Bjarne Toft fortæller om de computere der gemmer sig på SDU.

1. En historie om gamle
(vintage) Computere
Odense Universitet 1966-1998
Set i 2010 med
uvidenhed/nysgerrighed/undren
af Bjarne Toft
(TAK til Einar Hougs, Hans
Boye, Datahistorisk Forening,
IMADA og mange andre!)

2. En forudsigelse fra 1954 om 2004
(fra Populær Mekanik 1954)

3. Billed teksten:
• Videnskabsmænd fra The RAND Cooperation
har skabt denne model for at illustrere hvordan
en hjemmecomputer kan se ud i 2004. Den
nødvendige teknologi vil imidlertid ikke være
tilgængelig for den gennemsnitlige familie.
• Der kræves ny teknologi for at fremtidsvisionen
kan realiseres, men 50 års udvikling vil
formentlig løse dette problem.
• Med et teletype interface og Fortran vil
computeren være let at betjene.

4. The Smithsonian (USA’s national-
museum) brugte billedet i en
udstilling om forudsigelser

5. The Smithsonian
U-båds Kontrolpanel
Fra udstilling 2000

6. 1954 billedet er skabt i 2004 af
Troels Eklund Andersen, Kbh.
• Indsendt 11. sept. 2004 til en
Photoshop Competition på
websitet TotalFark
• Manden på Photoshop
billedet er Edward G.
Wellmeier, fotograferet 1954 i
sin Hardware Store i Ohio
(fundet af TEA på nettet).
• Photoshop billedet lever nu sit
eget liv på nettet!

7. Se billedets historie på:
http://lukket.dk/homecomputer/

8. Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator
DASK 1958
• Vægt 3,5 tons
• Hukommelse 5 Kbyte
• Indlæsning af data via
hulstrimler eller hulkort
• Udlæsning via en teletype
skrivemaskine
• Bygningen af DASK var
starten på
Regnecentralen

9. DASK
18. februar 1958
Datahistorisk Forening fejrer stadig hvert
år den 18. februar DASK’s fødselsdag!
Se: www.datamuseum.dk
Bliv medlem!

10. Der arbejdes på DASK 1958
Bjarner Svejgaard, Henning Isaksson og
Bent Scharøe Petersen

11. Bent Scharøe Petersen
(og forreste tilhører Jørn Jensen)
DASK’s 47 års fødselsdag 2005

12. Jørn Jensen, Niels Ivar Bech
og Bent Scharøe Petersen 1958

13. Isaksson, Brinck Hansen, Naur,
Engberg, Dahlgaard, Bech,
Melbye, Scharøe Petersen 1964

15. Peter Naur og
Bent Scharøe Petersen
2005

16. Jørn Jensen, Aage Melbye,Peter
Naur, Bent Scharøe Petersen 2005

17. Henning Isaksson og GIER i 2004
(Geodætisk Instituts Elektroniske
Regnemaskine 1960)

20. ALGOL fylder 50 i 2010
ALGOL 60:
The fab four:
the death of a programming
language and the birth of a science Fortran, Lisp, Cobol, Algol

21. Naur og Isaksson 2010

22. Odense Universitet startede 1966
- uden computere -
men snart med en regnemaskine!
Foto: BT
15.10.2004

23. Fourier Analog-Computer
fremstillet af V. Frank, DTU,
1955-56

25. Sidste videnskabelige artikel
med Fouriermaskinen i brug!

26. Krystallografi på Kemisk Institut
med et Weissenberg Camera

27. Flytning til Ballerup juni 2005
Afhentning ved
Dansk Datahistorisk Forening
Foto: BT
Juni 2005

28. Analog regner til øvelsesbrug
Matematisk Institut, Odense Universitet

29. © Hans Boye og Einar Hougs FOTOS MED BLÅ DUG!

30. Andrzej Ormicki (1929-1992)
i begyndelsen af 1970’erne på
Odense Universitet (barakkerne)

31. Einar Hougs og Andrzej Ormicki

32. Teletype Fjernskriver
-stadig funktionsdygtig ! Hvor ?
Printer 10 tegn pr sekund – læser/skriver via hulstrimmel
- udviklet til telegrafi som fjernskriver.

