StuDIY på iæk workshop instruktorer

StuDIY - IÆK
Akademisk skriftlighed
Workshop for instruktorer
Dagens slides kan downloades fra:
http://bit.ly/StuDIY7
http://bit.ly/StuDIY1 1. Kriterier for opgaver og
proces
http://bit.ly/StuDIY2 2. Problemformulering
http://bit.ly/StuDIY3 3. Akademisk argumentation
http://bit.ly/StuDIY4 4. Akademisk sprog
v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

- Agenda
• Mål
• Projektets overordnede indhold
• Gennemgang af instruktorholdundervisning:
• 1. Kriterier for opgaver og skriveproces (slides fra instruktordelen)
• BÅDE individuel og peerfeedback
• Lave øvelsen fra undervisningen
• 2. Problemformulering og opbygning skriveproces (slides fra
instruktordelen)
• 3. Argumentation (slides fra instruktordelen)
• 4. Akademisk sprog og stil (slides fra instruktordelen)
• Opsamling

- Workshop for instruktorer
Mål
• At deltagerne får kendskab til konkrete øvelser og peer
feedbackredskaber og får mulighed for at reflektere over, hvordan disse
kan anvendes i deres egne forløb.
• At deltagerne får indblik i, hvordan de selv kan give feedback på
skriveøvelser på en konstruktiv og fremadrettet måde.
• At deltagerne gennemgår de foreslåede slides og Lynoplæggenes
sammenhæng med instruktorholdundervisningen.

- Generisk  Fagspecifik
• 4 x oplæg om god
skriftlig akademisk
praksis
• 4 x øvelser ved
instruktorerne
Generisk
På vej mod
faglig praksis • Kollektiv feedback fra
• 2 x korte opgaver med
udgangspunkt i faget
• 2 x feedback på
opgaver ved
instruktorerne
underviserne
• Egen opgaveskrivning
Faglig
praksis

- Planlægning af forløbet
Tirsdag Torsdag
e
Fredag
e
Kriterier for opgaver og skriveproces (uge 38)
Den akademiske opgavegenre
Skrive- og idéudviklingsteknikker
Konstruktiv feedback på tekster
16/9 18/9 19/9
Problemformulering og opbygning (uge 40)
Problemformuleringstyper
Pentagonmodellen
30/9 2/10 3/10
Argumentation (uge 43)
Toulmins argumentationsmodel
Hele opgaven som ét argument
21/10 23/10 24/10
Akademisk sprog og stil (uge 45)
Klart og præcist sprog
Kohæsion
Tekstrevision
4/10 6/10 7/10

- Diskussion og spørgsmål
... og pause

StuDIY - IÆK
1. Lynoplæg – Kriterier for opgaver og proces
1. Skrive- og idéudviklingsteknikker
2. Den akademiske opgavegenre
3. Konstruktiv feedback på tekster

StuDIY - akademisk argumentation handler bl.a. om:
• Toulmins argumentmodel
• Argumentet som den røde tråd i hele opgaven
• Argumentet i det enkelte afsnit
Underviser: Rikke Gottfredsen
StuDIY - akademisk sprog handler bl.a. om:
• Genrekrav til akademiske opgaver
• At skelne mellem teksttyper
• Krav til teksten
• Metakommunikation
StuDIY - problemformulering handler bl.a. om:
• Hele opgaven i én problemformulering
• Kom tættere på din problemformulering
• Din helt færdige problemformulering
• Opgavens konklusion
StuDIY - analyse handler bl.a. om:
• Anaysens enkeltdele
• Fortolkning i analysen
• Diskussion
• Analysestrategi
• Underviser: Rikke Gottfredsen
StuDIY - mundtlig akademisk fremstilling handler bl.a. om:
• Applformer
• Forskelle på mundtligt og skriftligt sprog
• Fremførelse og manuskripthåndtering
Underviser: Helle Hvass
StuDIY - synopsis handler bl.a. om:
• Pentagon-modellen
• Mundtlig eksamen med synopsis
• Synopsens disposition
Datoer, lokaler, til- og framelding:
Studerende.au.dk/arts/studiy
StuDIY
Study + Do It Yourself

