Fpo 2009 Rettet

Faglig Pædagogisk opgave Den 20 april 2008
1. årgang
Martin, Debbie Lena og Annika

Faglig pædagogisk opgave
Årgang 2008

Antal typeenheder i alt: 40668 (med bilag)

Navn: Studienr: Hold:
Martin Nielsen L280116 08-1
Debbie Skov Thomsen L280145 08-1
Lena Hwang Hansen L281131 08-1
Annika Frida Kvist Grønhøj L280137 08-1

1

1. årgang

Figur 1 Peter og Pia er de to børn vi har observeret i vores praktik (modelfoto)

Af:
Martin Nielsen.
Debbie S. Thomsen,
Lena H.Hansen og
Annika F. K. Grønhøj

2

1. årgang

Indhold
Indledning...................................................................................................................................... 4

Beskrivelse af Peter....................................................................................................................... 5

Beskrivelse af Pia........................................................................................................................... 5

Case............................................................................................................................................... 6

Diskussion af casen........................................................................................................................ 7

Hvordan man kan hjælpe Peter....................................................................................................7

IT som kompenserende redskab for Peter.................................................................................... 9

Vurdering af Pia............................................................................................................................. 9

Skinners løsning på Pias problemer............................................................................................11

Pias krise ifølge Erikson............................................................................................................... 11

Konklusion................................................................................................................................... 13

Litteraturliste............................................................................................................................... 14

Bilag 1 ......................................................................................................................................... 15

Bilag 2.......................................................................................................................................... 17

Bilag 3.......................................................................................................................................... 19

3

1. årgang

Indledning

Vi har netop afsluttet vores anden praktikperiode, hvor vi har været i praktik på en skole
i Haderslev. Vi har været på skolen i 3 uger. I denne periode har vi haft mulighed for dels
at observere og dels at interagere i undervisningen på 3. og 4. klassetrin.
En del af de observationer vi har gjort os har været rettet mod 2 elever med særlige
behov, med særligt fokus på hvordan disse elevers læringsforudsætninger påvirker dem i
en konkret danskundervisning.
Vi har i vores faglige pædagogiske opgave valgt at arbejde med to af de elever, for at se
på hvordan de to elever påvirker hinanden og klassen Det er begge elever fra 3. B. Vi har
i denne opgave kaldt dem Peter og Pia.
Peter er for nylig blevet diagnosticeret med AD (Attention Disorder)i. Han har hele sin
skolegang krævet stor opmærksomhed fra læreren, og der er blevet brugt mange
resurser på at finde ud af, hvad problemet var. Han er i en stor del af sin skolegang
blevet undervist udenfor klassen, hvor han er blevet undervist vha. forskellige
specialtilbud for at forsøge at støtte ham bedst muligt fagligt. Efter han er kommet på
ritalinii, er han primært med i klasseundervisningen, hvor han kræver stor
opmærksomhed fra læreren, da hans faglige niveau er meget mangelfuldt. Og der er del
selvtillid der skal opbygges
Det betyder, at vores anden elev Pia ofte bliver overset. Pia er ikke diagnosticeret, og der
er heller ikke mistanke om en evt. diagnose. Hun har rigtig meget fravær, og derfor har
hun svært ved at følge med fagligt. Og skilles sig markant ud i sociale sammenhænge i
samspil med de andre elever i kropslige og musiske fag. Pia har meget lidt opbakning
hjemmefra - både til lektielæsning og til overhovedet at komme i skole.
Vi betragter disse elevers problemer som ligeværdige, på trods af deres meget
forskellige karakter.
Vi vil i vores opgave sætte fokus på, hvordan Peter påvirker Pias læringssituation. Vi vil
også se på, hvad der kan gøres for at hæve Peters faglige niveau.
Vi vil ikke beskæftige os så meget med, hvordan man her og nu kan hæve Pias faglige
niveau, men derimod se nærmere på, hvordan hendes baggrund påvirker hendes
skolegang, og hvad man kan gøre for at rette op på den løbebane hun er på vej ind i.
Vores fokus ved Pia er altså hovedsagligt på hvordan man kan få ændret Pias indstilling
til skolen.

