Klimatilpasning –
fra plan til projekt
Ezra Rémy
23. Januar 2014 Udarbejdet af: EZR 1

Klimatilpasning - fra plan til projekt
• Klimatilpasning generelt
• Klimatilpasning 360° og bæredygtig
regnvandshåndtering
• Fra plan til projekt: Skybrudssikring af Amager
og Christianshavn

Klimatilpasning – centrale punkter
• Ambitionsniveau og strategi
– Gældende servicemål
– Nye servicemål (skybrud)
• Prioritering af områder og indsatser (ift. risikokortlægning)
– Ekstremregn
– Havstigninger
– Temperatur
• Bredere gevinster
– Synergi med andre planer
– Merværdi af investeringer i KT
– Løft til byområder
21-05-2014 Udarbejdet af: EZR 3

Serviceniveau for vand på terræn
21-05-2014 Udarbejdet af: SHR 4
(EVA, Aug. 2013)

Klima scenarier, IPCC
21-05-2014 Udarbejdet af: SHR 5
(IPCC, 2013)

Klimatilpasningsløsninger, regn
• Gældende servicemål (5 og 10 års regn):
– Opdimensionering af kloaksystem v. traditionelle
underjordiske løsninger (separation, større rør,
bassiner)
– Tilbageholdelse af regnvand v. terrænbaserede
løsninger (LAR, SuDS)
• Skybrudssikring (f.eks.100 års regn):
– Håndtering af skybrudsvand ved traditionelle
underjordiske løsninger (skybrudstunneler, overløb)
– Håndtering af skybrudsvand ved terrænbaserede
løsninger (Kontrolleret oversvømmelse, skybrudsveje,
kanaler)
21-05-2014 Udarbejdet af: 6

Klimatilpasning
360°
LAR/
kildekontrol
løsninger
Skybruds-
sikringsløsninger
Trad.
afløbsløsninger
Komponenter
Sekundavand
Rensning
Beredskab
Måling og
Monitering
Styring
Modellering
terræn/afløb
Modellering
grundvandNedsivnings-
potentiale
Vand-
kvalitet
Rensekrav
Myndigheds
-behandling
Planer og
demografi
Jura/
Politik
Finansiering/
økonomi
Branding/
Marketing
Borgerind-
dragelse
Arkitektur
og
bydesign
Biologi og
botanik
Drift
21-05-2014 Udarbejdet af: 7
Løsninger
PlanlægningMyndigheder
Interessenter
InternEkstern
Udførelse
Hydraulik
Proces
Projektering

Udfordringer for traditionel regnvandshåndtering i forhold til
klimatilpasning og skybrudssikring
– Usikkerhed på
dimensioneringsforudsætning
er ift. klimaforandringerne
– Dyrt at opdimensionere
– Manglende fleksibilitet
– Hydraulisk belastning af
recipienter og renseanlæg
– Vandet afledes (for) hurtigt
– Overløb af opblandet
spildevand I fællessystem
– Investeringerne bidrager ikke
til andre formål

Ny regnvandshåndtering
• Regnvand er en ressource
• Regnvand afkobles fra kloaken
• Regnvand håndteres hvor det lander (kildekontrol)
• Regnvandet håndteres så vidt muligt på overfladen
• Holistisk tilgang anvendes og koblede afkoblinger benyttes
• Naturlige afstrømningsforhold efterlignes
• Grønne løsninger, der renser, anvendes så vidt muligt
• Multifunktionalitet indbygges
• Anlæg skal være fleksible og robuste
• Anlæg skal give merværdi

Paradigmeskiftet
Gamle paradigme Nye paradigme
Regnvand behandles som spildevand Regnvand er en ressource
Investeringer kun værdi ift. afløbssystemet Investeringer giver merværdi og anlæg har multifunktion
Regnvand håndteres som udg.pkt. under jorden Regnvand håndteres som udg.pkt. på terræn
Vandet renses end-of-pipe Vandet renses ved kilden
Forudsigelighed i forudsætninger (fortid = fremtid) Uforudsigelighed i forudsætninger (fortid ≠ fremtid)
Historiske regnserier som dim.grundlag Klimaprognoser som dim.grundlag
Fast servicemål for dimensionering (fx 5/10 år) Komplekse servicemål (fx plan A-0 år, B-5 år, C-100 år)
Skybrud dimensioneres der ikke for - beredskab Skybrudssikring tænkes ind i anlæggene
Låst dimensionering Fleksibilitet i løsningerne
Endimensionel model To/tredimensionel model
Store enkeltinvesteringer Mange mindre investeringer
Effekt først efter udbygningen Kontinuert effekt
Indsatser ejet og drevet af forsyningen Indsatser ejes og drives af mange forskellige parter
Entydigt ejer/brugerforhold Komplekst ejer/brugerforhold
Vandet transporteres hurtigst muligt væk fra kilden Vandet tilbageholdes så vidt muligt ved kilden
Borgere informeres Borgere inddrages
Der arbejdes i siloer Der arbejdes på tværs
Der tænkes i optimering af afløbssystemet Der tænkes holistisk
Anlæg er teknisk avancerede Naturlige afstrømningsforhold efterlignes
21-05-2014 Udarbejdet af: 10

KONKRETISERING
AF SKYBRUDSPLANEN for
Amager og Christianshavn

Projektområdet
• Den københavnske del
af Amager samt
Christianshavn.
• Amager Øst, Amager
Vest og Christianshavn
• 123.000 indbyggere.
• Stort og forskelligartet
område
• Mange grønne og blå
områder
• Opdelt i mere
ensartede deloplande

Højdekort
• Overalt fladt
• ”Højderyg” langs
Amagerbrogade
• Lokale lavtliggende
områder

