Sproglige og kommunikative kompetencer og svagheder ved Downs syndrom – et case study af verbalt og nonverbalt sprog hos to unge med DS

Astrid Monrad 20071314. Signe Thy Christiansen 20064008. F2011. Udvidet tværfaglig disciplin.
Sproglige og kommunikative kompetencer og svagheder
ved Downs syndrom – et case study af verbalt og
nonverbalt sprog hos to unge med DS
Indhold
1. Indledning .................................................................................................................................... 2
2. Metode ......................................................................................................................................... 3
2.1 Case-studies (AM) ................................................................................................................ 3
2.2 Fremgangsmåde for feltarbejdet (STC) ................................................................................ 4
3. Informanterne: Ella og Sanne ...................................................................................................... 6
3.1 Ellas baggrund (STC) ........................................................................................................... 6
3.2 Sannes baggrund (AM) ......................................................................................................... 7
4. Verbalt sprogbrug (AM) .............................................................................................................. 8
4.1 Fonetik ................................................................................................................................ 12
4.1.1 Transskriptionskonventioner ....................................................................................... 12
4.1.2 Artikulatoriske profiler ................................................................................................ 13
4.2 Fonologi .............................................................................................................................. 15
4.2.1 Forventninger .............................................................................................................. 15
4.2.2 Databehandling ........................................................................................................... 17
4.2.2.1 Ella ....................................................................................................................... 17
4.2.2.2 Sanne ................................................................................................................... 19
4.2.3 Onset ........................................................................................................................... 21
4.2.3.1 Ella ....................................................................................................................... 22
4.2.3.2 Sanne ................................................................................................................... 25
4.2.4 Kerne ........................................................................................................................... 28
4.2.4.1 Ella ....................................................................................................................... 29
4.2.4.2 Sanne ................................................................................................................... 32
4.2.5 Koda ............................................................................................................................ 35
4.2.5.1 Ella ...................................................................................................................... 35
4.2.5.2 Sanne ................................................................................................................... 39
4.2.6 Prosodi ........................................................................................................................ 42
4.2.6.1 Stød og vokallængde ........................................................................................... 42
4.2.6.2 Stavelsesstruktur .................................................................................................. 43
4.2.7 Opsamling på informanternes verbale sprogbrug ....................................................... 44
4.2.8 Deldiskussion .............................................................................................................. 45
5. Nonverbal kommunikation (STC) ............................................................................................. 47
5.1 Tegn-til-tale ......................................................................................................................... 48
5.2 Informanternes brug af tegn til kommunikation ................................................................. 49
5.2.1 Ellas nonverbale kommunikation ................................................................................ 51
5.2.1.1 Ellas tegnbrug ...................................................................................................... 51
5.2.1.2 Brug af naturlige gestus ....................................................................................... 54
5.2.2 Sannes nonverbale kommunikation ............................................................................ 55
5.2.2.1 Brug af naturlige gestus ....................................................................................... 57
5.3 Teori .................................................................................................................................... 57
5.3.1 Gestik som del af sprog og kommunikation ............................................................... 58
5.3.2 Teori om relevansen af brug af tegn-støttet kommunikation ...................................... 61
1

5.3.3 Indlæring og hukommelse ........................................................................................... 64
5.3.4 Kommunikations betydning for selvet ........................................................................ 66
5.4 Deldiskussion: Nonverbal kommunikation og DS ............................................................. 68
6. Konklusion ................................................................................................................................ 70
1. Indledning
I denne opgave vil vi undersøge de sproglige og kommunikative vanskeligheder, mennesker med
handikappet Downs syndrom har. Downs syndrom (siden også benævnt DS) bunder i en
kromosomafvigelse, der kommer til udtryk hos barnet som mental retardering i større eller mindre
grad. Cirka en tredjedel af de alment, mentalt handikappede har DS. Retarderingen gør, at børn med
DS typisk stagnerer mentalt i teen-ageårene på et niveau kognitivt svarende til et ca. 4-5 årigt barn
(Bishop & Mogford 1997: 167). De mentale vanskeligheder forbundet med DS kommer i særlig
grad ofte til udtryk ved manglende evne til at forstå abstrakte begreber og rent lingvistisk blandt
andet ved en særligt dårlig fonologisk kunnen (se for eksempel Dodd 1976) og grammatisk kunnen
og forståelse (se for eksempel Chapman et al. 1998). Endvidere følger der med DS en række fysiske
afvigelser og problemer, så som motoriske vanskeligheder, en oftest dårlig(ere) hørelse og
varierende oral-motoriske begrænsninger, så som større tunge og overdreven spytsekretion (Bishop
& Mogford 1997: 167).
Hvorvidt de sproglige vanskeligheder, individer med DS ofte udviser, primært skyldes disse
fysiske begrænsninger eller om det er de kognitive vanskeligheder, der giver de største problemer,
er endnu uafklaret. Endvidere er det svært at udlede noget generelt om DS, idet lidelsen er meget
individuel i symptomer og sværhedsgrad. Desuden bør det bemærkes, at der generelt er meget lidt
forskning og teori på området, når det kommer til unge og voksne med DS, og at også gestikbrugen
hos disse endnu er forholdsvis uudforsket. Dette resulterer i massive metodemæssige
vanskeligheder og især større kvantitative sammenligninger mellem individer med DS og
almindeligt udviklede er ikke i stand til at give et fyldestgørende billede af den sproglige profil hos
den enkelte med DS.
Med baggrund i dette, har vi i vores opgave valgt at foretage to case studies, med henblik på
at undersøge den verbalt sproglige og alment kommunikative kunnen hos to unge, kvindelige
individer med DS.
Målet er at kortlægge de to individers kommunikative færdigheder og give en bred,
udtømmende beskrivelse af de to informanters fonologiske og artikulatoriske og nonverbalt
kommunikative mønstre, kunnen og strategier. Vi vil indlede med en uddybning af vores metodiske
2

overvejelser og fremgangsmåde (afsnit 2) og med en præsentation af vores informanter (afsnit 3).
Vi fokuserer derefter i særlig grad på den udtalemæssige kunnen (afsnit 4) og brugen af gestik
(afsnit 5), især brug/manglende brug af Tegn-til-tale (herefter også TTT, introduktion følger i afsnit
5.1) og implikationerne heraf; men derudover vil vi også inddrage andre relevante observationer.
Dette vil vi undersøge ud fra data i form af generelle observationer, observationer og
transskriptioner fra auditive og visuelle data, og en egentlig sproglydstest. Vi slutter med en samlet
konklusion over vores resultater (afsnit 6).
Det er markeret i overskrifterne hvem af forfatterne der er hovedansvarlig for de
overordnede afsnit. 'STC' er Signe Thy Christiansen og 'AM' er Astrid Monrad. Disse forkortelser
vil også blive anvendt i selve teksten.
2. Metode
Efter i ovenstående at have gennemgået den teoretiske baggrund for opgavens emnefelt, vil vi nu
eksplicitere vores metodeovervejelser og -valg, såvel som vores fremgangsmåde.
2.1 Case-studies (AM)
Vi har i denne opgave som allerede nævnt valgt at fokusere på to enkeltindivider fordi vi mener en
grundig forståelse af konkrete tilfælde har potentiale til at give en bedre forståelse for problemer der
kan være i forbindelse med DS, end større, kvantitative projekter. Eftersom kvantitative
undersøgelser i sagens natur er baseret på større grupper af mennesker med DS, vil der altid være en
grad af generaliseringer, som vi mener er problematisk i denne sammenhæng. For at give det bedst
mulige indtryk af disse to individer - Ella og Sanne - og deres sprogbrug, har vi fundet det
nødvendigt at inddrage deres omstændigheder i vid udstrækning. Vi vil derfor gennemgå deres
baggrunde, og derudover nøje beskrive omstændighederne for vores besøg og testningen af Ella og
Sanne. Formålet med dette er dels at give et indtryk af de omgivelser pigerne færdes og uddannes i,
og dels at vise testsituationen så klart som muligt, så læseren selv har mulighed for at afgøre om den
indeholder fejlkilder. En bred forståelse af pigernes baggrund og hverdag, giver desuden et bedre
grundlag for nøjagtigt at beskrive hvori pigernes kommunikative vanskeligheder består.
3

2.2 Fremgangsmåde for feltarbejdet (STC)
Vi vil nu først give et billede af den kontekst vi mødte og testede pigerne i. Dette er samtidig den
kontekst som de færdes i til daglig uden for hjemmet, og kan dermed karakteriseres som velkendt
men offentlig.
Kontakten til informanterne blev etableret gennem pigernes kontaktlærer, med hvem STC er
i familiemæssig relation. Både kontaktlærere, forældre og pigerne selv var villige til at indgå i
projektet ganske hurtigt.
Forud for feltarbejdet blev formalia aftalt, herunder hvor meget tid der kunne/ville blive tale
om og hvornår det ville passe bedst. Herudover skrev informanternes forældre under på, at vi fik
rettigheder til både video- og lydoptaget data. Endvidere gjorde vi det klart, at pigerne ville blive
anonymiseret grundet inddragelse af oplysninger af meget personlig karakter, idet vi skønnede at
det ville gøre dem mere velvilligt indstillede (i overensstemmelse med punkt B3 i (Code of Ethics
of the American Anthropological Association)).
Pigerne går på en specialskole i det østlige Sønderjylland med flere afdelinger. Vores
informanter er henholdsvis på deres sidste og (formodentligt) næstsidste ”folke”skoleår, og de går i
en klasse på Trin 3 (hvilket vil sige overbygningen på skolen) med 5 elever fordelt med 2 piger med
DS (vores to informanter), og tre alment retarderede drenge. Klassen har to kvindelige lærere, der
oftest underviser dem sammen efter et fast ugeskema.
Forud for det egentlige feltarbejde var vi i klassen en dag, hvor vi blot deltog i de
igangværende aktiviteter. Dette havde flere formål. En vigtig del var at lære de unge mennesker
(både de egentlige informanter og deres klassekammerater) at kende, så de senere i forløbet ville
være trygge ved vores tilstedeværelse og kende os godt nok til at kunne interagere ugeneret med os.
Målet må siges at blive opfyldt, idet især pigerne hurtigt varmede op overfor os både verbalt og i
form at omsorgsfuld, kropslig kontakt. Dette kan siges at være i modstrid med det indenfor
sociolingvistikken ofte brugte ”observers paradox” (Labov 1972), men vi vælger i denne opgave at
benytte os af den mere antropologiske tilgang, i hvilken det siges, at man altid deltager og influerer
settingen i én eller anden form og derfor ligeså godt kan deltage aktivt, da dette vil være mere
naturligt og derved intervenere mindre.
Endvidere havde denne dag til formål at give os et indblik i pigernes sproglige kompetencer,
så vi bedre kunne målrette vores senere forsøgsopstilling og brug af evt. test(s). Som en del af dette,
var en idé om de fysiske rammer også nødvendig, for at kunne planlægge mulig opstilling af
4

kamera.
Som en del af dagen mødtes vi desuden med en af skolens talepædagoger, for at få en bedre
forståelse af og baggrundsviden om de på området brugte tests og den specifikt sproglige
stimulering, pigerne tidligere har modtaget og nu får i det daglige. Dette baggrundsbillede
suppleredes desuden med læsning af pigernes journaler, herunder både statusrapporter fra
respektive kontaktlærere, PPR-rapporter (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og rapporter over
diverse sproglige tiltag og tests igennem pigernes skolegang. Pigernes baggrund vil kort blive
opridset i afsnit 3.1 og 3.2.
Hver skoledag starter med at eleverne mødes ved/i klassen og derefter følges til fælles
morgensang, som foregår i den anden ende af skolen. Derefter går klassen tilbage til deres eget
klasselokale. I de tre dage vi var der (to mandage og en tirsdag efter påske), startede klassen med på
skift at skulle fortælle om, hvad de havde oplevet siden sidst – dette foregik ved at deres lærer læste
op af deres individuelle kontaktbøger, i hvilke deres forældre havde skrevet lidt om de forløbne
dage. Eleverne var i denne seance generelt ret trætte og lidt forsagte, så det forløb primært med, at
de svarede på lærerens eliciterende spørgsmål til deres bøger med ”ja” og ”nej”. Efter denne opstart
forløb resten af formiddagen med diverse undervisningsaktiviteter, en pause og derefter med
individuelt håndarbejde. I begge disse klassetimer indgik vi i klassen som elevernes hjælpere og det
var også i dette tidsrum, at vi på de to optagedage på skift kunne tage Sanne og Ella væk fra resten
af klassen til det tilstødende lokale og lave diverse optagelser og sproglydstest uden at genere
undervisningens forløb synderligt.
Vi videooptog flere forskellige settings:
–Specifik opgaveløsning i samspil med kontaktlærer bestående i at sætte ord og billede sammen
ved at sætte streger (Kamera* v. STC)
–Sproglydstest sammen med AM (Kamera v. STC suppleret af lydoptagelse ved brug af PC)
–Fri snak med STC (kun Ella, da hun var den mest ekspressive og hermed interessante med hensyn
til gestik og TTT)
–Optagelse af Ella og Sanne i ”morgenrunder” på klassen
* Vi fandt det nødvendigt at STC sad ved kameraet, for at sikre at vinklen var optimal, så
informanten trods uro var tydelig og midt i billedet. Endvidere var kameraet i de tidlige, indledende
optagelser gået ud efter få minutters optagelse, og vi måtte derfor sikre, at det ikke ville gentage sig
5

