3. Balance i vedtaget budget
• Børne- og Ungeudvalget
• Kultur- og Fritidsudvalget
• Social- og
Sundhedsudvalget
• Teknik- og Miljøudvalget
• Trygheds- og
Integrationsudvalget
• Vækst- og
Beskæftigelsesudvalget
• Økonomi- og Planudvalget
Udligning og generelle tilskud
Indkomstskat
Grundskyldsprovenu
Dækningsafgifter
Renter og afdrag på lån
Vedtagne anlægsprojekter
Medfinansiering af anlæg
4. Balancen tipper
Reelle
udfordringer,
der ikke er taget
højde for i
budgettet fra
sidste år,
herunder:
• Administrative
budgetkataloger
• Pulje til overførsler
mellem årene
• Demografi
• Uindfriede
produktivitetsforbedrin
ger
• Regeringens
omprioriteringsbidrag
Derfor …
…er vi nødt til at genskabe
balancen i budgetlægningen
ved:
• At reducere
driftsudgifterne
• At øge vores indtægter
eller
!!!
eller
• At nedbringe
anlægsudgifterne
Hvis ulykkerne alligevel ikke
rammer os så hårdt som vi
frygter vil der være skabt et
råderum til politiske tilvalg.
1
2
3
5. Plusser og minusser for Greve
Kommune
3. laveste
beskatningsniveau
Stort investeringsbehov
i bygningsvedligeholdelse de
næste 10 år
v
Højt
beskatningsgrundlag
pr. indbygger
Behov for politisk
råderum?
Generelt lave
udgiftsniveauer
-vanskeligt at optimere yderligere
v
Kraftigere
udvikling i
+80-årige end
landsplan
Lavt
udgiftsbehov
ud fra sociale
indeks
Likviditet der
sikrer
handlefrihed
Udgiftspres på det
specialiserede
socialområde
6. Markante forskelle mellem næsten naboer
Greve Hvidovre Difference
Indtægter 2,7 mia.kr 3,6 mia. kr 33 pct.
Udskrivningspct 23,9 25,5 7 pct.
Grundskyld 16,9 30,3 79 pct.
Indbyggere Ca. 49.000 Ca. 52.000 Ca. 7 pct.
7. Side 7
Andel af det samlede budget
30.03.2016Navn / møde / formål
Økonomi- og
Planudvalget
12%
Teknik- og
Miljøudvalget
5%
Børne- og
Ungeudvalget
31%
Kultur- og
Fritidsudvalget
4%
Social- og
Sundhedsudv
alget
27%
Vækst- og
Beskæftigelse
sudvalget
20%
Beredskab
1%
Trygheds- og
Integrationsud
valget
0%
10%
2%
Administration
8. Side 8
Serviceværdi pr. skattekrone
Kilde: Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal, www.noegletal.dk
30.03.2016Navn / møde / formål
94%
96%
98%
100%
102%
104%
106%
108%
Indeks
Leveret serviceværdi i 2015, hele landet = 100
Greve Region Hovedstaden Region Sjælland
9. Side 9
Udgiftsniveau og udgiftsbehov
Kilde: Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal, www.noegletal.dk, og egne beregninger
30.03.2016Navn / møde / formål
54,791
58,580
58,206
53,695
59,434 59,539
50,000
51,000
52,000
53,000
54,000
55,000
56,000
57,000
58,000
59,000
60,000
Greve Region Sjælland Region Hovedstaden
Kr.pr.indbygger
Udgiftsbehov og faktisk udgiftsniveau pr. indbygger, regnskab 2014
Udgiftsbehov Faktisk udgiftsniveau Hele landet
10. Side 10
Områdefordelt
Kilde: ECO Nøgletal 2014
30.03.2016Navn / møde / formål
0
20
40
60
80
100
120
Dagtilbud Skoler Sårbare børn og unge Voksne med særlige behov Ældre
Indeks
Udgiftsniveau i forhold til udgiftsbehov, regnskab 2014
Udgiftsniveau Udgiftsbehov Hele landet
12. Side 12
Befolkningsprognose 2016
30.03.2016Navn / møde / formål
-
50
100
150
200
250
300
