre på 110 m2 facade. Det vil derfor tage
to håndværkere 3,5 uge at udføre denne del af renoveringen. Dertil kommer tiden for
flytning/udskiftning af vinduer. I henhold til beregninger fra V&S prisdata, se Bilag N - V&S
Prisdata, er arbejdstiden på udskiftning/flytning af vinduer og døre 67,35 timer. Dette svarer til en
uges arbejde for to håndværkere.
Beboer gener
Beboerne kan bo i huset under hele renoveringen. Der vil dog være støv, træk- og kuldegener i
forbindelse med vinduesudskiftningen.
12.1.3

Vedligeholdelse

Vedligehold af de pudsede facader er almindelig rengøring og eftersyn37. Ifølge V&S prisdata38
bliver den årlige omkostning hertil 510 kr.
Vinduer bør smøres og efterses årligt og trærammerne behandles udvendigt hvert 5. år og
indvendigt hvert 10. år. Dette giver en årlig gennemsnitlig udgift på 3035 kr. Denne
vedligeholdelsesudgift er dog ikke en større udgift end hvis energioptimeringen ikke blev udført og
derfor medtages vedligeholdelsesudgiften ikke i NU-værdi beregningen for energioptimeringen.
12.1.4

Merværdi

Indeklima
Ved en renovering af facaden i form af både udskiftning af vinduer (kun i grundmodellen for 60’er
parcelhus) og efterisolering af facaden vil husets tæthed og isoleringsevne øges markant. Dette vil
få en betydelig effekt på indeklimaet hvor temperaturen i huset generelt bliver hævet. Dette er både
gældende for de lave og de høje temperaturer og der bør derfor være særlig opmærksomhed på en
eventuel overophedning i huset.

36Byggecentrum.

V&S prisdata
Se Bilag S - Korrespondancer, Mailkorrespondance med connovate
38 Se Bilag N - V&S Prisdata
37


25

- Teknisk rapport
Antal kolde og varme timer er bestemt ved simulering i BSim og resultatet vises i Tabel 9.
Grundmodel

Timer < 19 °C

Timer > 25 °C

60’er parcelhus

127

1188

Flintager

160

1223

Tabel 9 – Kolde og varme timer

Ejendomsværdi
Ved renovering af facaden i form af efterisolering, ny facade og udskiftning af vinduer kan der
forventes en prisstigning39 på ca. 20 %.
Hvis der kun foretages udskiftning af vinduer kan der forventes en prisstigning på ca. 5 %.
For efterisolering af facaden vil prisstigningen kunne forventes at være ca. 15 %.
12.1.5

Energimærke

Ved en facadeoptimering af grundmodellen 60’er parcelhus (vinduer og efterisolering) og
grundmodellen Flintager (efterisolering) opnås energimærkning F, se Bilag H - Energimærker.
12.1.6

Totaløkonomi

Anlægspriser
Ifølge mailkorrespondance med Rockwool, se Bilag S - Korrespondancer, er prisen på
isoleringssystemet Ecorock 15 % billigere end deres nu udgåede isoleringssystem RockBase. Da
priser på Ecorock ikke fremgår af V&S prisdata40 bruges priserne for RockBase som udgangspunkt,
hvor priserne for materialer og løn er angivet inkl. moms39.
Prisen for 110 m2 efterisolering af facaden med Ecorock er for materialer 143.882 kr., for løn er
prisen 112.613 kr. og udgifter til leje er 10.879 kr. I alt bliver anlægsprisen 267.000 kr.
Hertil kommer prisen for udrykning af vinduer og nye vinduer alt efter hvilken af de to
grundmodeller der anskues. Priserne er bestemt ved brug af V&S prisdata40 og kan ses i Bilag N V&S Prisdata.
Pris for udskiftning af vinduer og døre med 3-lags ruder, med en U-værdi på 1,21 W/m2K og en gværdi på 0,5: 118.000 kr. inkl. moms. Denne udskiftning foretages på grundmodellen for et
oprindeligt 60’er parcelhus. I eksemplet hvor huset kun efterisoleres skal prisen for udrykning af
eksisterende vinduer dog tillægges.
Pris for flytning af eksisterende vinduer: 26.000 kr. inkl. moms. På grundmodellen Flintager før
renovering er der allerede foretaget en energioptimering ved vinduesudskiftning og derfor flyttes
vinduerne kun.