og at vi i så fald straks ville kunne starte optagelsen igen (dette viste sig dog ikke nødvendigt).
Begge informanter lod ikke til at lade sig distrahere af hverken kamera eller den ekstra
tilstedeværende.
3. Informanterne: Ella og Sanne
I følgende afsnit vil vi give et generelt billede af informanterne. Dette gøres for at give læseren et
indtryk af den helhed, som undersøgelsen skal ses i forhold til (jævnfør afsnit 2), og sker på
baggrund af observationer under feltarbejdet suppleret med samtaler med lærere og talepædagog.
3.1 Ellas baggrund (STC)
Ella (dette er et anonymiseret navn) er i vores feltarbejdsperiode fyldt 17 år. Hun bor med sin mor,
far og storebror. Derudover er Ella af og til i aflastning på en institution, og i fritiden går hun blandt
andet til dans. Ella er meget socialt anlagt, er opmærksom på andre og er kærlig overfor både
kammerater og voksne. Hun er meget kontaktsøgende, hvilket ofte gøres fysisk frem for sprogligt.
Ella er også lidt genert og taler ofte meget lavt i klassesammenhæng. Selvom hun er meget social og
har det rigtigt godt med sine kammerater, især med den anden pige med DS i hendes klasse, opleves
Ella også nogle gange som værende i sin egen verden. Derudover er hun en bestemt og stædig pige,
som er meget videbegærlig og som gerne vil lære nye ting. Især har hun udvist stor interesse i at
lave sine tegn korrekt og lære bogstaver (såvel på skrift som med tegn) og hun motiveres meget af
voksnes ros og accept. Dog er hun generet af at bogstaverne i undervisningen har et andet tegn, end
det normalt brugte fra TTT.
Da Ella startede på specialskolen kunne hun svare ”ja” og ”nej” og havde derudover ca. 5
korrekt udtalte ord i sit vokabularium suppleret af ordlignende lyde og fraser. Hendes ekspressive
verbale sprog blev testet til at svare til en normal 2-2½ årigs niveau, mens hendes intellektuelle
niveau skøntes at være en smule højere. Allerede på dette tidspunkt var hendes kommunikation
stærkt afhængig af at bruge TTT, som på daværende tidspunkt viste tegn på begyndende
sætningsdannelse. Siden har Ella langsomt udviklet sit ekspressive sprog (både verbalt og
nonverbalt) til at omfatte mange flere ord og begreber og hun har en fin syntaktisk og prosodisk
forståelse. Undervejs i hendes skolegang har der været problemer med, at hun har sjusket en del
med især sit verbale sprog og at hun ofte har manglet kohærens i sine fortællinger, hvilket har gjort
6

det svært at forstå hende. Ella har også haft tendens til at spejlvende bogstaver og tal, men i dag er
det største problem, at hun har svært ved at skelne bogstavlyde fra hinanden.
Ella har visse motoriske vanskeligheder, og mht. artikulationen har hun besvær med at
bevare spændingen i tungen og læberne, og hun har lidt svært ved at imitere mundbevægelser.
Derudover har hun et meget let fortandslæsp. Især lyde produceret i den forreste del af munden er
problematiske for hende.
Ella blev i mange år blot vurderet til at have en ”OK hørelse”, men da hun ved trinskifte til
trin 3 fik ny lærer, blev det hurtigt klart for denne, at der var noget galt. Ella kom derfor til
undersøgelse og det blev afklaret, at hun har en middelsvær konduktiv hørenedsættelse (høretab
lokaliseret til øregangen eller mellemøret). Herefter blev det forsøgt, om en Comfort Contego (dvs
et høreapparat med sender og modtager til at forstærke andres tale) ville kunne hjælpe hende, men
efter en kort prøvetid blev dette vurderet af den tilknyttede talepædagog og kontaktlæreren ikke at
være besværet værd for hende i det daglige. Senere blev Ella tilbudt et dræn, men dette blev afvist
af hendes forældre grundet hensyn til Ellas velbefindende.
I dag skønnes hendes ekspressive sproglige niveau at ligge på omkring en 3½ årigs, mens
hendes sprogforståelse er lidt højere. Dog har hun svært ved abstrakte begreber. Hendes kognitive
alder ligger formodentligt lige under normal skolealder (at dette blot er en formodning, skyldes at
der ikke findes tilpassede kognitive tests på et passende niveau). Efter sommer skal Ella begynde på
STU, som er en ungdomsuddannelse for udviklingshæmmede.
3.2 Sannes baggrund (AM)
Sanne (dette er også et anonymiseret navn) er i skrivende stund 15 år. Hun bor med sin mor, far og
søster og har desuden haft en aflastningsfamilie, men kommer nu i den samme institution som Ella.
Sanne var alvorligt syg i sine første leveår, men er i dag rask. Hun bruger briller, og har i perioder
nedsat hørelse, men har ikke noget høreapparat. Hun har store vanskeligheder med at artikulere og
nedsat mobilitet af tungen, som hun ikke kan bevæge mod siderne. Sanne har i flere år fået
eneundervisning hos skolens tilknyttede talepædagoger, uden at hendes udtale er blevet mærkbart
bedre. Der er anmodet om en ganeplade til Sanne, og den er også blevet bevilliget for flere år siden,
men på grund af papirroderi i diverse relevante instanser har hun endnu ikke fået den.
Det skønnes at perception er en af Sannes stærkeste sider, og hun bruger generelt
7

basisniveaukategorier (”Basic-level categories” For eksempel 'hund' i modsætning til 'dyr'
(overordnet kategori) og 'spaniel' (underordnet kategori). Se for eksempel Cruse 2007: 133-134).
Konkrete ting volder ikke Sanne besvær, men mere abstrakte begreber er vanskelige for hende.
Sætninger og instruktioner rettet til hende skal desuden helst ikke være for lange.
Sanne beskrives af kontaktpersoner som ”charmerende”, og hun vurderes desuden til at
kunne indgå i en gruppe og følge de sociale spilleregler. Hun knytter sig hurtigt til fremmede, og vil
gerne samarbejde. Dog er hun meget svær at forstå, og selv når lærere og klassekammerater
opfordrer hende til at bruge TTT gør hun det kun modvilligt, selvom hun har et stort tegnforråd. Det
har været et gennemgående tema igennem Sannes skolegang at hun skulle blive bedre til at bruge
TTT, men udviklingen er kun gået i modsat retning. Ifølge diverse kontaktpersoner er der modstand
imod Sannes brug af TTT fra hjemmets side, fordi de ønsker at Sanne skal kunne gøre sig forståelig
overfor flere mennesker end de der kan TTT.
Sanne bruger ifølge kontaktpersoner sit sprog til at opnå de ting hun gerne vil, fortælle om
ting hun har oplevet, ”lave fis og ballade” og synge. Derimod har hun svært ved at fortælle hvad der
er i vejen når hun er ked af det.
Efter at have præsenteret de to piger som fungerede som vores informanter, vil vi nu
analysere deres sproglige og kommunikative kompetencer på baggrund af vores indsamlede data,
herunder vores observationer fra besøgene i klassen. Afsnit 4 beskæftiger sig med informanternes
verbale sprogbrug med særligt fokus på deres fonologiske processer, mens afsnit 5 behandler
informanternes nonverbale kommunikation.
4. Verbalt sprogbrug (AM)
Vi vil i dette afsnit gennemgå og sammenligne de to pigers verbale sprogbrug, med særligt fokus på
deres fonologiske processer, idet der på dette område er bedst basis for at sammenligne de to.
Vi har med hver af pigerne udført ”Sproglydstesten” (Kaufmann & Ege 1974), dog uden at
score den, idet vi var mere interesserede i, hvilken type fejl de lavede (”fejl” her defineret som
forskelle i forhold til standardudtalen som ikke kan forklares med dialektale variationer eller andre
ydre forhold, som for eksempel særlig begejstring, fnis oven i udtalen etc.), end hvor mange og
hvilket sprogtrin det ville placere dem på. Testen blev udført i et lokale der støder op til deres
klasseværelse, og det var således trygge og velkendte rammer for dem begge. Som tidligere nævnt
8

var de også begge trygge ved os, og vi mener derfor ikke at de har udtrykt sig anderledes end de
ville gøre i almindelige hverdagssituationer i en skolekontekst. Testudfører og informant sad ved et
lille skolebord cirka i midten af lokalet. AM fungerede som testudfører, mens STC også var i lokalet
under testforløbet, og sad med kameraet i lokalets ene hjørne.
Vi benyttede en standardiseret test for at få data vi havde en bedre chance for at forstå end
den spontane tale, idet der i denne test tales ud fra en samling billeder. Både Sanne og Ellas
spontane tale kan være meget svær at forstå, så for at være (mere) sikre på at de indsamlede udtaler
var udtale af de ord vi troede, valgte vi en test hvor der kan refereres til billeder.
Materialet til Sproglydstesten består af en samling tegninger af diverse mere eller mindre
hverdagsagtige ting. For hvert billede er der en række målord (for eksempel 'dreng', 'hammer',
'gryde'), som testpersonen skal forsøge at elicitere med spørgsmål som ”hvad er dét?” (plus
pegning) og ”Hvad har han på hovedet?”, hvis ikke informanten spontant navngiver de relevante
objekter. Objekterne er udvalgt efter hvilke lyde der indgår i ordet, og målet med testen er at give
testudføreren et godt udgangspunkt at undersøge informantens repertoire og brug af lyde ud fra.
Enkelte af billederne viste sig at være lidt for fremmede (for eksempel billedet der skulle
elicitere ordet 'kran'), men materialet er udviklet til yngre børn (Møller 2005) og vurderedes at være
passende i forhold til både Sanne og Ellas hverdagsordforråd. Testmaterialet er blevet kritiseret for
at være forældet (Møller 2005), men vi havde ikke indtryk af at dette var problemet i tilfælde hvor
vores informanter ikke har udtalt ordene. Ved billedet hvor målordet var 'frakke', sagde begge piger
dog 'jakke', så vi har i det følgende behandlet 'jakke' som målord.
Til trods for intentionen om at det skulle fremgå tydeligt hvilke ord der blev udtalt hvornår,
er det i enkelte tilfælde ikke helt klart. Det vil fremgå af fremstillingen undervejs hvornår der er
tvivl. I enkelte tilfælde har informanterne gentaget et ord efter det er blevet sagt af testpersonen. Vi
har valgt at medtage disse tilfælde på lige fod med resten, idet fokus ikke var på om informanterne
selv kunne huske ordet eller ej, og idet vi ikke mener det er relevant om testpersonens udtale
eventuelt kan have påvirket informantens. Der ville i så fald være tale om minimale forskelle, som
ikke ville blive synlige i den endelige transskription der ligger til grundlag for analysen.
Begge testgennemgange blev optaget både med kamera (JVC Everio GZMG130 30GB Hard
Disk Drive Camcorder with 34x Optical Zoom) og med den indbyggede mikrofon i en computer
(HP Mini 210-1000 med IDT High Definition CODEC controller) som stod på bordet. Computerens
skærm viste et billede af en koalabjørn for at undgå at grafikken til lydoptageren skulle være
9

distraherende. Begge pigerne reagerede positivt på billedet af koalaen. De reagerede ikke synligt på
kameraet, og fokuserede stort set udelukkende på testmaterialet og til en vis grad testudføreren.
Pigerne reagerede ret forskelligt på testen. Sanne gav udtryk for at nyde den udfordring det
var at navngive så mange billeder som muligt så hurtigt som muligt, og den eneste elicitering der
var nødvendig, var når det var uklart hvilken del af et billede hun navngav. Det tog hende da også
mindre end 13 minutter at gennemgå hele testmaterialet. Ella brugte derimod testmaterialet som
inspiration til andre samtaleemner, og billedet med en vinflaske promptede for eksempel en længere
narration om hendes familie, hvem der kunne lide vin, og at hun engang var blevet syg (muligvis af
vin – det fremgik ikke klart). Derfor tog det hende også over 24 minutter at gennemføre testen. Der
var en del ord hun ikke kunne huske eller kun kunne huske tegn for (se afsnit 5.3.2), så en del ord
mangler i hendes del af datasættet.
Skema 1 viser oversigten over de transskriberede målord. Transskriptionskonventioner vil
fremgå af det følgende afsnit.
Nr Målord Sannes udtale Ellas udtale Udtale i standard dansk
1 juletræ ɛ.ˈœ.fʁæ ˈtuːləˌtʁæ ˈjuːləˌtʁæ
2 stjerne ˈe.n
æɐU nhnX ˈtjæɐU nX sdjæɐU nX
3 lys e.ˈøh tyː lya s
4 kran tʁau kʁɑa n
5 gryde ɛ.ˈøːððX ɛnˈbʁuː ˈgʁyððX
6 kop e.ˈʌ hʌːg kʌb
7 fjernsyn e.ˈæ.hy ˈfjæɐU nsyn
8 blomst tɶːɐU blʌma sd
9 sofa ˈʌ.hə ˈsoːfæ
10 lampe e.ˈɑː.mə ɬammX ˈlambə
11 stol ə.ˈɶːl kjoːl sdoa l
12 spand ˈen.ˈmæa kɬæn sbæna
13 kost ˈæ.ˈɔh hœfθ kɔsd
14 svømme sɛnnX svœmmX
15 vand væna væna
16 saks ah ˈkɬadə sags
17 nål nɔl nɔa l
10