4

1. årgang

Beskrivelse af Peter

Peter går i 3. Klasse, og er 9 år gammel. Han bor i en lejlighed sammen med sin mor og
sine to ældre brødre. Hans forældre blev skilt, før Peter blev født. Peter har ingen
kontakt med sin far. Peter har hele sin skolegang været et problembarn. Han forstyrrer i
klassen, og har meget svært ved at koncentrere sig om at arbejde. Han er for nylig blevet
diagnosticeret med AD (Attention Disorder), og er begyndt at få ritalin. Det har bevirket
at Peter nu er blevet mere rolig og bedre kan koncentrere sig i timerne.
Der er blevet brugt mange resurser på at finde ud af, hvad der var galt med Peter. Peters
mor er meget interesseret i, at han skal få en god skolegang med optimalt udbytte, og
hun har været utrolig samarbejdsvillige hele vejen gennem Peters skolegang.
Blandt andet har Peter og hans mor gået i familieklasseiii. Formålet med familieklasser er,
at finde ud af om elevens problemer ligger fagligt eller familiært.
Moderen vil også meget gerne hjælpe ham med lektierne, men er meget svag bogligt og
formår det ikke. Peter er derfor tilknyttet skolens lektiecafé 2 gange om ugen, for at få
den hjælp han har brug for.
Da Peter er kommet meget bagud rent fagligt, koncentrerer læreren sig om at støtte
Peter i hans nye situation (at han nu er i stand til at koncentrere sig i længere tid af
gangen pga. ritalinen) og læreproces.

Beskrivelse af Pia

Pia går i 3. klasse og er 9 år gammel. Hun bor ved sin mor sammen med sin storesøster.
Moderen er arbejdsløs. Hendes forældre er skilt, og faderen bor 15 km væk. Han er for
nyligt kommet hjem fra et ophold på en afvænningsklinik, hvor han er blevet behandlet
for alkoholafhængighed. Pia besøger ham i nogle weekender. Hun har flyttet skole i 2.
klasse i forbindelse med forældrenes skilsmisse. På den gamle skole blev hun mobbet. I
den nye klasse bliver hun ikke mobbet, men der er optræk til begyndende drillerier, da
Pia ofte kommer for sent i skole. I faget dansk ligger Pia på middelniveau, og kan
nogenlunde følge med på trods af sit høje fravær.
Pias mor har svært ved at komme op om morgenen og få sendt Pia i skole. Klasselæreren
har mange gange haft kontakt med Pias mor, og har diskuteret problemet med hende.
Klasselæreren oplever, at det er meget svært at lave aftaler med moderen over
forældreintra og i breve, men at hun overholder de aftaler læreren laver med hende
face-to-face. Lærerens generelle indtryk er, at Pias mor meget gerne vil engagere sig,
men at hun ofte ikke magter det.

5

1. årgang

Case

Det er tirsdag morgen, og det har lige ringet ind til time. Dagen starter med morgensang
for indskolingen. Peter har spillet fodbold i skolegården, og fortsætter med at spille bold
inde på gangen. Læreren beder Peter om at holde op med at spille bold. Han reagerer
ved at skyde bolden langt ned af gangen. Læreren irettesætter ham, og beder ham om at
sætte sig. Til morgensang synger de to sange, og bagefter bliver der givet beskeder, der
er aktuelle for dagen. Da morgensangen er forbi, går eleverne tilbage til klassen.
Samtidig med at de andre elever er på vej ned i klassen, kommer Pia. Hun kommer for
sent og har derfor ikke været til morgensang.
Læreren starter timen med at gennemgå dagens program. Inden hun starter
undervisningen, giver hun eleverne en chance for at fortælle, om de har oplevet noget
spændende siden i går. En af pigerne fra klassen rækker hånden op, og fortæller om en
oplevelse. Derefter rækker Pia hånden op og fortæller videre på kammeratens historie,
selvom den ikke har noget med hende at gøre.
Læreren sætter undervisningen i gang. Eleverne skal i denne time læse en historie fra
læsebogen højt på klassen, og derefter skal de lave en opgave i arbejdsbogen, hvor de
skal bøje navneord. Da eleverne får besked på at finde deres læsebøger frem, går Peter
hen til Søren, der sidder ved siden af ham, og begynder at snakke med ham. Pia leder
efter sine bøger i sin taske, men kan ikke finde sin læsebog. Derfor går hun ned til sin
kasse for at lede efter den der. Peter og Søren står stadig og snakker, og de forstyrrer de
andre. Pia er holdt op med at lede efter sin bog, og står nu og følger med i det Peter og
Søren laver. Læreren opdager det, og går ned for at få Peter og Søren til at holde op med
at snakke og finde deres bøger. Da hun har gjort det, går hun op for at starte
undervisningen. Pia står stadig nede ved sin kasse og leder efter sin bog. Hun trækker
tiden og nyder tydeligvis opmærksomheden fra de andre i klassen, dette ses tydeligt da
der er fin orden i elevernes kassesystem og det er relativt let at finde sine ting. Pia finder
ikke sin læsebog, og må se ved hendes sidekammerat. Oplæsningen går i gang, og der er
ro i klassen. Peter læser ikke op på klassen, men sidder og lytter,
Da eleverne er færdige med at læse op, giver læreren dem lov til at løbe en runde i
skolegården, for at eleverne får rørt sig fysisk inden endnu en stillesiddende time. Efter
fem minutter er alle elever tilbage i klassen, undtagen Pia, og læreren gennemgår
opgaven med at bøje navneord for dem. Peter hører ikke efter hvad læreren forklarer,
og da de andre elever er gået i gang med opgaven, går læreren ned til Peter for at
hjælpe ham med opgaven. Derfor opdager hun heller ikke, at Pia mangler, før hun 20
minutter senere kommer ind i klassen.
Da læreren spørger, hvad Pia har lavet, fortæller hun, at hun har gynget sammen med
nogle drenge fra en anden klasse. Pia går i gang med opgaven, og når at bøje tre
navneord inden det ringer. Læreren er igen nede og hjælpe Peter.

