I dag skal jeg holde et af mine foredrag om udfordringer for det moderne bibliotek. En af udfordringerne er klart borgernes læsevaner og evner. Aktuelt er hvordan man styrker samspillet med den øvrige undervisningssektor og hvordan bibliotekerne generelt kan øge danskernes læsefærdigheder. Biblioteket kan spille en meget vigtig rolle i at at styrke både antallet der tager en ungdomsuddannelse som undersøgeler fra Biblioteksforeningen viser, hvor samme undersøgelse også viser at Biblioteket giver børn lyst til at læse
Jeg vil derfor inddrage Kulturministerens seneste udspil omkring bibliotekerne og hendes vision om at vi skal være en nation af litteraturlæsere, som hun udtrykte det bl.a. på DB's årsmøde se: En kulturminister der begejstrer http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2013/04/pavirker-bogpriserne-vores-lsevaner-gr.html
10. 10
”Det kunne også være nyttigt med en
mere præcis viden om, hvad der gør
biblioteket attraktivt for de mange
mennesker, der kommer uden at
benytte de traditionelle tilbud”
(Jens Thorhauge, Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik, 2008).
36 mio kan ikke tage fejl!
……..eller?
”Der bør dog i bibliotekssektoren arbejdes
mere systematisk med at tilvejebringe
aktuel evidensbaseret viden gennem
undersøgelse af brugere, ikke-brugere og
forskellige segmenters interesser og
behov. Mange af de tilgængelige
undersøgelser giver desværre ikke et fuldt
og tilfredsstillende billede af
målgrupperne.”
(”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet”)
12. 12
90 % kommer for
at låne
materialer
under ½ kommer
for at låne
StatistikLØGN?
13. 13
"Statistik er en stor løgn,
der består af lutter små
sandheder."
(Lionel Strachey)
Lad os se nærmere på påstanden
14.
15. Kulturvaneundersøgelse 2012 – hvad bruger de
De fleste låner bøger og blade: 89%
Ca. 13% bruger tilbud på nettet:
19% får råd og vejledning
15% bruger borgerservice – lidt flere mænd
(m:17% vs. k: 14%)
29% ledsager børn –
17. 17
I alt 36 millioner besøgte bibliotekerne i 2011
(En stigning på 250.000 fra 2010 til 2011 og den lærings-
og kulturinstitution, som bruges hyppigst og af flest
mennesker.)
18. Kulturvaneundersøgelse 2012 –
Hovedpointer
Kulturforbrug generelt: stigning i kulturforbrug fra 2004 – 2012 for både voksne og børn, især
indenfor musik, sport, motion, frivilligt arbejde & internet
For biblioteker:
Andel af samlet befolkning, der kommer på biblioteker
er faldet siden 2004:
54% i 2012 mod 65% i 2004 har besøgt
biblioteket mindst en gang det det seneste år.
20. Kulturvaneundersøgelse 2012 – De unge
Årsager til ikke brug:
Manglende interesse:
”Biblioteket interesserer ikke
de helt unge og dem med laveste
uddannelsesniveau”
Alder: 15-19 årige: 77% / alle: 49%
Uddannelse: Grundskole: 57,8 % /Kort videregående: 43,6% / lang videregående:
31,9%
Tid:
”De helt unge, voksne fra 30-39 år og
højt uddannede har ikke tid til at gå på
biblioteket”
Alder: 15-19 årige: 32%/ 30-39 årige: 36% / alle: 23%
21. Hvad er biblioteket?
• Hvorfor giver statistikken ikke et entydigt svar?
• Og hvorfor gør brugerne ikke?
21
29. Biblioteket?
er et identitetshus
er andet end bare bøger
udvikles sammen med brugerne
medvirker til vidensamfundet
skaber samfundsnytte og sociale kapital
30. Fase 1: oplysnings-bevægelsens
bibliotek:
Det moderne folkebibliotek var fra
begyndelsen (i 1890’erne) et
oplysningsprojekt, hvis sigte var
dygtiggørelse og bevidstgørelse af
både den enkelte borger og den samlede
befolkning, hvilket indebar en vision om et
landsdækkende bibliotekssystem med en
fælles opgave og fælles standarder.
