A lecture about my research

1. POST-
STRUKTURA-
LISMEN & JEG
Betina W. Rennison
Ph.d., Docent,
Centerleder CLOU
VIA
PRÆFORSKER-
SKOLE
”Sproget er det redskab, hvormed
mennesket former tanke og følelse,
stemning, stræben, vilje og handling,
det redskab hvormed han påvirker og
påvirkes,
menneskesamfundets sidste og
dybeste forudsætning ...
menneskeindividets sidste
uundværlige redningsplanke...”
Louis Hjelmslev
1899-1965

2. HVAD? undersøges
- problematik &
forskningsspørgsmål
HVORFRA? undersøges
- videnskabsteoretisk &
teoretisk position
PROJEKT
PENTAGON
HVILKET
BIDRAG? leveres
- resultat & stafet
HVORDAN? undersøges
- forskningsstrategi & metode
HVORFOR? undersøges
- motivation & ambition
MODEL FOR FORSKNINGSDESIGN

3. HVAD?
1
VIA Præforskerskole
- problematik & forskningsspørgsmål -

4. MINE DISKURS-STUDIER
DISKURSER OM
LEDELSE
DISKURSER OM
ETNICITET
DISKURSER OM
KØN:
DISKURSER OM
LØN

5. LEDELSENS GENEALOGI
PROBLEM:
Hvordan emergerer ledelsesbegrebet i den
offentlige forvaltning over tid, med hvilke
konstitutive konsekvenser for organisationen,
lederen og personalet – og hvilke muligheds-
betingelser giver det for ledelse i dag?
RESULTAT:
1. Kontroldiskurs (fra ca. 1901-1930)
2. Rationaliseringsdiskurs (fra ca. 1931-1966)
3. Faglig planlægning (fra ca. 1967-1980)
4. Professionel ledelse (fra ca. 1981-2011)
VIA Præforskerskole

6. POLYFON LØNKOMMUNIKATION
PROBLEM:
Hvordan konstrueres lønkommunikationen i
den offentlige organisation – og hvilke
konsekvenser har det for lønnens, ledelsens
og personalets konstituering?
RESULTAT:
1. Rettens kode
2. Økonomiens kode
3. Pædagogikkens kode
4. Intimitetens kode
5. Moralens kode
VIA Præforskerskole
”Cash-Codes
& Complexity”

7. KAMPEN OM INTEGRATIONEN
PROBLEM:
Hvordan italesættes ’etnisk mangfoldighed’ i
den danske debat, hvilke divergerende diskurser
kan identificeres - med hvilke konstitutive
konsekvenser for den etnisk minoritetsansatte
og ledelsen heraf?
RESULTAT:
1. Rettighedsdiskurs
2. Rummelighedsdiskurs
3. Markedsdiskurs
4. Kompetencediskurs
VIA Præforskerskole
5. Innovationsdiskurs
6. Etnocentrisk diskurs
7. Multikulturel diskurs
8. Empowerment diskurs

8. KNÆK KØNNETS KODER
PROBLEM:
Hvordan italesættes begrebet køn i den
kønsteoretiske og massemediale debat
med hvilke mulighedsbetingelser for
’kvinder i ledelse’?
RESULTAT:
1. Biologisk kode
2. Talent kode
3. Nytte kode
4. Eksklusionskode
5. Frihedskode
VIA Præforskerskole

9. HVORFOR?
2
VIA Præforskerskole
- motivation & ambition -

10. UNDREN & UBEHAG
 Mange tavse taget-for-givetheder
 Manglende nuanceringer
 Mega roderi i argumentationerne
------------------------------------------
Basis for analyse; at splitte ‘helheden’ i dele for på den
vis at få et bedre blik på hver del. Og så sætte delene
sammen til en ny helhed, der giver fornyet indsigt.
VIA Præforskerskole

11. ANALYSE - SYNTESE
”I virkeligheden er analyseprocessen en
bevægelse mellem at analysere (bryde ned, stille
skarpt) og syntetisere (bygge op, sætte sammen),
og målet er at ende med et overblik over
materialet, der sætter en i stand til at se nye
sammenhænge [eller sammenstød, BR]… som
ikke var åbenbar fra begyndelsen.”
(Brinkmann & Tanggaard 2010: 46)
VIA Præforskerskole

12. FRA ‘KISS’TIL ‘KICS’!
”I believe that some of the most
fundamental problems we face stem
from the fact that the complexity
and sophistication of our thinking do
not match the complexity and
sophistication of the realities with
which we have to deal.The result is
that our actions are often simplistic
and at times downright harmful.”
(Gareth Morgan)
VIA Præforskerskole

13. HVORFRA?
3
VIA Præforskerskole
- videnskabsteoretisk & teoretisk position -

14. DE 6 K’er – blik for:
1. KONSTRUKTIONER
2. KONTINGENS
3. KAMP
4. KOMPLEMENTARITET
5. KONSTITUTIVE KONSEKVENSER
6. KRITISK PERFORMATIVITET
MIT EPISTEMOLOGISKE BLIK
VIA Præforskerskole

15. VIA Præforskerskole
Vi skaber verden gennem vores erkendelse af den – en
erkendelse, der er skabt via sproget; den er diskursivt medieret.
Sproget har en produktiv rolle i erkendelsesprocessen, det er vha. sproget at
mening og betydning opstår. [det symbolske som 3. orden]
Ingen fast definition, færdigetableret essens af køn/løn/etni./ledelse
Tomt begreb – ’tom betegner’ (’empty signifier’), der først får et bestemt
meningsindhold gennem en bestemt italesættelse af det.
Minimal ontologi: Et givent fænomen har en selvstændig eksistens uafhængigt
uafhængigt af menneskelig bevidsthed, men det bliver først tilgængeligt
gennem en sproglig bearbejdning.
”At sige, at en sten kun er en sten indenfor rammerne af et bestemt diskursivt eller
diskursivt eller klassifikatorisk skema, implicerer ikke en benægtelse af, at den har en
1. KONSTRUKTIONER

16. COOKIE-CUTTER argumentet
Virkeligheden er som en klump kagedej; en rå,
ubestemmelig og formløs masse, der ikke i sig rummer
nogle dybere, essentiel mening. Det er først
ved hjælp af kageforme (sproglige strukturer), at der kan
skabes en (menings)struktur, nogle bestemte egenskaber
og en (foreløbig) orden (porøs og omformelig
sålænge den ikke er ‘bagt’; institutionaliseret og
internaliseret).
Det er først når virkeligheden tager form ud fra den
bestemte måde, hvorpå ‘kagen’ er ‘skåret’ (og ‘færdig
bagt’ i denne form), at den får en praktisk betydning for
det sociale. Det er altså gennem vores sproglige
kategorier og begrebsapparater, at virkeligheden antager
særlige former.
Vi interesserer os således ikke for selve kagedejen, men
for den måde vi former den på, altså den måde, vi
konstruerer virkeligheden på via sproget.
Se fx Lippert-Rasmussen 2012: 512, I: Jacobsen et al. 2012.
VIA Præforskerskole

