School magazine for department of Anthropology at Universty of Aarhus, where I have been training myself using Indesign. This is the Fall '06 issue. Some of the graphics didn't survive through Slideshare's system, sorry for that.

1. Antropologi og Etnografi
INFORMANTEN November 06
Tema:
Etnografi
i praksis
Læs:
Farvestrålende Bahia
Mor-og-far antropologi
“Hvad kan du egentlig ?”
Højskolearbejde og
etniske rejser
fordi sandheden skal konstrueres

2. Informanten
Leder
Informanten har fået et nyt og attraktivt udseende, skyld i spalter. Denne mangelvare har været et teo-
som fra mange kanter har modtaget smukke ord og retisk problem i den difuse poststrukturelle repræ-
anerkendende blik, og selv om bladet i sidste num- sentationsdebat, som vi dog med det 20. århundrede
mer var spejlet i fjendebilleder, har det nye layout vil forlade og udskifte med en praktisk verden, som
tillagt endnu en dimension til det, der i flere år har faktisk har brug for vores kompetancer - vi nægter at
været betegnet som Universitetets bedste studieblad. lade os forføre af den nihilistiske relativisme for: Vi
Pågældende nummer har videreført denne tendens, kan, vi vil og vi gør det!
og med smarte computerprogrammer og fikse lay- Efter måneder eller år med lagring i den ulmende
outmæssige finurligheder følger vi tidens lyst til den Mose er antropologiske teorier og etnografisk meto-
smukke overflade, som vi blander med dybdegående de blevet en del af vores habitus, kultur eller bevidst-
og aktuelle problemstllinger indenfor faget. Dette hed (kald det hvad du vil), og næste skridt i proces-
positive make-over står side om side med en mere sen er at transcendere denne ud i fingerspidserne til
overordnet antropolgiske strøm imod succes. Repræ- videre føling af det praktiske univers. Informanten
sentationskrisen er ikke længere fagets essentielle fokuserer derfor i dette nummer på personlige beret-
paradoks og nihilistiske undergang, og i stedet er an- ninger og erfaringer fra studerende og Antropologer,
tropologer blevet attraktive redskaber på det danske som netop bruger deres fag i dagligdagens praksis.
arbejdsmarked – både i det offentlige rum og i den En tendens som vi jo alle både bevidst og ubevidst
private sfære. Efter år i en slunken og negativ atmos- udlever. Vi har valgt vidt forskellige regioner, bran-
fære er det på tide at rette ryggen, og med de under- cher og emner: Fra Brasilien over Tanzania og til-
stregede værker under armen og felten på rygradden bage til Danmark. Fra TDC over turisme og videre
komme med opråbet: Vi kan, vi vil og vi gør det! i den virtuelle medieverden. Fra fodbold over røde
På baggrund af sidste led i dette oportunistiske revolutioner og tilbage til Mor og Far. Artikler som
motto og de positive realiter for etnografer i den viser at fagets søstre og brødre kan, vil og gør det!
store verden har vi i dette nummer valgt at fokusere Flere stærke kort fra redaktionen er i det sid-
på antropologi i praksis. Et vidt begreb som mange ste års tid desværre gået på pension, men ikke desto
etnografistuderende har savnet, og som de berøm- mindre er nyt blod i halvgamle etnografiske vener
te eller berygtede spørgsmål om vores plads i den trukket op i denne etnografiske sprøjte.
grumme virkelighed har refereret til. At synke ned i Nævnte betyder ikke at redaktionen er en luk-
”Mosens” teorivirvar er et eksistentielt levevilkår for ket elitær enhed, men tværtimod ønsker bladet nye
næsten alle skikkelser i de antropologiske korridorer, ansigter fra første eller andet år på studiet. Jeg vil
men når du i Kirkegaards ånd har valgt din niche (på hermed anmode mosefolket om at tage del i dette nu
ingen måde Nietzsche) og er kommet igennem Nu- også æstetisk smukke projekt. Med ordet i din magt
erne, slægtskabrelationer og repræsentationsdebat- og pennen som våben kan du besejre alt. Du kan, du
ten (blandt meget andet) er vejen op fra det beskidte vil og du gør det!
muddervand ikke så lang endda. Lyset for enden af
tunnellen illuminerer med en hidtil uset kraft. På vegne af redaktionen byder jeg velkommen i
Temaets brede favn kan måske ses som en svag- manegen: antropologi og praksis.
hed, da antropologi i praksis er et uoverskueligt og
altædende fænomen og på den måde ikke kan defi- Simon Lex
neres i kasser, rammer, strukturer eller for den sags
RED
AKT Redaktør Layout Rikke Elisa- Troels-Henrik Gry Helene
ION
Simon Jonas Sindal beth Poulsen Balslev Krag Bossen
Westergaard Nielsen
Informanten 2 Lex

3. Indholdsfortegnelse
Tema
Sort/hvide tanker At møde er at leve 29
31
fra farvestrålende Bahia 4 af Troels-Henrik Balslev Krag
af Runa Kier
Logi-hva-
Mor-og-far antropologi for-en-grafi??? 30
- Jeppe vender hjem 6 af Rikke Elisabeth Poulsen
af Ene Bissenbakker Frederiksen
Studieliv
En Opsang og
et skulderklap 8 Vi vil ikke være
af Rikke Elisabeth Poulsen sortseere 31
af Mikkel Krogsholm
Neger - et essay
om antropologisk
4
selvforståelse 10
af Dennis Nørmark
“Hvad kan du egentlig?” 12
af Maja Hjort Just
Etnografisk
10
film i Afghanistan
“This Work of Mine” 14
af Esben Hansen
Højskolearbejde og
etniske rejser 20
af Kim Lund Nielsen
Liminalt
Røde Revolutioner 22
af Simon Westergaard Lex
Fodbold
- hvor fedt er dét? 26
af Troels-Henrik Balslev Krag
Boganmeldelse:
Morten Lassen
14
“Mødet med
det totalitære” 28
af Rikke Elisabeth Afdelingen for
Informanten er Poulsen
Antropologi og
Etnografis studieblad
Trykkeri: Fælles Trykkeriet for
Sundshedsvidenskab og
Humaniora
Informanten
Oplag: 00 eksemplarer

4. Tema
Sort/hvide tanker fra farvestrålende Bahia
Om positioner og narrativer under et feltar- på afveje. Et let offer. ”Nobody will know...”.
bejde om den sorte bevidstheds-bevægelse
(a la Black Panthers) i Salvador, Brasilien. Jeg havde deltaget i min første sort bevidstheds
demonstration og nu stod jeg så der i mørket mutters
Af Rune Kier alene. En bekendt havde fulgt mig langt nok til at
pege i retning af stoppestedet. Han havde også invi-
Der var engang...: teret mig til et Candomblé ritual senere på natten og
En lille ankomst anekdote jeg havde en følelse af endeligt at være igang – en-
deligt dykket ned i alt det, jeg havde læst om og nu
F ørste gang jeg rigtigt mærker alle de idéer og
tanker, der er knyttet til farve i Brasilien er d.
1. maj og klokken er lidt over otte. Det er bulder-
skulle opleve på egen krop – endelig ’rigtig antropo-
log’. Men denne euforiserende følelse kæmpede med
usikkerheden i mig. Jeg stod midt i en fattig bydel på
mørkt og jeg går alene de sidste 200 meter mod et den anden side af jorden uden de store sprogkund-
busstoppested i hjertet af Suburbia – en af de største skaber og min hud lyste om kap med gadelygterne.
favela’er (slumkvarterer) i Salvador. Omkring mig Demonstrationen havde kommunikeret det klart:
er alting sort, mørket faldt på for flere timer siden Europas rigdom er resultat af den samme kolonise-
og der er kun mørke skikkelser med afrikanske træk ring, som fastholder Brasilien i fattigdom og i særlig
sparsomt lyst op af spredte gadelygter. Men det er grad sorte Brasilianere i håbløs arbejdsløshed. Og
ikke kun farve det handler om – i min lomme har jeg her stod jeg og lignede en repræsentant for verdens
min seneste danske nyanskaffelse, et digital kame- uretfærdighed og undertrykkelse. Jeg er europæisk
ra til en værdi af et halvt års arbejde på Brasiliansk akademiker, hvid og bor i et land, der betaler mig for
mindsteløn. Jeg bliver overmandet af følelsen af, at at studere. Hvis folk omkring mig følte, at jeg gned
jeg udstråler og lyser langt væk af penge! En turist salt i såret, kunne jeg godt forstå dem.
Informanten

