2. Knud Schulz
Chef for Hovedbiblioteket i Aarhus
Bibliotekar + Master i Public Management
Formand for Litteratursiden.dk
Mentor INELI (International Network of Emerging Library Innovators) Bill
& Melinda Gates Foundation
Medlem af bygherregruppen for Urban MediaSpace Aarhus/Dokk1
Dagligt arbejdsfokus – transformation af Hovedbiblioteket til Dokk1
ksc@aarhus.dk
www.slideshare.net
apx.28.500 m2
incl. 17.500 m2
library space
Knud Schulz nov 2013
2
3. Overskrifter
Biblioteket i byudvikling
Pladsskaber i byen
Biblioteket som sted og rum
Det moderne bibliotek
Biblioteket som relations- skaber og
understøtter
Partnerskaber
Dialogprocesser
Mentale byggeprocesser
Knud Schulz nov 2013
3
4. “Biblioteket i byudviklingen
– oplevelse, kreativitet og innovation”
Casper H. Rasmussen, Henrik Jochumsen og Dorte Skot Hansen 2011
Knud Schulz nov 2013
4
5. ”Biblioteker skaber udvikling i byerne”
Biblioteker som innovation af byen
Drivkraft i byudvikling
Bidrager til at der kan etableres nye
fortællinger om byen
Bliver set som udtryk for udvikling og
innovation af samfundet
Bliver argumenter for større byengagementer
Knud Schulz nov 2013
5
6. Oslo
Operaen, nyt Munch museum og det
kommende bibliotek skaber en hel ny
vandfront og giver byen en ny identitet
Knud Schulz nov 2013
6
7. Helsinki
Midtbyens trafikmønstre og kulturelle liv skabes
gennem planlægning af Kunstmuseum, koncerthus
og det kommende bibliotek
Knud Schulz nov 2013
7
8. Umeå
Biblioteket omskaber midtbyen
Biblioteket er en del af en strategi der fik
Umeå til vinde titlen som ’Europæisk
Kulturhovedstad 2014’
Knud Schulz nov 2013
8
9. Birmingham
Biblioteket ligger på ’hovedstrøget’
passeres millioner af mennesker
hvert år
Biblioteket kommunikerer før det er
bygget ’gennem’ interaktivt
plankeværk
Knud Schulz nov 2013
9
11. Projektet indeholder:
Multimediehus på ca. 16.500 m2
Udlejningsarealer på ca. 10.000 m2
P-anlæg med plads til 1.000 biler
Ankomstcenter
Å afdækning
Etablering af havnebyrum
Trafikregulering
Letbanetracé
Knud Schulz nov 2013
11
22. Dokk1 som omdrejningspunkt for
en flytning af byen – hvor
byen ved vandet bliver den nye
scenografi
Rationale
Byens historie er måske
opbrugt og der må en ny
fortælling til
Knud Schulz nov 2013
22
23. “Biblioteket i byudviklingen
– oplevelse, kreativitet og innovation”
Casper H. Rasmussen, Henrik Jochumsen og Dorte Skot Hansen 2011
Knud Schulz nov 2013
23
37. “Biblioteket i byudviklingen
– oplevelse, kreativitet og innovation”
Casper H. Rasmussen, Henrik Jochumsen og Dorte Skot Hansen 2011
Knud Schulz nov 2013
37
38. Visionen for
Multimediehuset
Sted for menneskelig udvikling
og interaktion..
som skal fremme oplevelse,
tilegnelse, læring, innovation,
sansning, fordybelse og
inspiration..
gennem en flexibel og
programmérbar bygning..
med specielt fokus på børn og
familier
Knud Schulz nov 2013
38
39. Et hus for mennesker
Et sted hvor man kan møde ideen
Fortællinger
Læring
Innovation
Nye måder mennesker mødes på – social
innovation
Borgerne med til at skabe aktiviteterne
Knud Schulz nov 2013
39
40. Udvikling af værdier
Aktører
Rådmand, strategigruppe,
idégruppe, personale,
Eksterne eksperter,
konsulenter
Metoder
Iteration og
co-development
Emner
Udvikling af værdier for
Multimediehuset
Knud Schulz nov 2013
40
41. De syv kerneværdier
Borgeren som udgangspunkt
Livslang læring og fællesskab
Mangfoldighed, samarbejde og netværk
Kultur og oplevelser
Brobygger mellem borger, teknologi og
viden
6. Fleksibel og professionel organisation
7. Et bæredygtigt ikon for Århus
1.