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026
Indeks
0-5 år 6-16 år 17-64 år 65-79 år 80+ år
13. Side 13
Demografi – konklusion over de næste 10 år
30.03.2016Navn / møde / formål
I mio. kr. 2015-20 2015-25
Dagtilbud 7,8 18,8
Skole -8,3 -13,7
Ældre 88,1 210,8
Samlet udfordring 87,6 215,8
24. Side 24
Budgetudfordringer 2017-2020
30.03.2016Navn / møde / formål
I mio. kr. 2017 2018 2019 2020
Administrative budgetkataloger -25,0 -25,0 -25,0 -25,0
Overførselspulje -25,0 -25,0 -25,0 -25,0
Demografi 0 0 0 -10
Uindfriede
produktivitetsforbedringer
-3,6 -8,2 -13,8 -13,8
Eget behov for
budgetreduktioner
-53,6 -58,2 -63,8 -73,8
25. Side 25
Omprioriteringsbidrag
30.03.2016Navn / møde / formål
I mio. kr. 2017 2018 2019 2020
Omprioriteringsbidrag -15 -30 -45 -45
• Foreslås fordelt ift. udvalgenes andel af servicerammen
• Det kan overvejes at tilbageføre midlerne til områderne, alt efter hvor
meget der tilbageføres til kommunerne i økonomiaftalen elle ved
finanslovens vedtagelse
26. Side 26
Prioriteringsrum
30.03.2016Navn / møde / formål
I mio. kr. 2017 2018 2019 2020
Eget behov for budgetreduktioner -53,6 -58,2 -63,8 -73,8
Omprioriteringsbidrag -15,0 -30,0 -45,0 -45,0
Prioriteringsrum -70,0 -90,0 -110,0 -120,0
27. Side 27
Gennemsnitlig fordeling af vedtaget
prioriteringsrum budget 2011 til 2016
30.03.2016
I mio. kr. B 2011 B 2012 B 2013 B 2014 B 2015 B 2016
ØPU 11,7 21,2 18,3 27,0 18,6 40,0
TMU 2,4 5,1 7,8 4,1 8,5 11,7
BUU 18,3 15,8 16,5 6,2 14,0 8,6
KFU 2,9 3,8 3,4 0,0 4,0 2,8
SSU 20,6 25,3 16,4 21,4 21,7 13,7
VBU 6,6 9,7 0,8 11,1 8,7 3,6
TIU - - - - 0,1 0,0
I alt 62,5 80,9 63,2 69,8 75,5 80,7
28. Side 28
Fordeling af prioriteringsrum –
efter andel af servicerammen
30.03.2016Navn / møde / formål
Udvalg 2017 2018 2019 2020
Økonomi- og Planudvalget 11,8 15,2 18,6 20,2
Teknik- og Miljøudvalget 5,5 7,0 8,6 9,4
Børne- og Ungeudvalget 29,7 38,2 46,7 50,9
Kultur- og Fritidsudvalget 3,5 4,5 5,5 6,0
Social- og Sundhedsudvalget 18,7 24,1 29,4 32,1
Vækst- og Beskæftigelsesudvalget 0,7 0,9 1,1 1,2
Trygheds- og Integrationsudvalget 0,1 0,1 0,1 0,1
I alt 70,0 90,0 110,0 120,0
30. Side 30
Oversigt over den økonomiske politik
16. marts 2015Byrådet
Emneområde Målsætning
1 Overskud på den ordinære drift • Driftsoverskud på mindst 50 mio. kr. i budgetår samt overslagsår
• Der gives ikke ufinansierede tillægsbevillinger
2 Niveau for anlægsrammen • Skattefinansierede anlægsbudget udgør ca. 50 mio. kr. årligt,
svarende til et anlægsbudget på 200 mio. kr. over 4 år
3 Skatteudskrivning • Beskatningsniveauet i Greve Kommune skal reduceres
• De skattefinansierede takster skal afspejle serviceniveauet
4 Økonomiaftalen mellem KL og
regeringen
• Greve Kommunes budget skal bidrage til, at aftalen mellem KL og
regeringen om kommunernes økonomi overholdes for
kommunerne under ét
5 Kassebeholdningen og den
gennemsnitlige likviditet
• Ændringen i de likvide aktiver (kassevirkningen) må ikke være
negativ (set over den 4 årige budgetperiode)
• Ultimolikviditeten skal hvert år være på minimum 3 procent af
kommunens samlede bruttodrifts- og anlægsudgifter. Det svarer til
ca. 90 mio. kr.