- Den akademiske genre
• Tage afsæt i faglige ’problemer’
• Være fagligt forankret
• Søge ny viden og afspejle selvstændig erkendelse
• Fremstilles i den akademiske genre
(http://studiemetro.au.dk/krav/videnskabelighed-i-opgaver/)
Din opgave skal:

- Feedback-øvelsen på StuDIY-holdet
- Handout
Formål
• Introducere kriteriebaseret feedback
• Introducere nonstopskrivning
• Brainstorm og mulig idegenerering

- Nonstopskrivning
• Skriv hele tiden
• Skriv også om det du støder på som du ikke ved noget om,
men gerne vil undersøge
• Rediger ikke – heller ikke stave- eller tastefjel
• Går du i stå, så gentag fx overskriften igen og igen – bare
skriv!
• På instruktorholdet: Redigér og få feedback på teksten

-
Nonstopultracrossfitemnebootcamp-skrivningsraidhelvedeienfart
1. Skriv tydeligt, så en anden kan læse din tekst
1. Skriv en fagrelevant ’tragt’:
1. Helt bredt 
2. Fagligt emne 
3. Tema indenfor emnet 
4. Detalje indenfor temaet
Medbring øvelsen til instruktorholdet, hvor I fortsætter den

- Mere om skrive- og idéudvikling,
studiemetro.au.dk
(ved blank side efter dit WAYF-login:  lille skjold i øverste højre
hjørne af den blanke side  indlæs usikkert script...

- Hvorfor feedback?
Bedre tekster
Bedre skribenter
• Træner opmærksomhed for opbygning og virkemidler
• Forskning: 90 % får mere ud af at give end at få (altså feedback ;-))
• Giver en professionel distance din tekst
Du får at at vide hvad du er god til
Hvorfor positivt først – og sidst?

- At give feedback
• Aftal kriterier for feedback inden læsning
• Aftal forløb og tidsramme for feedbacken
• Giv positiv feedback først – og også gerne sidst
• Knyt feedbacken til konkrete eksempler i teksten
• Undskyld ikke din feedbak
• Giv feedback som en meddelelse, ikke som et spørgsmål

- At modtage feedback
 Lyt og tag noter, men vent med at tage stilling til om du vil bruge
den eller ej
 Brug kun det, du selv synes giver mening
 Undskyld ikke din tekst
 Undgå at gå i dialog
 Afslut evt. med FEED FORWARD
 Hvad gør du fremadrettet med feedbacken? Vurder ikke hvilke dele af feedbacken
du kan bruge, men hvordan du vil bruge den

- Her fortsætter I på jeres
instruktorhold...

- Peer-feedback på nonstopskrivning
1 Gruppér jer 3 og 3. Shake hands og del mailadresser, hvis du har skrevet på
computer
2 min
2 Genskriv og lyn-redigér din tekst (s. 3), så den kan læses af andre – bare
som en ok-kladde, der skal være færdig indenfor den givne tid
6 min
3 Læs begge dine peers’ nonstopskrivninger mens du noterer feedback i
margin (s. 3) ift kriterierne:
a. Læsbarhed (ift om ordene kan læses – ikke ift om de giver
mening)
b. Hvor tydeligt fremgår ’tragten’ (emnet/temaet/detaljen)?
c. Hvor i teksten ligger en fagrelevant opgavemulighed?
3+3 =
6 min
4 Giv feedback til hinanden 1 min/peer/tekst (6 min) 1x 6 =
6 min
5 Skriv den feedback du har fået ned med egne ord – og skriv hvad du vil bruge
den til i dine kommende tekster
2 min

- Plenum: Hvordan var det?
• At give?
• At modtage?
• Hvad var det sværeste ved feedback?
• Hvad var svært ved det faglige indhold?
• Hvor og hvordan vil/ville du undersøge videre herfra?
• Kan emnet/temaet/detaljen være relevant for din opgave?

- Mere om skrive- og idéudvikling,
akademisk genre og feedback:
studiemetro.au.dk

StuDIY - IÆK
2. Lynoplæg - Problemformulering
1. Hvad er en god problemformulering?
2. Problemformuleringstyper
3. Pentagonmodellen

- Hvad mangler?
En problemformulering kan være en/et
• Handleforskrift
• Forslag til…
• Kvalificering af …
• Dokumentation for …
• Vurdering af …
• Fortolkning af …
• Kategorisering af …
• Forklaring på …
• Beskrivelse af …
• Opdatering af …
• ...

