Den retlige og økonomiske ramme for kommunale garantier og de statsstøtteretlige aspekter herved. ( 36 slides)

1. Kommunale garantier
Per Timmermann
Andreas Christensen
Line Markert
Sine Marie Mohr
25. juni 2013

2. ›Dagens program
› Velkomst og introduktion
› Den retlige ramme
› Pause
› Den økonomisk ramme
› Statsstøtteretlige aspekter
› Afrunding og spørgsmål

3. side 3
›Hvorfor er kommunale garantier så
interessante?
› Et par af de seneste overskrifter:
Den retlige ramme

4. side 4
Den retlige ramme
Ansøgning Indstilling til byrådet
Udvalgsbehandling Byrådet beslutning

5. side 5
›Er kommunens tilsagn om at yde
garanti en aftale eller en
forvaltningsakt?
›Og hvilken betydning har det?
Den retlige ramme

6. side 6
Den retlige ramme
Ansøgning Indstilling til byrådet
Sagsbehandling Afgørelse
Afslag Imødekomme

7. side 7
›Kan kommuner yde støtte til private
erhvervsdrivende, f.eks. i form af en
lånegaranti?
› Udgangspunktet er NEJ
› 3 modifikationer:
› Hjemmel i lov
› Generel erhvervsstøtte
› Lovlig kommunal opgave
Den retlige ramme

8. side 8
›Hvilke betingelser skal være opfyldt for,
at kommunen kan stille en garanti?
› En opgave kommunen selv kan varetage
› Kommunen skal opkræve vederlag for garantien
› På markedsvilkår
Den retlige ramme

9. side 9
›En lovlig kommunal opgave?
› Tilsynspraksis:
”Kommunen skal sikre, at lånet, som garantien indestår
for, alene finansierer varetagelsen af opgaver, som
kommunen lovligt selv ville kunne varetage”
› En delvis lovlig kommunal opgave?
› Grænsetilfælde?
Den retlige ramme

10. side 10
›Hvorfor skal kommunen opkræve
vederlag for en lånegaranti?
› Tilsynspraksis:
”En vederlagsfri garanti vil indebære, at kommunen yder et tilskud til
virksomheden, og en sådan garanti vil betyde en forrykning af den
byrdefordeling mellem kommunens borgere, som hvile i sig selv-
princippet forudsætter”
Den retlige ramme

11. side 11
›Hvor stor skal garantiprovisionen
være?
Den retlige ramme

12. side 12
›Er kommunen forpligtet til at stille en
garanti, når betingelserne er opfyldt?
Den retlige ramme

13. Revision. Skat. Rådgivning.
Økonomiske overvejelser
om kommunal
garantistillelse
Juni 2013
www.pwc.dk

14. PwC
Agenda
Krav til kommunal garantistillelse
Fastsættelse af garantiprovisionen
14
Juni 2013Kommunal garantistillelse

15. PwC
Kommunal garanti i forhold til kommunal
låntagning
Til en kommunes låntagning henregnes jf. Lånebekendtgørelsen bl.a.
• Lån i det omfang kommunen meddeler garanti for lånet og lånet
anvendes til finansiering af udgifter, der kan sidestilles med en
kommunal anlægsopgave (§ 3, stk. 1, nr. 5)
• Dog undtages den del af lån optaget af vandselskaber i henhold til lov
om vandsektorens organisering og økonomiske forhold til
investeringsudgiften ved indvinding og distribution af brugsvand og
investeringsudgiften ved kloakering og rensningsanlæg (§ 3, stk. 3)
• Modtagelse af garantiprovision er ikke – hvis den er fastsat til
markedspriser – ikke omfattet af modregning
15
Juni 2013Kommunal garantistillelse

16. PwC
Krav til vurdering af kommunal garantistillelse (1)
Statsforvaltningen Syddanmark (14. december 2012, Langeland
Kommune):
• Garanti kun til lovlige kommunale opgaver
• Garantiprovision skal være på markedsvilkår
• Rimelige og sædvanlige bestræbelser på at fastslå, hvad der er
markedsvilkår (dokumentation)
• Erfaring/rådgivning fra finansieringskilder, andre finansielle
rådgivere, andre kommuner
• Kommunen har (vidtgående ?) skønsbeføjelse
Kommunal garantistillelse
16
Juni 2013