17. DISKURSBEGREBET
’Virkeligheden’, og de betydningsbærende tanker og forestillinger om den, bliver
kun forståelig inden for en diskursiv orden. Vi kan
ikke tænke, tale og handle meningsfuldt uden for det sproglige meningsrepertoire,
vi er en del af.
Diskurs =
- ”En bestemt måde at tale om og forstå verden (eller udsnit af verden) på”
(Jørgensen/Philipsen).
- ”En sproglig fastfrosset entydighed” (Laclau/Mouffe).
- ”…historisk specifikke betydningssystemer, der danner subjekters og objekters
identiteter.” (Foucault).
En diskurs kan ses som en klynge af ord, udsagn, metaforer, fortællinger og
forståelser, der stiller en særlig version af virkeligheden til rådighed.
En diskurs er bærer af særlige vide- og væremåder og fortæller os hvad vi bør
tilskrive mening og værdi. Ikke som en kausal determinerende faktor, men som en
anordning, der former de umiddelbare tilbøjeligheder for en given tanke- og
handlemåde.
VIA Præforskerskole

18. DISKURS MED LILLE D OG STORT D
 Diskurs med stort D – henfører til bredere kulturelt,
socialt og historisk situerede
sprogsystemer/mønstre
 Diskurs med lille d – henfører til tekst og tale i
specifikke sociale kontekster og praksisser;
sprogbrug i social interaktion; alle tilfælde hvor
sprog anvendes for at udføre handlinger i den
sociale verden
VIA Præforskerskole

19. DE FEM DISKURSNIVEAUER I
 INTRA-PSYKISK niveau; et individs ubevidste ‘scripts’ og
internaliserede fortællinger
 MIKRO niveau; individers eller grupper af individers (div.
stakeholders) sprogbrug; detaljerigdom, metafor-anvendelse,
fortællinger etc.
 MESO niveau; interpersonelle ‘talk-in-interaction’ og diskursive
organisatoriske arrangementer til skabelse af social orden og
rammesætning af issues som roller, normer, konflikter,
fraktioner, forhandlinger.
Grant, D. og Marshak, R.J. (2011): “Toward a Discourse-Centered Understanding of
Organizational Change”, Journal of Applied Behavioral Science 47.
VIA Præforskerskole

20. DE FEM DISKURSNIVEAUER II
 MAKRO niveau; de dominerende tankegange og institutionelle
praksisser, der som et akkumuleret aggregat af meso-niveauets
diskursive interaktioner fremkommer som organisationens
’grand discourses’.
 META niveau (‘mega discourses’); overordnede,
samfundsmæssige eller felt/sektor-delte diskurser:
“more or less standard ways of referring to/constituting a
certain type of phenomenon.” (Alvesson & Kärreman, 2000: 1133).
VIA Præforskerskole

21. GENSIDIGT
GENNEMTRÆNGENDE NIVEAUER
Pointen med de fem diskursniveauer; intra-psykisk, mikro,
meso, makro og meta niveau, er at en given analysen af en given
diskurs må have blik for den såkaldte intertekstualitet mellem
disse diskurs- niveauer - der netop ikke skal ses som;
- adskilte bokse i en makro/mikro struktur (Diskurser/diskurser)
- eller som et lagdelt hierarki,
- end ikke som et kontinuum,
men som overlappende og gensidigt gennemtrængende diskursive
entiteter, hvor ”the local and global mutually condition each other”
(Foucault 1980: 94 i Hardy og Grant 2012: 556).
VIA Præforskerskole

22. DISKURS SOM MULIGHEDSBETINGELSE
Diskurser udstikker på én gang begrænsende og
muliggørende rammer for, hvilke udsagn der kan accepteres
som meningsfulde, og hvilke identiteter (objekter, subjekter,
begreber) der anses som legitime indenfor et givet felt på et
givet tidspunkt.
En diskurs giver på én gang:
”…retten til at tale, kompetencen til at forstå, en tilladt og
umiddelbar adgang til korpusset af allerede formulerede
ytringer, og endelig evnen til at indlejre denne diskurs i nogle
beslutninger, institutioner og praksisser.” (Foucault 2005: 119).
VIA Præforskerskole

23. I Idealisering; et ideal emergerer (opstår)
D Diskursivering; idealet diskursiveres (sættes-i-tale)
og bliver til en diskurs
I Institutionalisering; diskursen institutionaliseres
(gøres fast og fremstår som regel-lignende socialt faktum)
faktum)
O Organisering; den institutionaliserede diskurs tager en
organisatorisk form
T Transformering; diskursen transformeres
(re-artikuleres, udskiftes, taber den diskursive kamp)
IDIOT – EN ANALYSEMODEL
Jf. Ove Kaj Pedersen
VIA Præforskerskole

24. HVAD ER KONSTRUKTIVISME?
Konstruktivisme betyder ”at et eller andet fænomen, som
normalt opfattes som noget, der ‘ligger i tingenes orden’, og
dermed er naturligt, universelt, tidløst, givet, selvfølgeligt
eller ligefrem nødvendigt, ved nærmere undersøgelse viser
sig at være lokalt og historisk variabelt… [konstruktivismens
indsats består da] blot i at dokumentere det givne
fænomens mangler på almenhed, dets historiske variabilitet
og foranderlighed…”
(Collin 2003: 11, I: Ingemann 2013: 131)
VIA Præforskerskole

25. VIA Præforskerskole
Virkeligheden eksisterer, men beder ikke om at blive
konstrueret/diskursiveret på én bestemt måde.
De tomme begreber kan betydningslades på et utal af måder.
Ingen fast ’privilegeret betegner’.
Begrebsliggørelsen/meningsdannelsen/diskursiveringen er
kontingent; dvs. hverken nødvendig eller umulig.
Der er altid mulighed for alternative meningsfikseringer.
Den sproglige struktur er foreløbig og kan antage forskellig
karakter. Den er bevægelig og ufikserbar.
2. KONTINGENS

26. VIA Præforskerskole
3. KAMP
Når ’alting altid kan være anderledes’ opstår der kamp om hvordan det så
kan/bør være.
Virkeligheden/feltet er præget af et kakofonisk kor af divergerende stemmer,
der ’irriterer’ hinanden i kampen om at blive hørt.
Der er en ‘politisk’ kamp om definitionsmagten – om at definere, forsvare og
besætte sprogligt konstruerede begreber/fænomener.
Definitionsmagten former og sætter:
1. faktuelle grænser for, hvad det er muligt at tale om hvordan
(sagsdimension – dette/alt andet),
2. sociale grænser for hvem der kan tale hvordan (socialdimension
– os/dem),
3. temporale grænser for hvornår hvad skal forsvinde og bevares, glemmes
og huskes, arkiveres eller reaktiveres (tidsdimension –
fortid/fremtid).