6

1. årgang

Diskussion af casen

Vi har observeret klassen i tre uger, og har oplevet mange episoder, der understøtter
det, vi har beskrevet i casen. Som casen tydeligt beskriver, skaber det nogle problemer,
at læreren bruger så meget tid på Peter.
3. B er en meget lille klasse med kun 14 elever. Der var indtil for nylig 15 elever i klassen,
hvoraf den 15. elev var bevilliget en del støttetimer, fordi han var en meget urolig elev.
Det betød, at der meget ofte var to lærere i klassen ad gangen. Denne elev er som sagt
ikke længere i klassen, da han er flyttet fra byen. Derfor har klassen ikke længere
støttelærere på i så mange timer. Det betyder, at læreren skal vænne sig til at være
alene i klassen og ikke have en back up til at tage sig af de urolige elever. Samtidig er
Peter begyndt at være med i klassen på fuld tid, hvor han før har været meget til
specialundervisning, og har i en periode også gået i familieklassen. Det kræver meget af
lærerens tid og energi at have Peter på fuld tid i klassen, og samtidig skulle styre resten
af klassen.
Det er vigtigt at hjælpe en dreng som Peter, så han kan hæve sit faglige niveau. Og når
han befinder sig i klassen uden støttelærer, er der ikke så meget andet at gøre for
læreren, end det læreren i casen gør. Derfor har vi egentlig heller ingen kritik af det,
læreren gør.
Vi undrer os dog over, at der ikke er bevilliget nogle flere støttetimer til Peter end der er
nu, og vi har desværre ikke haft mulighed for at spørge læreren om grunden dertil. Men
det kunne godt skyldes de faktorer, der hedder økonomi og afsat pulje til støttetimer på
skolen. Det kan også godt være, at læreren har et samarbejde med en superviser eller en
anden udefrakommende instans, som har vurderet Peters situation og som ikke
umiddelbart ser det som nødvendigt
Casen viser en situation, man som lærer kan blive stillet i, og som man skal være
opmærksom på. Det er vigtigt ikke blot at se den urolige og forstyrrende elev, men også
at se den stille elev som Pia.

Hvordan man kan hjælpe Peter

Peter følger aldrig med når undervisningen foregår på klassen, han sidder og spiller med
en lille bold eller snakker med sidemanden, og lukker fuldstændig af for det læreren
forklarer.
Han markerer heller aldrig, når der bliver spurgt om noget på klassen, heller ikke selv om
det han vil sige er rigtigt.
Debbie havde i praktikken en sådan oplevelse med ham. Hun spurgte ham, hvad han
troede svaret på den næste opgave var, og han kom med det rigtige svar. Debbie