39
40

Se Bilag S - Korrespondancer
Byggecentrum. V&S prisdata


26

- Teknisk rapport
Total anlægspris for henholdsvis de to grundmodeller er inklusiv moms:
Grundmodel

Efterisolering

Vinduer

I alt

(flytning / udskiftning)

(flytning / udskiftning)

Oprindeligt 60’er
parcelhus

267.000 kr.

26.000 kr. /118.000 kr.

293.000 kr. /385.000 kr.

Flintager før
renovering

267.000 kr.

26.000 kr.

293.000 kr.

Tabel 10 – Anlægspriser for traditionel facaderenovering

Energibesparelse
Den opnåede energiramme bestemmes i BE10 grundmodellerne.
Grundmodel: Oprindelig 60’er parcelhus
Energiforbrug

Vinduer

Efterisolering af
facaden

Samlet

Energiramme BE10

272,1 kWh/m2

225,9 kWh/m2

194,2 kWh/m2

Energiramme 2015

272,1 kWh/m2

225,9 kWh/m2

194,2 kWh/m2

41,68 MWh

35,90 MWh

30,83 MWh

Årligt varmeforbrug

Tabel 11 – Energiforbrug i oprindeligt 60’er parcelhus ved traditionel facaderenovering

Energibesparelse

Vinduer

Efterisolering af
facaden

Samlet

Energiramme BE10

33,8 kWh/m2

80,0 kWh/m2

111,7 kWh/m2

Energiramme 2015

33,8 kWh/m2

80,0 kWh/m2

111,7 kWh/m2

5,19 MWh

10,97 MWh

16,04 MWh

5.968,50 kr.

12.615,50 kr.

18.446 kr.

Økonomisk besparelse

Tabel 12 – Energibesparelse i oprindelig 60’er parcelhus ved traditionel facaderenovering

Grundmodel: Flintager før renovering
Energiforbrug

Efterisolering af facaden

Energiramme BE10

184,3 kWh/m2

Energiramme 2015

148,3 kWh/m2


29,13 MWh

Tabel 13 – Energiforbrug i oprindelig Flintager parcelhus ved traditionel facaderenovering


27

- Teknisk rapport

Energibesparelse

Efterisolering af facaden

Energiramme BE10

74,1 kWh/m2

Energiramme 2015

59,4 kWh/m2


10,45 MWh

Økonomisk besparelse

7.001,50 kr.

Tabel 14 – Energibesparelse i oprindelig Flintager parcelhus ved traditionel facaderenovering

Totaløkonomi
For NU-værdi beregninger se Bilag O - NU-værdi beregning.
Den årlige energibesparelse for grundmodellerne, oprindeligt 60’er parcelhus og Flintager
parcelhus, bliver som vist i Tabel 12 og Tabel 14.

Vinduesudskiftning
60’er
parcelhus

Årlig besparelse

Efterisolering

Samlet

5.968,50 kr.

12.615,50 kr.

18.446 kr.

44.749 kr.

152.049 kr.

193.016 kr.

19,8 år

23,2 år

20,9 år

Årlig besparelse

-

7.001,50 kr.

7.001,50 kr.

NU-Værdi

-

-73.604 kr.

-73.604 kr.

Simpel
tilbagebetalingstid

-

41,8 år

41,8 år

NU-Værdi
Simpel
tilbagebetalingstid

Flintager
parcelhus

Tabel 15 – NU-Værdier og simpel tilbagebetalingstid for traditionel facaderenovering

12.2 Præfabrikeret facaderenovering
(SIG)
Connovate producerer præfabrikerede renoveringselementer
til facade- og energirenovering af eksisterende bygninger41,
der er opbygget af isolering og højstyrkebeton. Elementerne
er færdigproducerede fra fabrik og leveres til direkte
ophængning på den eksisterende facade. Der kan vælges
mellem flere typer facader og forskellige typer fuger, for at
give det ønskede udseende.
Den ønskede tykkelse af elementet skal vælges således, at Uværdien bliver den samme som ved den traditionelle
renovering med 200 mm isolering. Varmeledningsevnen
bestemmes i Bilag I - Varmeledningsevne Connovate