2.
3.
4.
5.
Knud Schulz nov 2013
41
44. Skiftet fra transaktioner
til relationer
Fra: transaktionelle (Lån, søgning etc.)
Virtuel
Fysisk
Til: relationelle – nye services baseres på
facilitering af relationer
Knud Schulz nov 2013
44
45. Logistic - the returning
system - transactions
Knud Schulz nov 2013
45
60. Dialogpartnere i alle retninger
Strategisk gruppe med repræsentanter for erhvervsudvalget
Inspirationsgruppe – omdannet 4 gange
Sommerskole aktiviteter for børn
Mere end 20 projekter i biblioteket som har haft fokus på
hvordan fremtidens bibliotek skal agere
Venskabsklasser – i midtby skoler
Præsentationer af byggepladsen for alle afgangsklasser i
folkeskolen
Byggepladsskole
Borgerdialoger om designmanualerne for bygningen
Dialoger med Erhvervsforeninger, borgerforeninger, Rotary,
ældreorganisationer etc
Next Library konferencer (dialogen med faglige eksperter fra
50 nationaliteter
Masterclass i biblioteksbyggeri (eksperter fra Norge, Sverige,
Finland, Tyskland, England, HollandSchulz nov 2013
mv.)
Knud
60
62. Brugerne er omdrejningspunkt
Brugerne er potentialet til forandring og indgår i
innovationsarbejdet fra kreative faser til test og
realisering.
Knud Schulz nov 2013
62
63. Brugerne skaber indholdet
YOUng – Mindspot
Spot på unge og biblioteker -
universtænkning
Knud Schulz nov 2013
63
64.
65.
66. Projektets to hovedemner
Spilmiljø
Det gode spilmiljø?
Andet end et ”spilhjørne”?
Knud Schulz nov 2013
66
67. Hvilke aktiviteter har
projektet gang i?
Nordisk Spildag
Nordisk Samarbejde
Spil i fokus
Netværksrækker
Formidling af spil og spilkultur
Scenen er din
Dyrkelse af et netværk
Knud Schulz nov 2013
67
68. Nye samspillere – i Dokk1
Borgerservice – front
Borgerservice – backoffice
ITK (fælles IT og kommunikation for Kultur og
Borgerservice)
Forvaltningssekretariat
10.000 m2 udlejning
Hovedbiblioteket
Behov for processer der skaber fællesforståelser
af ’hele huset’
Knud Schulz nov 2013
68
69. Fra HB til Dokk1 – 2012-2014
Indretning /inventar
Partnerskaber
Servicekoncepter ex.
Børn/familier
branding/
identitet
Organisering
Kompetencer
Arbejdsbegreb
Rekruttering
Logistik, sikkerhed
bygningsdrift
Knud Schulz nov 2013
69
70. Fra netværk til partnerskaber
Bibliotekets mål kan ikke nås uden
partnerskaber - biblioteket er i den grad en
relationel virksomhed, det er intet i sig selv.
Besvarelse fra ’Fem hurtige spørgsmål til lederne’ på Styrelsen for
Bibliotek og Mediers årsmøde for ledere i 2010.