- En god problemformulering (1/2)
• har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål
• er fagligt relevant
• bygger på:
- noget der ikke stemmer: “den gængse opfattelse er ... men i
virkeligheden ...”
- relationen mellem x og y
- undren
• er interessant for skriveren
• angiver det centrale indhold i teksten
• giver mulighed for argumentation
• er til at konkludere på

- En god problemformulering (2/2)
• er instrumentaliserbar, dvs. kan undersøges med metoder og inden
for den tid skriveren har til rådighed
• er i spørge- eller udsagnsform (eller også kan den omformuleres til
en hypotese)
• har et åbent spørgsmål
• spørger ofte med “hvordan" eller “hvorfor”
• er sprogligt præcis
• er ofte klart fremhævet, gerne ved hjælp af typografi
• er kort, helst under 10 linjer! (!!!)

- Eksempel - Konfliktmægling
• ’En undersøgelse og vurdering af hvorvidt et forsikringsselskab og
dets kunder i et mediationsforløb kan opnå en processuel, en
psykologisk og en indholdsmæssig tilfredshed.’
(Fra: Master i konfliktmægling, masteropgave om mediation mellem kunder
og forsikringsselskab (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

- Eksempel – Statskundskab (BSS)
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil
anvende det ny-institutionelle perspektive som analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:
1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

- Eksempel – Religionsvidenskab,
indlejret i indledningen
’I det 20. og 21. århundrede har kristendommen mødt en række
udfordringer. Blandt disse er feminismen, som ikke kun har kritiseret de
elementer i kristendommen, der er blevet anset for androcentriske og
patriarkalske; men som også har forsøgt at formulere en ny kristendom
efter egne idelaer. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at Danmark,
hvis folkekirke har klare liberalteologiske tendenser, har være relativt
uberørt af denne strømning indenfor kristendommen.
Netop det forhold vil være nærværende opgaves emne, idet jeg her
vil undersøge, hvorfor kristen feministisk teologi stort set er fraværende i
det danske religiøse landskab.’
(Fra: Ba-opgave, Religionsvidenskab, Nyegaard, Niels (2013)
(http://studerende.au.dk/uploads/media/moderne_kristendom_-_Niels_Nyegaard.pdf))

- 5 grundlæggende spørgsmål
I Pentagonmodellen er problemformuleringen selve
undersøgelsens spørgsmål, som du besvarer i din opgaves
konklusion.
(problemformulering): Hvad
2. Undersøgelsens faglige
formål: Hvorfor spørger
du?
3. Undersøgelsens
genstand: empiri, stof,
data, fænomen: Hvad
spørger du til?
1. Undersøgelsens
spørgsmål
spørger du om?
(Rienecker og Stray Jørgensen 2012 s. 30 og 105-140)
5. Undersøgelsens
fremgangsmåde:
Hvordan spørger du?
4. Undersøgelsens
redskaber: teori, faglige
metoder, begreber: Hvad
spørger du med?
Mangel
Bidrag
Analyse
Videnskabelighed
Gennemførlighed

- Problemformulering på 9 minutter!
• Læs skemaet på næste slide hurtigt igennem
• Overvej hvilket punkt du har lettest ved at skrive noget. Begynd her.
• Udfyld hver rubrik, og altså ikke nødvendigvis i nummerisk
rækkefølge
• Du får nu 1 minut til at udfylde hver rubrik, kort og i punktform. Skriv
hele tiden, og skriv også gerne hvad du er i tvivl om.
• Saml op i plenum – hvilke var de sværeste punkter, hvor og hvordan
vil du undersøge dem. Er de relevante for din opgave?
• Husk – en problemformulering kan justeres efter endt
opgaveskrivning.