5. Tema
billeder til den store guldmedalje og flere grupper
Superskurken spørger, om ikke jeg også vil tage af dem og sende
det per e-mail. Det gør jeg så. Jeg smiler og føler
M agt, Race og Penge. Disse tre begreber for-
fulgte mig gennem hele mit ophold, til tider
i selskab med Køn og Uddannelse og altid var de
mig dejligt accepteret – min race føles ikke længere
så vigtig.
Denne følelse bliver dog brat afbrudt, da en stor
med til at skabe relationer og strukturere forvent- sort mand, med lange dreadlocks, gråsprængt skæg
ninger. Jeg prøvede selvfølgeligt at forhandle andre og hvid skjorte, hiver fat i mig og forbyder mig at
rollesæt – så som studerende, aktivist, interesseret fotografere. ”Hvem er du inviteret af?” Jeg forstår
og ven, men selv i mine mest venskablige relationer ikke hvorfor og kan ikke finde ord, men bliver red-
viste de deres grimme ansigter. Nogle steder først se- det af den gruppe jeg tog billeder af (efter deres eget
nere, andre lige med det samme og meget eksplicit. ønske). Jeg drister mig til at tage nogle flere billeder,
Under et seminar talte en feminist om farerne ved men undgår den sure mand.
at blive repræsenteret af de ’hvide, mandlige, uden- Så hiver en fat i mig igen og nu er det to høje,
landske forskere’. Jeg kunne have svoret hun kig- unge mænd i afrikanske skjorter og spike hår, der
gede mig lige i mit hvide fjæs. Jeg havde mere end også forbyder mig at tage billeder. ”Dette er seriøst!”
7 aftaler om at snakke med hende derefter, ingen af og ”Hvem hører du til?” siger de med forurettelse i
dem blev realiseret. stemmerne. Endnu engang kommer mit ordforråd til
Hvordan var jeg pludseligt havnet i skurkerollen? kort i den pressede situation og endnu engang bli-
Hvorfor ville de ikke snakke med mig? ver jeg reddet, denne gang af en pige, jeg kender, på
Til demonstrationen havde jeg også, i deltagelsens omkring de 16 år. Hun forklarer mig, at de tror jeg
navn, flaget med deres bannere. Jeg havde stået lige er turist og de protesterer mod demonstrationen som
ved siden af talerne og følt mig noget så hvid. De ’turistattraktion’. Jeg kan ikke slippe uden om det:
havde dundret mod ’det hvide elitære system’, ’den Enten er jeg akademisk superskurk eller også er jeg
strukturelle racisme’, ’det mentale slaveri’ og ’un- malplaceret turist – ingen af dem tiltaler mig! Des-
derrepræsentationen af sorte i politik’. Og der stod værre er der ikke frit valg på rollehylden.
jeg, kridhvid i mørket og viftede med deres sort/røde
banner. Hvorfor disse to muligheder?
Turisten
N år du træder ind i verden træder du ind i et
system af forventninger og betydninger, som
M ed lyst hår og blå øjne kan du blive ’casted’
som superskurk i fortællingen om de afri-
kanere, der blev fragtet til Sydamerika som slaver
du ikke er herre over. Det betyder ikke, at du ikke
kan ændre dem, og det gør du sikkert, men ikke des-
to mindre er feltarbejde, at falde ned i noget du ikke
og deres fortsatte undertrykkelse i dag. Men du kan helt ved hvad er. Og så prøve at svømme og træde
også få hængt et kamera om halsen på dig og blive vande og måske dykke lidt. Når jeg spurgte folk hvad
en af de turister de alle sammen tjener penge på! det var, jeg var faldet ned i, svarede de to forskellige
Når du går ned af gaden i Salvadors historiske ting. For nogle var jeg faldet ned i et unikt land, hvor
bykerne Pelourinho (morbidt opkaldt efter den søjle racisme ikke eksisterede og hvor forskellige grader
slaverne blev bundet til, når de skulle sælges eller af mulatter lever i harmoni side om side. Her var jeg
piskes) vil du blive mødt af en skare af tiggere og velkommen for jeg bidrog til mangfoldigheden og
sælgere. De ved, at du er udlænding, fordi du er hvid min rejse var bevis på deres unikhed.
og de ved, at du er rig fordi du er udlænding og hvid. For andre var jeg faldet ned i et land hærget af
Desværre tager de sjældent fejl. Og de er ikke de raceskel og med strukturel diskrimination, der ude-
eneste der (for)dømmer. lukkede sorte fra uddannelse, arbejde og ordentlige
Mit feltarbejde er ved at være slut og jeg tager livsvilkår. De var ufortjent blevet ofre i en global
til min sidste demonstration arrangeret af flere af de og uretfærdig økonomisk ulighed, der startede med
organisationer, jeg har arbejdet med. Det er i forsvar den europæiske kolonisering, slaveriet og nu bliver
for de eksperimentelle race kvoter og det er en sag, fastholdt af det kapitalistiske system. Her var jeg re-
der kan samle den sorte bevidstheds bevægelse i Sal- præsentant for Europa, hvis autoritet hviler på falsk
vador. Mange af lederne er med tiden blevet mine videnskabelig autoritet og eurocentriske begreber.
venner og jeg kender de fleste talere. Det føles som Her er der ikke plads til ’hvide helte’. Franz Fa-
en bekræftelse i, at jeg har været vidt omkring og at non skrev engang, at det eneste, der var værre end
jeg har snakket med de rigtige mennesker. Jeg tager undertrykkelse var at få friheden givet af undertryk-
Informanten

6. Tema
keren. Umyndiggørelse. I Brasilien blev slaveriet
ophævet i 1888 ved Prinsesse Isabelas godhjertede
hånd - ifølge den officielle historieskrivning. Mine
informanter benægtede dette og fremhævede i ste-
det Zumbi. Zumbi var den sidste konge og hærfører
for Republikken Palmares – en republik af bortløbne
slaver, der eksisterede i 100 år og nåede en størrelse
på 1 % af Brasiliens daværende befolkning. De blev
endeligt slået af koloniherrerne omkring år 1700.
Men selv derefter førte Zumbi guerillakrig mod por-
tugiserne, indtil han blev forrådt, fanget, parteret og
udstillet til skræk og rædsel for oprørske slaver. Se,
her er en helt, der er til at forstå!
Det er ganske vist, i en fortælling om undertrykte
afrikanere, er der ikke plads til hvide helte. De kan
selv, de gør det selv, og hvis du er interesseret, kan
de fortælle dig om hvad de laver. Men være med
– det kan du ikke! Ignorant turist eller historiens su-
perskurk – det er dine valgmuligheder!
Mor-og-far-antropologi
- Jeppe vender hjem
Om det super fede og ekstremt nyttige fag, Antro- Status og roller, krydspres, principper for social dif-
pologi, der aldrig holder op med at være nyttigt ferentiering… endelig gav det hele mening! Og som
men gør hverdagen til en stor analyse legeplads en anden Jeppe på Bjerget fremlagde jeg stolt den
med sociale felter og problemstillinger overalt. nye viden for mine forældre. De fattede intet. Midt
i det, jeg troede var en ligeværdig og saglig vok-
sen-diskussion, kiggede de bare underligt på mig og
Ene Bissenbakker Frederiksen, 3. sem. sagde noget, der i mine ører lød som ”man jo skal
huske, at det er fordi at muslimisterne har en mere
middelalderlig kultur end os, at de tvinger pigerne
D et allerførste feltarbejde finder for manges
vedkommende sted hjemme hos Mor og Far.
Det gjorde det også for mig. 1. semester var lige
til at gå med slør”.Jeg stod måbende tilbage med alle
mine talenter.
begyndt, og som ung etnografistuderende rejste jeg
spændt og forventningsfuld tilbage til min hjemstavn.
Hovedet var fuldt af nye, spændende livsanskuelser
A f og til virker det som om, at de bare ikke
vil forstå. Når jeg møder denne form for mur,
kan jeg blive så sur som den mest eddikesure teen-
og en potentiel løsningsmodel på alle verdens pro- ager og egentlig bare have lyst til at stampe i gulvet
blemer. Jeg så de gamle teenage-problemer i et nyt og råbe at de nok lige, hallo mand, skal prøve og fat’
lys, og også indvandrerdebatter, menneskerettighe- noget!! (og cementerer dermed atter min status som
derne og alskens personlige spørgsmål kunne plud- teenageren, der bare skal være på tværs).
selig gribes an på en helt ny måde. Endelig, endelig Hvordan kan det ske? Hvorfor fatter de forældre
havde jeg fundet det helt rette værktøj: antropolo- bare ikke noget?
gien. Antropologien var lyset for enden af tunnelen!
Informanten 6

7. Tema
J eg har haft mange oplevelser af denne type og
ikke kun med mine ellers meget oplyste foræl-
dre. Også en del venner og arbejdskolleger er dybt
fleste dog at kunne repræsentere en hvis intellektuel
overlegenhed. Det kan godt være, at man for længst
er flyttet hjemmefra, men for mange forældre fun-
uforstående overfor mit nye verdensbillede (især de gerer der stadig en mor-og-far-ved-bedst-logik. Hvis
kolleger, som samtidig skulle finde ud af, at etnografi den førnævnte bedrevidende tone bliver taget i brug,
ikke var ”noget med fugle”). Gang på gang så jeg bliver den billedet på en underminering af deres
mig selv sidde og forklare antropologiske emneom- autoritet.
råder og begreber. Til tider måske i en lidt for bedre- Desuden kan det være decideret ubehageligt at
vidende tone, og med lidt for meget styr på det hele. være genstand for sine børns analyser. Alligevel har
Og det kunne især mine forældre ikke lide, hvilket jeg fundet ud af, at man godt kan analysere i det
var meget forståeligt. Fænomenet gentager sig stadig skjulte.
af og til når jeg besøger dem, og det har taget mig
lang tid at regne situationen ud.
H vad jeg efterhånden har lært er, at det man
kan arbejde med er, at lade dem tro, de vinder
J eg er kommet frem til, at en del af problematik-
ken består i, at mange forældre finder det van-
skeligt, at nogen skulle rokke ved deres etablerede
kampen. Det mest oplagte er at tage udgangspunkt i
deres egne problemstillinger eller endnu bedre, i de-
res eget verdensbillede, uden at bruge den belæren-
verdensbillede. De har engang, som jeg, været unge, de jargon. Jeg bruger især en del teknikker, jeg har
grønne og spørgende. Et langt stykke hen ad vejen samlet op fra sidste års metodeøvelse, f.eks. de åbne
har de altså nu besluttet, at de faktisk bare ikke gider spørgsmål, såsom ”hvordan oplever du din chef på
at tage de gamle debatter op igen. De har været der, arbejdet? Kan du give et eksempel?”. Hvis jeg kan
så at sige. Derudover er der hele idéen om, at børne- mærke, at jeg i diskussionen ikke får lov til at trænge
ne overhaler dem indenom, rent intellektuelt, og det igennem, er jeg også blevet bedre til at analysere
medfører en ændring i rollefordelingen derhjemme. det sociale spil, som måtte eksistere imellem mine
Selvom ikke alle forældres roller er ens, ønsker de forældre og mig, og hvordan det kan blokere for de
Informanten 7

