1. Demokratisk medborgerskab som
erindringsfællesskab og kulturarv
Nyborg Strand
26.3.2012
Claus Haas

2. Hvem skal arve hvilke kulturer??
Påtrængende spørgsmål:
• Hvilke(n) kultur(er) skal ”vi” arve?
• Hvis kultur(er) skal ”vi” arve?
• Hvem regulerer hvilke(n) kultur(er), der er vigtige
at arve?
• Hvis kulturarv skal ændres?
Afhænger af hvad der huskes og glemmes

3. MEDBORGERSKAB
= ET KLYNGEBEGREB
 Kulturarv(en)  Integration
 Demokrati(sering)  Tilhørsforhold
 (Aktiv) deltagelse  Flerstemmighed
 (Den?)Kollektive  Sammenhængskraft
historie  Interkulturel
 Inklusion  Dannelse
 Rettigheder / pligter
 Identitet

4. MEDBORGERSKABETS FLERTYDIGHED
• Civile
• Politiske
• Økonomiske
• Sociale
• Kønnede
• Økologiske
• Seksuelle
• Kulturelle
• Flerkulturelle
• Postnationale
• Kosmopolitiske
• Liberalistiske
• Radikale
• Republikanske
• M.fl.

5. KULTURARV OG MAGT
• “The more important (…) culture becomes, the more
significant are the forces, which shape, regulate and
govern it. Whatever has the capacity to influence the
general shape of the culture, to control or determine
the way cultural institutions work or regulate cultural
practices, exerts a definite kind of power over
cultural life”.
Stuart Hall (1997). The centrality of culture: Notes on
the cultural revolutions of our time. (Side 228).

6. MEDBORGERSKAB
Demokrati
Erindrings
fællesskab Kulturarv
(-er)

7. EN KULTURPOLITIK
Hvem kan tilslutte sig følgende?
• ”Kulturlivet skal udvikle brugernes selv- og
omverdensforståelse og der igennem bidrage
til at skabe et fundament for selvstændig
stillingtagen i et moderne, flerkulturelt og
demokratisk samfund”.

8. FLERKULTURELT OG DEMOKRATISK
MEDBORGERSKAB
• ”Undervisningen skal udvikle kursisternes selv- og
omverdensforståelse og derigennem bidrage til at
skabe et fagligt fundament for selvstændig
stillingtagen i et moderne, flerkulturelt og
demokratisk samfund.
HF, Kultur- og samfundsfaggruppen
Undervisningsministeriet (2008)

9. DELVIST FORSKELLIGE SVAR
• En samfundsteoretisk diskurs
• En professionsbaseret diskurs
• En partipolitisk diskurs
B.E. Jensen. (2008). Kulturarv. Et
identitetspolitisk konfliktfelt

10. ET MONOKULTURELT LAND
• ”Nej! Danmark er ikke et flerkulturelt land. Danmark er til nød et
multietnisk land. Men hvad angår kultur, der er vi – og politisk skal vi ikke
understøtte en anden udvikling – et monokulturelt land. Ingen har
nogensinde ønsket sig et multi- eller flerkulturelt Danmark – vi ser kun alt
for tydeligt resultatet af denne indsats i de engelske storbyer, hvor
parallelsamfund lever side om side i stadig modsætning til hinanden. Det
er dybt bekymrende, at regeringens ministre kan sige noget andet. Den
udvikling har vi allerede set i København. Da bystyret bevidst anerkendte
og efterstræbte en stipuleret multikulturel udvikling i byen indtraf det
største kulturtab i nyere tid. Salmerne forsvandt fra skolerne. Svinekødet
fra institutionerne. I idræts- og svømmetimerne begyndte besværet osv.
osv. (…) Danmark er danskernes land. Det er her, den danske kultur er. Der
er ikke et multi- eller et flerkulturelt samfund, hverken nu eller senere, der
skal erstatte det”.
• http://www.soren-pind.dk/index.php?mod=weblog&cat=45, hentet
9.10.2008).