17. PwC
Krav til vurdering af kommunal garantistillelse (2)
Statsforvaltningen Syddanmark (14. december 2012, Langeland
Kommune), konkret vurdering :
• Kommunen havde aftalt med forsyningen, at der skulle betales
garantiprovision for vand- og spildevandsforsyningen, hvorfor
Statsforvaltningen ikke ville efterprøve, om der skulle betales provision
(overhovedet)
Kommunal garantistillelse
17
Juni 2013

18. PwC
Krav til vurdering af kommunal garantistillelse (3)
Statsforvaltningen Syddanmark (14. december 2012, Langeland
Kommune), konkret vurdering :
”Det har været inddraget i overvejelserne, at de pågældende
virksomheder ikke på forhånd har haft mulighed for at indregne
garantiprovision i deres flerårige budgetter. ”
”Det er derfor med de enkelte virksomheder aftalt, at der i forbindelse
med de allerede meddelte garantier betales en engangsprovision på
0,5% af lånenes hovedstol. Ved fremtidige garantier vil størrelsen af
garantiprovisionen blive forhandlet inden sagen forelægges for
Kommunalbestyrelsen.”
Altså en konkret begrundet konklusion på provisionens
størrelse.
Kommunal garantistillelse
18
Juni 2013

19. PwC
Beregning af størrelse af garantiprovision
19
Juni 2013Kommunal garantistillelse

20. PwC
Beregning af størrelse af garantiprovision
20
Juni 2013Kommunal garantistillelse
RISIKO
Bem. Provision skal være på markedsvilkår vurderet på aftaletidspunktet.
Reguleret forsyningsviksomhed (HVISS)
Ikke kommunal opgave
> 1 %
½ - 1 %
0 - ½ %
Kommerciel virksomhed
Anden kommunal virksomhed (lav risiko)

21. PwC
Garantistillelse i praksis
Garantistillelse er et finansielt produkt, hvor tilstedeværelse (værdi)
påvirker lånerenten (hovedstol og låbetid)
Ofte stiftelsesprovision og løbene provision (kommerciel
garantistillelse)
Vi ser praksis for kommunal garantistillelse gå mod éngangsprovisioner
Anbefaling:
1. Udvis (kommunal) forsigtighed, og
2. Etabler dokumentation for beslutningen
3. Indhent tilbud fra långiver med og uden provision
4. Vægt anden kommunal praksis med sund skepsis
Kommunal garantistillelse
21
Juni 2013

22. Spørgsmål så kontakt...
Denne publikation er udarbejdet alene som en generel orientering om forhold, som måtte være
af interesse, og gør det ikke ud for professionel rådgivning. Du bør ikke disponere på baggrund
af de oplysninger, der er indeholdt i denne publikation, uden at indhente specifik professionel
rådgivning. Vi afgiver ingen erklæringer eller garantier (udtrykkeligt eller underforstået) hvad
angår nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der findes i publikationen, og, i
det omfang loven tillader, accepterer eller påtager PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab, dets aktionærer, medarbejdere og repræsentanter sig ikke nogen
forpligtelse, ansvar eller agtpågivenhedspligt for eventuelle konsekvenser, som følger af, at du
eller andre handler eller undlader at handle i tillid til de oplysninger, der findes i
publikationen, eller for eventuelle beslutninger truffet på baggrund af publikationen.
© 2013 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder
forbeholdes. I dette dokument refererer “PwC” til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International
Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed.
Per Timmermann
PwC - Partner
E-mail: pti@pwc.dk
Tlf: 3945 9145
Mobil: 2141 6045

23. Statsstøtteretlige
aspekter

24. side 24
Parallelle regelsæt
National regulering
› Konkurrencelovens § 11a
EU-retlig regulering
› EUF-traktaten (primært artikel 107 – 109)
› Øvrige kilder:
› Forordninger
› Retningslinjer
› Rammebestemmelser
› www.ec.europa.eu/competition/state_aid/overview/
Øvrige kilder
› Statsstøttehåndbogen udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet.
› http://www.oem.dk/arbejdsomraader/erhvervsregulering/statsstoette

25. side 25
Hvad er statsstøtte?
Konkurrenceloven § 11 a:
”Støtte, der er ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel for bestemte former for
erhvervsvirksomhed, skal bringes til ophør eller skal tilbagebetales.”
”Påbud kan udstedes, når støtten
• direkte eller indirekte har til formål eller til følge at forvride
konkurrencen og
• ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering.”
Artikel 107, stk. 1:
”…, statsstøtte eller støtte som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver
tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje
konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse
produktioner, [er] uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker
samhandlen mellem medlemsstaterne.”