7

1. årgang

bekræftede ham i, at det var rigtigt, og opfordrede ham til at række hånden op og
komme med det rigtige svar. Men Peter nægtede at række hånden op.
Peter har, som vi tidligere har beskrevet, været et såkaldt problembarn hele sin
skolegang, og det har i høj grad påvirket hans selvtillid. Han har i dag så dårlig faglig
selvtillid, at han ikke tør række hånden, også selv om han ved hans svar er rigtigt.
For at forbedre Peters faglige niveau og hans faglige selvtillid mener vi, at det er oplagt
at give Peter en støttelærer, der kunne koncentrere sig fuldt ud om ham. Hvis han havde
en støttelærer, ville denne kunne tage Peter med udenfor klassen og forklare det for
ham, mens de andre fik gennemgået stoffet. Derefter kunne Peter gå tilbage i klassen,
og lave opgaven sammen med de andre med støtte fra læreren. På den måde vænner
han sig at være en del af en klassen.
Man kunne også udnytte en støttelærer til at tage Peter ud fra klassen i nogle timer og
øve højtlæsning.
Som tidligere nævnt, læser Peter ikke højt på klassen og han rækker heller ikke hånden
op for at bidrage med noget når undervisningen forgår på klassen. Derfor er han ikke
med i klasseundervisningen, men sidder bare som en tilskuer.
Det har i midler tid vist sig, at Peter fungerer meget godt ved pararbejde, og arbejde i
mindre grupper, med de andre elever fra klassen. Hvor han ikke på samme måde bliver
udstillet, overfor en stor gruppe.
Derfor er det vigtigt, at Peter gradvist bliver tryg ved at være i klassen, og også deltager
når undervisningen foregår på klassen. Her vil støttelæreren med fordel kunne benytte
sig af redskabet stilladseringiv Stilladsering er et begreb, der stammer fra Vygotskijs zone
for nærmeste udvikling. Det handler om, at finde et tilpas udfordrende niveau så den
enkelte elev er tilpas udfordret. Opgaven må hverken være for svær eller for nem. Det er
meningen, at læreren efter at have støttet eleven, gradvist skal trække sin støtte tilbage,
sådan at eleven får mulighed for at klare opgaven på egen hånd.
Konkret kan det være, at Peters støttelærere hjælper ham med gradvist at vænne sig til
at arbejde i større grupper for til sidst at minimere støtten / fjerne stilladset.
Hvis der ikke findes resurser til en støttelærer, bliver man som lærere nødt til at tænke
på alternativ undervisning for Peter. Man kan diskutere hvorvidt man skal give ham
noget materiale som egentlig passer til en elev i en lavere klasse, eller om man derimod
skal kræve noget mere af ham og udfordre ham. Men det må være en vurdering man
som lærer gør sig om hvor Peter præcist befinder sig fagligt.

8

1. årgang

IT som kompenserende redskab for Peter

En af de muligheder, som med fordel kan anvendes for at få Peters læringslyst vækket,
kunne være brugen af computerspil. Peter har i den almindelige klasseundervisning
svært ved at koncentrere sig, og er ofte fraværende i sit blik. Her kunne man gøre brug
af computeren som et alternativt redskab, for at få hans fokus ind i undervisningen. Efter
en observation af ham, mens han sad for sig selv med et computerlæringsspil, så vi, at
han virkelig fordybede sig, og var koncentreret. Man kan overveje, om dette kunne
tilknyttes Peters individuelle underisningsplan, da det tydeligt fremgår, at han får noget
ud af undervisningen gennem spillene.
Samtidig vil anvendelsen af computeren også give Peter flere muligheder for at udfolde
sig kreativt, og måske give ham nogle succeser der kan være med til at motivere ham til
at deltage mere i den almindelige undervisning. Man kan diskutere, hvorvidt det er klogt
at lade ham sidde selv med computeren, da han måske hurtigt lader sig friste til at lave
noget andet på computeren. Hvis han modtager støttetimer i danskfaget, kunne det
være oplagt at give ham en computer, hvor støttelæreren kunne hjælpe og guide ham,
så han ikke bliver frustreret over opgaverne, eller giver sig til at lave noget, der ikke
vedrører undervisningen. Endvidere kunne man inddrage resten af klassen i
computerspillene, så han også får noget socialt ud af det ved at lade dem arbejde to og
to.