11. KULTUREN ER DANSK
• ” (…) ligestiller dansk kultur med islamisk kultur i Danmark,
der er præget af kristendom og danskhed (…) Nej, Danmark
er ikke flerkulturelt. I Danmark er kulturen dansk, og kun
med dette givne udgangspunkt kan der være tale om frihed
for islamisk kultur i Danmark (…) det betyder, at vi nægter
at lade os løbe over ende af sharia og islamiske skikke.
Æresdrab, underkuelse af kvinden, ensretning af familien,
krav om renhed og forbud mod urenhed. Nej og atter nej.
Danmark er ikke og vil ikke være flerkulturelt”
• Krarup, S. Den vigende Haarder. Jyllandsposten 27.05. 2008

12. ASSIMILATION VEJEN FREM
• ”(…) der er grund til at trække assimilation frem og lade det
erstatte det alt for uklare, upræcise og tvivlsomme begreb
’integration’. Søren Pind har tidligere været inde på det, og
det er fortræffeligt, hvad han har sagt. Når fremmede
ankommer til mit fædreland, så skal de assimileres, hvis de
vil blive her, for kun som assimilerede er de sande og loyale
medborgere (…) Det er danskerne, der er hjemme i
Danmark. Skal man blive dansk statsborger, skal man love
at ville leve sig ind i dansk kultur og for så vidt blive et barn
af Danmark”.
• Krarup, S. (2008). Assimilation er et lodret krav til
indvandrere. Politiken, 23.02. 2008

13. EN DOMINERENDE KULTUR
• ”Jeg tror ikke, at nogen der kender mig, vil mistænke mig for, at jeg mener at en
række kulturer er ligestillede i det danske samfund. Det var faktisk mig, der
formulerede folkeskolens formålsparagraf, sådan at der står, at man i skolen skal
blive fortrolig med sin egen kultur og have kendskab til andre kulturer. Dér sættes
tingene på plads (…) hvis der nogle der forstår det på den måde, at ”flerkulturelt”
betyder at alle kulturer skal ligestilles i undervisningen, og at der skal være lige så
meget om buddhisme og islam som kristendom i kristendomsundervisningen osv.
osv. så er det en grov misforståelse (…)
• Det, som både statsministeren og jeg har sagt, er, at der er flere kulturer i
verden, og i den senere tid er det også kommet til kultursammenstød i Danmark.
Vi har haft karikaturkrise, og vi har en løbende diskussion om tørklæder, så alle kan
se, at der er flere kulturer i Danmark (…) men det betyder ikke, at den ene kultur
så skal have den samme vægt i skolen som den anden, for der er en dominerende
kultur i Danmark, og det er den som især præger vores skole, og sådan skal det
være”.
Folketinget 28.5, 2. samling, 2007-08, http//www.ft.dk/

14. DANSKERNES ETNISKE
FOLKEFÆLLESSKAB
• ”Faget historie er en skæbnefortælling. Faget historie handler om
folkenes selvforståelse. Derfor skal faget historie også omfatte det
mytologiske stof fra oldtiden, der skal lægges særlig vægt på de
begivenheder, som har været med til at definere os som folk. (…)
• Vi grundtvigianere har altid set det nationale som ikke bare vejen,
men som den eneste vej til det universale. Der findes ikke en
abstrakt menneskehed. Al menneskelighed har en national
udformning. Den eneste måde, man kan blive et helt menneske på,
er ved at kende den kultur, man er vokset op i”.
Aagaard, L.H. ”Overlæreren”. Berlingske Tidende 20.5.2005

15. EN GAMMEL KULTURNATION
• ”Et multikulturelt samfund er et land, hvor alle kulturer vejer lige meget –
den ældste kultur er ikke vigtigere end den nyeste tilflyttede eller
opfundne kultur. Sådan er det måske i nogle lande, hvor man ikke har en
fast grund. Men Danmark er en gammel kulturnation, og det er ikke
multikulturelt. Vi er en gammel kultur. Vi er først og fremmest en kristen
kultur. Vi har vores eget sprog- det er dansk, hvis nogen skulle være i tvivl.
Vi har vores sange. Vores bøger. Vores teaterstykker. Ja, vi har sågar love,
der stammer tilbage til Jyske lov.
• Så vi er ikke multikulturelle. Vi tillader ikke flerkoneri – det er ikke en del af
vores kultur. Flerkoneri signalerer det modsatte af ligestilling. Det er imod
alt, hvad vi har kæmpet for (…) Vi ønsker ikke at vende tilbage til
middelalderen. Vi ønsker ikke mellemøstlige traditioner indført i Danmark.
Vi tillader heller ikke dødsdomme. Eller pisk. Og det er ikke forbudt at køre
i bil”
• Bendt Bendtsen. Grundlovstale 5. juni 2008, (Danske taler. dk)

