2. ¥ En erfaring med storyline
¥ Oplevelse af 4
læringsmiljøer:
¥ Visuelt
¥ Kropsligt
¥ Explorativt
¥ IT-baseret
¥ Refleksion over
læringsmiljøer og
deltagerforudsætninger
¥ Didaktisk øvelse
I dag
3.
4. Analyse
¥ Tre ’banale’ spørgsmål til et billede/
musikstykke:
¥ Hvad ser jeg?
¥ Hvordan forstår jeg det?
¥ Hvad er på eller i spil (hvad undrer mig)?
¥ (Eddie Thomsen, lektor, ph.d.)
10. ¥ Udforsk Østre Allé. Hvilke muligheder for
læring kan I se?
¥ Kommer der bestemte syn på læring til udtryk
i bygninger og inventar?
¥ Hvilke???
¥ Tag billeder eller skriv stikord, der kan lægges
på fælles FB-side
Gå på vandring
11. Mine intentioner:
¥ En erfaring med kulturudtryk og deres
betydning for mulighed for deltagelse
¥ ’God anderledeshed’
¥ ’Setting’, 4 forskellige
¥ Oplevelse af deltagerforudsætninger på egen
krop!
¥ Storyline-info: http://www.storyline.info/
Opsummering: hvorfor???
12. ¥ Hvad oplevede jeg ved de forskellige
’læringsmiljøer’?
¥ Var der noget, der appellerede til mig?Var der
noget, jeg ikke kunne lide?
¥ Hvad får det mig til at tænke i forhold til
deltagerforudsætninger og ’læringsmiljø’ mere
generelt?
¥ Hvad skal jeg selv være særligt opmærksom på,
når jeg skaber ’læringsmiljøer’?
¥ Inklusion/eksklusion?
Til portfolio
13. Udvalgt ud fra følgende ’problemformulering’:
¥ Hvilken betydning for læringsmiljø?
¥ Hvordan former kulturen, hvad vi kan lære
(reproducere), og hvordan vi kan være
kreative (producere)?
¥ Hvad betyder forskellige ’settings’ for mulighed
for deltagelse?
Bruner: udvalgte teser
14. ¥ ”Virkeligheden er lavet, ikke
fundet”.
¥ Kultur kan ses som en
’værktøjskasse for
tænkningen’ og
betydningsdannelsen.
¥ Redskaber til at tilpasse
sig verden og til om
nødvendigt at forandre
den.
Tese 3: Konstruktivisme
15. ¥ ”Lærer” og ”lærende”.
¥ Intersubjektivitet
gennem sprog, vaner,
rutiner, gestik o.a.
¥ Betydning for læring og
didaktik: gensidig læring
gennem ”stilladsering”.
Tese 4: Interaktion
16. ¥ ”Værker” (Oevres)
¥ Store samfundsmæssige
kanons
¥ Mindre,
identitetsskabende
værker
¥ Skaber fælles og
forhandlelige måder at
tænke og handle
sammen på i en gruppe.
Tese 5: Eksternalisering
17. ¥ Fænomenet ”selvet”
¥ Handleevne og vurdering
¥ Handleevne sammen med selvvurdering udmøntes i
”selvværd”
¥ ’Skolens’ og andre læringsaktiviteters opgave bør
ideelt set være at styrke selvværd (empowerment)
¥ Ved at lægge vægt på præstation, risikerer skolen (og
andre læringsrammer) at forsømme opbyggelse af
selvværd og handleevne
Tese 8: Identitet og selvværd
18. ¥ Fortællingen som bærer af mening
¥ To former for strukturering af
umiddelbare oplevelser:
- Logisk-videnskabelig tænkning
- Narrativ tænkning
¥ Hvordan skabes narrativ kompetence?
- Præsentation af myter, historiske
fortællinger, folkefortællinger etc.