• Den gennemsnitlige likviditet (årsgennemsnit) skal være på
minimum 150 mio. kr.
• I tilfælde af ekstraordinær likviditet prioriteres en reduktion af
kommunens gæld eller placering af midler i kommunens
kapitalforvaltningsdepot
6 Gældens størrelse • Greve Kommunes gæld skal i budgetperioden reduceres
• Der lånes ikke til finansiering af den løbende drift
31. Side 31
Balance mellem drift og anlæg
16. marts 2015Byrådet
• Den økonomiske politik: driftsoverskuddet skal dække anlægsrammen
– Kommunen har historisk budgetteret med et højere anlægsniveau end overskuddet kan
dække
– forskellen har været dækket af låntagning og/eller finansforskydninger
• Målsætning:
driftsoverskud på 50 mio. kr.
Anlægsbudget på 200 mio. kr. over 4 år (i gennemsnit 50 mio. pr. år)
• Fremadrettet:
– bør driftsoverskuddet øges med henblik på bedre at matche
anlægsniveauet?
– bør anlægsniveauet tilpasses driftsoverskuddet?
Sammenhæng mellem
budgetteret drifts- og
anlægsudgifter
Budget 2011 2011
Ordinær drift 49,5
Anlægsudgifter -167,8
Budget 2012 2012
Ordinær drift 79,1
Anlægsudgifter -85,5
Budget 2013 2013
Ordinær drift 46,6
Anlægsudgifter -76,9
Budget 2014 2014
Ordinær drift 49,4
Anlægsudgifter -55,3
Budget 2015 2015
Ordinær drift 51,0
Anlægsudgifter -80,0
Budget 2016 2016
Ordinær drift 50,0
Anlægsudgifter -172,1
32. Side 32
Skat
16. marts 2015Byrådet
• Den gennemsnitlige kommunale skatteprocent på landsplan er 25,3 procent ( GK 11. laveste)
• Den gennemsnitlige grundskyldspromille er på 26,5 promille på landsplan. (GK 2. laveste)
• Målt på det samlede provenu fra indkomstskat og grundskyld (inkl produktionsjord), sat i forhold
til kommunens beskatningsgrundlag har kommunen landets 3. laveste beskatningsniveau
• Det skal bemærkes, at der er budgetteret med en nedsættelse dækningsafgiften af
forretningsejendomme til 4,0 ‰ i 2017.
• Nuværende mål: at
– reducere beskatningsniveauet i byrådsperioden
• overholdt allerede pga. sænkning af dækningsafgift og grundskyld (i 2014+2015).
– fastsætte skatteprocent, grundskyldspromille og dækningsafgift under hensyntagen til
skattestop og aftaler mellem KL og Regeringen
• Fremadrettet:
– Skal skatteniveauet sænkes, fastholdes eller øges?
– Skal dækningsafgiften fortsat sænkes i 2017?
Skatteprocenterne for Greve Kommune i 2016 er fastsat som følger:
Den kommunale skatteprocent 23,90 %
Grundskyldpromille 16,94 ‰
Dækningsafgift af forretningsejendomme 4,5 ‰
33. Side 33
Likviditet
16. marts 2015Byrådet
• Lovkrav: Ifølge kassekreditreglen må den gennemsnitlige likviditet ikke
være negativ.
• Nuværende mål: at
– Ændring af de likvide aktiver (kassevirkningen) må samlet set ikke være negativ over den
4 årige budgetperiode. Dette mhp. at have en økonomisk robusthed
– Ultimolikviditet på minimum 3 procent af kommunens samlede bruttodrifts- og
anlægsudgifter, svarende til ca. 90 mio. kr.
– Den gennemsnitlige likviditet (kassekreditreglen) skal være på minimum 150 mio. kr.
