Energy Consulting

Energy
Consulting
Energiledelse giver
luft i økonomien
Fredensborg Kommune indfører energiledelse helt ud på fodboldbanen

De svanemærkede
hoteller er en
541-643
Svanemærket tryksag

god forretning

+ Københavns Kommune: Man skal turde være aMbitiøs · boRnholm eR bright green island · elbIleR I høJe-TaasTRuP
C. F mølleR udvIKleR mIlJøCeRTIFICeReT aRKITeKTuR · dTu: penge til kerneoMråderne · bRuGeRoRIenTeReT InnovaTIon 1
. DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING

Et samfund
Vi møder begejstrede ildsjæle i kom-
munerne, der brænder for at give bor-
gerne en klimavenlig livsstil, undersø-

med
ger, hvordan brugerorienteret innova-
tion kan flytte elforbruget, og afslører, vækst for dansk erhvervsliv –
hvilken dansk ø der er i gang med at
og kvalitet for det danske samfund

mindre
blive 100 % bæredygtig.
I de nærmeste år kommer me-
get til at handle om, hvad byer kan og

CO2
bør gøre for at reducere udledningen
af CO². Dansk Standard udvikler stan-
darder for energiledelse – hvilket på
mange måder opfylder vores drøm: at
skabe vækst for dansk erhvervsliv og
anne hasløv stæhr
kvalitet for det danske samfund. Med er adm. direktør for
Klimaændringer er uden sammenlig- standarden under armen har vi mu- miljøbelastningen. Hvis vi på den måde dansk standard

ning den største udfordring, som men- lighed for at give vores viden videre til kan reducere energiudgifterne, har vi
neskeheden nogensinde har stået over- de mange virksomheder, der ønsker at flere penge til viden og forskning.
for. Hvad kan vi gøre for at imødekom- gøre noget for at reducere deres ener- Så selv om nogle vil mene, at
me udfordringen? I dette magasin tager giforbrug. Og for dem alle har det vist fremtiden ikke længere er, hvad den
vi på en rejse ud blandt de mange initia- sig, at energiledelse ikke blot er til glæ- har været, kan vi med glæde sige, at
tiver, der allerede er godt i gang med de for samfundet, men også er en god det er den helt bestemt. Det kræver
at finde alternativer til fossil energi. forretning. blot, at vi alle tager ansvar for at skabe
Bjarke Nonbøl, energiansvarlig et bæredygtigt samfund med mindre
på DTU, forklarer det i en af magasi- CO²-udledning.
nets artikler: Vi håber, at du vil lade dig in-
– Det er vores helt klare mål at spirere af de mange historier, så du kan
nedsætte CO²-udledningen og reducere få fuldt udbytte af de muligheder, du
allerede har i dag for at skabe bære-
dygtig vækst og god forretning – på én
og samme tid.

Vi ses derude!
Anne Hasløv Stæhr
Dansk Standard

Foto p Elona Sjøgren

2 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 3

Foto p Tomas Bertelsen

Fredensborg Kommune har sat sig for
at reducere kommunens energiforbrug
med 10 % i løbet af fem år. Besparelsen
skal ikke ske ved store investeringer,
men ved at arbejde med adfærd og
organisatoriske barrierer og ved at ind-
føre energibudgetstyring.

Energiledelse
giver luft i
økonomien
En besparelse på 10 % på energireg- skyldes manglende fokus, hvor ingen
ningen uden investeringer i millionklas- har det reelle ansvar. Fx bruger biblio-
sen. Det lyder næsten for godt til at tekerne i vores kommune i dag lige så
være sandt, men er ikke desto mindre mange penge på energi som på bøger,
det mål, Fredensborg Kommune har men fokus på bøger er større end på
sat sig for at nå inden 2013. Ifølge Tho- energi. Vi er derfor gået i gang med at
mas Rysgaard Jacobsen, der leder pro- udarbejde en brugbar løsning, der fx
jektet, ligger løsningen i, at brugerne sikrer, at alle skoler får slukket for ven-
får skabt en kobling mellem at bruge tilationen i ferierne, og at vinduerne i
energi og betale for den. Lykkes den vores idrætsanlæg bliver lukket om vin-
kobling, vil kommunen kunne reducere teren. Vi tror på, at en effektiv arbejds-
det spild på ca. 10 %, man vurderer proces kan fjerne 10 % af energiforbru-
p I Fredensborg
Kommune skal fod- finder sted: get, siger Thomas Rysgaard Jacobsen.
boldklubberne opleve, – Der er et stort energispild i de Han påpeger, at det er oplagt
at der er en sammen-
hæng mellem at spare fleste virksomheder og kommuner, som at økonomistyre på energien, lige som
på energien og købe
nye bolde.

5 SKarpe
p robin roost,
energikonsulent i
Sønderborg Kommune
1. hvad er jeres mål med energi
ledelse?
vi har energimærket kommunens 235
bygninger og er nu i gang med ener-
man gør det på alle andre områder i pleks organisation end en virksomhed. girenovering. det har medført nogle
kommunen: Vi skal kunne bruge den ude i alle vores store besparelser, som vi gerne vil
fastholde fremover.
– I dag er det sådan, at det får 165 bygninger. Vi arbejder derfor sam-
konsekvenser for en daginstitutions- men med Dansk Standard på at gøre 2. hvad er den største udfordring?
leder, hvis blebudgettet skrider, mens standarden brugbar i kommunerne. Vi den største udfordring er at få folk til
at gøre ting på nye måder, at få dem
man slipper af sted med at opsætte har lavet en interessentanalyse, og tan- til at ændre adfærd. det arbejder vi
elradiatorer i skuret, så barnevognene ken er, at det skal ende ud i meget kon- meget med.
ikke bliver kolde. Vi kan også sagtens krete redskabs- og to-do-lister, så bør-
3. hvordan motiverer i jeres med
blive enige om, at det er uholdbart, nehaver, idrætsanlæg, skoler og biblio- arbejdere?
at vinduerne i nogle idrætsanlæg står teker kan få glæde af den, fortæller vi har afholdt en række kurser for
medarbejderne og givet dem nogle
åbne om vinteren – men det kræver Thomas Rysgaard Jacobsen. elektroniske værktøjer, der gør det
stram økonomisk budgetføring at få muligt for dem at følge med i ener-
Kategorisering af giforbruget. alarmen ringer, hvis
dem lukket. Der skal være en sammen-
forbruget fx er overskredet med 10
hæng mellem at købe nye fodbolde og energiniveauet %. det er en meget konkret måde at
aktivt at undgå energispild, fortæller En af de ting, Thomas Rysgaard Jacob- holde dem til ilden.