26. side 26
De fem betingelser (EU-retlig regulering)
Støtten skal:
1. Ydes af en medlemsstat eller via statsmidler (krav om tilregnelse).
2. Favorisere særlige virksomheder eller fremstilling af særlige varer
(selektivitet).
3. Ydes til fordel for modtagere, som udøver økonomisk aktivitet
(”virksomhedskriteriet”).
4. Være (aktuelt eller potentielt) konkurrenceforvridende.
5. Være egnet til at kunne påvirke samhandlen mellem
medlemsstaterne.

27. side 27
Særligt om garantier
Kommissionens meddelelse om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og
88 på statsstøtte i form af garantier (2008/C 155/02):
“Her skal blandt andet nævnes følgende (listen er ikke udtømmende):
 generelle garantier, dvs. garantier, der ydes til virksomhederne som sådanne, i
modsætning til garantier, der er knyttet til en bestemt transaktion [..].
 garantier, der ydes gennem et specifikt instrument […]
 garantier, der ydes direkte eller modgarantier til en garant af første grad
 ubegrænsede garantier, i modsætning til garantier, der er beløbs- og/eller
tidsmæssigt begrænsede.
Kommissionen betragter også de gunstigere finansieringsvilkår, der opnås af
virksomheder, hvis retlige form udelukker konkurs og andre insolvensprocedurer eller
indebærer en eksplicit statsgaranti eller statens dækning af tab, som støtte i form af
garantier. Det samme gælder, når en stat overtager kapitalinteresser i en virksomhed og
i stedet for begrænset ansvar, som er det sædvanlige, accepterer ubegrænset ansvar.
 garantier, der klart udspringer af et aftaleretligt forhold (f.eks. egentlige
kontrakter, finansielle støtteerklæringer) eller andre juridiske forhold.”

28. side 28
Garanti = fordel?
› Kommissionens meddelelse om garantier:
› Fordelen ved en statsgaranti er, at den risiko, som er forbundet dermed, bæres
af staten.
› Staten bør normalt have udbetalt en rimelig præmie for at bære risikoen. Hvis
den helt eller delvis giver afkald på en sådan præmie, er der både tale om en
fordel for virksomheden og et dræn på statens ressourcer. Så selv om det viser
sig, at staten aldrig kommer til at foretage udbetalinger i henhold til en
garanti, kan der alligevel være tale om statsstøtte i henhold til traktatens artikel
87, stk. 1.
› Støtten ydes på det tidspunkt, hvor garantien stilles, ikke når garantien
påberåbes, eller når der foretages udbetalinger i henhold til garantien. Om en
garanti indebærer statsstøtte eller ej, og i bekræftende fald, hvor stor denne
støtte er, skal vurderes på det tidspunkt, hvor garantien stilles.
› Bemærk: ”Staten” = det offentlige.

29. side 29
Garanti = fordel?
› Omvendt: Hvis en individuel garanti eller en garantiordning, som staten er
involveret i, ikke giver en virksomhed nogen fordele, skal den ikke betragtes
som statsstøtte.
› Det markedsøkonomiske investorprincip skal lægges til grund:
 Har den virksomhed, som garantien stilles til fordel for, i praksis mulighed
for at skaffe tilsvarende finansielle midler via kapitalmarkedet?
 Agerer staten som en privat markedsinvestor ville gøre?
› Senest har Kommissionens indledt en formel undersøgelse af, om støtte
(kreditfacilitet)fra den svenske og danske stat til SAS er i overensstemmelse
med statsstøttereglerne:
 2012: SAS udarbejdede plan for at rette op på selskabets økonomi. I den forbindelse fik SAS en
ny kreditfacilitet, hvoraf halvdelen blev stillet til rådighed af den danske, svenske og norske
stat. Alle tre stater ejer en del af luftfartsselskabet, og kreditfaciliteten blev ydet proportionalt i
forhold til ejerandelene. Den anden halvdel af kreditfaciliteten blev ydet af banker og en anden
af SAS' ejere, som er en privat virksomhed.
 Kommissionens pressemeddelelse af 19. juni 2013: Tvivler på, at den nye kreditfacilitet er
blevet ydet på markedsvilkår. Kommissionen forklarer sin tvivl med, at SAS har haft en
eksisterende kreditfacilitet til rådighed, som alene er blevet ydet af banker. Den nye
kreditfacilitet medfører, at staternes eksponering over for SAS forøges, mens den mindskes for
bankerne.

