IT kontrakter 2015 - Godkendelseskriterier og ændringshåndtering

1. IT-arkitektur IT-governance Udvikling Udbud IT kontrakter 2015 Godkendelseskriterier og ændringshåndtering Baseret på et konkret projekt

2. IT-arkitektur IT-governance Udvikling Udbud Henrik Gørup Rasmussen – Konsulent, partner Silverbullet • Silverbullet – Stiftet i 2003 – 5 partnere, i alt 24 M/K – Kontorer i København og Århus – Det lidt aparte navn stammer fra Frederick P. Brooks (amerikansk videnskabsmand indenfor datalogi) som erkendte der ikke, modsat indenfor hardware (Moores lov), er en kontinuerlig effektivisering indenfor udvikling og leverance af systemer. – Dvs. No Silver Bullet indenfor software udvikling og systemleverancer.

3. IT-arkitektur IT-governance Udvikling Udbud Primære arbejdsområder • Silverbullet har 4 primære arbejdsområder – IT-arkitektur – Udbud – Udvikling – IT-Governance • Silverbullet har mange offentlige kunder, men også en del kunder i den private sektor • Silverbullet har speciale indenfor sundheds IT

4. IT-arkitektur IT-governance Udvikling Udbud Indlægget tager udgangspunkt i et konkret projekt • Flere projekter hvor der anvendes en kravspecifikation i traditionel forstand, hvor kunden ønsker: – Indflydelse i systemkonstruktionsfasen på hvordan kravene opfyldes – Løbende leverancer for at kunne verificere at løsningen bliver som ønsket – Vha. tidlig præcisering, undgå stort antal ændringsønsker – Vha. klare godkendelseskriterier i de løbende leverancer, undgå størstedelen af de disputer der vedrører de kravspecifikke godkendelseskriterier • Men ikke ønsker et agilt projekt • Dermed ikke en K03 kontrakt • Kan måske kaldes K01.5, eller Scrum-fall

5. IT-arkitektur IT-governance Udvikling Udbud Baseline og nedbrydning Krav Use cases Kravsbesvarelse Use case beskrivelser Løsningsbeskrivelse Forretningsfeatures Systemfeatures Product backlog item (Tasks) Forretnings- feature Baseline Nedbrydning • Der er flere lag af krav • Krav i kravstabeller • Use cases • Tekst der omgiver krav/use cases • Øvrigt kontraktmateriale Kunden Leverandøren Kunde + Leverandør - foretages af leverandøren

6. IT-arkitektur IT-governance Udvikling Udbud Leverancemodel – Iterativ (elefantfoden) Page 6 Kundetest Iteration Formålet med denne tilgang er: • Løbende at verificere løsningen – leveres det som er specificeret i kravene • Løbende at validere løsningen – får vi den forretningsmæssige ønskede løsning • Løbende at sikre kvaliteten af leverancerne – sikre den forventede kvalitet Formelle prøver

7. IT-arkitektur IT-governance Udvikling Udbud Standard Iteration – 3 ugers varighed Uge 2Uge 1 Uge 3 Demo Præsentation af den leverede funktionalitet i iterationen Planlægningsmøde af næste iteration. (Forretningsfeatures) Der skal være beslutningskraft ved demoen Prioriteringsmøde Workshop hvor der arbejdes med de forretningsfeatures der ønskes præciseret i Iterationen. Udarbejdelse af godkendelseskriterier og testcases Koordineringsmøder Status på fremdrift Koordinering af opgaverne uddelegeret på prioriteringsmødet.

8. IT-arkitektur IT-governance Udvikling Udbud Sporopdeling (moduler) Iteration 1 Iteration 3Iteration 2 Iteration NSpor 1 Iteration 1 Iteration 3Iteration 2 Iteration NSpor 2 Iteration 1 Iteration 3Iteration 2 Iteration NSpor 3 Iteration 1 Iteration 3Iteration 2 Iteration NSpor 4 Iteration 1 Iteration 3Iteration 2 Iteration NSpor 5

9. IT-arkitektur IT-governance Udvikling Udbud Demotyper • Koncept demo – Koncept demo’en er den tidligste form for demonstration, som leverandøren viser for kunden. Demo’en er kendetegnet ved at være af konceptet i ”skitse” form, det vil sige, at der ikke er implementeret noget endnu. • Prototype demo – Prototype demo’en indeholder en implementeret prototype, det kan fx være et skærmbillede, et koncept for interaktion med en menu, eller en initiel udveksling af data mellem to eller flere systemer. • Funktionel demo – Den funktionelle demo foretages af leverandøren på den software som ønskes overgivet til kundetest. Formålet er at give leverandøren mulighed for at demonstrere den tiltænkte brug af løsningen, inden kunden påbegynder test af den – og dermed klæde kunden på til gennemførelse af testen.