27. VIA Præforskerskole
4. KOMPLEMENTARITET
Der er principielt ingen vinder af den diskursive kamp.
Ingen indtager en (vedvarende) hegemonisk position; altså
fremstår som den eneste alment accepterede diskurs.
Der er ikke noget velordnet, ‘selvfølgeligt’ eller logisk tvingende’
hierarki mellem diskurserne (hvis der er, er det kulturelt indstiftet og
dermed vilkårligt og potentielt foranderligt).
De konkurrerende sproglige former komplementerer hinanden.
Dvs. at de som forskellige sider/versioner af samme fænomen på én
gang fuldstændiggør og gensidigt udelukker hinanden.
De er principielt på linje som gensidigt udelukkede alternativer;
de er antagonistiske diskurser, der er i opposition til hinanden, og
som ikke kan forenes.
Med polyfoni og paradoks som produktiv konsekvens.

28. COPINGWITH PARADOX
“Paradox and absurdity keep us off balance. In
so doing they produce the humility, vitality, and
creative surprise that make life so worth living.
But they cannot be controlled.They will always
defy the attempt…Paradox can only be
‘managed’ in the sense of coping with it,
which is what management had always
meant until the term was purloined
to mean planning and control.”
(Farson 1996: 15, med reference til Charles Handy).
Charles Handy
f.1932
VIA Præforskerskole

29. Sproget er ikke uskyldigt. Sproget og den måde vi kommunikerer på, skaber det vi
kommunikerer om. Det skaber verden på en særlig måde; . Åbner og lukker for
særlige forestillinger; videnssystemer, subjektpositioner og sociale relationer.
Det har ’konstitutive konsekvenser’ for samfundet, organisationen, ledelsen,
interaktionen, personen…
’We don’t speak language, language speaks us’ (Foucault)
”Det er ikke os, der skaber sproget, men sproget der skaber os” (Saussure)
”Der er intet udenfor teksten” (Derrida)
Mennesket er ”et substansløst sted for en anonym tanke.” (Lévi-Strauss)
”Sproget er vores fængsel” (Foucault)
”Hvem jeg er, flytter sig potentielt med hver talen, med hvert øjeblik, hvor jeg
hvor jeg positioneres inden for den eller hin diskurs, på den eller hin måde… [Individet
måde… [Individet er] vedvarende konstitueret gennem multiple og modsætningsfulde
modsætningsfulde diskurser, som man tager til sig som sine egne.” (Davies 2007:
5. KONSTITUTIVE KONSEKVENSER
VIA Præforskerskole

30. DISKURS – AGENCY (SPROG/SUBJEKT)
Hvordan kan subjektet ‘forstyrre’ de diskursive konstellationer, der
interpellerer ham eller hende og ‘objektet’, der er i spil,
på bestemte måder?
[spændingsfeltet ml. ‘interpellation’; strukturerende kræfter – og
‘artikulation’; individets respons)
Fem strategier:
1. REKONSTRUKTION - diskursobservatør
2. DEKONSTRUKTION - diskursredaktør
3. TRANSLATION - diskurstranslatør
4. PROVOKATION - diskursprovokatør
5. DIFFRAKTION - diskursinnovatør
Rennison 2014: ”Performativt lederskab i en diskursiv (u)orden”, Erhvervspsy. nr. 2 2014.
VIA Præforskerskole

31. VIA Præforskerskole
6. KRITISK PERFORMATIVITET I
Samtidsdiagnostisk tilgang:
Hvad er det for et samfund vi lever i? Hvordan er det blevet til det
det er? Hvordan kan det alternativt omformes?
Dobbeltbevægelse mellem en performativ position og en
kritisk position:
1. Performativ position: Konstitutionskritisk nysgerrighed overfor
hvordan virkeligheden (et bestemt begreb/fænomen/praksis)
italesættes/konstrueres? Optaget af at optrævle fremkomsten af de
historiske og aktuelle betydningsstrukturer (diskurser), som skaber
virkeligheden på bestemte måder, opsætter særlige mulighedsbetingelser
for objekter og subjekter, naturaliserer og selvfølgeliggør vores gøren og
laden. Det handler om ”at opspore og udstille de magtfulde
viljesforestillinger, vi lever i blandt og inkarnerer.” (Nepper Larsen 2014: 16).

32. VIA Præforskerskole
6. KRITISK PERFORMATIVITET II
2. Kritisk position: Stille spørgsmål ved de eksisterende
konstitutionsbetingelser, de fastetablerede forestillinger og det etablerede
diskurs-hierarki. Af-naturalisere taget-for-givet-heder.
En genealogisk kritik vil vise ”at der ikke findes nogle nødvendigheder i
historien – men derimod meget, der opfattes som nødvendigt”. Det
handler derfor om at afdække og være bevidst om hvilke ”kræfter,
forbindelser, konstellationer og strategier, [der] har forlenet visse ting
med et skær af nødvendighed og ’naturlighed” (Nilsson 2008:75).
En realitets-, identitets- og sandhedsdestruerende strategi, der viser
kontingensen i de konstruerede former; skønt de er konstrueret som faste
og ’nødvendige’, er de foranderlige – herved påpeges
”muligheden for ikke længere at være, gøre og tænke det, vi er, gør og
tænker” (Foucault 2013 [1984]:161).