8. Tema
pointer, jeg søger at få frem. Det kan afdækkes ved at bidrage med meget mere, end jeg kunne før.
se på, hvordan vi hver især bruger rummet, hvordan Når jeg vælger at gøre mine omgivelser og mig
magten er fordelt, hvordan de fysisk og verbalt ud- selv til genstand for mit analyseapparat, får jeg også
trykker deres holdninger i løbet af samtalen osv. en god afstand til det hele. I stedet for at blive hidsig
Ved at nikke på de rigtige tidspunkter og komme over mine forældres manglende forståelse, kan jeg
med positive kommentarer à la ”mmm, det har du læne mig roligt tilbage og tænke ”ja ja, det hele er jo
bare totalt ret i, jeg kan godt se det, når du siger det bare én stor social konstruktion!”
på den måde”, kan man nærmest snøre dem retorisk
og lade dem tro, at antropologi faktisk i bund og
grund handler om deres problemer! D et handler om, at kunne vælge at lade situa-
tioner blive mini-kurser i formidling eller
deltagerobservation. Her bruger man virkelig sin vi-
F or det gør det faktisk også, antropologi hand-
ler også om dem. I stedet for blot at være hhv.
enig eller uenig med mine forældre, har jeg nu flyt-
den, her får den en praktisk dimension. Selvom der
måske er langt til et rigtigt job som antropolog, så er
der allerede masser af arbejde, at gå i gang med. Og
tet mig et sted hen, hvor jeg rent faktisk kan bruge det er det, der gør antropologi til det super fede og
mine antropologiske redskaber i en privat kontekst. ekstremt nyttige fag, det er. Det har givet mig et helt
Når man står midt i samtalen, kan det være svært nyt syn på de ting, som jeg før bare ikke forstod. Alt
at balancere med en masse forskellige teorier på én er én stor analyse-legeplads. Der er sociale felter og
gang, og hjernen skal fungere meget hurtigt, men det problemstillinger overalt. Det holder aldrig op med
er en rigtig god faglig udfordring. Jeg placerer ikke at være brugbart. – Også selvom jeg (pga. min status
alene mine forældre i en antropologisk problemstil- som teenager?) måske aldrig får mine forældre til at
ling men ser også på, hvordan jeg selv er repræsente- være enige i eller fatte mine antropologiske pointer.
ret i denne kontekst, og jeg føler dermed, at jeg kan
En opsang
og et skulderklap
tion og refleksion over egen rolle?
En krise med faget forekommer mig at være en
En refleksion over antropologistuderendes faglige næsten uundgåelig del af at være antropologistude-
krise, den manglende selvtillid, og hermed en op- rende . Der er to elementer i denne krise. Det ene er
fordring til at tage antropologien i spil allerede på en generel frustration omkring relevansen af faget.
bacheloruddannelsen. Dette rejser spørgsmål som; ”Kan vi som antropo-
loger overhovedet sige noget om noget som helst?”
Af Rikke Elisabeth Frederiksen 7.semester Det andet element går på den enkeltes position in-
denfor faget; ”Hvad er det lige jeg kan gøre i, og
M alinowski gik ned fra verandaen. Barth gik
”native”. Bourdieu gjorde os opmærksom-
me på, at vi skal være opmærksomme på vores egen
bidrage med, til verden?”
Den uundgåelige krise?
rolle i feltet. Men hvad nu hvis vi ikke kan finde det
G
der felt, når vi skal ud i det? Hvad nu hvis vi ikke kan
ennem min treårige bacheloruddannelse
se de sociale relationer, vi skal studere? Eller hvis
satte jeg ikke én eneste gang spørgsmålstegn
vores informanter ikke er spor informative? Hvad
ved faget. Jeg reflekterede heller ikke nærmere over,
nytte har vi da af, at kunne tale om deltagerobserva-
hvorfor det lige netop var antropologi, der skulle for-
Informanten 8

9. Tema
me min fremtid. Jeg havde meget svært ved at sætte ramte mig. Ud fra hvad jeg kan fornemme på mine
mig ind i de faglige og personlige frustrationer flere studiekammerater, så går de fleste igennem en eller
af mine medstuderende oplevede. flere kriser på deres studie. Jeg tror, at en krise er
Efter et år på supplering, vendte jeg i september med til at skabe os som antropologer. Det centrale
måned i år tilbage til Moesgårds trykke rammer. Her er, at vi ikke dvæler ved vores krise men bruger den
blev jeg pludseligt selv ramt af en faglig krise. Mens som springbræt til at komme videre inden for faget.
jeg sad og kæmpede med en teoretisk tung tekst,
slog det mig, at de sidste tre år i virkeligheden havde Selvtillid, selvkritik og selvstændighed
været spild af tid. Jeg blev i tvivl om, hvor vidt jeg
var egnet til faget, når jeg stadig kunne komme ud
for tekster, der tog mig så ufattelig lang tid at forstå.
Desuden kom jeg i tvivl om relevansen af de teorier,
D enne krise fik mig til at indse, at der skal por-
tioner af selvkritik og selvtillid til i skabelsen
af en god antropolog. Selvkritikken er vigtig i ud-
som jeg har fået kendskab til, når jeg ”bare” vil ud viklingen af både antropologen som aktør og antro-
og arbejde med nogle unge bøller. For ikke at spørge polgien som fag, mens selvtillid er en faktor i vores
om hvad glæde en flok utilpassede unge ville få af viden om givne emner skabt af erfaringer og data fra
netop den udsyrede teori, jeg sad og kæmpede med. felten. Hvis vi ikke selv stoler på, at vi har noget at
Når alt kommer til alt, så ved jeg godt, at det ikke er bidrage med i verden, hvordan skal andre så nogen-
sådan, det hænger sammen. Det er ikke den enkelte sinde kunne bruge vores forskning eller arbejde til
teori eller tekst for sig selv, der skal bruges ude i den noget?
virkelige verden. Det er helheden i uddannelsen og Under diskussionen af mulige temaer til dette
selve læringsprocessen, der tæller. I perioder kan det nummer af Informanten, var Utopi på tale. Én fra
dog være svært at finde dette rationale frem. redaktionen udtalte, at han var træt af, at antropolo-
ger aldrig kunne sige noget om noget som helst, og
M in krise hang desuden sammen med den
usynlige tærskel, der overskrides ved at
gå fra bachelor til kandidat. I realiteten har jeg en
at vi altid skulle pille alting fra hinanden. Der er en
tendens til, at vi som studerende kredser om diskus-
sioner, der sætter spørgsmål ved faget generelt samt
universitetsgrad, men hvad kan jeg? Jeg har aldrig alle de gængse begreber (hvem tør for eksempel sige
tænkt, at min bacheloruddannelse skulle stå for sig kultur?). Dette mener jeg i sidste ende er med til at så
selv. Alligevel satte det en masse tanker i gang, at usikkerhed i troen på vores faglige kompetancer.
have bevis på et afsluttet uddannelseselement. Over Tendensen til dekonstruktion i undervisningsøje-
halvdelen af min uddannelse er gået, men jeg føler med mener jeg dog er et nødvendigt onde. For det
dog langt fra, at jeg har lært nok til at kunne begå første for at kunne forstå de forskellige teorier. For
mig som antropolog i den virkelige verden. Samtidig det andet så vi bliver i stand til selvstændigt at gen-
skal jeg gøre mig seriøse overvejelser omkring frem- nemskue sammenhænge og lære at tage et standpunkt.
tiden. Feltarbejdet er skræmmende tæt på. Dette ene Da vi læser et fag, der omhandler mennesker og so-
fagelement har jeg set frem til det de seneste tre år ciale relationer i komplekse formationer, er det ikke
og sætter netop af samme grund alt for høje forvent- muligt at konstruere en endegyldig facitliste. Det
ninger dertil. Jeg er efterhånden ovre min kortvarige mener jeg dog ikke er lig med en manglende evne
krise, og jeg tror nu, at det var meget sundt, at den til at sige noget om noget som helst. Vores fag havde
Informanten

10. Tema
ikke eksisteret så længe, og ville ikke være så stort er hverken noget, der kan undervises i eller læses om,
og anerkendt, (beskæftigelsen for antropologer er det må gøres. På den måde synes antropologi i ligeså
oppe på %), hvis antropologien ikke havde noget høj grad at være en personlighedsudviklende uddan-
at bidrage med. Antropologer laver ikke feltarbejde i nelse. Vi får ikke stukket en facitliste i hånden, hver
halve og hele år, endda med økonomiske tilskud, for gang vi har afsluttet et fag, for en sådan eksisterer
blot at pille alting fra hinanden og sige: ”Det er re- ikke på menneskeheden. Derimod skulle vi meget
lativt det hele. Virkeligheden er en konstruktion, giv gerne have opnået en del inspiration og viden gen-
den det indhold, du føler ordner og giver mening i nem hvert enkelt forløb, som vi kan arbejde videre
din verden”. med på hver vores måde.
Teorien er et værktøj til at få os til selv at tænke, Antropologien kan ikke holdes til undervisnings-
handle og interagere i sociale sammenhænge såvel lokalet. Det gælder om at kaste sig ud i den allerede
som ved skrivebordet. Dette værktøj skal vi bruge, som studerende. Antropologien må leves, opleves og
hvad end vi forsker, underviser, arbejder i NGO eller kommes i spil; tag til et foredrag, lav frivilligt ar-
på en virksomhed. Den teoretiske baggrund er dog bejde, læs en ekstra artikel – eller skriv én selv. Dis-
ikke det ultimative for at blive en dygtig antropolog. kutér med undervisere og medstuderende i faglige
Når vi er ude i felten eller på en arbejdsplads for den sammenhænge eller over en øl i fredagsbaren.
sags skyld, er det ligeså vigtigt at ruste sig med en Kort sagt; ud af busken, på med vanten - gør din
god portion tålmodighed, impulsivitet og fantasi. Det antropologi.
Neger
– et essay om antropologisk selvforståelse
Af Dennis Nørmark, Amanuensis Humoren i dette eksempel minder en del om en
antropologisk specialitet, nemlig at tale nedladende
F or et par år tilbage hittede Drengene fra An-
gora med rejsesangen. En på overfladen harm-
løs ”børnesang” i bedste Poul Kjøller stil, men med
eller sarkastisk om dem nede i ”de varme lande”, i
hvert fald blandt danske antropologer og særligt stu-
derende. Jeg skal absolut ikke gøre mig hellig i den
nogle meget direkte racistiske undertoner, forklædte forbindelse. Jeg holder selv meget af grove og ned-
som begejstret naivitet. sættende bemærkninger om dem der ”bor i huler og
slås hele dagen”, og holder også meget af vittighe-
Først tar’ vi til Afrika hvor alle de er sorte der som: hvad er det der adskiller menneskene fra
Og ingen tøj har på aberne………….? Middelhavet!
De ligger i en hængekøje - sover hele dagen Alligevel har fænomenet optaget mig en del på
Og spiser kun banan det sidste og skønt vores fag selvfølgelig stadig også
Og aben er deres bedste ven, altid er de sammen læses af pæne piger – der aldrig kunne finde på at
de ligner jo hinanden trække på smilebåndet af ordet ”kinøjs” – så er der
stadig en overvægt af studerende, der morer sig over,
Racistisk immunitet? at eksempelvis nærværende tidsskrift har en ”side
vild” og tidligere uddelte, fra en til fem ”negerhytter”
S at ind i den rigtige kontekst, som er angora- i sine anmeldelser. Naturligvis er der nogen få, der
drengenes konstante ironiske ramme, er tek- forsøger at beherske deres latter, under en absolut
sten harmløs. Den gør ikke grin med negere i Afrika, utilsigtet morsom film i foredragssalen om udveks-
men den gør grin med dem, der kunne finde på at lingsritualer på Ny Guinea. Men hvor meget er ironi
skrive en sådan sang. Det er den aftale om et me- og hvor meget er et udtryk for et små racistisk ”tryk”,
taplan, som de indgår med lytteren. For naturligvis der skal af kedlen, når vi beskæftiger os med et fag,
griner vi ikke af afrikanerne og slet ikke fordi, der er der skal rumme alle særheder og altid forstå dem på
et gran af sandhed i beskrivelsen. Slet, slet ikke. deres egne betingelser?
Informanten 10