18 hammer əð
ˈɑ.mɐ ˈhɑmɐ (evt stød)
19 søm œma sœma
20 skrue eˈuː sgʁuː
21 dreng i.ˈaɪh tʁaj dʁaŋ
22 pige ˈœ.ˈiː piː piː
23 plaster ˈæh.hɐ ˈtædə ˈplæsdɐ
24 sprøjter ˈsbʁʌjdɐ
25 snor snoɐU
26 strømper ˈsdʁɶmbɐ
27 skjorte ʌɒh ˈsgjoɐU də
28 klemmer ˈɛːmɐ ˈklɛmɐ
29 flaske ˈflæsgə
30 prop e.ˈʌh ˈplʌgə pʁʌb
31 glas ˈe.ˈæh glæs
32 giraf ʁɑ təlˈʁak giˈʁɑf
33 (is)bjørn gi.ɶj bjɶɐUa n
34 elefant ə.ˈæjh tjeləˈfæna d eləˈfæna d
35 hat e.ˈæh hæd hæd
36 briller e.ˈælɐ ˈbʁælɐ
37 frakke ˈfʁagə
38 jakke el
ˈɑ.hə ˈtagə ˈjɑgə
39 stok ʌh sdʌg
40 sko ˈɔo hʌ.oa sgoa
41 smører smɶɐ
42 brød œ:ð
bʁœð
43 mælk mɛlag
44 kniv knɪuUa kniuUa
45 næse e.ˈɛːhə ˈnɛːsə
46 kjole ˈkjoːːlə ˈkjoːlX
47 slips eːh kɬeb slebs
48 bænk ɛːhj deŋa g bɛŋa g
49 bold ʌla bʌːl bʌlad
50 dør ˈɛ.ˈʌa ː dɶa ɐU
51 trappe ə.ˈʌ tʁab ˈtʁɑbə
11

52 tag e.ˈæa ːj dæa ːj tæa j
53 røg ʌːj ʁʌja
54 rød œːh ʁøa ð ʁœða
55 gul ṵ guːl gṵl
56 blå lɔa bɔ blɔa
57 grøn ɶja dʁɶna gʁɶna
58 brun ṵ bʁuːn bʁṵn
Skema 1 – Oversigt over målord og informanternes udtale.
4.1 Fonetik
Vi vil her give en kort præsentation af pigernes lydlige repertoire. Det er tydeligt at de er meget
forskellige på dette punkt, så vi vil gennemgå dem hver for sig. For sammenligningens skyld starter
vi med en kort gennemgang af de lyde der findes i såkaldt rigsdansk1
. Allerførst beskriver vi kort
opgavens transskriptionskonventioner.
4.1.1 Transskriptionskonventioner
En transskription af begge informanters udtale af målordene i Sproglydstesten kan som nævnt
findes i skema 1. Skemaet indeholder desuden en transskription af ordenes udtale i rigsdansk, sådan
som de fremgår af den Store Danske Udtaleordbog (Brink et al. 1991, herfra kaldet
'udtaleordbogen'), dog transskriberet efter samme konventioner som de øvrige ord. Disse
konventioner svarer for konsonanternes vedkommende i udgangspunktet til det der hos Grønnum
kaldes ”grov lydskrift” (IPA) (Grønnum 2005: 419). Konventionerne for vokalkvaliteter svarer til
dem der findes hos Grønnum kaldet ”Bogens konvention” (Grønnum 2005 :418). Begge forfattere
udtaler dog det oplyste eksempelord for [œŒ ] ('grynt') med den samme lyd som i 'skøn', som er
eksempelordet for [œ], og eftersom vi begge er opvokset i samme område som vores informanter
(Nordøstsønderjylland), og ikke gør forskel, ser vi heller ingen grund til at forvente at vores
informanter skulle gøre det. Hvorvidt der i øvrigt er dialektale træk i udtalen, vil vi kommentere
efterhånden som det bliver relevant. De udistinkte former af målordene er valgt hvor de har været
opgivet i udtaleordbogen. Stød er noteret som knirkestemme (creaky voice), og [ʊ] transskriberes
1 Udgangspunktet for målordene er rigsdansk, og begge pigerne skønnes at tale en regional variation af dette – det vil
sige ord og udtryk fra østsønderjysk kombineret med en mere standardiseret udtale.
12

som [uU ]. Ordenes artikler er medtaget når informanterne bruger dem, fordi de udtales som en del af
ordet. Vi har valgt ikke at vedlægge en separat transskriptionsnøgle, idet skema 1 i alle tilfælde
viser en transskription efter vores konventioner af samtlige målords standardudtale.
4.1.2 Artikulatoriske profiler
Rigsdansk har ifølge Grønnum (2005: 268) følgende vokalkvaliteter: [i, y, e, ɛ, ø, œ, æ, œŒ , a, ɶ, ɑ,
ʌ, ɒ, ɔ, o, u] som fordeler sig som vist i figur 1:
Figur 1 - Vokalskema for dansk (Grønnum 2005: 268)
Danske konsonantlyde tæller plosiverne [p, t, k, b, d, g], frikativerne [f s ɕ h v], nasalerne [m, n, ŋ],
lateralen [l], r-lyden [ʁ] (Grønnum 2005: 141), approksimanten [ð] (Grønnum 2005: 140) og
halvvokalerne [j] og [uU ]. Vi vil i denne opgave desuden benytte de to overordnede grupper
'obstruenter' (plosiver og frikativer), som kendetegnes af en relativt lav lydstyrke, og 'sonoranter'
(nasaler, lateraler, r-lyde, approksimanter og halvvokaler), som kendetegnes af en relativt høj
lydstyrke.
Ella artikulerer generelt forholdsvist tydeligt, men er alligevel ofte svær at forstå. Der er i
data eksempler på at hun udtaler alle vokalkvaliteterne, bortset fra [ɑ] og [ɒ] (og dette kan skyldes
13

oversættelsesvanskeligheder mellem Dania (som bruges i udtaleordbogen) og IPA, eller eventuelt
dialektale variationer. Forfatterne mener for eksempel at vi muligvis selv udtaler 'kran' med [a] og
ikke [ɑ]), og alle konsonanter bortset fra [ɕ] (som der heller ikke lægges op til i udvalget af målord).
Desuden benytter hun jævnligt [ɬ] (ustemt alveolær lateral frikativ) i stedet for det almindelige
danske [l], og [θ] (ustemt dental frikativ) optræder også en enkelt gang i data. Det ser således ikke
ud til at Ella lider af større artikulatoriske begrænsninger. Ella har desuden en tendens til at udtale
mange ord med stigende intonation, der giver dem et lidt spørgende udtryk (særligt tydeligt ved
nummer 3, 11, 23, 30, 38, 47 og 49). Hendes stemme ligger i et væsentligt højere frekvensområde
end Sannes.
Sanne har overordnet set en udtale der er meget svær at forstå, og det lyder umiddelbart som
om hun kun bruger vokaler. Disse er til gengæld generelt præcise, og baseret på målordene i
Sproglydstesten er hun i stand til at udtale alle de danske vokallyde med enkelte undtagelser: [y]
udtales let sænket i forhold til rigsdansk, og vokalerne er generelt let centraliserede. De
artikulatoriske yderpunkter nås ikke helt, måske med undtagelse af de bagerste. Hun taler generelt
også meget nasalt, hvilket ikke er noteret i transskriptionen.
Man får som sagt umiddelbart den fornemmelse at Sanne ikke udtaler konsonanter, men det
er dog ikke en absolut regel. Hun har tydeligvis svært ved plosiver, idet den eneste der optræder i
data fra Sproglydstesten er [g], og det kun en enkelt gang, mens der optræder lidt flere frikativer, og
hun udtaler både [f] og [h], [f] dog kun en enkelt gang. Derimod optræder hverken [s], [ɕ] eller [v],
selvom det skal nævnes at materialet ikke indeholder ord med [ɕ]. Sanne bruger tit nasalen [m], og
også [n] optræder, omend noget sjældnere. Der er ingen eksempler på at hun udtaler [ŋ]. [l]
optræder flere gange, og både [ð] og [ʁ] ses også i enkelte tilfælde. [j] er forholdsvist udbredt.
Med andre ord ser plosiver og frikativer ud til at være de lyde der generelt volder størst
problemer. Det er nærliggende at antage at det er svært for Sanne at styre sin munds muskler godt
nok til at skabe de luk og små barrierer for den orale luftstrøm, det kræver at producere denne type
lyde. Denne antagelse støttes af at det netop er frikativen [h] der optræder hyppigt, idet den
produceres længere nede i talekanalen end nogle af de andre lyde, og derfor ikke kræver arbejde af
musklerne i selve mundhulen. Desuden tyder den konsekvente nasalitet på at hun ikke kan løfte
velum nok til at lukke af for passagen til næsehulen.
Der er imidlertid stor forskel på hvilke lyde pigerne i forskellige situationer har demonstreret
at de er i stand til at artikulere, og hvilke de benytter i konkrete ord. Denne sammenhæng (eller
14

mangel på samme) vil blive analyseret i følgende afsnit.
4.2 Fonologi
Vi vil i dette afsnit analysere og sammenligne de to pigers fonologiske processer. Vi vil indlede med
en kort gennemgang af hvilke processer der kan forventes at forekomme i data (afsnit 4.2.1). Disse
forventninger bygges på dels den danske fonologi og dels andre studier af individer med DS og
disses fonologiske processer. Herefter følger en gennemgang og analyse af lydlige processer i
stavelsesonset (afsnit 4.2.3), -kerne (afsnit 4.2.4), og -koda (afsnit 4.2.5) samt prosodi (afsnit 4.2.6)
i data fra skema 1. Derefter følger et resumé af de resultater vi har fundet, samt en kort diskussion
af fordele og ulemper ved den kvalitative metodetilgang i denne sammenhæng.
Vi har valgt at præsentere vores analytiske gennemgang meget detaljeret. Formålet med
dette er at give et grundigt indblik i to helt konkrete tilfælde – Ella og Sanne – hvilket er hvad vi
(som beskrevet i 2.1) mener er umuligt at få i kvantitative undersøgelser af individer med DS, fordi
der i sådanne sammenhænge altid er et stort behov for generaliseringer.
4.2.1 Forventninger
Der findes en lang række undersøgelser af fonologiske processer i andre sprog hos individer med
DS, men vi har ikke kendskab til lignende undersøgelser på dansk. Derfor vil vi ganske kort
præsentere de generelle resultater fra undersøgelser af andre sprog og ud fra en sammenligning med
dansk fonologi opstille et sæt forventninger til Ella og Sannes fonologiske processer.
De fonologiske processer der hyppigst findes hos grupper af individer med DS er
klyngereduktion, enten komplet elision (udeladelse) eller forsimpling, (se for eksempel Dodd 1976;
Borsel 1988; Roberts et al. 2005) elision af tryksvage stavelser (Dodd 1976; Borsel 1988; Bleile &
Schwarz 1984), fejl i vokallængde (Rupela, Manjula & Velleman 2010), fejl i stemthed (Borsel
1988; Bleile & Schwarz 1984; Stoel-Gammon 1980), deaffrikation (Roberts et al. 2005), elision af
ordfinale konsonanter (Dodd 1976; Borsel 1988; Roberts et al. 2005; Stoel-Gammon 1980) og
fremrykning (fronting) (Dodd 1976; Borsel 1988; Roberts et al. 2005; Bleile & Schwarz 1984).
Mange af disse fejltyper vil kunne forventes at optræde hos individer med DS med dansk
som modersmål. For det første er dansk rigt på klynger, som kan forventes reducerede eller
15

eliderede, både stavelsesinitialt og -finalt. For det andet har dansk i standardudtalen en meget stor
forekomst af tryksvage stavelser indeholdende schwa, som enten forsvinder helt eller realiseres som
en syllabificering af en foregående sonorant konsonant (Grønnum 2005: 41). En undersøgelse af
fire unge århusianeres udtale af verber, afslørede at disse tryksvage stavelser kun i sjældne tilfælde
udtales (Monrad 2010). Der er derfor grund til at forvente at Ella og Sanne eliderer tryksvage
stavelser, men ikke nødvendigvis at det har relation til deres diagnose. For det tredje skelnes der i
dansk mellem korte og lange vokaler, så fejltyper der har med disse at gøre kan også forventes. For
det fjerde er variationer i stemthed ikke for alvor relevante i dansk, eftersom den eneste kontrast af
denne type er [f]/[v]. Derimod har dansk kontraster mellem aspiration (og i [t]'s tilfælde affrikering)
og ingen aspiration (det er denne kontrast der i den grove transskription ligner en kontrast i
stemthed), hvilket der kan forventes fejl i. For det femte er lukkede stavelser hyppige i dansk, så
fejltypen med elision af finale konsonanter kan forventes. For det sjette er der ikke noget i vejen for
at fremrykning skulle kunne foregå i dansk.
Derudover kan det forventes at vores informanter laver fejl i forbindelse med stød. Det
danske stød er ifølge Grønnum (2005: 215) fonetisk set en uregelmæssighed i
stemmelæbesvingningerne, og denne uregelmæssighed forventer vi vil være vanskelig for vores
informanter at beherske på grund af de artikulatoriske vanskeligheder (jævnfør afsnit 1).
Som det fremgår af ovenstående er der ofte tale om processer der sker på stavelsesniveau.
Dertil kommer at der i dansk fonologi er forskel på de konsonanter der kan forekomme i starten og
slutningen af stavelser. Selvom stavelsen er en vanskelig definerbar enhed (Ladefoged 2005: 225 -
230), vil vi derfor i det følgende tage udgangspunkt i analyser af enkelte stavelser, som vi vil
inddele i lyde der kommer inden vokalen (onset), selve vokalen (kernen) og lyde der kommer efter
vokalen (koda). Kernen og kodaet udgør tilsammen rimet. I udgangspunktet udgøres kernen af en
vokal, og onset og koda af konsonanter, men på dansk er disse inddelinger i høj grad et spørgsmål
om definition: Som nævnt kan sonorante konsonanter syllabiseres og derved optræde som en art
kerner, og derudover kan både [u] og [ɐ] optræde i ikke-syllabisk form i stavelser der i forvejen har
en fuld vokal som kerne, og kan derfor tolkes som hørende til koda. Vi har her valgt for
overskuelighedens skyld kun at tælle stavelser med fuld vokal. Eventuelle syllabiserede sonoranter
er derfor noteret som koda til den foregående stavelse. Ikke-syllabiske vokaler tælles som koda
såfremt der findes en fuld vokal der kan fungere som kerne.
16