Vurdering af Pia

Da Pia så ofte er fraværende, går hun glip af kontinuiteten i sin skolegang, og hun mister
meget både fagligt og socialt. Hun er stort set aldrig med til morgensang, som er en
vigtig social aktivitet i både indskolingen og på mellemtrinnet. Det er her de vigtigste
beskeder for dagen bliver givet, og det er her der bliver sunget fødselsdagssang, for dem
der har fødselsdag.
Det virker, på os, som om Pia ikke rigtig ved, hvorfor hun går i skole, og at hun ikke har
en fornemmelse af, at det er vigtigt at gå i skole. Hun investerer ikke ret meget tid i sin
skolegang og sine lektier.
Hendes hovedformål med at komme i skole er at få nogle sociale oplevelser, hvilket kan
ses i casen i afsnittet omkring løbepausen. Det kommer også til udtryk i, at hun meget
ofte snakker med en eller flere af de andre piger i klassen, når hun skal sidde og arbejde
selv.
Hendes manglende interesse for skolen kan skyldes, at hun hjemmefra ikke oplever, at
hendes mor prioriterer hendes skolegang. Det kommer eksempelvis til udtryk i, at
moderen ikke er god til at stå op, og få sendt Pia i skole, eller at moderen måske ikke
afsætter tid til at hjælpe Pia med lektierne.

9

1. årgang

Som nævnt i casen, ligger Pia lige nu omkring middel rent fagligt, men vi mener, at hvis
ikke det lykkes for skolen at engagere Pia og hendes hjem noget mere, vil hun
sandsynligvis ikke kunne klare de stigende faglige krav, som hvert klassetrin fører med
sig og hun vil inden for kort tid stå af rent fagligt.
De problemer, vi har fået øje på i forbindelse med Pias skolegang, skyldes i høj grad den
manglende opbakning fra hjemmet. Det er derfor her vi mener, man som lærer skal
sætte ind - nemlig ved skole og hjem samarbejdet. Det er vigtigt, at der bliver et meget
bedre samarbejde med moderen omkring Pias skolegang. Pias motivation for
skolearbejdet er generelt set ikke tilfredsstillende, og for at få denne indstilling vendt til
en acceptabel indstilling og give Pia en vis form for forståelse/mening med at gå i skole,
er det nødvendigt at få hendes mor og resten af hendes familie til at ændre deres
opfattelse omkring vigtigheden af Pias skolegang.
Her kommer diskussionen omkring social arv ind i billedet.
Social arv defineres således ifølge anvendt kommunal forskning (AKF) rapport fra
socialforskningsinstituttetv i Danmark:
”Begrebet “social arv”, kan bredt beskrives som “påvirkninger af adfærd,
viden, holdninger, livsværdier og handlekompetencer, der kan føres tilbage
til opvækstfamilien”vi.
AKF-rapportens undersøgelser er baseret på unge på 15 år og deres familier. Pia er med
hendes familiemæssige forhold i risikogruppe for at blive påvirket i en negativ retning
uddannelsesmæssigt. Da Pia kun er 10 år gammel, kan man ikke sammenligne hende og
hendes familie direkte med undersøgelsen.
Dog mener vi godt, at man ud fra undersøgelsen kan påvise, at Pia er i fare for at placere
sig i den gruppe af børn, der vil få en problemfyldt skolegang.
En måde at få ændret forældrenes opfattelse af vigtigheden af Pias uddannelse og
derved bryde den sociale arv, kunne være at Pia og hendes familie gik i familieklasse i en
periode.
Dette forslag er dog kun realistisk på papiret, da ordningen med familieklasser er en
forsøgsordning, der flytter fra skole til skole og derfor ikke længere findes på den
pågældende skole.
Nogle tiltag der kan føres ud i livet er, at der fra skolens side bliver ført mere kontrol
med Pia.
Det kan være, at man aftaler at der skal ringes hjem hver gang Pia ikke møder i skole, og
at Pia et par gange om ugen skal gå i lektiecafe efter skole, så hun kan få hjælp til at lave
sine lektier.