• GK ultimo 2015: 240 mio. kr. - regel overholdt, men likviditeten har
været faldende i de senere år.
34. Side 34
Likviditet
16. marts 2015Byrådet
• Fremadrettet:
– Ultimolikviditet er ringe måleparameter – skal der fortsat være mål om ultimolikviditet?
– Bør gennemsnitslikviditetsmålet være højere? (fx 200 mio. kr.)
• Likv./indbygger:
– GK 4.996 kr.
– Landet 5.779 kr.
– Hovedstaden 7.138 kr.
– Bør der fortsat, i tilfælde af ekstraordinær likviditet prioriteres en reduktion af kommunens
gæld eller skal det overvejes at placere midler i kommunens kapitalforvaltningsdepot?
0
50
100
150
200
250
300
350
Mio.kr.
Oversigt over kommunens likviditet opgjort
ultimo måneden efter kassekreditreglen
35. Side 35
Gæld
16. marts 2015Byrådet
• Kommunens langfristede gæld er de sidste 20 år mere end fordoblet
– dvs. låneoptagelsen har været større end afdragene
– Dette har rentemæssigt betydet mindre idet renterne over tid er faldet.
– Gæld/pr. indbygger (16.200 kr.) er højere end landsgennemsnittet (ca. 15.200 kr.)
• med det nuværende budget vil gælden forventeligt matche landgennemsnittet i 2017
• Nuværende mål:
– reducere gælden
– Der lånes ikke til finansiering af den løbende drift
• Fremadrettet:
– Skal gælden forsat reduceres?
• hvad skal niveauet for gæld/pr. indbygger være vs. landsgennemsnittet og
hovedstadsområdet?
0
100
200
300
400
500
600
700
800
1996
1998
2000
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Greve Kommunes langfristede gæld
- opgjort ultimo året (mio kr.)
36. Side 36
Målsætninger på nye områder?
16. marts 2015Byrådet
• Effektiviseringer – f.eks ”låne” af kassebeholdningen, såfremt
likviditeten tillader det, til at investere i effektiviseringstiltag, som
tilbagebetales over en kortere (3-5 årig) årrække.
• Andet?
Notas del editor
Administrative budgetkataloger er udtryk for at vi forventer nye udgiftspres, der ikke er lagt ind i budgettet. Tekniske rettelser af forskellig karakter. De seneste år har der været et nyt pres af denne type på ca. 20 mio. kr. i gennemsnit. Vi har indstillet et lidt mere pessimistisk skøn i år på 25 mio. kr. årligt.
Pulje til overførsel mellem årene. Puljen i 2016 er på 20 mio. kr. I de tidligere budgetter er puljen hver gang lagt ind 1 årigt. Det vi sige at man hvert år bliver nødt til at budgettere puljen igen som et nyt pres. Vi indstiller i år at puljen budgetteres med 25 mio. kr. hvert år, så den er lagt i budgettet en gang for alle.
Der er lagt demografi ind årene men når vi begynder en ny budgetlægning så er år 4 lig med år 3 og derfor mangler der at blive tillagt en demografieffekt i det yderste år. I Greve plejer vi at anslå beløbet til 10 mio. kr. når vi beregner prioriteringsrummet (sparekravet). De konkrete demografieffekter beregnes frem mod sommerferien.
Produktivitetsforbedringerne er at betragte som rammebesparelser. I sidste års budgetproces blev der vedtaget er krav på 5 mio. kr. i 2016, 8,3 mio. kr. i 2017, 13,2 mio. kr. i 2018 og 18,8 mio. kr. i 2019. Vi har udmøntet 5 mio. kr. årligt gennem en grønthøster. 2016 er således løst og der udestår løsning på 3,6 mio. kr. i 2017, 8,2 mio. kr. i 2018 og 13,8 mio. kr. i 2019 og frem. Dette restbeløb er således en budgetforbedring der ikke er udmøntet – vi foreslår at tage den med i den nye budgetlægning og løse den gennem udarbejdelse af det nye prioriteringsrum.