1. Hvad er dit overordnede emne – når du
kun må vælge ét?
2. Hvad regner du med at komme frem til
med din undersøgelse (hvad er
svaret/påstanden)?
3. Hvad kunne spørgsmålet til det svar være?
4. Hvilket faglige problem eller mangel
påpeger du (hvilken observation skal
forklares, analyseres, diskuteres,
argumenteres for, konstrueres)?
5. Hvad undersøger du (empiri, eks. case,
teori, litteratur)?
6. Hvad undersøger du ved hjælp af
(hvilken/hvilke metode/r)?
7. Hvilke termer i din problemformulering er
faglige nok til at kunne fungere som søgeord i
faglige elektroniske resurser?
8. Har du en ide om svar på nogle
underordnede undersøgelsesspørgsmål?
9. Kan du gentage spørgsmålet fra pkt. 3, og
inkludere de overvejelser/termer du har
beskrevet herover (muligvis som ét
hovedspørgsmål og nogle
undersøgelsesspørgsmål)? Tillykke – så har du din foreløbige problemformulering!

- Fortsæt på Scribo:
studiemetro.au.dk

- Læs, se og hør mere om
problemformulering
• Booth, Wayne C.; Colomb, Gregory G.; Williams, Joseph M. (2008): The Craft of
Research. 3. udgave. Chicago: The University of Chicago Press. Fremragende
amerikansk grundbog om akademisk skrivning. I forhold til at problemformulere er fx
gennemgangen i kap. 3 (“From Topics to Questions”) af forskellen på et emne, et fokus
og et egentligt undersøgelsesspørgsmål god at få forstand af.
• Hansen, Thomas Holme; Lund, Marie; Nielsen, Henrik Kaare (2013): Vejledning i
akademisk opgaveskrivning ved De Æstetiske Fag Kasernen, De Æstetiske Fag
Kasernen, Aarhus Universitet. Se fx afsnit 2.2 om udvikling af problemformulering.
• Rienecker, Lotte (2005): Problemformulering på de samfundsvidenskabelige
uddannelser. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Godt og
grundigt hæfte om hvorfor problemformuleringen er så vigtig i opgaveskrivningen,
hvordan den kan se ud, og hvordan du griber processen med at formulere en an. Her
finder du masser af gode råd, tjeklister og eksempler, sidstnævnte især fra
samfundsvidenskabelige uddannelser.
• Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2012): Den gode opgave. 4. udgave.
Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Kap. 4 om problemformulering
indeholder mange af de samme råd og tjeklister som hæftet ovenfor, men illustrerer
disse med eksempler fra flere forskellige uddannelser.

... og lille pause?

StuDIY – IÆK
3. Lynoplæg - Akademisk
argumentation
• Toulmins argumentationsmodel
• Hele opgaven som ét argument

- Akademisk argumentation
Hold fokus på det akademiske argument

- Typiske argumentationsproblemer
• Mangel på overordnet påstand
• Udokumenterede påstande
• Belæg hentet forkerte steder
• Metoden ekspliciteres ikke
• Mangel på kritisk stillingtagen til andres argumentation

- Toulmins argumentmodel
Problemformulering: ’Hvordan fungerer børns sociale fællesskaber
i forbindelse med computerspil?’
(Toulmin, Stephen E. (2003[1958]): The Uses of Argument )

- Grundmodellen
Påstand
Det standpunkt du
argumenterer for:
• BØRN HAR
SOCIALE
FÆLLESSKABE
R, SOM
FUNGERER
[styrkemarkør]
NÅR DE
SPILLER
COMPUTERSPIL

- Grundmodellen
Påstand
Det standpunkt du
argumenterer for:
• BØRN HAR
SOCIALE
FÆLLESSKABE
R, SOM
FUNGERER
[styrkemarkør]
NÅR DE
SPILLER
COMPUTERSPIL
Belæg
Den specifikke grund til at dit
standpunkt bør godtages:
• OBSERVATIONER AF 3
DRENGE
• JOHNSONS FORSKNING
(2003)

- Grundmodellen
Påstand
Det standpunkt du
argumenterer for:
• BØRN HAR
SOCIALE
FÆLLESSKABE
R, SOM
FUNGERER
[styrkemarkør]
NÅR DE
SPILLER
COMPUTERSPIL
Belæg
DRENGE
(2003)
Hjemmel
Den generelle forforståelse der
ligger til grund for at belægget
må godtages:
• OMHYGGELIGT UDFØRTE
FELTSTUDIER
• ANERKENDT TEORI

