Se ha denunciado esta presentación.
Utilizamos tu perfil de LinkedIn y tus datos de actividad para personalizar los anuncios y mostrarte publicidad más relevante. Puedes cambiar tus preferencias de publicidad en cualquier momento.

Læring mellem uddannelse og arbejdsliv Annemarie Holsbo Eva-Carina Nørskov

402 visualizaciones

Publicado el

Annemarie Holsbo og Eva-Carina Nørskov
Odense 5 mai 2015

Publicado en: Educación
  • Sé el primero en comentar

  • Sé el primero en recomendar esto

Læring mellem uddannelse og arbejdsliv Annemarie Holsbo Eva-Carina Nørskov

  1. 1. Praksis som udgangspunkt for videre- og efteruddannelse 5. maj 2015, Voksenpædagogisk Forum Læring mellem uddannelse og arbejdsliv
  2. 2. Teknologisk Instituts ydelser Byggeri og Anlæg Danfysik DMRI Energi og Klima Erhvervsudvikling Life Science Materialer Produktion
  3. 3. Omsætning 2014 1.085,1 mio. Danske kunder 38 % 27 % Internationale kunder 11 % Forsknings- og udviklingsaktiviteter 24 % Resultatkontrakt- aktiviteter
  4. 4. Vores fagområde på Teknologisk Institut er læring og forandring. Vi arbejder med kompetenceanalyser, organisationsudvikling, teknologiimplementering og godt arbejdsmiljø.  25 konsulenter – Aarhus og Taastrup. 50/50 DK og internationalt Analyser og Erhvervsfremme
  5. 5. En undersøgelse gennemført inden for Byggefagene og det Grønne område  Anonyme spørgeskemaundersøgelser til alle undervisere indenfor de indgange der er/var indenfor brancherne.  Høj svarprocent/ validitet  Kan anvendes som dokumentation for behovet for opkvalificering af underviserne på eud (og AMU) på det fag-faglige område.
  6. 6. Udsagn fra uddannelsesledere i fem store danske virksomheder  Underviserne på eud, burde gennemføre en svendeprøve indenfor eget fagområde.  Lærerne kan på praktik ophold gennemføre et projekt som giver værdi for virksomheden  Behov for kobling/indsigt/viden mellem teoriuddannelse (skole) og praktisk uddannelse (virksomhed)  I dag er AMU for de ikke faglærte, underviserne er ikke tilstrækkeligt fagligt opdaterede. Vi sender vores faglærte på uddannelse i udlandet.  Hvordan får vi skabt det løft, hvor underviserne kommer på niveau med virksomhederne?
  7. 7. Underviserne vurderer selv anonymt: Ikke tilstrækkeligt rustede i forhold til de faglige udfordringer, der er indenfor deres fagområder 61% 24% 3% 59% 86% 20% 7% 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Fagligt netværk Kurser Praktikophold På messer Tidsskrifter Via leverandører Har ikke fulgt med i udviklingen Andre måder. Hvis andre måder, hvordan? Har du fulgt med i udviklingen i miljøteknologi i løbet af de sidste tre år gennem nogle af nedenstående muligheder?
  8. 8. Underviserne vurderer selv anonymt: Ikke tilstrækkeligt rustede i forhold til de faglige udfordringer, der er indenfor deres fagområder 66% 87% 19% 26% 59% 19% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Fagligt netværk Kurser Praktikophold På messer Tidsskrifter Via leverandører Andre måder. Hvis andre måder, hvordan? Hvordan foretrækker du at blive opdateret om miljøteknologi på dit fagområde?
  9. 9. Barrierer lærerne oplever ift. kompetenceudvikling 16% 42% 43% 66% 8% 14% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Mangel på ledelsesopbakning på skolen Mangel på orientering om efteruddannelsestilbud Mangel på ressourcer på skolen Mangel på tid Andre barrierer Oplever ikke barrierer Hvilke barrierer oplever du for kompetenceudvikling?
