Karin Sheikhi, Mälardalens högskola Læring mellem uddannelse og arbejdsliv, Odense 5 maj 2015

2. Praksis som udgangspunkt for videre- og efteruddannelse
5. maj 2015, Voksenpædagogisk Forum
Læring mellem uddannelse og
arbejdsliv

3. Teknologisk Instituts ydelser
Byggeri og Anlæg Danfysik DMRI Energi og Klima
Erhvervsudvikling Life Science Materialer Produktion

4. Omsætning 2014
1.085,1 mio.
Danske
kunder
38 %
27 %
Internationale
kunder
11 %
Forsknings- og
udviklingsaktiviteter
24 %
Resultatkontrakt-
aktiviteter

5. Vores fagområde på Teknologisk Institut er læring og forandring.
Vi arbejder med kompetenceanalyser, organisationsudvikling,
teknologiimplementering og godt arbejdsmiljø.
 25 konsulenter – Aarhus og Taastrup. 50/50 DK og internationalt
Analyser og Erhvervsfremme

6. En undersøgelse gennemført inden for
Byggefagene og det Grønne område
 Anonyme spørgeskemaundersøgelser til alle
undervisere indenfor de indgange der er/var
indenfor brancherne.
 Høj svarprocent/ validitet
 Kan anvendes som dokumentation for behovet for
opkvalificering af underviserne på eud (og AMU)
på det fag-faglige område.

7. Udsagn fra uddannelsesledere i fem store
danske virksomheder
 Underviserne på eud, burde gennemføre en
svendeprøve indenfor eget fagområde.
 Lærerne kan på praktik ophold gennemføre et
projekt som giver værdi for virksomheden
 Behov for kobling/indsigt/viden mellem
teoriuddannelse (skole) og praktisk uddannelse
(virksomhed)
 I dag er AMU for de ikke faglærte, underviserne
er ikke tilstrækkeligt fagligt opdaterede. Vi sender
vores faglærte på uddannelse i udlandet.
 Hvordan får vi skabt det løft, hvor underviserne
kommer på niveau med virksomhederne?

8. Underviserne vurderer selv anonymt: Ikke
tilstrækkeligt rustede i forhold til de faglige
udfordringer, der er indenfor deres fagområder
61%
24%
3%
59%
86%
20%
7%
7%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%
Fagligt netværk
Kurser
Praktikophold
På messer
Tidsskrifter
Via leverandører
Har ikke fulgt med i udviklingen
Andre måder. Hvis andre måder, hvordan?
Har du fulgt med i udviklingen i miljøteknologi i løbet af de
sidste tre år gennem nogle af nedenstående muligheder?

9. Underviserne vurderer selv anonymt: Ikke
tilstrækkeligt rustede i forhold til de faglige
udfordringer, der er indenfor deres fagområder
66%
87%
19%
26%
59%
19%
3%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Fagligt netværk
Kurser
Praktikophold
På messer
Tidsskrifter
Via leverandører
Andre måder. Hvis andre
måder, hvordan?
Hvordan foretrækker du at blive opdateret om miljøteknologi på dit
fagområde?

10. Barrierer lærerne oplever ift. kompetenceudvikling
16%
42%
43%
66%
8%
14%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%
Mangel på ledelsesopbakning på skolen
Mangel på orientering om efteruddannelsestilbud
Mangel på ressourcer på skolen
Mangel på tid
Andre barrierer
Oplever ikke barrierer
Hvilke barrierer oplever du for kompetenceudvikling?