33. VIA Præforskerskole
”Filosofi er bevægelsen, igennem hvilken
man – ikke uden anstrengelse, famlen,
drømme og illusioner – frigør sig fra det,
der sædvanligvis betragtes som sandt, og
søger andre spilleregler.
Filosofi er forskydningen og
transformationen af tankens rammer,
modifikationen af de vedtagne værdier
og anstrengelsen for at tænke anderledes,
for at gøre noget andet
og blive en anden end den, man er.”
VIDENSSKABENS FILOSOFI
Michel
Foucault
1926-1984

34. AMBITION - min trefoldige erkendelsesinteresse
1. REKONSTRUKTION
Optrævle og kategorisere.
Gennem praksis’ italesættelse gives praksis et sprog at tale i.
Sigte: Genkendelighed: Der sættes ord på det de godt kan se.
2. DEKONSTRUKTION
Demaskere det selvfølgelige og vise kontingensen.
Stille upraktiske spørgsmål til praksis.
Sigte: Synlighed: Der sættes ord på det, de ikke kan se,
at de ikke kan se.
3. REFLEKSION
Reflektere eget og andres ‘vidensudkast’ - at ‘bøje tilbage’ (=reflectere)
og fra en anden ordens position undersøge og omforme.
Sigte: Foranderlighed: De bringes i en position, hvor de kan se,
at der er noget de ikke kan se – og således kan der reflekteres
over, hvorvidt det endnu ikke sete skal/kan aktualiseres.
VIA Præforskerskole

35. IMPULSTIL UDVALG
”Man kan beskrive det samme med andre forskelle og
fremstille det, der forekommer de indfødte nødvendigt og
naturligt, som kontingent og kunstigt. Man
kan dermed samtidig frembringe et overskudspotentiale af
strukturvariationer, som kan give de iagttagede
systemer impuls til udvalg.”
(Luhmann 1993: 256 i Knudsen 1996:84).
Det handler om ”at forøge selv-iagttagelsen i samfundet, ikke ved
at dømme, vurdere eller foreslå bestemte alternativer, men ved at
pege på kontingens, blinde pletter, spændinger, mulighedsrum og
nødvendige umuligheder.” (Åkerstrøm Andersen 2014: 64).
VIA Præforskerskole

36. HVORDAN?
3
VIA Præforskerskole
- forskningsstrategi & metode -

37. LEDELSESANALYTIK AFANDEN ORDEN
VIA Præforskerskole
 Tager på én gang praksis alvorligt (privilegerer ikke sig
selv som domsinstans) og stiller ‘upraktiske’ spørgsmål til
praksis (initierer refleksion)
 Empiri-følsom men ikke teori-tom – en adaptiv tilgang
(vekselvirkning). Modificeret ‘grounded theory’.
Konditionering fremfor definering. …Og teori er
også empiri…
 Spørger ikke fra begrebet (essenstilgang) men til
begrebet (emergenstilgang). En åben
empirisk-analytisk tilgang.
 Træder et skridt tilbage og iagttager iagttagelser, re- og
dekonstruerer konstruktioner…

38. VIA Præforskerskole
’Virkeligheden’ (ting/menneske/begreb/fænomen/aktivitet)
eksisterer ikke udenom…
1. Iagttagelsen/konstruktionen af ’virkeligheden’ (1. orden).Virkeligheden er her
genstanden. Selve konstruktionsoperationen er i fokus.
2. Iagttagelsen af iagttagelsen af ’virkeligheden’ (2. orden). Iagttagelse som
genstand. Konstruktionsrefleksionen er i fokus. Hvordan sker
konstruktionsoperationen? Hvilken særlig form eller forskellige former antager
den? Hvilke blinde pletter har den?
3. Iagttagelsen af iagttagelsen af iagttagelsen af virkeligheden (3.orden). Iagttagelse
af iagttagelsen er genstanden. Refleksionsstrategien er i fokus – mao.
analysestrategien: Hvordan vil jeg/projektet forme et blik, der får virkeligheden til
at stå frem som iagttagelige iagttagelser? Hvilken form for analysestrategi
vælges? Hvorfor?
4. Iagttagelsen af 3. ordens iagttagelsen (4.orden). Selvkritikken er her genstanden.
Hvori består den valgte analysestrategis udsigelseskraft, begrænsninger og
blinde pletter?
IAGTTAGELSESNIVEAUER

39. METODISKE REDSKABER
 Fem metaanalytiske skel
 Flere analytiske fikspunkter
 Fem tekstudvægelseskriterier
 Fænomenologisk tekst-tilgang
 Fire tekstlæsningstrin
 Fem analyseprocesser
 Tre fortolkningsstrategier
VIA Præforskerskole

40. META-ANALYTISKE SKEL I
VIA Præforskerskole
TOM BETEGNER / PRIVILEGERET BETEGNER
Et sprogligt tegn består (jf. Saussure) af enheden
af det betegnende og det betegnede – dvs. det udtryk et
begreb har, den lyd det har – og begrebets indhold –
den betydning det indeholder. Og den betydning flyder.
Begreber er i udg.punktet uden indhold/substans/essens
(empty/floating signifier; Levi-Strauss og Lacan).
Indholdsudfyldelsen fordrer social/sproglig konstruktion.
Der er kamp om definitionsmagten – om at tildele
begreber betydning; om at skabe privilegerede betegnere.
Den analytiske opgave består i at gå på jagt efter privilegerede
betegnere; at undersøge, hvordan fiksering
af mening sker under forudsætning af åbne sproglige
strukturer bestående af tomme betegnere.

41. META-ANALYTISKE SKEL II
VIA Præforskerskole
AKTUALITET / POTENTIALITET
Når noget tildeles en given mening er der
altid og samtidig et meningsoverskud (den
alternative mening) som kan gøres aktuel.
Den analytiske opgave består i at have blik
for: Hvilken mening der aktualiseres –
hvilken betydning tildeles objekter
(objektformationer) og subjekter
(subjektpositioner) i en given diskurs/tekst?
- og hvilke meningskonstruktioner efterlades
som potentielle?

42. META-ANALYTISKE SKEL III
VIA Præforskerskole
IDENTITET / DIFFERENCE
Jf. Spencer-Brown:Al iagttagelse/konstruktion sker indenfor rammen af en
forskel. Enheden af forskellen.
Et fænomen/begreb får identitet/betydning/mening via dets dikotomiske
relation til andre fænomener/begreber – f.eks.:
- Mand/kvinde, ko/hest, træ/busk, os/dem (‘materielle’/sociale fænomener)
- Udenfor/indenfor, nær/fjern (rumlige fænomener)
- Fortid/fremtid, før/efter (tidslige fænomener)
Eller fx i Ledelsens Genealogi; Offentlig/Privat, Politik/Administration,
Central/Decentral, Leder/Medarbejder.
Eller de skel det funktionelt diff. samfund sætter; ret/økonomi/pædagogik/
intimitet etc. - som anvendt i lønanalysen og kønanalysen.
Den analytiske opgave består i at få øje på de ledende forskelle,
modsætningerne, de binære linguistiske strukturer - og hvordan de defineres
i kontrast til hinanden for netop at komme til syne og få eksistens.