41

Figur 10 – Connovate renoveringspanel41

Connovate. Teknologi renoveringspaneler


28

- Teknisk rapport
renoverings, hvor data fra Connovates egen hjemmeside benyttes. Ud fra varmeledningsevnen for
renoveringspanelet og den ønskede U-værdi42 på 0,12 W/m2K bestemmes den nødvendige tykkelse
af panelet.
Den eksisterende væg er opbygget af 108 mm mursten og 100 mm isolering, hvilket giver
varmeisolanser på henholdsvis 2,564 m2K/W og 0,177 m2K/W.
W
0,12 m2K 

2,564 m K  0,177
W
2

m2 K
W

1
2
2
 0,13 m K  0,04 m K  R connovate
W
W

R connovate  5,42 m K
W
2

Den nødvendige tykkelse af panelet bliver
W
s  R connovate   connovate  5,42 m K  0,036 mK  195mm
W
2

12.2.1

Levetid

Den forventede levetid er 100 år for Connovate renoveringspaneler43 og 30 år for vinduerne. Dette
giver en gennemsnitlig levetid på 65 år.
12.2.2

Montage

Panelerne ophænges på et ophængssystem som monteres på facaden. Elementerne kan optage
unøjagtigheder i facaden og montagen er vejruafhængig.
Montagetid
Forventet montagetid af Connovate renoveringspaneler er 3 dage for et parcelhus43.
I henhold til beregninger fra V&S prisdata, se Bilag N - V&S Prisdata, er arbejdstiden på
udskiftning/flytning af vinduer og døre 67,35 timer. Dette svarer til en uges arbejde for to
håndværkere.
Beboer gener
Beboerne kan bo i huset under hele renoveringen. Der vil dog være støv, træk- og kuldegener i
forbindelse med vinduesudskiftningen.
12.2.3

Vedligeholdelse

For vedligeholdelsespriser se Bilag N- V&S Prisdata.
Vedligehold af Connovate renoveringspaneler er almindelig rengøring og eftersyn43. Ifølge V&S
prisdata bliver den årlige omkostning hertil 510 kr.
Vinduer bør smøres og efterses årligt og trærammerne behandles udvendigt hvert 5. år og
indvendigt hvert 10. år. Dette giver en årlig gennemsnitlig udgift på 3.035 kr. Denne
vedligeholdelsesudgift er dog ikke en større udgift end hvis energioptimeringen ikke blev udført og
derfor medtages vedligeholdelsesudgiften ikke i NU-værdi beregningen for energioptimeringen.

42
43

AAGESEN. Flintager 55, albertslund - BE10 beregninger


29

- Teknisk rapport
12.2.4

Merværdi

Indeklima
Det har ingen betydning for indeklimaet om facaderenoveringen udføres ved præfabrikerede
elementer eller traditionel renovering. Forholdene er derfor de sammen som ved traditionel
renovering.
Ejendomsværdi
Ejendommens salgsværdi vil stige tilsvarende som ved brug af traditionelle renoveringsmetoder.
12.2.5

Energimærke

Energimærkningen er tilsvarende som ved renovering ved traditionelle metoder, mærkning F for
begge grundmodeller.
12.2.6

Totaløkonomi

Anlægspriser
Facaden leveres i moduler og prisen vil derfor blive lavere jo højere grad af repetition der findes i
bygningen. I et parcelhus som Flintager er der dog en meget lav grad af repetition og prisen bliver
derefter. Fra producenten er oplyst en pris på 3.000 kr./m2 inkl. montage eksklusiv moms44.
Flytning og udskiftning af vinduer er som ved traditionel facaderenovering.
Total anlægspris for henholdsvis de to grundmodeller bliver inklusiv moms:
Grundmodel

Facadeelementer

Vinduer

I alt

Oprindeligt 60’er
parcelhus

413.000 kr.

26.000 kr. /118.000 kr.

439.000 kr. /531.000 kr.

Flintager før
renovering

413.000 kr.

26.000 kr.

439.000 kr.

Tabel 16 – Anlægspriser for præfabrikeret facaderenovering

Energibesparelse
Energibesparelsen vil blive den samme som ved traditionel renovering, da den opnåede U-værdi er
den samme.

