Betydningen af at stille spørgsmål? Vil du forløse potentiale, sikre læring og udvikling? Vi taler om vigtigheden i at dele viden, få sikret erfaringer og læring således at vi kan udvikle det vi nu ved med ny bevidsthed og vi kan gøre at flere anvender denne viden i så mange sammenhænge som muligt. For at få viden er et godt udgangspunkt at spørge....stille spørgsmål... Her er mit bud på hvordan du opnår øget gevinst ved at være interesseret, nysgerrig og udforskende overfor dem du godt vil vide mere om og det du ikke ved så meget om... Og får ny indsigt. Jeg håber du bliver inspireret.

1. 1
Betydningen af at stille spørgsmål der virker
Af Christian Dinesen, februar 2010
Hvad betyder det at stille åbne spørgsmål?
Hensigten med åbne spørgsmål er at opnå en viden som går dybere i vores dialog med
den anden person, hvor vi i større grad inviterer den person vi spørger til at forholde sig.
Forholde sig til det der rart, det som ikke er rart, det der virker og det som ikke virker.
Åbne spørgsmål betyder at skabe forbindelse mellem hjerne og hjerte, hvor på der skabes
en reaktion, kemisk vil jeg kalde det når det andet menneske bliver påvirket af mine
spørgsmål. Det kan være lykkefølelse, de bliver rørt, bliver lettet, oplever fornyet energi
og ja, bliver eftertænksom på egne behov og værdier. Jeg oplever også at nogle begynder
at græde, når forløsningen sker, bare det at få sat ord på det som er, og som kan være
svært at udtrykke. Det kan virkningsfulde spørgsmål være en katalysator for.
Åbne spørgsmål frigører sjælen og betyder øget livskvalitet
Betydningen af åbne spørgsmål er, at du viser et andet menneske at du er interesseret
frem for at være interessant. Du viser at du er nysgerrig og kan bruge det den anden byder
ind med. Resultatet er, at du åbner op for det andet menneske som også selv bliver
modtagelig for at åbne op og give af sig selv fordi han/hun nu har en oplevelse af at
kunne tilføre dig værdi. Når vi som mennesker oplever interesse, betyder åbne spørgsmål
i yderste konsekvens en positiv påvirkning og styrkelse af vores selvværd og selvtillid.
Som sociale væsner der ønsker at tilhøre en gruppe, er åbne spørgsmål dem der giver os
en oplevelse af at andre vil os noget positivt og at vi derfor som menneske er ”OK”.
Åbne spørgsmål giver os en oplevelse af at blive set, ja måske endda genkendt på vores
mål, værdier og overbevisninger. Vi vil alle gerne opleves som betydningsfulde, at vi gør
en forskel i andre menneskers liv, at vi tilfører værdi.
Hvad er fordelen ved netop åbne spørgsmål?
Fordelen er at de medvirker til refleksion. En refleksion der gerne og ofte medvirker til en
øget selvindsigt. Vi kan med de åbne spørgsmål bringe dem ind i bevidsthedsfeltet, og
derved finde ud af hvilke indsigter der giver mest og bedst mening at arbejde videre med.
De giver retning at gå til verden på, en afklarethed som giver mig en indre ro og
overskud.

2. 2
Jeg kan bevidst arbejde med det, som giver mig mening og energi her og nu. Jeg opnår et
overblik over, hvor jeg med min energi og med den mindste indsats kan skabe den største
effekt i mit ønske om forandring og omstilling.
Fordelen er, at den der spørger kan afdække og belyse blinde pletter hos mig, når jeg
spørger. Blinde pletter, er de områder i mit liv, mine handlinger og adfærd som jeg ikke
selv er bevidst om og som andre mennesker oplever i deres kontakt med mig. Fordelen
ved spørgsmål her er, at jeg øger min bevidsthed om sammenhæng mellem min egentlige
hensigt og mine egentlige handlinger. Spørgsmålene får mig til at reflektere over om der
er overensstemmelse i det jeg sig er og gør, ja, om jeg er autentisk.