30. side 30
Garanti = fordel?
› Kommissionens meddelelse indeholder en række pejlemærker (betingelser) for
individuelle garantier:
› Låntageren er ikke en kriseramt virksomhed.
› Garantiens størrelse kan måles korrekt på det tidspunkt, hvor garantien ydes.
Dette indebærer, at garantien skal være knyttet til en bestemt finansiel
transaktion, være fastsat til et bestemt maksimumsbeløb og være
tidsbegrænset.
› Garantien dækker højst 80 % af de enkelte udestående lån eller andre
finansielle forpligtelser (denne begrænsning gælder ikke garantier, der dækker
gældsbeviser). NB: 80 % gælder ikke for en offentlig garanti, der ydes for at
finansiere en virksomhed, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af
almindelig økonomisk interesse, når disse udgør dens eneste aktiviteter, og når
garantien stilles af den offentlige myndighed, som har overdraget virksomheden
at udføre disse tjenesteydelser.

31. side 31
Garanti = fordel?
› Der betales markedspris for garantien.
 Når den pris, der betales for garantien, er mindst lige så høj som den tilsvarende
garantipræmie på de finansielle markeder, omfatter garantien ikke støtte.
 For at fastlægge den tilsvarende markedspris tages der hensyn til garantiens og
det underliggende låns karakteristika. Disse omfatter: Transaktionsbeløbet og
transaktionens varighed, den sikkerhed, der stilles af låntageren, og andre
forhold, der påvirker vurderingen af tilbagebetalingsgraden, sandsynligheden
for, at låntageren misligholder sine forpligtelser på grund af sin finansielle
situation, sin branche og sine fremtidsudsigter samt andre økonomiske forhold.
 Ved denne analyse bør det især være muligt at klassificere låntageren på
grundlag af kreditrisikoen (kreditvurdering).
 Kommissionen vil derfor ikke acceptere, at garantipræmien fastsættes efter en
fælles sats, der anses for at svare til en generel branchestandard.

32. side 32
”Virksomhedskriteriet”
C-41/90 Höfner & Elser
› Offentligt arbejdsanvisningskontor = virksomhed?
› Domstolen: ”Herved bemærkes, at inden for konkurrenceretten omfatter begrebet
virksomhed enhver enhed, som udøver økonomisk virksomhed, uanset denne enheds
retlige status og dens finansieringsmåde […]
Den omstændighed, at arbejdsformidlingsvirksomhed normalt er overdraget
offentlige kontorer, kan ikke påvirke denne virksomheds økonomiske karakter. […]
Heraf følger, at en enhed som et offentligt arbejdsanvisningskontor, der udøver
arbejdsformidlingsvirksomhed, kan betegnes som en virksomhed med henblik på
anvendelse af fællesskabskonkurrencereglerne.”
› Krav om ”markedsdeltagelse” = enheder, som udbyder varer eller tjenesteydelser
mod betaling på et konkurrenceudsat marked (uanset retlig organisering).
› Krydssubsidiering

33. side 33
”Konkurrenceforvridende”
Støtten skal være konkurrenceforvridende eller
kunne være konkurrenceforvridende
› Enhver (økonomisk) fordel til en aktør på et
konkurrenceudsat marked vil være egnet til at virke
konkurrenceforvridende.
› Forudsætter, at modtageren opererer på et
konkurrenceudsat marked (ellers ingen konkurrence
at forvride).
› Forsyningsvirksomhed = konkurrenceudsat marked?
› Husk: Hvis ikke-økonomisk aktivitet knyttet til økonomisk
aktivitet => omfattet (Leipzig-Halle dommen)

34. side 34
Statsstøtte – og hvad så?
Anmeldelsespligt
› Artikel 108 (3).
› Standstill-periode = støtten kan ikke ydes, inden Kommissionen har
godkendt støtten.
› Gennemføres støtten i strid med standstill-forpligtelsen => støtten
betragtes som ikke-anmeldt og dermed ulovlig.
› Ulovlig statsstøtte?
› Konkurrenceloven § 11a, stk. 9: ”Støtte, som i medfør af stk. 1 er påbudt
tilbagebetalt, skal indbetales til statskassen”.
› Konkurrencelovens § 11a, stk. 8: ”Påbud om, at støtte skal bringes til
ophør, jf. stk. 1, kan udstedes, uanset hvornår beslutningen om at yde
den pågældende støtte er truffet.”

35. side 35
›Afrunding og spørgsmål

36. Philip Heymans Allé 7
2900 Hellerup
Tlf. 3334 4000
Fax 3334 4001
E-mail: info@horten.dk
www.horten.dk