11. Tema
Det er altid nemt skinhelligt at grine af racistiske lidt af de vilde” så ved antropologer, at de en dag kan
bemærkninger, når man blot ifører sig et ironisk for- stå i en situation, hvor de må lægge deres infantile
svar og dermed kan fastholde, at det er racismen og pjat på hylden og tage aldeles mærkelige mennesker
fordomsfuldheden, som man gør grin med. På den endog meget seriøst.
måde kan antropologen således vinde på to fronter. På grund af det kulturrelativistiske paradigmes ab-
Han får både grinet befriende af den nedsættende solutte karakter vil ethvert eksempel på afstandtagen
vittighed og dernæst hvidvasket sin moralske habi- og manglende forståelse for vores studieobjekters le-
tus i fuld offentlighed. Bemærkningen tjener netop vevis, altid blive tolket som et udtryk for manglende
også til at distancere ham fra den slags væmmelig intellektuel formåen. Læg din egen kultur bag dig,
personer, som ”normalt” ville komme med den type og se frisk og uhildet på sagen. Et ædelt men kom-
bemærkninger. plet umuligt krav. Naturligvis ser vi undertiden ”de
andre” som dybt åndssvage, fordi vi ikke kan undgå
M en spørgsmålet er, hvorfor lige præcis an-
tropologer kan slippe af sted med det her?
Forklaringen skal nok findes i selve den antropolo-
at sætte disse folk ind i vores eget samfund. Et sam-
fund, hvor de med deres adfærd øjeblikkeligt ville
være blevet sat under administration af de relevante
giske selvforståelse og i de fordomme andre har om myndigheder. Vi dømmer altid mennesker efter vo-
os, og vores fag. Antropologer og etnografer opfatter res egen kulturelle modeller som det første.
sig selv som racistisk immune. Ligesom piloter ikke
har højdeskræk, har antropologer ingen fordomsfuld
indstilling, irrationel foragt eller angst for andre kul-
turer. Dette giver sig eksempelvis udslag i antropo-
logers anvendelse af ordet neger. Hvor mange andre
ville tøve med at bruge udtrykket, anvendes det uden
blusel af antropologer ud fra den uudtalte devise ”jeg
må godt, for jeg kan jo styre det”.
Jeg tror de små ”etniske jokes” er et udtryk for
den samme selvopfattelse. Ingen ville fatte mistanke
om, at antropologen virkelig selv mente det han sag-
de. Derfor kan han roligt smøre tykt på og grinende
bemærke til sine medstuderende, at han skal Uganda
til sommer og ”give en hånd med at få dem ned fra
træerne”.
Den lille daglige racisme
S å det besvarer vel, hvordan vi kan slippe af
sted med det, men ikke helt hvorfor vi gør det.
For vi kan sagtens bruge etniske jokes i en reklame-
kampagne for vores egen overlegne moral, men der
er tusindvis af andre og mere overbevisende måder,
vi kan opnå det samme på. Ud fra en økonomisk be-
V i kan ikke rumme så meget tolerance, når vi
bliver udsat for så massivt et bombardement
af anderledeshed, og den lille racisme tjener til at
tragtning er de etniske jokes en uforholdsmæssig forsikre os om, at vores egen måde at gøre tingene
bekostelig måde at reklamere for sin egen afstand- på nu engang er den bedste.
tagen for racisme. For tænk nu hvis ironien ikke var Trykket går af kedlen på en lidt speciel måde
åbenlys nok? Forklaringen skal derfor nok findes i blandt antropologer, fordi vi har fundet en nænsom
noget meget menneskeligt, nemlig den lille daglige form, som vi kan pakke det ind i. Vi skal blot huske
racisme, som de fleste af os bærer rundt på, uden at på at denne særlige ”diskurs” kun gælder indenfor
ville være ved det. Antropologer er ikke undtaget fra vores eget snævre miljø. Jeg har flere gange bemær-
at føle et stik af forargelse, vantro, væmmelse eller ket, hvordan antropologer har fornærmet deres om-
harmløs morskab over de under tiden virkeligt bi- givelser med en lige lovlig direkte tone. Det er ikke
zarre ting, vi bliver præsenteret for. Og skønt det, så alle der forstår ”ironien”, som måske ikke er så iro-
længe jeg kan huske, altid har været tilladt at ”grine nisk når alt kommer til alt.
Informanten 11

12. Tema
”Hvad kan du egentlig?”
kollega spurgte, hvad sådan en som mig egentlig kan
bruges til i TDC. Efter fem-seks års besvær med at
forklare især min mormor, hvad antropologi og et-
nografi er, er jeg nu i gang med at forklare mine kol-
leger, hvad det er, jeg kan med mit fag.
Hvad er det så, jeg kan, og hvordan bruger jeg
min etnografiske baggrund? Ja, jeg har ikke haft
Bourdieu eller Foucualt oppe af lommen endnu for
at holde lange forelæsninger om habitus og govern-
mentality’s betydning for det sociale liv i TDC. Men
etnografien og min uddannelse ligger som en under-
strøm i alt, hvad jeg foretager mig. Om det så er, når
jeg arbejder med mit lederudviklingsprojekt, eller
skaber det netværk i organisationen, som betragtes
Af Maja Hjort Just, cand. mag antropologi og som afgørende for vores videre karriere.
etnografi
Lederudvikling
S pørgsmålet kom fra en af mine kolleger over
en øl i fredags, godt en måned efter jeg be-
gyndte på mit første arbejde som TDC Graduate. M in første turnusperiode foregår i TDC Ser-
vices Human Ressource afdeling. Her er jeg
Indtil da var jeg mest blevet mødt af lettere uforstå- projektleder med ansvaret for at få igangsat og gen-
ende blikke, når jeg fortalte, at jeg er etnograf, men nemført et ”Action Learning Lederudviklingsakade-
endnu havde ingen stillet spørgsmålet SÅ direkte. mi” for IT divisionens ledere.
At det ikke kun er en etnografs tilstedeværelse Et af de elementer, som lynhurtigt har vist sig
i TDC, der betragtes som specielt, men også selve være en uvurderlig erfaring fra mit studie, er mit felt-
graduate-programmet fandt jeg hurtigt ud af. Fre- arbejde i en mexicansk virksomhed. Som feltarbej-
dag d. 1. september startede vi 1 nyuddannede i et der kæmper man blandt andet med at definere fokus,
to års forløb, hvor vi bliver uddannet til ledere el- prøve at forudsige noget, der ikke kan forudsiges, få
ler specialister sideløbende med vores tre turnuspe- tilladelse til at udføre feltarbejdet samt styre projek-
rioder i både danske og udenlandske afdelinger. Fra tet, mens man er af sted. Her er der ikke langt til det
topdirektørernes velkomst, hvor vi blev udnævnt til private erhvervsliv. Indtil videre har jeg arbejdet med
at være blomsten af Danmarks ungdom, til intranet- at få fokus helt præcist i projektbeskrivelsen ved at
tets artikel ”Top of the pops starter i TDC” blev der prøve at beskrive - og forudsige - hvilke kompeten-
lagt vægt på, hvor heldige vi 1 udvalgte var, at vi cer IT lederne vil få gennem seks måneders action
var kommet igennem nåleøjet til programmet. Kom- learning for at få overbevist IT-ledelsen om, at pro-
plimenter og rosende ord, som mange år på univer- jektet skal køre, som vi finder bedst i HR. Samtidig
sitetet bestemt ikke havde forberedt mig på at tage er jeg sikker på, at jeg får brug for feltarbejdserfarin-
ukritisk imod. ger med projektstyring og med at prøve at finde ud af,
”Top of the pops starter i TDC” er endnu en illu- hvor deltagerne er på vej hen, når projektet starter.
stration af, at TDC ikke er oversvømmet med etno- I det daglige arbejde og samarbejde er mine feltar-
grafer/antropologer. Blandt andet nævnes det, at vi bejdserfaringer ligeledes yderst værdifulde. Og langt
nye graduates skiller os ud ved at være en mere blan- om længe har mit rædselsvækkende organisations-
det skare end sædvanlig. Hvilket fortsættes med sæt- teorikursus på økonomi, med alt for mange modeller
ningen: ”Blandt de mere usædvanlige er cand.mag. for virksomheds- og personaleledelse, vist sig nyttigt.
Maja Hjorth, der har en baggrund som antropolog”. Feltarbejdet og organisationsteorikurset har nemlig i
Indrømmet, jeg tog en dyb indånding, da min ud- høj grad bidraget til min forståelse for livet i virk-
dannelse blev beskrevet som usædvanlig, og da min somheder. På økonomi lærte jeg, hvor stor erhvervs-
Informanten 12