Åbne spørgsmål har også den fordel at de er med til at prikke til min ubevidste side af
mig selv. Det som jeg ikke er bevidst om og som andre mennesker heller ikke er. Det er
her mine ubevidste ressourcer er gemt, mine talenter og mit potentiale om du vil. Det er
også her de største gennembrud opstår, når jeg netop opdager noget hos mig selv som jeg
ikke troede det eksisterede eller var muligt. Åbne spørgsmål stimulerer ønsket om at gå
på opdagelse i det indre univers. Det giver mig et refleksions- og spillerum. ”Hvem er
jeg”
Mine skjulte sider kan udfordres af åbne spørgsmål. De områder af mig selv, som jeg
synes mindre om, føler ubehag ved eller har et kompleks over. Det kan også være at jeg
er flov eller ked af nogle ting. Mine skjulte side kan være med til at fastholde mig i min
egen overbevisning om hvem jeg er og ikke er, mit selvbillede og opfattelse af mig selv.
De åbne spørgsmål vil medvirke til og påvirke mig i, at jeg giver slip. Giver slip på min
egne fordomme jeg har om mig selv, mine evner, mine muligheder og det jeg er værd. På
dette område er der stor forløsning at hente. Der er stor energi at hente her, da jeg ofte
selv vil have en tendens til at binde den grundet min egen selvopfattelse og
overbevisninger. Nøglen til at øge selvværdet er efter min opfattelse primært her.
Det området som er mest følsomt og også kan gøre mest ondt. Får og giver vi os selv lov
er det her vi kan få og opleve de største personlige gennembrud. Ja, sætte os selv fri.
Grundlæggende nøglespørgsmål, som vil være gode og kende
Spørgsmål er ikke bare spørgsmål. Ved at bruge åbne spørgsmål bevidst, kan vi få mange
værdifulde svar der indeholder værdifulde informationer. Du kender sikkert, den type
spørgsmål du inspireres af og den type spørgsmål og de spørgsmål som giver dig en
negativ følelse. Så før du stiller spørgsmål til andre, kan du stille dig selv disse
forberedende spørgsmål:
 Hvad er min hensigt med mit spørgsmål?
 Hvilken værdi har det for mig og den jeg spørger?
 Hvordan vil jeg stille det? (ligefrem, omsorgsfuldt, betænksomt, uden omsvøb)
 Hvornår vil jeg stille det/dem?
Vi kan inddele grundlæggende spørgsmål i 3 kategorier:

3. 3
 Orienterende spørgsmål også kaldet lineære
 Undersøgende spørgsmål også kaldet cirkulære
 Forandrende spørgsmål også kaldet refleksive
De orienterende spørgsmål
De orienterende spørgsmål vil være gode og kende for at være afklarende i forhold til et
dilemma eller/og en aktuel situation. De orienterende spørgsmål er meget udbytterige
fordi de kan have betydelige konsekvenser i forhold til de mennesker vi kommunikerer
og arbejder sammen med. Der skabes refleksion over handlinger, trække det ubevidste
frem til at blive bevidst. Gå fra at gøre noget af ren rutine og vane til at gøre det med
vilje.
Orienterende spørgsmål kan lyde således:
- Hvem gjorde hvad?
- Hvornår?
- Hvordan?
- Hvad var baggrunden for ?
De undersøgende spørgsmål
Undersøgende spørgsmål stilles for at udforske før og efter situationen. Nogle
almindelige typer af cirkulære spørgsmål omhandler forskelle og sammenhænge:
Undersøgende spørgsmål kan lyde således:
- Hvem er mest enige med...?
- Hvad kan vi gøre anderledes næste gang?
- Hvilke løsninger virker bedst i denne sammenhæng?
- Hvem i afdelingen vil arbejde med.....?
- Hvordan muliggør vi bedre afkast af vores indsats?
Vi undersøger med denne type spørgsmål, for at finde ligheder, forskelle og sammen-
hænge. Det er udfra forskellige sammenhænge og udfra forskellige indgangsvinkler i
rækken af spørgsmål.
De forandrende spørgsmål
Denne type spørgsmål stilles for at fremme en ændring ved at mobilisere ressourcer for
den der ønsker sparring, ny indsigt og klart fokus for handling.
De forandrende spørgsmål kan lyde således:

4. 4
- Hvordan forstår du det som udløste denne reaktion hos kunden?
- Hvilke tanker tror du de gør sig når de havner i den situation?
- Med den viden du har nu, hvad gik godt?
- Hvem vil du alliere dig med, for at du når dit mål?
- Hvad vil du gøre mere af og hvad vil du gøre mindre af?