Knud Schulz nov 2013
70
71. Ændret produktionsapparat
Netværk - partnerskab
Biblioteker er ikke alene enkeltstående
organisationer – men producerer service i
netværk – i høj grad virtuelle servicer
Biblioteker opnår specialisering og legitimitet
gennem partnerskaber med andre videns- og
læringsorganisationer både private, offentlige
og den tredje sektor (foreninger/frivillige)
Biblioteker kan kun levere nødvendig kvalitet
gennem networking
Knud Schulz nov 2013
71
72. Rationale - partnerskaber
Kompetencer – diversitet,
kvalitet
Ressourcer
Viden, inspiration fra
andre organisationer
Kommunikation og
formidling
Ambassadører – netværk
tager medejerskab af
biblioteket
Knud Schulz nov 2013
72
73.
74. Proces
dialoger om forventninger og muligheder i
Urban Mediaspace
partnerskabsklynger
samarbejdsdreven innovation i partnerskaber
nye services og programmer
ikoner for programudviklingen i Mediaspace
Knud Schulz nov 2013
74
76. Partnerskabsniveauer
strategiske overordnede partnerskaber
Realdania
Lego?
længere varende partnerskaber
folkeoplysningen
lektiecafeer
lokalhistorie – foreninger
ad hoc partnerskaber
events – Kulturnat i Aarhus (studerende fra universitet)
enkelt arrangementer - demokratiske debat
programmer (folkehøjskolen Thestrup)
Knud Schulz nov 2013
76
77. Forstyrrelsesdialoger
8 dialog processer
ca. 30 deltagere
næsten alle uden tidligere berøring med UMS
processerne
udvalgt blandt kollegernes netværk
eks. leder af Kunstakademiet, Dir. for Incuba,
Iværksætter gadeaktiviteter, ungdomsklub folk,
redaktør DR (Danmarks Radio) Børne-TV etc.
fokus ’forstyrrelser’ og ’nye vinkler’ fra deres
virkelighed og specialist syn
Knud Schulz nov 2013
77
78. Fra HB til Dokk1 – 2012-2014
Indretning /inventar
Partnerskaber
Servicekoncepter ex.
Børn/familier
branding/
identitet
Organisering
Kompetencer
Arbejdsbegreb
Rekruttering
Logistik, sikkerhed
bygningsdrift
Knud Schulz nov 2013
78
79. Navneprocessen = relationer
Åben netbaseret forslags proces
= 1250 forslag til navne til bygningen
30 navne blev lagt ud til afstemning
ingen med ordet bibliotek – det er et hus for
mange partnere (p-anlæg, letbane station,
udlejningsarealer, borgerservice og bibliotek)
7 forslag der fik flest stemmer tog en jury
bestående af repræsentanter for partierne i
byrådet samt ’unge byrådets borgmester’ og
ældrerådet stilling til
Knud Schulz nov 2013
79
84. Hvad har vi arbejdet med?
Hvilke services har vi nu?
Hvordan finder vi krydsfelter?
Model til udvikling af nye services
Hvorfor? Bedre services, bedre
sammenhæng, mere effektivt, bedre
oplevelser for brugerne!
Knud Schulz nov 2013
84
85. At designe services
Centralt: Brugerens vej i en service
En service kan fx være: At få lavet nyt
kørekort på Dokk1 – At tage på Dokk1 og
låne en bog
Identificerer alle de steder brugeren møder
systemet
Finder ud af om oplevelsen kan optimeres:
Mulighed for effektivisering, om der er et
krydsfelt mellem fx Borgerservice og
Bibliotek
Knud Schulz nov 2013
85
86. De fem brugerrejser i DOKK1
Løs det på DOKK1 Brugere der henvender sig med specifikt
behov
Lån DOKK1 Brugere der har behov for at låne et lokale eller en
udstillingsplads
Find det på DOKK1 Brugere der henvender sig med et
uspecifikt behov
Deltag i DOKK1 Brugere der enten planlagt eller spontant
deltager i aktiviteter på DOKK1
Besøg DOKK1 Brugere der benytter sig af DOKK1 som et
udflugtsmål
Knud Schulz nov 2013
86
87. Løs det på DOKK1
Sagsbehandling, selvbetjening
Defineret
behov:
fx oprettelse af
lånerkort og
pas
Touchpoints
Før
ankomst til
DOKK1
Ved
ankomst til
DOKK1
Vente
Website
Skilte,
reception,
rum
Skilte, pjecer Bord/privat
Forbereder
sig ved at
indhente
information
Henvender
sig til fx.