- Den udvidede model
Påstand
Det standpunkt du
argumenterer for:
• BØRN HAR
SOCIALE
FÆLLESSKABE
R, SOM
FUNGERER
[styrkemarkør]
NÅR DE
SPILLER
COMPUTERSPIL
Belæg
DRENGE
(2003)
Gendrivelse
De forbehold man kan anføre
mod hjemlens generelle
gyldighed:
• DER DELTAGER KUN
TRE DRENGE I
FELTSTUDIET
• JOHNSON KRITISERES
AF SMITH (2004), DAHLIN
OG JENSEN (2006)
Hjemmel
må godtages:
FELTSTUDIER
• ANERKENDT TEORI

Påstand
Det standpunkt du
argumenterer for:
• BØRN HAR
SOCIALE
FÆLLESSKABE
R, SOM
FUNGERER
[styrkemarkør]
NÅR DE
SPILLER
COMPUTERSPIL
Belæg
DRENGE
(2003)
Gendrivelse
gyldighed:
TRE DRENGE I
FELTSTUDIET
OG JENSEN (2006)
Hjemmel
må godtages:
FELTSTUDIER
• ANERKENDT TEORI
Rygdækning
Dokumentation der understøtter hjemmel og belæg:
• FELTSTUDIET ER VURDERET
REPRÆSENTATIVT OG FORESLÅS UDVIDET I
EN SENERE UNDERSØGELSE
• TEORIERNE ER UNDERSTØTTET AF HANSEN
(2003), FELTWOOD (2006) OG BOYSEN (2010)

Påstand
Det standpunkt du
argumenterer for:
• BØRN HAR
SOCIALE
FÆLLESSKABE
R, SOM
FUNGERER
[styrkemarkør]
NÅR DE
SPILLER
COMPUTERSPIL
Belæg
DRENGE
(2003)
Styrkemarkør
Styrken af påstanden:
• I HØJ GRAD
Gendrivelse
gyldighed:
TRE DRENGE I
FELTSTUDIET
OG JENSEN (2006)
Hjemmel
må godtages:
FELTSTUDIER
• ANERKENDT TEORI
Rygdækning
• FELTSTUDIET ER VURDERET
REPRÆSENTATIVT OG FORESLÅS UDVIDET I
EN SENERE UNDERSØGELSE
• TEORIERNE ER UNDERSTØTTET AF HANSEN
(2003), FELTWOOD (2006) OG BOYSEN (2010)

- Anvendt som skitse til resumé
I denne opgave argumenteres der for, at BØRN HAR SOCIALE
FÆLLESSKABER SOM FUNGERER I HØJ GRAD NÅR DE SPILLER
COMPUTERSPIL.
Denne påstand underbygges ved hjælp af OMHYGGELIGT
UDFØRTE FELTSTUDIER,
nemlig OBSERVATIONER AF 3 DRENGE
og den
ANERKENDTE TEORI som JOHNSON i sin FORSKNING fra 2003
argumenterer for i hovedværket ‘Børn i en digital tid’.
På trods af feltstudiets
størrelse – DER DELTAGER nemlig KUN TRE DRENGE I FELTSTUDIET –
ER
FELTSTUDIET VURDERET REPRÆSENTATIVT OG FORESLÅS UDVIDET I
EN SENERE UNDERSØGELSE,
ligesom den kritik SMITH (2004), DAHLIN OG
JENSEN (2006) fremfører mod Johnsons teori,
senere er modbevist af HANSEN
(2003), FELTWOOD (2006) OG BOYSEN (2010).

- Anvendt i opgaven
Overordnet optræder argumentet i dispositionen:
• Indledning
Påstand foregribes som hypotese eller problemformulering
• Metode- og teoriafsnit
Hjemmel
• Undersøgelsesafsnit (analyse)
Belæg
• Diskussionsafsnit
Belæg, Gendrivelse og Rygdækning
• Konklusion
Påstand med Styrkemarkør

- DIY – Akademisk argumentation
• Se de fire film (link på næste slide) (10 min)
• Udfyld – så godt du kan – Toulmins argumentationsmodel på næste
slide (10 min)
• Begynd fx med påstanden. Vær ikke bange for, som udgangspunkt i din egen
arbejdsproces, at være meget kortfattet og tydelig. Når du skriver selve opgavens
konklusion udfoldes påstanden omhyggeligt.
• Et punkt, der ofte giver problemer er ’hjemmelen’ – tænk på det som de
videnskabelige metoder du anvender og det, at dine belæg og kilder er valide
• Præsenter 2 og 2 jeres argumenter for hinanden – 2 min til hvert
argument, 2 minutter til løsningsforslag, hvor der kan være
problemer (ialt 10 min)
• Saml op i plenum – hvilke var de sværeste punkter, hvor og hvordan
vil du undersøge dem. Hvordan kan du anvende modellen i din
opgave?

