1. Case: Grobund Brenderup
Småhus naboskab - et koncept for klimaneutral bydel
Formålet er at give mulighed for, at mennesker kan bygge og bo uden at belaste klima og natur,
helt bogstaveligt og fra dag et. Herunder at muligheden bliver tilgængelig for en bred del af
befolkningen via fondseje af jorden.
Idegrundlaget er omsat til følgende principper.
Design for fremtiden
Bydelen designes og disponeres med afsæt i
med de planetære grænser som pejlemærke, og indretning herefter fremfor estimering af
eksisterende forbrugsmønstre. Det betyder f.eks at P-pladser mv. normeres til samkørsel og
delebiler, fremfor estimering af tidligere adfærd.
Fondseje - Skring af prisniveau
Indflytning i bydelen, skal være tilgængeligt for en bred del af befolkningen, Derfor bliver jorden
fondsejet, så priserne på lodder, kan holdes i samme relative niveau også i fremtiden.
.
Urban fortætning - plads til levesteder
Byudvikling tager plads fra naturen. Derfor udstykkes der som en fortættet kompakt bydel i landlige
omgivelser. Sådan at mest muligt af arealet holdes frit, til at sikre artsrigdom, mikroliv, levesteder
året rundt.
Der udstykkes 30-40 små lodder, hvor der kan bygges fritliggende mindre helårsboliger, som
placeres rækkevist og tæt.
Een matrikel, og een ejer -
fl
eksibel disponering
Området udmatrikuleres ikke, men bevares som een matrikel. Det betyder, at der kan inddeles i
fl
eksible lodder, samt at disponeringen på arealet mht. veje, stier, friarealer mv. kan ændres uden,
hvis andre behov viser sig.
Mindst mulig indgriben - regenerativ arealforvaltning
Normalt medfører udstykning, at det givne område graves op og skrælles af. Det hæmmer jordens
mikroliv, og fjerner arter og levesteder på over
fl
aden, som gendannelsen kan være adskillige år
om at opveje. Bydelen er derfor graveri. Det betyder at husene funderes over jord på skrue-eller
punktfundamenter, samt at arealer til anlæg mv. skal kunne gendannes.
Lokal regnvandshåndtering - vandets væsen
Forsinkelse af regnvand bliver mere påkrævet i fremtiden pga. øget og mere intens nedbør, så der
ikke opstår uhåndterbare oversvømmelser nedstrøms. Regnvandet håndteres derfor i åbne
systemer, som kan udvides og tilpasses fremtidens nedbørsmængder.
Off-grid - vejen til at reducere forbrug
Hver husstand kan kun forbruge og aflede, hvad der kan produceres og bortskaffes i området. Evt.
i mindre fællesskaber.
Der bliver derfor ikke byggemodnet med tilslutning til offentlig distribueret forsyning.
Småt, flytbart og adskilleligt - En bolig der passer til livet
Vi forbruger mange flere m2 i boligsektoren end vi har nødig. Derfor skal vi indrette os med de
antal m2 vi har brug for gennem livet.
Det reguleres ved at udbyde lodder på 250m2 og 400m2, med en absolut bebyggelsesprocent på
25, som skal rumme bolig, væksthus samt eventuelle funderede anlæg, sat stille krav om at
bygninger skal være adskillelige, nedtagelige og flytbare.
CO2 neutrale materialer - Klimaet venter ikke
Det tilstræbes at boligens totale CO2 budget er mindre end 270kg Co2 pr. år. (v. 50 års levetid),
samt derudover at de anvendte materialers energiforbrug i produktion er minimalt. (Vedvarende
energianlæg har også et klimaaftryk)
2. Der kalder på materialetyper som ugiftfri genbrugsmaterialer; bio-materialer, som halm, træ og
ålegræs, eller geologiske materialer uden knaphed. F.eks ler.
Venteliste - sikring af lige ret til at være med
Ventelisten er naboskabets brobygger, som formidler til-og fraflytning. Den administrerer
adgang til køb af brugerbevis til lodder og sikrer at alle udefrakommende har lige ret.
Erhvervelsen af et lod indebærer ikke pligt til at medkøbe bygninger på loddet. Idet salg af huse og
afgivelse af lod er adskilt. På den måde sikres en let adgang til lodderne.
Rammestyring - via naboskabspolitikker
Naboskaber er et løst koblet fællesskab, med demokratisk rammestyring, som sikrer rettigheder og
pligter via vedtagne politiker f.eks for hvordan alle kan få adgang til solindfald, via fælles besluttet
regulering af afstands- og højdekrav. (Skyggepolitik)
Retvisende og åbne klimaregnskaber
CO2 regnskaber giver mening, når de tjener til at gøre os klogere på hvordan vi opnår reel
klimaneutralitet. Der er mere end en vinkel på, hvordan kontoen skal opgøres. Derfor skal
opgørelser for bydelens bygninger og arealer være nøgterne, konservative, åbne og offentligt
tilgængelige. Sådan at formidlingen er så retvisende som muligt.
Eksperimenterende - Indenfor lovens rammer
Teknologier, metoder og viden der kan gøre os “CO2 -fri” er under hastig udvikling, og det som er
best case i dag, er det nødvendigvis ikke i morgen. Derfor er det nødvendigt med en elastisk
myndighedsregulering, som giver plads til afprøvning under kontrollerede former. Dvs.
eksisterende lovgivning med de dispensationsmuligheder der kan ydes kommunalt eller centralt.
