Se ha denunciado esta presentación.
Utilizamos tu perfil de LinkedIn y tus datos de actividad para personalizar los anuncios y mostrarte publicidad más relevante. Puedes cambiar tus preferencias de publicidad en cualquier momento.

Styrket læreplan for dagtilbud - fra pædagogik til læringsmålstyring?

641 visualizaciones

Publicado el

Et kritisk blik på Masteren for en styrket læreplan - koblet til analyser af den aktuelle læringsmålstyring i folkeskolen og det øvrige uddannelsessystem.

Publicado en: Educación
  • Hello! I have searched hard to find a reliable and best research paper writing service and finally i got a good option for my needs as ⇒ www.HelpWriting.net ⇐
       Responder 
    ¿Estás seguro?    No
    Tu mensaje aparecerá aquí
  • Sé el primero en recomendar esto

Styrket læreplan for dagtilbud - fra pædagogik til læringsmålstyring?

  1. 1. STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN Niels Jakob Pasgaard nielsjakobpasgaard.dk - fra pædagogik til læringsmålstyring?
  2. 2. UDVIKLING I NORDISK DIDAKTIK 1. Didaktik handler om udvælgelse af indhold – hvad? 2. Didaktik handler om undervisningens indhold og mål – hvad og hvorhen? (Fibæk) 3. Didaktik handler om indhold og metoder – hvad og hvordan? (Harbo) 4. Didaktik handler om indhold, mål, metoder og grunde – hvad, hvorhen, hvordan og hvorfor? (Bjørndal) 5. Didaktik handler om mål og metoder – hvorhen og hvordan? (UVM, Rasmussen, Rasch-Christensen m.fl.)
  3. 3. FRA INDHOLD TIL LÆRINGSMÅL Den indholdsstyrede didaktik er død, længe leve den læringsmålsstyrede didaktik! - Claus Holm, Institutleder på DPU, 2014
  4. 4. PISA-CHOKKET • PISA-chok: Danmarks skolesystem er kun middelmådigt i OECD- perspektiv • Politisk frygt for at tabe i konkurrencen om virksomhedernes arbejdspladser ”Vores virksomheder skal være bedst i global konkurrence. Vores institutioner, skoler og uddannelser skal sikre, at børn og unge er ikke bare veluddannede, men bedst uddannede, og klar til at indgå i udfordrende fællesskaber i fremragende virksomheder i global konkurrence.” - Lars Goldschmidt, formand for Ny Nordisk Skole ”Skal elevernes faglige niveau og dermed det faglige niveau i folkeskolen forbedres, er det centralt, at alle elever får mulighed for at udfolde deres potentiale fuldt ud, så vi kan klare os i den stigende internationale konkurrence.” - Aftaleparterne bag skolereformen
  5. 5. DEN EUROPÆISKE RAMME • Bologna-processen og den europæiske kvalifikationsramme: Ønske om gennemsigtighed på tværs af medlemslandenes uddannelsessystemer • Output-orientering: Hvilke kompetencer får man af at tage denne uddannelse? • Ønske om klart fokus på relevansen for videre uddannelse/arbejdsmarkedet
  6. 6. FRYGT SOM GROBUND FOR KOMPETENCEFOKUS • Politisk frygt for at blive hægtet af den økonomiske udvikling • Politisk ønske om gennemsigtighed og arbejdsmarkedsrelevans: Mål må gå på det ønskede læringsudbytte i stedet for indholdet • Politisk ønske om strammere styringskæde mellem den enkelte undervisers praksis og de politiske krav til læringsudbyttet • Politisk ønske om effektivisering gennem opgør med (for) stor grad af lokal autonomi i skolesystemet – vi får ikke ”nok for pengene”
  7. 7. GLOBALE BACILLER • Global Education Reform Movement (GERM) • Fælles fokus for nationale skolereformer: At sikre et bestemt læringsudbytte så billigt og risikofrit som muligt • Pasi Sahlberg: Tilgangen fører til fravær af eksperimenter og omveje i undervisningen ”Deal'en er, at hvis I leverer på målene, så blander vi os ikke i, hvordan I gør det. Men vi kommer efter jer, hvis I ikke leverer på målene.” - Jesper Fisker, Departementschef i UVM
  8. 8. TO SKOLE-TRADITIONER Didaktik-tradition Curriculum-tradition Videnskabsteoretisk afsæt Normativt, primært filosofisk Deskriptivt, primært psykologisk Undervisningens Indholdsudvælgelse Læringsmålsformulerin g Undervisningens formål Elevernes almene dannelse Elevernes læring af ønskede adfærdsmønstre
  9. 9. HVOR STAMMER LÆRINGSMÅLS- TÆNKNINGEN FRA? • Ralph W. Tyler’s mål-middel model • Formuleret i USA i 1950’erne • Stærkt inspireret af behaviorismens naturvidenskabelige tilgang til psykologi og indlæring • Fik medvind pga. politisk ønske om effektivisering af de amerikanske skoler (SPUTNIK- chok) Mål Indhold Organisering Evaluering/kontrol