44



30

- Teknisk rapport
Totaløkonomi
For NU-værdi beregninger se Bilag O - NU-værdi beregning
Vinduesudskiftning
60’er
parcelhus

Årlig besparelse

Efterisolering

Samlet

5.968,50 kr.

12.615,50 kr.

18.446 kr.

44.749 kr.

232.677 kr.

451.106 kr.

19,8 år

34,8 år

28,8 år

Årlig besparelse

-

7.001,50 kr.

7.001,50 kr.

NU-Værdi

-

-66.225 kr.

-66.225 kr.

Simpel
tilbagebetalingstid

-

62,7 år

62,7 år

NU-Værdi
Simpel
tilbagebetalingstid

Flintager
parcelhus

Tabel 17 – NU-Værdier og simpel tilbagebetalingstid for præfabrikeret facaderenovering

12.3 Solfanger
(ALD)
I afsnit 9.1 - Solfangere blev det beregnet, at der, for at
kunne bruge solfangere til brugsvandsopvarmning, skal
installeres minimum 6,6 m2 solfangere. Dette er
gældende hvis solfangerne er orienteret mod vest. Et
solfangeranlæg orienteret mod syd skal kun være på
minimum 6,0 m2 for at kunne dække samme behov.
12.3.1

Levetid

Figur 11 – Solfangeranlæg med fyr til
spidsbelastninger samt solceller til
elnet45

Det skønnes at levetiden for solfangere er 30 år.
12.3.2

Montage

Montagetid
I følge V&S Prisdata vil det tage omkring 1,4 dage for to håndværkere at installere et
solvarmeanlæg på 6.6 m2. Montagetiden for et mindre anlæg vil ikke afvige væsentligt fra denne
montagetid da tiden per panel bliver udlignet med størrelsen af anlægget og derved er
håndteringen af panelerne mere besværlig.
Beboer gener
Under installationen behøver beboerne ikke at flytte, da det en simpel installationsprocedure, hvor
solfangerne monteres på det eksisterende tag. Rør og ledninger bliver trukket under
tagbeklædningen, hvor de vil blive forbundet med resten af anlægget, som er placeret på loftet eller
hvor den eksisterende varmtvandsbeholder er placeret.
I drift giver solvarmeanlægget heller ingen gener, da der ingen støj bliver genereret.


31

- Teknisk rapport
12.3.3

Vedligeholdelse

Et solvarmeanlæg skal have skiftet frostvæske i det lukkede rørsystem hvert 5. år. Desuden skal
anoden i varmtvandsbeholderen efterses 1 gang om året for rustdannelse og udskiftes hvert 8. år45.
Derudover skal trykket i manometret tjekkes jævnligt.
Prisen for vedligeholdelse bliver 200 kr. om året.
12.3.4

Merværdi

Indeklima
Indeklimaet bliver ikke påvirket hverken positivt eller negativt ved at installere solfangere på
boligen.
Ejendomsværdi
Der er delte meninger om hvorvidt placeringen af solfangere på taget giver en merværdi pga.
udseendet. Ifølge EDC46 vil det dog øge ejendomsværdien med ca. 2 % at få installeret solfangere.
12.3.5

Energibesparelse og energimærke

Den opnåede energiramme bestemmes i BE10, se Bilag E og Bilag F, for hver af grundmodellerne
derefter bestemmes den årlige besparelse.
Grundmodel: Oprindelig 60’er parcelhus
Energiforbrug

60’er parcelhus

Flintager parcelhus

Energiramme BE10

300,6 kWh/m2

263,6 kWh/m2

Energiramme 2015

300,6 kWh/m2

214,1 kWh/m2


44,35 MWh

38,66 MWh

Ekstra el ved tiltag

0,131 MWh

0,143 MWh

Tabel 18 – Energiforbruget med vest vendt solfangere

Energibesparelse

60’er parcelhus

Flintager parcelhus

Energiramme BE10

5,3 kWh/m2

-5,2 kWh/m2

Energiramme 2015

5,3 kWh/m2

-6,4 kWh/m2

2,52 MWh

0,92 MWh

2636 kr.

330 kr.

