2010: Særmagasin: KINA - TRUSSEL ELLER MULIGHED?

Berlingske
Nyhedsmagasin
NR. 26. MARTS - 8. APRIL 2010
PRIS: KR. 75,00
UDGIVES AF BERLINGSKE MEDIA

SÆRNUMMER

KINA
TRUSSEL ELLER MULIGHED?

Guide: Her er de danske
virksomheder i Kina SIDE 46
RIGDOM: MØD KINAS SOLCELLE MILLIARDÆR SIDE 52
CELLE-MILLIARDÆR
Advarsel: Derfor skal du
tage Kina alvorligt SIDE 30

Kina 2010
Rå, balstyrisk og æggende. Velkommen til eksperimentet Kina
Kr. 75,00 euro10

5 708593 331017

00011

SIDE 10

BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010

2

mennesker . strategi . ledelse

Særnummer Kina 2010
Aktuelt
04 Fokus: Optur til Barack Obama.

Kina 2010

Det kinesiske eksperiment
Vanvittig vækst og hæsblæsende urbanisering er blot nogle karakteristika ved Kinas
forvandling – et eksperiment, der udfordrer ikke blot landet selv, men hele verden.
Følg vores reportagehold gennem fire kinesiske storbyer. SIDE 10

06 Netværk: Dansk-kineseren
Humphrey Laus globale netværk.
08 Velkommen til Kina: Se kortet over
de kinesiske regioners udvikling og se,
hvor danskerne har placeret sig.
10 Rejsen gennem det ny Kina: Følg
Berlingskes reportagehold gennem
Kina 2010 – til Chonqing, Chengdu,
Beijing og Shanghai.
20 Mærsk: APM’s toplobbyist i Kina, Jens
Eskelund, fortæller om samspillet med
Kinas myndigheder.
24 Fortalt i billeder: Hverdagsliv i Kina
fortolket af fotograf Søren Bidstrup.
30 Advarsel: Tag Kina alvorligt, siger
Jeppe Tranholm-Mikkelsen, Danmarks
ambassadør i Beijing.
34 Analyse: Er Kinas økonomi så stærk,
som den ser ud til?
36 Vild arkitektur: Se arkitektfirmaet
BIG’s mange Kina-projekter.
44 Kopiering eller ej: Kinas copypaste-syge er aftagende, mener
danske Kina-kendere.
46 Strategi: Danske virksomheder har
skiftet strategi fra simpel outsourcing
til satsning på kinesiske kunder.
47 Guide: Se listen over 42 store danske
virksomheders aktiviteter i Kina.
52 Milliardæren: På under ti år har Shi
Zhengrong skabt en milliardformue
på solceller.
56 Foto og fakta: Tre temaer i billeder
og tal.

LIVSSTIL
63 Kina på bog: Nyttige bøger om Kina.
64 Expo 2010 i Shanghai: Se et udpluk
af de mest spektakulære pavilloner
ved verdensudstilllingen i maj.
66 Smag på Kina: Kinesiske kvalitetsrestauranter i København.

Guide til danske firmaer

Efter 12 år i Kina

Se listen over de store danske virksomheders aktiviteter i Kina. Her Novozymes’ forskningsafdeling i Beijing.
SIDE 47

“Min fornemmelse er, at vi ikke har set
noget endnu,” siger Mærsks toplobbyist
Jens Eskelund om udviklingen i Kina.
SIDE 20

FORSIDEFOTO: SØREN BIDSTRUP

FOTOS: SØREN BIDSTRUP OG REIMAR JUUL

26. MARTS - 8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN

3

fra redaktionen

AF PIA FUGLSANG BACH
Redaktør, Berlingske Nyhedsmagasin

Kunsten at fatte Kina
Særnummer: Kina er en uprøvet kombination af handlekraftigt autokrati og kapitalisme. Riget er råt, balstyrisk og alligevel
æggende. Samtidig truer stanken af kloak
og kemikalier med knockout.
De tre beskrivelser er hentet fra vores
store reportage om Kina lige nu (side 10).
Om Kina 2010. Ganske vist fra vidt forskellige sekvenser i fortællingen, men ganske
rammende i forhold til vores budskab: Kina
er et kæmpe-eksperiment, som udfordrer
ikke bare landet selv, men hele verden.
På udgivelsesdagen for dette særnummer af Berlingske Nyhedsmagasin er det
præcis en måned siden, at erhvervsredaktionen på Berlingske sendte to journalister
og en fotograf til Kina for at jagte svaret

på spørgsmålet: “Er Kina en trussel eller
en mulighed for Danmark og danske arbejdspladser?”
Fire byer og adskillige interviews senere er det indlysende, at spørgsmålet er
for enkelt formuleret.
Kina, der er tæt på at blive verdens
næststørste økonomi, byder på masser af
muligheder. Men ingen kan svare på, om
eksperimentet holder. Kan Kina komprimere mere end 200 års udvikling i Vesten
til blot 30 år? Det er svært at fatte, men
ét er sikkert: Kina har ikke tænkt sig at
slippe speederen. Med Mærsk-chef Jens
Eskelunds ord: “Selv om vi tror, vi har set
meget til Kina, er det intet mod, hvad vi vil
se de næste 10 år.” pfb@berlingske.dk

Berlingske
Nyhedsmagasin
NR. 26. MARTS - 8. APRIL 2010
PRIS: KR. 75,00
UDGIVES AF BERLINGSKE MEDIA

SÆRNUMMER

KINA

Guide: Her er de danske
virksomheder i Kina SIDE 46
SIDE 52

Advarsel: Derfor skal du
tage Kina alvorligt SIDE 30

Kina 2010
SIDE 10
Kr. 75,00 euro10

5 708593 331017

00011

BRIEFING
Hvad skriver de internationale erhvervsmedier om på lederplads? The Economist er ikke begejstret for USA’s sundhedsreform,
Wall Street Journal mener, at yuan-snakken er malplaceret, og The Times frygter en britisk strejkebølge.

En dyr regning

Yuan ikke syndebuk Strejkesignaler

Sundhedsreform: Voldsom dyr og fuld af
mangler – Barack Obamas sundhedsreform er stadig værd at have, men kun lige. Den vil koste tæt på en billion dollar
over de næste ti år, en enorm sum penge
til enhver tid og lige nu en hjerteflimmerfrembringende udsigt, når det amerikanske budgetunderskud sluger næsten 11
procent af BNP, og arbejdsløsheden ligger
urokkeligt fast på næsten ti procent. Den
tager kun tentative skridt til at få styr på
de ubønhørligt voksende omkostninger i
sundhedssystemet, som presser både erhvervslivets og borgernes budgetter og
truer med at overvælde statsbudgettet.
Den spilder en gylden chance for at flytte
væk fra en betalingsmodel, der opfordrer
læger til at ordinere for meget og for dyrt.
Mildt sagt en stor skuffelse.

Valuta: Som om verdensøkonomien ikke
var skrøbelig nok, virker USA og Kina opsat på at tænde ild i en god gammeldags
valuta- og handelskrig. Skal man tro USA’s
politikere og virksomheder, er yuan’en
ganske enkelt kilden til alverdens økonomiske problemer. Hvis bare kineserne vil
lade yuan “flyde”, så skal alt nok løse sig
og “ubalancerne” i det globale handelssystem forsvinde. Men det hviler på en basal misforståelse. Der findes jo ikke et frit
marked for valutaer – de kontrolleres reelt
af et kartel af centralbanker. Utallige lande
har koblet deres valutaer til dollar, og med
euroen er det meste af Europa gået over
til et fastkurssystem – ikke for at få handelsfordele, men fordi stabile kurser gavner økonomien.

Storbritannien: Det seneste årti har været
en periode med relativt gode forhold mellem arbejdsmarkedets parter i Storbritannien. Men den epoke er måske ved at slutte,
når de uundgåelige nedskæringer i det offentlige system for alvor begynder. Senest
har British Airways’ 12.000 mand store
kabinepersonale strejket, og transportforbundet RMT har varslet en storstrejke
blandt jernbanearbejdere til påske. Det er
nok naivt at tro, at strejkerne ikke indvarsler mere af samme skuffe. Paradoksalt nok
er fagforeningerne mere magtfulde end i
tidligere generationer, fordi de har konsolideret sig i super-forbund – med ledere,
der står til venstre for regeringen og håber at præge Labour-partiets fremtid. De
vil gøre livet sværere for erhvervslivet. Og
de vil skyde sig selv i foden.


4

mennesker

Fokus

AF ANDERS HEERING

Barack Obama

UGENS
CITAT 1
“Jeg er villig til at
se på andre mekanismer, hvis
ikke det lander på
mit bord i denne
her uge”
TROELS LUND POULSEN
(V), skatteminister, om
bankernes tøven med
at udlevere transaktioner med udenlandske
skattely.

UGENS OPTURE

SuperBest
Sjældent har en ligegyldig fødevarepris og en lokalannonce i Bagsværd
fået så stor opmærksomhed. Billedet
af fødevareminister Henrik Høegh
(V), der hylder SuperBest for at gøre det let at være sund, har fyldt de
landsdækkende medier i dagevis. Og
mens ministeren har fået kritik, må
SuperBest-ledelsen glæde sig over
billig og endelig positiv opmærksomhed om kædens fødevarer.

“This is a big fucking deal,” lød det
fra vicepræsident Joe Biden. Og det
var da også svært ikke at lade sig rive en smule med, da den amerikanske præsident tirsdag underskrev
sin hidtil største politiske sejr. Efter
et års intens kamp for sin sundhedsreform lykkedes det Barack Obama at gennemføre, hvad mange af
hans forgængere har måttet opgive.
Selv om der måtte handles i korridorerne, og der stadig ligger masser af forhindringer forude, er den
politiske sejr
indiskutabel.
Det har været
en god uge for
Obama.

Alf Duch-Pedersen
I ugevis har de danske erhvervsmedier varmet op til en dramatisk generalforsamling i Danske Bank, hvor
bestyrelse og direktion skulle ristes
for deres rolle i bankens nedtur. De
ventede protester fra især Danske
Bank Aktionærforening udeblev da
heller ikke, men formand Alf DuchPedersen formåede med tålmodighed og høflighed at trække sig stærkt
ud af konfrontationen.

UGENS NEDTURE.

UGENS
CITAT 2
“Mange mennesker har det
forkerte indtryk,
at den kinesiske
regering er bange
for internettet.
Men det er faktisk
lige modsat”
QIN GANG, talsmand
for Kinas udenrigsministerium om styrkeprøven med Google.

Klaus Riskær Pedersen

Henrik Høegh
Først var det helt fint at reklamere
for SuperBests lokale fødevarepris
– og så var det ikke. Det er ikke ligefrem et elegant indtryk, den nyudnævnte fødevareminister har efterladt sig i den forgangne uge, hvor
han blev sat på plads af sin statsminister. Det uheldige indtryk bliver forstærket af, at Henrik Høegh
langt fra er den eneste minister, der
er endt i den type problemer.

Ja, han har været her før. Men det
har altså været en rigtig skidt uge for
den højt profilerede iværksætter, der
i øjeblikket rusker tremmer i Sdr.
Omme. Berlingske Business’ artikel
om et ejendomskøb til 50 mio. kr.
midt i København fik tre banker til
at gå på jagt efter gammel gæld for
78 millioner kroner inklusive renter. Nu er Klaus Riskær Pedersen erklæret personlig konkurs og samtidig tvunget til at ændre sin retorik
over for bankerne, som han håber
kan se fornuft
i at lade ham
drive sine forretninger videre.

FOTOS: MANDEL NGAN, JENS NØRGA ARD L ARSEN, BA X LINDHARDT OG HENRIK MONTGOMERY

Christian Clausen
I samme uge, som han blev kåret til
Danmarks bedst betalte bankdirektør, må Nordeas topchef acceptere
en bøde på 44.000 kr. for ikke at
have oplyst i tide, da han i maj sidste år købte Nordea-aktier for mere
end 300.000 kr. Selv om Christian
Clausen med en årsløn på mere end
12 mio. kr. nok skal finde pengene,
klinger en insider-bøde ikke godt i
samme sætning som bankdirektør.

Spar op i Sydinvest BRIK
Afkast i 2009: 116,1 %*)
Rådgiver i Sydinvest BRIK, Pauli Laursen, er
kåret som den bedste porteføljemanager
i Europa. Titlen er givet for Pauli Laursens
indsats på Emerging Markets i 2009. Han
blev valgt som nr. 1 ud af 160 europæiske
porteføljemanagere.
Sydinvest BRIK blev etableret i 2004 med tanke på den langsigtede økonomiske udvikling
i de fire lande Brasilien, Rusland, Indien og
Kina, og inden for Emerging Markets er disse
lande stadig i favoritklassen. Landene nyder
godt af strukturelle forandringer, økonomiske
reformer og tilførsel af kapital og teknologi.

og investeringer i veje, el- og vandforsyning.
Samtidig øger den stigende velstand også
forbruget, siger Pauli Laursen.
I Indien vokser befolkningen, og levestandarden stiger. Hvert år kommer der flere
end 10 mio. unge mennesker ud på arbejdsmarkedet.
- Det er et aktiv for landet under betingelse
af, at der er arbejde at få. Derfor fokuserer
Indiens regering på at udbygge infrastrukturen, så virksomhederne får bedre konkurrencevilkår, siger Pauli Laursen.