13. Tema
livets forkærlighed er for at sætte alt i kasser og lave morgenen, ro km drivvåde og springe ud over en
modeller for, hvordan man som ledelse og leder skal 0 m dyb kløft i en spinket sikkerhedsline? Godt nok
handle. Gennem feltarbejdet lærte jeg til gengæld, at havde jeg nogle slemme vagter i pakkeriet på virk-
livet i virksomheder bestemt ikke kan sættes i kasser somheden i Mexico, men jeg havde min egen lejlig-
samt, at det giver mening – og resultater på bundli- hed og seng, så lige på ”barske-levevilkår-området”
nien – at udfordre den slags tankegang. Tilsammen var jeg ikke forberedt. Men i forhold til at glemme
giver de to uddannelseselementer mig grundlaget for mig selv og i stedet prøve at finde ud af hvordan an-
at udfordre tankesættet og komme med nye forslag dre har det, har etnografien bestemt givet mig styrke.
til, hvordan man kan løse problemstillinger samtidig For når man glemmer, at man selv står på en stålvire
med, at man har respekt for medarbejdernes forskel- i 20 meters højde med sølle to sikkerhedsliner som
ligheder. sikkerhed og i stedet fokuserer på at hjælpe ham med
højdeskræk, der går lige foran en igennem cirkelba-
Netværk nen, så giver det positivt udslag på teamplayer- og
netværksbarometeret.
F ra dag et er vi nye graduates blevet tudet ørene
fulde af, hvor vigtig vores netværk er for vores
videre karriere i TDC. Her har den etnografiske spør-
Så da min kollega spurgte, hvad jeg egentlig kan,
kunne jeg svare med TDC’s egne krav i stillingsan-
noncen: jeg kan skabe stærke relationer, jeg kan lyk-
geteknik allerede vist sig speciel værdifuld, for hvem kes med mine opgaver, fordi jeg bruger andres viden
kan ikke lide at tale om deres arbejde, liv og hvordan og kompetencer i min opgaveløsning. Jeg kan udvise
de har det? Det er der i hvert fald ikke mange af de empati for andres situation samt lytte aktivt. Samti-
TDC’er, jeg har mødt på nuværende tidspunkt, der dig kan jeg udfordre antagelser, mestre at nedbryde
ikke kan. Mine kolleger i Services er blevet bombar- komplekse problemstillinger samt identificere ømme
deret med udborende spørgsmål om deres arbejde og punkter. Og at alt dette overvejende skyldes mine år
IT ledernes indstilling til mit projekt med det resultat, på etnografi.
at jeg nu ved, hvem jeg skal gå til, når jeg har brug
for nogle specifikke oplysninger. Samtidig ved jeg, mahju@tdc.dk
at IT-lederne højst sandsynlig vil byde mit projekt
velkommen, hvormed mit fokus i kommunikationen PS! Udover ovenstående har mine
bliver endnu skarpere. (drikke)erfaringer fra diverse fredagsbarer og fester
Også i forhold til de andre graduates ser jeg et- vist sig utroligt nyttige i graduateprogrammets ”før-
nografien som en force. Til min store skræk blev vi ste semester”. Bortset fra arbejdsdage fra 8.0 -17.00
efter 10 dage sendt på overlevelsestur i Sverige for med masser af ansvar, minder starten i TDC nemlig
at opbygge vores netværk og samarbejde i graduate- usandsynligt meget om en stor del af socialiseringen
gruppen. Hvad har etnografi så at gøre med at bygge på etnografi…
og sove i bivuak, hoppe i en svensk skovsø kl. om
Informanten 1

14. Tema
Etnografisk film i Afghanistan
”This Work of Mine”
skrifterne.
U dstillingen blev hurtigt en stor publikums-
magnet, og som rundvisere var det vores
opgave at vise alt fra børnehaveklasser og folkesko-
leelever til pensionister og flygtninge-indvandrere
rundt i Afghanistans historie, kultur og nutid. Der
var som regel mange spørgsmål fra tilhørerne, og der
var altid ét af dem, som vi havde svært ved at svare
på: Hvordan var situationen i landet i dag, nu hvor
krigen officielt var slut, og Taliban var blevet fjernet
fra magten?
Det var dette grundlæggende spørgsmål, der af-
fødte idéen om at tage til Afghanistan. På daværende
4 etnografistuderende udviklede ideen om en an- tidspunkt var vi studerende på . semester og sad og
tropologisk film, der gik bagom mediernes stereo- kæmpede med eksamensopgaver i centraletnografi-
type billede af Afghanistan. Siden fik de ført ideen ske debatter. Som modvægt til den megen teori vi
ud i livet og gjort filmen til virkelighed. havde været igennem de første studieår, havde vi lyst
til at lave noget, der var meget konkret og håndgribe-
Af Esben Hansen, Specialestuderende ligt, noget hvor vi kunne arbejde med det æstetiske
og visuelle aspekt, og noget hvor vi kunne nå ud til
E fter knap tre års arbejde og flere rejser til Af-
ghanistan har vores film ”This Work of Mine”
netop haft premiere på Århus Filmfestival. I håb om
en masse mennesker. Vi blev enige om, at vi ville
prøve at lave en dokumentarfilm.
De næste par måneder brugte vi på at udvikle vo-
at inspirere andre studerende, der kunne tænke sig res projektidé og skrive ansøgninger til diverse fonde.
at lave etnografiske film, vil jeg i dette indlæg for- Det viste sig ikke at være helt nemt at få penge. Slet
tælle om, hvordan projektet blev til, og hvilken rolle ikke, når man ”bare” var fire etnografistuderende fra
vores antropologiske baggrund spillede i filmens til- Moesgård, der ikke havde lavet film før. I de første
blivelse. måneder fik vi derfor afslag på stort set alle vores
Idéen til filmprojektet startede tilbage i 2002, ansøgninger. Det var først til sidst, få uger før vores
hvor jeg sammen med mine tre medstuderende, Jens planlagte afgang, at vi endelig fik en positiv tilba-
Kjær Jensen, Christian Bønelykke Vium Andersen gemelding. Det var Danidas Oplysningsudvalg, der
og Andreas Møl Dalsgaard, havde fået et studiejob havde besluttet at støtte projektet med knap 0.000
som rundviser på Moesgård Museums særudstilling: kroner. Pengene var kun lige akkurat nok til at dæk-
”Afghanistan – bag overskrifterne”. Udstillingen var ke de fire flybilletter, men efterfølgende indvilligede
en modreaktion på det billede, der tegnede sig af Af- Århus Filmværksted i at låne os kamera og mikrofo-
ghanistan i medierne efter terrorangrebene den 11. ner. Vi besluttede os for selv at lægge de sidste penge
september 2001 og amerikanernes efterfølgende in- ud, som der manglede til forsikring og opholdsudgif-
vasion af landet. Her skabte historier om Taliban og ter i Afghanistan. En varm augustdag i 200 kunne
Osama Bin Laden, om borgerkrig, kvindeundertryk- vi således stige ombord på det nyåbnede, nationale
kelse og mennesker på flugt et billede af Afghanistan luftfartsselskab ”Ariana Afghan Airlines” med kurs
som et tilbagestående land, der var i de nådesløse mod Kabul lufthavn.
krigsherrers magt. For at vise at landet rummer me-
get mere end det, valgte man på Moesgård med ud-
gangspunkt i museets store Afghanistan-samling at
lave en aktuel udstilling, der gav et bredere og mere
M ødet med Afghanistan var en barsk men
også fantastisk oplevelse. Krigens ødelæg-
gelser og den enorme fattigdom var synlig overalt,
nuanceret billede af landet Afghanistan – bag over- men alligevel blev vi mødt men en stor gæstfrihed
Informanten 1 Fortsættes side 18...

15. Side 15 Vild
Prost! Redaktionen var
ikke længe om
at kåre Mette Lorentzen og Maj
Højerslev til dette nummers side 1
Vild. Billedet er taget i forbindelse
med RUS-ugens Tour de Moesgård
under en yderst koncentreret frem-
førelse af et ældgammelt tyroler-
ritual. Redaktionen er dybt betaget
af den høje grad af autencitet i Majs
skumle smil. Billedet snyder os des-
værre for Mette og Majs karakteris-
tiske ølmaver og nedlynede bukser.
Godt gået, piger!
Informanten 1

16. Informanten 16

18. Tema
og en forsigtig optimisme. I de første to uger af vores igennem – både i den måde, vi arbejdede på og i sel-
ophold rejste vi Kabul og omegn tynd i jagten på den ve filmen. Udgangspunktet for os var, at vi ville bag
gode historie. Vi besøgte både mullaher og musikere, om facaden. Vi ønskede at komme tæt på det sted og
børnehaver og bryllupsfotografer, universiteter og de personer, som filmen skildrer. Samtidig var det
kvinderettighedsforkæmpere, inden vi til sidst fandt vigtigt for os at være åbne omkring, hvad der var vo-
vores historie. Vi endte faktisk med at dele os op i to res projekt. Centeret var i forvejen velbesøgt af jour-
hold: Andreas og Christian skulle lave film om body- nalister, men de fleste blev der kun én dag, hvorefter
building i Afghanistan, mens Jens og jeg skulle lave de tog videre i jagten på den næste overskrift. Det
en film om et Røde Kors center for mineofre. Fæl- vakte derfor stor undren, da patienterne og de ansatte
les for de to film var, at de skulle give et anderledes opdagede, at vi blev ved med at komme igen. Som
billede af afghanerne og Afghanistan. Der kan læses trofaste etnografer tilbragte vi, i halvanden måned,
om begge projekter på vores hjemmeside www.af- hver eneste dag på det ortopædiske center i selskab
ghanistanfilm.dk. med vores ’informanter’ – dvs. filmes hovedperso-
ner.
J ens og jeg tilbragte sammenlagt seks uger på
det ortopædiske center, hvor vores film udspil-
ler sig. Vores hovedperson var en italiensk fysiotera-
Vi brugte selvfølgelig en del tid på at filme, men
også på blot at ’hænge ud’ sammen med vores ho-
vedpersoner i pauserne, og sidst men ikke mindst
peut ved navn Alberto Cairo, som i snart 16 år havde forsøgte vi at inddrage dem i vores overvejseler
dedikeret sit liv til at hjælpe mineofre i Afghanistan. omkring projektet. Jeg tror vores vedholdenhed og
Udover Alberto fulgte vi i filmen også nogle af de af- åbenhed var med til at give os adgang til nogle sider
ghanske ansatte og patienter på det Røde Kors center, af deres hverdag, som ellers havde været svært til-
hvor han arbejdede. gængelige. Som tiden gik, åbnede vores informanter
I filmen anvender vi en del greb fra den journali- mere og mere op. En tidlig morgen, da vi ankom til
stiske TV-dramaturgi, men samtidig mener jeg også, centeret, udtalte vores hovedperson Alberto pludse-
at vores baggrund som etnografistuderende skinner lig: ”You Danish anthropologist. You just won’t quit,
Informanten 18