Denne type spørgsmål er virkelig gode til at personen vi spørger i større grad udøver
selvobservation, altså bliver bevidst om egne handlinger og manglende handlinger samt
konsekvensen heraf. Selvobservation er et betydeligt virkemiddel for at skabe forandring,
kunne se tilbage på, reflektere og sætte strategi for ny handling.
Lære at lære
Sådan bliver du bedre til at stille spørgsmål
De tre nævnte spørgsmålstyper er eksempler på hvordan du kan optimere og målrette din
kommunikation i at genere ideer og give fantasien et spillerum. Spørgsmål kan øves og
skabes igennem workshops og teammøder, hvor du sammen med kolleger og
medarbejdere arbejder målrettet om at skabe en spørgekultur, hvor spørgsmål er med til
at bevidstgøre og udvikle.
Hvad skal du være opmærksom på, når du stiller dine spørgsmål?
For at få den største og bedste virkning af dine spørgsmål er der en række faktorer som
medvirker til, at du får et oprigtigt svar og et svar som har kobling både til hjerne og
hjerte.
Tilstand
Det er vigtigt at der er et mentalt overskud til at kunne modtage din spørgsmål. En
parathed der gør at modtageren har overskud af energi til at forholde sig og til at
reflektere. Overskuddet giver energi, som så kanaliseres til den ro som er vigtig for at
kunne tænke indad, mærke efter, lytte efter intuitionen, genkende vaner og
overbevisninger.
Atmosfære
Det er et godt udgangspunkt at der er en god stemning blandt dig og personen du stiller
spørgsmål til. Det må gerne være rart og understøtte en god tilstand for at kunne være
nærværende og til stede. Det må gerne være ro. Spørgsmål kan stilles i et lokale eller
udenfor. Brug gerne naturen da den virker beroligende og understøttende for refleksion
og ny indsigt.
Bølgelængde
Det vigtigste for at gode spørgsmål bliver til effektfulde svar er at der er gensidig tillid og
tryghed blandt jer. Der skal være en oplevelse af du er autentisk, er interesseret og gør det
i god mening. Gerne med en oplevelse af fælles vinding (win-win). Der ligger stor

5. 5
tryghed i at der en god bølgelængde. For at der er god bølgelængde for din
kommunikation er det en god idé at skabe en ramme. En ramme der angiver:
- Hvad er hensigten med spørgsmålene
- Hvad er målet med dem
- Hvad vil jeg bruge svarene (resultatet) til
- Hvad er der i det for dig
- Hvordan vil jeg bruge den viden jeg opnår ved at stille spørgsmålene
- Hvordan værdisætter vi spørgsmålene og svarene, er de fortrolige eller offentlige?
Tidspunkt
Det er vigtigt at den du vil stille spørgsmål er parat og kan afse den fornødne tid til at
give dig værdifulde svar. Tidspunktet, om det er i løbet af dagen, ugen eller måneden kan
betyde forskelligt for forskellige mennesker. Nogle er klare om morgenen, nogle efter
frokost og andre skal du ringe efter kl. 22.00. Vores cyklus og rytmer er forskellig.
Sammenhæng
Det betyder også at sammenhængen er vigtig. Er i alene, sammen med andre, er den du
skal stille spørgsmål travlt optaget, eller måske påvirket af en situation eller en given
proces som optager dennes opmærksomhed. Er sammenhængen professionel eller privat
og hvilken betydning har det eller konsekvens for de svar du må ønske.
Hvor
Er der de rammer der giver optimale forhold for refleksion, ny indsigt, øget bevidsthed og
klarhed til handling? – Sæt scenen så kommunikation fungerer bedst mulig. Giv samtalen
og spørgsmålene de bedst mulige betingelser for at udfolde sig.
- Brug et lokale hvor I kan samtale uforstyrret
- Vær i nogle ramme som er trygge, er rolige og gerne visuelt er stimulerende, f.
eks billeder, farver, udsigt, lyst og rummeligt. Alt har indflydelse på effekten af
spørgsmål og refleksion.
- Brug naturen, og vær gerne aktive gennem fysisk udfoldelse.
Hvordan timer jeg mine spørgsmål?
At time spørgsmål er en færdighed som kan trænes og udvikles gennem at vore oprigtig i
sin hensigt med dialogen, være nærværende og til stede.