Thomas Rysgaard Jacobsen. sen mener, at kommunerne mangler, 4. hvad er det sjoveste ved at arbejde
er et målbart redskab, der favner kom- med energiledelse?
Standarden skal tale til det er fedt at se resultatet af de pro-
pleksiteten og samtidig kan forstås og
jekter, vi sætter i gang. For nylig har
kommunerne bruges af alle. Sammen med Dansk vi fx oplevet en energibesparelse på
Opgaven i Fredensborg Kommune er nu Standard er han derfor i gang med at 17 % på et plejecenter. det er altså
ikke bare noget, vi render rundt og
at afdække og finde nye veje til energi- udarbejde et incitamentsredskab, der fabler om. det har noget på sig!
besparelser. I det hele taget at nytænke definerer fem niveauer for energirigtig
5. Jeres bedste sparetip?
den måde, kommunen tænker ener- drift af kommunens ejendomme. Pla-
Indregulering af vandbalancen i var-
gibesparelser på. Kommunen har der- nen er, at alle kommunens bygninger meanlægget er klart der, hvor vi har
for indledt et samarbejde med Dansk skal kategoriseres efter dette system. opnået de største besparelser.

Standard og EnergiData, der bl.a. skal Det nye redskab taler til mange mål-
sikre, at der bliver tænkt nyt i forhold til grupper på én gang og gør det også
de barrierer, der er. Fredensborg Kom- muligt at arbejde politisk med energi-
mune har valgt at bruge standarden for ledelse:
energiledelse DS/EN 16001 som red- – Vi har beskrevet niveauerne,
skab til at hjælpe kommunen med at så det er let at forstå for alle. Det bety-
inddrage energiaspekter i kommunens der, at vi kan give politikerne et overblik
arbejdsprocesser og beslutninger. Et af over bygningernes niveau. Vi har sam-
projekterne går ud på at tage de ting fra tidig lavet nogle redskabskasser, der
DS/EN 16001, der passer ind i kommu- viser, hvad der skal til for at forbedre ni-
nens energiarbejde, og på baggrund veauet. Vi kan altså bruge det til at vur-
heraf udvikle en række værktøjer, der dere og prioritere vores indsats på en
er nemme at bruge for kommunerne. enkel måde. Og politikerne kan sætte
– Standarden taler ikke til kom- nogle politiske mål for, hvad der er ac-
munerne, hvilket er et problem, fordi ceptabelt, og hvor meget vi vil flytte,
en kommune er en langt mere kom- fortæller Thomas Rysgaard Jacobsen.


5 SKarpe:
p Vibeke Burchard,
Sr. project Manager Energiledelse sætter fokus
Climate Strategy
i Novo Nordisk
på de steder i virksomheden
1. hvad er jeres mål med energi
eller organisationen, hvor
ledelse?
Gennem energiledelse har vi mu- en organisatorisk
der bruges mest energi.
disse enheder også mulighed for aktivt – Der er lang vej for en kom-
lighed for at fokusere på de største
syndere og opdage “fejlforbrug” På
.
opgave at styre energiforbruget. Hver af disse mune, der vil indføre energiledelse, Energiledelse er derfor en
den måde reducerer vi energiforbru-
get mest effektivt.
Thomas lægger ikke skjul på, at der lig- enheder er således i stand til at starte da der er mange forskellige personer, systematisk måde at nedsætte
2. hvad er den største udfordring?
ger en stor organisatorisk opgave foran
kommunen. En stor gruppe, som han
og stoppe op til fem tekniske anlæg, fx
pumpe til varmeanlæg, ventilationsan-
der skal tages i ed. Det gælder om at
tage det første skridt og så ikke gabe
virksomhedens forbrug på
der skal afsættes ressourcer til tæt
opfølgning af energiforbruget, hvis
kalder ”de grå eminencer”, skal gøres læg og belysningsanlæg. over mere, end det er muligt at komme og samtidig spare penge.
energiledelsen skal være optimal.
disse konkurrerer med ressourcer til
til ressourcepersoner:
– Vores allerstørste opgave lige
– Det er en utrolig smart måde
at sikre sig, at der bliver slukket i byg-
igennem. Hun håber, at mange andre
kommuner vil kaste sig ud i det:
At sætte fokus på overfor-
andre vigtige opgaver. det er klart
den største udfordring for os.
nu ligger i at motivere mange menne- ninger, hvor der ikke er aktivitet, og – Som vi ser med Fredens- bruget giver både god
3. hvordan motiverer i jeres med
sker til at træffe energirigtige valg i hver- faktisk er det sådan, at mange af de borg Kommune, så kan man virkelig samvittighed og penge på
dagen. Det er fx en velkendt konflikt, at kommunale bygninger kun har aktivi- nå langt, hvis man vælger at arbejde
arbejdere?
energispareprogrammet har stort
skolens leder vil bruge servicemedarbej- tet i ca. 2500 timer pr. år ud af de 8760 seriøst med energiledelse. Der ligger et bundlinjen.
ledelsesfokus. alle energibesparelser derne til at flytte borde, mens teknisk timer, der er i et helt år, siger Thomas kæmpe potentiale for energibesparel-
rapporteres ind centralt og fejres.
forvaltning gerne vil have dem til at tage Rysgaard Jacobsen og tilføjer: ser, som kommunerne selv kan frem-
desuden er energibesparelser en del
af novo nordisks målprogram. ejerskab for at finjustere varmeanlæg- – MinEnergi har i et pilotpro- skaffe, slutter Lene Kuszon.
gene. Vi vil gerne sikre, at skoleledere, jekt på en teknisk skole i Herning påvist
4. hvad er det sjoveste ved at arbejde
med energiledelse?
tekniske serviceledere og servicemed- en besparelse på 42 % på varmeforbru-
med energiledelse kan man tale med arbejdere bliver ressourcepersoner, så get, selv om bygningen i forvejen havde
fakta og nemt vise ledelsen, at der er
de er aktivt medvirkende i processen og et fint styringsanlæg, så for mig at se er
gode penge i energibesparelser. det
er sjovt at gøre op, hvor meget Co² samtidig får indflydelse. Skolelederen der et stort potentiale for besparelser.
man har reduceret gennem energibe- skal bakke den tekniske serviceleder op
sparelser, som oven i købet er med
meget fine tilbagebetalingstider. hos
og sørge for, at han kommer på kursus Inspiration til andre
novo nordisk er halvdelen af vores og får de rigtige kompetencer til at være kommuner
400 projekter med mindre end 1 års
del af denne opgave, siger Thomas Rys- Seniorkonsulent Lene Kuszon, der del-
simpel tilbagebetalingstid.
gaard Jacobsen. tager i projektet, fra Dansk Standard,
5. Jeres bedste sparetip? Han tilføjer, at der skal skabes er begejstret for det tætte samarbejde
Gennem kortlægning (per område;
per ugedag; per time) får man de
et stærkt incitament, der er afgørende med Fredensborg Kommune:
aha-oplevelser, som serverer ener- for, at kommunen lykkes med projek- – Samarbejdet med Fredens-
gisparepotentialet på et sølvfad. start
tet. En af metoderne består i at decen- borg Kommune giver Dansk Standard
med ventilationen!
tralisere budgetrammen, så energireg- værdifulde input til, hvad det egentlig
ningerne fremover flyttes ud til bruger- er, kommunerne behøver for at kunne
ne af energien ude i ejendommene. arbejde systematisk med energiarbej-
det og for at få alle i organisationen
aktiv energistyring involveret.
For at hjælpe de enkelte institutioner Hun håber, at værktøjet vil
med at holde økonomibudgettet har kunne bruges i mange andre kom-
man i Fredensborg Kommune valgt at muner og understreger, at netop fordi
gennemføre pilotprojekter med helt kommunerne er en så kompleks or-
nye ”aktive” fjernaflæsningsenheder ganisation, er det enormt vigtigt at få
fra MinEnergi. Ud over at aflæse var- gjort DS/EN 16001 til en spiselig mund-
me-, vand- og elmålere hver time giver fuld for alle i organisationen:


5 SKarpe: 5 SKarpe:
p peter Laurits Luke, p Claus ravn,
energy Management Teamleder for Grøn
project Leader i aarhus Campus på Københavns
Karlshamn aB (aaK) Universitet
1. hvad er jeres mål med energi 1. hvad er jeres mål med energi
ledelse? ledelse?
det er vores mål at bringe energi- hovedmålet på Københavns univer-
reduktion på dagsordenen og lade sitet er at reducere energiforbruget
den indgå som et strategisk mål og med 20 % fra 2006 til 2013. en reduk-
DS/EN 16001 fokusområde i virksomhedens strate- tion af Co²-udslippet fra driften af
giarbejde. ved at have et certificeret Ku har en positiv effekt på klimaet.
ds/en 16001 er den gældende energiledelsessystem er virksomhe- derudover vil vi gerne demonstrere
europæiske energiledelsesstan- den forpligtet til at opfylde de forskel- et samfundsansvar, der kan bidrage
dard. virksomheder, kommuner, lige krav, hvilket kan gøre det lettere til positivt omdømme. sidst, men
offentlige institutioner m.m. at få prioriteret energireducerende ikke mindst vil vi i kraft af en finansie-
kan blive certificeret efter denne projekter blandt de andre projekter i ringsmodel og en incitamentsstruktur
standard. virksomheden. frigøre penge til kerneområderne –
uddannelser og forskning.
I danmark kan store energifor- 2. hvad er den største udfordring?
brugere indgå en aftale med at få allokeret ressourcer til energi- 2. hvad er den største udfordring?
energistyrelsen om afgiftsfrita- projekterne! det er helt klart at holde energiforbru-
gelse på energien, hvis virksom- get nede, når der gennemføres aktivi-
heden bliver certificeret efter 3. hvordan motiverer i jeres med tetsudvidelser eller moderniseringer
energiledelsesstandarden. arbejdere? i særligt energiforbrugende enheder.
Gennem oplysning og information eksempelvis er moderne laboratorie-
på intranettet, møder, konkurrencer faciliteter ofte mere tekniktunge end
og åbenlyse forbedringsprojekter. de forældede faciliteter, der erstattes.
Jeg har haft succes med at afholde
særskilte kampagner med fokus på: 3. hvordan motiverer i jeres med
belysning, efterisolering af enheds- arbejdere?
operationer, trykluftudbedringer, vi gennemfører adfærdskampagner,
vandudlader-systemer og varmegen- der gerne må være sjove og uhøjtide-
anvendelse. lige at deltage i, og som har fokus på,
at det giver mening at bruge pengene
4. hvad er det sjoveste ved at arbejde på noget andet end energiregningen.
med energiledelse?
en af de store motivationer i arbejdet 4. hvad er det sjoveste ved at arbejde
er, at optimeringerne ikke er afhæn- med energiledelse?
gige af, om der bliver solgt mere af et det er meget motiverende at se, når
givent produkt, og at optimeringerne indsatsen lykkes. Fx at forbruget på
også giver besparelser de efterføl- Ku faktisk er faldende, og at ledelsen
gende mange år. og så er det sjovt fastholder fokus på vigtigheden.
at kunne påvirke medarbejdernes
adfærd. 5. Jeres bedste sparetip?
hold fokus på installationer og bru-
5. Jeres bedste sparetip? gen af bygningerne. der er langt
Gå forrest. sørg for, at de første ener- større besparelser at hente her end
giprojekter har en 100 % succesrate på klimaskærmen – i hvert fald i en
– skab succes fra starten. dokumentér laboratorietung organisation som Ku.
dine besparelser ved hjælp af ny-
hedsmails og aktivitet på intranettet.
skriv en “energihistorie” fx hver må-
,
ned på intranettet.