19. Tema
won’t you!”. Sætningen blev sagt med sarkasme og har fået titlen ”This Work of Mine”, blevet færdig.
forundring, men jeg fornemmede også en vis respekt Den lange klippeproces skyldes blandt andet, at vi
i hans udtalelse. Efter den dag blev der ikke længere har haft et meget stort materiale at arbejde med, og
stillet spørgsmålstegn ved vores tilstedeværelse, og at vi i lange perioder har ventet på finansiering til en
vi blev i højere grad en naturlig del af ’felten’, som professionel klipper. Derudover var vi stort set ny-
det ortopædiske center var for os. begyndere inden for feltet, så det har været en stor
indlæringsproces at være med til at klippe filmen.
D a vi kom tilbage til Danmark igen, gik vi i
gang med at klippe optagelserne sammen.
Efter nogen tid stod det klart, at vi måtte af sted på
Men nu er filmen endelig klar, og til alle, der har lyst
til at se den samt høre mere om vores erfaringer og
oplevelser fra projektet, så vil vi, i samarbejde med
en opfølgende rejse for at få supplerende optagelser Moesgård Museum, lave et arrangement i begyndel-
i kassen. Vi klippede derfor en seks minutters trailer, se af 2007.
som blev brugt på to fronter: 1) Vi sendte VHS-kopier
af traileren ned til Afghanistan for at få direkte feed-
back fra vores hovedpersoner, 2) vi sendte kopier af
traileren med vores nye ansøgninger. Denne gang fik Boks med faktaoplysninger
vi overvejende positive tilbagemeldinger fra de fon- “This Work of Mine” handler om den italienske
de, vi søgte, og vi fik dermed dækket udlæggene fra fysioterapeut, Alberto Cairo, der har dedikeret sit
vores første rejse samt udgifterne til den kommende. liv til at hjælpe mineofre på et Røde Kors center i
Derudover begyndte vi at tage diverse filmkurser for Afghanistan. Filmen varer en halv time og er pro-
at lære mere om såvel det tekniske som det fortælle- duceret med støtte fra Danida, FAF, Dansk Røde
mæssige ved at lave film. Dette er noget, jeg også vil Kors og Århus Filmværksted. Filmen har netop haft
anbefale til andre, som gerne vil i gang med at lave dansk premiere på Århus Filmfestival. Den får uden-
etnografiske film. I sommeren 2004 tog vi så af sted landsk premiere på festivalen Docupolis i Barcelona
igen – nu med friske input fra filmens hovedpersoner senere i denne måned. I januar 2007 bliver den vist
samt en ny filmisk og teknisk viden i bagagen. på Moesgård Museum, hvor Esben og Jens også vil
komme og fortælle om arbejdet bag projektet. Ud-
E fter halvanden måned i Afghanistan vendte
vi endnu en gang hjem til Danmark. Klippe-
processen gik atter i gang, og det blev et langt, sejt
over dette filmprojekt har Esben, sammen med et-
nografistuderende Erna Andersen, også lavet filmen
”Kabul Skønhed”, der handler om en skønhedssalon
træk. Først nu – godt to år senere – er vores film, der for kvinder i Kabul.
Til de, der har lyst til at læse mere om det at lave etnografiske film...
...vil jeg anbefale artiklen ”Etnografisk formidling, etnografiske film, etnografiske dialoger” af Anne Mette
Jørgensen, som kan findes på www.gumsagumlao.dk/informanten/informanten_nov2003.pdf. Anne Mette an-
befaler i denne artikel den dokumentariske filmskole les Ateliers Varan i Paris (www.ateliersvaran.com), som
hun selv har gået på. I England kan man desuden læse en master i visuel antropologi i Manchester (www.les1.
man.ac.uk/sa/pg/courses/ma_visanth.htm) eller på Goldsmith College i London (www.goldsmiths.ac.uk/visu-
al-anthropology). Alternativt kan man tage suppleringsfag i Medievidenskab, enten i Århus eller København
eller ved et universitet i udlandet. Anne Mette anbefaler endvidere at blive medlem af ”the Nordic Anthro-
pological Film Association” (www.nafa.uib.no), hvor man blandt andet kan låne etnografiske film, deltage i
festivaler og konferencer og følge med i, hvad der rører sig inden for den visuelle antropologi.
Hvis man allerede nu står og gerne vil i gang med sit eget filmprojekt, kan jeg anbefale at søge Danidas Op-
lysningsbevilling (www.oplysningsbevillingen.dk). Danida har en særlig U-lands-TV-pulje, der giver støtte til
filmprojekter om tredjeverdenslande. Det kan være svært at opnå støtte fra U-lands-tv-puljen, da de kræver, at
man har en visningsgaranti fra en dansk TV-station. Alternativt kan man søge Danidas rejsestipendier, som er
noget lettere at komme igennem til. Endelig kan man søge Danidas Verdensbilledlegat (www.world.dk), som
siden 2002 hvert forår har uddelt 40.000 kroner til ti hold studerende til at lave en minifilm fra den tredje ver-
den. Hvis man gerne vil låne udstyr såvel til optagelser som til redigering, kan man søge om støtte hos Århus
Filmværksted (www.aarhus-filmvaerksted.dk).
Informanten 1

20. Tema
Højskolearbejde og etniske rejser
I tilknytning til undervisningen på Uldum høj- Afrika, hvor jeg laver to ture om året af 1 dages
skole, kan eleverne komme med på en rejse til varighed hhv. i januar og juli. Det sker også, at der er
Tanzania, hvor de oplever landet fra forskellige deltagere med, som ikke går på højskolen. Det kan
vinkler og er med i beslutningsprocesserne om- være en kæreste eller en ven til en af vores elever, el-
kring fordelingen af midlerne fra ”Etnisk Fond”. ler det kan være folk udefra, som har fået kendskab
Etniske rejser når dog bredere ud end højskolens til rejserne via etniskerejser.dk eller udlum-hojskole.
kursister. dk.
Mit ønske om fremtiden er at udvide Etniske rej-
Af Kim Lund Nielsen; højskolelærer, rejsele- sers marked til, at flere folk udenfor højskolen mel-
der, tolk i Swahili. der sig til. Her har jeg især kik på seniorer i efterløns-
alderen, som har interesse i mit produkt. I øjeblikket
J eg underviser i etnografi og en række beslægte-
de kultur- og samfundsfag på Uldum Højskole,
herunder mystik og sociologi. Ved siden af højskolen
rejser jeg Danmark rundt med foredrag om Etniske
rejser, for netop at rekruttere i den aldersgruppe.
På den etniske rejser bor vi i en landsby i Tanzania
er jeg knyttet til Udlændingestyrelsen og Flygtnin- og følger folk i deres gøremål til hverdag og til fest.
genævnet og politiet som tolk i swahili. Derudover Det giver et førstehåndsindtryk af, hvordan de lokale
har jeg min egen virksomhed med rejser til Tanzania. tackler tilværelsen på en helt anden måde, end vi er
Virksomheden hedder Etniske rejser, hvilken denne vant til. Samtidig kan rejsens deltage komme til at se
artikel omhandler. noget af sig selv i det fremmede, fordi vi mennesker
Det er især højskolens elever, som tager med til har ting til fælles. F.eks. skal vi alle finde en måde at
Informanten 20

21. Tema
passe på vores børn og tage os af vores gamle. Det kedet i de større landsbyer til de fastboende.
kan være berigende at følge, hvordan folk løser disse Masaierne lever som halvnomader, det vil sige en
opgaver anderledes. Rundt omkring i verden stiller del af året følger de deres kvæg til de bedste græs-
unge mennesker sig i øvrigt det samme spørgsmål; gange og vandhuller, og resten af året bor de mere
hvad vil jeg gerne være og hvilke muligheder har jeg. fast, mens de supplerer deres diæt og økonomi med
Her er det interessant at sammenligne drømme og grønsager fra små jordlodder omkring bopladsen.
muligheder på tværs af samfund. Tilbage i Rundugai spiller vi bold med de voksne,
leger med børnene, bader i floden, synger og danser
Forkursus og fortæller hinanden om livet i Danmark og Tanza-
nia. Om aftenen sidder vi foran vores hytte om og
F ør rejsen varme vi op på Uldum Højskole med
et forkursus om Tanzanias historie og kultur.
Det giver et indblik i samfundets udvikling, erhverv,
snakker om dagens oplevelser i petroliumslampens
skær.
Som et afbræk fra Rundugai tager vi på en safari
religion, familiemønstre, skik og brug. Deltagerne Ngorongoro-krateret. Safarien er endags, men delta-
bliver også introduceret til det lokale sprog, swahili, gerne vælger ofte at supplere med en ekstra dag ved
så de kan hilse og handle uden tolk. Derudover er Lake Manyara. Nogorongoro-krateret rummer en af
der lejlighed til at tale om alt det praktiske fra visum de største koncentrationer af vilde dyr i hele verden
og valuta til sundhed og sygdom, kost og logi, tøj og og byder på en slettesafari, mens Lake Manyara by-
sko, kryb, kravl og klima. der på en skovsafari, to forskellige og unikke naturo-
Baggrunden for at jeg kan undervise i ovennævn- plevelser.
te er min uddannelse som etnograf og mit feltarbejde
i Tanzania tilbage i 188 i tilknytning til Danida. Ud Etnisk fond
over at stå for undervisningen på forkurset, tager jeg
med som rejseleder og tolk. Under opholdet bor vi i
landsbyen Rundugai, som er udgangspunktet for rej-
sens mange oplevelser.
J eg har undervist på Uldum højskole i år og
lavet etniske rejser i de sidste år. I løbet af
denne periode har jeg også opbygget en fond i til-
knytning til rejserne, etnisk fond, med midler, som
Rundugai eleverne selv indsamler f.eks. på en auktion, hvor
de byder på hinandens produktioner fra højskolens
D er er typisk 12-16 deltagere med på den et-
niske rejse. Det passer fint til landsbyens
størrelse med godt 1600 indbyggere. Vi besøger
kreative værksteder, på serviceydelser etc. I starten
blev det til, at vi have omkring .000 kr med på rejse.
I dag har vi typisk mellem 1.000 og 2.000 kr. med.
lokalbefolkningen i deres hjem, vi tager med ud på Vi støtter blandt andet den lokale skole, landsbyens
markerne og vi tager rundt for at se på håndværk. Vi sundhedscenter, et børnehjem, handicappede børn
møder landsbyrådet for at få indblik i det politiske og masaiernes vandforsyning.
liv, og der bliver lejlighed til at tale med mændene og Det er op til rejsens deltagere selv at observere og
kvinderne om arbejdsdelingen og forholdet mellem diskutere, hvad pengene fra etnisk fond skal gå til i
de to køn. fællesskab med mig og i samråd med landsbyens le-
Vi besøger den lokale skole og oplever, hvordan delse. Pengene er ikke øremærkede på forhånd. Det
man underviser i en klasse med op til 80 elever. Vi giver deltagerne erfaring med beslutningsprocesser.
besøger kirken om søndage, som er et lærerigt ud- I øjeblikket er vi i gang med at bygge en skole til
gangspunkt til at forstå, hvordan kristendom, islam, de handicappede børn i Rundugai, hvor de kan lære
animisme og forfædrekult eksisterer side om side. Vi at læse og skrive samt blive oplært i et håndværk, så
besøger også landsbyens sundhedscenter, naturme- de kan klare sig selv senere i livet. Landsbyen har
dicinere og den lokale heksedoktor for at opleve de givet mig en grund på størrelse med en halv fodbold-
parallelle opfattelser af krop og sundhed, sygdom og bane, hvor vi langsomt bygger handicapskolen i takt
behandling. med behovet og pengene, der kommer ind.
Ud over de fastboende agerdyrkere, chaggaerne I skrivende stund er jeg i øvrigt i gang med at star-
og benaerne i Rundugai, besøger vi også masaierne, te et projekt indenfor miljø og naturbeskyttelse og et
som har deres boplads to timers vandring fra Rundu- projekt indenfor ungdomskultur og musik. Rejsens
gai. Masaierne lever primært af deres kvæg, som de deltagere kan vælge at blive i Tanzania ud over de 1
udveksler med hinanden, og som de sælger på mar- dage, hvor de knytter sig til et projekterne.
Informanten 21