- Akademisk Argumentation
http://www.youtube.com/playlist?list=PLzvaEQt1gS5jzhdIcza5Aik1ga8dtD-4P

- Argumentmodel DIY
Påstand
Det standpunkt du
argumenterer for:
Belæg
Styrkemarkør
Styrken af påstanden:
Gendrivelse
gyldighed:
Hjemmel
må godtages:
Rygdækning

- Argumentation på
http://studiemetro.au.dk/

- Læs, se og hør mere om
akademisk argumentation
• Gottfredsen, Rikke: Akademisk argumentation (2012). Youtube-film med
udgangspunkt i Toulmins argumentmodel. Den sidste film viser hvordan argumentet
anvendes som skitse for opgavens
resuméhttp://www.youtube.com/playlist?list=PLzvaEQt1gS5jzhdIcza5Aik1ga8dtD-4P
• Hansen, Thomas Holme; Lund, Marie; Nielsen, Henrik Kaare (2013): Vejledning i
akademisk opgaveskrivning ved De Æstetiske Fag Kasernen, De Æstetiske Fag
Kasernen, Aarhus Universitet. Se fx afsnit 2.31 om den akademisk opgave som et
argument.
• Hegelund, Signe (2000): Akademisk argumentation. 4. udgave. Frederiksberg:
Forlaget Samfundslitteratur. Godt grundhæfte hvor anvendelsen af akademisk
argumentation demonstreres kort og godt.
• Jørgensen, Charlotte og Merete Onsberg (1999): Praktisk argumentation. Nyt
Teknisk Forlag, Kbh V. Hvis du vil have en dybere udfoldning af de retoriske
muligheder argumentation i forskellige situationer. Hertil mange gode niveau-delte
øvelsesopgaver og kommenterede eksempler.

... og grundig pause!

StuDIY - IÆK
4. Lynoplæg - Akademisk sprog
• Klart og præcist sprog
• Kohæsion
• Tekstrevision

- Tænke, kladde og
produkttekstsprog
Produkttekstsproget skal være
1. Præcist, entydigt og efterfølgeligt
2. Objektivt
3. Økonomisk udtømmende
4. Sammenhængende
1. Klart
2. Korrekt

- 1. Præcist, entydigt, efterfølgeligt sprog
• Brug henvisninger, definitioner, samme ord for ting
• Hav belæg for dine påstande (fx faglige autoriteters udsagn, andres
undersøgelser, egne undersøgelser)
• Brug videnskabelig metakommunikation
• Brug fagudtryk, fagterminologi
• Undgå generaliseringer, unødige abstraktioner, klicheer, billedsprog og
talesprog.
• Brug akademiske fremstillingsformer (redegøre, analysere, diskutere,
vurdere)
• (Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)

• Undgå værdiladede udtryk, vurderende udtryk uden faglig dokumentation
samt agiterende vendinger.
• Undgå uvidenskabelige fremstillingsformer (fx nedgøre, lovprise,
popularisere)
• Undgå sproglig afsmitning fra dine kilder
(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)
- 2. Objektivt sprog

- 3. Økonomisk udtømmende sprog
• Undgå irrelevant information (fyldord, gentagelser,
breddeviden, opvarmningstekst)
• Præsentér al relevant information (undgå indforståethed,
suspense eller at forholde informationer for at opbygge
spænding)

- 4. Kohæsion: Sammenhængende
• Skriv med et fokus, et tema, en ting ad gangen, skriv
pointestyret (kohæsion)
sprog