16. DEN NATIONALE FÆLLESNÆVNER
• ”Mit bud på en sådan fællesnævner er sproget, historien og
et fælles syn på nogle grundprincipper for samfundets
indretning. Det danske sprog som bindemiddel giver sig
selv. Historien betyder lang mere end vi selv aner. Alle vore
sejre og nederlag i tidens løb er med til at forme vores
selvopfattelse som dansker (…) Og vi må gøre os umage
med at sikre, at de indvandrere som kommer til Danmark
bliver en del af det fællesskab. Lærer at tale sproget, lærer
om historien og om kulturen, lærer de
grundprincipper, som det danske folkestyre bygger på”.
• http://www.venstre.dk/fileadmin/venstre.dk/main/files/tal
er/Anders_Fogh_Rasmussen_Grundlovstale_2008.pdf

17. EN KULTURLIBERAL NATION
• ”Jeg tror ikke på det abstrakte menneske – den abstrakte
kosmopolit, der ikke har noget tilhørsforhold til noget sted.
Vi er alle sammen født ind i et bestemt fællesskab, en
identitet, derfra vores verden går (…) Som kulturliberal har
man troen på, at der skal være et stærkt nationalt
fællesskab og en stærk national identitet. Man må tage sit
udgangspunkt i, at vi mennesker er født ind i et fællesskab.
Vi danskere er født ind i nationalt dansk fællesskab – det er
vores identitet. Og det er min klare opfattelse, at jo
stærkere den identitet er, desto mere er man rede til at slås
for de værdier, vores folkestyre bygger på”.
• Huttemaier, C. & Børsting, M. (2009). Fogh takker af.
Politiken den 12. maj,

18. VORES KULTUR
• ”Vi er beriget med indflydelse udefra, og det
er med til at skabe et multietnisk samfund.
Men Danmark har udgangspunkt i vores kultur
og historie, og det er den, vi baserer vores
samfund på”.
• Henrik Dam Kristensen. I: Kingsley, M. Haarder
i modvind om det multikulturelle Danmark.
Information 20.5.08

19. ET FLERKULTURELT OG DEMOKRATISK
DANMARK
• Jeg synes, at der er et oplagt og klart svar til kravet om
sprogrensning, kravet om at fjerne ordet flerkulturelt. Lad
mig sige det ganske klart. Danmark er et flerkulturelt land.
Og vi har et stærkt demokrati og deler værdier som
tolerance, gensidig respekt, personlig frihed, ligeværd og
ligestilling (…) Vi skal være rustet til at leve i et mangfoldigt,
pluralistisk, flerkulturelt og demokratisk Danmark i verden
(…) Hele Foghs ide om at ”være rustet” mod der kommer
udefra, synes at afsløre en særdeles defensiv holdning til
den globalisering, som er blevet en del af vores vilkår”.
• Vestager, M. (2008). Hvad er det for et Danmark, vi vil
have? Politiken 4.6

20. FORENINGS - DANMARK
• ”Uanset hvad Gotfredsen skriver i sin kronik, så har
Radikale Venstre ikke en utopi om det ”gode universelle
menneske, eller en vision om det multikulturelle samfund
(…) og derfor er det samfundets opgave og dermed
fællesskabets opgave at have en fælles forståelse af
nødvendigheden af opdragelse, uddannelse og almen og
demokratisk dannelse af de kommende generationer, som
skal lære om medborgerskab så alle skoleelever sanser og
ved hvad det vil sige at leve i et samfund med frIhed og
folkestyre”.
• Jelved. M. & Vestager, M.(2011). Lad os lære af Norge.
Berlingske Tidende 04.8.2011

21. DET MULTIKULTURELLE SAMFUND
LIGGER IKKE TØRRING
• ”Jeg kan huske, at jeg som ung SFU’er på et kursus hørte oplæg om
det multikulturelle samfund, hvor man primært snakkede om de
’fremmedfjendske’ og ’racistiske’ danskere, der stemmer DF. Jeg
kunne jo ikke gå tilbage til min skoleklasse i Tørring og sige, at hvis
man ikke synes at det multikulturelle samfund lyder spændende, så
er man fremmedfjendsk, vel? Jeg havde det på den måde, at hvis
SFU argumenterne i mødelokalet ikke holdt vand, når jeg kom
tilbage til baglandet, så var de ikke gode nok. Og i Tørring var det
ikke til at se, hvad det her abstrakte begreb om det multikulturelle
samfund var for noget. Skulle der argumenteres for det, skulle det
gøres klart og konkret”.
Astrid Kragh, SF. I : Jespersen, P. M. & Mogensen, L.T. (2010). Mine
skolekammerater var ikke racister. Politiken, 23.7.2010