Brasilien og Rusland
Indien og Kina
Pauli Laursen ser masser af muligheder i verdens to folkerigeste lande, Indien og Kina:
- I Kina vil 300 mio. mennesker over de kommende 10 år flytte fra landet til kystbyerne
kystbyerne.
Urbaniseringen øger behovet for fast ejendom, bearbejdede fødevarer, transportmidler

I Brasilien er realrenten på vej ned, og
landet er inde i en positiv spiral:
- Det bliver mere attraktivt at låne til investeringer og forbrug. Øgede investeringer
i infrastruktur og fabrikker medfører, at
økonomien kan håndtere højere vækst ude
en
inflationspres. Det giver en lavere rente,
siger Pauli Laursen.
- I Rusland er den politiske duo Putin og
Medvedev i færd med at genopbygge landet
som en stormagt både økonomisk og politisk
k.
Bankerne er blevet styrket og nyder godt af
russernes opsparingslyst, og derved er det
blevet lettere for virksomhederne at optage
e
lån. Det stimulerer den økonomiske vækst.
Der kommer også store indtægter fra
eksport af energi og råvarer, som bruge
es
til stabilisering af økonomien og
til investeringer i infrastruktur, siger
Pauli Laursen.

Pauli Laursen
En rådgiver i verdensklasse.
Udnævnt til Europas bedste
porteføljemanager i 2009
i kategorien Emerging
Markets Global.

Vi anbefaler rådgivning
Det potentielt højere afkast ved at investere
i Emerging Markets-lande afspejler den forholdsvis høje risiko, der er ved at investere i
økonomier med en højere vækst. Oplysningerne i denne annonce må ikke betragtes som
rådgivning eller vejledning, og investeringer
i Sydinvest BRIK bør ikke baseres udelukkende
på informationer indeholdt i denne annonce.
Vi anbefaler derfor, at du taler med din rådgiver, før du investerer.
Sydinvest BRIK’s afkast kan svinge meget, og i
de enkelte år kan afdelingen give betydelige
negative afkast. Afdelingen henvender sig derfor til vækstorienterede, risikovillige investorer
med en investeringshorisont på minimum 5 år.
Se mere om BRIK og andre nye markeder fx
Fjernøsten og Latinamerika på sydinvest.dk

Flere oplysninger
Bestil vores brochure på tlf. 74 37 33 00,
på sydinvest.dk eller sms BRIK til 1241.

Tænk langsigtet
Sydinvest BRIK investerer i flere end 130 forskellige selskaber og tilbyder en spredning,
som er helt afgørende, hvis du ikke vil være
afhængig af, hvordan enkeltselskaber klarer
r
sig. Sydinvest anbefaler, at du bruger afdelingen som supplement i din portefølje.

SPECIALIS
T PÅ EMER
SYDINVES

GING MARK

ETS

T FJERNØST
EN – SYDINVES
T
SYDINVES
T BRIK – SYDINVES AFRIKA & MELLEMØ
STEN
T LATINAME
RIKA

Husk prospektet
kt t
Der er offentliggjort et fuldstændigt og
et forenklet prospekt for Investeringsforeningen Sydinvest, som også omfatter
Sydinvest BRIK.
Prospektet kan vederlagsfrit downloades
på hjemmesiden sydinvest.dk eller rekvireres hos Sydinvest Administration A/S,
Peberlyk 4, 6200 Aabenraa, tlf. 74 37 33 00.
*)

Pr. 31/12 2009. Historiske afkast er ingen garanti for
fremtidige afkast.

Sms-tjeneste: Pris 0 kr. + alm. sms-takst. Udbydes af
Sydinvest, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa, tlf. 74 37 33 00.

Spar op i Sydinvest BRIK
og tillad dig lidt mere ...
15208 Sydinv ann BRIK 210x280.indd
15208_Sydinv_ann_BRIK_210x280.indd 1
d
210x280.indd
0

16/03/10 11:16:43
6/0
/03/10 11:16:43
3


6

mennesker

netværket

AF ANDERS ROSTGAARD
PR

HUMPHREY LAU
43 år. Gift med Fijacka med hvem han har
to børn.
Stilling: Direktør for Grundfos China.
Uddannelse: Civilingeniør fra DTU i
1989 og HD i organisation i 1992.
Karriere: 1992: Ansat i Kampsax ( i dag
Cowi) med fokus på bl. a. forretningsudvikling. 1994-1998: Udstationeret som
første mand i Kina for Novo Nordisk.
1998-1999: Direktionsassistent for Novozymes-chefen Steen Risgaard. 1999: Ansvarlig for Novozymes’ salg af enzymer til
læderindustrien. 2002: Ansvarlig for salg
af enzymer til tekstiler. 2005: Ansvarlig
for Novozymes’ globale satsning på bioethanol. 2006: Direktør for Novozymes i
Kina. 2008: Direktør for Grundfos i Kina.
Tillidshverv: Formand for Det danske
Handelskammer i Beijing; bestyrelsesmedlem i Danish Chinese Business
Forum i Danmark; bestyrelsesmedlem i
Touchdiva Europe A/S

Lønudviklingen i Kina testes af i netværket
Direktør for Grundfos i Kina, Humphrey Lau, bruger sit netværk til helt konkrete udfordringer i et land, hvor ikke alting forløber efter kendte manualer.

E

r der forskel på netværket hos
en topleder i Danmark og en
topleder i Kina? Måske ikke
ved første øjekast, men formentlig i brugsværdien. I et
land, hvor udviklingen går
stærkt, og alt er mere omskifteligt, kan et spørgsmål om lønregulering
meget let ryge ud som sms til fortrolige i netværket, fortæller Humphrey Lau:
“I begyndelsen af 2009 var det svært. Kiggede man på konsulenthusenes halvt år gamle
lønstatistikker, lå anbefalingerne på 10 pro-

cent i gennemsnit,” siger Humphrey Lau, der
ﬁk svar på sin sms, hvilket viste, at den reelle
lønudvikling lå på omkring 0-5 procent i kølvandet på krisen.
Netværket er vigtigere i et land som Kina.
“Vi har en meget vovet satsning herude, og
derfor er det vigtigt at følge, hvordan andre
oplever udviklingen,” siger Humphrey Lau,
der bl.a. har lagt sit netværk i faste rammer
i form af bl.a. en vinklub. Og han lader også
gerne andre få adgang til netværket.
“Jeg vil gerne bygge bro,” siger han.
anrb@berlingske.dk

VENNER
I Humphrey Laus mere personlige vennekreds indgår flere kendte navne. En
af de meget nære venner er Christian
Overgaard, chef for ingrediensproducenten Christian Hansen’s Asia Pacificdivision og baseret i Shanghai. Han og
Humphrey mødtes i sin tid på samme
linje på DTU, og begge valgte kinesiske
karriereveje og har begge arbejdet i
samme virksomheder. En anden er barndomsvennen Morten Borup, en del af
Heibergs Dessertcirkus.


7

NOVO-VERDENEN

Steen Riisgaard

Anne-Marie Skov

Allan Warburg

Mogens Terp
Paulsen

Jeppe TranholmMikkelsen

Dan Friis

MENTORER

Før Humphrey Lau satte sig i direktørstolen for Grundfos på 51. etage i Raffles
City-bygningen i Shanghai, lå en stor del
af karrieren hos Novozymes og Novo
Nordisk. Han arbejdede blandt andet
samme med tidligere udviklingsdirektør
i Novo Nordisk Knud Aunstrup, der i
1995 etablerede Novo Nordisk i Kina med
bl.a. Humphrey Lau på holdet. På flere
måder har Aunstrup præget Humphrey
Laus karriere, bl.a. som indgang til
stillingen som direktionsassistent for
Novozymes-chefen Steen Riisgaard,
der i dag også er en del af netværket, selv
om Humphrey Lau i 2008 kvittede jobbet hos Novozymes. Fra tiden i Novo er
der flere navne, som han stadig møder:
Den succesfulde pharma-iværksætter
Jan Møller Mikkelsen fra Ascendis
Pharma A/S og kommunikationsdirektør
Anne-Marie Skov fra Carlsberg.

Humphrey Lau har benyttet og benytter
stadig flere mentorer. En af dem er direktør for Carlsberg Ejendomme Lars Holten Petersen, tidligere adm. direktør
hos både Carl Bro samt Birch & Krogboe.
Faktisk tilbød han Humphrey Lau et job
hos Carl Bro, da Lau afsluttede sin uddannelse, men den unge kandidat afslog og
søgte i stedet til Kampsax, fordi selskabet
var i Hong Kong. En anden mentor er
tidligere koncerndirektør i Danske Trælast
Peer Voigt, som er svigerfar til Laus
barndomsven Morten Borup (Heibergs
Dessertcirkus). “Ham bruger jeg meget
til sparring i ledelsesmæssige sammenhænge,” siger Humphrey Lau.

KINA
Selv om en stor del af Humphrey Laus
karriere er foregået i andre lande end
Kina, bærer netværket tydeligt præg af
tilstedeværelsen her i flere omgange.
Helt tilbage midt i 1990’erne mødte
Humphrey Lau Allan Warburg, der
dengang solgte Mars-chokoladebarer for
ØK, og senere med ubegribelig succes
etablerede Bestseller i Kina. Derigennem opstod også et nært bekendtskab
med den anden Bestseller-partner, Dan
Friis: “Han er en knivskarp analytiker og
strateg. Jeg får meget modspil fra de to
Bestseller-stiftere i Kina,” siger han. Blandt
de andre tætte sparringspartnere i Kina
er Danfoss-chef Mogens Terp Paulsen,
managing director Jens Eskelund fra
Mærsk og ISS-chef i Kina Peter Trampe,
der – som Humphrey Lau – er formand
for et af de danske handelskamre i Kina.
Blandt de nære Kina-venner hører også
ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen: “Jeppe er ikke alene en god samarbejdspartner for Grundfos, men også
en personlig ven.” De deler interessen for
god vin og antikke møbler.

Jan Møller
Mikkelsen

”Vi har en
meget vovet
satsning
herude, og
derfor er det
vigtigt at
følge, hvordan andre
oplever udviklingen”
HUMPHREY LAU,
direktør, Grundfos
China

Lars Holten
Petersen

Peer Voigt

DIVERSE
Humphrey Laus netværk er mere end
Novo og Kina, og han trækker på en
del andre personer i forskellige kredse.
Han fortæller, at navnene nævnt i dette
netværksportræt kun er de personer,
som han rent faktisk jævnligt taler med.
En af dem er stifteren af Foss A/S, Nils
Foss, der i dag er formand for DanishChinese Business Forum. Statsministeriets klimarådgiver, ambassadør Bo
Lidegaard, kender Humphrey Lau også
– en relation, der blev knyttet, da Anders
Fogh Rasmussen deltog på en konference arrangeret af bl.a. Humphrey Lau
om miljøvenlige teknologier i Kina i 2007.
Til den blandede netværksgruppe hører
også Danske Banks nye kommunikationsdirektør, Eva Hald, som tidligere var
pressechef hos Novozymes og ansvarlig
for PR vedrørende Nozozymes satsning
på bioethanol, som Humphrey Lau stod
i spidsen for.

Nils Foss

Eva Hald

Bo Lidegaard

FAMILIE
Humphrey Laus lillesøster, Pui Ling
Lau, er heller ikke ukendt i det offentlige
rum. I dag er hun adm. direktør for Lindø
Offshore Renewables Centre, som skal
omforme den gamle Lindøværft-grund
til et nyt, grønt videnscenter. Hun har
tidligere været sekretariatschef i Statsministereriet under Poul Nyrup Rasmussen
(S) og stået i spidsen for effektiviseringer
i Kongehuset.

F O T O S : B O L I D E G A A R D , S Ø R E N B I D S T R U P, K E L D N A V N T O F T , N F, R U N E E V E N S E N , J A K O B B O S E R U P O G B E N T M I D S T R U P

Pui Ling Lau


8

kina 2010

Velkommen til Kina 2010
Kina står på spring til at blive verdens anden største økonomi, men hvor
ligger truslerne og mulighederne? Vi har besøgt de fire byer Beijing,
Chengdu, Chongqing og Shanghai for at jagte svaret.

KINA I VÆKST
Urumqi

<9 procent
9-10 procent
10-11 procent
11-12 procent

21,3 mio.

26,3 mio.

>12 procent

INDBYGGERTAL
1.316 mio.

K I N A
5,5 mio.

4 BYER VI HAR BESØGT
Beijing
Chengdu

2,9 mio.

Chongqing
Shanghai

Lhasa

BYER MED DANSKE VIRKSOMHEDERS KINESISKE HOVEDSÆDER
1 Anqing:
2 Beijing:
28,4 mio.
3
4
5
6
7
8
9

Changzhou:
Chongqing:
Hong Kong:
Qingdao:
Nanjing:
Ningbo:
Shanghai:

10 Suzhou:
11 Xiamen:
12 Zhuhai:

KINA

500 km
Grafik:


9

38,3 mio.
Harbin
34,1 mio.
Changchun

37,6 mio.

27,3 mio.
24,1 mio.

6,2 mio.

Shenyang

Hohhot
43,1 mio.

2

16,9 mio.

Beijing
11,8 mio.

Tianjin
69,9 mio.
Taiyuan

Yinchuan

Shijiazhuang

6

Qingdao

94,2 mio.

Lanzhou

Xining

61,4 mio.

Zhengzhou
Xian

76,8 mio.
Nanjing Changzhou

94,3 mio.

3

7
Hefei
Wuhan

Chengdu
81,4 mio.

Hangzhou

Chongqing

Nanchang

51,2 mio.

Changsha
44,0 mio.
63,8 mio.

Guyang

Fushou
36,0 mio.

11 Xiamen

Kunming
48,2 mio.
45,4 mio.

Nanning

Guangzhou
95,4 mio.
Zhuhai

12

Haikou

37,9 mio.

Shanghai

8 Ningbo

1 Anqing

57,1 mio.

4
4

9

10
Suzhou

8,5 mio.

Hong Kong

5

7,0 mio.

0,5 mio.

Kilde:

Research:

18,9 mio.


10

kina 2010

GO WEST: Millionbyen Chongqing er
udvalgt af regeringen for at skabe
vækst i Kinas vestlige og tidligere
forsømte regioner.