Årlig besparelse

Tabel 19 – Energibesparelsen med vest vendt solfangere

Energimærke
Energimærkningen ændres ikke for hverken 60'er parcelhus eller Flintager parcelhus, da
energiforbruget ikke mindskes væsentligt.

45
46

Se priser i Batec Solvarme. Prisliste


32

- Teknisk rapport
12.3.6

Totaløkonomi

Anlægspriser47
Vest-orienteret anlæg
Et solfangeranlæg af typen ”lodret” med 3 paneler á 2,2 m2 med et total areal på 6,6 m2, inklusiv
200 liter varmtvandsbeholder samt fittings og beslag koster 45.500 kr.
Syd-orienteret anlæg
Et solfangeranlæg af typen ”lodret” med 2 paneler á 3 m2 med et total areal på 6,0 m2, inklusiv 200
liter varmtvandsbeholder samt fittings og beslag koster 40.000 kr.
Totaløkonomi
Den årlige energibesparelse for grundmodellerne 60'er parcelhus og Flintager parcelhus ses i Tabel
19.
Energi

60’er

Flintager

Årlig besparelse
NU-Værdi

2.636 kr.

330 kr.

20.925 kr.

-41.955 kr.

18,7 år

-

Simpel
tilbagebetalingstid

Tabel 20 – NU-Værdier og simpel tilbagebetalingstid for solfangere

12.4 Varmepumpe
(ALD)
12.4.1

Levetid

Levetiden for en varmepumpe afhænger af dens placering og vedligeholdelse. Gennemsnittet er 20
år ved normal brug48.
12.4.2

Valg af varmepumpe

Det er muligt at installere flere forskellige typer af
varmepumper. I denne rapport er der kun lagt vægt
på varmepumper af typen luft/vand, da det er
vurderet at brine/vand ikke er rentabelt for
størstedelen af parcelhusejere, grundet store
omkostninger ved anlæggelse af jordslanger samt
efterfølgende genopbygningen af haven. På
baggrund af beregninger i kapitel 9 - Teoretiske
beregninger, er det valgt, at varmepumpen skal
dække opvarmning af huset og ikke
brugsvandsopvarmning samt, at der skal være en
47
48

Figur 12 – Varmepumpe DHP-AQ luft/vand,
Danfoss49

Batec Solvarme. Prisliste


33

- Teknisk rapport
supplerende varmekilde i form af det eksisterende oliefyr til merproduktion af varme under
spidsbelastningerne. Dette betyder at der bruges tre forskellige varmepumpetyper49, DHP-AQ 6,
DHP-AQ 9 og DHP-AQ 11, se Tabel 24. Grundmodellen Flintager og parametervariationerne over
denne vil ikke blive undersøgt med en varmepumpe, da huset er forsynet med fjernvarme og har
tilslutningspligt med mindre lavenergiklasse 2015 opnås ved renovering50. Det er desuden
vurderet, at en varmepumpe ikke er rentabel til opvarmning i forhold til fjernvarme.
12.4.3

Montage

Montagetid
Montagetiden afhænger af hvordan de fysiske rammer og afstandene er. Normalt kan montage af
en varmepumpe færdiggøres på 2 arbejdsdage. Ønskes et nyt rørføringssystem må der påregnes 2
dage ekstra.
Beboer gener
Under installationen behøver beboerne ikke at flytte, da det en simpel installationsprocedure, hvor
varmepumpen installeres i loftsrummet. Rør og ledninger bliver trukket på loftet og frem til
tilslutningen af det eksisterende varmesystem og kun gennembrydningen af loftet kan genere
beboerne.
I normal drift giver varmepumpen meget lidt støj, hvilket ikke vil genere i opholdsrummene.
12.4.4

Vedligeholdelse

Ifølge bekendtgørelsen50 skal en varmepumpe have et årligt eftersyn. Salæret for et årligt eftersyn
af en varmepumpe er 2.700 kr.51. Derudover kommer der udgiften til reparationer, men disse er
ikke medtaget, da de anses for at være meget lave i varmepumpens levetid.
12.4.5

Merværdi

Indeklima
Indeklimaet bliver ikke påvirket hverken positivt eller negativt ved at installere en varmepumpe til
boligopvarmning, da det er den samme varme, som produceres til boligen som ved et oliefyr.
Ejendomsværdi
Ved installation af en luft/vand varmepumpe stiger ejendomsværdien med ca. 10 %, se Bilag S Korrespondancer.