Intuition
Min erfaring er at rigtig mange mennesker undervurderer eller måske slet ikke er klar
over koblingen mellem det at lytte og brugen af egen intuition når de skarpe spørgsmål
skal stilles. Intuitionen er en essentiel del af at stille spørgsmål. Når du sanser den du
samtaler med bruges intuitionen til at fornemme hvilket spørgsmål der bedst egner sig.
Når dette er sagt, så foregår dette ofte meget ubevidst. Nogle mennesker har det som en
helt naturlig egenskab som er udviklet op igennem livet, andre skal lære det. Derfor taler
jeg også meget om at være i stand til at rumme sig selv for at kunne rumme den anden

6. 6
part i samtalen. Sanserne, følelserne og intuitionen fungerer bedst i en symbiose, hvor de
arbejder sammen for at få det bedste ud af det andet menneske.
Sanser den anden person
Vores sanser er vores måde at lære og opfatte på. Sanserne modtager, og hjernen har et
indbygget filter som afgører hvilke kasser vi vil have informationen vi modtager i.
Når vi stiller spørgsmål og indgår i dialog arbejder vi med alle vores sanser samtidigt og
ganske ubevidst. Vi bruger vores lyttesans, vores følesans, vores smags og lugte sans.
Tag ikke fejl af at der i vores krop opstår kemiske reaktioner som gør at vi fornemmer
hinanden på et meget avanceret plan. Ligesom i dyreriget kan vi fornemme frygt igennem
lugtesans, vi smager på ord der siges også i ordets forstand, når vi siger vi får en ”dårlig
smag i munden”. Vi mærker også stemningen i vores samtale med et andet menneske.
Følesansen er fantastisk til at fortælle de andre sanser og vores intuition om hvorledes vi
skal eller kan vælge at forholde os. Den fortæller os om glæde, sorg, fare eller
hjælpeløshed som bare er nogle af de mange signaler vi ubevidst opfanger. Sanserne er
vores radar, den opfanger lydbølger, kroppens dufte og lugte, følelsen af sikkerhed eller
usikkerhed. Sanserne er også i stand til at hjælpe os med at huske, således at når vi møder
det samme menneske igen, så har vi en erfaringsbase som kan støtte os i at skabe den
samme bølgelængde som sidst.
Lytter bagved, lytter til ord, lytter til tonering og hastighed.
Ofte siger vi at det der siges ofte ikke er det egentlig siges. Der siges noget mellem
linierne. Vi kan udover at se på kropssprog, i stor grad lytte til det der siges ved at lytte til
hvorledes det der siges faktisk siges. Du kan høre når en person mener det der siges eller
ikke. Når vi mener noget er der igen en sammenhæng mellem kropssprog, tonering,
hastighed og ordvalg. Toneringen er hvor du kan høre om der er kraft bag ordene, en
styrke der fortæller om den der udtaler sig mener det. I toneringen lægges der tryk på
udvalgte ord som er af stor betydning for at du forstår vigtigheden af det der siges.
Koblingen med kropssproget er med til at overbevise modtageren om vigtigheden af det
som siges. Hastigheden er også en faktor der kan fortælle os om personen grundig
overvejer noget ved at tale langsomt og er eftertænksom. Hastigheden kan indikere om
vores samtalepartner er nervøs ved at tale stærkt og lavt, eller måske usammenhængende.
Ser på kropssprog
At stille spørgsmål, være opmærksom på egen intuition og også være bevidst om den
andens persons kropssprog, er virkelig en træningssag. Der er virkelig meget at hente i
det vi kalder det non verbale sprog. 67% siger forskerne af vores sprog kommer ud
igennem kroppen. Meget af det helt ubevidst. Du har måske oplevet situationer hvor den
du taler med ryster på hovedet når de egentlig skulle nikke med hovedet. Der var ikke
overensstemmelse mellem hjerte og hjerne. Derfor er kropssproget en meget væsentlig
informationskilde hos det andet menneske. Kropssproget kan være frit, hvor personen du
samtaler med er meget i bevægelse, bruger hænder, krop og ansigtsgrimasser til at
understrege budskabet med. Kropssproget kan også være fastlåst, hvor personen sidder
knuget, sammenbøjet, armene over kors. Ansigtsudtrykket er en anden meget vigtig

7. 7
informationskilde. Udover grimasser, vil du opleve hvorledes at personen, kan skifte fra
normal ansigtsfarve, til at blive lige bleg til at blive rødmosset på hals og på kinder.