11

Eksperimentet
Kina blomstrer på grund af en
særegen og uprøvet kombination
af handlekraftigt autokrati og
kapitalisme. Det er et kæmpe
eksperiment, som udfordrer ikke
bare landet, men hele verden. Tag
med Anders Rostgaard, Søren
Springborg og Søren Bidstrup til
et Kina, hvor der handles resolut,
fordi der hele tiden opstår nye
presserende behov.


12

kina 2010

AF ANDERS ROSTGAARD OG
SØREN SPRINGBORG
FOTO: SØREN BIDSTRUP

A

llerede efter få
timer i millionbyen Chongqing
i det centrale
Kina åbenbarer
byen
ubarmhjertigt Kinas
massive udfordringer på mikroplan.
For det første levner bagagerummet i taxaerne i Chongqing ikke længere plads til bagage. Forklaring: En
naturgasbeholder fylder det meste af
bagpartiet, fordi bystyret for to år siden beordrede, at alle taxaer skulle
skifte til naturgas for at mindske afhængigheden af olie og kul.
For det andet støber kinesiske
bygningsarbejdere i øjeblikket store
betonfundamenter til tre nye kæmpebroer over floderne Yangtze og
Jialing. Forklaring: Trafikmængden
i byen eksploderer.
På det helt nære plan udstiller en
millionby som Chongqing i det centrale Kina åbenlyst landets udfordring i disse år: En eksorbitant vækst.
Landet slukker i overført betydning
den ene brand efter den anden – og
nye brande opstår konstant.
Vokseværket er ikke gratis. Til de
store makroudfordringer hører problemer som mangel på energi, drikkevand og frisk luft. Kinas komplet
uprøvede eksperiment med at komprimere 200 års udvikling i vestlige
lande til blot 30 år i Kina får mest af
alt landet til at minde om en gigantisk motor, som hele tiden presses til
at køre hurtigere, men som sluger
olie, brændstof og nye reservedele
– og mange gange skal disse reservedele først opfindes.
Holder maskineriet?

Overalt i verden forsøger eksperter at vende og dreje den kinesiske
tigerøkonomi.
Udviklingsland? Eller supermagt?
Senior director hos A. P. Møller Mærsk, Jens Eskelund, der har boet
i Kina i 12 år, hører til dem, der har
lært at være varsom med at spå om
Kinas fremtid.
“En ting, man lærer herude, er at
blive meget ydmyg om at spå om Kinas fremtid,” siger han og henviser
til den endeløse række af dommedagsprofetier, som alverdens medier
i dekader har været fyldt med.

Chongqing – regeringens
udvalgte bystat
Rally-kørsel i det voksende vest: Med
80 kilometer i timen i myldretidstrafikken suser taxaen ud på broen
over Jialing mellem den nordlige og
sydlige del af Chongqing. 100 meter længere fremme står trafikken
bomstille.
Trafikproppen bekymrer tilsyneladende ikke chaufføren i taxaen uden sikkerhedsseler. Han øjner
snart et snævert hul mellem en bus
og en bil og forsøger opportunistisk,
dyttende og aggressivt at krænge
den kinesiske bil imellem.
Sådan er Chongqing: Rå, balstyrisk og alligevel æggende. Et resultat af den kinesiske regerings Go
West-strategi, som handler om at
fremmane vækst i landets vestlige
og tidligere forsømte regioner i bestræbelserne på at konvertere endnu flere af den godt 1,3 milliard store befolkning fra fattig til rig.
Ifølge konsul og handelskommissær på det danske generalkonsulat i
Chongqing, Hans Halskov, udvikler
den kinesiske regeringssatsning på
de vestlige regioner sig i øjeblikket
hurtigt. Og virksomheder med interesse i at få en fod inden for på det
kinesiske marked kan – i hvert fald
i et stykke tid endnu – høste mange
lavthængende frugter.
Men det kræver en adfærdsændring, vurderer Hans Halskov:
“Virksomheders valg af lokationer er ofte irrationelle. Man gør,
som andre virksomheder gør, og
mange danske virksomheder befinder sig i Shanghai og Beijing. Men

der er lønningerne og huslejerne
stigende,” fortæller han fra den lille
stump Danmark på 30. etage i en af
byens kontor-skyskrabere, der hele
tiden skyder op.
Store udenlandske virksomheder øjner da også mulighederne i
Chongqing i disse år. Siden 2006
er antallet af globale Top 500-virksomheder fordoblet i byen. Investeringerne er vokset fra godt fem mia.
kr. i 2007 til 20 mia. kr. i 2009.
Med til det nye Chongqing hører
en stor banegård i den nordlige bydel, hvorfra hurtigtoget afgår mod
byen Chengdu i nordøstlig retning
– og endnu et af Kinas eksempler på
nybygget, effektive infrastrukturkoncepter, som landet håber på at
dygtiggøre sig så meget i, at det åbner for eksportmuligheder.

Chengdu – det højteknologisk centrum
Med high speed til Chengdu: Om bord
på hurtigtoget. Det skærer sig igennem det kuperede landskab, der også
er et udstillingsvindue mod det fattigere Kina. Næste stop Chengdu.
Mens Chongqing er en regeringsudvalgt bystat med særlige privilegier som bl.a. lavere energipriser,
er Chengdu hovedstaden i Sichuanprovinsen, der ligger i mild konkurrence med Chongqing om at tiltrække vestlige investeringer.
Chengdu ligger langt fra floder
og anden transport-infrastruktur
og satser derfor på højteknologi.
A.P. Møller - Mærsk etablerede i november en helt ny afdeling
i Chengdu. Dels et it-servicecenter,
dels et kundeservicecenter for logistikforretningen Damco. Dygtig og
forholdsvis billig arbejdskraft fra
byens 43 universiteter hører til hovedforklaringerne i valget af lokation.
Victor Jansson, der er vice president i Tianfu Softwarepark, peger
på, at lønningerne og huslejen er
væsensforskellig fra Kinas sydøstlige kystbyer:
“Lønningerne i området ligger generelt 30 procent lavere end i eksempelvis Shanghai, og lokalelejen ligger
på en femtedel,” fortæller han.
Den danske professor Per Jenster
sammenligner udviklingen i området

KINA

LÆS PÅ

bny.dk/kina
Se web-tv
og læs mere
om Kina.


13

omkring Chengdu – der spillede en
vigtig rolle i tidernes morgen under
Silkevejens storhedstid – med udviklingen i Californien for 80 år siden.
“Dengang var der ikke mange i
det østlige USA, der spåede Californien mange chancer. Det er det samme med Kina og Chengdu netop nu,”
siger han.
Store virksomheder som SAP,
IBM og det indiske outsourcingselskab Wipro er da også rykket til
Chengdu, som modnes i Kina-fart,
hvilket også i denne kinesiske by
lægger et massivt pres på trafikken,
som snegler sig af sted.

Beijing – nærheden til centalregeringen
Metropol på steroider: To og en halv
times flyrejse i nordøstlig retning
mod Beijing sender ikke bare passagererne ind i et andet og noget koldere klima, men også til en by i skærende kontrast til Chongqing.
Beijing er Kinas supermetropol

– poleret op af den kinesiske olympiademaskine. Men den store vækst
sætter også sit præg ved en fodslæbende trafik. Ud over nye ringveje
skal trafikanter opsluges af nye metrolinjer, og udbygningen går stærkt.
I 2003 var der der tre metrolinjer, i
dag er der ni, og i 2010 forventes 10
ny linjer at være klar.
Beijing tiltrækker nemlig også kinesiske virksomheder til hovedstaden, fordi det gavner dem at ligge tæt
på centralregeringen. Vindmøllefabrikanten Goldwind flytter i øjeblikket sit hovedkvarter fra provinsen
Xinjiang i det nordvestlige Kina til
et udviklingsområde en times kørsel
uden for Beijing.
At være så nær regeringsbyen opvejer ulemperne ved at skulle konkurrere om de noget dyrere medarbejdere, som til gengæld tiltrækkes
og fastholdes med gode vilkår. Det
nye domicil byder eksempelvis på
fodboldbane, gymnastiksal og klatrevæg:
“Det må du gerne skrive, og vi

er ved at bygge en anden ny fabrik
i Beijing – der er også en svømmehal,” fortælle Thomas Yao, pr-direktøren hos Goldwind, som hører til
et af Kinas håb inden for grøn økonomi, og som sidste år voksede med
66 procent og nu har hede drømme
om eksport.
Men er Goldwind blot båret frem
af Kinas protektionisme og forsøget
på at fremme nationale virksomheder? Direkte adspurgt om emnet
svarer Thomas Yao:
“Vi agerer på lige fod med udenlandske virsksomheder,” fastslår
han og mener ikke, at Goldwinds
vilkår er mere favorable. Han peger
på, at udenlandske virksomheder
har muligheden for at slutte sig sammen med kinesiske partnere:
“Og den kinesiske regering anser
sådanne joint ventures med kinesiske virksomheder for gunstige,” siger han.
Kina skaber grøn værdikæde: Goldwind er blot et eksempel på, hvor-

BOOM: Trafikken og byggeriet eksploderer i
Chongqing, hvor
der støbes fundamenter til hele
tre nye broer over
floderne Yangtze
og Jialing.


14

kina 2010

FORURENING:
Smoggen hænger
over Beijing, men
det er intet mod
stanken af kloak
og kemikalier i
havnebyen TEDA
150 km uden for
metropolen.

dan Kina i øjeblikket stormer frem
teknologisk – vel at mærke uden kun
at hvile på kopiering.
På den danske ambassade i Beijing forsøger handelsråd Alexander
Schultz at holde trit med den hastige udvikling, som hele tiden stiller
nye krav til danske virksomheder,
der i økonomier med langt lavere
vækstrater naturligvis drives frem
i et noget andet tempo. Goldwind er
et godt eksempel på en af de virksomheder i Kina, som danske virksomheder kan få gavn af at samarbejde med.
“De fleste af verdens vindmøller
produceres i dag i Kina, og udviklingen ser ud til at fortsætte. Derfor
er det helt nødvendigt for de danske
underleverandører til vindindustrien at komme til Kina,” fortæller han.
Og med ordene “at komme til Kina”
mener han en etablering og engagering i Kina.
“Alt går stærkt. Den ene dag møder du måske en repræsentant fra
et firma, og så kræver han et møde

i næste uge. Så nytter det ikke noget
at sige, at du først kan om fire uger,
næste gang du er i Kina, for så vælger virksomheden formentligt bare
en anden leverandør,” siger Alexander Schultz om det krav til engagement, som Kinas brutale vækstøkonomi stiller til omverdenen.
Kinas hjerne og hjerte: Hektisk? Sådan
virker alt i Kina. Men der er lommer
i det store land, der vidner om en
tradition med ro og feng shui. Den
Himmelske Freds Plads lige præcis
i midten af Beijing er et godt eksempel. Bevogtet, naturligvis, og rundt
omkring står militærpersonel med
skumslukkere, hvis utilfredse borgere eller andre vil demonstrere
vrede ved synlige ildspåsættelser
på pladsen; som det er sket flere
gange før.
Fredspladsen er Kinas hjerte.
Monstrøse regeringsbygninger omkranser pladsen. Det er inde bag
disse tykke mure, at premierminister Wen Jiabao og præsident Hu

Jintau styrer Kina med stor handlekraft. For nylig med ekstra mange
initiativer, på grund af afholdelsen
af det årlige møde i Kinas Nationale
Folkekongres (NPC) og Det Kinesiske Folks Politisk Rådgivende Konference (forkortet CPPCC).
Kinas eksorbitante vækstrater
dikteres fra møder som disse; men
det er også på disse møder, at Kinas store udfordringer som en konsekvens af væksten sættes på dagsorden.
I begyndelsen af marts var følgende bl.a. på agendaen: Forskellen
mellem rig og fattig, de hårdhændede tvangsflytninger af befolkningen
og ikke mindst de ømme relationer
til USA, der nager, lod man forstå på
et citat fra talsmand Zhao Qizheng
i China Daily:
“Det kræver to chauffører. Amerikanerne burde vide det. Kina har
også kontrol over rattet, speederen
og bremsen. De to chauffører må tale med hinanden for at køre bilen.
Ellers kører den galt.”


15

Manglen på pressefrihed: Ganske vist
er ovenstående plukket fra kinesiske
medier, som langt fra er underlagt
samme pressefrihed som i vesten.
Som den danske og frie presses repræsentanter i Kina undrer man
sig derfor ofte over en noget anden
vinkling af historierne. For eksempel beskrev China Daily i begyndelsen af marts kommunistpartiers afstandtagen fra hårdhændede
tvangsflytninger, mens der i samme
artikel blev brugt masser af plads på
at fortælle, at tvangsflytninger er til
folkets bedste som helhed og ofte er
uundgåelige som en konsekvens af
et land med øget velstand.
Problemet med den manglende
pressefrihed er et eller andet sted,
mener kritikerne, at Kina åbenlyst ser ud til at fungere okay uden;
væksten og velstanden blomstrer, så
hvorfor reparere på noget, der fungerer?

