1. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler
for Arkitektur, Design og Konservering
PRESSEMEDDELELSE/ ARTIKEL
Philip de Langes Allé 10
1435 København K
Danmark
Tlf. 3268 6000
Fax 3268 6111
info@kadk.dk
5. februar 2014
Byrum bliver skabt af brugerne
Byrum bliver skabt af den aktivitet, vi selv lægger i dem. I sin ph.d.-afhandling
“Kulturen i kroppen – kroppen i rummet” inviterer arkitekt Bianca Maria
Hermansen fra Kunstakademiets Arkitektskole brugerne indenfor.
”Bananna Park” ligger som en lille grøn lomme inde i en karré af murstensbygninger på det ydre
Nørrebro. Men nu også med en lille gul feature: en høj der er formet som en banan. Her kravler og klatrer
karréens børn af overvejende etnisk herkomst rundt. Et andet sted i parken er Københavns højeste
klatrevæg, som er formet som en triumfbue. Den tiltrækker etniske danske drenge, der som regel kommer
fra bedre sociale kår. I en ring rundt om parken er en lille løbebane. Den bliver brugt af nydanske kvinder,
børn og drenge på løbehjul. Parken har ikke en bestemt retning, den vender så at sige ud til alle sider, og
kan ses frit fra karréens bygninger – på den måde, er den også tryg at færdes i.
”Der er noget helt særligt med den her park”, siger Bianca Maria Hermansen, med afsæt i sin ph.d.afhandling “Kulturen i kroppen – Kroppen i rummet”. ”Børnene klatrer over det hele. Selv i træerne, der
er knap nok blade på grenene, så meget bliver der klatret”. Hvad er det, der sker her – hvorfor sætter lige
akkurat denne park gang i så meget aktivitet, hvordan kan den favne så mange forskellige slags
mennesker. Hvilke arkitektoniske greb har der været brugt?
Det er et centralt ærinde i Bianca Maria Hermansens ph.d.-afhandling, som hun forsvarer fredag den 7.
februar på Kunstakademiets Arkitektskole, at forsøge at dokumentere, hvorfor noget byrumsarkitektur
fungerer – og hvorfor noget ikke gør. Hvilke typer af rum inviterer bredt ind – og hvilke rum ekskluderer.
Og hvordan appellerer de til fysisk aktivitet?
En plads for drenge
Et andet eksempel i afhandlingen er ”Charlotte Ammundsens Plads” i indre København. Pladsen er bygget
op omkring en stor basketballbane, der er en petanquebane i den ene ende ud mod Nansensgade (den
mest trafikerede og hektiske del af pladsen) og et lille kuperet område i den anden med nogle træer og
bænke. Basketballbanen bliver brugt af drenge, enten med en bold - eller på skateboards eller løbehjul.
Petanquebanen, som havde til formål at tiltrække byens ældre borgere, bliver aldrig brugt. Og så er der
plads til nogle få småbørnsfamilier nede ved træerne og bænkene. ”Det er en plads, der først og fremmest
fungerer fint for de mere voldsomme fysiske drengeaktiviteter – men fungerer pladsen, hvis det kun er en
befolkningsgruppe, der har lyst til at bruge den?” spørger hun.
Hvordan dokumentere?
Problemet er, at der faktisk ikke findes nogle anerkendte metoder til at undersøge, hvordan folk bruger
byrummene. Derfor har Bianca Maria Hermansen udviklet dokumentationsformer, hvor hun registrerer
hvor længe folk opholder sig i rummet, hvordan de bruger det, og hvilke oplevelsesværdier der er.
Derudover interviewer hun dem. Hun argumenterer for, at det er en fundamental udfordring for
arkitekten ikke at alene at læse et byrum for dets budskaber – som fx rummets geometri, materialevalg og
dimensioner. Arkitekten skal lære at lytte til brugernes vinkel – og de indlæser sig i rummet, de er
optagede af, hvordan de kan bruge rummet.

2. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler
for Arkitektur, Design og Konservering
Kommunal sundhed
Kommunerne har siden kommunalreformen i 2007 overtaget ansvaret for borgernes sundhedsforhold –
og en af de vigtigste faktorer her er motion. Derfor er der blevet udarbejdet en række handlingsplaner og
konsulentrapporter om, hvordan man får borgerne til at bevæge sig mere. Svaret er som regel at bygge
idrætsanslæg. ”Men analyser viser, at folk helst vil bevæge sig, i det område hvor de bor. De vil helst løbe,
eller gå ture i nabolaget – i højere grad end at tage til en idrætshal. Så det er her vi skal møde borgerne”,
siger Bianca Maria Hermansen.
Afhandlingen peger på det absurde i, at der bruges så mange penge på idrætsanlæg eller byrumsfaciliteter,
der mimer idrætskulturen. Et eksempel er de ressourcer, der bruges på skaterbaner – men det er kun syv
procent af befolkningen der skater. Til sammenligning er det 25 procent af befolkningen der løber – og 30
procent der går ture.
For meget design
Et andet problem i byplanlægningen er, at for at få borgerne til at røre sig, overdesignes byrummet med
faciliteter der fortæller, at ”sådan kan du røre dig”. Men hvis der lægges alt for mange topstyrede
programmer ned over byrummene, bliver der ikke plads til, at brugerne selv kan finde på. Hendes
budskab er klart: Lyt til brugerne af byrummene helt fra starten af en designproces.
Igennem de seneste år, er brugerinddragelse blevet et værktøj som flere og flere planlæggende arkitekter
benytter. Det foregår som regel ved, at arkitekterne præsenterer de lokale beboere for nogle forslag
gennem plantegninger i de helt indledende designfaser, men det er alt for abstrakt for mennesker, der
ikke er vant til at afkode den type tegninger. Og det ender tit med, at det er de samme der taler højst, der
beslutter hvad der skal ske. ”Man skal helt ned i 1:1 med brugerne. Tag dem med ned i parken, flyt rundt
på bænkene, sæt objekter op og lad brugerne forestille sig helt konkret, hvad det er for aktiviteter de har
lyst til. Det er sådan, man får de mange med”, siger hun.
Oplev en lille forsmag på kropsfilosofien bag parkour inden forsvaret – kl. 13.45, hvor ”Street
Movement” laver en performance, ”en kropskalibrering med salen”.
I forbindelse med den efterfølgende reception vises en digital udstilling med udpluk af
fotodokumentationen fra undersøgelserne. Hver film varer ca. 15 min. Filmene vil loope i 1½ time.
Alle er velkomne.
FAKTA
Forsvaret finder sted den 7. februar 2014 kl. 14:00 i auditorium 2, Danneskiold-Samsøes Allé 53, Holmen
1435 København K. Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen er resultatet af et ph.d.-studium finansieret af Kulturministeriets udvalg for Idrætsforskning
(KIF), Lokale- og Anlægsfonden og Kunstakademiets Arkitektskole, udført ved Institut for Planlægning.
Afhandlingen ligger til gennemsyn for interesserede på Biblioteket for Arkitektur, Design og Scenekunst,
Danneskiold-Samsøes Allé 50, 1434 København K
Se yderligere oplysninger om forsvaret her:
http://www.karch.dk/dk/Menu/Om+skolen/Arrangementer/Ph.d.forsvar%3a+Kulturen+i+kroppen%2c+kroppen+i+rummet
KONTAKT:
Bianca Maria Hermansen, E: Bianca.Hermansen@kadk.dk, M: 5129 6924
Forsknings- og pressemedarbejder Inge Henningsen, E: Inge.Henningsen@kadk.dk, T: 4170 1533
BILLEDTEKSTER:
Billede 1:
I øjenhøjde. Bananna Parks store succes bunder i, at den giver plads til mange måder at bruge den på.
Samtidig er den blevet et mødested på tværs af kulturer og aldre.
2/3

3. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler
for Arkitektur, Design og Konservering
Billede 2.
Plantegning af Bananna Park. Symbolet på arkitektens traditionelle blik på byrummet.
Billede 3:
Illustration fra Bananna Park. Af Sanne Fredin Christensen. Parken set fra brugerens synsvinkel.
Billede 4:
Motionsdiskriminerede grupper. Teenagepiger oplever ikke, at byrummene til fysisk aktivitet
tilbyder dem noget, de kan bruge. Derfor finder man dem tit i rum, hvor de kan skabe deres egne
aktiviteter.
3/3