43. VIA Præforskerskole
BEGREB / MODBEGREB (R.Kosellck)
For at noget får betydning må det modsættes
eller relateres til noget andet som det ikke
betyder. Et begreb tager betydning efter
sit modbegreb eller mere præcist udtrykt:
Uden specificeret modbegreb er begrebet
som begreb tomt og fuldstændigt flydende.
Det er modbegrebet, der fikserer begrebet,
og lader det med indhold.
At spørge efter et begreb er altså
også at spørge efter et modbegreb.
Hvad er det diskursen/teksten
’opsiger, når den udsiger’.
META-ANALYTISKE SKEL IV

44. META-ANALYTISKE SKEL V
VIA Præforskerskole
KONTINUITET / DISKONTINUITET
Væsentlig er at identificere ‘semantiske brud’; dvs. meningsforskydninger i
forestillingerne om begrebet. Et semantisk brud er når nye diskurser introduceres
og/eller når bestående re-artikuleres og forandres. Når ”tingene ikke længere sanses,
beskrives, udtrykkes, karakteriseres, klassificeres og vides på samme måde” (Foucault
1999:259).
Opgaven er at undersøge ”det diskontinuerte i det, der præsenterer sig selv som
kontinuert” – men også at undersøge evt. ”kontinuiteter, der hvor noget
præsenterer sig selv som nyt, anderledes eller unikt.” (Andersen 1999:58)
”Genealogien skal både beskæftige sig med kontinuiteter og diskontinuiteter. Når
historien beskrives som en logisk fremadskridende og evolutionær proces, påpeger
genealogen de brud, kampe og udgrænsninger, som nutidens herskende vidensformer er et
resultat af.Og omvendt: Når historien beskrives i form af brud, der hævdes at lægge
fortidens ’barbariske’, ’inhumane’ og ’irrationelle’ forestillinger bag sig, søger genealogen at
fremvise kontinuiteter mellem vores ’oplyste humanisme’ og dens primitive fortid.”
(Villadsen 2004: 21)

45. ANALYTISKE FIKSPUNKTER

46. Afdæk feltets ‘problemrepræsentationer’:
1. Hvordan fremstilles problemet?
2. Hvilke grundantagelser og forforståelser ligger bag denne
fremstilling?
3. Hvordan er problemfremstillingen dukket op?
4. Hvad efterlades som uproblematisk – hvor er de blinde pletter,
‘tavshederne’?
5. Hvilke diskursive, subjektive og levede effekter har problem-
fremstillingen?
6. Hvordan er problemfremstillingen blevet skabt og forsvaret?
7. Hvordan kan den kritiseres og erstattes med alternative
fremstillinger?
Carol Bacchi 1999, 2010
WPA: ‘WHAT’STHE PROBLEM APPROACH’
VIA Præforskerskole

47. 1. Relevanskriterie:
Teksten udvælges fordi den er relevant ift. den undersøgte
problemstilling og antages at bringe ny og interessant viden herom.
Tekster med ‘udsagnskraft’.
2. Seriøsitetskriterie:
Teksten udvælges fordi det er en såkaldt ‘plejet tekst’; dvs. den
sproglig gennemarbejdet, argumentativt udfoldet og anvender
begreber med omhu (fx love, betænkninger, vejledninger, redegørelser,
UDVÆLGELSESKRITERIER I
VIA Præforskerskole

48. 4. Intertekstualitetskriterie:
Tekster henviser og udpeger hinanden som dele af et sammenvævet net;
net; et tekstkorpus, hvor de eksplicit/ implicit abonnerer på hinanden.
Selvafgrænsningskriterie; følg forbindelsestrådene i nettet.
[sneboldmetoden]
5. Monumentkriterie:
Tekster der ’rager op’ og udgør knudepunkter på feltet/indenfor
tekstkorpusset. De tilsyneladende ‘eksemplariske‘ tekster, der på en
særlig klar/interessant måde illustrerer en særlig pointe, udtrykker et
bestemt synspunkt, der er forskelssættende og bryder med
hidtidige/typiske forestillinger.
UDVÆLGELSESKRITERIER II
VIA Præforskerskole

49. REALISTISK PARADIGMES
DOKUMENTSYN
FÆNOMENOLOGISK PARA-
DIGMES DOKUMENTSYN
KONSTRUKTIVISTISK PARA-
DIGMES DOKUMENTSYN
Dokumentet er et kildema-
teriale, der neutralt afspej-
ler bestemte sagsforhold/
hændelsesforløb. Doku-
ment; latinsk ‘dokumentum’
= bevis, vidnesbyrd eller
belærende eksempel.
Dokumentet beviser forhold
der ligger uden for teksten
selv; den er et formidlings-
redskab, der giver direkte
adgang til virkeligheden.
Dokumentet er en entydig
enhed, der bør være syste-
matisk renset for spor af
usikkerhed, flertydighed og
subjektivitet. En ‘forfat-
terløs’ tekst, der leverer
saglige informationer og
hvis udsagn kan tages for
pålydende. Læsningen er
indholdsfokuseret og
kildekritisk ift. grad af
troværdighed, neutralitet og
repræsentativitet.
Dokumentet har ikke en
iboende betydning, men
bliver kun meningsfuldt i
det omfang det fortolkes
og sættes i relation til su-
bjektive meningsprovinser.
a) Analyse af ‘hverdags-
tekster’ og deres skitse-
ring af det organisatoriske
hverdagsliv og aktørernes
(inter)subjektive oplevelse
af det.
b) Analyse af officielle
dokumenter og hvordan
subjekter opfatter, fortol-
ker og anvender doku-
menter – ikke hvad disse
dokumenter i sig selv siger
eller ikke siger.
c) Forskerens tekstlæsning
sker på tekstens præmis-
ser; i dets umiddelbare
fremtrædelse; som sym-
bolsk ‘fact’ indenfor en
given livsverden
a) Dokumentet har ikke en
entydig og stabil betydning;
konteksten spiller en rolle for
dets tilblivelse, fremtrædelse
og konsumption. Situeret do-
kument. Tekstanalytikerens
opgave er ikke blot at analy-
sere teksten, men konteksten.
b) Dokumentet er ikke et pas-
sivt materiale; det er et sym-
bolsk artefakt, der ‘gør’ noget;
definerer og klassificerer sager
og subjekter på bestemte
måder. Skriftlig kommunika-
tion er ‘flat pages’ der former
‘round bodies’. Tekstanalyti-
kerens opgave er at vise hvor-
dan teksten fremstiller be-
stemte forhold som faktuelle/
objektive/ubetvivlelige – og så
vise at dette er en kontingent
konstruktion