Beijing – den forurenede
havneby
Kinas sodede afkroge: Én af de historier, som de kinesiske myndigheder ikke ligefrem har travlt med
at fortælle, er historien om landets
massive forureningsproblemer. Men
historien er umulig at overse, hvis
man bevæger sig lidt væk fra Beijings OL-renoverede gader og ud i
forstæderne – ud til industriområderne.
Overse er måske for meget sagt.
Lugtesansen fanger forureningsproblemet længe før synet.
Kort tid efter exiten fra det elegante højhastighedstog, der på små
40 minutter bringer passagererne
de cirka 150 kilometer fra Beijings
centrum ud til havnebyen TEDA,
truer lugten af kloak og kemikalier
med at knockoute lugtesansen.
Nuvel. Det er måske også naivt at
forvente sig for meget af en by, hvis
navn kun er en forkortelse for Tianjin Economic Development Area. Men
synet af en sort flod, hvorover dampene hænger tungt i den morgenkolde frostluft, kræver flere sekunders
bearbejdning i en dansk hjerne, før

det helt begribes, at floden langs byens motorvej benyttes som én stor
åben kloak.
Og hjernen bliver sat på overarbejde i løbet af den to timers køretur
fra byens banegård til dagens mål:
Novo Nordisks kinesiske fabrikker,
der er placeret i området.
Som udskibningshavn for Beijing
– og som tungindustriområde for Kinas traditionelle industri – er forureningen i området overvældende.
Overalt ser man kraftværker, gigantiske industrianlæg med pulsende skorstene og lastbiltrafik, der får
enhver dansk myldretidskø til at virke som en søndagstur på landet.
Bedre bliver det ikke, når man vover sig væk fra indfaldsvejene og ind
i den bykerne, der virker malplaceret
her i verdens industrinavle. Brostenene, der engang var lysegrå, er forlængst farvet sorte af smog, og man
risikerer konstant at miste fodfæstet
på de fedtede, svovlbelagte sten.
Forståelsen rammer en. Et sted
som TEDA forklarer, hvorfor den
kinesiske regering har sat forureningsbekæmpning øverst på dagsordenen – og at man i befolkningen
beskriver forurening som et af landets største problemer. Men det står
også klart, at selv om kineserne har
vedtaget nogle af verdens mest ambitiøse grønne vækstpakker, så er
der lang vej endnu.
Destillation gange otte: Tag bare Novo Nordisk udfordringer som eksempel. Den danske medicinalgigant valgte TEDA som hjemsted for
en ny insulinfabrik, da området som
en del af forureningsbekæmpelsen
tilbyder vestlige firmaer med grønne profiler favorable økonomiske
vilkår. Derudover trækker det selvfølgelig, at det kinesiske marked for
insulin forventes at boome i de kommende år. Men besparelserne og
markedsmulighederne ved at være
til stede i Kina er da også velkomne,
for at tackle forureningsudfordringerne i TEDA er ikke billigt.
“Vandet her i området er så forurenet, at vi må destillere det langt
flere gange end på vores andre an-

læg rundt om i verdenen. Helt op
til otte gange må vi destillere vandet for at sikre os,” fortæller Roger
Raph, konstruktionsansvarlig for
Novo Nordisk nye insulinfabrik i Kina, der skal være produktionsklar i
2013 og koster op mod 2,3 mia. kr.
at opføre.

Shanghai – satsningen
på grøn energi
Kinesiske helte gør Kina grønnere: Problemer som dem i TEDA slipper Kina
ikke af med lige foreløbig. Men at det
alligevel virker sandsynligt, at Kina
om få år er langt grønnere, end det
er i dag, skyldes ikke mindst mennesker som Dr. Zhengrong. Doktoren – der er professor i elektroteknik
– står bag en af verdens mest effektive solcelleteknologier.
Selv om det er overskyet, da vi ankommer til Dr. Shi’s selskab Suntech
i byen Wuxi lidt vest for Shanghai,
er der gang i elektricitetsproduktionen fra det enorme solcelleanlæg,
der udgør facaden på Suntechs nyopførte hovedkontor. Verdens hidtil
største solcelleanlæg monteret på en
bygning – lyder det stolt fra en medarbejder.
Og stoltheden bliver ikke mindre,
da medarbejderen ihærdigt fortæller om Dr. Shi’s baggrund.
Professoren, der er født i Kina,
men uddannet på University of New
South Wales i Australien, er nemlig
lidt af en helteskikkelse. Ikke kun
for de ansatte hos Suntech, men for
hele den kinesiske befolkning. En af
verdens grønne helte, som det amerikanske magasin Time har kaldt
ham.
Hans teknologi – der er langt foran de fleste vestlige solcelleproducenters teknologi – er måske på vej
til at revolutionere verdens energiforsyning. I Tyskland går solcellerne fra kinesiske Suntech som varmt
brød. Og i USA, hvor selskabet er
børsnoteret, er gennembruddet lige
om hjørnet, lader professoren forstå.
Uanset hvad, så har solcellerne
allerede revolutioneret Dr. Shi’s


16

kina 2010

liv. Han blev født ind i en fattig landarbejderfamilie. I dag er han god for
et to-cifret milliardbeløb.
“Jeg har været ufatteligt privilegeret. Jeg behøver aldrig mere arbejde for pengenes skyld. Når jeg går
på arbejde i dag, er det for at udvikle
mit firma, for at gavne mine ansatte
og for at gavne Kina. Kina er på vej
til at ændre sig fra at være en fattig
nation, der levede af industri, til at
blive en innovativ nation, der med
tiden skal blive selvforsynende med
grøn energi. Jeg håber, at mine egne
børn vil fortsætte den udvikling. Også selv om de bliver født til helt andre
vilkår, end jeg blev,” siger Dr. Shi.

Beijing – den højtuddannede
arbejdskraft
Strikt skolegang gavner: Tilbage i
Beijing. Her bor en af de kinesere,
der på en mere jævn måde er med
til – skridt for skridt – at ændre Kina
fra en industrination til en innovativ nation.

Hvor Dr. Shi måske er en af klodens grønne helte, så er 36-årige
Guifang Wu en af hverdagens kinesiske helte. Ingeniøruddannet ph.d.
og ansat i danske Novozymes’ kinesiske division bidrager hun til at
give Kina et ry som et land med en
stor masse af højt kvalificeret veluddannet arbejdskraft.
Med 500.000 nyuddannede ingeniører at tage af om året, er talentmassen stor. Og når man ansætter en kinesisk forsker er der gode
chancer for, at man får en ihærdig
arbejdskraft.
“Kinesere arbejder meget hårdt
og committer sig til opgaven. Vi arbejder gerne ekstra for at nå i mål.
Vi kommer fra et skolesystem, der er
meget strikt, og du skal have meget i
hovedet for at bestå,” siger hun.
Novozymes er da også stærkt tilfredse med selskabets kinesiske ansatte. I 15 år har Novozymes bedrevet forskning i landet, og i dag tæller
lønningslisten omkring 100 kinesiske forskere.

“Vi ser det ikke som en outsourcing. Men det er en strategi for Novozymes, at vi gerne vil have en kinesisk forskningsenhed. Kina er et
kæmpe marked, og når vi vil være en
global spiller, så er det også nødvendigt, at vi er til stede med forskning.
Vores forskning i Kina er målrettet
det kinesiske marked, men mange
af vores forskningsprojekter kører
vi i globale projekter,” siger Michael
Fredskov, landechef for Novozymes
i Kina.
Danske op- og nedture: Grundfos udgør et andet godt eksempel på, at
danske virksomheder også kan drage nytte af udviklingen i Kina, selv
om historien ikke altid er forgyldt.
Grundfos leverede i mange år tocifrede vækstrater i Kina, primært
baseret på salg af pumper til vestlige virksomheder, der etablerede
fabrikker i Kina, men så kom den
økonomiske krise, og det ændrede
flere ting:
“Sidste år begyndte vi året med

INGENIØREN:
Guifang Wu,
senior manager
hos Novozymes,
sammen med
datteren Haifan.
Wu er med til at
give Kina et ry
som et land med
højt kvalificeret
arbejdskraft.

•••Đ‡’ƒŒĐ‚‰

ƒŒ †ƒŠ’ Œ—ƒ ‡’°Œ ŊĐ ‰‹‘’ „ ‹’ˆ“ŒŠ‡‘’ƒ ‡ ‡Œ‚Ē … “‚ŠŒ‚Đ Œ‹‰‘Žƒ‹‡ƒƒ †‘ “‚”Š…’ƒ „†Œ‚Šƒƒ ŉŎĐ Ē ŉŏĐ ‹’‘ ŉŇňŇĐ ƒ ‚ƒŒ ‡ ”ƒ‘ “‚‘’‡ŠŠ‡Œ… …Œ‘‰ƒ ‘Œ’Đ

‚ƒ ‘‰Š ’£Œ‰ƒ‘ Œ—’č ƒ ‚ƒ’ …‚ ‡Œ‘Ž‡’‡Œ ’ ‘ƒ †”‚Œ Œ‚ƒ † ’£Œ‰’Đ Đƒ‰‘Đ ‘‹ Œ
‡’°Œ ‘‰€ƒ ƒŒ €‡Š ‘‹ €ƒ…ƒˆ‘’ƒ ŠŠƒ ‘‹ ‘ƒ ‚ƒŒĐ “Š‚ „ ‡ŒŒ”’‡Œč ‹‡ŠˆÖ€ƒ”‡‚‘’†ƒ‚ …
‰Öƒ…Š£‚ƒĐ … ‹ƒ‚ ‰£Š‡… ƒ‘Žƒ‰’ „ ‚ƒ ’Œ‰ƒ … ‡‚ƒč ‘‹ ”‰’ƒ €ƒ“Œ‚‡Œ… ƒŒ…Œ…Đ
ƒ ‚ƒŒ Œ—ƒ ‡’°Œ Ŋ ‡ ”ƒ‘ “‚‘’‡ŠŠ‡Œ… ‡Œ‚ƒŒ ‘ Š£Œ…ƒĐ

ŉŋŐ ĥ
ŋŊ ōŋ ōŋ ŇŇ

ġ ĥ
ňŋŏ ĥ
ŊŌ Ŋň ŎŇ ŏŇ
Đ

Đ


18

kina 2010

STIMULUSPAKKER: Bygningsarbejder i bystaten Chongqing, som regeringen støtter med bl.a. lavere energipriser.

en katastrofe – det største lavpunkt
i Kina. Men det vendte i slutningen
af året, hvor vi indhentede meget af
det tabte,” siger adm. direktør for
Grundfos i Kina, Humphrey Lau, der
fortæller, at en ny og faktisk bedre
situation opstod efter krisen.
“Især på grund af stimuluspakkerne her i Kina oplever vi nu pæne
tocifrede vækstrater igen. Og det interessante er, at væksten nu er drevet af lokalt forbrug bl.a. på grund
af stimuluspakkerne til bl.a. til byggeri,” fortæller Humphrey Lau.
Han havde som mange af sine kolleger frygtet, at midlerne i stimuluspakkerne primært ville gå til billigere kinesiske leverandører med lavere
kvalitetsstandarder. Tværtimod:
“Regeringen har presset på for, at
det nu én gang for alle skulle gøres
ordentligt og energibesparende. Og
vi har været så heldige at komme på
regeringens positivliste,” fortæller
Humphrey Lau.

Et Kina med endnu mere fart?: På godt
og ondt er der fuld kraft på Kina.
Og der er sket en masse alene i løbet af de seneste ti år. Nærmer vi os
en kølning?
Chef for Mærsks afdeling for regeringsrelationer i Beijing, Jens Eskelund, ankom til Kina for 12 år siden
og har været med gennem hele Kinas
renæssance. Det har draget ham. Og
det har gjort ham ydmyg i forhold til
at spå om Kinas fremtid.
Men en ting er han overbevist
om: Selv om vi tror, at vi har set meget til Kina, er det intet mod, hvad
vi vil se i de næste ti år, lyder det
bestemt:
“Kina er på mange måder nødt
til at tænke nyt. Hvordan får vi løst
de store udfordringer,” siger han,
stopper op et sekund, for derefter at
forsætte:
“Der er en masse spændinger,
som Kina skal adressere. Det bliver
spændende. Og jeg tror, vi kommer

til at se en udvikling, der måske ikke
er helt, som vi har forestillet os på
grund af dimensionerne.”
“Man taler om megabyer. Shanghai vokser til et sammenhængende
byområde med måske 50-70 millioner mennesker. Kina kommer altså
til at fremvise ting, der er historiske. Og så er der hele spørgsmålet
om den stadigt voksende økonomiske vægt i Kina: Hvordan vil det falde ud? Og hvordan vil Kina ﬁnde sin
plads i verden?” spørger han.
Salutten sætter bogstaveligt
et punktum for rejsen til Kina.
Jens Eskelund starter sin Audi
A6 med manuelt gear, så han kan
fragte os igennem Beijings gader til lufthavnen, som var han en
af de indfødte taxachauffører.
anrb@berlingske.dk og sosp@berlingske.dk

KINA

LÆS PÅ

bny.dk/kina
Se web-tv
og læs mere
om Kina.

Hvad er din bedste projektløgn?

”Jeg blev kidnappet til
polterabend og vågnede
op på toget til Hamborg!”
Del din bedste
projektløgn og vind!
Hvad er den bedste (værste?) undskyldning,
du nogensinde har hørt i løbet af et projekt?
Bilen brød sammen? En har sovet for længe?
Eller måske “hunden spiste mine projektnotater”? Deltag i vores konkurrence og sørg
for at sprede din bedste projektløgn. Det kan
gøre dig til den stolte ejer af en iPhone 3GS!
Deltag på www.projectplace.dk!


20

KINA 2010

Mærsk vil
tæt på det
kinesiske styre
A. P. Møller - Mærsk hægter sig på den kinesiske vækstmaskine i kraft af tætte
og nære relationer til det kinesiske styre, som er blevet meget mere lydhør over
for virksomheder. Mød rederiets lobbyist i Kina, Jens Eskelund.