- Fantasi gennem fiktion
Tese 9: Fortællingen
19. ¥ Akkomodation (Piaget)
¥ Stille spørgsmål, der ikke nødvendigvis er svar på her
og nu (Wakefield)
¥ Divergent og lateral tænkning (deBono, Osborn)
¥ Evne til at få øje på anomalier og paradokser
(Dewey)
¥ Undre sig, finde problemer, løse problemer (Dewey)
¥ Udfordring af sikker viden, brud på forventninger,
”mod og evne” til at lade sig forstyrre
Kreativ tænkning
20. ¥ Problem finding: at stille de spørgsmål, der ikke
er et entydigt svar på i ’kulturen’
¥ Hvordan undrer man sig?
¥ Spørges kunstnere (og Løgstrup):
¥ Forholde sig modtagende
¥ Nysgerrighed
¥ Lade verden gøre indtryk
¥ Beskrive ’stemtheden’ i indtrykket
Kreativitet og problem finding
21. Disse unge (LFP’er) har henvendt sig til jer, fordi
de er kørt fast i deres opgave!
22. Lav en præsentation til en ’open space’. Planche, collage, IT-
baseret (ppt. eller ’web’) mv.
Formål: hjælp gruppen
¥ Beskriv gruppen – hvad ser I?
¥ Giver det, I ser, et fingerpeg om deltagernes
motivation, interesser, kompetencer, hæmme/fremme
læring? (inddrag f.ex.Thomas Ziehes tekst eller Illeris’
tekst om unge i kompendiet)
¥ Skab et ’læringsmiljø’, der højner sandsynligheden for
samarbejde i denne gruppe (hvordan, hvilke aktiviteter,
og hvorfor?)
Hvad skal der til?
23. ¥ Nogle mennesker har et problem = læring skal
løse dette
¥ Deltagere skal nå et mål, som underviser
sætter
¥ Vejen derhen er jeres design
Design (Jank & Meyer 2006)
Deltagere Aktiviteter Metoder
Undervis-
ningsmål
Formål
25. ¥ Austring, B. og Sørensen, M. (2006): Æstetik og Læring. Grundbog om æstetiske
læreprocesser. Hans Reitzels Forlag. København.
¥ Bruner, J. (1999): Kultur, bevidsthed og uddannelse i uddannelseskulturen, kap. 1 i:
Uddannelseskulturen, København: Socialpædagogisk Bibliotek, Gyldendal
¥ Christoffersen, E. E., red (2007): Serendipitet. I: Peripeti – tidsskrift for dramaturgiske
studier, Særnummer 2007.
¥ DeBono, E. (1993): Tænk kreativt: engagement, humor og perception. København:
Børsen
¥ Dewey, J. (1984): Art in Education—and Education in Art. I: John Dewey:The Later
Works, 1925–1953.Vol. 2: 1925–1927), 111–115.
¥ Dewey, J. (1974). Erfaring og opdragelse. København: Christian Ejlers Forlag.
¥ Grimen, H. (2010). Profesjon og kunnskap. In Molander,Anders og Terum, Lars Inge
(Ed.), Profesjonsstudier (2nd ed., pp. 71-86). Oslo: Universitetsforlaget
¥ Jank,W. og Meyer, H. (2006): Didaktiske modeller. Grundbog i didaktik. Gyldendals
Lærerbibliotek. København
¥ Jensen, J.B. (2011): Kreativitet og serendipitet. En didaktisk refleksion. I: Dansk
PædagogiskTidsskrift. Nr. 2, pp. 71-81.
Litteratur
26. ¥ Løgstrup, K.E. (1983): Kunst og erkendelse. Metafysik II. 1. udgave, 1.
oplag. Gyldendal, Haslev.
¥ Merton, Robert King, 1910-2003; Barber, Elinor G (2004): The travels
and adventures of serendipity: a study in sociological semantics and the
sociology of science. Princeton, N.J.: Princeton University Press
¥ Roberts, R. M. (1989): Serendipity:Accidental Discoveries in Science.
Wiley Science Editions.
¥ Starko,A (2005): Creativity in the classroom. Schools of Curious Delight.
New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates Publishers. Mahwah. New
Jersey.
¥ Wakefield, J.F. (2004): The Development of CreativeThinking and Critical
Reflection. Lessons from everyday Problem Finding. I. Runco, M.: Critical
Creative Processes. Hampton Press Inc. Cresskill, New Jersey.
Mere litteratur
