2. ERGOMENT
AKROBAT® HJEMMETRÆNING - FRANCHISE
AKROBAT® HJEMMETRÆNING KAN FREMOVER DRIVES PÅ FRANCHISEBASIS.
I det følgende kan du læse mere om Akrobat konceptets franchisemodel og mulighederne for at blive
franchisetager hos Ergoment ApS, som ejer rettighederne til Akrobat.
HVORFOR FRANCHISE:
Der er mange grunde til at vælge franchise som forretningsmodel.
Mange vælger at blive franchisetager ud fra et ønske om at blive selvstændig med et gennemprøvet
og solidt koncept i ryggen, frem for at starte med et nyt og uprøvet koncept, som er mere usikkert og
kræver en større markedsføringsindsats.
Som franchisetager i Akrobat-konceptet bliver du en del af et større etableret netværk og kan tilgå spar-
ring med børnepsykolog, socialrådgiver m.fl., samtidig med at du er selvstændig. Fordelen for Ergo-
ment er bl.a., at flere kompetente og engagerede ergoterapeuter kan arbejde med Akrobat-konceptet,
samtidig med at Ergoment kan fokusere på udviklings- og konsulentopgaver.
ROLLEFORDELING:
Akrobat-konceptets franchisesystem er konstrueret ud fra et ønske om at skabe den bedst mulige rolle-
fordeling til gavn for begge parter. Franchisetagerene driver selv deres eget firma og har en stor grad af
selvbestemmelse i dagligdagen og egne tilgrænsende ydelser.
Akrobat-konceptet skal udføres i overensstemmelse med certificeringskravene, således kvalitet og præg
overholdes. Du opkvalificeres til at sætte din faglighed i spil på et sikkert og solidt vidensgrundlag, og kom-
pleksiteten i forløbene skal nok holde dig udfordret på den gode måde.
Ergoment ApS står for udvikling af konceptet, rådgivning og sparring til dig, netværksressourcer,
markedsføring og optimering af sags- og dokumentationsprocesser.
EN MERE TRYG MÅDE AT VÆRE SELVSTÆNDIG PÅ:
Dufårmulighedforatbliveendelafetkonceptsomharbevistsinpopularitetoglevedygtighedsiden2010.Dukan
fokusere på dine kernekompetencer, mens Ergoment ApS sørger for, at du fortsat udvikler dine terapeutiske
kompetencer og dine forretningsevner. Samtidig bliver du en del af det unikke og tætte samarbejde, der er
imellem Pernille Kvist og de andre kommende franchisetagere. Ergoment læggerstorvægt på, at menneske-
syn, kompetenceniveau og formidling, får det rigtige ”Akrobat-præg”, og derfor gøres der meget ud af ud-
dannelse og rådgivning til franchisetager.
Franchiseaftalen er udformet således, at igangværende forløb overdrages til Ergoment ApS ved langvarig
sygdom, eller den dag samarbejdet slutter. Det betyder, at du har mulighed for at afhænde igangværende
forløb på en etisk og forsvarlig måde. Franchiseaftalen er opbygget af to led for at minimere dine start
udgifter og sikre din rentabilitet. Det vil sige, at selve franchisegebyret er sat forholdsvis lavt, mens du så
udover fanchisegebyr betaler en licens for hvert forløb du har i gang.
3. ERGOMENT
AKROBAT® HJEMMETRÆNING - FRANCHISE
HVAD KRÆVES DER?
For at blive franchisetager af Akrobat-konceptet skal du have solid erhvervserfaring, gerne fra det special-
iserede børneområde eller rehabiliteringsområdet. Du skal være indstillet på at yde en arbejdsindsats i en
hverdag med mange udfordrende opgaver. Inden du starter, skal du gennemgå en periode med intensiv
træning.
Endelig kræver det et fornuftigt økonomisk udgangspunkt at blive selvstændig. Investeringen ligger typisk
på 70.000 – 150.000 kr. for uddannelse, etablering af kontorfaciliteter, web og it, markedsføring af egne
ydelser mm.
Sådan bliver du Akrobat-terapeut:
PRÆ KVALIFIKATION
• Aut. ergoterapeut
• Kendskab til OTIPM
• Mestre min. et evalueringsredskab
• Erfaring med SMART goal
• Solid erfaring fra det specialiserede
børneområde eller rehabiliteringsområdet
• Selvstændig eller lyst til at blive det
INDLEDENDE PROCES
• Deltage i infomøde omkring Akrobat-
konceptet
• Gennemfører kurset ”Den refleksive
praksis”
• Indsigt i hvilken faglig og personlig
indsats det kræver - for at gennemføre
langvarige og ofte komplekse
træningsforløb
• Gennemgang af væksthjulet omkring
egen praksis
• NDA underskrives før der gives indsigt
i forretningsgrundlag
• Eventuel franchiseaftale indgås
OPLÆRINGSFASE
• Oplæringen løber over 5 måneder
med en vekselvirkning mellem teori,
metodik samt forløbshåndtering og
øvelser i egen praksis. Derudover
gennemføres et spor omkring
forretningsudvikling, ligeledes med
oplæg, øvelser i praksis og opsamling
• Certificering som Akrobat-terapeut
AKROBAT-TERAPEUT
• Igangsætte Akrobat-
hjemmetræningsforløb
• Vejlede, supervisere og tilpasse
individuelle træningsplaner
• Vedligeholde og optimere på forløb
• Løbende effektevaluering
• Fokus på barnets TRIVSEL:
• Tilgængelighed
• Relationer
• Interesser
• Vilje og vaner
• Selvstændighed
• Engagement
• Livskvalitet
1
3 4
2
4. ERGOMENT
MULIGHEDER:
Akrobat-konceptet er netop frigivet som franchiseydelse, hvilket betyder der er gode muligheder for at
sikre sig selv som franchisetager. Markedsgrundlaget i Danmark vil kunne bære 5-6 franchisetagere i alt,
og der lukkes for tilgangen herefter.
Har dette fanget din interesse, er du velkommen til at kontakte Pernille Kvist på pk@ergoment, eller via min
Linkedin-profil, så vil du få information og tid, sted og dato for informationsmøde og aktiviteter der relatere
sig til den indledende proces.
Læs mere på ergoment.dk