Ny færgeterminal i Stockholm
arkitektfirmaet
C. F møller har
.
vundet konkur-
rencen om en ny
færgeterminal for
stockholms faste

Certificerede
færgeforbindelser
til Finland og bal- Arkitektfirmaet C. F. Møller er som en af de første i branchen
tikum. et vartegn blevet miljøcertificeret efter ISO 14001. Den kendte tegne-
både i kraft af en
stue har deltaget i mange store projekter i ind- og udland
markant arkitektur
og en markant bæ- og har forpligtet sig til at arbejde for bæredygtige løsninger

miljøforkæmpere
redygtig profil. i fremtidens bygninger.
målet er, at færge-
terminalen skal
C. F. Møller deltager i mange internationale arkitektkonkur-
være altovervejen-
de selvforsynende rencer og er flere gange blevet stillet over for krav om certi-
med energi og ficering for at kunne blive prækvalificeret til at deltage. For
derved blive miljø-
mæssigt forbillede et par år siden tog firmaet springet og gik ind i arbejdet for
Arkitektfirmaet C. F Møller vil have
. inden for offentligt
byggeri. det skal
at få en ISO 14001-certificering, og det engagement har

mere miljø ind i byggeprojekterne. bl.a. ske ved at
integrere solenergi
ført meget andet med sig, fortæller partner og arkitekt Lone
Wiggers:
Som værktøj bruger de blandt andet og vindkraft, fx
er bede af solcel-
– Vi er gået ind i både ISO 14001 og Global Compact

ISO 14001. ler tænkt som et
grafisk element i
– et FN-tiltag om socialt ansvar, arbejdstagerrettigheder, mil-
jø og antikorruption – dels fordi vi gerne vil kunne dokumen-
terminalens tag-
tere, at vi har et særligt fokus på bæredygtigt byggeri og
landskab.
planlægning, og dels fordi det er et stigende krav fra bygher-
rerne. Miljøcertificeringen handler for os ikke blot om, at vi
her i firmaet sparer på vand og strøm osv., men at vi breder

3D rendering, C. F Møller ©
.


Partner og arkitekt Lone Wiggers, C. F Møller
.

se ideen i at bygge bæredygtigt. Arkitektfirmaet er konstant
på jagt efter opgaver med et miljøindhold, men byder også
på mere traditionelle opgaver, hvor man så tilbyder miljø-
rigtige alternativer til løsningerne. Eksempelvis mere energi-
venlige bygninger som passivhuse (et hus med ekstremt lavt
energiforbrug), lavere vandforbrug, mere miljøvenlige mate-
rialer etc. I Tyskland bygges mange såkaldte passivhuse som
enfamilieshuse, og den tendens har C. F. Møller forsøgt at
overføre til danske projekter både som boliger og institutio-
ner.

en effektiv værktøjskasse
– Vi har faktisk gjort det siden 2003, men det har taget tid,
før bygherrer – både offentlige og private – har fået øjnene
op for de mange fordele, der er i at projektere miljørigtigt.
Med vores ISO-certificering er det klart for kunderne, at vi er
dedikerede til miljøløsninger, samtidig med at certificeringen
har betydet, at vi har fået systematiseret hele vores arbejds-
3D rendering, C. F Møller ©
. proces. Vi har simpelthen fået opbygget en effektiv værktøjs-
Bolig+ i aalborg – Vi bestemmer kasse, som vi kan bruge helt konkret i de enkelte projekter,
Konceptet udgør det ambitiøse mål – ud
over at være energineutral etageboligbe-
jo ikke over siger Lone Wiggers.
Når C. F. Møller byder på en opgave, tilbyder firmaet
byggelse – også at skulle dække husstan-
denes generelle elforbrug. byggeriet er det ud til vores kunder ved at tilbyde miljøscreeninger af byg- kunderne, men vi at miljøscreene projektet for at klarlægge, hvor man even-
altså 100 % selvforsynende med energi. geprojekterne, arbejder med bæredygtigt design, miljørig- kan påpege tuelt kan forbedre miljøet. Helt enkelt vil C. F. Møller gerne
de 60 boliger er udformet som en aftrap- tige materialer osv. Det handler for os om grundlæggende påvirke kunderne til at agere mere miljørigtigt, men firmaet
pende form fra 12 til 4 etager, som giver
holdninger. Derfor har vi heller ikke en ”miljøafdeling”, for miljøgevinster i er dog også bevidst om, at kunderne har et ord at skulle have
en stor sydvendt tagflade, der vender
optimalt mod solen og er præcis så stor, det skal være integreret i hele firmaets daglige arbejde. projektet, som sagt.
at der kan skaffes det nødvendige areal til
energiopsamling til boligerne. samtidig
på jagt efter miljøopgaver de måske ikke – Vi bestemmer jo ikke over kunderne, men vi kan
påpege miljøgevinster i projektet, som de måske ikke har
giver denne energioptimerede form også
byen et nyt og meget markant vartegn, C. F. Møller har arbejdet med ISO-certificeringen gennem har tænkt på. tænkt på. I mange tilfælde vil det give kunderne en øko-
som vil danne et nyt fokuspunkt mellem
nogle år og hyrede blandt andet en ekstern konsulent til nomisk gevinst, og i andre tilfælde et bedre image udadtil.
broerne i aalborg.
sammen med kvalitetssikringschefen at få arbejdet på skin- Vores mål er at screene alle projekter, siger Lone Wiggers.
ner. Lone Wiggers har som partner drevet processen og mo-
tiveret ledelse og ansatte til at engagere sig i miljøprojekter, endnu strammere krav
og firmaet opbygger løbende en kompetencedatabase, så Arkitektfirmaet C. F. Møller satser gerne på de meget mil-
man i de enkelte projekter kan trække på de bedste kræfter. jøtunge projekter. Det er typisk projekter, hvor man stiller
– Hvis miljøledelse skal bruges aktivt og være en strammere krav til miljøet end de gældende myndighedskrav
grundpille i virksomheden, kræver det tid og engagement og bygningsreglementer, og hvor der eksempelvis er tale om
– og ikke mindst ledelsens opbakning. Det er bestemt ikke miljøcertificerede eller -deklarerede bygninger, som fx sva-
noget, man kommer sovende til, understreger Lone Wiggers. nemærkede bygninger eller passivhuse. I C. F. Møller er 20
Miljørigtig projektering kræver, at bygherrerne kan af medarbejderne uddannet som ”superbrugere” inden for