50. TEKST-TILGANG
VIA Præforskerskole
Formålet med post-strukturalistisk tekstanalyse er ikke at finde ud af:
- hvad der ligger bag eller under teksten (strukturalisk symtomallæsning)
- hvad forfatteren i virkeligheden mente (hermeneutisk analyse)
- om gengivelsen af virkeligheden nu også er sand (positivistisk analyse)
- eller om virkeligheden burde have været på en anden/bedre måde (præskriptiv
analyse)
- hvilke sproglige virkemidler teksten benytter sig af (retorisk analyse)
- eller de faktiske historiske omstændigheder for tekstens tilblivelse (hist. ana.)
Formålet er at analysere teksten ’i sig selv’ - i dens eget ”spillende nærvær”. Den tages
for pålydende, på dens egne præmisser – som ‘rene diskursive kendsgerninger’.
Teksten læses på dens flade, ikke i dens dybde. En kvalitativ registrering af det
skrevne; renset for forklaringer, kommenteringer, dramati-seringer.Afgørende er at
”leave things undisturbed in their own dimension and intensity” (Foucault 1984:89).

51. TEKSTENS EGET ‘SPILLENDE NÆRVÆR’
I en poststrukturalistisk/fænomenologisk læsning
lader man sig lede af
”…ordets stille og varsomme bekendelse til et papirs
hvidhed, hvor det hverken kan have lydklang eller
samtalepartner, hvor det ikke har andet at sige end
sig selv, og intet andet at gøre end at stråle i skæret
af sin væren.”
(Foucault 1999: 350)
VIA Præforskerskole

52. 1. Forståelsestrin: Læs & forstå: Hvem har skrevet teksten? Til
hvem? Hvornår? I hvilken kontekst? Hvorfor?
dens indhold/budskab?
2. Reproduktionstrin: Sortér & komprimér: Hvilke temaer/
grundproblematikker slår teksten an? Hvilke nøglebegreber indgår?
Hvilke centrale passager/citater fortætter tekstens pointer? Hvilket
netværk af andre tekster indgår den i; følger den op på eller
skriver sig op imod?
3. Analytisk trin: Relatér & analysér: Hvordan relaterer teksten sig til
projektet, dets forskningsspørgsmål og anvendte begreber? Hvilke
vinkler giver den på det? Hvilken viden bidrager den med?
4. Kritisk trin: Diskutér & vurdér: Hvilke ‘blinde pletter’ har teksten? Hvad
udelukker den? Er der alternative tekster, der peger i en anden retning;
hvad er deres kritik? etc. etc.
FIRE TEKSTLÆSNINGSTRIN
VIA Præforskerskole

53. DE 5 K’ER
1. KLARGØRING
2. KONDENSERING
3. KATEGORISERING
4. KODNING
5. KONSTRUERING
FEM ANALYSEPROCESSER
VIA Præforskerskole

54. TRE FORTOLKNINGSSTRATEGIER
1. BESKRIVENDE FORTOLKNING der har som
mål at gøre det åbenlyse åbenlyst; at belyse de
selvfølgeligheder, vaner og rutiner, som er så indlysende for
os/informanterne/feltet, at vi ofte ikke er opmærksomme på dem
2. KRITISK FORTOLKNING der har som
mål at gøre det skjulte åbenlyst; at afdække
bagvedliggende ideologier og diskurser; umiddelbart skjulte kræfter
og mekanismer
3. DEKONSTRUKTIV FORTOLKNING
der har som mål at gøre det åbenlyse tvivlsomt;
destabilisere selvfølgeligheder i vores måde at opfatte
samfundet/fænomenet på – og vise at enhver fremtræden er
perspektivistisk og kontingent, og at der derved altid kan
åbnes for andre mulige fortolkninger.
Noblit & Hare (1988) i Brinkmann 2012: 81ff
VIA Præforskerskole

55. HVILKET BIDRAG?
5
VIA Præforskerskole
- resultat & stafet -

56. REALISTISK
PARADIGME
FÆNOMENOLOGISK
PARADIGME
KONSTRUKTIVISTISK
PARADIGME
ERKENDELSESINTERESSE
POSTIVISTISK:
-Objektivitet: Minimere
spekulative/subjektive/
sociale elementer så da-
ta afspejles på objektiv
/evident facon; ‘facts’
-Soliditet: Sikre gyldig
viden ved ref. til allere-
de anerkendt tænkning
-Universalitet: Søge efter
lovmæssigheder til brug
for forudsigelse og
målrettet styring
-Kausalitet: Forklare
årsags/virkningssam.h.
- Eksternalitet: Forklare
de underliggende, ofte
usynlige strukturer, der
betinger fænomener
-Positivitet Skabe
rationel, nyttefuld viden
(‘bygge op’ fremfor at
‘bryde ned’).
INTERPRETIVISTISK:
-Intentionalitet: Forstå
(inter)subjektive menings-
horisonter og derved
intentionaliteten i menne-
skets tanker, handlinger
og følelser.
-Transparens: Synliggør
hverdagslivets ‘embed-
ded’ og ‘embodied’
meninger og betydninger.
Legitimér common sense-
viden.
-Typificering: Identificér
typologier/anden ordens
begreber på baggrund af
hverdagsaktørers første
ordens begreber og
mangfoldige erfaringer
(‘transcendental subjektivitet)
-Humanisme:: Sikr med-
menneskelighed, menne-
skeværd, tillid, frihed og
fællesskab.
DEKONSTRUKTIVISTISK:
-Kontekstualitet: Bibringe
indsigt i/overblik over den
institutionelle/diskursive
kontekst (fremfor subjektive
livsverden)
- Konstitutionskritik:
Udforske hvordan fænomener
konstitueres på særlige må-
der; hvorfor er noget blevet
‘sandhed’.
-Kompleksitetssensitivitet:
Udforske flertydigheden i
konstruktionen af et fæno-
men
- Kontingens: Afselvfølgelig-
gøre, denaturalisere katego-
rier og klassifikationspro-
cesser og vise at ‘det givne’
er arbitrært. Vigtigt: Opnå
erkendelse, der er kritisk
anderledes end en altid alle-
rede givet meningsfuldhed.