33. I Aladdins computer hule på
Syddansk Universitet
(Hans Boye, Bjarne Toft og Einar
Hougs, september 2009)

34. SDU Sept.2009:
SE FREMAD!! TØM KÆLDEREN!!

37. Harddisken blev opfundet i 1957
• IBM udvikler
harddisken til
dataopbevaring i
1957.
• Kapacitet: 5 MB
• Fylder som to
køleskabe.

38. Pladelager 192 Mbyte
Slutningen af 1970’erne

39. Pladelager 192 MByte

41. Disc Heads

42. Fylder kun ét køleskab!

43. I alt 16 GB 2009

44. 8 GByte ALDI dec. 2009 139 kr

45. Centronics printer 1975

46. Data General Dasher (TTY)
1970erne

47. Bærbar teletype (Technitron)
Pris 19.000 i 1980

49. Hans Boye med computer terminal
fra 1970’erne

51. DataGeneral Dasher 100

52. Data General Dasher D2
USA 1977

53. • 2003/37/1 Computer hardware, Data
General Dasher D2 computer terminal,
plastic /metal /electronic components,
Data General Corp, USA, 1977
Read more:
http://www.powerhousemuseum.com/colle
ction/database/?irn=12089#ixzz0yn2p7Jhk
• Power House Museum , Sidney, Australia

54. DataGeneral Dasher D2
(pris godt 10.000 i 1980)

55. DataGeneral Terminal
(anvendt på OUH)

56. RC Rack I (RC 3600)
Odense Universitets edb-afd.
Lager rack

57. Forskelligt udstyr
Nederste maskine er en Data
General Nova 1200, solgt af
Regnecentralen som RC 7000.
Den første på OU blev købt af
Fysisk Institut 1971
8 KB kernehukommelse (core
memory) (8 KB til 32.000 kr)

58. RC7000
med core memory 8KB

59. PDP 11 1970
Digital Equipment Corporation
(anvendt på Kemisk Institut)

60. Data General Nova 1200 1970
Forskelligt udstyr sat i et rack RC 7000 + casette drives

61. Data General Nova 3 1975
• Benyttet som
terminal-koncentrator
fra universitetet til
Sperry-Univac (DOU)
• Benyttet til
dataopsamling på
Biokemi
• Benyttet på
Matematik til mange
formål, også
undervisning

62. Sperry-Univac anvendt på DOU

63. Data General Micro Nova 1978
Matematisk Institut
Dataopsamlingsudstyr, baseret på
Pris. 32.000 i 1978
Micro Nova.

64. Data General Eclipse System
1974 - 1988
Fra 1982 på Matematisk Institut, som hovedmaskine

65. Eclipse 1982 og 1986
Data General Eclipse
S140/512 KB
Multiuser system
Data General Eclipse C150
Pris: 546.000 kr Overtaget direkte fra Data
25 MB harddisk General i 1986.
1.26 MB floppy drev Pladelageret på 192 MB fulgte
16 liners multiplexor med. (Mat. Inst.)

66. Data General Eclipse 1986

67. Disc Drives og Disc Cartridge Cleaner
Rensemaskine til vask af cartridges.
Købt af Matematisk Institut 1980.
Pris 8.155 kr.
2.4 MB disk cartridge drives
Matematisk Institut bl.a.
1980’erne

68. 2.4 MB Cartridge
Matematisk Institut 1980erne

69. FLYTNING TIL
DATAHISTORISK
FORENINGS
LAGER I BALLERUP
• Det meste af det store computerudstyr
er mandag den 27. september 2010
overdraget fra Syddansk Universitet til
Datahistorisk Forening i Ballerup.
• Kan de små computere bevares på SDU
i Odense??