21-05-2014 Udarbejdet af: 14
2. Juli 2011
Amager Boulevard Tingvej
Brigadevej Kløvervænget

Kanaler i Ørestaden

Udfordringen

Forudsætninger og Principper
Væsentlige forudsætninger
 Højst 10 cm vand på veje v. 100 års regn
år 2100
 Tilledning til kloakken reduceres med 30
% ved lokal afkobling af regnvand
 Ejendomme med kældre får
højvandslukkere
 KK video
Principper og mål
 Terrænløsninger prioriteres over rør
 Separering og frakobling af regnvand
prioriteres
 Skybrudsvand håndteres i videst muligt
omfang lokalt, steder det ikke gør skade
eller afledes direkte til recipient
(Hav/Havn)
 Skybrudsanlæg optimeres til at håndtere
hverdagsregn
 Skybrudsforanstaltninger medvirker til en
grøn og attraktiv by
21-05-2014 Udarbejdet af: EZR 17

Løsningsprincipper
Blåt princip:
• Vandet synliggøres
• Vandet afledes
• Typiske løsninger:
Kanaler
Skybrudsveje
Grønt princip:
• Byen begrønnes
• Vandet forsinkes og
opmagasineres
• Typiske løsninger:
Vandparker
Vandpladser
Amagerbanen med kanal
Italiensvej som grønt parkstrøg
Lergravsparken som vandpark
Sundbyvester Plads som vandplads

To principper for Amager & Chr.havn
Blå løsning - afledning Grøn løsning - forsinkelse
21-05-2014 Udarbejdet af: STI 19

To principper for Amager & Chr.havn
Blå løsning - afledning
Fordele
• Effektiv bortledning
• Skabe sammenhæng/forbindelser
• Synligt vand
• Synergi med LAR (afkobling af
hverdagsregn)
• Billigere i drift
Ulemper
• Teknisk
• Dyrere i anlæg
Grøn løsning - forsinkelse
Fordele
• Afkøling og biodiversitet
• Skabe attraktive pladser og parker -
merværdi
• Billigere i anlæg
Ulemper
• Opblandet spildevand tilbageholdes
muligvis
• Afkobling fra kloakken fremmes
mindre end ved blå.
• Dyrere i drift
21-05-2014 Udarbejdet af: STI 20

Det blå princip
Typiske løsninger:
• Kanaler
• Render
• Skybrudsboulevarder
• Skybrudsveje
Aktuelt:
• Amagerbrogade
• Amagerbanen cykelsti

Det grønne princip
Typiske løsninger:
• Vandpladser
• Skybrudsparker
• Blå/grønne vandveje

Terrænændringer
21-05-2014 Udarbejdet af: SHR 23

Løsninger, klasser
21-05-2014 Udarbejdet af: 24

Løsninger, typer
21-05-2014 Udarbejdet af: 25

Kategorisering
Vandveje og -
korridorer
Blå/grønne
vandkorridorer
Våd kanal
Grønt parkstrøg
Blå/grønne
vandveje
Tør kanal
Regnbede
Wadi
Befæstede
skybrudsveje
10-20 cm
20-30 cm
>30 cm
Vandcykelstier
Vandparker og -
pladser
Blå/grønne
skybrudsparker
Befæstede
vandpladser
21-05-2014 Udarbejdet af: STI 26

Løsnings-værktøjskasse
• Visionen: en fleksibel og langtidsholdbar værktøjskasse.
• Alle relevante veje (primære og sekundære), parker og pladser er blevet analyseret, f.eks.
fortove, cykelstier, vejbredde, parkeringsforhold, tilstødende arealer, mv.
 Kategorisering efter mulighederne
• Alle relevante veje, parker og pladser er beskrevet i et løsningsappendiks, herunder
• stedsbeskrivelse
• Relevante planer
• Beregnet vandføring og tværsnit (SHR)
• Mulige løsninger
• Forslag til dimensionering
• Billeder
21-05-2014 Udarbejdet af: STI 27

Løsningsappendiks
Eksempel
21-05-2014 Udarbejdet af: STI 28

Det blå princip
Typiske løsninger:
• Kanaler
• Render
• Skybrudsboulevarder
• Skybrudsveje
Aktuelt:
• Amagerbrogade
• Amagerbanen cykelsti

Blå plan-Amagerbanen

Blå plan-Amagerbanen

21-05-2014 Udarbejdet af: 32Blå plan-Amagerbanen

• Italiensvej
• Plan/rendering
• Tekst (fra løsningsafsnit)
Blå plan-Italiensvej

Blå plan-Italiensvej

21-05-2014 Udarbejdet af: 35
Blå plan-Italiensvej

Det grønne princip
Typiske løsninger:
• Vandpladser
• Skybrudsparker
• Blå/grønne vandveje

Grøn plan- Lergravsparken

Grøn plan-Eksempel Lergravsparken
Grøn plan- Lergravsparken

Økonomioverslag
Blå plan:
• Anlæg: Ca. 1.250 mio.
• Drift: Ca. 9,5 mio./år
Grøn plan:
• Anlæg: Ca. 750 mio.
• Drift: Ca. 13,5 mio/år

Anbefalinger, implementering
• De to planforslag skal ikke opfattes som
to separate systemer!
• Start med at implementere primære
strukturer i forbindelse med problem- og
risikoområder.
• Start med lavt hængende frugter, dvs.
stor hydraulisk effekt i synergi med byens
øvrige projekter og planer.
• Kanalløsninger i den nordlige del af
projektområdet (Christianshavn, Islands
Brygge og Nordamager), samt langs
havn og kyst.
• Grønne løsninger i den sydlige og indre
del af projektomradet.
21-05-2014 Udarbejdet af: 40