10

1. årgang

Skinners løsning på Pias problemer

Der kunne også findes en anden løsning som f.eks. straf eller belønning.
Ifølge teoretikeren B.F. Skinner (1904 – 1990), kan man benytte sig af nogle forskellige
forstærkere /konsekvenser – altså noget der især kan få Pia til at handle. Der findes
forskellige typer af forstærkere, både negative og positive, men vi er i gruppen enige om,
at det, Pias alder taget i betragtning, vil være bedst at starte med en positiv forstærker
og først ty til en negativ, hvis den positive forstærker ikke giver resultater.
Af positive forstærkere kan der bruges materielle forstærkere, som kan være point-
systemer, med klistermærker, slik eller lignende. Her gælder det om, at sige til Pia:
- Hvis du kan komme i skole til tiden i en hel uge, får du et klistermærke i dit hæfte.
Mange vil måske mene at dette er upædagogisk, men ved nogle børn er det sådanne
midler, der skal bruges for at ”fange dem”.
Disse materielle forstærkere har også den fordel, at de kan gives umiddelbart i
forbindelse med udvisning af den ønskede adfærd – i dette tilfælde at Pia møder op, og
til tiden. De har derfor vist sig at være meget effektive.
Der findes også sociale forstærkere. Der findes både positive og negative sociale
forstærkere. De positive er opmærksomhed, ros og kærlighed.
I Pias tilfælde vil det betyde at hun bliver rost er det derfor, når hun kommer i skole til
tiden.
Den negative sociale forstærker er det modsatte, nemlig; ignorering. Denne forstærker
er dog svær at gennemføre i praksis, da den adfærd man ofte ønsker at ignorere,
samtidig er uønsket adfærd.
Hvis det bare bliver ignoreret, at Pia bliver væk eller kommer for sent, er det sikkert at
hun selv opfatter det som forkert, og derfor bare fortsætter med at komme for sent.
Man må altså i dette tilfælde håbe på at Pia bliver ”afhænging” af den ros hun får og
derfor begynder at komme oftere til tiden.vii

Pias krise ifølge Erikson

Hvis man med henblik på E. Eriksons teorierviii ser på Pia, ser det ud som om hun er i det
Erikson kalder en ”krise”. Ved ordet krise forbinder mange det med noget negativt, men
for Erikson er dette blot en betegnelse på en overgangsfase fra ét udviklingsstadie og
videre til et nyt stadie. Krisen er således et vigtigt og nødvendigt vendepunkt i et
menneskes liv. Hvis man sidder fast i en fase, vil udviklingen gå i stå, og det enkelte
individ vil ikke opnå mental vitalitetix
Stadierne ifølge Erikson ser sådan ud:

11

1. årgang

• Spædbarnsperioden
• Den tidlige barndom
• Barndom
• Skolealder
• Ungdomstiden

Pia, befinder sig i krisen mellem stadierne barndom og skolealder. Det kommer til udtryk
i hendes skolegang.
Som tidligere nævnt har vi observeret, at Pia ikke virker særligt engageret i skolen, da
hun hele tiden søger andre beskæftigelser end selve det intellektuelle aspekt i skolen. Vi
tænker her på det uforpligtende og sociale, som skolen også skal rumme, nemlig leg.
Denne del af hendes udvikling kan vi derfor placere, med Eriksons teori i mente, på
barndomsstadiet. Det er ifølge Erikson på dette stadie, at barnet begynder at få en
selvstændighedsfølelse, og begynder at gøre sig tanker om, hvilket menneske det kan
udvikles til. Barnet får her mange indtryk, som omsættes og spørges ind til. Ved Pia
oplever man dette i timens start, hvor hun altid skal berette om noget, hun har oplevet,
selvom det ligger ude for kontekst. Hendes iver efter at blive set og hørt er typisk for
hendes alder, men i hendes tilfælde er disse tendenser en anelse overdrevet.
Men til andre tider arbejder Pia også koncentreret med skolestoffet, og befinder sig
derfor mere i skolealderstadiet end i barndomsstadiet.
Normalt vil man i 3.klasse opleve, at en del af børnene er gået fra barndomsstadiet og
over til skolealder-stadiet. Skolealder-stadiet kendetegnes ved, at barnet i høj grad
indstiller sig på at lære hurtigt og grundigt. Endvidere ser man også, at barnet gerne vil
udfordres og deltage i samarbejde med andre. Hos Pia er det tydeligt at se, at hun ikke
er i dette stadie endnu. Hendes fokus er ofte rettet mod sociale relationer frem for mod
undervisningen, og hun har meget svært ved at arbejde koncentreret.
Da Pia ikke placere sig tydeligt i hverken det ene eller det andet stadie må man derfor ud
fra Eriksons teori konkludere at Pia er i krisen der ligger mellem de to stadier.
Alt dette peger på, at Pia befinder sig i Eriksons beskrivelse af en krise, hvor Pia har
svært ved at finde hen til ”målet”, som her er skolealder-stadiet.