Danfoss. Danfoss DHP-AQ luft/vand varmepumpe
Klima- Energi- og Bygningsministeriet. BEK nr 690 af 21/06/2011 gældende tilslutningsbekendtgørelsen, § 15 stk. 2
51Byggecentrum. V&S prisdata, ”Årligt service, varmepumpeanlæg, < 18 kW”
49

50


34

- Teknisk rapport
12.4.6

Energibesparelse og energimærke

Den opnåede energiramme bestemmes i BE10 for grundmodellen 60'er parcelhus.
60'er

Energiforbrug
Energiramme BE10

157,5 kWh/m2

Energiramme 2015

157,5 kWh/m2


13,03 MWh


3,733 MWh

Tabel 21 – Energiforbruget i det oprindelige 60'er parcelhus med varmepumpe

60'er

Energibesparelse
Energiramme BE10

148,4 kWh/m2

Energiramme 2015

148,4 kWh/m2


33,84 MWh

Årlig besparelse

31.450 kr.

Tabel 22 – Energibesparelsen i det oprindelige 60'er parcelhus ved varmepumpe

Energimærke
Energimærket for 60’er parcelhuset er ved montage af en varmepumpe optimeret til:
Grundmodel

60'er

Oprindelig 60’er parcelhus

D

Tabel 23 – Energimærker for 60'er parcelhus med varmepumpe.

12.4.7

Totaløkonomi

Anlægspris
Anlægsprisen52 samt salæret for et anlæg af typen DHP-AQ med nedenstående udstyr er vist i Tabel
24.
Udstyr inkluderet i anlægsprisen er:







52

DHP-AQ varmepumpe
Styring m 180 l VVB
Flexrør Ø28
Buffertank
Følere
Alpha2 pumpe

Danfoss. DKSC-varme


35

- Teknisk rapport
60'er

60'er
- fuld renov.

11

Type

60'er
- nyt tag
9

6

Pris

88.075 kr.

84.089 kr.

78.870 kr.

Salær

20.000 kr.

20.000 kr.

20.000 kr.

Anlægspris

108.075 kr.

104.089 kr.

98.870 kr.

Tabel 24 – Valgte varmepumpetype ved dimensionering ned til -5 °C

Totaløkonomi
Den årlige energibesparelse for grundmodellen 60'er parcelhuset ses i Tabel 22.
60'er

Energi
Årlig besparelse
NU-Værdi

31.450 kr.
430.700 kr.

Simpel
tilbagebetalingstid

3,8 år

Tabel 25– NU-Værdier og simpel tilbagebetalingstid for varmepumpe

12.5 Ventilationsanlæg
(SIG)
Der er i grundmodellerne ikke behov for installering
af mekanisk ventilation, men ventilationen kan være
nødvendig for at opretholde en tilpas indetemperatur
i huset ved renoveringer, der omfatter tætning. Det
benyttede centralaggregat er af typen Danfoss Air a2
med krydsveksler og styring og ingen varmeflade.
12.5.1

Levetid

Ud fra lignende ventilationsanlæg på V&S prisdata53
vurderes levetiden til 20 år.
12.5.2

Montage

Figur 13 – Ventilationsanlæg, Danfoss Air a2,
hos referencehuset Flintager

Montagetid
Ud fra lignende ventilationsanlæg på V&S prisdata53 vurderes montagetiden at være en uge for to
håndværkere.
Beboergener
Man kan bo i huset under hele montagen, men må påregne trækgener i perioder under montering.