4.2.2 Databehandling
Vi vil i dette afsnit igen gå ud fra data i skema 1, og arbejde ud fra en formodning om at den
standardiserede udtaleform som findes i yderste højre kolonne, er målet for både udtalen og
stavelsesdelingen. Rimeligheden af denne formodning vil blive diskuteret i løbet af fremstillingen
(stavelsesdelingen specifikt i afsnit 4.2.6.2) og opsamlende i afsnit 4.2.7.
4.2.2.1 Ella
Skema 2 viser alle Ellas udtaler. Der er en række kommentarer i overgangen fra skema 1 til dette
skema (tallene refererer til målordenes numre):
4 – 'kran': Det er ikke helt klart om det rent faktisk er ordet 'kran' Ella udtaler. Vi har valgt at
medtage udtalen da den dels ligger tilstrækkelig tæt på standardudtalen til at det er sandsynligt der
er tale om samme ord, og da udtalen dels faldt umiddelbart efter at testudføreren havde udtalt ordet.
10 – 'lampe': Her har vi valgt at gå ud fra at den første stavelse er uændret i forhold til
standardudtalen, og at [b] i starten af anden stavelse udtales som [m], mens schwa i standardudtalen
falder væk til fordel for syllabiseringen af [m].
16 – 'saks' og 30 - 'prop': Her udtaler Ella en hel stavelse mere end der er i standardudtalen. Denne
stavelse behandles her som variation af rimet, og vil blive nærmere diskuteret i afsnit 4.2.6.2.
32 – 'giraf': I dette tilfælde er Ellas udtale [təlʁak] så langt fra standardudtalen at vi har valgt ikke at
medtage første stavelse i de følgende analyser, idet vi ikke er sikre på at standardudtalen var målet.
34 – 'elefant': Ellas indledende [tj] på første stavelse virker umiddelbart mest som et fnis, og er ikke
medtaget i den videre analyse.
40 – 'sko': Her er det ikke klart hvad Ella egentlig har til hensigt at sige. Det virker som om hun
forsøger at stave ordet, men aldrig bliver færdig. Intet af ordet vil blive brugt i det følgende.
46 – 'kjole': Her er [o] ekstra forlænget, men den forlængelse tillægger vi Ellas tydeligvis
begejstrede udtale (der er tale om en meget pæn kjole), og vi vil se bort fra den i det følgende.
Generelt til noteringen skal nævnes at der i underkolonnerne 'når' er noteret i hvilke lydlige
omgivelser en given lyd forekommer. Disse kolonner er en kombination af standardudtale og Ellas
udtale fordi vi vurderer at begge dele kan have indflydelse på udtalen. Når der er konflikt mellem de
17

to markeres det som følger: Når udgaverne af lyden umiddelbart efter onsettet ikke er identiske i
standardudtale og Ellas udtale, repræsenteres denne lyd af bogstavet 'Y' i underkolonnen 'når' i
kolonnen 'onset', med mindre der er tale om to forskellige vokaler, hvilket markeres med 'V'. I
tilfælde hvor onsettet ikke er identisk i standardudtale og Ellas udtale, repræsenteres dette af
bogstavet 'Z' i underkolonnen 'når' under kolonnen 'rim'. Eventuelle artikler er ikke medtaget i den
videre analyse.
nr målord onset rim kommentarer
mållyd E's lyd når mållyd E's lyd når
1 juletræ j t # _ uː uː uː Z _ .
l l . _ ə ə ə l _ .
tʁ tʁ . _ æ æ æ ʁ _ #
2 stjerne sdj tj # _ æ æɐU nX æɐU nX Z _ #
3 lys l t # _ y ya s yː Z _ #
4 kran kʁ tʁ # _ V ɑa n au ʁ _ # se tekst
5 gryde gʁ bʁ # _ V yððX uː Z _ #
6 kop k h # _ ʌ ʌb ʌːg Z _ #
8 blomst bl t # _ V ʌma sd ɶːɐU Z _ #
10 lampe l ɬ # _ a am am Z _ . se tekst
b m # _ Y ə X Z _ #
11 stol sd kj # _ o oa l oːl Z _ #
12 spand sb kɬ # _ æ æna æn Z _ #
13 kost k h # _ V ɔsd œfθ Z _ #
14 svømme sv s # _ V œmmX ɛnnX Z _ #
15 vand v v # _ æ æna æna v _ #
16 saks s kɬ # _ a ags adə Z _ # se tekst
17 nål n n # _ ɔ ɔa l ɔl n _ #
21 dreng dʁ tʁ # _ a aŋ aj ʁ _ #
22 pige p p # _ iː iː iː p _ #
23 plaster pl t # _ æ æs æ Z _ .
d d . _ V ɐ ə d _ #
30 prop pʁ pl # _ ʌ ʌb ʌgə Z _ #
32 giraf ʁ ʁ # _ V ɑf ak ʁ _ #
18

34 elefant - - # _ e e e Z _ . se tekst
l l . _ ə ə ə l _ .
f f . _ æ æna d æna d f _ #
35 hat h h # _ æ æd æd h _ #
38 jakke j t # _ V ɑ a Z _ . se tekst
g g . _ ə ə ə g _ #
44 kniv kn kn # _ V iuUa ɪuUa n _ #
46 kjole kj kj # _ oː oːlX oːlə k _ # se tekst
47 slips sl kɬ # _ e ebs eb Z _ #
48 bænk b d # _ V ɛŋa g eŋa g Z _ #
49 bold b b # _ ʌ ʌlad ʌːl Z _ #
51 trappe tʁ tʁ # _ V ɑ a ʁ _ .
b b . _ Y ə Ø b _ #
52 tag t d # _ æa æa j æːj Z _ #
54 rød ʁ ʁ # _ V œða øa ð ʁ _ #
55 gul g g # _ u ṵl uːl g _ #
56 blå bl b # _ ɔ ɔa ɔ Z _ #
57 grøn gʁ dʁ # _ ɶ ɶna ɶna ʁ _ #
58 brun bʁ bʁ # _ u ṵn uːn ʁ _ #
Skema 2 – Alle Ellas udtaler.
Vi vil kommentere indholdet i dette skema nærmere i senere afsnit.
4.2.2.2 Sanne
Ud over de generelle kommentarer til noteringen som også blev nævnt i forbindelse med skema 2,
har vi følgende bemærkninger til overgangen mellem skema 1 og skema 3:
28 – 'klemmer': Det er ikke helt klart hvilken stavelse Sannes [m] skal medregnes til, men vi vælger
at se forlængelsen af den foregående vokal som en art koda, da hun ikke ellers forlænger vokaler
der ikke er lange i standardudtale, og [m] bliver derfor onset i næste stavelse.
Øvrige kommentarer til enkelttilfælde hos både Ella og Sanne, vil blive diskuteret i de
relevante underafsnit
19

nr målord onset rim kommentarer
mållyd S's lyd når mållyd S's lyd når
1 juletræ j Ø # _ V uː œ Z _ .
l Ø . _ Y ə Ø Z _ .
tʁ fʁ . _ æ æ æ ʁ _ #
2 stjerne sdj n
# _ æ æɐU nX æɐU nhnX Z _ #
3 lys l Ø # _ V ya s øh Z _ #
5 gryde gʁ Ø # _ V yððX øːððX Z _ #
6 kop k Ø # _ ʌ ʌb ʌ Z _ #
7 fjernsyn fj Ø # _ æ æɐU n æ Z _ .
s h . _ y yn y Z _ #
9 sofa s Ø # _ V oː ʌ Z _ .
f h . _ V æ ə Z _ #
10 lampe l Ø # _ V am ɑ Z _ .
b m . _ ə ə ə Z _ #
11 stol sd Ø # _ V oa l ɶːl Z _ #
12 spand sb m # _ æ æna æa Z _ #
13 kost k Ø # _ ɔ ɔsd ɔh Z _ #
16 saks s Ø # _ a ags ah Z _ #
18 hammer h Ø # _ ɑ ɑ ɑ Z _ .
m m . _ ɐ ɐ ɐ m _ #
19 søm s Ø # _ œ œma œma Z _ #
20 skrue sgʁ Ø # _ uː uː uː Z _ #
21 dreng dʁ Ø # _ a aŋ aɪh Z _ #
22 pige p Ø # _ i: i: i: Z _ #
23 plaster pl Ø # _ æ æs æh Z _ .
d h . _ ɐ ɐ ɐ Z _ #
27 skjorte sgj Ø # _ V oɐU ʌɒ Z _ .
d h . _ ə ə Ø Z _ #
28 klemmer kl Ø # _ ɛ ɛ ɛ: Z _ . se tekst
m m . _ ɐ ɐ ɐ m _ # se tekst
30 prop pʁ Ø # _ ʌ ʌb ʌh Z _ #
31 glas gl Ø # _ æ æs æh Z _ #
20

32 giraf - # _ V Z _ #
ʁ ʁ . _ ɑ ɑf ɑ ʁ _ #
33 (is)bjørn - is gi # _ .
bj Ø # _ ɶ ɶɐUa n ɶj Z _ #
34 elefant - e Ø # _ .
l Ø # _ ə ə ə Z _ .
f Ø . _ æ æna d æjh Z _ #
35 hat h Ø # _ æ æd æh Z _ #
36 briller bʁ Ø # _ æ æ æ Z _ .
l l . _ ɐ ɐ ɐ l _ #
38 jakke j Ø # _ ɑ ɑ ɑ Z _ .
g h . _ ə ə ə Z _ #
39 stok sd Ø # _ ʌ ʌg ʌh Z _ #
40 sko sg Ø # _ V oa ɔo Z _ #
42 brød bʁ Ø # _ œ œð œ:ð
Z _ #
45 næse n Ø # _ ɛː ɛː ɛː Z _ .
s h . _ ə ə ə ɛː _ #
47 slips sl Ø # _ e ebs eːh Z _ #
48 bænk b Ø # _ ɛ ɛŋa g ɛːhj Z _ #
49 bold b Ø # _ ʌ ʌlad ʌla Z _ #
50 dør d Ø # _ V ɶa ɐU ʌa ː Z _ #
51 trappe tʁ Ø # _ V ɑ ʌ Z _ .
b Ø . _ Y ə Ø Z _ #
52 tag t Ø # _ æ æa j æa ːj Z _ #
53 røg ʁ Ø # _ ʌ ʌjaa ʌːj Z _ #
54 rød ʁ Ø # _ œ œða œːh Z _ #
55 gul g Ø # _ ṵ ṵl ṵ Z _ #
56 blå bl l # _ ɔa ɔa ɔa l _ #
57 grøn gʁ Ø # _ ɶ ɶna ɶja Z _ #
58 brun bʁ Ø # _ ṵ ṵn ṵ Z _ #
Skema 3 – Alle Sannes udtaler
4.2.3 Onset
Efter nu at have vist vores analyser af stavelsesdeling og -indhold i målordene og pigernes udtale,
21

vil vi sammenfatte udtalerne i oversigter over udtalemønstre. Vi begynder med udtaler af
stavelsesonset. De er i de følgende skemaer (Ella i skema 4 og Sanne i skema 5) sat op efter
mållydene med deres respektive realisationer. Konsonantklynger behandles som samlede enheder.
4.2.3.1 Ella
Mållyd Ellas lyd Lydlige omgivelser Forekommer i målord nr.
Obstruenter som mållyd
p p # _ i 22
t d # _ æ 52
k h # _ V 6 (V = ʌ), 13 (V i målordet = [ɔ] og i Ellas udtale =
[œ])
b b # _ ʌ 49
. _ Y 51 (Y i målordet = [ə] og i Ellas udtale = [Ø]
d # _ V 48 (V i målordet = [ɛ] og i Ellas udtale = [e])
m # _ Y 10 (Y i målordet = [ə] og i Ellas udtale = [Ø]
d d . _ V 23 (V i målordet = [ɐ] og i Ellas udtale = [ə])
g g # _ V 38 (V = [ə]), 55 (V = [u])
f f . _ æ 34
s kɬ # _ a 16
h h # _ æ 35
v v # _ æ 15
Sonoranter som mållyd
n n # _ ɔ 17
l t # _ y 3
l . _ ə 1, 34 (Tryksvage stavelser)
ɬ # _ a 10
ʁ ʁ # _ V 32 (V i målordet = [ɑ] og i Ellas udtale = [a]), 54 (V i
målordet = [œ] og i Ellas udtale = [ø])
j t # _ V 1 (V = [u]), 38 (V i målordet = [ɑ] og i Ellas udtale =
[a])
Klynger som mållyde
pʁ pl # _ ʌ 30
pl t # _ æ 23
22