AF ANDERS ROSTGAARD
OG SØREN SPRINGBORG
FOTO: SØREN BIDSTRUP, BEIJING

E

n tjener ruller en lille bakkevogn ind i
møderummet på restauranten. På toppen hviler en velstegt
and. Rituelt begynder tjeneren at par-

tere kræet.
“Den skæres i præcis 90 stykker,”
fortæller Jens Eskelund, efter at han
på kinesisk lige har tjekket fakta om
denne Peking-ands skæbne med en
af rummets kvindelige tjenere.
At vi mødes til frokost med chefens for A. P. Møller – Mærsks kontor
for regeringsrelationer og PR i Beijing i et lille lukaf på en restaurant,
er ikke revet helt ud af Jens Eskelunds vanlige kontekst. Møder med
myndighedsrepræsentanter kan sagtens foregå på denne måde, og møder hører til en af Jens Eskelunds
hovedbeskæftigelser som chef for
kontoret med ansvar for regeringsrelationer, for lobbyisme, licenser og
tilladelser.
Som en stor spiller på det kinesiske transportmarked har det betydning at være i tæt dialog med

myndighederne – ikke mindst i et
land, hvor udviklingstakten er sat
på “fuld kraft frem”. Heldigvis er
dialogen blevet lettere med årene,
fortæller han:
“På det område er der sket meget. For 10 år siden lyttede regeringen ikke meget til virksomhederne.
I dag inviteres vi til dialog, selv om
vi sommetider godt kunne ønske os
en længere høringsfase,” fortæller
Jens Eskelund.
Frontløber: På lobby-fronten hører
Mærsk formentlig til en af frontløberne blandt danske virksomheder
i Kina i kraft af selskabets lange historie i landet. Mærsk anløb første
gang en kinesisk havn i 1924, og i
1928 etablerede rederiet sin første
service mellem USA og Fjernøsten
med anløb i Shanghai. Siden er engagementet vokset, og der er kinesiske eksportvarer i en tredjedel af
rederiets containtertransporter.
Jens Eskelunds egen historie hos
Mærsk og i Kina er kun 12 år gammel, men i nyere kinesisk historie
er det faktisk lang tid. Et minde fra
hans første entré i Kina i 1998 sætter tingene lidt i relief. Dengang blev
han hentet af sin kinesiske svigerfar
i en bedaget russisk Volga og indlogeret i en et-værelses lejlighed, hvor
damer med røde armbånd adviserede ham om, hvornår det var på tide for ham at forny sit visum. Hans

”For 10 år
siden lyttede
regeringen
ikke meget til
virksomhederne. I dag
inviteres vi til
dialog”
JENS ESKELUND,
lobbyist i Kina for
A.P. Møller - Mærsk.

kone blev spurgt, om hun var gravid,
og blev af damerne erindret om, at
hun kun måtte få ét barn.
“På den måde er det helt tydeligt,
at myndighederne har trukket sig
tilbage og tilladt en højere grad af
personlig frihed,” fortæller han.
Linket mellem Jens Eskelunds
personlige historier og Kinas historie fortæller mest om, hvor stærkt
udviklingen går i Kina, og hvorfor
et kontor med fokus på regeringsrelationer spiller en central rolle for
Mærsk i Kina.
“Det handler om at have kontakt
til de rigtige folk, om at have ﬁngeren på pulsen og forstå systemet. På


21

det punkt har Kina ændret sig. Alt
er mere transparent, mere åbent, og
der er vilje til dialog. Vi mødes jævnligt med myndighederne for at høre,
hvad der sker – og forstå, hvor der er
udvikling,” siger han.
Kontakt om toldregler: For nylig blev
toldreglerne eksempelvis reguleret.
Her spillede Mærsk med, fortæller
Jens Eskelund:
“En succeshistorie har været vores samarbejde med toldmyndigheder om de nye toldregler. Man laver regler, der svarer til USA’s, ud
fra sikkerhedshensyn; det vil sige,
at man indberetter manifester til

toldmyndighederne 24 timer før
ankomst ligesom i USA. Vi og andre
rederier har været i meget konstruktiv dialog om, hvordan det kan gøres
effektivt,” fortæller han.
En væsentlig brik i den kinesiske
vokseværksmaskine har været og er
fortsat at lytte til virksomhederne.
Vokseværket resulterer nemlig løbende i samfundsmæssige strækmærker og styret arbejder målrettet
for at dæmme op for de værste problemer. Eksempelvis kræver regeringens
såkaldte Go West-strategi, som drejer
sig om at udvikle det vestlige Kina, at
transport til og fra det vestlige Kina
skal være sikker og økonomisk.

“Vi har fokuseret meget på at slå
til lyd for at få forbedret transporten
på ﬂoderne, for det er vejen frem i
stedet for trucks. Nu sker der også
meget på jernbaneområdet. Tidligere – og i et vist omfang stadig –
har der været underkapacitet, og så
har man prioriteret ud fra følgende
liste: Energi, passagerer og fragt.
Det vil sige, at skal et kulkraftværk
bruge kul, så må passagererne vente. Og er der et kinesisk nytår, så
må containeren vente. Det er svært
at leve med, at man lige pludselig
ser 50.000 iPods bliver parkeret i
en container i Centralkina i tre
uger,” siger han.


22

KINA 2010
NYT KONTOR: A.P.
Møller - Mærsks
logistikdivision, Damco, har
netop etableret
nyt kontor for
kundeservice i
storbyen Chengdu
i Vestkina.

Åbning mod vest: Jens Eskelund fornemmer, at åbningen mod det vestlige Kina bliver stadig større, hvilket Mærsk selv drager nytte af. For
ni måneder siden underskrev Damco – A.P. Møller - Mærsks logistik-division – og Maersks Global Service
Centres en kontrakt med bystyret i
Chengdu i Sichuan-provinsen om at
etablere et nyt kontor for dels Damcos kundeservice, dels et fælles servicecenter for Mærsk-gruppen.
“Det, der sker lige nu, er næsten
parallelt til udviklingen, da vi oprindeligt så en udflytning til Kina.
Både lønniveauet og det generelle
omkostningsniveau – husleje og lønninger – er steget i de østlige egne.
Derfor giver det mening at flytte ind
i landet,” siger han.
Således er centralregeringens
massive investeringer i Vestkina
ved at bære frugt:
“I et eller andet omfang – i hvert
fald i forhold til kvaliteten – er det
lykkedes de vestlige regioner at
overhale nogle af kystområderne.
Kontoret i Chengdu er fuldt på højde
med, hvad vi kunne finde i Shanghai
og Beijing til en lavere samlet pris,”
fortæller han.

”Min fornemmelse er, at vi
ikke har set
noget endnu”
JENS ESKELUND,
lobbyist i Kina for A.P.
Møller - Mærsk.

MÆRSK I KINA
A.P. Møller - Mærsk linjerederi, Maersk
Line, anløb første gang Kina i 1924, og i
1928 etablerede rederiet sin første service
mellem USA og Fjernøsten med anløb i
Shanghai.
De samlede aktiviteter i Kina omfatter
nu flere end 100 repræsentationer i over
40 kinesiske byer.
Maersk Logistics har flere end 10
kontorer. Virksomhedens havneoperatør,
APM Terminals, driver otte havneterminaler, og Maersk Container Industry fremstiller containere og kølecontainere på sine
fabrikker i Qingdao og Dongguan.

Modenheden i Kina kommer
også til udtryk på en anden måde. Andelen af ansatte med vestlig
baggrund – de såkaldte expats –

svnder langsomt ind. Mærsk satser
på veluddannede kinesiske medarbejdere.
“Det er en naturlig udvikling og
et sundhedstegn, at vi har været i
stand til at udvikle medarbejdere,
der kan overtage de funktioner, som
vi tidligere har måttet sende udlændinge ud til. Sådan skal det være,
hvis vi skal konkurrere. Ikke kun på
grund af expat-omkostninger, men
også på grund af viden om markedet. Og tænk bare på den sprogbarriere, der er herude, og hele forståelsen for markedet,” siger han.
Får den kinesiske vækstmaskine
Mærsk-gruppen til at rykke andre
og mere logistik-relaterede aktiviteter til Kina – så som detailhandel?
Jens Eskelund sidder ikke med
svaret og henviser til ledelsen i København. Men hans personlige holdning til Kina er klar:
“Spørger du mig, så er Kina næsten interessant på alle fronter. Min
egen betragtning er en lille smule, at
alle folk taler om, hvor meget der er
sket i Kina siden 2000. Men min fornemmelse er, at vi ikke har set noget
endnu,” siger han. anrb@berlingske.dk
og sosp@berlingske.dk

KINA

LÆS PÅ

bny.dk/kina
Se web-tv
og læs mere
om Kina.

KURSUS, KONFERENCE ELLER FEST
Midt på Sjælland i skønne omgivelser ﬁnder du det smukke 4 stjernede
hotel og konferencecenter Sørup Herregaard.

VÆRELSER OG LOKALER
102 dobbeltværelser alle med bad, tv, minibar og gratis internet.
16 lyse konferencelokaler med plads til op til 550 personer.
Restaurant og selskabslokaler med plads til op til 350 i et lokale.

KONFERENCER
Konferencedøgn 9-9 pr. person i enkeltværelse kr. 1.895,Dagmøde 8-17: DKK 625,-

TILBUD: MINIFERIE 3 DAGE
Påskeferie: Mellem den 26. marts og den 6. april 2010
Bededagsferie: Mellem den 26. april og 3. maj 2010
Kr. Himmelfartsferie: Mellem den 12. og den 17. maj 2010
Sommerferie: Mellem den 20. juni og den 17. august 2010
2 nætter, 2 x stort morgenbord, 2 middage, dagens 3 retters menu.
Kr. 1.275 per person i dobbeltværelse. Under 6 år gratis i forældres seng.
Børn Kr.180,- per nat med morgenmad.

SHOW OG HERREGAARDSBAL 2010
FINN NØRBYGAARD Lørdag den 18. september og 2. oktober
BAMSES VENNER Fredag den 22. oktober
SØS KIRSTEN Lørdag den 23. og 30.oktober og fredag den 5. november
JAN MONRAD Lørdag den 6. november 2010
Velkomst, middag, show, musik og dans, natmad, overnatning og morgenmad
Kr. 1295,- pr. person i dobbeltværelse. Uden overnatning kr. 695,- per person.

AKTIVITETER
Indendørs billard, airhockey, bordfodbold og dart. Indendørs stor saltvands
swimmingpool, sauna og solarium. 2 petanquebaner og minigolf. Parken, haverne,
søen og voldgraven, giver mange muligheder for udendørs aktiviteter.

Sørupvej 26 · 4100 Ringsted
Tlf.: 57 64 30 02 · www.sorup.dk · hotel@sorup.dk


24

kina 2010


25

22%
Årlig vækst i det kinesiske detailsalg. Væksten er nu tilbage på
niveauet før finanskrisen.
Note: Tal for februar 2010.
Kilde: Reuters EcoWin.

Billedet er fra gadelivet i Chongqing,
hvor der bl.a. flyves med drager.
FOTO: SØREN BIDSTRUP.


26

kina 2010


27

91%
af kineserne kan læse og skrive.
Det tilsvarende tal for Danmark er
99%, mens det for Indien er 61%.
Kilde: CIA World Factbook.

Billedet er fra Beijing Book Center.


28

kina 2010

800 MIA. KR.
Anslået årligt beløb der bliver
brugt på ulovlig gambling i Kina.
Kilde: Telegraph.

Billedet er fra Chongqing ved
Jialing- floden.


29

KINA

LÆS PÅ

bny.dk/kina
Se web-tv
og læs mere
om Kina.


30

KIna 2010

Pas på
Varnæs-attituden
Det går ikke at undervurdere Kina, lyder advarslen fra Danmarks ambassadør i Kina,
Jeppe Tranholm-Mikkelsen. “Man skal passe på ikke som i tv-serien Matador at have
en “familien Varnæs”-attitude til den kinesiske Mads Skjern, for den kinesiske Mads Skjern
har fart på,” siger han efter tre år i riget i midten.

AF ANDERS ROSTGAARD OG SØREN SPRINGBORG

D

a Danmarks ambassadør i Kina,
Jeppe Tranholm-Mikkelsen, for tre
år siden ﬂyttede ind i ambassadørboligen i Beijing, blev det drøftet,
om der var behov for en ekstra mur
i ambassadørboligen. Selv var den
nyudnævnte Kina-ambassadør lidt
i tvivl, men efter noget tid besluttede han, at det ville
være en god idé.
“Så lod jeg et ord falde en eftermiddag om, at vi skulle
sætte muren op. Næste dag, da jeg gik til frokost, stod
der en mur. To dage senere var den pudset og malet. Det
er et meget håndgribeligt eksempel på det nære plan på
det, man ser i samfundet, at ting går stærkt, og at der
er meget kort fra tanke til handling,” siger Jeppe Tranholm-Mikkelsen.
I anledning af, at han til maj ﬂytter til Bruxelles i
en ny rolle som EU-ambassadør, trækker Jeppe Tranholm-Mikkelsen en streg i sandet i forhold til sine observationer i Kina. For her går alt stærkt – i et særligt
Kina-tempo.
Men hvad er der egentlig sket i løbet af de tre år, han
har repræsenteret Danmark i Kina? Spiller Danmark
godt nok med? Hvordan bør vi afbalancere vores kritik
af overtrædelser af menneskerettigheder med ønsket
om at spille med på udviklingen?
At ambassaden tager opgaven Kinas udvikling alvorligt, hersker der i hvert fald ingen tvivl om. I løbet af de
seneste år er ambassaden i Kina vokset til Danmarks
største. Og det er netop her, på ambassaden i det nordøstlige Beijing, at vi møder ambassadøren.
Hvad var dit første indtryk af Kina?
“Det stærkeste ved at komme til Kina og bo, det er, at

man oplever et fantastisk dynamisk samfund, hvor alle
arbejder hele tiden, og hvor folk er utroligt ambitiøse
og har stor tro på fremtiden. Den fremtidsoptimisme og
vilje til at skabe bedre vilkår for sig selv og sine børn er
drivkraften – og der er 1,3 mia. mennesker, der i varierende grad tænker på den måde.”
Hvad har slået dig mest?
“Kina er jo en kompleks virkelighed. Når jeg bliver
spurgt om, hvad der har slået mig mest, så er det denne
utrolige arbejdsomhed, vilje, ambition og tro på fremtiden. Det er også en vilje til at udvikle samfundet – den
enkeltes vilje til at skabe bedre vilkår for sig selv. Men
der er også regeringens ambition om at udvikle samfundet, som har været meget fattigt – i visse henseender
et udviklingsland. I første omgang blev Kina til verdens
fabrik. Dernæst udviklede Kina sig til at blive verdens
største marked, og snart bliver Kina verdens største vidensamfund. Det er den ambition, som regeringen har,
og som den følger med stor determination.”
Men tingene går stærkt. Vækker den hastige udvikling
bekymring?
“Der er også vanskeligheder i den kinesiske udviklingsmodel, og det er udfordringer, som kineserne er
sig bevidste om. Miljøet har ikke haft godt af udviklingen de seneste 30 år. Det er de begyndt at gøre noget
ved. Der er også stor ulighed i Kina mellem de østlige
dele og de vestlige dele af landet – og der er stor forskel
på individniveau, når man måler på indtægtsfordeling.
Det er også et samfund, som har problemer med menneskerettighederne. På den måde er det et samfund med
mange aspekter. Men grundlæggende er det et utroligt
dynamisk samfund, som vil vokse økonomisk i betragtelig tid ud i fremtiden.”
Hvor meget vil Kina vokse?
“Jeg tror på, at Kina bliver verdens største økonomi
mellem 2020 og 2030. Allerede i år bliver det verdens
næststørste økonomi. Det har konsekvenser, at den kinesiske model både udvikler sig stærkt og har så stor

KINA

LÆS PÅ

bny.dk/kina
Se web-tv
og læs mere
om Kina.