Der er en masse signalværdi her, som kan fortælle dig om sammenhængen mellem svar
og personens tilstand. Det giver dig mulighed for intuitivt at tilpasse dine spørgsmål
således at de på den mest respektfulde måde får de svar du ønsker.
Kongruens (overensstemmelse)
Mener du det du siger?. Er der en sammenhæng og virker du overbevisende når du siger
det du siger. Overensstemmelse er en anden indikator hvorpå du kan fornemme, tolke og
vurdere om det der siges også menes. Som tidligere nævnt kan du læse personen ved:
- Er der glæde i øjnene når ved kommende er begejstret eller er de ”matte” eller
”døde”
- Udstråler kroppen en energi og måske overskud når personen siger: ”Det er det
bedste der er sket for mig” eller sidder personen letter afslappet og henslængt i
stolen eller over bordet
- Er der kraft i stemmen og tryk på værdiordene når glæden formidles.
- Kan du se ro og en fundering når personen giver udtryk for at være lettet.
- Når personen udtrykker sig, er ordene så mest positive eller negative ladet.
- Hvad synes at være den primære drivkraft i sproget der bruges, ”Væk fra” eller
”hen imod”
Gentager ordene i svarene fra den anden person (backtracking)
Jeg kan styrke min samtale væsentligt ved at bruge et højt niveau af at lytte, være til stede
og gentage personens ord i det svar der gives. For at sikre at jeg har modtaget og forstået
budskabet i den anden persons dialog, kan jeg med jævne mellemrum opsummere på
Ordet og gentage en række nøgleord som jeg værdisætter som vigtige for min
samtalepartner og jeg kan opsummere en paragraf for også at forstå helheden. Samtidig
viser jeg følgende:
- Jeg lytter
- Jeg er nærværende
- Jeg vil gerne forstå dig og det du siger
- Du er vigtig og det du siger er vigtigt.
- Jeg er tilstede
Ved at gentage ordene kan jeg i samtalen også sikre at vi taler om det som er vigtigt lige
nu. Det sammenholder jeg med kropssproget og energien i samtalen. Er dette vigtigt det
vi taler om, eller virker det bare som om vi slår tid ihjel.
Opsummering
Opsummeringen kan sikre at jeg har forstået det du siger og samtidig giver det dig
mulighed for at korrigere og rette det, hvis det alligevel ikke var det du mente. Det
styrker vores dialog. Samtidig medvirker opsummeringen til at skabe en øget bevidsthed
og klarhed omkring betydningen af det der tales om. Det kan konkretisere hvilke punkter
i samtalen der er væsentlige for skabe den ønskede fremdrift og forandring.

8. 8
Opsummeringen kan også medvirke til en afklaring der øger ønsket om at påtage sig et
eget ansvar og et øget ejerskab for den videre proces.
Når vi bruger gentagelser af ord kombineret med opsummering, skaber vi en ubevidst
færdighed i at blive skarpere. Skarpere på at kommunikere det som er vigtigt for
budskabet, det som er vigtigt at modtageren skal høre og udvikler på lang sigt en
kompetence til at få en større gennemslagskraft i sin kommunikation. Netop fordi den er
mere afklaret.
Hvordan sætter jeg mål for mine spørgsmål
Målet med mine spørgsmål fordre at jeg ved hvad jeg vil med dem. Jeg kan stille mig
selv følgende spørgsmål:
- Hvad er målet og hensigten med mine spørgsmål?
- Hvilken værdi vil de give mig og den jeg spørger?
- Hvad er væsentligt at fokusere på i mine spørgsmål?
- Hvad skal være til stede for at mine spørgsmål er mest virkningsfulde?
Jeg anbefaler at du både forbereder spørgsmål og intuitivt stiller opfølgningsspørgsmål
når du er i selve dialogen. Kombinationen er stærk da du hele tiden kan sikre et minimum
af udbytte og derved sikre at tiden er brugt til begge parters fordel. Se også på hvad dine
spørgsmål skal lede til, hvad er de en del af og sammenhængen i hvilke de skal indgå.
Hvordan kan du være nærværende, mens du spørger?