Dårlig kohærens
Mange ældre mener, at de unges sprog er sjusket og fyldt med slang og
bandeord. De unge er også forkælede og tænker og lever i nuet. De vil hellere
rejse ud i verden med rygsæk end at besøge deres slægt på plejehjem. Grunden
til at de unge er egoistiske er, at de ikke er blevet opdragede, fordi deres
forældre
har haft for travlt med deres karriere.
God kohærens
Mange ældre mener, at de unges sprog er sjusket og fyldt med slang og
bandeord. Dette er ikke noget nyt, idet den ældre generation altid har kritiseret
de unges sprog og adfærd. Sproget er dynamisk og har altid udviklet sig, og i
disse år ses den øgede globalisering specielt i et stigende antal låneord fra
engelsk.
(skriveportalen.dk)
sprog

• Skriv med progression (kendt før ukendt, konkret før abstrakt,
introducér nye temaer og begreber)
• Brug argumentationsord og strukturmarkører (derfor, fordi,
også, herefter, dels, for det første)
sprog

- 5. Revision: Klart sprog
• Lad grundled og udsagnsled komme inden for de første 5-6
ord
• Undgå lange sætninger over 20-25 ord
• Brug ”jeg” og aktivformen af verberne når det er dig der gør
noget i opgaverne
• Undgå unødige nominaliseringer (fx ”demonstration” i stedet
for ”x demonstrerer y”
• Brug tekstlig metakommunikation i rimeligt omfang (hvordan
din tekst er bygget op og hvorfor)

- 6. Revision: Korrekt sprog
• Overhold dansk retskrivning (tegnsætning, forkortelser, et eller flere ord) Se,
søg og træn på sproget.dk, grammatip.com og skriveportalen.dk

- Blooms taksonomi
Brug trappen i løbet af din opgave – og i din studietid
VIDE
Beskrive
Redegøre
for
Tilegne sig
Identificere
Nævne
Definere
Gengive
Genkende
FORSTÅ
Forklare
Formulere
Illustrere/te
gne
Fortolke
Beregne
Opstille
Beskrive
med egne
ord
ANVENDE
Anvende
Vælge
Løse
Skelne
Afprøve
Behandle
ANALYSERE
Sammenligne
Skelne
Sammenholde
Finde
Uddrage
Udvælge
Udlede
Analysere
Opdage
SYNTESE
Samle
Kombinere
Producere
Skabe/desi
gne
Ændre
Planlægge
VURDERE
Afgøre
Kontrollere
Bedømme
Kritisere
Diskutere
Overveje
Forsvare
Kompleks
Abstrakt
Simpel
Konkret

- Mere om akademisk sprog på
http://studiemetro.au.dk/

StuDIY -
Akademisk sprog på instruktorhold
herfra

Sproget støtter den videnskabelige tekst i at:
1. Undersøge et fagligt problem, ideelt set med det formål at
skabe ny viden
2. Bruge fagets teorier, begreber og metoder til at analysere,
forklare, fortolke, vurdere osv.
3. Dokumentere både informationer, kilder,
undersøgelsesforløb, ræsonnement
4. Argumentere dvs. være entydig og præcis så fremstillingen
er efterfølgelig for en læser
(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 325)
- Hvad gør sproget?

• Viser at der foregår bearbejdelse og analyse af et materiale.
• De viser skriveren som aktiv undersøger i teksten. Det kan
være et eksplicit ”jeg” eller underforstået i
fremstillingsformerne: vælge, afgrænse, konkludere.
• De er de videnskabelige fremstillingsformer: analysere,
fortolke, kombinere, karakterisere, kategorisere med flere.
(Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 326)
- 1. Undersøgeord

- 2. Vidensbrugeord
• Viser at fagets teorier og metoder bruges til at undersøge
med, og hvordan de bruges.
• De er begreber fra fagets teorier og metoder: ”redskabsord”
• De er videnskabelig metakommunikation der viser hvordan
skriveren vælger og bruger teorier og metoder målrettet.
(”Jeg vil analysere X for at Y”, ”inddragelsen af X begrundes
med Y”)

- 3. Dokumentereord
• Viser entydigt hvad der undersøges, med hvad og hvordan
• De definerer og præciserer, fx ”det vil sige”
• De viser sammenhæng, ræsonnement og argumentation, fx
”således at”, ”derfor”, ”argumentet for det er…”
• De fordeler ansvaret for udsagnene i teksten, fx med
referencer der tydeligt markerer kildeudsagn