Og omprioriteringsbidrag, her mener du at vi ikke har taget højde for, at vi nok ikke får pengene tilbage, ikk? Det løser vi jo så, hvis vi lægger os fast på de 70 mio tideligere på dagen i ØPU. Det er korrekt. I budgetlægningen antog vi at kommunerne også i 2017 og frem ville få en tilbagebetalingsprocent svarende til den vi fik i 2016 – vurderingen nu er at det nok er tvivlsomt om kommunerne får tilbageført beløbet og derfor forslås det at øge prioriteringsrummet til 70 mio. kr. i 2017 for at løse det.
Note: Leveret serviceværdi: figuren viser forholdet mellem service og skat. Dvs. et indeks over 100 betyder, at en kommune får mere service pr. kr. end landsgennemsnittet, der er = 100.
Det faktiske udgiftsniveau er beregnet ud fra serviceniveauet.
Data er trukket den 31/12 i indeværende år, dvs. 2015-data er fra den 31/12-2015.
Definition: Dranst 1 og 2 på funktion 05.32.32 (grp. 001, 004, 009, 011, 012, 013, 014, 020, 092, 093, 200 og ikke autoriserede grupperinger), 05.32.33 (grp. 001, 002, 092, 093, 200 og ikke autoriserede grupperinger), 05.32.34, 05.32.35 (grp. 005, 006, 007, 009, 010, 011, 093 og ikke autoriserede grupperinger) og 05.32.37
Note: For årene 2001 og frem er kommunens serviceramme defineret som nettodriftsudgifter inkl. statsrefusion på hovedkonto 0 og 2-6 fratrukket følgende funktioner: Fra 2014: Funktionerne 3.30.45, 3.38.77, 4.62.81, 5.22.07, 5.32.30, 5.46.60-61, 5.46.65, 5.48.67-69, 5.48.70, 5.57.71-79, 5.58.80 (ekskl. dr. 1 grp. 4 og 5), 5.58.81-82, 5.68.90-91, 5.68.97-98, 6.52.72 (grp. 1 og 2) - samt 0.25.15 og 0.25.18 (begge dr. 1, grp. 005).
Note: En kommunes udgiftsbehov findes som summen af to tal: Det socioøkonomiske udgiftsbehov og det aldersbestemte udgiftsbehov. Kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov er bestemt på basis af en række socioøkonomiske kriterier, f.eks. antallet af børn i familier med lav uddannelse og antallet af 25-49-årige uden erhvervsuddannelse. Det socioøkonomiske udgiftsbehov hænger meget sammen med nøgletallet socioøkonomisk indeks, der viser, hvordan kommunen er placeret i forhold til andre kommuner, når det gælder disse socioøkonomiske kriterier. Det aldersbestemte udgiftsbehov afhænger af kommunens aldersmæssige befolkningssammensætning. Jo flere børn og ældre i kommunen, desto større aldersbestemt udgiftsbehov, da disse aldersgrupper typisk er mere udgiftstunge for kommunen.
Note: Serviceniveauet angiver forholdet mellem kommunens faktiske udgifter og de udgifter, der kan forklares ud fra kommunens udgiftsbehov, som følger af kommunens aldersmæssige og socioøkonomiske sammensætning. Ved denne beregning fås et udtryk for serviceniveauet i kommunen, hvor faktiske udgifter, der overstiger udgiftsbehovet, er udtryk for et serviceniveau over landsgennemsnittet. Udgiftsbehovet indeholder udgifter til såvel drift som anlæg. I nøgletallet serviceniveau er der anvendt et tillempet udgiftsbehov, der kun indeholder driftsudgifter.
Dagtilbud - definition: Dranst 1 og 2 på funktion 05.25.10-05.25.14 og funktion 05.25.18-05.25.19
Skole - definition: Dranst 1 og 2 på funktion 03.22.01 – 3.22.04 og 3.22.06 – 03.22.09
Ældre - definition: Dranst 1 og 2 på funktion 05.32.32 (grp. 001, 004, 009, 011, 012, 013, 014, 020, 092, 093, 200 og ikke autoriserede grupperinger), 05.32.33 (grp. 001, 002, 092, 093, 200 og ikke autoriserede grupperinger), 05.32.34, 05.32.35 (grp. 005, 006, 007, 009, 010, 011, 093 og ikke autoriserede grupperinger) og 05.32.37