Her taler vi om din egen tilstand. Det er vigtigt at du har et mentalt overskud til at kunne
modtage svar på dine spørgsmål. At du kan stille skarpe intuitive opfølgningsspørgsmål.
En parathed der gør at du som modtager har overskud af energi til at forholde dig og til
personens refleksion og indsigter. Dit overskuddet giver energi, som så kanaliseres til den
ro som er vigtig for at kunne lytte og være intuitiv i dine spørgsmål.
Træne det at lytte
Nøgle ord, de som er væsentlige for emnet og helheden. At lytte er faktisk en deciplin
for sig. De der er trænede i at lytte, kan genfortælle ordret det der er sagt. Der er flere
teknikker og så er der at øve sin egen tilstand og sikre at der er energi til at rumme,
være tålmodig og sikre forståelsen af de ord personen bruger således at vi har samme
forståelses ramme. En måde at træne på er at optage en nyhedsoplæsning fra TV og se
det igen i små sekvenser. Når du stopper videoen så skriv ned ordret det du har hørt.
Først er det små sekvenser og jo mere trænet du bliver jo længere sekvenser kan du
huske og genfortælle, ordret. Når du så bliver skarpere kan du udvide din kompetence
med også at kunne genfortælle kropssproget i de enkelte sekvenser og vurdere om der
er en overensstemmelse mellem hjerne og hjerte.

9. 9
Følger den jeg spørger
Jeg kan spørge ind til vigtigheden af det vi taler om og jeg kan spørge den anden hvad
jeg skal lytte ind til. Hvad er vigtigt for vores samtale i dag?. Derved laver vi en
samtaleramme som afstikker nogle punkter som vi skal give opmærksomhed.
Det kan også være at vi aftaler en struktur som indeholder delemner som derved
udgør den samlede samtale. Eksempel:
- Først taler vi om hvad du vil opnå
- Så taler vi om hvad det vil betyde for dig
- Dernæst får vi afklaret om der nogle forhindringer på din vej
Og så fremdeles. En struktur der danner grundlag for at vi ender op med noget konkret
for vores samtale. Noget du eller vi sammen kan eller skal handle på.
Pauser – Power of silence
Pauser i samtalen har en utrolig virkning og effekt. Den giver plads til refleksion og
eftertænksom hed. Det er også her at vi giver den anden person mulighed for ny
indsigt. Det giver også mig som spørger og stiller spørgsmålene tid og mulighed for
netop at lytte, lytte til ordene, lytte bagom ordene, fange det som ikke siges mellem
linierne og se på kropssproget hos den anden part. Så pauser giver os mulighed for at
vokse i samtalen, sikre kvaliteten og sikre en øget bevidsthed hvorpå jeg kan træffe
nogle bedre beslutninger for mig selv.
Pausen skaber du gennem din intuition, din fornemmelse for hvornår du skal vente og
hvornår du skal stille næste spørgsmål. Styrken i pausen er at du får den anden til at
tale, frem for at du taler. Hvilket gerne skal være essensen af dine spørgsmål, nemlig
at opnå ny viden og forståelse for at kunne anvende den fremadrettet.
Vente på svar
Giver samtalepersonen oplevelsen af kunne være sig selv i samtalen, være autentisk,
netop fordi du giver mig plads. At skabe plads gør at paraderne falder, styrker
trygheden og tilliden blandt jer og udløser endnu mere vigtige tanker, refleksioner og
følelser som er viser sig vigtige for sammenhængen. Det medvirker også til en øget
forståelse af hinandens verdensbillede. Hvad er dit udgangspunkt og hvad er mit
udgangspunkt.
Det at lytte
Jeg viser at du er noget værd, det du siger er noget værd og derfor lytter jeg til dig.
Et bevidst lytteniveau er brændstoffet til skarpe og virkningsfulde spørgsmål.
- Du kan høre
- Du kan lytte til
- Du kan lytte efter
- Du kan bevidst lytte

10. 10
Der hvor du for alvor får brændstof til at formulere spørgsmål er på det bevidste
lytteniveau. Her er et minimum af indre dialog, en høj grad af tilstedeværelse og en stærk
intuition. Det er her jeg kan sikre min forståelse af dig og din egen forståelse af det du
siger, mener og ønsker jeg skal forstå. Derved er et bevidst lytte niveau en løftestang til
værdifuld kommunikation.