31

konkurrencekraft. Kina vil spille en større rolle, og Kina
ser ikke på samme måde på verden i alle spørgsmål,
som vi gør.”
Hvordan navigerer man som ambassadør og bevarer balancen mellem at fastholde danske værdier og udnytte
mulighederne?
“Det strategiske valg er der fra dansk side bred enighed om – nemlig at vi er nødt til at engagere os med
Kina. Kina forsvinder ikke, selv om vi lukker øjnene.
Udviklingen her i landet er i høj grad drevet af en intern dynamik, så den eneste vej frem er at engagere sig
i bred forstand. I og med at vi gør det, så tror jeg også
på, at vi kan yde vores beskedne bidrag til at præge udviklingen. Jeg tror på, at vi gennem samarbejde bliver
klogere på kineserne, men også at de bliver klogere på
os. Det er til gavn for begge parter.”
Strategien er altså at knytte os til Kina og spille bold?
“Ser man på det mere grundlæggende og kigger på

de seneste 30 år, så har den almindelige kineser fået
et bedre liv – økonomisk. Men den almindelige kineser
har også opnået større individuel frihed til at træffe de
almindelige valg, som man gerne selv vil træffe. Så som
hvad man skal studere, og hvilket arbejde man drømmer om. Det er klart, at det er en kamp. For mange er
det svært, og ikke alle har penge. Men grundlæggende
er der blevet lukket op for en individuel frihed, der ikke
var der før.”
Hvis du ser tilbage på dine tre år i Kina, hvad er så de
største forandringer?
“Forandringerne ser man i dagligdagen. Man er måske på sommerferie og kommer tilbage og ser i en retning: ’Hov, der er kommet højhus, der ikke var der før.’
I de tre år, vi har været her, er der sket meget i den kinesiske selvforståelse og i Kinas rolle i verden. Sådan
noget kommer gradvis med en større økonomisk vægt,
hvor der naturligt følger en større international rolle.
Der har alligevel været nogle ryk.

BEIJING I MARTS:
Efter tre år på
posten rykker
Danmarks ambassadør i Kina,
Jeppe TranholmMikkelsen, videre
til Bruxelles.


32

kina 2010

F OTO : R O L F KO N O W, S C A N PIX

noget påvirker også Kina i retning af at have interesse
i, at der er fred i verden, og at tingene fungerer. Ellers
har det negativ virkning, også på Kina.”

MADATOR: Bankdirektør Varnæs (stående) ignorerede alt, alt for længe opkomlingen Mads Skjern(længst til højre), før han til sidst måtte se ham ved højbordet.

Et ryk var olympiaden, hvor Kina ﬁk lejlighed til at
vise hele verden, at man havde udviklet sig fra at være
et traditionelt udviklingsland. Men endnu vigtigere har
krisen været. Allerførst var kineserne en lillebitte smule
selvtilfredse over, at ’læreren havde fået et problem’ –
henvendt til USA. Men hurtigt gik det op for dem, at det
her også påvirkede Kina. Og jeg tror og håber, at denne
oplevelse har bevirket, at Kina er blevet mere opmærksom på, at landet ikke er en ø i verden. Den umiddelbare
selvtilfredshed blev hurtigt vendt til bekymring, fordi
Kina er afhængig af resten af verden.”
Hvad tænker du her helt konkret på?
“I første række eksporten, men ikke kun den. Kina
bliver gradvis mere afhængig. Vi har i mange år haft
stærk interesse i fred i Mellemøsten. Den får kineserne
også. For kort tid siden læste jeg i en avis, at Kina sidste
år blev største importør af olie fra Saudi-Arabien. Sådan

Er vi i Danmark – i betragtning af Kinas hastige udvikling – langt nok i forhold til Kina?
“Vi kan komme videre og bør komme videre. Selv om
mange virksomheder har set mulighederne ved at etablere sig, handle med Kina eller etablere forskning og
udvikling, er det nok ikke alle, der fuldt ud har udnyttet
mulighederne. Eksempelvis kan salg til den købedygtige kinesiske forbruger, som i dag køber luksusvarer,
tøj, smykker, design og møbler, udnyttes bedre. Feltet
forskning, udvikling og uddannelse er også vigtigt – og
vi kan udnytte samarbejdsmuligheder på disse områder endnu bedre end i dag. Udviklingen er meget hastig i Kina. Det er vigtigt, at vi agerer hurtigt, for ellers
bliver vi overset, og så vælger kineserne at samarbejde
med andre.”
Men er der behov for et ændret syn på Kina for at opnå
disse muligheder?
“Det vigtigste budskab er lige nu, at vi alle bør være
opmærksom på udviklingen i Kina. Skal jeg formulere
det lidt catchy, så skal man passe på ikke at have en familien Varnæs-attitude til den kinesiske Mads Skjern,
for den kinesiske Mads Skjern har fart på.”
Hvorfor sidder du med denne fornemmelse?
“Jeg tror, de ﬂeste herude sidder med den følelse. På
afstand kan alle læse statistikker og se, der sker noget vigtigt. Men når man lever her og går rundt i Kina,
får man ind på kroppen denne dynamik og fornemmelsen af, at selv om ting kan gå galt – der er spændinger,
problemer i den kinesiske model, ting, der ikke lever
op til vores standarder – så er der så meget dynamik,
at samfundet vil udvikle sig hastigt en betragtelig tid
endnu. Og dermed vil Kina komme til at udvikle sig
hurtigere på den internationale scene, end vi tror. ฀
anrb@berlingske.dk og sosp@berlingske.dk

JEPPE TRANHOLM-MIKKELSEN
47 år. Gift med Birgitte Karnøe Frederiksen. Sammen har de
to børn.
Stilling: Danmarks ambassadør i Kina og Mongoliet
Uddannelse: 1990: MSc (Internationale Relationer),
London School of Economics. 1992: cand.scient.pol., Aarhus
Universitet.
Karriere: 1992: Fuldmægtig, Udenrigsministeriet. 1995:
Ambassadesekretær, Danmarks faste repræsentation ved
den Europæiske Union, Bruxelles. 1998: Konsulent i Statsministeriet. 2001: Kontorchef, Udenrigsministeriet. 2003: Ambassadør, stedfortrædende Fast Repræsentant, Danmarks
Faste Repræsentation ved den Europæiske Union, Bruxelles.
2007: Danmarks ambassadør i Kina og Mongoliet (indtil
januar 2010 også Danmarks ambassadør i Nordkorea).

KUNSTEN AT FORSTÅ

KINA

Kina står på spring for at blive verdens anden største økonomi.
Hvad er mulighederne? Er Danmark med? Deltag i Berlingske
Medias konference torsdag 8. april kl. 16.00-19.00.
Program

Pris: 650 kr.

16.00 - 16.10 Velkomst:
Derfor har Berlingske Media sendt en redaktion til Kina.

Sted: Berlingske Media,
Pilestræde 34, 1147 København K

16.10 - 16.45 Eksperimentet Kina:
Forandringerne i Kina lige nu. Oplæg ved Berlingske journalisterne Anders Rostgaard og Søren Springborg, der netop har
været på reportagerejse i Kina.

Tilmelding: Businessliv.dk
Konferencen arrangeres i
samarbejde med Danish-Chinese
Business Forum

16.45 - 17.15 Fra produktion til innovation:
Derfor skal du tage Kina alvorligt. Oplæg ved Verner Worm,
professor, Asia Research Center, CBS.
17.15 - 17.30 Pause
17.30 - 17.45 Det kinesiske forbrugermarked:
Fremtidens vækstmotor lokalt og globalt.
Oplæg ved Tom Jensen, Generalsekretær,
Danish-Chinese Business Forum
17.45 - 18.15 Dansk verdensarkitektur i Kina:
Brug det voksende marked for serviceydelser.
Oplæg ved Bjarke Ingels, arkitekt og leder af BIG.
18.15 - 18.45 Forskning og udvikling: Kinesiske
talenter som en vigtig innovationsfaktor. Oplæg ved
Per Falholt, executive vice president, Novozymes.
18.45 - 19.00 Spørgsmål og afrunding

Bjarke Ingels, BIG


34

analyse

Globalt

AF UFFE GARDEL
journalist på Berlingske Nyhedsmagasin

En kolos på porcelænsfødder
Vækst kan man få ved at betale folk for at grave huller i jorden. Det bliver bare ikke en ret holdbar vækst.
Er Kinas økonomi så stærk, som den ser ud til?

M
TRUSLER
MOD KINAS
ØKONOMI
Økonomer og
andre iagttagere
peger på en række
trusler mod Kinas
vækstmirakel:
Værdiløse infrastrukturprojekter
Stor offentlig
gæld
Prisboble på
ejendomsmarkedet
Dominerende
statssektor
Undertrykkelse
af privatforbruget
Aldrende
befolkning

åske ligger sandheden om Kinas
økonomiske mirakel et sted i det
Indre Mongoliet. Et sted, som
det officielle internetsite China
Today for et par år siden beskrev som beliggende “en halv
times kørsel syd for Dongsheng
via den brede Tianjiao South Road”. For tre år siden var
det en ødemark; i dag er det det nye politiske, kulturelle, finansielle, videnskabelige og uddannelsesmæssige
centrum i den nye by og samtidig et industrielt tyngdepunkt.”
Velkommen til Kangbashi, en by i det Indre Mongoliet, en af Kinas nordligste, største og hurtigst voksende provinser; heroppe voksede BNP sidste år med 16,9
procent. Men et besøg i Kangbashi efterlader indtrykket af, at noget er galt. Deres skribent har ikke selv været der, men det har det anerkendte amerikanske tidsskrift Foreign Policy, hvis medarbejder i sidste måned
gav denne beretning:
”Kangbashi er bygget i halsbrækkende fart på kun
fem år og er en topmoderne by fuld af arkitektoniske underværker og skulpturparker. Der mangler kun én ting:
mennesker. Byen (…) har stået overvejende tom, siden
den blev færdiggjort, bortset fra det imponerende rådhus. Den er et Grand Canyon af tomme monolitter. Som
et paradoks, der kun er tænkeligt under det nuværende
økonomiske system, er Kangbashi i stand til på samme
tid at være et vækstcenter og en spøgelsesby.”
”Kangbashis otteetages bibliotek har et computerrum med omkring 100 spritnye pc’er, men jeg så kun
en biblioteksassistent og to teenagedrenge, som spillede computerspil,” beretter Foreign Policys medarbejder,
som har svært ved at tro på myndighedernes påstand
om, at befolkningstallet allerede har rundet 50.000:
”Det virker ikke sandsynligt, eftersom antallet af
fodgængere på gaden overgås af antallet af gadefejere,”
skriver hun.

Vækst: Hvad foregår der? Hvorfor har regionsregeringen
brugt en formue på en by uden indbyggere?
TV-stationen Al Jazeera var forbi Kangbashi allerede i november sidste år, og på YouTube kan man se et
indslag fra den imponerende, men temmelig tomme by.
Og vi får også en forklaring på, at der opføres byer som
denne mange steder i Kina i disse år:
”Hvem vil være den borgmester, der rapporterer, at
han ikke opnåede otte procents BNP-vækst i år? Det er
der ingen, som har lyst til. Så systemet giver et incitament til at bygge. Hvis det er den nemmeste måde at
opnå væksten på, så bygger man,” forklarer den amerikanske økonom Patrick Chovanec, som er professor ved
Tsinghua-Universitetet, til tv-stationen.
Ifølge Al Jazeera er de fleste af lejlighederne i Kangbashi faktisk allerede solgt, men ikke til folk, der vil bo
i dem. De bliver købt som spekulation, og netop frygten
for, at spekulation er i færd med at skabe en prisboble
på det kinesiske ejendomsmarked, optager en del økonomer. En ny rapport fra Verdensbanken noterer, at ejendomsmarkedet i hvert fald er ophedet; gennemsnitsprisen i 36 store byer er steget 32 procent fra januar 2009 til
januar 2010. Andre økonomer peger dog på, at kinesiske
ejendomme ikke er særlig hårdt belånte; kun 50 procent
af et gennemsnitligt ejendomskøb er lånefinansiseret.
Huller: Det kan være galt nok i sig selv med en prisboble
på ejendomme. Men hvad nu, hvis hele grundlaget for
væksten er usundt? Som bekendt kan man få BNP til at
vokse, ved at staten hyrer arbejdere til at grave huller i
jorden og kaste dem til igen, og et land i krig kan godt
opleve stigende BNP, fordi der produceres mere krigsmateriel. Det betyder ikke, at der ikke nedbrydes værdier, og Kangbashi er angiveligt ikke det eneste eksempel
på tvivlsomme infrastrukturprojekter udført af kinesiske provinsregeringer. Kina har de seneste år skræmt
mange i Vesten, men måske er forestillingen om Kina
som stormagt bygget på myter.