tʁ tʁ # _ V 1 (V = [æ]), 51 (V i målordet = [ɑ] og i Ellas udtale =
[a])
kj kj # _ o 46
kn kn # _ V 44 (V i målordet = [i] og i Ellas udtale = [ɪ])
kʁ tʁ # _ V 4 (V i målordet = [ɑ] og i Ellas udtale = [a])
bl b # _ ɔ 56
t # _ V 8 (V i målordet = [ʌ] og i Ellas udtale = [ɶ])
bʁ bʁ # _ u 58
dʁ tʁ # _ a 21
gʁ bʁ # _ V 5 (V i målordet = [y] og i Ellas udtale = [u])
dʁ # _ ɶ 57
sb kɬ # _ æ 12
sd kj # _ o 11
sdj tj # _ æ 2
sv s # _ V 14 (V i målordet = [œ] og i Ellas udtale = [ɛ])
sl kɬ # _ e 47
Skema 4 - Ellas udtaler i onset
Som det fremgår af skema 4, udtaler Ella mange obstruenter i onset i overensstemmelse med
standardudtalen. [p], [d], [g], [f], [h] og [v] i standardudtalen lyder i Ellas udtale -i data- altid lige
sådan. Derudover svarer Ellas udtale af [b] til standardudtalen i et enkelt tilfælde. [t], [k] og [s]
optræder hver kun en enkelt gang i data (som selvstændigt onset), og i Ellas udtale bliver de til
henholdsvis [d], [h] og [kɬ]. Derudover bliver [b] udtalt som både [b], [d] og [m]. Vi vil komme
nærmere ind på disse processer i forbindelse med analyse af klyngerne.
[n] og [ʁ] optræder begge som selvstændige onset, og Ellas udtale svarer i disse tilfælde til
standardudtalen. [l] bliver derimod i Ellas udtale til både [l] (kun i tryksvage stavelser), [t] og [ɬ], og
også [j] bliver -i det ene tilfælde den optræder som selvstændigt onset- til [t].
I klynger der består af plosiv + [ʁ] er der en udbredt tendens til at [ʁ] optræder uændret i
Ellas udtale, mens plosiven ændres (eneste udtagelse er klyngen [pʁ] der bliver til [pl]): [k] bliver til
[t], [d] bliver til [t], og [g] bliver til [b] og [d]. Der er en tendens til at velære plosiver bliver
fremrykkede i forbindelse med [ʁ]. Selvom datamængden er begrænset, kunne noget tyde på at
fremrykningspunktet er afhængigt af vokalen efter klyngen, for i tilfælde hvor plosiven bliver
alveolær, efterfølges klyngen af en lav vokal (i både Ellas udtale og standardudtalen), mens den
23

efterfølges af en høj vokal i det ene tilfælde hvor en velær plosiv bliver bilabial. Der er ikke nogen
åbenlys årsag til at klyngen [dʁ] bliver til [tʁ], men det bør noteres at der ikke findes eksempler på
at en uaspireret plosiv + [ʁ] ikke ændres overhovedet. I en klynge bestående af plosiv + [ʁ], ville en
eventuel aspiration forsvinde og i stedet optræde som en afstemning af [ʁ], så selvom det i udtalen
af [dʁ] som [tʁ] tilsyneladende er plosiven der ændres, er der i stedet tale om at [ʁ] ikke bliver det.
Det ser dog ikke ud til at være en generel tendens at Ella ikke kan udtale en aspireret plosiv foran
[ʁ].
Klynger indeholdende [l] volder i alle tilfælde i data Ella problemer. [pl] bliver til [t], [bl]
bliver til [t] eller [b] og [sl] bliver til [kɬ]. I kombination med at Ella i to ud af fire tilfælde (som
begge er trykstærke) udtaler [l] i selvstændigt onset som noget andet end [l], er det nærliggende at
antage at Ella har problemer med at lave et ”komplet” lateralt lukke, selvom det ikke er umuligt.
Denne teori støttes af at [ɬ] er en forholdsvist udbredt lyd i data, eftersom [ɬ] kræver et mindre
komplet lukke idet der er tale om en frikativ. Der er i denne forbindelse et interessant sammenfald
med at [s] i mange tilfælde -og især i tilfælde hvor den optræder i klynger- udtales som [ɬ]. Denne
tendens er mindre overraskende end den umiddelbart kan virke, fordi [s] og [ɬ] har omtrent samme
produktionssted, og begge lyde er frikativer. Forskellen ligger i om lyden skal hvisle mellem ganen
og tungespidsen ([s]) eller hen over tungens sider ([ɬ]), og det er tilsyneladende den førstnævnte der
volder Ella problemer. At [ɬ] i mange tilfælde følger umiddelbart efter [k] er heller ikke synderligt
overraskende, idet [ɬ] lægger op til lidt ”tilløb” i form af en velær eller alveolær plosiv. Klyngen
[sv] bliver i Ellas udtale -som det eneste tilfælde i onset- til [s], og det er i den forbindelse værd at
notere at det er det eneste onset der i standardudtalen indeholder to frikativer. En hypotese kunne
være at en dobbelt frikativ som mållyd tvinger Ella til at markere i hvert fald én af dem, og at [ɬ]
ikke er acceptabel i den forbindelse. Udover dette er der ikke noget tydeligt system i hvordan Ella
udtaler klynger der i målordet indeholder [s], udover at de i hvert fald bliver udtalt anderledes. [sb]
og [sl] bliver til [kɬ], [sd] til [kj] og sdj til [tj]. Klyngerne [kj] og [kn] udtales derimod som i
standardudtalen, hvilket virker overraskende fordi både [k] og [j] har vist sig at være problematiske
når de står alene i onset.
For at opsummere, viser Ellas udtale af onset at hun er i stand til at udtale mange
konsonanter som de udtales i standardudtalen, men at særligt [s] og [l] volder besvær. Netop disse to
lyde er stærkt afhængige af tungens finmotorik, og det er derfor nærliggende at foreslå at Ella har
vanskeligheder med at kontrollere den fine muskulatur i tungen. Som nævnt i afsnit 1 er dette
udbredt blandt individer med DS på grund af store tunger. Derudover svarer Ellas udtale i et vist
24

omfang til forventningerne i afsnit 4.2.1, eftersom hun fremrykker standardudtalens velære plosiver,
men forventningen om reduktion af klynger opfyldes kun delvist, og synes generelt mere at være på
grund af [l] end på grund af flere lyde i sammenhæng.
4.2.3.2 Sanne
Vi vil nu udføre en lignende analyse af Sannes onset. I forbindelse med opsætningen af skema 5 har
vi følgende kommentarer:
1 – 'juletræ': Vi mener at stavelsesdelingen af dette ord kunne anses for at være <jul.træ> snarere
end <ju.le.træ> i udistinkt udtale, men har for overskuelighedens skyld valgt at gå ud fra
standardudtalen som noteret i udtaleordbogen. Det betyder at [l] her behandles som onset, selvom
det muligvis i stedet fungerer som koda.
27 – 'skjorte': Her gælder det samme som i 1 - 'juletræ': Standardudtalen er noteret med to stavelser
(selvom en form med kun én stavelse ikke er utænkelig og faktisk optræder i udtaleordbogen som
jysk form), og sidste del af Sannes udtale bliver følgelig behandlet som onset til standardudtalens
anden stavelse.
33 – 'isbjørn': Der optræder i dette ord et [g] i Sannes udtale, som ikke umiddelbart kommer fra
hverken standardudtalen eller ord i de nære lydlige omgivelser. Det er ikke medtaget i de følgende
analyser, da vi regner det for en usædvanlig variation som på ingen måde er typisk for Sannes
øvrige udtale.
51 – 'trappe': Her gælder det samme som for 1 - 'juletræ' og 27 - 'skjorte', og [b] er i dette ord
behandlet som onset, selvom det kan tolkes som koda.
Mållyd Sannes lyd Lydlige omgivelser Kommentarer
Obstruenter som mållyd
p Ø # _ i 22
t Ø # _ æ 52
k Ø # _ V 6 (V = [ʌ]), 13 (V = [ɔ])
b m . _ ə 10
Ø # _ V 48 (V = [ɛ]), 49 (V = [ʌ])
. _ V 51 (V i målordet = [ə] og i Sannes udtale = [Ø])
25

d h . _ V 23 (V = [ɐ]), 27 (V i målordet = [ə] og i Sannes
udtale = [Ø])
Ø # _ V 50 (V i målordet = [ɶ] og i Sannes udtale = [ʌ])
g h . _ ə 38
Ø # _ u 55
f h . _ V 9 (V i målordet = [æ] og i Sannes udtale = [ə])
Ø # _ æ 34
s h . _ V 7 (V = [y]), 45 (V = [ə])
Ø # _ V 9 (V i målordet = [o] og i Sannes udtale = [ʌ]), 16
(V = [a]), 19 (V = [œ])
h Ø # _ V 18 (V = [ɑ]), 35 (V = [æ])
Sonoranter som mållyd
m m . _ ɐ 18,28
n Ø # _ ɛ 45
l l . _ ɐ 36
Ø . _ Y 1 (Y i målordet = [ə] og i Sannes udtale = [Ø])
# _ V 3 (V i målordet = [y] og i Sannes udtale = [ø]), 10
(V i målordet = [a] og i Sannes udtale = [ɑ]), 34
(V = [ə])
ʁ ʁ . _ ɑ 32
Ø # _ V 53 (V = ʌ), 54 (V = œ)
j Ø # _ V 1 (V = [u]), 38 (V = [ɑ])
Klynger som mållyde
pʁ Ø # _ ʌ 30
pl Ø # _ æ 23
tʁ fʁ . _ æ 1
Ø # _ V 51 (V i målordet = [ɑ] og i Sannes udtale = [ʌ])
kl Ø # _ ɛ 28
bl l # _ ɔ 56
bʁ Ø # _ V 36 (V = [æ]), 42 (V = [œ]), 58 (V = [u])
dʁ Ø # _ a 21
gʁ Ø # _ V 5 (V i målordet = [y] og i Sannes udtale = [ø]), 57
(V = [ɶ])
gl Ø # _ æ 31
fj Ø # _ æ 7
sb m # _ æ 12
26

sd Ø # _ V 11 (V i målordet = [o] og i Sannes udtale = [ɶ]),
39 (V = [ʌ])
sdj n
# _ æ 2
sg Ø # _ V 40 (V i målordet = [o] og i Sannes udtale = [ɔo])
sgʁ Ø # _ u 20
sgj Ø # _ V 27 (V i målordet = [o] og i Sannes udtale = [ʌ])
sl Ø # _ e 47
Skema 5 – Sannes udtaler i onset
Sanne udtaler i data på intet tidspunkt plosiver i onset. I tilfælde med aspirerede eller affrikerede
plosiver bliver de altid udeladt uden indsættelse af andre lyde. Øvrige obstruenter bliver med en
enkel undtagelse (10 - 'lampe') erstattet af [h] hvis der er tale om onset der ikke er ordinitiale.
En lignende regel kunne umiddelbart se ud til at gøre sig gældende for sonoranter: De
udtales udelukkende når de ikke er ordinitiale. I sonoranternes tilfælde udtales de som i
standardudtalen når de udtales. [j] optræder i data ikke på steder hvor den efter reglen burde, men
eftersom den optræder andre steder i data (jævnfør skema 1) vil vi gå ud fra at den kan udtales
under samme omstændigheder som de øvrige sonoranter.
Der gælder således enkle regler for konsonanter der står selvstændigt i onset, og de enkelte
undtagelser kan forklares med en anderledes stavelsesdeling. Noget meget lignende gælder
umiddelbart konsonantklyngerne, med enkelte undtagelser: [tʁ] udgør et onset der ikke er ordinitialt
i målord 1(- 'juletræ), og kan derfor ifølge reglen forventes at blive markeret som [h] i Sannes
udtale, men udtales i stedet [fʁ]. Det er den eneste gang i hele datasættet Sanne overhovedet udtaler
[f], og at det samtidig optræder i en hel klynge sammen med [ʁ] er overraskende. Det er den eneste
klynge i sættet der optræder i en anden position end ordinitialt, og vi kan derfor ikke udelukke at
Sanne simpelthen udtaler klynger væsentligt bedre når de forekommer inde i et ord. Hendes øvrige
udtale taget i betragtning, finder vi det dog temmelig usandsynligt, og er mere tilbøjelige til at anse
dette ene tilfælde som en undtagelse.
Der optræder enkelte andre undtagelser i data: For det første er der et enkelt eksempel på at
[bl] udtales som [l] ordinitialt. Også dette tilfælde ser umiddelbart ud til at være en undtagelse uden
synlig forklaring, idet en lignende klynge, [pl], ikke udtales overhovedet. For det andet udtales [sb]
som [m] ordinitialt, og selvom [m] ikke er overraskende når man tager i betragtning at [b] også
selvstændigt kan udtales som [m], forklarer det ikke hvorfor en ordinitial lyd udtales. I målord 2(-
27

stjerne) er Sannes udtale af [sdj] noteret som [n
], men her finder vi det mest rimeligt at se [n
] som en
rest af artiklen lige inden, som Sanne på grund af den besværede artikulation ikke når at ændre i
overgangen fra artikel til målord.
For at opsummere, udtaler Sanne stort set ikke konsonanter i ordinitial position. Obstruenter
i onset der ikke er ordinitiale udtales som [h], mens sonoranter udtales som i standardudtalen.
Klynger udtales ikke ordinitialt, men der er ikke tilstrækkelig data til at afgøre hvordan de
behandles i ikke-ordinitial position. Sannes udtaler svarer dermed til forventningen om reduktion
eller elision af klynger, og vi kan desuden tilføje 'elision af ordinitiale konsonanter' som generelt
træk.
4.2.4 Kerne
Vi vil nu undersøge hvordan Ella og Sanne udtaler vokaler (stavelseskerner) i forhold til
standardudtalen. I de følgende skemaer (Ella skema 6 og Sanne skema 7) er vokalerne i målordene
noteret, og dernæst hvilken udtale pigerne har givet dem. For overskuelighedens skyld er der i disse
skemaer lavet én kolonne til de lydlige omgivelser i standardudtalen, og én til de lydlige omgivelser
i informantens. For hver vokal er hele stavelsen noteret som de lydlige omgivelser, og hvor der ikke
er markeret stavelsesgrænse, er der en ordgrænse. I ord med flere stavelser er det markeret om den
pågældende stavelse har primært eller sekundært tryk, og i tilfælde hvor vokalen har stød er dette
noteret umiddelbart efter. [ə] er ikke medtaget i vokallisten, eftersom den kun findes i tryksvage
stavelser, og spørgsmålet om stavelsesdeling, -elision og -indskydelse (epentese) er behandlet i
afsnit 4.2.6. Vi har i tilfælde med diftonger skelnet imellem diftonger i stavelseskernen, og diftonger
hvoraf andendelen kan opfattes som koda. I sidstnævnte gruppe er der typisk tale om en ikke-
syllabisk vokal (halvvokal), og disse -samt tilfælde vi vurderer som variationer af dem- behandles
som koda.
Det skal nævnes at både Ella og Sanne udtaler 21 – 'dreng' med diftongen [aɪ], og vi mener
ikke denne udtale varierer fra almindelig udtale, selvom [ɪ] ikke er noteret i standardudtalen. Vi har
derfor hverken noteret eller kommenteret på det ekstra [ɪ] i det følgende.
28