53

Byggecentrum. V&S prisdata


36

- Teknisk rapport
12.5.3

Vedligeholdelse

Ud fra lignende ventilationsanlæg på V&S prisdata53 vurderes den årlige vedligeholdelsesudgiften
til 2 % af anlægsprisen, og er dermed 1.920 kr. om året.
12.5.4

Merværdi

Indeklima
Da der i grundmodellerne ikke er behov for ekstra ventilation grundet en stor utæthed i
ejendommen, vil det ikke være aktuelt at installere mekanisk ventilation her. Derfor undersøges
ændringer på indeklimaet kun i sammenhæng med en tætning af bygningen.
Ejendomsværdi
Der forventes ingen forhøjet salgspris for huset grundet installering af mekanisk ventilation alene.
12.5.5

Energimærke

Ved installering af mekanisk ventilation alene ændres energimærkningen ikke.
12.5.6

Totaløkonomi

Anlægspris
Den totale anlægspris for levering og montering af ventilationsanlægget inklusiv styring er
erfaringsmæssigt 96.000 kr., se Bilag M - Priseksempel Flintager.
Totaløkonomi
Energibesparelsen vil for ventilationsanlægget alene være negativ, da der bruges ekstra energi på
el. Det er derfor ikke relevant at anskue den simple tilbagebetalingstid og NU-værdien anføres
derfor alene.
Energiforbrug

60’er parcelhus

Flintager
parcelhus

Energiramme BE10

325,4 kWh/m2

276,2 kWh/m2

Energiramme 2015

325,4 kWh/m2

223,7 kWh/m2

48,53 MWh

40,99 MWh

547 kWh

547 kWh


Tabel 26 – Energiforbruget i det oprindelige 60'er parcelhus med ventilation

Energibesparelse

60’er parcelhus

Flintager
parcelhus

Energiramme BE10

-19,5 kWh/m2

-18,2 kWh/m2

Energiramme 2015

-19,5 kWh/m2

-16,0 kWh/m2

-1,66 MWh

-1,41 MWh

-3003 kr.

-2039 kr.

Årlig besparelse

Tabel 27 – Energibesparelsen i det oprindelige 60'er parcelhus med ventilation

For NU-værdi beregninger se Bilag O - NU-værdi beregning.
Den årlige energibesparelse for grundmodellerne ses i Tabel 27.

37

- Teknisk rapport
NU-værdien for kombinationerne ses i Tabel 28.
60’er
Årlig besparelse
NU-Værdi

Flintager

-3.003 kr.

-2.039 kr.

-188.261 kr.

-170.195 kr.

Tabel 28 – NU-Værdier for ventilationsanlæg

12.6 Solceller
(SIG)
Den 15. november 2012 blev der vedtaget en ny
strategi for solcelleanlæg54. Denne har været
gældende fra december 2012. Her gøres der op med
den årsbaserede nettomålerordning og i stedet
indføres en timebaseret nettomålerordning.
Begrænsningen for solcelleanlæg på maksimalt 6kW
installeret effekt ophæves desuden. Overskudsel fra
solceller sælges til nettet for en forhøjet pris de første
10 år, hvis solcelleanlægget opføres i 2013 er prisen
130 øre/kWh og etableres anlægget i 2014 er prisen
116 øre/kWh. Efter de 10 år kan overskudsel sælges
til markedspris.
12.6.1

Figur 14 – Solceller monteret på hustag i
Ballerup.

Levetid

Den forventede levetiden for solceller er 20-25 år.
12.6.2

Montage

Montagetid
Ifølge V&S prisdata55 tager det 18,7 timer at udføre montage af 9 m2 solceller. Det vil derfor tage to
håndværkere 1,5 dag at montere.
Beboergener
Under installationen behøver beboerne ikke at flytte da det en simpel installationsprocedure hvor
solcellerne monteres på det eksisterende tag.
I drift giver solcelleanlægget ingen gener fra støj eller andet.
12.6.3

Vedligeholdelse

Ifølge V&S prisdata55 er der vedligeholdelsesudgifter på ca. 1 % af anlægsudgiften. Dette svarer til
376 kr.

Aftale mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Om
strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg
55 Byggecentrum. V&S prisdata
54


38

- Teknisk rapport
12.6.4

Merværdi

Indeklima
Montering af solceller har ingen indflydelse på indeklimaet i huset.
Ejendomsværdi
Den forventede prisstigning56 for huset efter montering af solceller er 5 %.
12.6.5

Energimærke

Ved en montering af 9 m2 solceller på grundmodellen 60’er parcelhus opnås ingen ændring i
energimærkningen som derved bibeholdes til G, og ligeledes er der ingen ændring ved
grundmodellen Flintager, hvor energimærkning F stadig er gældende.
12.6.6