70. ABC80 1978
Advanced Basic Computer 80
• Type Home computer Release date
1978 Operating system 16 KByte
ROM + 16 KByte ROM for BASIC[1]
CPU Zilog Z80 @ 3 MHz Memory 16 -
32 KByte RAM Display 12" inch
monochrome monitor [1] Graphics Text
mode 40 x 24 monochrome Teletext,
78 x 72 block graphics.[2] Sound 1-
channel Texas Instruments SN76477[2]
Connectivity Tape recorder, Relay,
Display/Sound/Power, 2x32 pin CPU
bus (4680), RS232.
• Produceret af
Benyttet på Biokemi, DATAINDUSTRIER AB i
Odense Universitet Sverige

72. Pericom 6800
• Fra Odense
Universitets edb-
afdeling (OU’s
administration).
• Benyttet i starten af
1980’erne.

73. Rockwell 65/40 1981
• Videreudvikling af
Rockwell AIM 65
1976
• CPU: Rockwell
6502, 1 MHz
• Pris ca. 700 $
• Indbygget printer!
Benyttet på Biologisk Institut,
Odense Universitet

74. Første IBM PC 1981 – pris omkring
35.000 kr (personal computer)

75. IBM’s hukommelse på 63 KB RAM
• 62948 bytes free
• 63 KB free
• 1024 KB er 1 MB
• 1024 MB er 1 GB
• Et moderne (25 år
senere) hukommelseskort
til et fotoapparat har
typisk 4 GB hukommelse,
altså omkring 64000
gange så meget som IBM
computeren fra 1983!

78. IBM lightweight portable
PC5155 1984
Vægt: 30 pounds ~ 14 kg

79. IBM Portable PC5155 1984
• IBM Portable PC 5155
Model:model 68
Introduced:February 1984
Price: US $4225.
• Weight:30 pounds
• CPU:Intel 8088 @ 4.77MHz
RAM:256K, 640K max
Display:9-inch amber display
CGA graphics, 80 X 25 text
Storage:Two 360KB 5.25-inch
disk drives Ports:1 parallel, 1
serial, CGA video
• OS: IBM PC-DOS Version
2.10 (disk)

81. Lambda PC8300
Hong Kong 1983
Pris 29,95$ i USA
Solgt i Danmark i BILKA
2 KB ram

82. Commodore 64 + skærm +
printer + diskettedrev
• 1982
• 595 US$ for
computeren alene
• 0.985 MHz
• 64 KB RAM
• Produceret i ca. 17
millioner
Benyttet på Anatomisk Institut eksemplarer

84. Commodore 128 + diskettedrev
• 1985
• Ca. 7000 DKK
• 2 MHz
• 128 KB
Også brugt på Anatomi

85. Amiga1000 1885
• 1985
• 1295 US$ uden
skærm
(1790 US$ med)
• Motorola 68000
• 7.09 MHz
• 256 KB
Der er en mus! • 3.5” disketter

86. • Amiga 1000 blev præsenteret den 24.
juli 1985 i Lincoln Center i New York.
Præsenteret i Odense ved et
arrangement på Motel Blommenslyst
senere i 1985. Farvegrafikken viste bl.a.
en hoppende bold. Indkøbt af Einar
Hougs, IMADA, Odense Universitet, til
eget privat brug, for at følge computer-
udviklingen, og blev benyttet af Einar
Hougs og Hans Boye, Anatomi.

88. • Computeren er den første Amiga,
og den blev markedsført som
The Amiga from Commodore.
• Den blev kun solgt gennem
computer-butikker (til forskel
fra Commodore 64) for at give
den et mere seriøst image end
”legetøjscomputeren”
Commodore 64.

89. • I 1994 kaldte BYTE Magazine
Amiga 1000 for den første
multimedie maskine, så
langt forud for sin tid at ikke
engang Commodore selv
helt forstod, hvad de havde
sat gang i ! I 2006 kaldte PC
World Amiga 1000 for the
7th greatest PC of all time.

91. Jay Miner og Mitchy’s signaturer

92. Computeren blev markedsført i to år uden
stor succes. Den blev afløst i 1987 af den
populære Amiga 500, som blev solgt i
mange butikker, og af den mere
professionelle Amiga 2000.
Både Amiga 500 og Amiga 2000 blev
brugt på Odense Universitet, specielt
på Anatomisk Institut, som havde 3
Amiga 500 og 3 Amiga 2000. De blev
brugt til tekstbehandling, desktop
publishing, billedbehandling mm. Også
Kemisk Institut havde en Amiga 2000.