57. REALISTISK
PARADIGME
FÆNOMENOLOGISK
PARADIGME
KONSTRUKTIVISTISK
PARADIGME
FORSKERROLLE
Objektiv observatør,
der stiller sig udenfor
sin genstand og
benytter sin rationelle
fornuft og disciplinær-
teoretiske faglighed
nøjagtigt og nøgternt
til at måle og veje,
registrere, dokumentere
og afrapportere, hvad
der foregår.
Sandhedsundersøgende
vidensproducent,
der ud fra en privilege-
ret vidensposition og på
baggrund af kumulativ
viden leverer velunder-
byggede svar og anbe-
falinger til fremme for
et mere rationelt
samfund.
Empatisk etiker,
der indlevende sætter sig
i ‘den andens sted’, sus-
penderer bestemte dog-
matiske eller ‘naturlige
indstillinger’, sætter egne
forventninger og forfor-
ståelser i parentes
(epoché) for derved at ‘gå
til sagen selv’ og skærpe
koncentrationen om
fænomenets faktiske
fremtrædelse her og nu.
Sandhedsudforskende
vidensproducent, der ud
fra en nærværende dis-
tance betragter feltet
med en åben nysgerrig-
hed, som muliggør nye
erkendelser og viden
– og fremmer et mere
humant samfund.
Virkeligheds(de)konstruktør,
der i erkendelse af virkelig-
heden skaber eller former
selvsamme virkelighed via det
anrettede forskerblik og ud-
valgte perspektiv. Dét forpligter
og medfører en refleksionens
nødvendighed ift. præmisserne
for og konsekvenserne af de
trufne konstruktionsvalg.
Sandhedsudfordrende
vidensproducent;
der nedbryder totaliserende
logikker via problematiseringer,
perspektiveringer og paradok-
ser – og ‘pirrer’ derved
omverdenen til øget kontin-
gens og viden om alternativer,
der ikke som sådan skaber en
bedre verden – blot en anden
verden, med andre problem-
sæt.

58. DEN KØLIGE IAGTTAGER
”Jeg har slet ingen forestilling om, hvordan samfundet kunne
blive godt eller bare bedre. Jeg finder, at vores samfund
har flere positive og flere negative egenskaber end ethvert
tidligere samfund. Det er i dag altså både bedre og værre.
Dette kan man beskrive meget mere præcist end før, men ikke
lægge det sammen til en samlet dom.”
(Luhmann citeret i Kneer og Nassehi 1997: 17)
N. Luhmann
1927-1998
VIA Præforskerskole

59. 1. KOMPLEKSITETENS FLEKSIBILITET
2. KODNINGENS KONSTITUTIVE KRAFT
3. DEKONSTRUKTIONENS KRITISKE PERFORMATIVITET
4. AMBIVALENSENS POTENTIALE
5. FÆLLESSKABETS MULTIVERS
VIA Præforskerskole
HOVEDPOINTER I MIT ARBEJDE

60. HVAD? undersøges
- problematik &
forskningsspørgsmål
HVORFRA? undersøges
- videnskabsteoretisk &
teoretisk position
PROJEKT
PENTAGON
HVILKET
BIDRAG? leveres
- resultat & stafet
HVORDAN? undersøges
- forskningsstrategi & metode
HVORFOR? undersøges
- motivation & ambition
MODEL FOR FORSKNINGSDESIGN

61. VIA Præforskerskole
KUNST
Vision
Kreative tanker
TWO OF A KIND:
LEDELSESPRAKSIS &
FORSKNINGSPRAKSIS
VIDENSKAB
Analyse
Systematisk dokumentation
H. Mintzberg
f. 1939
HÅNDVÆRK
Erfaring
Praktisk indlæring

62. BILAG
VIA Præforskerskole

63. FORSKNINGSDESIGN: LEDELSENS GENEALOGI
HVAD?
PROBLEM Hvordan emergerer ledelsesbegrebet i den offentlige forvaltning over tid,
med hvilke konstitutive konsekvenser for organisationen, lederen og
personalet – og hvilke mulighedsbetingelser giver det for ledelse i dag?
GENSTAND Den diskursive konstruktion af ledelse og lederen over tid – konditioneret i
forhold til ledelsens funktion, position, rolleidentifikation og
personalerelation.
HVORFOR?
AMBITION 1. Problematisere ledelse som nutidig givethed – åbne ledelsesbegrebet op
og spørge til ikke fra begrebet. 2. Vise at nutiden ikke blot er fremtids-
fokuseret, men fortidskonditioneret. Arkæologiske lag af ledelsesidealer
HVORFRA?
IAGTTAGELSES-
POSITION
Diskursiv konstruktivisme/Post-strukturalisme.
Ledelsesanalytik af anden orden.
IAGTTAGELSES-
PUNKT
Det politisk-administrative systems selvbeskrivelse og
begrebskonstruktioner af ledelse fra 1901 til 2010.
HVORDAN?
ANALYSE-
STRATEGI
Genealogisk begrebshistorisk analyse. Hvilke ledende forskelle iagttages
ledelsesbegrebet igennem? (politik/administration, central/decentral,
offentlig/privat, organisation/person, leder/ledet).
Hvilke semantiske brud og begrebsfaser kan identificeres?
(kontrol, rationalisering, planlægning og ledelse).
ANALYSE-
TEKNIK
Tekstanalyse af 296 plejede monumenter læst som ’diskursive kends-
gerninger’, analyseret gn. fire trin og kronologiseret i fire diskursive faser.
HVILKET
RESULTAT?
KONKLUSION Ledelsesbegrebets historiske (trans)formation fra administrativ kontrol, over
effektiv rationalisering, videre til faglig planlægning og frem til professionel
ledelse giver et komplekst nutidigt ledelsesbegreb.
ANALYTISK
STAFET
Den aktuelle ledelsesdiskurs fire paradoksale ledelsesbetingelser; selvskabt
ledelse, selvledelse, helhedsledelse og polyfon ledelse
– hvis nærmere konsekvenser inviterer til nye udforskninger

64. FORSKNINGSDESIGN: POLYFON LØNKOMMUNIKATION
HVAD?
PROBLEM Hvordan konstrueres lønkommunikationen i den offentlige organisation –
og hvilke konsekvenser har det for lønnens, ledelsens og personalets
konstituering?
GENSTAND Den kodificerede formning af lønkommunikationen og dennes formnings
formning af løn, ledelse og personale
HVORFOR?
AMBITION 1. Vise kompleksiteten i noget så banalt som en lønudbetaling
2. Vise at hverken løn, ledelse eller personale er prædefinerede former, men
formes forskelligt afhængig af kode. 3. Vise at den måde vi kommunikerer
på ikke er uskyldig, men gør en verden til forskel
HVORFRA?
IAGTTAGELSES-
POSITION
Diskursiv konstruktivisme/Post-strukturalisme.
Ledelsesanalytik af anden orden.
IAGTTAGELSES-
PUNKT
Lederes, medarbejderes og faglige organisationers selv- og fremmed-
beskrivelser af løn og ledelse i amter/kommuner fra 1998-2001
HVORDAN?
ANALYSE-
STRATEGI
Formings-/kodificeringsanalyse med ledeforskel form/medie. Teoretisk
informeret af N.Luhmanns teori om det funktionelt differentierede samfund
samt antagelsen om polyfone organisationer
ANALYSE-
TEKNIK
- Case-analyse af 8 (amts)kommuner (150 interviews)
- Survey-analyse i danske (amts)kommuner (2250 respondenter). -
Tre iagttagelsesniveauer ift. tekstens ’bærer’ (0´,1´ og 2´ orden)
- Tre udsagns-formationer i teksten (hvad, hvorfra, hvordan tales).
- Tre processuelle K’er (kodning, kategorisering, konditionering)
HVILKET
RESULTAT?
KONKLUSION Lønkommunikationens kodficering i rettens, økonomiens, pædagogikkens,
intimitetens og moralens kode. Kodernes kamp.
ANALYTISK
STAFET
Polyfon ledelse som grundbetingelse i postmoderne organisationer, hvilket
kalder på flere empiriske analyser og mere teoretisk udfoldelse af
begrebet/vilkåret.