4.2.4.1 Ella
mållyd Ellas lyd omgivelser i målord omgivelser i Ellas udtale nr
i i p _ː p _ː 22
ɪ kn _ uUa kn _ uUa 44
y y l _[+stød] s t _ː 3
u gʁ _ ððX bʁ _ː 5
e e # _ . tj _ . 34
sl _ bs kɬ _ b 47
ɛ e b _ ŋa g d _ ŋa g 48
œ ø ʁ _ ða ʁ _[+stød] ð 54
ɛ sv _ mmX s _ nnX 14
æ æ .ˌtʁ _ # .ˌtʁ _ # 1
sdj _ ɐU nX tj _ ɐU nX 2
sb _ na kɬ _ n 12
v _ na v _ na 15
ˈpl _ s. t _ . 23
.ˈf _ na d .ˈf _ na d 34
h _ d h _ d 35
t _[+stød] j d _ː j 52
a a ˈl _ m. l _ mmX 10
s _ gs ˈkɬ _ də 16
dʁ _ ŋ tʁ _ j 21
ɶ ɶ gʁ _ na dʁ _ na 57
ɑ a kʁ _[+stød]n ˈtʁ _ u 4
.ˈʁ _ f .ˈʁ _ k 32
29

ˈj _ . ˈt _ . 38
ˈtʁ _ . tʁ _ b 51
ʌ ʌ k _ b h _ː g 6
pʁ _ b ˈpl _ gə 30
b _ lad b _ː l 49
ɶ bl _ ma sd t _ ːɐU 8
ɔ ɔ n _[+stød]l n _ l 17
bl _[+stød] bl _ 56
œ k _ sd h _ fθ 13
o o sd _[+stød] l kj _ː l 11
kj _ː lX ˈkj _ ː lə 46
u u ˈj _ ː. ˈt _ ː. 1
g _[+stød] l g _ ː l 55
bʁ _[+stød] n bʁ _ ː n 58
ɐ ə .ˌd _ .ˌd _ 23
Skema 6 – Ellas vokaler
Som det fremgår af skema 6 udtaler Ella i mange tilfælde vokaler på samme måde som de udtales i
standardudtalen. Det er især bemærkelsesværdigt at hun i alle de mange eksempler i data aldrig
udtaler [æ] anderledes end standard til trods for at netop [æ] ligger på et sted i vokalskemaet hvor
vokalerne ligger tæt (jævnfør figur 1), og man dermed ville forvente en relativt høj fejlprocent. De
akustiske variationsmuligheder kan ganske enkelt ikke være ret store inden lyden vil blive opfattet
som et andet fonem. Det er muligvis samtidig forklaringen på fænomenet: Det er tydeligt for Ella at
der i disse tilfælde er tale om kontraster det er nødvendigt at være meget omhyggelig med for at
blive forstået.
For at give et overblik over fejltyperne, er de indsat i figur 2. Tallene i stjerner ved siden af
de enkelte vokalværdi markerer i hvor mange tilfælde vokalen ikke blev udtalt anderledes end
standardudtalen, mens tallene ved pilene markerer hvor mange gange en vokal er blevet ændret i en
given retning, og den pågældende retning vises af pilen.
30

Figur 2 – Ellas vokalprocesser.
Som det fremgår af figur 2 er der i Ellas udtale eksempler på følgende fejl: Bagudrykning fra
fortunge til bagtunge (et tilfælde), fremrykning fra bagtunge til fortunge (5 tilfælde), tense til lax
(et tilfælde), hævning fra halvlav til halvhøj (3 tilfælde, her er [ɐ] til [ə] medtaget), og afrunding (1
tilfælde). Derudover varierer en enkelt fejl på mere end et parameter, nemlig [ʌ] som Ella udtaler
som [ɶ], og her er altså tale om både flytning fra bagtunge til fortunge, sænkning fra halvlav til lav
og runding.
Der er ikke nogen tydelig tendens i Ellas fejltyper, idet de fleste af dem kun forekommer en
enkelt gang, og de vokaler der udtales med fejl, udtales i de fleste tilfælde også korrekt flere gange i
data. Eftersom der kun findes en enkelt fejl der varierer på mere en et parameter, er den mest
oplagte konklusion at Ellas fejl primært består af upræcisheder, som der ikke er noget overordnet
system i. En enkelt undtagelse er [ɑ] til [a] idet den forekommer hele fire gange og [ɑ] aldrig
udtales som i standardudtalen. Som nævnt i afsnit 4.1, kan der dog være flere årsager til at der er
registreret så mange tilfælde af denne fejl, og der er ikke nødvendigvis tale om en udtalefejl fra
Ellas side.
Derudover kan der være en forbindelse mellem stabiliteten af [æ] og den svage tendens til at
de to vokaler der ligger umiddelbart over [æ] i højde ([ɛ] og [œ]) hæves og dermed flyttes væk fra
31

det område hvor vokalfonemerne ellers ligger tæt. Der er dog ikke eksempler nok til at sige noget
endeligt. I tilfældet hvor [i] sænkes let og centreres til [ɪ], følges vokalen af [u] hvilket kan forklare
forandringen. Der er dermed tale om en let grad af vokalharmoni.
For at opsummere, er flere af Ellas vokaler upræcist udtalt og der findes eksempler på den
forventede (jævnfør afsnit 4.2.1) fremrykning, men der er ikke noget tydeligt system i variationerne.
4.2.4.2 Sanne
I Sannes tilfælde skal nævnes at selvom vokalerne i den trykstærke stavelse i 27 – 'skjorte' ([oɐU ]) i
den noterede standardudtale ikke umiddelbart stemmer overens med Sannes udtale af vokalen
([ʌɒ]), noteres der i udtaleordbogen også en jysk form, som ligger væsentlig tættere på Sannes
udtale. Da vi ikke er sikre på om denne form skal opfattes som den egentlige måludtale, har vi
imidlertid valgt at holde fast i standardudtalen som måludtale i det følgende. Dette er desuden et
tilfælde hvor vi anser anden del af diftongen for at være koda i både standardudtalen og Sannes
udtale.
mållyd Sannes lyd omgivelser i målord omgivelser i Sannes
udtale
nr
i i p _ː p _ː 22
ˈ_ s. ˈg _ . 33
y y ˌ.s _ n ˌ.h _ 7
ø l _[+stød] s _ h 3
gʁ _ ððX _ː ððX 5
e e sl _ bs _ː h 47
ɛ ɛ ˈkl _ . _ː . 28
n _ ː . _ː . 45
b _ ŋa g _ː hj 48
œ œ s _ ma _ ma 19
bʁ _ ð _ː ð
42
32

ʁ _ ða _ː h 54
æ æ .ˌtʁ _ # .ˌfʁ _ # 1
sdj _ ɐU nX n
_ ɐU nhnX 2
ˈfj _ ɐU n. ˈ_ . 7
sb _ na m _[+stød] 12
ˈpl _ s. ˈ_ h. 23
gl _ s _ h 31
.ˈf _ na d .ˈ_ jh 34
h _ d _ h 35
ˈbʁ _. ˈ_ . 36
t _[+stød] j _[+stød] ː j 52
ə .ˌf _ .ˌh _ 9
a a s _ gs _ h 16
dʁ _ ŋ _ ɪh 21
ɑ ˈl _ m. ˈ_ . 10
ɶ ɶ .ˌbj _ ɐUa n .ˌ_ j 33
gʁ _ na _ ja 57
ɑ ɑ ˈh _ . ˈ_ . 18
.ˈʁ _ f .ˈʁ _ 32
ˈj _ . ˈ_ . 38
ʌ ˈtʁ _ . ˈ_ . 51
ʌ ʌ k _ b _ 6
pʁ _ b _ h 30
sd _ g _ h 39
b _ lad _ la 49
ʁ _ ja _ː j 53
33

ɔ ɔ k _ sd _ h 13
bl _[+stød] l _[+stød] 56
o ɶ sd _[+stød] l _ː l 11
ɔo sg _[+stød] _ 40
ʌ ˈs _ . ˈ_ . 9
ˈsgj _ ɐU . ˈ_ ɒ . 27
u u sgʁ _ ː _ː 20
g _[+stød] l _[+stød] 55
bʁ _[+stød] n _[+stød] 58
œ ˈj _ ː . ˈ_ . 1
ɐ ɐ .ˌm _ .ˌm _ 18
.ˌd _ .ˌh _ 23
.ˌm _ .ˌm _ 28
.ˌl _ .ˌl _ 36
Skema 7 – Sannes vokaler
Sanne har generelt færre fejl i vokalerne end Ella, men hendes fejl består til gengæld af større
variationer end Ellas, som vist i figur 3:
Figur 3 – Sannes vokalprocesser
34

Alle typer fejl forekommer tilsyneladende: Både hævning (to tilfælde, her er diftongen [ɔo] ikke
medtaget), sænkning (seks tilfælde), fremrykning fra bagtunge til fortunge (to tilfælde),
bagudrykning fra fortunge til bagtunge (et tilfælde) og centrering som strengt taget bare er en
mindre rykning fra fortunge mod bagtungen (et tilfælde). Dog er det kun afrunding og ikke runding
der forekommer, og kun en enkelt gang. Dette tyder umiddelbart på at Sanne har forholdsvis god
kontrol over sine læbemuskler. Som det fremgik af afsnit 4.2.3 er kontrollen dog ikke tilstrækkelig
stor til at producere bilabiale plosiver.
Selvom fejlene generelt er store og ikke systematiske, er der forholdsvist få af dem.
Gennemgangen af fejltyper får fejlmængden til at virke større end den egentlig er, fordi de fleste fejl
varierer på mere end ét parameter og derfor tælles flere gange. Dette hænger sandsynligvis sammen
med at Sanne ikke har mulighed for at bruge konsonanterne til at gøre sig forståelig, og derfor er
ekstra afhængig af vokalerne.
Også Sanne laver overraskende meget sjældent fejl med [æ], og i modsætning til Ella, ser
hun heller ikke ud til at have generelle problemer med de omkringliggende vokaler.
For at opsummere, laver Sanne generelt få fejl i vokalerne, men hendes fejl er til gengæld
forholdsvist store når de forekommer.
4.2.5 Koda
Vi vil nu gennemgå og analysere Ellas (skema 8 og 9) og Sannes (skema 10-13) kodaer, med
henblik på at afgøre hvilke processer der forekommer på dette sted i stavelsen.
4.2.5.1 Ella
Ella udtaler mange kodaer præcis ligesom de udtales i standardudtalen. Skema 8 viser en oversigt
over de kodaer som ikke ændres. Tilfælde hvor et schwa i standardudtalen er blevet til en
syllabisering af foregående sonorant (og omvendt) er medtaget her, ligesom der ikke er taget højde
for eventuelle afvigelser i stød og variation i vokallængde da disse forhold vil blive gennemgået
separat i afsnit 4.2.6.1.
35

Målord I Ellas udtale
nr målord efter vokalen koda efter vokalen koda
2 stjerne æ ɐU nX æ ɐU nX
10 lampe a m a m
11 stol oa l oː l
12 spand æ na æ n
15 vand æ na æ na
17 nål ɔa l ɔ l
34 elefant æ na d æ na d
35 hat æ d æ d
44 kniv i uUa ɪ uUa
46 kjole oː lX oː lə
48 bænk ɛ ŋa g e ŋa g
52 tag æa j æː j
54 rød œ ða øa ð
55 gul ṵ l uː l
57 grøn ɶ na ɶ na
58 brun ṵ n uː n
Skema 8 – Ellas kodaer, udtale identisk med standardudtale.
Det er påfaldende at der i alle disse tilfælde med kun en enkelt undtagelse, er tale om kodaer som
indeholder sonore lyde. Der er desuden eksempler på at en plosiv umiddelbart efter en nasal med
samme artikulationssted udtales (34, 48), og der er et enkelt eksempel på en stemt, alveolær plosiv
der udtales som i standardudtalen (35).
Der er imidlertid også en mængde tilfælde hvor Ellas udtale ikke er identisk med
standardudtalen. En oversigt kan ses i skema 9. Bemærk kolonnen yderst til højre som viser
forskellen mellem standardudtalen af koda og Ellas udtale.
36