22. KULTURARV & MEDBORGERSKAB
SOM PARTIPOLITISK DISKURS
”Det danske samfund ”Det multikulturelle samfund”
• Den danske kultur • Parallelsamfund
• Et monokulturel land
• Danskhed • Æresdrab
• En dominerende kultur • Underkuelse af kvinder
• Vores sprog • Flerkoneri
• Vores bøger
• Vores teaterstykker • Mellemøstlige traditioner
• Vores love • Middelalderen
• Ligestilling • Krav om renhed
• Det danske samfund
• Kulturliberale • Dødsdomme
• Fæles syn på grundprincipper • Pisk
• Forenings-Danmark • Forbud mod at køre i bil
• Abstrakt begreb

23. ANTAGONISME
”
Det danske samfund Det multikulturelle samfund”
• Etniske danskere • Ikke – etniske danske
• = det kulturelt homogene • = det flerkulturelle samfund
samfund
• = Demokratisk • = trussel mod demokratiske
medborgerskab medborgerskab
• A- / antidemokratisk
• Demokratisk kulturarv??? kulturarv??

24. Et vigtigt spørgsmål
• Hvem repræsenterer en demokratisk
kulturarv??

25. REGERINGENS TÆNKETANK, 2007: VÆRDIER OG NORMER
-sammenligning med etniske danskere
• indvandrere og • indvandrere fra
efterkommere fra Vestbalkan
Tyrkiet
• indvandrere fra Iran
• indvandrere og
efterkommere fra • indvandrere fra Irak
Pakistan
• indvandrere fra
Vietnam

27. REGERINGENS TÆNKETANK
• ”(…) at de indvandrere og efterkommere, der
har deltaget i interviewundersøgelsen set
under et, i næsten lige så høj grad bakker op
om demokratiet”.
Værdier og normer – blandt udlændinge og
danskere”. Side 9.

29. .
REGERINGENS TÆNKETANK
• Rapporten afliver myten om, at indvandrere ikke
respekterer ytrings- og forsamlingsfriheden” (side 9)
• ”Til trods for at Tænketankens undersøgelse er
gennemført midt under Muhammed krisen, viser
undersøgelsen imidlertid, at der blandt indvandrere og
efterkommere er større opbakning til ytrings- og
forsamlingsfriheden end blandt danskerne” (side 13)
Fra : ”Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere”.
Integrationsministriet (2007),.

31. REGERINGENS TÆNKETANK
• ”Desuden viser interview undersøgelsen, at
indvandrere og efterkommere er mere tolerante end
danskere i forhold til at alle frit skal kunne udøve
deres religiøse ritualer og bære religiøse symboler”
Fra : ”Værdier og normer – blandt udlændinge og
danskere”, side 9.
Integrationsministeriet (2007).

34. INTEGRATIONSMINISTERIETS
TÆNKETANK
• ”Tallene viser, at der blandt alle nationalitetsgrupper er størst tillid
til at sygehusene behandler alle ens”
• (…) Desuden viser tabellen, at indvandrere som hovedregel i større
omfang end danskere har tillid til, at alle bliver behandlet lige i de
offentlige institutioner. De irakiske indvandrere har den største
tillid, mens danskerne og de pakistanske efterkommere har mindst
tiltro til dette.
Fra : ”Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere”,
side 9. Integrationsministeriet (2007).

35. Et vigtigt spørgsmål
• Hvem repræsenterer en demokratisk
kulturarv??

37. INTERKULTUREL KOMPETENCE
• ”Et individs indsigt i og
evne til at kunne forstå
dagligdagens kulturelle
kompleksitet samt at
kunne kommunikere
fordomsfrit med
mennesker fra andre
kulturer”.
Det nationale
kompetenceregnskab,
2005

38. Et vigtigt spørgsmål
• Hvem repræsenterer en demokratisk
kulturarv??

39. V & K’s Regeringsgrundlag februar
2010
• ”Danskerne ønsker respekt om dansk kultur og de
principper, som det danske samfund bygger på”.
• ”Regeringen har taget en række markante initiativer
for at sikre forståelsen for vores fælles
dannelseshistorie og kulturelle grundlag. Vi har
fremlagt en kulturkanon og en demokratikanon, og vi
har løbende søgt at bevare og formidle
kulturarven, fx gennem gratis adgang til udvalgte
museer”.