65. FORSKNINGSDESIGN: KAMPEN OM INTEGRATIONEN
HVAD?
PROBLEM Hvordan italesættes ’etnisk mangfoldighed’ i den danske debat, hvilke
divergerende diskurser kan identificeres - med hvilke konstitutive konsek-
venser for den etnisk minoritetsansatte og ledelsen heraf?
GENSTAND Samfundets meningsdannelse ift. etnisk mangfoldighed.
HVORFOR?
AMBITION At skabe overblik over og opnå en klarere forståelse for diversiteten i de
fremherskende forestillinger om etniske minoriteter og etnisk mangfoldig-
hedsledelse.
HVORFRA?
IAGTTAGELSES-
POSITION
Diskursiv konstruktivisme/Post-strukturalisme.
Ledelsesanalytik af anden orden.
IAGTTAGELSES-
PUNKT
De teoretiske, policy-initierede og massemedie-relaterede debatter om
integration og etnisk mangfoldighed.
HVORDAN?
ANALYSE-
STRATEGI
Diskursanalyse. Teoretisk informeret af N.Luhmanns teori om det funktionelt
differentierede samfund..
Diverse mangfoldigheds- og minoritetsteori.
ANALYSE-
TEKNIK
Dokumentstudier af policydokumenter/avisartikler/ debatbøger.
Analytiske fikspunkter. Tekstlæsningstrin.
HVILKET
RESULTAT?
KONKLUSION 1. Polyfonisk integration; rammesat af otte diskurser; rettighed,
rummelighed, markeds, kompetence, innovations, etnocentrisk,
multikulturel, empowerment diskurs.
2. Mangfoldighedsledelse af anden orden. 3. Minoritetsstrategier.
ANALYTISK
STAFET
Diskursen i samfundet sætter mulighedsbetingelser for den organisatoris-ke
og individuelle forståelse og ageren ift. etnisk mangfoldighedsledelse - og
analysens oversigt og indblik giver derved en grund at stå på i det videre
arbejde.

66. FORSKNINGSDESIGN: KNÆK KØNNETS KODER
HVAD?
PROBLEM Hvordan italesættes begrebet køn i den kønsteoretiske og masse-mediale
debat med hvilke mulighedsbetingelser for ’kvinder i ledelse’?
GENSTAND Samfundets meningsdannelse ift. ’kvinder i ledelse’
HVORFOR?
AMBITION At skabe overblik over og opnå en klarere forståelse for diversiteten
i de fremherskende forestillinger om ’kønnet i ledelsen’
HVORFRA?
IAGTTAGELSES-
POSITION
Diskursiv konstruktivisme/Post-strukturalisme.
Ledelsesanalytik af anden orden.
IAGTTAGELSES-
PUNKT
De teoretiske, policy-initierede og massemedie-relaterede debatter om
kvinder i ledelse og kønnets mangfoldighed.
HVORDAN?
ANALYSE-
STRATEGI
Diskursanalyse.
Diverse mangfoldigheds- og kønsteori.
ANALYSE-
TEKNIK
Dokumentstudier af policydokumenter, avis/webartikler, podcasts/blogs,
konceptpublikationer og kønslitteratur.
Analytiske fikspunkter. Tekstlæsningstrin.
HVILKET
RESULTAT?
KONKLUSION 1. Kønnets koder; biologisk, talent, nytte, eksklusion og frihedskoden.
2. Kodernes kamp. 3. Kønsstrategier.
Hovedpointe: Kod. Afkod. Omkod.
ANALYTISK
STAFET
Diskursen i samfundet sætter mulighedsbetingelser for den organisatoris-ke
og individuelle forståelse og ageren ift. kvinder i ledelse - og analysens
oversigt og indblik giver en grund at stå på i det videre arbejde.

67. MINE SENESTE PUBLIKATIONER
 ”Ledelseskritik & kritikledelse – parasit, performativitet & praksis”, i Den kritiske leder ,
K. Mellon (red.), Dafolo Forlag, 2016 (september).
 ”Polyfont lederskab”, i Sprækker for fornyelse. Nye perspektiver for offentlig styring og ledelse,
K. Majgaard (red.), Jurist- og Økonomforbundets Forlag (2014).
 ”De fire lederskaber”, i Ledelse af ledelse - anden ordens ledelse i organisationer, F.B. Andersen
(red.), VIA Systime (2014).
 ”Performativt lederskab i en diskursiv (u)orden”, i Tidsskrift for Erhvervspsykologi, (2014).
 ”Ledelse”, i Klassisk og moderne organisationsteori, P. Kjær og S. Vikkelsø (red.), 2014,
Hans Reitzels Forlag.
 ”De 20 P’er – problemkatalog for fremtidens offentlige ledelse”, i Økonomistyring & Informatik,
29. årg. 2013/14.
 ”Selvskabt ledelse”, i Lederskabelse, P. Helth (red.), 2013, Samfundslitteratur.
 ”Refleksiv ledelse”, i Lederskabelse, P. Helth (red.), 2013, Samfundslitteratur.
 “Cash, codes and complexity: new adventures in public management of pay scales”, i
The Illusion of Management Control, N. Thygesen (red.), 2012, Palgrave Macmillan.
 Knæk Kønnets Koder – Kvinder i ledelse, 2012, Gyldendal Business.
 Ledelsens Genealogi – Offentlig ledelse fra tabu til trend, 2011, Samfundslitteratur.
 Kampen om integrationen – Diskurser om etnisk mangfoldighedsledelse, 2009,
Hans Reitzels Forlag.