receptionen
venter
-elementer som
brugerne møder
Bruger
Reception
Efter
Dokk1
(expand)
Deltager/mod Tak for
tager hjælp
hjælpen
Viser vej,
visitation
Medarb.
IT
Betjening
Sagsbehandli
ng
Hjemmeside PC,
nummersyst
em
Knud Schulz nov 2013
87
88. Fra HB til Dokk1 – 2012-2014
Indretning /inventar
Partnerskaber
Servicekoncepter ex.
Børn/familier
branding/
identitet
Organisering
Kompetencer
Arbejdsbegreb
Rekruttering
Logistik, sikkerhed
bygningsdrift
Knud Schulz nov 2013
88
91. Transformation fra Hovedbibliotek
til Urban Mediaspace
Udfordring:
Hvis borgerne forventer et bibliotek som det de
kender fra det gamle – bare lidt større – bliver
de skuffede.
Borgere og medarbejdere skal sammen
’mentalt’ forberedes og skabe forventninger
der kan indfries.
+ Der bliver mere plads
- Der bliver ikke flere medier, personale etc.
Knud Schulz nov 2013
91
95. Skabe med borgere og
medarbejdere
Fokus på
at biblioteket flytter til ny lokation
omgivelser forandres
nye muligheder
servicetilbud og programmer/aktiviteter forandres
Hvordan skaber man fremtiden sammen med
borgerne uden at have de fysiske rammer?
Knud Schulz nov 2013
95
96. Fysisk udtryk
Etablering af ’byggeplads’ på
Hovedbiblioteket
fysiske rammer der visuelt fanger borgere og
medarbejdere
signalerer udtryk fra det nye hus
giver plads for eksponering
rum til test af service designs
arkitektens bord – byggematerialer, inventar mv.
3D model
Webcam fra havnen
Knud Schulz nov 2013
96
98. Fysiske rammer der visuelt fanger
borgere og medarbejdere
Knud Schulz nov 2013
98
99. Giver plads for eksponering og
programmer
Knud Schulz nov 2013
99
100. Rum til test af service design
Knud Schulz nov 2013
100
101. Lokalsamfundets innovationsrum
Hackerspaces/makerspaces
Hvordan kan forskellige erfaringer og
kompetencer deles og med nysgerrighed give
innovation
Vidensdomæner beriger hinanden
Mennesker der opnår tilfredsstillelse ved at
forfølge egne ideer
Hvordan faciliteterer biblioteket
Knud Schulz nov 2013
101
105. Resume
bibliotekers tilblivelses proces består i stor
udstrækning i opbygning af relationer
til politikere
til designere af bygning mv.
til borgere
til organisationer
når bibliotekers tilblivelse sker gennem relationelle
aktiviteter lægges grunden til at borgerne også
fremad definerer biblioteket som en relations
opbyggende organisering
Borgerne bliver med-skabere af samfunds
innovationen gennem definering af biblioteket
Borgerne skaber selv relationerne og historierne om
biblioteket
Knud Schulz nov 2013
105
106. Hvad er et bibliotek?
biblioteket er et sted, en facilitet og en mulighed
for at borgerne kan forandre sig
søge inspiration, viden, kundskab, historier, fællesskab
med henblik på at indgå i forandringsprocesser af en
selv, mennesker man er i kontakt med eller samfundet
biblioteker er arnesteder for borgernes
innovation – borgernes innovationsrum
biblioteker er udtryk for politisk vilje til at
understøtte borgernes muligheder for
forandringer af sig selv og af samfundet
Knud Schulz nov 2013
106