  10. 10. Føler underviserne sig klædt på til at undervise i løsninger, der lever op til kravene i...?
  11. 11.  Erhvervsskolereformen realiseres blandt andet gennem styrkelse af lærerens kompetencer  Teknologisk viden på højde med virksomheden  Skolen har ansvaret for koordinering mellem virksomhed og skole.  Kunne arbejde deltagerfokuseret og arbejde med relationer  Kunne udfordre virksomheden ift. 40-20-40 reglen (Brinkerhoff)  Før: Forventningsafstemning, kontakt, inddrage og aktivere deltageren før  Under: Performance, elementer fra deltagers virkelighed, træning i at anvende det lærte i forskellige situationer, refleksion, læringslog  Efter: Post-træning, refleksion, opfølgning, netværk Læreren i virksomheden
  12. 12. 9.2.1. Faglig opkvalificering af lærere ved virksomhedsforløb Der afsættes midler til, at lærere kan komme i kortere forløb i en virksomhed. Formålet er, at lærerne ajourfører deres viden om den nyeste faglige udvikling inden for faget og branchen. Lærerne skal klædes på til at styrke dels praksisrelateret undervisning på grundforløbet, dels samarbejdet med praktikoplærere i praktikvirksomhederne om tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen og praktikuddannelsens indhold. Reformen skal sikre, at denne virksomhedsbaserede faglige kompetenceudvikling af lærerne anvendes både i den enkelte skoles udvikling af praksisrelateret undervisning og i skolens samarbejde med virksomhederne. Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. 24. februar 2014. (side 37 ) Projektets mål og indsatser
  13. 13.  UVM har igangsat et inspirationsprogram. Resultaterne fra programmet skal give inspiration til og erfaringer med brugbare og effektive modeller for kortere virksomhedsforløb for lærere, så de får ajourført deres kompetencer. 23 skoler deltager.  Modeller for tilrettelæggelse af kortere virksomhedsforløb for lærere skal indeholde tre faser:  Før lærerne kommer i virksomhedsforløb  Medens de er i virksomhedsforløb  Efter de har deltaget i virksomhedsforløb FoU-indsatsområde (fra indkaldelse af forslag til FoU-projekter på de erhvervsfaglige uddannelser 2014)
  14. 14. Erfaringsopsamling om praksislæring. Københavns Kommune Sundheds- og omsorgsforvaltningen vil undersøge hvordan praksislæring kvalificerer medarbejderne. Hvilke forudsætninger skal være på plads? Hvordan kan erfaringer deles og udbredes mellem institutioner? Kan man undgå at genopfinde den dybe tallerken?
  15. 15. En case: Tværfaglige borgerkonferencer  Der er tre deltagere som har en case med ved dette møde. Den første case omhandler en mand på 67 år som har svær KOL, og lyskenbrok. Hans mål er at komme ud og gå på gaden, samt køre på sin el-scooter. Han har ikke klaret de forskellige test ret godt og derfor vil denne deltager gerne have input til hvordan hun kan arbejde med borgeren. En mand med godt humør men som klarer testene rigtig dårligt og derfor er terapeuten meget i tvivl om han vil få gavn af træning. Hun redegør for sin case, med et detaljeret og værdigt sprogbrug. De andre lytter aktivt og respektfuldt. Hvilken evidens har vi i forhold til KOL og træning? Gå i dialog med forebyggelsescenteret. For jeg ved at de på Vesterbrogade også får en del henvendelser fra borgerne med svær KOL. Hvem tager kontakt? Jeg tænker stavgang. Jeg blev nysgerrig på hans kognitive formåen, for selvom du siger at hans humør er godt så bliver jeg alligevel nysgerrig på hvorfor han ikke kommer ud at køre på hans scooter. Jeg synes vi skal kigge på almindelig daglig livsførelse. Hvis vi skal have ham her ned på AC (aktivitet center) - så ser jeg ham gerne på scooter og ikke en bus Jeg synes du skal prøve spørgsmålet: ” Hvad tror du selv der skal til for at du kan komme ud at køre på din scooter igen”. Det spørgsmål er så godt det virker altid for mig.
