2. KAPITEL 1
1 En kopi af et brev, som Jeremy sendte til dem,
som skulle føres til fanger til Babylon af
babyloniernes konge, for at bekræfte dem, således
som det var ham befalet af Gud.
2 På grund af de synder, som I har begået for Gud,
skal I blive ført bort til Babylon af babyloniernes
konge Nabuchodonosor.
3 Og naar I komme til Babel, skal I blive der i
mange Aar og i en lang Tid, nemlig syv Slægtled;
og derefter vil jeg føre eder bort i fred derfra.
4 Nu skulle I i Babylon se guder af sølv, guld og
træ, båret på skuldrene, som får folkene til at frygte.
5 Pas derfor på, at I på ingen måde er som
fremmede, og heller ikke være jer og dem, når I ser
skaren foran dem og bag dem og tilbede dem.
6 Men sig i jeres hjerter, o Herre, vi må tilbede dig.
7 For min engel er hos jer, og jeg har selv omsorg
for jeres sjæle.
8 Hvad angår deres Tunge, den er poleret af
Arbejderen, og de selv er forgyldte og belagte med
Sølv; dog er de kun falske og kan ikke tale.
9 Og de tog Guld, ligesom for en Jomfru, der elsker
at blive homoseksuel, og de fremstille Kroner til
deres Guders Hoveder.
10 Nogle gange formidler også præsterne guld og
sølv fra deres guder og skænker det til sig selv.
11 Ja, de vil give deraf til de almindelige skøger og
klæde dem som mænd med klæder, idet de er guder
af sølv og guder af guld og træ.
12 Men disse guder kan ikke redde sig selv fra rust
og møl, selvom de er dækket af purpurklæder.
13 De tørrer deres Ansigter af Templets Støv, naar
der er meget over dem.
14 Og den, som ikke kan dræbe en, som forarger
ham, holder et Scepter, som om han var en Dommer
i Landet.
15 Og han har en Dolk og en Økse i sin højre
Haand, men han kan ikke redde sig fra Krig og
Tyve.
16 hvorved de vides ikke at være Guder; frygt dem
derfor ikke.
17 Thi ligesom et Kar, som et Menneske bruger, er
intet værd, naar det sønderbrydes; sådan er det også
med deres guder: når de sættes op i templet, bliver
deres øjne fulde af støv gennem fødderne på dem,
der kommer ind.
18 Og ligesom Dørene ere sikrede på alle Sider for
den, som forarger Kongen, idet han er begaaet til at
lide Døden, saaledes fastgør Præsterne deres
Templer med Døre, med Låse og Stænger, for at
deres Guder ikke skal plyndres med Røvere.
19 De tænder dem lys, ja, mere end for sig selv,
hvoraf de ikke kan se et.
20 De er som en af templets bjælker, men de siger,
at deres hjerter er gnavet af ting, der kryber ud af
jorden; og når de spiser dem og deres klæder,
mærker de det ikke.
21 Deres ansigter er sorte af røgen, der kommer ud
af templet.
22 På deres kroppe og hoveder sidder flagermus,
svaler og fugle, og også kattene.
23 Derpaa skulle I vide, at de ikke ere Guder; frygt
dem derfor ikke.
24 Til trods for det Guld, som er omkring dem for
at gøre dem skønne, medmindre de aftørrer Rusten,
skulle de ikke skinne; thi heller ikke, da de bleve
smeltede, mærkede de det.
25 De ting, hvori der ikke er ånde, købes for en høj
pris.
26 De bæres på skuldrene, uden fødder, hvorved de
erklærer for mennesker, at de ikke er noget værd.
27 Og de, som tjene dem, skamme sig; thi falde de
til Jorden på noget tidspunkt, kunne de ikke rejse
sig igen af sig selv; ej heller, hvis man stiller dem
oprejst, kan de bevæge sig af sig selv, ej heller hvis
de bøjes ned, kan de gøre sig retfærdige, men de
stiller gaver frem for dem som til døde.
28 Hvad angår det, som ofres til dem, sælger og
misbruger deres Præster; på samme måde lægger
deres koner en del deraf i salt; men de fattige og
magtesløse giver de intet deraf.
29 Menstruerende Kvinder og Kvinder i Barneseng
æder deres Ofre; af disse Ting skulle I vide, at de
ikke ere Guder; frygt dem ikke.
30 For hvorledes kan de kaldes guder? fordi
kvinder satte kød frem for guderne af sølv, guld og
træ.
31 Og Præsterne sad i deres Templer, have deres
Klæder sønderrevne, og deres Hoveder og Skæg
barberet, og intet på deres Hoveder.
32 De brøler og græder for deres guder, som
mennesker gør ved festen, når man er død.
33 Og Præsterne tager deres Klæder af og klæder
deres Hustruer og Børn.
34 Hvad enten det er ondt, som man gør mod dem,
eller godt, de kunne ikke betale det; de kunne
hverken sætte en Konge eller nedsætte ham.
35 På samme måde kunne de hverken give rigdom
eller penge; om end en mand aflægger dem et løfte
og ikke holder det, skulle de ikke kræve det.
36 De kunne ikke frelse nogen fra Døden, ej heller
frelse den svage fra den Mægtige.