“Det kan være galt nok i sig selv med en prisboble på ejendomme.
Men hvad nu, hvis hele grundlaget for væksten er usundt?”


35

SUPERVÆKST:
Indre Mongoliet er en af Kinas
hurtigst voksende
provinser, men
også et billede på
den efterhånden
bobleagtige kinesiske økonomi.

F O T O : N ATA L I E B E H R I N G / B L O O M B E R G N E W S

Gæld: Om væksten er sund eller ej, så sker den for lånte penge, og den voksende offentlige gæld er endnu en
overset svaghed i den kinesiske økonomi. De officielle tal
ser pæne ud; den offentlige gæld er angiveligt kun på 21
procent af BNP. Men sandheden er muligvis en anden.
Kina er opdelt i 22 provinser – Indre Mongoliet er en af
dem – og fem autonome regioner, og deres pengeforbrug
er der ikke meget styr på fra Beijing. Forsøg på at få det
hæmmes af, at provinserne lader investeringerne foretage af investeringsselskaber kendt som UDIV’er – Urban Development Investment Vehicles – som med en lille
egenkapital indskudt af provinsregeringen er i stand til
at optage store lån i de statslige banker. I nogle tilfælde
er selv egenkapitalen i virkeligheden lånte penge, men
lokalregeringerne indskyder også byggegrunde, som
UDIV’erne kan sælge; vi har altså at gøre med en slags
Øresundsselskabet i stor målestok.
Ji Kang, en forsker ved det kinesiske finansministerium, skønner, at UDIV’erne har optaget lån for seks billioner yuan, og er det sandt, så svarer det til 18 procent
af Kinas BNP. Victor Shih, professor i statskundskab
ved det amerikanske Northwestern University, sætter
beløbet til små 11 billioner yuan, og i denne måned udsendte Citigroup en rapport, der regner på tallene, ser

på igangsatte byggeprojekter og når frem til, at UDIV’erne ved udgangen af næste år vil have en gæld på 12 billioner yuan, mens lokalregeringerne ved siden af vil
stå med en gæld på 15 billioner yuan. Citigroup mener
selv, at dette skøn er konservativt, men alene de to tal
til sammen vil svare til 70 procent af Kinas BNP. Oven i
kommer så naturligvis centralregeringens gæld. Tallene
er usikre, og der kan være poster, som er talt dobbelt,
men alt i alt er det ingen overdrivelse at sige, at har kritikerne ret, er Kina snart lige så forgældet som USA. Og
jo flere af pengene, der er gået til “kangbashier” i form
af tomme byer og øde motorveje, jo dårligere er mulighederne for at betale gælden tilbage.
Hele denne gældsmisere skal naturligvis ses på den
baggrund, som en række kritiske økonomer har peget
på, nemlig at en masse lempelige bankkreditter er gået
til statsvirksomheder, der dermed har trængt den private sektor tilbage, at de kinesiske forbrugere stadig
holdes i et jerngreb, blandt andet gennem en valutapolitik, der holder yuan-kursen nede og dermed prisen
på importvarer oppe, samt at demografien begynder at
modarbejde væksten: I 2025 vil næsten en fjerdedel af
befolkningen være fyldt 60. Kinas økonomi er nok stor,
men den er næppe stærk. ug@berlingske.dk

KINA

LÆS PÅ

bny.dk/kina
Se web-tv
og læs mere om
Kina.

LÆS PÅ

bny.dk:
Globale
analyser


36

kina 2010

Kineserne elsker
vilde danske ideer
Den unge danske tegnestue BIG har stor succes i
Kina og Asien. I dag udgør området en tredjedel
af selskabets aktiviteter, og stifter Bjarke Ingels
planlægger at åbne tegnestue i Hong Kong.


37

KULTURCENTER: Tegnestuen BIG’s bud
på et nyt kulturområde i millonbyen
Chongqing – 2.000 kilometer inde i Kina.
Se også side 29.


38

kina 2010

PROJEKT KINA: Bjarke Ingels leder arkitektgruppen Bjarke Ingels
Group (BIG). Flere kinesere er ansat på tegnestuen i København, og
virksomheden sender regelmæssigt medarbejdere til Kina.

AF SØREN SPRINGBORG
OG ANDERS ROSTGAARD
FOTO: SØREN BIDSTRUP OG BIG

ngelsk, tysk, dansk
og kinesisk er blandt
hverdagssprogene
i Bjarke Ingels’ tegnestue BIG på Nørrebro i København.
Også en helt almindelig mandag morgen, hvor en
del af tegnestuens 85 arkitekter ellers endnu ikke er mødt på arbejde.
Ikke fordi man møder sent på den
unge tegnestue, men fordi en stor
del af teamet aftenen forinden arbejdede til sent på natten for at nå en
hidsig deadline opstillet af en kinesisk bygherre på et afgørende kompleks i Kina.

E

De kinesiske projekter har nemlig i dag indtaget en central position hos den københavnske stjernearkitekt Bjarke Ingels, der for fem
år siden stiftede tegnestuen BIG. I
dag udgør projekter, konkurrencebud og byggeopgaver i Kina op til
en tredjedel af tegnestuens opgaveportefølje.
Det afspejler sig i personalesammensætningen: en tredjedel danskere og to tredjedele udlændinge – primært fra Asien og USA.
OL var vendepunktet: At Kina i dag
fylder så meget hos BIG, er faktisk
kommet bag på Bjarke Ingels, der for
to år siden kun havde et enkelt kinesisk projekt på blokken. Dengang
havde han mere eller mindre afskrevet det kinesiske marked.
“Da jeg gik selvstændig med BIG,
var Kina ikke et marked, der havde
min interesse. Dengang var Kina
mere et sted for de etablerede teg-

DANISH EXPO PAVILLON 2010: Den danske
pavillon på EXPO i Kina er tegnet af BIG.
Pavillonen skal vise danske evner inden
for bæredygtighed og er blandt andet
bygget, så man kan cykle igennem den
på danske bycykler. I midten af pavillonen bliver Den Lille Havfrue placeret.
Se også side 64-65.

nestuer – et marked, der i høj grad
efterspurgte utroligt store ensartede projekter. Den arkitektoniske
kvalitet stod på det tidspunkt ikke
højt på kinesernes agenda. Men det
var, som om der skete et skifte op
til olympiaden i 2008,” siger Bjarke
Ingels.
Han fremhæver bl.a. det olympiske stadion, The Bird’s Nest, som et
mesterværk.
”OL i Beijing så nogle af de mest
epokegørende arkitektoniske projekter siden OL i München i 1972. Og
siden da har modig og ambitiøs arkitektur nydt en fremtrædende placering i Kina, hvilket har vist sig at
være lige til højrebenet for os,” fortæller Bjarke Ingels, der tager imod
på tegnestuen på Nørrebro omgivet
af modeller af ﬁrmaets projekter.
Blandt andet en skyskraber i den
kinesiske millionby Schenzen, der
med 96.000 kvadratmeter er blandt
tegnestuens store satsninger.


39

SHENZHEN ENERGY MANSION: Et 96.000 kvadratmeter stort
hovedsæde for et kinesisk energiselskab. Bygningen skal
være blandt de mest energieffektive i verden og tjene som et
eksempel for fremtidige højhusbyggerier. Planerne er i den
afsluttende fase, og byggeriet forventes snart at blive indledt.

Fastlåste kinesere: Kinesernes smag
for god og vovet arkitektur kom kærkomment for BIG. Selskabet var indtil for to år siden primært involveret i skandinaviske og europæiske
projekter – projekter, der i vid udstrækning blev lukket ned, stort set
før man kunne nå at sige ordet “ﬁnanskrise”.
Det har da også krævet store strategiske ændringer i BIG at tilpasse
sig til det nye kinesiske marked.
”Kina er i høj grad et hierarkisk
samfund, hvor tingene er meget svære at ændre, når først bystyret eller
partiledelsen har sagt god for et projekt. I Europa og USA er vi vant til, at
man bliver enige med bygherren om
bygningens funktion for så at kunne
tilpasse fremtoningen, hvis det bliver nødvendigt undervejs, med udgangspunkt i det værdisæt, man er
enige om. I Kina er man meget mere
fastlåst om den oprindelige tegning.
Det har udfordret os og været noget,

vi skulle lære at tackle,” siger Bjarke
Ingels.
Utrolig hastighed: Der er dog også
klare fordele ved kinesernes tilgang
til byggeri. Ikke mindst set ud fra
et økonomisk og praktisk perspektiv, understreger partner og chef for
forretningsudvikling i BIG, Kai-Uwe
Bergmann.
”I Danmark går alting sindsygt
langsomt, når man skal vedtage nye
byggerier. I Kina har man en helt
anden og helt utrolig hastighed. Det
betyder, at projekterne kommer ud
over rampen på en helt anden måde, end vi kender det fra Europa. Det
kan være en udfordring, når vi kun
får fem uger til at udarbejde et konkurrencebud. Men samtidig gør det
projekterne mere overskuelige.”
Åbner i Hong Kong: BIG arbejder lige nu på seks kinesiske projekter.
Et par af dem er under opførelse,

blandt andet den danske pavillon
på EXPO i Shanghai, der skal stå
klar til verdensudstillingens åbning
i maj. Andre er endnu i projektfasen.
Projekterne er typisk landet i arkitektstuens ordrebog i kraft af god
kontakt til kinesiske partnere.
Forretningen i Kina er efterhånden så stor, at BIG påtænker at åbne
kontor i Hong Kong.
”I dag ﬂyver vi ansatte til Kina
cirka hver 14. dag. Det er i længden
uholdbart – såvel økonomisk som i
forhold til relationerne til kineserne. Hong Kong har den fordel, at
vi derfra ikke blot kan dække hele
Kina, men også det øvrige Asien,
hvor især Taiwan, Thailand og Malaysia er interessante for os,” siger
Bjarke Ingels. ฀ anrb@berlingske.dk og
sosp@berlingske.dk


40

kina 2010

PEOPLES BUILDING SHANGHAI: Bygningen er tiltænkt at rumme både hotel, sportsfaciliteter og konferenceplads. Selve formen på bygningen er den samme som det kinesiske skrifttegn for Folket, og den ville dermed blive et vartegn for Shanghai. Bygningen er dog indtil videre strandet, da den tidligere borgwmester,
der var fortaler for bygningen, er blevet anholdt for korruption i anden sammenhæng.


41

CHONGQING CIRCUS CITY: BIG deltager i konkurrencen om et nyt kulturområde i den vestkinesiske
millionby Chongqing. BIG’s forslag går blandt andet på store udendørs arealer, forskellige scener og
kollegieværelser. Konkurrencen er endnu ikke afgjort. Se også side 36-37.

BIG
Stifter: Bjarke Ingels stiftede tegnestuen BIG i 2005.
Ansatte: Tegnestuen beskæftiger i dag 85 ansatte, størstedelen arkitekter. En tredjedel af de ansatte er fra Danmark, resten
er fra udlandet – primært USA og Asien.
Ekspansion: BIG planlægger at åbne tegnestue i New York og
i Hong Kong.
Danske projekter: Blandt de mere kendte i Danmark er VM
Bjerget i Ørestaden, der er kåret til verdens bedste boligbyggeri,
forslag til boliger på Kløvermarken og det kommende søfartsmuseum i Helsingør.
Udenlandske projekter: I udlandet har BIG blandt andet
gjort sig bemærket med den danske pavillon på EXPO i Shanghai og med nationalbiblioteket i Astana, Kazakhstan.