  16. 16. Case 2: Demensvejledere i hjemmeplejen Temadag, kick off og 5 dages demensuddannelse for alle 12 dage demens uddannelse 3+3+3+3 for vejledere Netværksmøde Netværksmøde Netværksmøde Følordning på aktivitetscenter Medarbejderbytte på aktivitetscenter Deltage i projekt om velfærdsteknologier for borgere med demens
  17. 17. Erfaringsopsamling om praksislæring - de foreløbige konklusioner  Der hvor det er lykkedes er..  ”Objektet” for læringsinitiativet nærmest identisk med kerneopgaven  Det benævnes ikke (længere) som en læringsinitiativ eller et projekt – men som ”måden vi arbejder på her”  Det er borgeren, beboeren, ikke medarbejderen som er målet for indsatsen  Leder eller faglig leder stiller rum til rådighed  Afsikrer prioritering og rammer  Borgerkonferencer: ”Et rum renset for alt andet en sparring” ”De havde brug for et rum som var frit og utvunget”.
  18. 18. Der hvor det er lykkedes er..  Der fokus på det relationelle og det tværorganisatoriske  Der er en kritisk efterspørgsel og forventning om deling af viden og praksiserfaringer mellem kolleger på alle niveauer  Der er ansvarlighed og høj kvalitet i møderne, - opretholdes kun så længe de giver mening  Fælles baggrund i fælles uddannelsesforløb.  Demensvejledere: Alle har samme grundudgangspunkt, hæver kvaliteten i sproget og i faglighed.  Demensvejledere: Den faglige leder arbejder med innovation, og ser mulighedsrummet, måske lige et par skridt før de andre Erfaringsopsamling om praksislæring - de foreløbige konklusioner
  19. 19. Ekstern formel /planlagt læring Intern formel /planlagt læring Intern uformel læring Forhandling af den kompetente adfærd Hvad er arbejde? Hvornår er det godt nok? Hvad er det gode følgeskab, gode kollegaskab, gode lederskab? Hvad forstår vi ved selvledelse? Den uformelle videndeling Det fysiske rum Læringskulturen, hvor man f.eks. lærer noget om • åbenhed • pionerånd • kvalitet • effektivitet • konkurrence • samarbejde • udviklingstrang • etc... Kurser etc. træning uddannelse efteruddannelse e-læring, virtuelle klasser (CAMPUS i staten) Interne leverandør kurser Netværk etc. erfa-kredse konferencer gå-hjem-møder Konsulent- projekter Forskellige rum for læring på arbejdspladsen Interne netværk Sidemandsoplæring GRUS Coaching Feedback Mentor-ordninger Reverse følordninger, lær af de nyansatte Jobbytte, besøg, udveksling Rotation Nye opgaver Projekt-/teamorganisering Specialisering Refleksion Træning Videndelingsseancer Bedre møder med mere læring Co-creation med brugere Nye samspil via sociale teknologier Teknologi Fysisk rum og placering Kilde: Bent Gringer, Kompetencesekretariatet, kompetenceudvikling.dk
  20. 20. Nogle afsluttende spørgsmål  Kan underviserne være på et højt fagligt teknologisk niveau uden at have den nyeste teknologi?  Hvordan kobles de to uddannelsesscener bedst?  Når læring foregår praktisk i praksis (i udførelse af arbejdet) kan det være svært at tale om. Hvordan kan det bevidsthed og sprog styrkes? Og skal det?
  21. 21. Tlf.: 7220 2644 Tlf.: 7220 2396 Mail: anh@teknologisk.dk Mail: ecn@teknologisk.dk Tak for i dag Annemarie Holsbo og Eva-Carina Nørskov Analyse og Erhvervsfremme

×