93. Amiga 500 + diskettedrev
• 1987
• 595.95 $
• Motorola 68000
• AmigaOS v1.2-1.3
• 7.09 MHz
• 512 KB
• 3.5” floppydisks
• Brugt på Anatomi
og Kemi, OU

94. Amiga 500 + HD

95. Amiga 2000 1987

96. The Acorn BBC computer 1981
• Late 1981
• Introductory price£235 Model A, £335
Model B (in 1981)Discontinued1994,
• Operating systemAcorn
MOSCPUMOS Technology 6502/6512
at 2 MHz
• Memory16–32 KB (Model A/B)
64–128 KB (B+)
128 KB (Master)
• Computeren er fremstillet for BBC,
som i 1981 startede et COMPUTER
LITERACY PROJECT med
udsendelser om mokrocomputere. Til
brug for udsendelserne blev denne
specielle computer designet af Acorn.
Benyttet på Fysik og Biologi

97. The Acorn Cambridge
Workstation 1984
Denne computer blev først annonceret i 1983 som the Acorn Business Compter.
Men den blev lidt senere solgt som the Acorn Cambridge Workstation.
Kun meget få eksemplarer blev solgt (mest til forskning og undervisning).
Benyttet af Hans Degn på Biokemi.

98. Atari 1040ST 1985
(I 1985 er Amiga, Atari og Macintosh
konkurrerende mærker)
Benyttet på Biokemi og Matematik

99. Time Magazine jan. 1983
• Der er visse tilfælde
hvor det mest
betydningsfulde
ikke er et individ,
men en proces, der
er i færd med at
ændre forløbet af
alle andre
processer.

100. LISA 1983-1986
Første computer med mus og grafisk brugerflade
• Developer Apple
Computer, Inc.
• Type Personal computer
• Release date January
19, 1983
• Introductory price US$
9,995 (1983)
Discontinued August
1986
• CPU Motorola 68000 @ 5
MHz
• 2MB RAM og 5MB extern
harddisk (0,005 GB)

101. Steve Jobs hos PARC i 1979
Palo Alto Research Center
• ”De viste mig 3 ting, men jeg var så forblændet
af den ene, at jeg ikke så de to andre.
• De viste mig objekt-orienteret programmering,
men jeg så det ikke.
• De viste mig et netværk af computere, men jeg
så det ikke.
• De viste mig en grafisk brugerflade. Det var
det mest fantastiske jeg havde set i hele mit liv –
på 10 minutter vidste jeg, at sådan ville
fremtidens computere fungere!”

102. LISA 2 (Januar 1984)

103. Tre stk. LISA 2 i kælderen på SDU
(læg mærke til original-emballagen!)

106. Apple Lisa 2 Odense Universitet

107. LISA’s forløber: Apple II 1977
(her Apple IIc 1984 fra OU)
Brugt på bl.a. Erhvervsøkonomi på Odense Universitet

108. Apple IIc 1984
• Released: April 1984
• Price: US $1300
• How many: 400,000 in the first year
• Weight: 7.5 lbs
• CPU: MOS 65C02, 1 Mhz
• RAM: 128K-1Meg
• Display: 40 or 80 X 24 text mode560
X 192 maximum
• Ports: Two serial portsRGB monitor
portComposite video outputExternal
floppy port
• Storage: Internal 143k 5.25-inch disk
drive
• OS: Apple DOS or ProDOS

109. LISA’s efterfølger:
MACINTOSH 1984

110. Superbowl 1984

111. Machintosh 1984 - 1986
• Model:M0001
• Introduced:January 1984
• Price:US$2495
• CPU:Motorola 68000, 7.83 Mhz
• RAM:128K, later 512K (the fat Mac)
• Display:9-inch monochrome
screen512x342 pixels
• Ports:Two DB9 serial portsPrinter
portExternal floppy port
• Storage:Internal 400K SSDD floppyoptional
external floppy ($495)
• OS:Macintosh GUI(graphical user interface)