Totaløkonomi

Større husanlæg
Til brug for beregning af tilbagebetalingstiden for forskellige anlægskombinationer, bruges en
Excel regnearksmodel fra Videnscenter for energibesparelser57. Her medtages forhold vedrørende
orientering, finansiering andel af el solgt til elnettet med mere. Regnearket er baseret på de regler,
der blev vedtaget i november 2012.
Anlægspriser er anslået ud fra V&S prisdata inklusiv montage og er angivet i Bilag N - V&S
Prisdata.
Anlæggets
størrelse

Orientering

Andel af
elproduktion som
forbruges direkte

Tilbagebetalingstid –
finansieret investering/kontant
investering

33 m2

Syd

30%

> 25 år / > 25 år

33 m2

Øst/Vest

50%

> 25 år / 21 år

50 m2

Syd

20%

> 25 år / > 25 år

50 m2

Øst/Vest

50%

> 25 år / 24 år

Tabel 29 – Tilbagebetalingstid for solceller

For indtastningsdata i regnearket se Bilag K - Beregning af tilbagebetalingstid for solcelleanlæg.
I beregningerne ses, at den laveste opnåede tilbagebetalingstid er på 21 år og det vurderes, at for en
almindelig familie er det ikke rentabelt at udføre renoveringstiltag med en så høj
tilbagebetalingstid med mindre, der er andre fordele såsom bedre indeklima eller forhøjet
salgsværdi af huset.
Husanlæg på 9 m2
Resultaterne i Tabel 29 indikerer, at det bedste resultat ved brug af solceller opnås ved, at en høj
andel af elproduktionen benyttes direkte i husstanden. Derfor er det oplagt at undersøge
mulighederne for at montere et mindre anlæg, som er dimensioneret primært til bygningsdrift. De
økonomiske konsekvenser undersøges derfor for et solcelleanlæg på 9 m2, og det er dette areal af

56
57

Se Bilag S - Korrespondancer, Mailkorrespondance med EDC
Deloitte & Videnscenter for energibesparelser i bygninger.


39

- Teknisk rapport
solceller, der bruges til sammenligning mellem traditionel renovering og præfabrikerede produkter
som Solprism.
Anlægsprisen for et 9 m2 solcelleanlæg er ifølge V&S prisdata 37.600 kr. inklusiv montage.
Ved beregninger af besparelsen på el benyttes en pris på 2 kr./kWh for el brugt direkte i
husstanden og 1 kr./kWh (gennemsnit af forhøjet pris de første ti år og efterfølgende markedspris)
for el solgt til elnettet.
Grundmodel 60’er parcelhus
El til bygningsdrift omfatter varmepumpen, solfanger, ventilation og drift af kedel. Forholdet
mellem el der bruges i bygningsdrift og el produceret er illustreret i Figur 15.

El [kWh]

Elforbrug og produktion
1200
1000
800
600
400
200
0

Samlet el behov til
bygningsdrift
Solcelle produktion
0

5

10

15

Måned
Figur 15 – Elforbrug og produktion for solceller på 60'er parcelhus

I Bilag L - Solcellebesparelse er den årlige besparelse bestemt til 1.799 kr. for solceller orienteret
mod vest, men placeres solcellerne derimod orienteret mod syd, stiger solcelleproduktionen og
besparelsen bliver 2.189 kr.
Grundmodel Flintager
El til bygningsdrift omfatter pumpe til fjernvarme, solfanger og ventilation. Forholdet mellem el
der bruges i bygningsdrift og el produceret er illustreret i Figur 16.

Elforbrug og produktion

El [kWh]

200
150
100

Samlet el behov til
bygningsdrift

50

Solcelle produktion

0
0

5

10

15

Måned
Figur 16 – Elforbrug og produktion for solceller på Flintager


40

Afgangsprojekt bygningsingeniør - Teknisk rapport

Afgangsprojekt bygningsingeniør - Teknisk rapport

Recomendados

Recomendados

Más contenido relacionado

La actualidad más candente

La actualidad más candente (18)

Similar a Afgangsprojekt bygningsingeniør - Teknisk rapport

Similar a Afgangsprojekt bygningsingeniør - Teknisk rapport (20)

Afgangsprojekt bygningsingeniør - Teknisk rapport