  10. 10. HVAD ER ET LÆRINGSMÅL? • Et godt læringsmål bør indeholde: 1. En beskrivelse af den ønskede terminaladfærd (det centrale!) 2. En beskrivelse af den kontekst/det indhold, som adfærden skal kunne udvises inden for/i relation til 3. Et passagekriterium for hvornår, og i hvilken grad, målet er opfyldt • Robert F. Mager (1962): Gode mål er præcise beskrivelser af ønsket terminaladfærd ”If you're not sure where you are going, you're liable to end up someplace else.” - R. F. Mager
  11. 11. I DAG: KOMPETENCEBASERING A competency is ”…more than just knowledge and skills. It involves the ability to meet complex demands, by drawing on and mobilising psychosocial resources (including skills and attitudes) in a particular context." - DeSeCo, OECD ”Kompetencer handler om ansvar og selvstændighed og angiver evnen til at anvende viden og færdigheder i en arbejdssituation eller i studiemæssig sammenhæng.” - Den danske kvalifikationsramme
  12. 12. KOMPETENCE SOM ANVENDELSE ”Kompetence er at vide hvad der skal til og kunne håndtere udfordringerne i en given situation, såvel kropsligt, som kognitivt og følelsesmæssigt…” - Bundsgaard 2009 [Kompetence er…] ”… noget, man har, når man ved noget - og gør noget, der lever op til situationens krav. Derfor er kompetence klart noget, der omfatter både færdigheder og anvendelsen af dem i en social situation. Og vel at mærke som en personlig handling, der af omgivelserne opleves som kompetent.” - Schultz-Jørgensen 2001
  13. 13. KOMPETENCER SOM ADFÆRDSMØNSTRE • Kompetencebaseringen fokuserer på anvendelse af viden og færdigheder – kan viden ikke anvendes, har den ingen relevans • Indre viden og færdigheder må omsættes i kompetent, ydre adfærd • Det er den aktive anvendelse, der af omgivelserne kan vurderes kompetent/inkompetent • Altså; det er den udviste adfærd, der skal vise om personen besidder en given kompetence
  14. 14. KOMPETENCESKOLEN ”(Lærere og undervisere) ...skal kunne motivere den enkelte person til at være ansvarlig for egen kompetenceudvikling gennem læring - og det er gennem dette livslange læringsarbejde, den enkelte realiserer sig selv.” - Claus Holm, Institutleder, DPU - Bundsgaard m.fl.
  15. 15. RESULTATET BLIVER: KONFORMITETS- KOMPETENCE Jeg har gjort så meget. Jeg har været så kompetent. Jeg har været så allerhelvedes kompetent. … Guderne forbyde, at mine børn bliver lige så kompetente som jeg.
  16. 16. NEDBRYDNINGSDIDAKTIK
  17. 17. HVAD ER ET KOMPETENCEBASERET LÆRINGSMÅL? • Målene skal “… beskrives som kompetencemål for, hvad eleverne skal kunne efter endt undervisning på bestemte klassetrin” (ønsket terminaladfærd) • ”Mål for viden og færdigheder er grundlaget for de kompetencer, eleverne må tilegne sig.” (viden og færdigheder skal anvendes) • Krav om ”observerbar og præcis beskrivelse af målopfyldelsen” (passagekriterie) - Master for forenklede Fælles Mål
  18. 18. LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING I DAG 1. Planlægning med afsæt i læringsmål, der beskriver det læringsudbytte eleverne skal have af undervisningen 2. Undervisning i faser ud fra elevernes forventede læringsprogression 3. Test af elevernes læringsudbytte 4. Evaluering af metodernes egnethed ift. at indfri læringsmålene
  19. 19. LÆRINGSMÅLORIENTERET UNDERVISNING I 1970’ERNE 1. Planlægning med afsæt i læringsmål, der beskriver det læringsudbytte eleverne skal have af undervisningen (inspireret af R.F. Mager) 2. Undervisning i faser ud fra elevernes forventede læringsprogression 3. Test af elevernes læringsudbytte og evaluering af læringsorganiseringens egnethed ift. at indfri læringsmålene (Efter C. Möller 1973)
  20. 20. SAMMENFALD Men… ministeriets model er jo ikke rund?
  21. 21. MEN DET ER KVALITETSCIRKLEN… ”Kvalitetscirklen” Fra Master for en styrket pædagogisk læreplan
  22. 22. OPERATIONALISERING AF LÆRINGSMÅL: TRE NIVEAUER
  23. 23. LÆRINGSMÅLS-TRÆER Læringsmål Læringsmål Læringsmål Læringsmål Læringsmål Læringsmål Læringsmål Læringsmål Læringsmål Læringsmål Deduktion af læringsmål som grundlag for undervisning (Efter C. Möller 1973)
  24. 24. LÆRINGSMÅL I (MINDST) 3 NIVEAUER Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisnings- forløb Nedbrydning af læringsmål som grundlag for undervisning Efter Undervisningsministeriets vejledning i læringsmålstyret undervisning