Målord I Ellas udtale
nr målord efter vokalen koda efter vokalen koda type variation
3 lys ya s yː Ø s → Ø
4 kran ɑa n a u n → u
5 gryde y ððX uː Ø ððX → Ø
6 kop ʌ b ʌː g b → g
8 blomst ʌ ma sd ɶː ɐU ma sd → ɐU
13 kost ɔ sd œ fθ sd → fθ
14 svømme œ mmX ɛ nnX mmX → nnX
16 saks a gs a də gs → də
21 dreng a ŋ a j ŋ → j
23 plaster æ s æ Ø s → Ø
30 prop ʌ b ʌ gə b → gə
32 giraf ɑ f a k f → k
47 slips e bs e b bs → b
49 bold ʌ lad ʌː l lad → l
Skema 9 – Ellas kodaer, udtale ikke identisk med standardudtalen
Der er her tilfælde hvor nasaler i modsætning til den foregående oversigt udtales som noget andet,
men langt de fleste tilfælde kan forklares med de øvrige lyde i koda: I 8 – 'blomst' består koda af en
konsonantklynge med en nasal og to obstruenter. Denne klynge er den størst mulige i et koda på
dansk og det eneste koda af den størrelse der findes i datasættet. Det er nærliggende at antage at den
størrelse koda simpelthen er mere end Ella kan kapere, og at hun derfor opgiver den og i stedet
udtaler en vokal. I 14 – 'svømme' bliver standardudtalens bilabiale nasaler alveolære. Der er i skema
9 et enkelt eksempel på at Ella udtaler [m] i koda, og denne variation kan således ikke umiddelbart
forklares.
I 21 – 'dreng' bliver standardudtalens [ŋ] tilsyneladende til [j], men som tidligere nævnt
mener vi at standardudtalen i dette tilfælde kan anses for at være [jŋ] i koda, og dermed er der tale
om en klynge af en vis størrelse, hvilket -som vi vil komme ind på i det følgende- er problematisk
for Ella at udtale.
Det er helt åbenbart at konsonantklynger i koda volder Ella vanskeligheder. Den eneste type
hun udtaler i koda er som nævnt klynger hvor en nasal efterfølges af en plosiv med samme
artikulationssted. Der er desuden den enkelte undtagelse i 13 – 'kost', hvor Ella udtaler [fθ], men
37

eftersom denne klynge i standardudtalen er [sd], og dermed meget anderledes, anser vi den ikke for
at være et tilfredsstillende modeksempel.
Udover klynger, er også [s] tydeligvis problematisk for Ella at udtale. [s] forekommer
ganske enkelt aldrig i Ellas kodaer, og hun enten erstatter dem med en anden lyd eller udelader dem
helt på steder hvor man ville have forventet dem i forhold til standardudtalen.
Strategien med hensyn til klynger ser ud til at være at Ella udelader den sidste og mindst
sonore lyd, medmindre der er tale om et af de tilfælde hvor klyngen erstattes af noget helt andet
som i 8 – 'blomst', 13 – 'kost' og 16 – 'saks'. Det er værd at bemærke at alle disse klynger i
standardudtalen indeholder [s], og derfor er problematiske for Ella. Det er interessant at en lyd i
standardudtalen som aldrig forekommer i Ellas egen udtale tilsyneladende har indflydelse på
hvordan det samlede koda bliver udtalt. Der ville ikke umiddelbart være noget til hinder for at Ella i
disse tilfælde kunne have benyttet samme strategi som i de øvrige kodaer og simpelthen udeladt [s].
Efter at have taget højde for problemer med klynger og [s], er der stadig en række
uforklarede tilfælde tilbage. Den mest iøjnefaldende er 4 – 'kran', hvor en alveolær nasal i
standardudtalen bliver til [u] i Ellas udtale. Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på denne
proces, idet Ella i andre tilfælde er fuldt ud i stand til at udtale [n] i koda.
5 – 'gryde' hvor [ððX ] i standardudtalen helt udelades i Ellas udtale, kan muligvis forklares
med at der er tale om en klynge. Når vi ikke i første omgang har medtaget den som standardklynge,
er det dels fordi den består af to identiske lyde, og dels fordi den pågældende lyd ikke tidligere har
vist sig at være problematisk. Når man imidlertid tager i betragtning at den eneste anden klynge
med identiske lyde der forekommer i koda i Ellas data, også udtales anderledes end i
standardudtalen, må den foreløbige konklusion blive at klynger af alle typer er problematiske.
Hvorfor lige netop denne klynge udelades helt og ikke forsøges erstattet, er imidlertid ikke klart.
Dog er vokalen lige inden også forskellig fra standardudtalen, og en hypotese kunne være at Ella
har opgivet at ramme standardudtalen allerede inden hun når til koda.
Tilbage er tre eksempler på at en enlig obstruent i koda bliver til noget andet (6 – 'kop', 30 –
'prop og 32 – 'giraf'). Ud fra disse tre eksempler foreslår vi at Ella foretrækker at udtale obstruenter i
koda som velære plosiver.
For at opsummere, er der i Ellas udtale af kodaer tydelige tendenser til klyngereduktion og
elision af ordfinale konsonanter. Der er desuden tydelige vanskeligheder med at udtale [s], og i de
eksempler der findes i data udtales obstruenter i koda som velære plosiver. Kodaer der indeholder
38

sonoranter kan udtales som i standardudtalen.
4.2.5.2 Sanne
Vi vil nu undersøge Sannes kodaer på samme måde som Ellas. Skema 10 viser de af Sannes kodaer
der udtales identisk med standardudtalen.
Målord I Sannes udtale
5 gryde y ððX øː ððX
11 stol oa l ɶː l
19 søm œ ma œ ma
42 brød œ ð œː ð
52 tag æa j æa ː j
Skema 10 – Sannes kodaer, identiske med standardudtalen
Som det fremgår af skema 10 udtaler Sanne kun i meget begrænsede tilfælde koda som i
standardudtalen. Det er fælles for disse kodaer at de består af en sonorant (og i et enkelt tilfælde den
samme sonorant to gange). Det er også fælles at alle kodaerne er ordfinale og at de ord de indgår i
kun har én stavelse (med den mulige undtagelse af 5 – 'gryde', jævnfør afsnit 4.2.5.1).
I en lang række tilfælde erstatter Sanne helt eller delvist kodaet i standardudtalen med [h].
Disse tilfælde (h-gruppen) vises i skema 11. Kolonnen yderst til højre giver et overblik over
processen.
nr målord efter vokalen koda efter vokalen koda proces
3 lys ya s ø h s → h
13 kost ɔ sd ɔ h sd → h
16 saks a gs a h gs → h
21 dreng a ŋ a ɪh ŋ → ɪh
23 plaster æ s æ h s → h
30 prop ʌ b ʌ h b → h
39

31 glas æ s æ h s → h
34 elefant æ na d æ jh na d → jh
35 hat æ d æ h d → h
39 stok ʌ g ʌ h g → h
47 slips e bs eː h bs → h
48 bænk ɛ ŋa g ɛː hj ŋa g → hj
54 rød œ ða œː h ða → h
Skema 11 – Sannes kodaer, koda bliver til [h] (h-gruppen)
Her er der i mange tilfælde tale om at [s] selv eller i forbindelse med andre lyde bliver til [h]. Det er
desuden bemærkelsesværdigt at hverken kernevokalerne eller kodaerne i denne gruppe har stød i
Sannes udtale, selvom enkelte har i standardudtalen.
Derudover er der ikke umiddelbart store forskelle mellem standardudtalen af kodaer i denne
gruppe, og kodaerne i skema 12, som viser kodaer der helt forsvinder (Ø-gruppen):
6 kop ʌ b ʌ Ø b
7 fjernsyn æ ɐU n æ Ø ɐU n
y n y Ø n
10 lampe a m ɑ Ø m
12 spand æ na æa Ø na
32 giraf ɑ f ɑ Ø f
50 dør ɶa ɐU ʌa ː Ø ɐU
55 gul ṵ l ṵ Ø l
58 brun ṵ n ṵ Ø n
Skema 12 – Sannes kodaer, koda forsvinder helt (Ø-gruppen)
I denne gruppe er der ingen tilfælde af [s], og flere af vokalerne har stød i Sannes udtale. Vi vil give
en nærmere gennemgang af forskellene mellem de to grupper, men først vil vi i skema 13 vise de
resterende tilfælde der ikke falder ind under nogle af grupperne. Når disse tre nævnte typer kodaer
er fjernet, er der fire tilfælde tilbage som vises i skema 13:
40

2 stjerne æ ɐU nX æ ɐU nhnX ɐU nX → ɐU nhnX
27 skjorte o ɐU ʌ ɒ ɐU → ɒ
49 bold ʌ lad ʌ la lad → la
57 grøn ɶ na ɶ ja na → ja
Skema 13 – Sannes kodaer – andre processer
2 – 'stjerne' giver indtryk af at der bliver markeret en stavelse mere end der er noteret i
standardudtalen, og den vil derfor blive gennemgået i afsnit 4.2.6.2. Kodaet i 27 – 'skjorte' er som
før nævnt blot en upræcis vokal og vil ikke blive gennemgået nærmere her.
I 49 – 'bold' er der tale om at [d] falder væk mens [l] bevares, og i 57 – 'grøn' bliver [n] til
[j]. Disse to tilfælde vil blive medtaget i den videre analyse.
Hverken [d], [ð], [g] eller [ŋ] optræder i Ø-gruppen, og omvendt optræder [m], [f], [l] og [ɐU ]
kun i Ø-gruppen, mens [n] og [b] optræder i begge. [s], [d], [ð], [g] og [ŋ] har det til fælles at de
enten er alveolære eller velære, mens [m], [f] og [l] er henholdsvis bilabiale, labiodentale og
alveolære, og der er således ikke umiddelbart basis for en opdeling baseret på artikulationssted af
koda eftersom [b] og [n] forekommer i begge grupper og er henholdsvis bilabiale og alveolære. Der
er heller ikke tale om en opdeling på baggrund af artikulationsmåde idet h-gruppen rummer
plosiver, frikativer, approksimanter og nasaler, mens Ø-gruppen rummer nøjagtig de samme med
undtagelse af approksimanter, hvor denne gruppe i stedet har en lateral. Der er ingen generelle
forskelle i hvor de pågældende stavelser forekommer i ordet, eller om de har primært eller
sekundært tryk. Der er en let overvægt af stavelser med bagtungevokaler i Ø-gruppen og af
fortungevokaler i h-gruppen, men intet definitivt.
Der er således ingen tydelige systemer for hvilke kodaer der forsvinder og hvilke der bliver
til [h], men de overordnede tendenser er trods alt at kodaer indeholdende alveolære og velære lyde
samt kodaer med konsonantklynger og kodaer efter fortungevokaler bliver til [h] og at dette aldrig
sker i data når der er stød i stavelsen i Sannes udtale. Ligeledes er der en tendens til at kodaer med
bilabiale og labiodentale lyde og kodaer efter bagtungevokaler forsvinder helt. Dette sker kun i et
enkelt tilfælde når kodaet i standardudtalen har stød, og i dette tilfælde er støddet flyttet til kernen i
Sannes udtale. Klynger reduceres eller elideres.
41