Foto p C. F Møller
.
miljøaspekter, og de udbreder deres viden til andre medarbej-
dergrupper, når der sammensættes projektgrupper. De kom-
En fleksibel
mer også med input til firmaets miljødatabase og bidrager standard
således til at øge den samlede videnskapital i virksomheden. miljøstandarden Iso 14001, som arkitekt-
Certificeringen efter ISO 14001 og Global Compact firmaet C. F møller er blevet certificeret
.
efter, er en international standard, der kan
har ikke haft som udgangspunkt at stille virksomheden
bruges af både store og små virksomheder.
bedre i konkurrencen – faktisk var man bevidst om, at det
kunne koste ordrer, hvis man takkede nej til opgaver, hvor Certificeret for konkurrencens skyld
mange danske virksomheder, der gennem
man ikke kunne få miljøkrav med i projektet. Men på sigt er årene er blevet certificeret efter Iso 14001,
Lone Wiggers overbevist om, at virksomheden som certifice- har gjort det, fordi det var nødvendigt af
konkurrenceårsager. men i dag har virk-
ret miljøfrontkæmper skaber et godt brand og en synlighed,
somhederne ofte andre årsager til at få
som giver konkurrencefordele, i takt med at internationale en certificering, fortæller seniorkonsulent
bygherrer fokuserer mere på miljø og bæredygtighed. mads bo andersen fra dansk standard.

– de oplever, at certificeringen dels er
Tvinges til at sige nej til opgaver med til at gøre organisationen mere effek-
tiv og dels giver de ansatte tid og plads til
– Global Compact tvinger os eksempelvis til at efterleve nog-
at udvikle nye kompetencer og kreativitet.
le spilleregler, som betyder, at vi kan blive nødt til at sige nej det gælder både de store produktionsvirk-
til opgaver, ligesom nogle måske vil vælge os fra, når de ved, somheder med mange miljøproblematik-
ker og serviceorganisationer som fx kom-
at vi stiller krav om antikorruption og ordentlige arbejdsfor- muner og forsyningsvirksomheder.
hold hos entreprenører og underleverandører. Men andre vil
Brug fornuften, og find guldet
til gengæld vælge os til, når de ser, at vi har en systematisk
Certificering efter Iso 14001 kræver en
tilgang til miljø og socialt ansvar og har en internationalt an- indsats af virksomheden og dens ledelse.
erkendt disclaimer i vores kontrakter. Vi er gået fra at have Dragen/institution, Odense der skal sættes tid af til systematisering
og måske uddannelse, men mange opda-
3 procent miljøtunge projekter til 30 procent på tre år, så ger, at de allerede internt i virksomheden
den integrerede institution er en af de
udviklingen går vores vej, understreger Lone Wiggers. første institutioner i danmark, der er op- har mange af de elementer, der skal til
ført som passivhus, dvs. at energiforbru- for at opnå certificering. eksempelvis har
Hun bemærker også, at det er blevet lettere at mo- – Det kræver tid at få alle til at forstå værdien af at
get – og dermed Co²-udslippet – er kraftigt mange virksomheder politikker for ener-
tivere bygherrer og investorer til at bygge miljørigtigt og be- tænke miljø- og byøkologi ind i alle projekter, men vi – og minimeret. byggeriet anvender mange giforbrug, for sund mad, for miljørigtige
nytte stabile underleverandører. De store pensionsselskaber andre – forsøger at putte en smule ind, hver gang vi har materialer med det nordiske miljømærke indkøb osv., og det kan der nemt bygges
svanen, der fortæller, at der er tale om videre på. miljøstandarden handler nem-
og offentlige bygherrer har både økonomiske og etiske inci- chancen, og vi ved, at strenge myndighedskrav er med til lig ikke om at vende bunden i vejret på
minimal miljøbelastning.
tamenter til at have rene linjer og arbejde for et bedre miljø, at generere innovation. Inden for miljøprojektering laver vi hele virksomheden, men om at bruge den
selve byggeriet er foregået så bæredyg- sunde fornuft og se, hvor ”guldet” ligger
og det er der adskillige eksempler på rundt om i Danmark. som udgangspunkt snarere evolution end revolution, og det tigt som muligt i alle faser. Fx er miljø- for den enkelte virksomhed.
har vi erfaringer for, at vi kommer længst med, understreger belastende materialer fravalgt, og ener-
giforbruget ved opførelsen er minimeret
Mange gode miljøeksempler Lone Wiggers. – ofte har certificeringen en enorm effekt
ved at anvende præfabrikerede elementer på engagementet i virksomheden, og
Således har arkitektfirmaet C. F. Møller tegnet et Company med kort montagetid. desuden giver den et blåt stempel, som
House for NCC i Kolding, hvor man har reduceret energifor- den arkitektoniske idé er en enkel og klar betyder, at man kan byde ind på opgaver,
geometrisk form i to plan, hvor børnenes hvor et kriterium er en international mil-
bruget med 25 procent i forhold til det nyeste bygningsreg-
opholdsrum er lagt i den lyseste, sydlige jøstandard. desuden ”taler man samme
lement – et byggeri, som tilhører den ”prisbevidste” ende. ende. de to niveauer er forbundet af trap- sprog” som kunder og leverandører med
Et andet eksempel er en børneinstitution i Sanderum per og ramper, der er i tråd med arkitektu- de samme standarder, og det gør det ofte
rens geometri og samtidig er tænkt til at nemmere at lave projekter på tværs af
på Fyn, hvor man har opført et såkaldt passivhus, og et tredje grænserne, fremhæver seniorkonsulent
stimulere og udfordre børnenes sanser og
eksempel er HEP-huset, et værested i Stenløse, der ligeledes motorik. niels madelung, dansk standard.
er opført som passivhus.


Illustration p Majbrit Linnebjerg

Elbiler er
fremtiden i
Høje-Taastrup
Kommune
Høje-Taastrup vil være et
”sundt sted at være” –
også på transportområdet.
Derfor gør kommunen
nu klar til elbiler.