  25. 25. FLERE NIVEAUER AT DEDUCERE FRA? Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisnings- forløb Fagets formål fagets samlede læringsmål Skolens formål skoleforløbets læringsmål Nedbrydning af læringsmål som grundlag for undervisning Efter Bodil Nielsen, Styr på mål
  26. 26. FRA MANGFOLDIGE FORMÅL TIL ENFOLDIGE KOMPETENCE-LÆRINGSMÅL • Formålet opfattes som et slutmål, som kan deduceres/nedbrydes ud i mere præcise og operative læringsmål • Formålet bliver et læringsmål, der endnu ikke er operationaliseret! • Summen af nedbrudte læringsmål = formålet • Hvad skal skolen med et formål, når først det er operationaliseret?
  27. 27. NEDSLAG I MASTEREN
  28. 28. ET SPROG, DER SKRIDER…? • ”Pædagogisk læringsmiljø” -- ”Læringsmiljø” • ”Pædagogisk læreplan” -- ”Læreplan” • ”Seks temaer” -- ”(kompetenceområder, som det hedder i andre lande)” Ord i Masteren: • Læring*: 243 hits • Læringsmål: 66 hits • Evaluering: 64 hits • Leg: 57 hits • Kompetencer: 13 hits • Dannelse: 13 hits • Pædagogik: 0 hits  Læringsgørelse og outcome-fokusering?
  29. 29. OUTCOME-ORIENTERING Ifølge evalueringerne af de eksisterende pædagogiske læreplaner peges der bl.a. på, at: • De lokalt opsatte læringsmål kan være vanskelige for personalet at udarbejde, og at målene ofte er aktivitetsmål og ikke pædagogiske læringsmål. Det betyder, at der ikke kan evalueres på samspillet mellem den pædagogiske praksis (uanset, om der er tale om rutiner, børne- eller vokseninitierede lege og aktiviteter) og børnenes læring og udvikling. • Mange steder bliver der ikke systematisk evalueret på samspillet mellem læringsmiljøet og børnenes læring og udvikling. Det betyder, at der ikke opnås viden om, hvordan den pædagogiske praksis og læringsmiljøerne kan udvikles eller ændres, så børnene trives, lærer og udvikles bedst muligt. • Opbygning af den styrkede pædagogiske læreplan skal adressere disse udfordringer. (Master s. 26, min fremhævning) Derfor læringsmålstænkning! (Evalueringen kræver det)
  30. 30. EVALUERINGEN AF UDBYTTET • ”Med afsæt i et læringsmål tilrettelægges et læringsmiljø, som man beslutter sig for at fastholde og dokumentere udbyttet af med henblik på at evaluere og vurdere, om de mål man satte blev nået gennem læringsmiljøet. Hensigten er, at man derefter formulerer nye mål eller arbejder ud fra de samme mål på nye måder. Kvalitetscirklen følger den tanke.” (Master, s. 18, min understregning)
  31. 31. IAGTTAGELIGHED OG OPERATIONALISERBARHED • ”De brede pædagogiske læringsmål skal være iagttagelige, så de er mulige at operationalisere i dagtilbuddenes mangfoldige praksis.” eller • ”De brede pædagogiske læringsmål må ikke kunne fungere som banale tjeklister for en forsimplet udgave af børns læring og udvikling.”(??) (Master s. 28)
  32. 32. OPERATIONALISERING SOM DEDUKTION? Læringsmål fra de centrale tema- beskrivelser Læringsmål for det lokale læringsmiljø Læringsmål for aktivitet Nedbrydning af læringsmål som grundlag for pædagogiske læringsmiljøer og aktiviteter? ”De pædagogiske læringsmål og vejen til at nå dem skal kunne operationaliseres lokalt.” (Master s. 26)
  33. 33. HVEM KAN OPFYLDE ET LÆRINGSMÅL? • ”Målopfyldelsen og på hvilket niveau er ikke udtryk for, hvad børnene kan eller skal præstere, men peger mod forskellige områder og måder, hvorpå det pædagogiske læringsmiljø kan videreudvikles for at støtte børnenes læring og udvikling mest muligt. ” (Master s. 28)
  34. 34. EKSEMPELVIS: KOMMUNIKATION OG SPROG Mål for, hvad læringsmiljøet skal understøtte ift. børnenes læring: • Læringsmiljøet understøtter, at alle børn får mulighed for at udvikle sprog, der bidrager til at de kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. • Læringsmiljøet understøtter, at alle børn gradvist udvikler sprog, så de opnår erfaringer med at sprogliggøre tanker, behov og ideer til brug i lærende, reflekterende og kreative fællesskaber. Hvordan kan målenes opfyldelse vurderes? Hvem kan opfylde målene? Alt afhænger af operationaliseringen!
  35. 35. ENDELIG: LEGENS SKJULTE INSTRUMENTALISERING? • ”Legen fremmer bl.a. fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Derfor har legen en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.” (Master s. 12, min understregning)

×