37 De kan ikke vende en blind tilbage til hans syn
og ikke hjælpe nogen i hans nød.
38 De kan ikke vise enken nåde, ej heller gøre godt
mod den faderløse.

3. 39 Deres Guder af Træ, som ere overtrukne med
Guld og Sølv, ere som Stene, som ere hugne ud af
Bjerget;
40 Hvorledes skulde en Mand tænke og sige, at de
ere Guder, naar selv Kaldæerne vanære dem?
41 Hvis de ser en stum, som ikke kan tale, da bringe
de ham og bede Bel, at han må tale, som om han
kunne forstå.
42 Men de kunne ikke selv forstå dette og forlade
dem; thi de vide ikke noget.
43 Også kvinderne med snore om sig, siddende på
vejene, brænde klid til duft; men dersom nogen af
dem, draget af nogen, der går forbi, ligger hos ham,
da bebrejder hun sin medmenneske, at hun ikke
blev anset så værdig som hun selv , ej heller hendes
ledning knækket.
44 Alt, hvad der sker iblandt dem, er falsk;
hvorledes kan man da tro eller sige, at de ere Guder?
45 De er lavet af tømrere og guldsmede: de kan
ikke være andet, end arbejderne vil have dem til at
være.
46 Og de selv, som har skabt dem, kan aldrig blive
ved længe; hvorledes skulle da de Ting, der er lavet
af dem, være Guder?
47 Thi de efterlod Løgn og Bebrejdelser for dem,
som kom efter.
48 Thi naar der kommer Krig eller Plage over dem,
rådføre Præsterne sig med sig selv, hvor de kan
skjules hos dem.
49 Hvorledes kan menneskene da ikke forstå, at de
ikke er nogen guder, som hverken kan frelse sig
selv fra krig eller fra plage?
50 Thi da de kun er af Træ og overtrukket med Sølv
og Guld, skal det herefter vides, at de er falske:
51 Og det skal åbenbart vise sig for alle folkeslag
og konger, at de ikke er guder, men
menneskehænders gerninger, og at der ikke er noget
Guds værk i dem.
52 Hvem ved da ikke, at de ikke er nogen guder?
53 Thi heller ikke kan de sætte en Konge i Landet
eller give Regn til Mennesker.
54 Heller ikke kunne de dømme deres egen Sag
eller rette op på en Uret, idet de er ude af Stand; thi
de ere som Krager mellem Himmel og Jord.
55 Hvorpaa naar Ild falder paa Gudernes Hus af
Træ, eller overdækkede med Guld eller Sølv, da
skulle deres Præster flygte bort og undslippe; men
selv skal de brændes op som Bjælker.
56 Og de kan ikke modstå nogen Konge eller
Fjender; hvorledes kan man da tro eller sige, at de
er Guder?
57 Heller ikke disse træguder, som er belagte med
sølv eller guld, kan undslippe hverken fra tyve eller
røvere.
58 hvis Guld og Sølv og Klæder, hvormed de er
klædte, tage de stærke og gaa bort med; og de kan
ikke hjælpe sig selv.
59 Derfor er det bedre at være en Konge, som viser
sin Magt, eller et nyttigt Kar i et Hus, som Ejeren
skal have Brug af, end sådanne falske Guder; eller
at være en dør i et hus, at opbevare sådanne ting
deri, end sådanne falske guder. eller en søjle af træ i
et palads, end sådanne falske guder.
60 For sol, måne og stjerner er lydige, idet de er
klare og udsendt for at udføre deres embeder.
61 På samme måde er lynet, når det bryder frem, let
at se; og på samme måde blæser vinden i hvert land.
62 Og når Gud befaler skyerne at gå over hele
verden, gør de, som de er befalet.
63 Og Ilden, der er sendt ovenfra for at fortære
Bakke og Skove, gør, som den er befalet;
64 Derfor skal det hverken antages eller siges, at de
er guder, eftersom de hverken er i stand til at
dømme sager eller gøre godt mod mennesker.
65Ved derfor, at de ikke er nogen guder, frygt dem
ikke,
66 For de kan hverken forbande eller velsigne
konger.
67 De kan heller ikke vise Tegn på Himlene blandt
Hedningerne, de kan ikke skinne som Solen og ikke
give Lys som Maanen.
68 Dyrene er bedre end de; thi de kan komme i
Dække og hjælpe sig selv.
69 Det er da ingenlunde åbenlyst for os, at de ere
Guder; frygt dem derfor ikke.
70 Thi som et Fugleskræmsel i en Agurkerhave
ikke holder noget; saaledes er deres Guder af Træ,
oversvømmet med Sølv og Guld.
71 Og på samme måde er deres guder af træ,
overtrukket med sølv og guld, som en hvid torn i en
frugthave, som enhver fugl sidder på; som også til
et dødt legeme, som er øst i mørket.
72 Og I skulle kende, at de ikke er Guder, ved den
lyse Purpur, som rådner på dem; og de skal selv
derefter spises og være en Skændsel i Landet.
73 Derfor er den retfærdige, som ikke har nogen
afguder, bedre; thi han skal være langt fra skændsel.