11. Føler underviserne sig klædt på til at undervise i
løsninger, der lever op til kravene i...?

12.  Erhvervsskolereformen realiseres blandt andet gennem styrkelse af
lærerens kompetencer
 Teknologisk viden på højde med virksomheden
 Skolen har ansvaret for koordinering mellem virksomhed og skole.
 Kunne arbejde deltagerfokuseret og arbejde med relationer
 Kunne udfordre virksomheden ift. 40-20-40 reglen (Brinkerhoff)
 Før: Forventningsafstemning, kontakt, inddrage og aktivere
deltageren før
 Under: Performance, elementer fra deltagers virkelighed, træning i
at anvende det lærte i forskellige situationer, refleksion, læringslog
 Efter: Post-træning, refleksion, opfølgning, netværk
Læreren i virksomheden

13. 9.2.1. Faglig opkvalificering af lærere ved virksomhedsforløb
Der afsættes midler til, at lærere kan komme i kortere forløb i en
virksomhed. Formålet er, at lærerne ajourfører deres viden om den
nyeste faglige udvikling inden for faget og branchen.
Lærerne skal klædes på til at styrke dels praksisrelateret undervisning
på grundforløbet, dels samarbejdet med praktikoplærere i
praktikvirksomhederne om tilrettelæggelse og gennemførelse af
undervisningen og praktikuddannelsens indhold. Reformen skal sikre,
at denne virksomhedsbaserede faglige kompetenceudvikling af lærerne
anvendes både i den enkelte skoles udvikling af praksisrelateret
undervisning og i skolens samarbejde med virksomhederne.
Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. 24. februar 2014. (side 37 )
Projektets mål og indsatser

14.  UVM har igangsat et inspirationsprogram. Resultaterne fra
programmet skal give inspiration til og erfaringer med brugbare og
effektive modeller for kortere virksomhedsforløb for lærere, så de
får ajourført deres kompetencer. 23 skoler deltager.
 Modeller for tilrettelæggelse af kortere virksomhedsforløb for lærere
skal indeholde tre faser:
 Før lærerne kommer i virksomhedsforløb
 Medens de er i virksomhedsforløb
 Efter de har deltaget i virksomhedsforløb
FoU-indsatsområde
(fra indkaldelse af forslag til FoU-projekter på de erhvervsfaglige
uddannelser 2014)

15. Erfaringsopsamling om praksislæring.
Københavns Kommune
Sundheds- og omsorgsforvaltningen vil undersøge
hvordan praksislæring kvalificerer medarbejderne.
Hvilke forudsætninger skal være på plads?
Hvordan kan erfaringer deles og udbredes mellem
institutioner?
Kan man undgå at genopfinde den dybe tallerken?

16. En case: Tværfaglige borgerkonferencer
 Der er tre deltagere som har en case med ved
dette møde. Den første case omhandler en mand
på 67 år som har svær KOL, og lyskenbrok. Hans
mål er at komme ud og gå på gaden, samt køre
på sin el-scooter. Han har ikke klaret de
forskellige test ret godt og derfor vil denne
deltager gerne have input til hvordan hun kan
arbejde med borgeren. En mand med godt humør
men som klarer testene rigtig dårligt og derfor er
terapeuten meget i tvivl om han vil få gavn af
træning. Hun redegør for sin case, med et
detaljeret og værdigt sprogbrug. De andre lytter
aktivt og respektfuldt.
Hvilken evidens har
vi i forhold til KOL
og træning?
Gå i dialog med
forebyggelsescenteret. For jeg ved
at de på Vesterbrogade også får en
del henvendelser fra borgerne med
svær KOL. Hvem tager kontakt?
Jeg tænker
stavgang.
Jeg blev nysgerrig på hans kognitive
formåen, for selvom du siger at hans
humør er godt så bliver jeg alligevel
nysgerrig på hvorfor han ikke kommer
ud at køre på hans scooter.
Jeg synes vi skal kigge
på almindelig daglig
livsførelse. Hvis vi skal
have ham her ned på
AC (aktivitet center) -
så ser jeg ham gerne på
scooter og ikke en bus
Jeg synes du skal prøve
spørgsmålet: ” Hvad tror du
selv der skal til for at du kan
komme ud at køre på din
scooter igen”. Det spørgsmål
er så godt det virker altid
for mig.