10. IT-arkitektur IT-governance Udvikling Udbud Funktionel demo • Den funktionelle demo viser et udsnit af funktionalitet i det (de) pågældende spor der leveres i iterationen • Her arbejdes med godkendelseskriterier og testcases • Kunden skal give en skriftlig tilbagemelding på demo’en, dvs. hvilke elementer kan godkendes og hvilke der ikke kan godkendes • Dermed giver kunden en foreløbig accept af det leverede, som møder godkendelseskriterierne. • Praktisk bør kunden have adgang til systemet før og efter demoen, således de kan forberede sig, og følge op på punkter hvor der er usikkerhed

11. IT-arkitektur IT-governance Udvikling Udbud Præciseringer • Præciseringer tidligt i forløbet skal imødekomme behovet for en stor del af de ÆØ der ellers traditionelt ville komme sent i forløbet • Præciseringer kan have karakter af ‘Word’ præciseringer • De kan også have karakter af demoer, både konceptuel, prototype og funktionel demo – Leverandøren kommer sædvanligvis med første bud en forretningsfeature, så præciseringerne kan foretages ved demoen – Jo højere færdiggørelsesgrad (dvs. jo tættere på funktionel demo), jo kortere vej til beslutninger • Præciseringer er omkostnings- og tidsmæssigt neutrale

12. IT-arkitektur IT-governance Udvikling Udbud Godkendelseskriterier - Principper Godkendelseskriterierne er skrevet ud fra følgende principper: • Tag udgangspunkt i kravet eller use casen • Brug de begreber afklaringsfasen har fundet frem til, så det kan relateres til øvrig dokumentation. • Hvis en forretningsfeature dækker over flere delområder, så opdel godkendelseskriterierne i de enkelte delområder (spor). • Opdel om muligt godkendelseskriterierne i grundfunktionalitet (Opret, Opdater, Slet, Vis), og derudover øvrig funktionalitet mv. • Skriv alle aftalte værdier samlet i grupper, således det er let at overskue • Brug ensartet sprog og form. Generelt er der forsøgt brugt ’Det er muligt at….’, som indledning. De enkelte udsagn kan man dermed sige ja eller nej til i forbindelse med en afprøvning af systemet ud fra acceptkriterierne. • Generelle acceptkriterier som er gennemgående i løsningen hører til i generelle features – Fejlbeskeder, håndtering af manglende indtastning i krævede felter, søgning, oversigter mv.

13. IT-arkitektur IT-governance Udvikling Udbud Godkendelseskriterier - eksempel Godkendelseskriterie til forretningsfeature: AdmBruger Opret Bruger Status Overordnet område: Oprettelse af Bruger Opret Det er muligt at  Oprette en Bruger ud fra en anmodning oprettet i Brugerselvbetjening  Oprette en Bruger med et unikt nummer iht. Brugernummerserien for området  Registrere en Brugers informationer jf. feltdefinitionerne  Kontrollere om data relateret til oprettelse af Bruger er i overensstemmelse med regler og feltdefinitioner

14. IT-arkitektur IT-governance Udvikling Udbud Godkendelseskriterier - eksempel Godkendelseskriterie til forretningsfeature: AdmBruger Opret Bruger Status Overordnet område: Oprettelse af Bruger Opdater Det er muligt at  ændre en alle informationer på en Bruger på nær Brugernummeret.  kontrollere om ændringer af en Brugers informationer er i overensstemmelse med regler og feltdefinitioner Det er ikke muligt at  At ændre et Brugernummer Vis • Det er muligt at se en Brugers informationer