42

kina 2010

Kineserne kan godt bruge Danmark
De kinesiske interesser i Danmark spænder fra olieefterforskning over højteknologi til grillbarer.
AF TAGE OTKJÆR

G

lobaliseringen
har sendt danske virksomheder til Kina. Men
hvad med trafikken den modsatte vej?
Umiddelbart får man let den opfattelse, at for Kina må det handle
om, at få så mange kinesiske varer
på de danske butikshylder som muligt. Men den kinesiske interesse
for dansk økonomi rækker faktisk
videre.
Det viser en gennemgang af kinesisk ejede eller medejede virksomheder i Danmark, som Berlingske
Nyhedsmagasin har udarbejdet på
baggrund af dels en opgørelse fra
Invest in Denmark, dels søgninger i
regnskabsdatabasen Businessview.
Kravet er et registreret dansk selskab med en moder eller associeret
ejer, der er registreret i Kina.
De kinesiske aktiviteter i Danmark er naturligvis langt mindre
og for flertallet i langt højere grad i
en tidlig eller opstartsfase end danske aktiviteter i Kina. Men der tegner sig alligevel et interessant billede af det kinesiske interessefelt, når
de lokale kinesiske restauranter og
“spise-her/med hjem” kina-griller er
sorteret fra.
De kinesiske interesser herhjemme spænder fra olieefterforskning,
vindturbiner, forskning og udvikling
i vindteknologi til avanceret punkterings-teknologi, kedelproduktion,
kemiske fibre, halvledere, shipping
og – fyrværkeri. tot@berlingske.dk

KINA I DANMARK
Virksomheder i Danmark med moderselskab i Fastlandskina, Hong Kong eller Taiwan

1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27

Selskab
Active Tools
Air China
Boiler Works / DP CleanTech
Bright Star Fireworks
BYD Denmark
ChemPartner Europe
CITS Travel Denmark
Envision Energy Denmark 1)
Everbest
Foxconn DK
HI3G Danmark
Holvrieka Danmark
HTC Danmark
Huawei Technologies
Imacon (Hasselblad)
LCH Fireworks
Lenovo Danmark
Mediatek Danmark
Ming Yang Wind Power RD1)
NCO China Consult
OOCL Denmark
Penta Shipping Group
Sinochem Petroelum
Sogo Team (Helios)
Tempress
Topsil
Zyxel Communications

Ejer / medejer
Active Tools International
Air China
DragonPower
Shanning Limited
BYD
Shanghai ChemPartner
China Int. Travel Service
Envision Energy
Shanghai Worldbest Co.
Foxcon Int. Holding, Hong Kong
Hutchison Whampoa Limited
China Int. Marine Containers
HTC Corp.
Huawei
Shriro Group Hong Kong
Brothers Pyrotechnics
Lenovo
Mediatek Singapore Pte. Ltd.
Guangdon Mingyang Electric G.
NCO China
Orient Overseas International
Cosco Container Lines
Sinochem Corporation
Sogo Orchids
Act. Holdings Co., Hong Kong
Sino-American Silicon Prod.
Zyxel Comm. Corporation

Fra 2)
Hong Kong
Fastland
Fastland
Fastland
Fastland
Fastland
Fastland
Fastland
Fastland
Taiwan
Hong Kong
Fastland
Taiwan
Fastland
Hong Kong
Fastland
Fastland
Taiwan
Fastland
Fastland
Hong Kong
Fastland
Taiwan
Taiwan
Hong Kong
Taiwan
Taiwan

Aktivitet
Flat-tire-inflation
Luftfart
Kedler mv.
Fyrværkeri
Bilproducent
Bioteknologi
Rejsebureau
Vind-turbiner
Kemiske fibre
Udstyr til 3G telefoni
3G-telefoni
Ståltanke
Mobiltelefoner
Trådløs IT
Digitalkameraer
Fyrværkeri
PC-produktion
Elektronisk kommunik.
Vind-turbiner
Rådgivning
Shipping
Shipping
Olieefterforskning
Orkideer
Præcisionsinstrumenter
Halvledere
Netværksudstyr

1) Under opstart. 2) Hhv. Fastlandskina, Hong Kong og Taiwan. Kilde: Berlingske Nyhedsmagasin.

KINA

LÆS PÅ

bny.dk/kina
Følg Business’
og Berlingske
Nyhedsmagasins
Kina-hold.
FOTO: BRIAN BERGMANN, SASCHA SCHUERMANN, AFP OG PR

.SMR SYV XIEQW ERH
JIIP XLI HMJJIVIRGI

(Y OER PŸWI QIVI To [[[QEÊVWHO IPPIV VMRK
SK L V RŸVQIVI To
1EÊVW MW ER MRXIVREXMSREP SVKERMWEXMSR WTIGMEPMWMRK MR EYHMX EGGSYRXMRK XE ERH EHZMWSV]
WIVZMGIW -XW MRXIKVEXIH TEVXRIVWLMT GSZIVW QSVI XLER TVSJIWWMSREPW STIVEXMRK MR
GSYRXVMIW 1SVISZIV ZME XLI MRXIVREXMSREP 4VEMX] %PPMERGI SJ [LMGL 1EÊVW MW E JSYRHMRK
QIQFIV XLI KVSYT GER EGGIWW XLI WOMPPW ERH ITIVXMWI SJ E JYVXLIV TVSJIWWMSREPW MR
ERSXLIV GSYRXVMIWEPP SJ [LSQ EVI GSQQMXXIH XS LMKL IXLMGEP WXERHEVHW ERH XS IGIIHMRK
XIGLRMGEP VIUYMVIQIRXW
1EÊVW WXERHW XLIVIJSVI EW E QENSV TPE]IV SR XLI MRXIVREXMSREP WGIRI -XW MRXIKVEXIH TEVX
RIVWLMT EPPS[W XLI KVSYT XS TVSZMHI XLI QSWX PSGEPP] VIPIZERX WSPYXMSRW XS ]SYV FYWMRIWW
8LVSYKL E XVYP] TIVWSREPMWIH ETTVSEGL ERH XLEROW XS E GSQTPIXI VERKI SJ WIVZMGIW 1EÊVW
MW EFPI XS SJJIV JPIMFPI XEMPSVIH WSPYXMSRW XS PEVKI QYPXMREXMSREP JMVQW ERH WQEPPXSQIHMYQ
WMÎH GSQTERMIWEW [IPP EW XS LMKL RIX [SVXL MRHMZMHYEPW

1%%67 7XEXWEYXSVMWIVIX 6IZMWMSRWTEVXRIVWIPWOEF
’WXIV%PPI / FIRLEZR ’

4ME 0MPPIFŸO
7XEXWEYXSVMWIVIX 6IZMWSV


44

kina 2010

Frygten for kopiering er væk
Den kinesiske copy-paste syge er tilsyneladende aftagende – i hvert fald ifølge en række danske virksomheder
med aktiviteter i Kina.
AF SØREN SPRINGBORG OG
ANDERS ROSTGAARD

G

ucci-tasken til
et par hundrede kroner og
Rolex-uret til
en halvtredser
kan man stadig
få på gadehjørner og på det berømte Silkemarked i
Beijing. Og på så godt som enhver indenrigsflyvning i Kina går der ikke
mange sekunder fra skiltet med ”Fasten seatbelts” er slukket efter take
off, til de kinesiske medpassagerer
finder de bærbare computere frem
for at sætte den nyeste Hollywoodblockbuster på. Også selv om filmene
officielt endnu ikke har haft premiere i hverken europæiske eller kinesiske biografer.
Men set fra de globale virksomheders synspunkt er problemet med
kopiering og beskyttelse af Intellectual Property Rights (IPR) i dag langt
mindre i Kina, end det var for bare
få år siden. Det skyldes ikke mindst,
at Kina i dag har antaget form af et
meget mere modent marked end for
bare fem år siden:
”Det er klart, at Kina tidligere har

været et sted, hvor man var ekstra
på vagt, når det kom til IPR-rettigheder. Det er selvfølgelig stadig noget,
vi er opmærksomme på i Kina, men
jeg vil ikke sige, vi tager særlige forholdsregler i Kina i forhold til andre
lande. Man skal huske på, at flere og
flere kinesiske virksomheder prioriterer forskning og innovation og
derfor selv er begyndt at prioritere
IPR. Det afspejler sig også i regeringens indsats på området,” siger Tom
Knutzen, administrerende direktør
i Danisco, der henter omkring fem
procent af sin omsætning i Kina, og
som har opført store fabriksanlæg
i landet.
Tilfredse ansatte afgørende: Samme
vurdering har man hos Daniscos
store konkurrent Novozymes, der
med omkring 100 forskere ansat
i koncernens kinesiske division
har lagt store dele af forskningen i
Kina.
”For nogle år siden fik vi en ny
patentlov i Kina, der er meget mere
klar end tidligere og yder langt bedre beskyttelse. Det gør det klart mere effektivt og mindre risikobetonet
at arbejde i Kina. Selvfølgelig tager
vi almindelige forholdsregler, men
det er ikke sådan, at vi går rundt
og er mere mistroiske over for vores medarbejdere i Kina end andre
steder. Dertil skal så også siges, at vi
som enzymproducent arbejder med

KOPI-KINA?
Kina var i 2009 det land i verden, hvor der indenrigs blev ansøgt om flest patenter.
Samtidig indtog Kina en tredjeplads, når det kom til internationale patentansøgninger.
Antallet af udenlandske beskyttede varemærker i Kina nåede i 2008 op på 530.000.
Kina har de senere år ført en hård kurs mod krænkelser af varemærker og patenter,
og flere domstole i Kina har nu særlige IPR-afdelinger.
I 2008 var det gennemsnitlige erstatningsbeløb ved IPR-sager ved de kinesiske
domstole 15.000 USD. Den højeste erstatning tildelt ved en kinesisk IPR-sag var
2,78 mio USD.
Kilde: World Intellectual Property Organization

”Jo mere
tilfredse
vores medarbejdere
er, jo mindre
er risikoen
for, at de er
illoyale mod
selskabet”
MICHAEL FREDSKOV,
landechef, Novozymes,
Kina.

en teknologi, der er ganske svær at
kopiere,” siger Michael Fredskov,
landechef for Novozymes i Kina.
Han understreger, at god medarbejderpleje er en af de bedste måder
at beskytte sig mod kopiering og industrispionage:
”Jo mere tilfredse vores medarbejdere er, jo mindre er risikoen for,
at de er illoyale mod selskabet. Sådan er det i Danmark, og sådan er
det i Kina.” Den holdning deler man
fuldstændig hos Novo Nordisk, der
netop er i færd med at bygge en ny
insulinfabrik i Kina. En fabrik der
vil rumme meget af selskabets kerneteknologi.
”Det ville ikke give mening at være i Kina, hvis ikke også vi her opbyggede en videntung organisation,
der kan trække på selskabets grundviden. Derfor gør vi ikke noget specielt for at beskytte vores IPR i Kina
i forhold til andre lande, vi er i. Som
altid er den bedste beskyttelse mod
kopiering at holde på medarbejderne, og da vi har en årlig udskiftning
blandt medarbejdere i Kina på mindre end to procent, føler vi os godt
sikret,” siger Lars Arnoldsen, vicedirektør i Novo Nordisk Kina.
Førende på patenter: De danske virksomheders erfaring i Kina bliver da
også bekræftet af FN-organet WIPO
(World Intellectual Property Organization). Her har man netop offentliggjort en ny analyse af det globale patentområde. Analysen viser, at Kina
i 2009 var det land i verden, hvor der
indenrigs blev ansøgt om flest patenter. Samtidig indtog Kina en tredjeplads, når det kom til internationale patentansøgninger. I 2008 nåede
antallet af udenlandske beskyttede
varemærker i Kina 530.000.
”Udviklingen i Kina viser helt
klart, at landet tager udfordringen
med at beskytte patenter meget alvorligt. Men også at Kina som nation er fuldt besluttet på at øge dens
innovative kapaciteter,” sagde ge-


45

TOP 5: Goldwind satser på at være et af verdens fem største vindmølleselskaber senest i 2013, fortæller kommunikationsdirektør Thomas Yao. Starten
var 13 danske møller.

neraldirektør i WIPO Francis Gurry
således, da han sidste forår besøgte
Kina.
En stor del af bedringen i patentsystemet i Kina skyldes, som WIPO
peger på, faktisk pres fra de kinesiske virksomheder selv. I de senere
år har kinesiske virksomheder sat
sig tungt på selvudviklede teknologier, som ikke mindst det kinesiske
styre spår store potentialer. Teknologierne spænder vidt – fra computerchippen “Dragon Chip”, der skal
konkurrere med AMD og Intel, over
elbiler fra BYD (Build Your Dream)
til nøgleteknologier bag højhastighedsjernbaner. Sidstnævnte tilbød
det kinesiske styre så sent som i sidste uge amerikanerne at kaste penge i, når de ganske snart påbegynder etableringen af nye jernbaner i
bl.a. Californien.
Vindvækst på innovation: Et af de kinesiske selskaber, der begyndte som
et kopiselskab, men som i dag satser

målrettet på egeninnovation og nye
patenter, er Kinas største vindmølleselskab Goldwind, der netop er
begyndt at eksportere vindmøller
til udlandet.
“Goldwind eksisterer takket være
13 danske Bonus-møller. Selskabet
blev oprindeligt stiftet som operatør af Kinas første vindmøllepark i
Xinjiang i det vestlige Kina. En park,
der bestod af 13 Bonus-møller fra
Danmark. Erfaring fra driften af
den park og de møller brugte vi til
at stifte Goldwind,” fortæller Thomas Yao, kommunikationsdirektør
hos Goldwind.
Selskabet er i dag den niende
største vindmølleproducent i verden
– men forventer at være blandt de
fem største vindmølleselskaber senest i 2013. En vækst der skal drives
ikke mindst af innovation.
”Vi har i dag to research-afdelinger i Kina og en i Tyskland. Vi
har en tre-megawatt mølle på markedet sidst i 2010 eller først i 2011,

og vi er klar med en tre-megawatt
off shore-mølle i 2012 eller 2013.
Begge møller udviklet 100 procent
af Goldwind. Samtidig er vi det eneste kinesiske vindmølleselskab, der
af regeringen er udpeget som nationalt forskningscenter,” fortæller
Thomas Yao, som roser den kinesiske regering for at have fremmet
innovation.
Danske virksomheder i Kina bør
dog stadig være varsomme, advarer advokaten Luka Lu, der rådgiver bl.a. danske virksomheder i Kina. Ganske vist sker der bedringer,
hvad angår den meget åbenlyse kopieringslyst, men kinesisk kopiering
bliver også mere rafﬁneret.
“Tidligere kopierede kineserne
blot dit navn. Nu kopierer de mindre åbenlyst, og det gør det sværere at ﬁnde ud af,” siger hun og
henviser til, at kopiering ligger
dybt i den kinesiske kultur og nærmest betragtes som en kunstart.
sosp@berlingske.dk og anrb@berlingske.dk

KINA

LÆS PÅ

bny.dk/kina
Se web-tv
og læs mere
om Kina.

2010: Særmagasin: KINA - TRUSSEL ELLER MULIGHED?

2010: Særmagasin: KINA - TRUSSEL ELLER MULIGHED?

Recomendados

Recomendados

Más contenido relacionado

Destacado

Destacado (18)

Más de Anders Rostgaard

Más de Anders Rostgaard (7)

2010: Særmagasin: KINA - TRUSSEL ELLER MULIGHED?