22. Liminalt
Viva la revolución
Røde revolutioner eller populistisk magtpolitik?
Røde revolutioner hører for de
fleste fortiden til, og selv om et
lyserødt spøgelse ifølge vores
egen magtfulde ”enevælde” for
nyligt har vist sig i det danske
gadebillede, ligger massernes
kamp imod et magtfuldt oligar-
ki en sort og uhyggelig fortid
til. Tiden og fremskridtet har
besejret den røde hær, og i den-
ne jublende epoke i tegnedren-
gens liv, blomstrer kapitalen
på nationale stilke, som står
plantet i den profitable danske
muld. Revolution former ikke
længere en seriøs del af vores
bevidsthed og er mere en uto-
pisk tanke skabt af godtroende
genier, og som i praksis leder til
folkemord og fiasko. En karikatur af den imperialistiske overmagt som bliver bom-
bet ud af Sydamerika.
Af Simon Lex
Bush - el diablo forsøg på at få ørenlyd kastede med mudder imod
vores allierede supermagt. Inden vi zapper videre til
I kke desto mindre står røde (eller socialistiske)
revolutioner på den politiske og nationale dags-
orden i lande, der forsøger at overleve i en globaliseret
aftenens højdepunkt Vild med dans griner vi lidt af
dette fænomen fra endnu en underudviklet bananre-
publik. Et revolutionerende fænomen fra en anden
verden domineret af kapitalistiske markedskræfter. I verden, som helst ikke skal ind i vores varme stuer.
store dele af Sydamerika (Venezuela, Cuba, Brasilien,
Bolivia, Uruguay ) følger regeringer og majoriteten David imod Goliat
af befolkningerne en socialistisk linie, der kan for-
stås som modsvar til tidligere tiders højreorienterede
diktaturer, til årtier med økonomisk ruin og i visse
tilfælde til den imperialistiske overmagt USA. De
Jeg kravler for et øjeblik ind i mit etnografiske
elfensbenstårn for at belære de ”dumme dan-
skere” om latinamerikansk retorik, en strategisk
røde revolutioner finder sjældent genhør i det danske fjentlighed imod imperialismen og nye socialisti-
mediebillede, og først når karismatiske ledere råber ske revolutioner – en stor mundfuld i Informantens
højt på politiske topmøder, går det marxistiske spø- nu kun to-spaltede udgave. I første omgang er det-
gelse igen forklædt som nye magtfulde ledere. Sidste te ”djævlske” angreb fra Hugo Chavez ikke tilsagt
tilfælde i nævnte jargon forekom under det fornyligt vores hyggelige hjem eller vesten generelt, men de
overståede FN topmøde, hvor den i egne rækker bo- hårde ord skal uden tvivl imponere i Latinamerika,
livariske frihedshelt, præsidenten i Venezuela, Hugo Mellemøsten og Afrika. Kort fortalt forsøger Chavez
Chavez fik 10 sekunder som skarpretter og pause- at skabe en fælles front imod den kapitalistiske ”lu-
klovn hos diverse medier, da han kaldte Bush for el cifer” og bruger enkelte retoriske midler til at skabe
diablo – djævlen i egen høje person. Den angrebs- konsensus. En konsensus som ikke bygger på interne
lystne præsident fremstod i de danske hjem som en kulturelle eller sociale ligheder men en fælles eks-
underholdende og useriøs fjende, der i et desperat tern interesse – nemlig at nedkæmpe imperialismen
Informanten 22

23. Liminalt
overtage kapitalismens kongeplads på den globale
scene. På den ene side giver dette et håb for menne-
sker, der føler sig domineret og udnyttet af magtfulde
mænd fra ”Vesten”, men på den anden side smager
det også af smukke og heroiske ord fra en svunden
tid med utopiske revolutioner, der byggede på for
længst falsificerede teorier og som endte i blodsud-
gydelser. Spørgsmålet er, om Chavez virkelig har
et politisk projekt, som kan overvinde den ulighed,
som kapitalismen har skabt, eller om dette er endnu
et populistisk redskab til at skabe magt og personlig
rigdom?
Selvom røde revolutioner ikke er nye i Latiname-
rika og har været berygtede med Fidel Castros Cuba
og Colombias guerillabevægelse FARC, har den bo-
livariske muld spredt sig regionalt og skabt en nu
magtfuld revolutionær grobund i lande som Vene-
zuela, Bolivia, Brasilien og Argentina. Forskellen på
Fidels ensomme og i mine øjne fatale kamp til døden
Hugo Chavez med Præsidenten i Iran Mahmoud (hasta la muerte – han ånder dog endnu) og den ”nye”
Ahmadinejad. venstredrejning i Latinamerika er, at den sidstnævnte
bunder i regeringer for essentielle lande, der sidder
på utømmelige naturressourcer som olie og naturgas.
med USA i spidsen. Sat på den modsatte spids kan Der er derfor ingen tvivl om, at den Latinamerikan-
mange arabere, latinamerikanere og afrikanere her ske blok farvet i rødt og ført an af en karasmatisk
identificere sig selv som dele af et transnationalt og Chavez er blevet mere end en torn i øjet – nærmere
multikulturelt fællesskab, der ikke længere baseres et spark i skridtet – på imperiet i nord.
i negative faktorer som fattigdom og vold men nu
giver selvtillid og hår på brystet ved at bygge på mod Global-politisk fænomen
og mandshjerte til at gå imod den magtfulde og un-
D
dertrykkende overmagt. Et mod, som indenfor denne en Bolivariske Revolution bliver ikke kun
retorik, ikke har noget at gøre med den altoverskyg- debatteret på Simon Bolivars kontinent, men
gende kujonagtige terrorisme, hvor fanatiske mænd har som nævnt indtaget en rolle i andre dele af ver-
gemmer sig i huler og dræber uskyldige mennesker, den. For eksempel har den vundet tilhør i Iran og Li-
men nærmere er en politisk kamp i fjendens manege. banon, som nu er vigtige allierede. Sammenlagt er
Chavez har tiltvunget sig rollen som frihedshelten, mange klar til at bakke op i en kamp imod det under-
der kæmper davids kamp og på den internationale trykkende og udnyttende ”Vest”, som i falske ”gude-
scene slår Goliat med verbale nakkeslag. billeder” som demokrati og frihed og personificeret
i belærende præster som Bush og Blair fører blodige
Den Bolivariske Revolution korstog i lande, der tilbeder andre idealer. Selv om
ovenstående er blevet endnu en glorificering af ”de
D isse angreb bliver i store dele af den verden-
vi-ikke-vil-vide-af hyldet, og regionalt i La-
tinamerika er de en del af det politiske projekt den
(undertrykte) andre”, og bevidst lever sig ind i den
Bolivariske retorik fra et dejligt og let vestligt syns-
punkt, er der en vis sandhed i tesen: at en stor del af
Bolivariske Revolution. En revolution som ifølge den ”nye” latinamerikanske blok og lande fra Mel-
Chavez og hans støtter skal skabe deltagelsesdemo- lemøsten og Afrika står i modsatte ringhjørne af USA
krati, forbedre forholdene i fattige dele af verden og og Europa, og at dette kan blive en fremtidig politisk
Informanten 2