112. Mac+ 1986 og Mac SE 1987
Release dateJanuary 16, 1986 Release date March 2, 1987
Introductory price $2599 Introductory price $2900 (dual floppy)
DiscontinuedOctober 15, 1990 US$3900 (with 20MB hard drive)
CPUMotorola 68000 @ 8 MHz DiscontinuedOctober 15, 1990
Memory1 MB CPUMotorola 68000 @ 8 MHz

113. Macintosh II 1987
Benyttet bl.a. på Datalogisk Afdeling, Matematisk Institut

114. Macintosh Classic 1990

115. Macintosh LC og Quadra 1991
Benyttet bl.a. på Biokemi og Molekylær Biologi

116. Macintosh Performa 1992

117. Power Macs 1994 - 2006

118. NEXT COMPUTEREN 1988-1993
Steve Jobs forlod Apple i 1985.
Han engagerede sig i PIXAR og
grundlagde NEXT COMPUTER.
NEXT computeren blev lanceret i okt. 1988,
med top-design og top-software.
Det var ”den ultimative Mac” til
uddannelsesinstitutioner. Men med en startpris
på omkring 6.500 $ blev den kun solgt i omkring
50.000 eksemplarer. I dag COLLECTORS ITEM!
Steve Jobs solgte i 1996
NEXT til Apple for
400 millioner $.
Og han fulgte selv med tilbage! Art-professor Paul Rand,
I 1995 tjente PIXAR Yale, fik 100.000 $ for at
362 millioner $ på Toy Story. designe logoet!

119. NEXT 1989
CPU: Motorola 68030. Hastighed: 25 MHz. RAM: 8 MB.
CD-lyd, laser diskdrive, PostScript

120. NeXT blev forudsætningen for www
• NeXT var ikke et voldsomt populært system for “menigmand”,
ikke fordi det var dårligt, tværtimod – det slog alle konkurrenter på
både stabilitet og hastighed, men fordi computerne NeXT lavede var
så ufatteligt dyre, at kun forskere og andre der virkelig havde brug
for NeXT computerens regnekraft købte maskinerne.
• Én af disse forskere var i øvrigt Tim Berners-Lee, der med NeXT
og OPENSTEPS objekt-orienterede programmerings-værktøjer
opfandt og udviklede det, vi i dag kender som World Wide Web.
• Hver gang vi taster WWW i en browser, er det fordi Tim Berners-Lee
fik fingre i en NeXT maskine der med sine utroligt nemme og stadig
kraftfulde værktøjer, samt gode netværksmuligheder og UNIX
fundament, muliggjordeopfin delsen af WWW protokollen. De
værktøjer han brugte, er i øvrigt det vi i dag kender som de
Developer Tools vi kan installere, som en ekstra installation i Mac
OS X. Det vi kender som XCode brugte Berners-Lee til at lave
verdens første webserver, og verdens første browser, samt til at
beskrive WWW protokollen.

121. Skærmbillede 1993 fra en
Next Computer i CERN
med Tim Berners-Lee's originale
WorldWideWeb browser

122. NEXT hjørnet (med Sony og Mac)
Syddansk Universitet

123. Computeren FYN på SDU
Mærsk Instituttet 1997?-2007?
• Silicon Graphics
ONYX
• Vektor-processor til
grafiske opgaver
• Jesper Juhl
Hansen fra Media
Logic ser på
klenodiet!

124. Silicon Graphics ONYX ”Fyn”
SKROTTET 2009

125. Tak for opmærksomhed og
interesse!
• Bør vi fysisk bevare de små
computere eller er et virtuelt
museum på nettet nok?
• Hvis de skal bevares fysisk:
bør de bevares i Odense på
SDU, eller skal vi overdrage
dem til Dansk Datahistorisk
Forening?
• Kan vi få en bevilling til
skabe til udstilling på SDU?
• Kan vi finde plads til en
permanent udstilling på
SDU? Hvor?
• Svar og gode idéer
efterlyses!