11. Sandsynligheden øges vha medier Men medier må forstås i forhold til den ønskede hensigt Altså vi må vælge For at vælge må vi vide hvem de For at vide hvem de er Må vi vide, hvem vi er????
12. Hvem er vi?? Hamlet Kronborg George Poulsen Sverige ØL Romaer ??
13. Hvem er vi?: Borgeren har svaret Den høflige dialog Den kritiske dialog Den selv refleksive dialog Den generative dialog Eller måske snarere de generative dialoger..
14. Sådan gør vi almindeligvis.. Source: ronnestam.com Innovative Communication from Sweden with Love
18. ”Brugeren” Hr Hansen Klient (mærkeligt udtryk) Borger eller bruger?? Borger (Lad den stå et øjeblik)
19. Hvorfor snakker vi om borgere Byboer (Bürger) Fra den borgerlige revolution Borgeren med rettigheder Det moderne samfunds borger En generalisering med differentierede behov ift en offentlig sektor med et ligheds rationale Borgeren er – historisk - en politisk kategori
20. Eller brugeren Måske forbrugeren — Fra statsteori og teori om bureaukrati.. Låneord fra hhv it Og markedsføring Fokus på usability Og efterspørgselsmønstre Eller fra den retfærdige myndighed, den oplysende myndighed til den understøttende myndighed (– og den kontrollerende myndighed)
21. Altså, hvad sker der når borgeren bliver bruger Brugeren er en økonomisk kategori Brugerenerudtryk for en individualiseretvalgsituationog et sætpræferencer, derkonfronteret med et givetservicetilbududmønter sig i en tilfredshedsgrad. Brugerenbestemmesikkeudfra et ansvar for politikdannelseneller dens konsekvenser. Detbemærkesogså, at brugerensamtidig med sin tilsyneladendesocialestatusfremhævelseergenstandfor en langrækkekontrol-, socialiserings- ognormaliseringsmekanismer. Brugerener en kategori – ikke en person, et individ. (Dahler Larsen 2008)
26. Outsourcing Klædes på til SKI ” It-leverandørskriverkommunesmødereferater En jyskkommuneerikkeibesiddelseaffleremødereferateromdetsjobcenter-it, fordi de erskrevetaf it-leverandøren. ” Computerworld 27/9 2010
29. Ex.: En analyseaf ”FællesSprog” (et monitoreringssystempåældreområdet)viser, at systemetgennem sin funktionflyttertyngdeniomsorgenfra den indholdsmæssigeog den sociale dimension til den tidslige. FællesSprogerstruktureretitidsenhederafsattilvaretagelsenafbestemtepåforhåndkodedeomsorgsproblemer. Tilgengældvirker den strammetidsstyringnaturligvistilbagepå den leveredeomsorgsfaktiskeindhold (de konkreteydelsersomvariererfra gang til gang trues) ogpårelationenmellem de ældreoghjemmehjælperne – det man kunnekalde en dobbeltumyndiggørelse. (Højlund, Holger & Anders la Cour (2001): ”Standardiseretomsorgoglovbestemtfleksibilitet”, Nordiskeorganisationsstudier”, nr. 2(3): 91-117).
30. Den nyttige kommunikation Nytten=f(kommunikerer vi det rigtige* på den rigtige måde * Opstår der ejerskab til kommunikationen hos borgeren*Er det rentabelt*lærer vi af det) Eller: U=f(r*m*e*r*l)
31. Så derfor: Tænk i målgruppen Tænk i den gensidige forventningshorisont
32. Tilstedevær Interactivity: gensidigpåvirkning Facework: forhandlingenafindividets face Social Presence: gensidigttilstedevær Kan vi adskilleprocessen med at etableremellemmenneskeligtnærværfrakompensationen for fysisktilstedeværelseoginteraktion?