Test-en-bil er med i en stribe af initiati-
ver, som indgår i høje-Taastrup Kommunes
klimaplan 2009-2013 for at reducere Co²-
Inden længe vil det være praktisk mu- udledningen. Kommunen har blandt andet
ligt at skifte sin benzinbil ud med en termograferet 2000 boliger fra luften for at
elbil i Høje-Taastrup Kommune. Kom- afsløre varmespild, og man samarbejder med
munen er nemlig i fuld gang med at lokale foreninger og virksomheder om at til-
udbrede en infrastruktur for elbiler, byde pakkeløsninger til energirenovering af
der skal kobles sammen med Høje- parcelhuse.
Taastrup Station, som er et af landets
vigtigste knudepunkter. I samarbejde
med Better Place undersøger kom-
munen i øjeblikket, hvor kommunens
ladestandere skal placeres, så det giver
mening for borgerne. Herefter er det
planen, at et netværk af ladestandere
skal vokse frem i kommunen og gøre
det praktisk muligt – og nemt – at eje
en elbil. Borgmester Michael Ziegler (C)
ser frem til at tilbyde borgerne en bæ-
redygtig transportmulighed:
– Der er ingen tvivl om, at Better Place’s serviceydelse
elbiler er en del af løsningen på kli-
maudfordringen. Derfor vil vi også på
til elbilbrugere
transportområdet gøre noget aktivt opgave at udpege de relevante steder, kender geografien og den nuværende godt eksempel på en kommune, der better Place er i gang med at udvikle serviceydelser, der skal
gøre det nemt for elbilbrugere at eje en moderne elbil.
for, at fremtiden bliver til virkelighed. hvor der skal stå ladestandere. Herefter infrastruktur meget bedre end os, for- følger med udviklingen og giver bor-
better Place vil tilbyde serviceløsninger til både elbiler med
Kommunens nye infrastruktur gør det vil Better Place opstille standerne. Høje- tæller Marianne Wier. gerne den tryghed, de har brug for, når fast batteri og elbiler med udskifteligt batteri. Produkterne
muligt for os at realisere vores ambi- Taastrup Kommune forventer, at kom- de skal vælge bil. kommer på markedet i anden halvdel af 2011 og kan blandt
andet indeholde:
tiøse mål på klimaområdet. Netværket munen skal have 8-10 ladestandere. Kommunerne skal følge
af ladestandere skal binde vores CO²- – Better Place har i løbet af udviklingen elbilambassadører på vej p opsætning af ladestander i hjemmet og på
arbejdspladsen.
neutrale bydel sammen med resten af juni-august fundet frem til, hvor det vil Better Place samarbejder på nuvæ- Men hvordan er det så at køre i en el-
kommunen og vil desuden understøtte være relevant at opstille ladestanderne. rende tidspunkt med 17 kommuner og bil? Det vil borgerne i Høje-Taastrup p software i bilen, som guider til nærmeste batteri-
skiftestation og derved sikrer rækkevidde på tværs
vores mulighed for at konvertere kom- Intentionen er, at de første ladestan- forventer, at antallet vil stige markant: Kommune kunne svare på fra efter- af danmark uden at skulle stoppe og lade op.
munens bilpark til elbiler, siger Michael dere er installeret inden nytår, fortæller – Allerede i 2011 vil vi se et året, hvor Høje-Taastrup Kommune i
Ziegler. Marianne Wier fra Better Place. stærkt udbud af elbiler i Danmark. Hvis samarbejde med CHooseEV stiller 10
p softwaren i bilen kommunikerer også med lade-
stander og elnet, så opladningen blandt andet tager
hensyn til, hvornår der er meget vedvarende energi
Han pointerer, at også folk En af de konklusioner, man er de skal blive en succes, må infrastruk- elbiler gratis til rådighed for familier
tilgængelig, samt at nettet ikke overbelastes lokalt
fra store dele af forstæderne vil kunne nået frem til undervejs, er, at man i ud- turen, der oplader elbilerne, være på i kommunen tre måneder ad gangen af for mange tilsluttede elbiler.
pendle klimavenligt til København ved gangspunktet vil lade hjemme og kun i plads. Antallet af ladestandere og bat- over en periode på tre år.
at parkere elbilen ved en ladestander få situationer i det offentlige rum. Der- teriskiftestationer må følge udviklingen – Projektet hænger godt sam-
p adgang til batteriskiftestationer.

på Høje-Taastrup Station og fortsætte for er det nu en udfordring for Better i efterspørgslen på elbiler – derfor er men med, at vi er i gang med at for-
p adgang til elbilbatteri.

herfra med toget. Place at finde ud af, hvordan man kan det vigtigt, at kommunerne er med og berede kommunens infrastruktur til
læs mere på www.betterplace.com
servicere dem, der bor i lejlighed eller får planlagt deres infrastruktur, siger elbiler. Det vil give os masser af viden
Infrastrukturen skal parkerer offentligt. Marianne Wier og tilføjer: om elbiler og ikke mindst et stort an- better Place udbyder serviceydelser til elbiler, herunder
adgang til better Place’s ladeinfrastruktur. Ydelsen sælges
gøre det nemt – For os handler det hele tiden – Vi kan ikke forvente, at bor- tal elbil-ambassadører i Høje-Taastrup i forhold til antal kørte kilometer. better Place blev stiftet af
Better Place er udset til at hjælpe Høje- om: Hvordan kan vi gøre det her, så det gerne investerer i en elbil, hvis de ikke Kommune. Vi har allerede oplevet en shai agassi i 2007 og har hovedsæde i Californien. I danmark
etablerede better Place sig i 2009 og beskæftiger i dag 40
Taastrup Kommune med at skabe infra- bliver nemt for borgerne? Her lærer vi kan se en samlet plan for infrastruktur helt enorm interesse – så det tegner
medarbejdere.
strukturen for elbiler. På baggrund af meget ved at være i en gensidig dialog til intelligent opladning af elbiler for godt for elbilen i Høje-Taastrup Kom-
en række kriterier er det kommunens med fx Høje-Taastrup Kommune. De sig. Her er Høje-Taastrup Kommune et mune, siger Michael Ziegler.