24. Liminalt
kampscene. På den baggrund er det vigtigt at se på
de ideologiske og politiske bevæggrunde, som ligger
bag den Bolivariske Revolution og dette ulmende
politiske og folkelige projekt.
”Kæmpende sammen er vi uovervindelige”
Socialisme i det 21. århundrede
D en Bolivariske Revolution har været et kendt
fænomen siden Chavez blev præsident i 18
og har i de første år lugtet af populistisk magtpoli-
tik. Der manglede en ”rød” tråd spundet op omkring
en fælles politisk ideologi, og den karismatiske le-
der byggede i stedet sin regering op på stærke mi-
litære tilhørsforhold og sin egen person som frelser,
frihedskæmper og folkets ubestridte samlingspunkt.
Som andre populistiske og neo-populistiske ledere
spillede regeringen på nationalistiske slogans, som
gik imod korruption, kriminalitet, fattigdom og oli-
garkiet. Men resultaterne udeblev, og de tomme løf-
ter skabte en stigende modstand, som var med til at
underbygge et mislykket militærkup og en optæren-
de generalstrejke i 2002 og 200. Chavez overvandt
den politiske krise og står idag stærkere end nogen-
sinde. En styrke som har givet overskud til at skabe
en bred diskusssion omkring den Bolivariske Revo-
lution. Akademiske, militære, politiske og sociale
institutioner har udviklet bolivariske begreber, og
regeringen har forsøgt at male revolutionen rød ved
at bygge den på ideologien el socialismo del siglo
21” – Socialisme i det 21. århundrede.
En socialisme som er beskrevet af Heinz Dietricht men revolution skal i denne sammenhæng ikke for-
i bogen Hugo Chávez y el Socialismo del Siglo XXI. stås som en voldelig samfundsmæssig omvæltning
Bogen bliver brugt som et teoretisk manifest, der dog skabt af masserne men tværtimod, som en fredelig
står bag den lille blå konstitution, og selv om den social og økonomisk proces, der i to faser skal opnå
er udkommet efter starten af revolutionen, bruges lighed og nedkæmpe kapitalismen.
den af mange som referenceramme til at skabe en
dybere forståelse af dette difuse fænomen. Forsiden Lighedsøkonomi og
illustrerer tydeligt bogens omdrejningspunkt, som er deltagelsesdemokrati
den venezuelanske præsident, der står midtfor hånd
i hånd med historiske skikkelser som Karl Marx, Si-
mon Rodriguez, Simon Bolivar og Jesus af Nazareth.
Dieterich ønsker at kombinere den rationelle viden-
F ørste transitionsfase er regional og ønsker i Si-
mon Bolivars ånd at samle et fælles Latiname-
rika under bolivarismen, mens målet er den anden
skab med solidaritet, og målet er en fredelig verden, fase, som er en global socialisme i det 21. århundrede.
hvor vi lever side om side i harmoni. Et mål som Dette lyder smukt men umuligt i praksis, og det store
kun kan opnås ved at udrydde kapitalismen, der har spørgsmål er, hvordan Chavez opnår dette på over-
skabt ekstreme økonomiske og sociale skel. Den ty- fladen lykkelige scenarie? Dieterich mener at finde
ske profesor er klar over, at dette mål ikke bliver ind- svaret i den teoretiske del af bogen, hvor han bygger
friet ved kun at kritisere kapitalismens skævvridning videre på ideer fra klassiske tænkere som Bolivar og
af globens indbyggere, og derfor vil han finde alter- Marx og lidt mere ukendte skikkelser som computer-
nativer, som ligger i en etisk-æstetisk teori og et nyt eksperten Paul Cockshott og filosoffen Arno Peters.
historisk projekt. Et projekt som i praksis er under Parametrene er lighedsøkonomi, deltagelsesdemo-
udvikling i netop den Bolivariske Revolution. Ter- krati, en ikke klasseinddelt stat og det kritiske, etiske
Informanten 2

25. Liminalt
Det venezuelanske flag
med Bolivars overvåg
ende øjne samt indgra-
veringen: ”Den Bolivar-
iske Revolution går ikke
væk”
og æstetiske subjekt. Det ligger udenfor denne arti- Teoretisk fiasko - praktisk succes
kels råderum at gennemgå nævnte termer, men kon-
klusionen er klar: Dieterich har fundet den teoretiske
formel på lighed og harmoni, og Chavez er manden,
som skal føre den ud i verden. Den teoretiske del
B ogen Hugo Chávez y el socialismo del siglo
XXI har givet diskussionen om den Bolivari-
ske Revolution og Socialismen i det 21. århundrede
svinger mellem gode input omkring en spændende et meget tyndt teoretisk grundlag, og hvis Chavez
form for deltagelsesdemokrati og utopiske ideer om og hans støtter ønsker at skabe en såkaldt fremtidig
equivalensøkonomi og ligeløn, hvor fortjeneste ud- verdensideologi på baggrund af dette, skal de hur-
måles i antallet af arbejdstimer. Man kan være enig tigst muligt smide håndklædet i ringen. Den økono-
eller uenig i teserne omkring det 21. århundredes so- miske del af bogen med en planlagt lighedsøkonomi
cialisme, men bogen er med til at skabe en teoretisk vil ikke fungere i den globaliserede verden, og det
bund for en del af venstredrejningen, som foregår i bedste eksempel er netop Venezuela, hvor økono-
Sydamerika, og som nævnt kan blive en medspiller i mien efter 8 års revolution på ingen måde har opnået
internationale politiske magtforhold. Dog bliver bo- dette lighedsscenarie. Den Bolivariske Revolution
gen skæmmet af en propagandistisk forherligelse af bliver tværtimod fodret af petrodollars fra USA, som
Hugo Chavez, som ikke bare bliver sidestillet med modtager store mængder af olie fra Venezuela. Nog-
Marx og Bolivar, men på forsiden bliver klappet på le ville måske mene, at den Bolivariske Revolution
skulderen af en genopstået Jesus Kristus. Dertil siger falder med det politiske manifest, men realiteterne
Dieterich: ”La Revolución Mundial pasa por Hugo er anderledes. Selvom der er interne uligheder i den
Chávez” (Dieterich, ). [Verdens revolution går venstreorienterede latinamerikanske blok, er revo-
igennem Hugo Chávez]. Flotte ord som uden tvivl lutionen en del af en vigtig og spændende politisk
har gjort tyskeren umådeligt populær hos den oli- proces, som er værd at studere både fra politiske,
erige regering, men som også sætter spørgsmålstegn økonomiske og antropologiske vinkler. En proces
ved bogens videnskabelige redelighed. Jeg blev ramt under udvikling der, om Chavez vinder præsident-
af politologen Ramos Jiménez´ udtalelser, da han til valget i december i år, vil blive et vigtigt global-po-
en forelæsning i Venezuela karakteriserede dette som litisk fænomen. En rød revolution som på baggrund
et politisk fremstød, et propagandistisk manifest, en af den aggresive linie imod den amerikanske politik,
flyer som skal bruges til gensidig udnyttelse imel- de stærke politiske tilhørsforhold i Mellemøsten og
lem Dieterich og Chavez. Førstnævnte skal tjene en Afrika og landets umådelige olieressourcer kan blive
masse petrodollars, mens sidsnævnte skal have et et seriøst inventar også i de varme og hyggelige dan-
teoretisk grundlag til at føre sin revolution ud i livet. ske stuer.
Jeg er enig!
Informanten 2

26. Liminalt
Fodbold - hvor fedt er dét?
Antropologi er i høj grad koncentreret om feltar- Og for nogen er disse kampe vigtigere end for an-
bejdet, og i forbindelse med dette bliver man ofte dre. Da jeg stod i køen udenfor kiosken for at købe
kastet ud i situationer, som man ikke havde for- billet, overværede jeg en samtale imellem to alle-
udset, handlinger man ikke er forberedt på – eller rede lettere berusede fans; den ene havde ikke kun-
ting man decideret foragter. Ind imellem vil man net sove om natten af spænding – for det var første
jo så opdage at ting, man afskyer, rent faktisk er kamp i sæsonen, og byens hold stod jo til at vinde.
ganske acceptable – ja, måske endda interessante. En klar fornemmelse af at være del af et stort, kon-
- og igen er der så sket det fantastiske, som vo- formt fællesskab, og spændingen blev blot stærkere
res fag er så godt til at hjælpe med: Verden bliver og stærkere, da jeg og mine informanter nærmede os
større! Denne tilgang er baggrunden for denne stadion.
artikel, hvor undertegnede opsøger situationer,
som er populære blandt mange, men som af for- Stadion
skellige årsager ikke har fanget min interesse.
Af Troels-Henrik Balslev Krag
S elve stadion er bygget op på en sådan måde,
at det ‘normale’ publikum sidder på den ene
langside, mens den anden er præget af sponsor-sæ-
der. Enderne er forbeholdt fanklubberne fra de re-
spektive, spillende hold. I dette tilfælde var der ikke
J eg har altid afskyet fodbold. Om det skyldes
barndomstraumer efter en meget fodboldinte-
resseret storebroder, der har tvunget mig til at stå på
dukket nogen op fra Kolding, hvilket betød at AGFs
fanklub dominerede totalt.
Selve kampen var ganske underholdende. I sidste
mål, mens han tyrede – eller om det er ganske al- sæson rykkede byens hold ned og stod derfor som
mindelig akademisk snobberi – skal jeg ikke kunne absolut favorit i denne kamp. Og ganske rigtigt end-
sige. Men faktum er, at jeg ikke bryder mig om spil- te kampen 4-1 i AGFs favør. De fire mål blev scoret
let. Dog må jeg indrømme, at jeg da har fundet mig i kampens første halvej, og reduceringen fra Kolding
selv foran TV’et ved diverse landskampe med videre, faldt et stykke inde i anden halvej. Dette gjorde at
men dette har altid været for det sociale aspekt. Det jeg, som pligtskyldigt støttede AGF, blev hensat i en
kunne såmænd have været anden form for tom un- næsten euforisk stemning allerede efter få minutter,
derholdning, der havde været samlingspunktet. Men da de to første mål faldt inden for de første otte mi-
lokale divisioner som Superliga, mesterrække og nutter. Og som det ganske almindelige danske prin-
tilfældig-sponsor-der-vil-eksponere-sit-navn-ligaen cip ‘mere-vil-have-mere’ dikterer, så opstod der også
har for mig altid stået som noget af det mest forfær- over anden halvej en rastløshed på tilskuerrækkerne
delige i verden. Men jeg må jo anerkende, at mange over at ‘de hvide’ ikke pressede mere på, for at for-
mennesker går utrolig meget op i fodbold – også i øge deres føring.
disse lokale ligaer. Med andre ord vil en kamp med Da kampen i løbet af anden halvej blev standset
vores lokale helte ”GFerne” være et perfekt sted at – simpelthen fordi alle spillere gik ud for at drikke
starte mit lille ”gør noget som jeg ikke har lyst til, vand – fornemmede man at begge hold mere el-
men som mange andre synes er fedt”- projekt. ler mindre havde afsluttet kampen mentalt. Og det
bekom ikke publikum; vi var jo kommet for at se
Optakten fodbold – ikke bare 22 mand, der rendte rundt og
forsøgte at få det sidste kvarter af 0 minutter til at
E t arrangement som dette starter ikke, som
man kunne tro, ude på stadion. Nej, allerede
på Ingerslevs Blvd., hvor vi købte billetterne i kio-
gå. I pausen var vi så vidne til noget, jeg troede var
et udelukkende amerikansk fænomen: Cheer leaders.
Hvor dygtige de end må være, og hvor meget de end
sken, kunne jeg fornemme en eskalerende stemning: måtte have øvet sig, så kunne de ikke konkurrere
Gaderne fyldtes med hvide fodboldtrøjer og skilte med min hang til en halv meter grillpølse og en øl
uden for opportune beværtninger, som lokkede med – en institution i sig selv.
‘kamp tilbud’ på øl.
Informanten 26