- DIY: Hvor i den udleverede tekst er:
Undersøgeord
(Understreg m en linje)
Viser at der foregår bearbejdelse og analyse af et materiale.
De viser skriveren som aktiv undersøger i teksten. Det kan være et eksplicit ”jeg” eller
underforstået i fremstillingsformerne: vælge, afgrænse, konkludere.
De er de videnskabelige fremstillingsformer: analysere, fortolke, kombinere, karakterisere,
kategorisere med flere.
Vidensbrugeord
(Understreg m zig-zag)
Viser at fagets teorier og metoder bruges til at undersøge med, og hvordan de bruges.
De er begreber fra fagets teorier og metoder: ”redskabsord”
De er videnskabelig metakommunikation der viser hvordan skriveren vælger og bruger
teorier og metoder målrettet. (”Jeg vil analysere X for at Y”, ”inddragelsen af X begrundes
med Y”)
Dokumentereord
(Fremhæv m cirkel)
Viser entydigt hvad der undersøges, med hvad og hvordan
De definerer og præciserer, fx ”det vil sige”
De viser sammenhæng, ræsonnement og argumentation, fx ”således at”, ”derfor”,
”argumentet for det er…”
De fordeler ansvaret for udsagnene i teksten, fx med referencer der tydeligt markerer
kildeudsagn

- 4. Argumentation
Argumentationen i akademiske opgave adskiller sig fra genrer
som fx det personlige essay, der henter dokumentation for sine
påstande i skriverens følelser og holdninger og lærebogen, der
formidler faktuel viden og ikke behøver at argumentere for sine
påstande.
Den akademiske opgave skal tænkes som ét
sammenhængende argument, hvor man ved hjælp af fx
belæg, hjemmel og gendrivelse kvalificerer de indsigter og
praksisser, man tilbyder det faglige felt i sin konklusion.
Se evt. Screencast om ’Akademisk argumentation’, her:
http://bit.ly/19nmGv2

Hvad der ikke hører hjemme i en videnskabelig opgave
• Subjektivt vurderende fremstillingsformer uden dokumentation og
argumentation, fx ”jeg tror/mener/formoder/påstår” osv. uden ”fordi”
• Holdningsord, ord med vurderende bibetydninger uden dokumentation og
argumentation, fx ”velgennemført”, ”glimrende”
• Billedlige ord og metaforer som ikke er definerede, fx ”vild med”, ”dansende
stil”
• Tvetydige, fortolkelige ord og vendinger, fx ”lyst til at gå fremad”
• ”Pådutterord”, dvs. ord som tillægger læseren en holdning eller stillingtagen,
fx ”naturligvis”, ”jo”
• Forskellige ord og begreber for det samme indhold
(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s.326-27)
- No-go-ord!

- Manglende præcision
• Når personerne (skriveren eller aktørerne) i teksten gemmer sig bag
passivkonstruktioner (”analyseres”), ”man”-formuleringer, flertalsformer
(”alle”, ”børn”, ”nogle”), overbegreber (”mennesket”, ”klienten”)
• Når skriverens handlinger i teksten er vage: ”Jeg vil
indkredse/belyse/berøre/komme ind på”
• Når der bruges store, brede begreber uden konkretiseringer, fx
”kommunikation”, ”diskurs”, ”litteraturforståelse”, ”pædagogisk”
• Når informationerne devalueres med gummiord, fx ”tilstrækkelig”, ”oftest”, ”i
rimeligt omfang”
(Kilde: Bearbejdet fra Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 327)
...er:

- Læs mere om akademisk sprog
• Hansen, Thomas Holme; Lund, Marie; Nielsen, Henrik Kaare (2013):
Vejledning i akademisk opgaveskrivning ved De Æstetiske Fag
Kasernen, De Æstetiske Fag Kasernen, Aarhus Universitet. Se fx afsnit
2.1 om videnskabelighed
• Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2012): Den gode opgave. 4.
udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur
• Skov, Signe (2007): Sprogtest I og II.
http://hum.ku.dk/uddannelser/vejledning/sprogtest/
• Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2011): Specielt om specialer.
4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur

... og tak for i dag 

StuDIY på iæk workshop instruktorer

Recommended

Recommended

More Related Content

Similar to StuDIY på iæk workshop instruktorer

Similar to StuDIY på iæk workshop instruktorer (20)

More from StuDIY

More from StuDIY (16)

StuDIY på iæk workshop instruktorer

Editor's Notes