40. S-R-SF Regeringsgrundlag oktober
2011
• ”Det er blandt andet gennem medierne, teatret,
filmen, billedkunsten, idrætten og musikken, at vi
skaber vores identitet som mennesker, som
samfund og som nation. Derfor skal vi have gode
rammer for idræt samt kulturel og kunstnerisk
udvikling i hele landet ”.
Hvilken nation??
Hvis kulturarv?
En mono- eller flerkulturel kulturarv

41. En vej ud af dødvandet?
• At pluralisere kulturarv?

42. En flerkulturel kulturminister?
• ”Det ligger som grundlag for alt, hvad vi gør. Vi
ønsker at udnytte dynamikken i et kulturelt
mangfoldigt samfund (…) mangfoldighed er lig
med innovation som er lig med vækst (…) vi
skal finde ud af, hvordan vi afspejlet det
flerkulturelle Danmark”,
• Uffe Elbæk, Politiken, 18. marts 2012.

43. FREMTIDENS UDFORDRING
• Hvilke(n) model(ler) skal kulturarvs –
institutioner- og formidlere fremme??
• Assimilationsmodellen?
• Kerne+ modellen?
• Smelte digel modellen?
• Søjlemodellen?
• Salatskåls modellen

44. PLURALISERE KULTURARV

45. ASSIMILATIONS MODELLEN
• kulturarv et instrument til at assimilere ’outsiders’ til et
fællesskabets kulturelle kerne,
• At styrke kulturelle kerne overfor fællesskabets
insiders.
• Individer / grupper med afvigende kulturer måske
accepteret,
• som overgangsfase til assimilation, eller som harmløs
residua indenfor kernekultur.

46. KERNE+ MODELLEN
• At fastholde konsensus om samfundets
kulturelle kerneidentitet.
• At fremme kernekulturens normer og værdier
blandt kernekulturens insiders og dens
kulturelle outsiders
• Styrke kulturelle sammenhængkraft &
forhindre kernekulturens forfald
• Diversitet en mulig kilde til berigelse

47. SMELTEDIGEL MODELLEN
• Analogi fra stålindustrien: De forskellige ingredienser
smelter sammen.
• Ikke et amalgam – men et originalt og unikt produkt.
• Også én kernekultur.
• Kernen opstår ud af fusionen

48. SØJLEMODELLEN
• Hver gruppe skaber og plejer egen kulturarv.
• Den sociale enhed er opløst i de kollektive
enheder, som den består af
• Det essentielle er tilhørsforhold til mere eller
mindre autonome og distinkte grupper
• En multikerne model
• Staten = kulturneutral

49. SALATSKÅLEN
• Distinkte gruppers kulturarv anerkendt og
celebreret i deres egen ret
• Det flerkulturelle en ressource, der så vidt muligt
skal være universelt tilgængelig
• Alle barrierer der forhindrer dette, skal så vidt
muligt ryddes af vejen
• En multikerne model

50. MEDBORGERSKAB
Kultur minimalistisk tilgang
Medborgerskab vedrører ‘det fælles vel’
= ’det politiske’
= res publica
Kultur primært et privat anliggende
Medborgerskab kulturneutralt (eller burde
være det)

51. MEDBORGERSKAB
Kultur maksimalistisk (‘cultural turn’)
Kultur(arv) vedrører alle / de fleste sider af menneske –
og samfundsliv
Medborgerskab aldrig kulturneutralt
Medborgerskab altid kulturelt medieret
Medborgerskab involverer som noget centralt
pleje af kulturarv
Alle samfund er flerkulturelle

52. KULTURARV

53. “Circuit of culture”

54. INTERKULTUREL KOMPETENCE
Kulturformidlere
• må være en dygtige kulturanalytikere
• må have skærpet blik for det mulige samspil/konflikt, der kan
være mellem de formelle og uformelle læreprocesser
• må opøve evnen til udtalt empatisk forståelse (indlevelse) for
andres kulturer
• må kunne omgås de lærende på en udpræget kultursensitiv
måde
• må kunne omgås de lærende på en udpræget
identitetssensitiv måde
• må have et årvågent blik/en udtalt følsomhed for
kulturelle/identitetsmæssige inklusions- og
eksklusionsprocesser