15. IT-arkitektur IT-governance Udvikling Udbud Køkkenprojekt - eksempel - 3 spor + tværgående spor - Køkkenelementer - Hårde hvidevare - Klinker og gulve - Tværgående: el og vand Spor: Hårde hvidevare - Afklaringsfasen: Hvilke typer hårde hvidevarer? - Præcisering: Hvilken type opvaskemaskine og placering? - Demo: Kvalitativ vurdering: Type, placering, el/vand, bestikkurv, antal kuverter, tid, støj mv. - Kundetest/afsluttende test: Ændre type bestikskurv (går tilbage i processen som product backlog item – leveres i næste iteration) En sådan ændring på et sent tidspunkt i leverancen, ville typisk ikke være mulig uden en ÆØ

16. IT-arkitektur IT-governance Udvikling Udbud Hvorfor får vi ÆØ – hvor er tvisterne • Elementer kunden alligevel ikke har brug for (negativ) • Elementer kunden har brug for, men ikke kravsat • Elementer som leverandøren har tilbudt, men ønsker at ændre • Tvister – Områder hvor kunden har stillet for vage/uklare krav – Områder hvor leverandøren ikke er kommet i bund med forståelsen af det efterspurgte. Typisk bliver det tilbudte dermed også beskrevet vagt/uklart/overordnet. – Meget fokus på den primære brugervendte funktionalitet og konkrete servicemål • Dermed mindre fokus på områder som ligger lidt i periferien, eller er vanskeligt forståelige for de der kender de primære forretningskrav

17. IT-arkitektur IT-governance Udvikling Udbud ÆØ – Proces - eksempel Husk fasttrack! – ÆØ uden økonomi og scope ændringer

18. IT-arkitektur IT-governance Udvikling Udbud CB og CAB • Change Board (CB) – Projektets change board – Afvikles når projektet er slut – Skal sikre at ÆØ er tilstrækkeligt dokumenteret – Skal sikre at ÆØ overordnet set ikke bringer projektet i fare • Change Advisery Board (CAB) – Produktets change board – Starter på første produktionsdag – Skal sikre at ÆØ er tilstrækkeligt dokumenteret – Skal sikre at ÆØ ikke kompromitterer driften

19. IT-arkitektur IT-governance Udvikling Udbud Prøver • Der var kravsat flg. obligatoriske prøver – Fabrik, Installation, Konvertering, Delleverance, Overtagelse, Drift • For alle Prøver, Tests og Reviews, var der beskrevet: – Definition – Formål – Testens genstand – Testdata – Startkriterier – Godkendelseskriterier – Ansvar for testdata – Ansvar for afvikling af prøven

20. IT-arkitektur IT-governance Udvikling Udbud Tests og reviews • Der var lavet et katalog af test og reviews som leverandøren kunne byde ind med – 10 funktionelle tests – 13 non-funktionelle tests – 2 reviews • Baggrunden for denne tilgang var at tilgodese tilbudsgivere som bød med henholdsvist et udviklingsprojekt eller standard system, da disse to typer typisk giver to meget forskellige testforløb, med meget forskellig økonomi

21. IT-arkitektur IT-governance Udvikling Udbud Fordele ved modellen • Det overordnede formål med modellen er at sikre at kunden får en anvendelig løsning, inden for de krav der er stillet • Tidlig indsigt i leverandørens evne til at levere, både for så vidt angår kapacitet som kvalitet. • Antageligvis kan mange ÆØ undgås (vha. præciseringer) • Metoden er særdeles anvendelig hvis leverandøren udvikler off- shore, da krav bliver nedbrudt til Tasks, og dermed er beskrevet med et højt detaljeringsniveau, klar til at udvikle

22. IT-arkitektur IT-governance Udvikling Udbud Observationsområder • Metoden fordrer en stor grad af kundedeltagelse tidligt i projektet. – Om omfanget af kundedeltagelse er større eller mindre totalt set er uklart

23. IT-arkitektur IT-governance Udvikling Udbud Problemområder • Risiko følger traditionelt mønster, trods kundens tidlige involvering – Leverandøren får godkendt iterationer og kundetests løbende, men kan alligevel risikere ikke at få godkendt leverancen til sidst. – Risikoen er dermed i stor udstrækning på leverandørens side. • Metoden er ikke kendt af alle – Det kan betyde at de første iterationer ikke når i mål, hvorfor det giver mening at have et begrænset indhold i disse

IT kontrakter 2015 - Godkendelseskriterier og ændringshåndtering

ravnholt

IT kontrakter 2015 - Godkendelseskriterier og ændringshåndtering