Foto p Poul-Erik Larsen

Bright
Bornholm har taget ISO 26000
til sig, fordi der er et stort
markedsføringsmæssigt
potentiale i at kunne profilere

Green
sig som værende blandt de
første i verden, der arbejder
struktureret med CSR.

Island
Bornholm satser bæredygtigt
med CSR-standarder.

Standarderne for CSR, ISO 26000
og DS 26001, går godt i spænd med
Bornholms vision om en 100 % grøn
og attraktiv ø og om et samfund, hvor
der handles ansvarligt både miljømæs-
sigt og etisk. Denne vision hedder
Bright Green Island, og den er udtryk
for et ønske om at være et eksempel
på, hvordan et helt samfund bliver
CO²-neutralt, og en tro på, at Born-
holm kan bidrage i løsningen af de
klimamæssige og sociale udfordringer,
verden står over for.
En så gennemgribende trans-
formation af et helt samfund kræver
handling, og Bornholm er allerede nået
langt. Mere end 24 % af øens energi-
forbrug kommer i dag fra vedvarende
energi, og ser man på strømforbruget


... det, der gør den ambitiøse vision
realistisk, er blandt andet et stærkt
offentligt-privat samarbejde ...

alene, kommer 33 % fra vindmølle- Netop derfor er standarderne
kraft. Men der er stadig langt igen, og for CSR særligt egnede til dokumenta-
det, der gør den ambitiøse vision reali- tion af CSR-aktiviteter, da den interna-
stisk, er blandt andet et stærkt offent- tionale standard ISO 26000 er blevet til
ligt-privat samarbejde, involvering af i et samarbejde mellem 430 eksperter
borgerne via projekter og kampagner, og 175 observatører fra mere end 90
udvikling og implementering af ener- lande og 40 internationale organisa-
givenlige løsninger og en forretnings- tioner. Den danske standard DS 26001
plan, der sikrer, at transformationen er bygger på den internationale, men ta-
økonomisk rentabel. ger skridtet videre, da det bliver muligt
at blive certificeret efter denne, så man
et stempel på samfunds kan få bevis for, at man arbejder sam-
mæssigt ansvar fundsmæssigt ansvarligt. Planen er da
Netop det stærke offentligt-private også, at Bornholm Hotels skal certifice-
samarbejde gør sig gældende i forbin- res efter DS 26001, så de får et stempel
delse med implementeringen af CSR- til at vise omverdenen, at de har taget
standarderne. I første omgang er det alle de hensyn, som standarden fore-
turistbranchen, der får glæde af initia- slår.
tiverne. Her er der et tæt samarbejde
mellem kommunen, Business Center ISO 26000 understøtter
Bornholm og de virksomheder, som er vores vision
med i projektet. Ifølge Business Center Bornholm er
En af de deltagende virksom- CSR-standarderne en indgang til at
heder er Bornholm Hotels, der driver arbejde med forretningsdrevet sam-
Radisson Blu Fredensborg Hotel, Ho- fundsmæssig bæredygtighed på en
tel Griffen og det nye Diamant Spa. større skala, der både får indflydelse på
Direktøren for Bornholm Hotels, Birte bornholmske virksomheder, medarbej-
Jensen, er begejstret for projektet, dere og borgere på Bornholm.
for med implementeringen af de nye – Når vi har taget ISO 26000 til
CSR-standarder får de hele pakken, da os på Bornholm, er det først og frem-
standarderne omfatter både miljø, for- mest, fordi den på alle måder under-
brugerforhold og lokal samfundsinvol- støtter vores vision. Bright Green Island
vering. Birte Jensen pointerer: er ikke noget, vi er, det er noget, vi
– Det er vigtigt for os med en gør, siger Camilla Sandfeld fra Business
standard, som alle forstår. Center Bornholm.


Ud over de oplagte markeds- Hvad er CSrstandarder?
føringsmæssige fordele er implemen- ISO 26000 er en internationalt udviklet vejledning
teringen af standarderne desuden om samfundsmæssigt ansvar, men uden krav. Fra Svanemærkede hoteller
medvirkende til at opnå en omfattende dansk side har man ønsket at udvikle en standard,
organisations- og kompetenceudvik- som virksomheder og organisationer kan certifice-
ling. Camilla Sandfeld slutter af med res efter. Derfor er der sideløbende med den inter-
en invitation: nationale standard udviklet en dansk standard, DS
– Vi byder velkommen til øen, 26001, som er baseret på de principper, områder og
hvor fremtiden er 100 % grøn og sam- emner, som beskrives i ISO 26000. Begge standarder
fundsmæssigt bæredygtig. udgives ultimo 2010.
DS 26001 er en ledelsessystemstandard for
samfundsmæssigt ansvar, der integrerer struktur fra
ISO 9001 med indhold fra ISO 26000 og gør det
muligt for virksomheder og organisationer at blive
certificeret.
Dansk Standard har i samarbejde med andre
danske aktører deltaget aktivt i udviklingen af stan-
darderne for samfundsmæssigt ansvar og har derfor
en unik indsigt i og viden om standardernes indhold.

På gynger og
Vi byder velkommen til øen,
hvor fremtiden er 100 %
karruseller
541-643

grøn og samfundsmæssigt
bæredygtig. ”At tjene ind på gyngerne, hvad man
har mistet på karrusellen” sådan
,
lyder en gammel revyvise. Men når
det gælder svanemærkede hoteller, er
der både overskud på klimakontoen
og virksomhedskontoen.

Foto p Tomas Bertelsen


Svanemærket hjælper
Scandic med at styre res-
sourceforbruget og giver
en konkurrencemæssig

Miljømærkerne står for skrappe miljøkrav
fordel

– hensyn til sundhed – god kvalitet.
541-643
De langsigtede mål med Blomsten og
Svanen er at trække produktion og
forbrug i en mere miljøvenlig retning.
Mange typer virksomheder og produkter
kan blive miljømærket – fx virksomheder
som hoteller, campingpladser, vaskerier,
renserier og bilvask samt produkter
som brændeovne, tekstiler, møbler,
rengøringsmidler og personlige pleje-
produkter.