4.2.6 Prosodi
Vi vil i dette afsnit undersøge lydlige processer der ligger på niveauet over de enkelte lyde, som vi
har gennemgået i de foregående afsnit. Vi vil her således analysere Ella og Sannes stavelsesstruktur
samt brug af stød og længde i vokaler.
4.2.6.1 Stød og vokallængde
Som nævnt i afsnit 4.2.1, er forventningen at stød er svært for individer med DS. Vi vil nu
gennemgå hver af pigernes brug af stød (og i samme forbindelse vokallængde) for at afgøre om det
er tilfældet i vores data. Vi vil gå ud fra kolonnen 'rim' i skema 2 (Ella) og 3 (Sanne) i denne
gennemgang. Det skal her nævnes at udtaleordbogen tilsyneladende ikke noterer ekstra længde ved
vokaler med stød, men lader stødet indikere at længden er tilstede. En vokal der i standardudtalen er
transskriberet med stød kan derfor formodes også at være lang. Desuden gør vi opmærksom på at
det i langt fra alle tilfælde har været klart om der var stød eller ej, eftersom stød artikulatorisk set
findes i mange forskellige grader (Grønnum 2005: 215). Vi har noteret stød i tilfælde hvor vi
vurderede at stød var til stede i en grad så ordet ikke ville kunne forveksles med eventuelle lignende
ord uden stød ('gul' blev for eksempel kun markeret som havende stød hvis det ikke kunne
forveksles med 'guld').
Ella bruger generelt kun sjældent stød. Ud af de 17 tilfælde af stød i standardudtale i hendes
data, benytter hun kun stød i de seks af dem. Til gengæld bruger hun aldrig stød på stavelser der
ikke har stød i standardudtalen, og med en enkelt undtagelse lægger hun også altid stødet på den
rigtige lyd. Undtagelsen er ordet 'rød', som hun i øvrigt udtaler på en påfaldende gammeldags måde
med [ø] i stedet for [œ]. Om hun kan have hørt denne udtale et sted og derfor ikke har
standardudtalen som mål, er ikke muligt at afgøre. I tilfælde hvor Ella ikke benytter stød på en
vokal, forlænger hun i stort set alle tilfælde vokalen alligevel. Der er i det hele taget ikke noget der
tyder på at Ella har svært ved at opfatte og producere vokallængde, idet hun kun i et enkelt tilfælde
(6 – 'kop') afviger fra standardudtalen (forlængelsen i 5 – 'gryde' opfatter vi som erstatning for det
manglende koda). Der er ikke umiddelbart system i hvornår Ella benytter stød og hvornår hun ikke
gør. 12 – 'spand' og 15 – 'vand' har således identiske rim i standardudtalen, men Ella benytter kun
stød i 15 – 'vand'. De gange hun benytter stød ligger det dog fortrinsvist på en konsonant eller
halvvokal og ikke på vokalen, men der er ikke eksempler nok til at fastslå en generel tendens.
Sanne benytter stød marginalt mere end Ella. Ud af de 16 tilfælde med stød i
42

standardudtalen i hendes data, benytter hun stød de ni. Heller ikke hun benytter stød i andre
stavelser end hvor det også findes i standardudtale, og hun placerer altid stødet på den rigtige lyd
(med undtagelse af 12 – 'spand', hvilket vi vurderer udelukkende skyldes at kodaet her er faldet væk
og stødet derfor kun kan være på vokalen). Derimod er hun ikke så konsekvent som Ella med at
markere vokalforlængelse, og indsætter også i nogle tilfælde ekstra forlængelse. Dette gælder både
tilfælde med og uden stød. Der er ikke umiddelbart noget system hverken i forlængelserne eller i
hvilke ord Sanne kan udtale med stød og hvilke hun ikke kan.
4.2.6.2 Stavelsesstruktur
Med hensyn til stavelsesstruktur er de to piger meget forskellige. Ella udtaler stort set alle de
stavelser der også findes i standardudtalen, og derudover tilføjer hun i nogle tilfælde ekstra
stavelser. Som nævnt i afsnit 4.2.1 er det typisk for individer med DS at elidere tryksvage stavelser,
men blandt de stavelser man typisk ville forvente kunne blive elideret fordi de indeholder schwa, er
der en svag tendens til at Ella beholder dem. Den tryksvage midterstavelse i 1 – 'juletræ' og 34 –
'elefant' og den tryksvage slutstavelse i 38 – 'jakke' bliver ikke alene udtalt, men også udtalt meget
tydeligt. Selvom standardudtalen for '46 – kjole' er noteret med syllabisering af [l] i stedet for
schwa, så findes formen med schwa i mere distinkt udtale, og Ella udtaler dette schwa meget
overbevisende.
Den tryksvage andenstavelse af 10 – 'lampe' bliver til en syllabisering, hvilket ikke er
utænkeligt i standardudtalen selvom det ikke er noteret i udtaleordbogen. I dette tilfælde udelader
hun dog [b], og det kan derfor diskuteres om hun egentlig nogensinde når til denne stavelse. I 51 –
'trappe' udtaler hun kun en enkelt stavelse, og eftersom ordets sidste konsonant ikke er en sonorant,
er det ikke muligt at syllabisere den. Vi mener ikke formen [tʁab] er synderligt sjælden i almindeligt
talesprog. Det er dog langt fra den mest udbredte tendens i Ellas data at stavelser undlades hvor det
er muligt. Tværtimod indsætter hun i både 4 – 'kran', 8 – 'blomst', 16 – 'saks' og 30 – 'prop' en ekstra
stavelse. Derudover er der den førnævnte forlængelse i 6 – 'kop', som også komme til at lyde som
om der er en underliggende ekstrastavelse. Denne tilbøjelighed til at indsætte ekstrastavelser er
noget af det der er med til at gøre Ella svær at forstå, og det er da heller ikke i disse tilfælde helt og
aldeles klart at det er de noterede ord hun har som mål at sige. På den anden side har vi ikke kunnet
finde alternative forklaringer, og hun siger ordene så konsekvent i forbindelse med billederne (og
sammen med tegn), at vi vurderer at der ikke kan være tale om andre ord. Derudover er det vores
43

oplevelse at det er en generel tendens i Ellas udtale, og ikke kun noget hun gør i testen.
Sanne markerer generelt alle stavelser meget omhyggeligt. Netop fordi hendes stavelser har
en tendens til at blive udtalt stødvist er det meget tydeligt hvornår hun udtaler en stavelse og
hvornår hun ikke gør. Hun eliderer tryksvage stavelser i enkelte tilfælde (1 – 'juletræ', 27 – 'skjorte'
og 51 - 'trappe'), men udtaler dem i en lang række tilfælde (10 – 'lampe', 34 – 'elefant', 38 – 'jakke'
og 45 - 'næse'). Derudover markerer hun en ekstra stavelse gennem tilføjelse af [hnX ] i 2 – 'stjerne'.
Dermed gælder det for begge pigerne at de ikke eliderer tryksvage stavelser
bemærkelsesværdigt ofte, og vi vurderer at det aldrig sker i tilfælde hvor det ikke også kunne ske i
almindeligt talesprog. En undersøgelse lavet i 2010 om fire unge (almindeligt udviklede)
århusianeres udtale af danske verber (Monrad 2010) viste faktisk langt flere eksempler på elision af
tryksvage stavelser end denne datasamling gør.
4.2.7 Opsamling på informanternes verbale sprogbrug
Vi vil nu kort opsummere hvad vi fandt i analysen af Ella og Sannes fonetik og fonologi. For det
første blev det i forbindelse med Sproglydstesten observeret at de reagerer forskelligt på
testmaterialet. Ella bruger i flere tilfælde billederne i testmaterialet som inspiration til narrativer om
sin hverdag, mens Sanne tydeligvis tager testen som en udfordring i at nævne så mange ord som
muligt så hurtigt som muligt.
Gennemgangen af pigernes lydlige repertoire viste at Ella kan udtale samtlige danske vokal-
og konsonantlyde, og at hun desuden benytter [θ] (sjældent) og ɬ (hyppigt). Sanne har derimod et
stærkt begrænset forråd af konsonantlyde, og har tilsyneladende størst vanskeligheder med
obstruenter, med undtagelse af [h]. Hun er i stand til at udtale alle danske vokallyde, men de udtales
nasalt. På baggrund af disse opdagelser fastslog vi at Sanne har store artikulatoriske vanskeligheder
fordi hun har dårlig kontrol over musklerne der har med mundhulen at gøre.
Gennemgangen af pigernes stavelsesonset viste at særligt [s] og [l] er problematiske for Ella
at udtale, sandsynligvis på grund af besvær med at kontrollere tungens muskulatur. Der er tegn på
fremrykning af velære plosiver og en svag tendens til reduktion af klynger, som dog snarere skal
forklares med generelle problemer med [l] end med problemer med klynger. Der er desuden en
række udtalevariationer som ikke umiddelbart følger faste regler. I modsætning hertil er der meget
tydelige regler for Sannes onset: Konsonanter forekommer stort set aldrig ordinitialt. Obstruenter
der ikke optræder ordinitialt udtales som [h], og sonoranter udtales under samme omstændigheder
44

som i standardudtalen. For klynger gælder stort set også at de kun udtales når de ikke er ordinitiale.
Gennemgangen af pigernes stavelseskerner viste at Ella i en del tilfælde udtaler sine vokaler
upræcist, men at der ikke er noget tydeligt system i variationerne selvom enkelte tilfælde kan
forklares som let vokalharmoni. I modsætning hertil viste Sanne færre fejl, mens disse til gengæld
generelt afveg kraftigere fra standardudtalen. Heller ikke i Sannes tilfælde var der noget tydeligt
system i fejlene. Hos både Ella og Sanne observerede vi at de lavede uventet få fejl der involverede
vokalen [æ], som ellers ligger i et tæt område af vokalspektret. Dog er andelen af målord i data der
indeholder [æ] meget stor, og en så udbredt lyd kan formodes at være vigtig at kunne udtale rigtigt
for at blive forstået.
Gennemgangen af pigernes kodaer viste at Ella i mange tilfælde udtaler kodaer bestående af
sonoranter som i standardudtalen, men har problemer med [s] og de fleste typer klynger. Klynger
indeholdende nasaler og plosiver med samme artikulationssted udtales korrekt. I de eksempler der
findes i data udtaler Ella obstruenter i koda som velære plosiver. Udover dette er der en række
tilfælde der afviger fra standardudtalen, hvilket ikke umiddelbart kan forklares. Sanne udtaler i
visse tilfælde sonoranter i kodaer som i standardudtalen, mens de mest udbredte tendenser er at
kodaer erstattes af [h] eller helt forsvinder. Der er ikke en skarp opdeling mellem de to typer, men
[s] udtales altid som [h].
Gennemgangen af pigernes prosodi viste at de begge er i stand til at benytte stød og aldrig
gør det i ord der ikke har stød i standardudtalen, men at ingen af dem er konsekvente med brugen.
Derudover synes Ella i en del tilfælde at tilføje ekstra stavelser i form af tilføjet schwa,
syllabiceringer og forlængelser af vokaler. Vi kan ikke umiddelbart forklare denne tendens. Sanne
eliderer flere stavelser end Ella, men ingen af pigerne har udbredt tendens til dette.
4.2.8 Deldiskussion
Vi har nu givet en grundig beskrivelse af de to pigers artikulation og fonologi, og analysen viser at
de to er meget forskellige: De reagerer forskelligt på testen, har vidt forskellige artikulatoriske
profiler, behandler stavelsesonset forskelligt, udtaler vokaler forskelligt, og det er kun Ella der
indsætter ekstrastavelser.
De er dog også på nogle punkter ens, navnlig er der talrige eksempler på at de begge har
lettest ved at udtale de sonore konsonanter i modsætning til de obstruerende. De er desuden
45

nogenlunde sammenlignelige i deres brug af stød og elision af stavelser, og er påfaldende gode til at
udtale [æ]. Her er dog tale om forholdsvist små lighedspunkter overfor en række store forskelle.
Hvis disse to piger skulle have indgået i den samme, kvantitative undersøgelse, ville deres forskelle
ikke have været synlige i det endelige resultat, og der ville blot have foreligget en blanding af deres
fejltyper, hvilket ikke ville have givet mulighed for for eksempel at finde sammenhænge mellem de
enkelte fejltyper. Når Ella erstatter [s] med [ɬ] er det tydeligt at dette skyldes artikulatoriske
vanskeligheder, som synes at involvere et meget specifikt problem med hendes tunge. Dette er
derimod meget lidt relevant for Sanne, idet hun har andre og mere omfattende artikulatoriske
problemer. Mens vi vurderer at Sannes udtalefejl stort set udelukkende skyldes artikulatoriske
vanskeligheder, giver Ellas indtryk af at være en blanding mellem artikulatoriske vanskeligheder,
høreproblemer og muligvis også kognitive vanskeligheder (jævnfør hendes udbredte tendens til ikke
at kunne huske ord, og udtale ord meget anderledes end i standardudtalen). Man kan derfor godt
sammenligne de to piger, men sammenligningen tjener primært det formål at tydeliggøre deres
forskelle.
Vi har da også kun i begrænset omfang fundet hvad vi havde forventet at finde ud fra de
studier der findes på området: Klyngereduktion forekommer, men synes i mange tilfælde mere at
skyldes klyngens position eller de enkelte lyde end den samlede klynge. Elision af tryksvage
stavelser forekommer, men ikke i usædvanlig høj grad. Fejl i vokallængde og deaffrikation
forekommer meget sjældent. Elision af ordfinale konsonanter og fremrykning forekommer, men
ikke på nogen regelret måde. Derudover er der i Sannes tilfælde regelmæssig og konsekvent elision
af ordinitiale konsonanter, hvilket Ella til gengæld ikke viser tegn på. Også dette tjener til at
understrege at generaliseringer kun i meget ringe grad er praktisk anvendelige i forståelsen af det
enkelte individ med DS.
Selvom videre implikationer for fonologisk teori ligger udenfor denne opgaves
emneområde, har vi fundet fænomener i data som kunne være interessante at undersøge nærmere i
anden sammenhæng. For eksempel er det interessant at både Ella og Sanne udtaler [æ] så præcist
som de gør. Vokalerne i dette område af vokalspektret anses for at være både artikulatorisk og
perceptuelt vanskelige at skelne imellem fordi området er så tæt pakket. Data tyder imidlertid på at
det ikke er tilfældet. Det vil dog kræve et større datasæt og en mere målrettet undersøgelser af
vokalerne i dette område at afgøre om der virkelig er tale om at det tætpakkede område ikke er et
problem, eller om det bare spredes ud over et større område. Noget lignende gælder stødet, som har
vist sig ikke at være så svært for informanterne som forventet. Desuden er der tydelige tegn på at
46

Sproglige og kommunikative kompetencer og svagheder ved Downs syndrom – et case study af verbalt og nonverbalt sprog hos to unge med DS

Sproglige og kommunikative kompetencer og svagheder ved Downs syndrom – et case study af verbalt og nonverbalt sprog hos to unge med DS

Recomendados

Recomendados

Más contenido relacionado

Destacado

Destacado (10)

Sproglige og kommunikative kompetencer og svagheder ved Downs syndrom – et case study af verbalt og nonverbalt sprog hos to unge med DS