17. Case 2: Demensvejledere i hjemmeplejen
Temadag, kick off
og 5 dages
demensuddannelse
for alle
12 dage demens
uddannelse
3+3+3+3 for
vejledere
Netværksmøde Netværksmøde
Netværksmøde
Følordning på
aktivitetscenter
Medarbejderbytte
på aktivitetscenter
Deltage i projekt
om
velfærdsteknologier
for borgere med
demens

18. Erfaringsopsamling om praksislæring - de
foreløbige konklusioner
 Der hvor det er lykkedes er..
 ”Objektet” for læringsinitiativet nærmest
identisk med kerneopgaven
 Det benævnes ikke (længere) som en
læringsinitiativ eller et projekt – men som
”måden vi arbejder på her”
 Det er borgeren, beboeren, ikke
medarbejderen som er målet for indsatsen
 Leder eller faglig leder stiller rum til rådighed
 Afsikrer prioritering og rammer
 Borgerkonferencer: ”Et rum renset for alt
andet en sparring” ”De havde brug for et rum
som var frit og utvunget”.

19. Der hvor det er lykkedes er..
 Der fokus på det relationelle og det
tværorganisatoriske
 Der er en kritisk efterspørgsel og forventning om
deling af viden og praksiserfaringer mellem kolleger på
alle niveauer
 Der er ansvarlighed og høj kvalitet i møderne, -
opretholdes kun så længe de giver mening
 Fælles baggrund i fælles uddannelsesforløb.
 Demensvejledere: Alle har samme
grundudgangspunkt, hæver kvaliteten i sproget og i
faglighed.
 Demensvejledere: Den faglige leder arbejder med
innovation, og ser mulighedsrummet, måske lige et
par skridt før de andre
Erfaringsopsamling om praksislæring - de
foreløbige konklusioner

20. Ekstern formel
/planlagt læring
Intern formel
/planlagt læring
Intern uformel
læring
Forhandling af den kompetente
adfærd
Hvad er arbejde?
Hvornår er det godt nok?
Hvad er det gode følgeskab,
gode kollegaskab, gode
lederskab?
Hvad forstår vi ved selvledelse?
Den uformelle videndeling
Det fysiske rum
Læringskulturen, hvor man f.eks.
lærer noget om
• åbenhed
• pionerånd
• kvalitet
• effektivitet
• konkurrence
• samarbejde
• udviklingstrang
• etc...
Kurser etc.
træning
uddannelse
efteruddannelse
e-læring, virtuelle klasser
(CAMPUS i staten)
Interne
leverandør
kurser
Netværk etc.
erfa-kredse
konferencer
gå-hjem-møder
Konsulent-
projekter
Forskellige rum for læring på
arbejdspladsen
Interne netværk
Sidemandsoplæring
GRUS
Coaching
Feedback
Mentor-ordninger
Reverse følordninger, lær af
de nyansatte
Jobbytte, besøg, udveksling
Rotation
Nye opgaver
Projekt-/teamorganisering
Specialisering
Refleksion
Træning
Videndelingsseancer
Bedre møder med
mere læring
Co-creation med brugere
Nye samspil via sociale
teknologier
Teknologi
Fysisk rum og placering
Kilde: Bent Gringer, Kompetencesekretariatet, kompetenceudvikling.dk

21. Nogle afsluttende spørgsmål
 Kan underviserne være på et højt fagligt
teknologisk niveau uden at have den nyeste
teknologi?
 Hvordan kobles de to uddannelsesscener bedst?
 Når læring foregår praktisk i praksis (i udførelse
af arbejdet) kan det være svært at tale om.
Hvordan kan det bevidsthed og sprog styrkes? Og
skal det?

22. Tlf.: 7220 2644 Tlf.: 7220 2396
Mail: anh@teknologisk.dk Mail: ecn@teknologisk.dk
Tak for i dag
Annemarie Holsbo og Eva-Carina Nørskov
Analyse og Erhvervsfremme