Bæredygtighed, styr på ressourcerne – I Scandic mener vi, at en virksomhed skal kende
og bedre økonomi sine miljømæssige udfordringer og gøre noget ved dem. El-
Svanemærkede hoteller er en god forretning. Hotelkæden lers vil kunderne fravælge os. Svanemærket hjælper os med
Radisson Blu er i hvert fald ikke i tvivl om, at det er en god at identificere vores udfordringer og opstille kriterier for de
investering at blive svanemærket. foranstaltninger, vi skal tage. Mange af vores kunder kræ-
– Svanemærket er et stærkt miljøsignal, og det er ver en systematisk miljøindsats af deres udbydere, og sva-
umagen værd at erhverve, da det giver os en forsikring om, nemærkningen giver os en konkurrencemæssig fordel i for-
at vi drifter vores hotel på en ansvarlig og ressourceminime- handlingerne med de store virksomheder.
rende måde, samtidig med at det er et positivt signal at kun- Derudover har det hjulpet hotelkæden med at få
ne sende til omverdenen, fortæller General Manager Peter styr på ressourceforbruget:
Laursen, Radisson Blu, hvor fem ud af kædens otte hoteller i – Scandic har arbejdet med miljøhensyn og ressour-
Danmark kan bryste sig af mærket. cebesparelser siden 1994 og fik det første svanemærkede
– Ved at blive svanemærket er vi kommet over den hotel i Oslo i 1998. Svanemærket har hjulpet os med at læg-
højeste overligger rent miljøcertificeringsmæssigt. Forret- ge pres på os selv og holde fokus, så vi fortsatte i den rigtige
ningsmæssigt har vi fået det ud af det, at vores ressource- retning. Og over en 10-års periode har vi sparet 11 millioner
forbrug er blevet reduceret – når vi er dygtigere til at slukke på energi, 2,7 millioner på vand og 5,3 millioner på affald,
lyset, minimere og sortere vores affald, får vi lavere omkost- uddyber Inger Mattsson.
ninger. Vi tror på, at både de enkelte gæster og firmaer med
en miljøprofil vælger os, fordi de kan bo hos os med god Leverandørerne er med
samvittighed, siger Peter Laursen. Også leverandørerne bliver involveret, så de kan levere de pro-
Scandichotellerne, som har svanemærket 22 hotel- dukter, der efterspørges af de bæredygtige hoteller. Det be-
ler ud af 23 rundt om i Danmark, har erfaringer, der ligner. tyder øget indtjening og konkurrencefordele for de leveran-
CSR-ansvarlig Inger Mattsson siger: dører, der kan vælger at gå denne vej – og større miljøeffekt.


Om Svanen og Blomsten
de to miljømærker har som en af deres
to grundpræmisser at opnå gevinster for
klima og kemikalier – uden at kvaliteten
sættes over styr. samtidig skal mærkerne
fungere som en konkurrenceparameter.
Sådan profiterer forretningens
bundlinje og klimaet af Svanen:

p Konkurrencefordele fx i form af aner-
kendelse i branchen og fordele i for-
handlinger med andre virksomheder.

p Tillid og forbedret image hos forbru-
gerne.

p lavere omkostninger og energi-
besparelser pga. reduceret ressource- 541-643
forbrug. Svanemærket tryksag

p dokumenteret miljøledelsessystem
og information om stedets miljø-
politik.

p I danmark er 30 hoteller nu svane-
mærkede, mens sverige har over 250
svanemærkede hoteller, Finland 28,
og norge omkring 50.

– Det har krævet langsigtet indkøbsarbejde at finde sanne Møller fra Miljømærkning Danmark.
de rigtige leverandører, fortæller Inger Mattsson fra Scandic, – Desuden må et hotels sauna ikke være tændt hele
og Peter Laursen fra Radisson Blu istemmer: tiden, og hotellets nyindkøbte lavenergipærer og lysstofrør
– Vi har måttet bede vores leverandører ændre på de skal have lang levetid, uddyber hun.
produkter, de leverede til os. Og det var en lang proces for Det enkelte overnatningssted vælger selv, hvilke af
enkeltes vedkommende, men med god velvilje er vi kommet de pointgivende krav man ønsker at opfylde for at nå det
i mål, og mange har været proaktive i processen, forklarer fastsatte antal ”miljøpoint” og dermed blive miljømærket.
Peter Møller Laursen fra Radisson Blu og fortsætter: – Et hotel kan fx købe spildvarme til opvarmning, be-
– Leverandørerne har samme interesse som os i at hovsstyre ventilationen og købe el eller varme, der stammer
kunne tilbyde de bæredygtige produkter og tjenester, og de fra vedvarende energikilder såsom vind, sol eller vand, slutter
er derfor indstillet på at leve op til efterspørgslen. Fx er de Susanne Møller.
renserier, vi bruger, blevet miljømærkede, da det er en god
forretning, siger Peter Laursen.

Obligatoriske og valgfrie krav
I svanekriterierne er der fokus på hele produktets livscyklus,
herunder ressourceforbrug og energianvendelse. Svanemær-
kede hoteller lever op til ambitiøse grænseværdier for ener-
giforbruget, som skærpes løbende. Kriterierne er en kombi- Svanekriterierne stiller
indirekte også krav til
nation af obligatoriske krav og nogle valgfrie, pointgivende hotellets leverandører.
Radisson Blu har været
krav. Kravene til hotellets energiforbrug er obligatoriske. igennem en omstillings-
– Fx skal al udendørs belysning være behovs- eller proces med deres leve-
randører, der har gavnet
tidsstyret, ligesom der skal bruges lavenergipærer, siger Su- begge parter.

30 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING DANSK STANDARD
DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 31

Foto p Tine Harden

en smart by er også en energirigtig by.
og for at være energirigtig er det vigtigt,

Man skal
at byen reducerer udledningen af Co².
Flere byer har derfor vedtaget klima-
planer, der fastlægger, hvordan udled-
ningen af Co² kan mindskes. Én af dem

turde være
er København, som er gået skridtet vide-
re med planer om at blive Co²-neutral.

ambitiøs


Energy Consulting

Recomendados

Recomendados

Más contenido relacionado

Similar a Energy Consulting

Similar a Energy Consulting (7)

Más de Dansk Standard

Más de Dansk Standard (20)

Energy Consulting