Folkebiblioteks-bevægelsen skal ses i
sammenhæng med datidens strømninger
og parlamentarismens indførelse i 1901,
der styrkede idéen om, at en oplyst
befolkning er en uundværlig forudsætning
for et velfungerende demokratisk
samfund:
De demokratiske landvindinger kræver
oplyste og myndige borgere
HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER
Kilde: www.hvadskalvimedbiblioteker.dk
32. 32
Fase 2: industrisamfundets bibliotek:
Konsolidering i forhold til opbygning af samlinger
og service
Fælles udgangspunkt for samarbejde med
etablering af biblioteksskolen og bibliotekar-
uddannelsen i 1918. Bibliotekaren med de rette
kundskaber, det rette syn på opgaven samt
særlige professionelle kvalifikationer ansås som en
betingelse for realiseringen af den oprindelige
vision om folkebibliotekets – bogens, kundskabens
og oplysningens – udbredelse.
Den første bibliotekslov af 1920 og oprettelsen af
Statens bibliotekstilsyn betød standardisering og
tjente til at gøre bibliotekerne til det moderne,
demokratiske samfunds centrale institution for
oplysning, kundskab og dannelse, selvom
dannelse ikke figurerede direkte i bibliotekslovens
formålsparagraf: At udbrede kundskaber og
almindelig oplysning. Dannelsesformålet blev
indirekte formuleret i bekendtgørelsen til loven.
HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER
33. 33
Biblioteksudvikli
ngen 2
Samfundsudvikling
Parlamentarismen
1900 1950
’en oplyst befolkning er en
forudsætning for et demokrati’
Lige adgang til viden, fælles
opgave, fælles standarder
Folkebiblioteket
Bibliotekslov
Biblioteksskole
Statens bibliotekstilsyn
Biblioteker kommunale
Konsolidering
Faglig leder, professionalisering
Modernitet
Industrialisering
Veldefineret kulturelt univers,
trykte kilder
2000
34. 34
Fase 3: velfærdssamfundets
bibliotek
Systematisk udbygning af afdelinger
og filialer – samt medier:
grammofonplader og de første
musikbiblioteker.
I 1960’erne var visionen om et
landsdækkende, organisk
bibliotekssystem virkeliggjort med
Statens Bibliotekstilsyn (senere
Styrelsen) som motor. I 1960 var der
ca. 1500 folkebiblioteker – ca. 1/3 var
kommunale, resten var
foreningsdrevne
Bibliotekslov af 1964, der gør
biblioteker obligatoriske som
kommunale institutioner (indebar
mange lukninger: godt 500 på 5 år)
samt fri låneret.
Professionalisering; krav om
faguddannet leder af biblioteket for
HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER
35. 35
Biblioteksudvikli
ngen 3
Samfundsudvikling
Parlamentarismen
1900 1950 2000
’en oplyst befolkning er en
forudsætning for et demokrati’
Lige adgang til viden, fælles
opgave, fælles standarder
Folkebiblioteket
Bibliotekslov
Biblioteksskole
Statens bibliotekstilsyn
Biblioteker kommunale
Postmodernitet
Konsolidering
Faglig leder, professionalisering
Modernitet
Industrialisering
Velfærdssamfund
Veldefineret kulturelt univers,
trykte kilder
Bibliotekernes forandring følger materialernes udvikling
36. 36
Fase 4: informationssamfundets
bibliotek:
Fra begyndelsen af 1990’erne sker et
skred i biblioteksnormen.
Det kulturelle skifte fra moderne til
postmoderne samfund og
overgangen fra et veldefineret
kulturelt univers baseret på trykte
kilder til en kulturel kontekst med
decentrale, flydende og foranderlige
multimedieressourcer udmøntede sig
med Biblioteksloven fra 2000: Lov om
biblioteksvirksomhed – eller det
hybride bibliotek, dvs. bibliotek med
net-udbygning:
”Folkebibliotekernes formål er at
fremme oplysning, uddannelse og
kulturel aktivitet ved at stille bøger,
tidsskrifter, lydbøger og andre egnede
materialer til rådighed såsom
musikbærende materialer og
elektroniske informationsressourcer,
herunder Internet og multimedier.”
HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER
37. 37
BIBLIOTEKSUDVIKLI
NGEN 4
Samfundsudvikling
Parlamentarismen
1900 1950 2000
’en oplyst befolkning er en
forudsætning for et demokrati’
Lige adgang til viden, fælles
opgave, fælles standarder
Folkebiblioteket
Bibliotekslov
Biblioteksskole
Statens bibliotekstilsyn
Biblioteker kommunale
Postmodernitet
Konsolidering
Faglig leder, professionalisering
Modernitet
Industrialisering
Velfærdssamfund
WWW
Forvirring
Informationssamfund
Veldefineret kulturelt univers,
trykte kilder
Decentral, flydende, digital
kultur
Gratis det nye sort
Det hybride bibliotek
Bibliotekernes forandring følger materialernes udvikling
?
?
Hvori består bibliotekernes
kritiske relevans for
demokratiet? I et lokalt
perspektiv? I et nationalt
perspektiv?
38. Hvem er jeg?
Michel Steen-Hansen
– Direktør i Danmarks Biblioteksforening
– Tidligere bibliotekschef i Slagelse og Ringsted
– Fortidsforsker fra RUC
Michel Steen-Hansen
msh@db.dk
www.db.dk
Biblioteksdebat.dk
39. Altså - en politisk og faglig interesseorganisation.
42. Vi læser mere
”Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse, at
andelen af voksne danskere, som læser/hører
skønlitteratur dagligt eller ugentligt, er steget markant
fra 1993 til 2012 − fra 29 % til 45 %.
Den viser også, at andelen af voksne danskere, der
aldrig læser skønlitteratur, i perioden 1993 til 2012
faktisk er faldet fra 31 % til 21 %. Med til billedet hører
også, at færre læser fag litteratur, formentlig fordi det
er så nemt at gå på nettet og google sig frem til det
man gerne ville have læst i en faglitteraturbog. Men vi
ved det desværre ikke.”
Kulturminister Marianne Jelved, april 2013
44. Digitalt indfødte
Er det en entydig gruppe
En 14. årige skrev i sin stil:
“Da jeg var helt lille havde vi ikke iPads, iPhones og
computere på samme måde. Vi havde dog computere,
men det var sådan noget de voksne brugte og man
vidste ikke selv hvordan de virkede. Nu når jeg går på
gaden, kan jeg se små børn med iPhones og iPads,
hvor det der ”da jeg var barn havde vi ikke sådan nogle
ting” instinkt kommer frem i mig. jeg sad heller ikke foran
en skærm i timevis, jeg var nede i gården og legede
med de andre børn fra min gård. Hvor vi lege fangeleg,
stå trold, gemmeleg og vand og is.”
48. Derfor har vi brug for det fysiske rum
• Biblioteket er det sidste ikke-kommercielle mødested
• Et flertal af befolkningen kan karakteriseres som
brugere
• Det efterspørges af brugerne
• Det rummer et stort potentiale for nyudvikling, der
kan understøtte både det enkelte individ og den
danske samfundsudvikling positivt
57. Tænketanke det nye sort?
Mandagmorgen
KRAKA
DEA
Musiktænketank
Social Innovations
Forum (SIF)
Antal tænketanke i DK
2011: 27
2012: 43
Antal tænketanke i:
USA: 1816
Frankrig: 176
UK: 278
Tyskland: 191
Forstædernes Tænketank
58. Opgaven
I løbet af 2 år:
Sætte det moderne bibliotek til debat
Skabe politisk opmærksomhed på bibliotekets rolle og
funktion i videnssamfundet
Udvikle brugbare modeller for fremtidens biblioteker med
fokus på:
• Services/tilbud
• Brugerne
• Fri og lige adgang til viden & information
• Rummet (Realdania Modelprogram )
I kontekst af
• Folkebiblioteket
• Skolebiblioteket
• Fag- og forskningsbiblioteket
60. Niveau 3: Radikal innovation
Niveau 2: Service innovation
Niveau 1: Raffinering
Model for TT Fremtidens Bibliotek
Spor 1:
Viden/indsigt
Undersøgelse
& analyse
Spor 2
’Innovation’
Caseprojekter
Spor 3
Debat
Synlighed &
debat