12

1. årgang

Konklusion

Vi har i vores opgave, set på hvordan Peters læringsforudsætninger påvirker hans skolegang, og
hvordan Pias læringsforudsætninger påvirker hendes.
I Peters tilfælde har det været en lang vej hen mod en endelig diagnose, som han nu har fået.
Udfordringen for Peter og hans lærere ligger nu i at håndtere denne diagnose. Vi er i vores
opgave kommet med forskellige forslag til, hvad man kunne gøre for at hjælpe Peter. Vi har
foreslået, at Peter fik stillet en computer til rådighed, og at han fik tildelt en støttelærere, der
udelukkende kunne koncentrere sig om at hjælpe ham op på et højere fagligt niveau og
derigennem styrke hans selvtillid.
Der er ingen tvivl om, at vi allerhelst ville have, at Peter fik tildelt en støttelærere i de fleste
timer. En lærer der kunne støtte ham i at begå sig fagligt og socialt i klassen. Derudover så vi
også gerne, at han fik en computer som kompenserende redskab. Men da vi også ved, at det er
højest usandsynligt, at der er resurser til det, har vi også tænkt i alternativer.
Vi mener, at læringsstile kan være til stor hjælp for Peter, da man på den måde udelukkende kan
sende på de frekvenser Peter modtager på. Det kan bruges både ved, at han arbejder med det
selv, men også som et socialt redskab i klassen hvor de laver nogle aktiviteter sammen, og
derved øger fællesskabet.
I Pias tilfælde handler det i lige så høj grad om at arbejde med hendes mor, som det handler om
at arbejde med Pia. Det er altså i skole- og hjemsamarbejdet den store udfordring ligger. Vi har
foreslået, at der bliver lavet en aftale om, at læreren ringer hjem når Pia ikke kommer i skole, og
at Pia kommer i lektiecafé, hvor hun kan få hjælp til at lave sine lektier.
Men man har som lærere også andre muligheder for at forsøge at ændre Pias opfattelse af det at
gå i skole. VI har f. eks. Foreslået, at man kan benytte sig af Skinners teorier om belønning og
straf for at ændre Pias adfærd.
Til sidst må vi konkludere, at det optimale i denne situation er, at Peter får en støttelærer, der
kan hjælpe ham, så læreren på den måde får flere resurser til at koncentrere sig om Pia og
hjælpe hende i den rigtige retning.

13

1. årgang

Litteraturliste

Brodersen Peter m.fl. Effektiv undervisning
Gyldendals lærerbibliotek
1. Udgave 2. Oplag 2008

Jerlang Espen (redigering) Udviklingspsykologiske teorier
SocialPædagogisk Bibliotek Hans
Reitzels forlag
4. udgave 1. oplæg

Heinesen Eskil Den sociale arvs betydning for
unges valg af uddannelse og
resultater i uddannelsessystemet
Link til undersøgelsen
besøgt den 16/4 2009

Kühn Lisbet og Bundsgaard Jeppe It I virkeligheden
Link til artiklen
Besøgt den 16/4 2009

Bach Inger Identitet, ungdom og kriser
Link til Eriksons teorier

14

1. årgang

Bilag 1

ADHD (Attention-Deficit Hyperactivity Disorder)

Symptomer
ADHD (tidligere kaldet DAMP) er en
betegnelse for visse former for
adfærds- og
De første symptomer, der oftest ses hos
opmærksomhedsforstyrrelser hos børn
børn med ADHD, er problemer med
og unge.
koncentration, indlæring og
hyperaktivitet. Netop de forhold kan
ADHD kan også forekomme hos voksne
gøre det svært at stille diagnosen hos
og kommer her blandt andet til udtryk i
børn i før-skolealderen, da deres høje
form af manglende evne til at styre og
aktivitetsniveau ligeså godt kan være et
strukturere sin hverdag.
led i den normale udvikling.
ADHD skyldes funktionsforstyrrelser i
Typiske symptomer hos børn med
visse dele af hjernen, som primært er
ADHD:
medfødt. Det har altså ikke noget at
gøre med lav intelligens eller dårlig
Uro, rastløshed
•
opdragelse. I sjældne tilfælde kan ADHD
Vanskelighed ved at slappe
•
ramme for tidligt fødte børn.
af/koble fra
Manglende selvkontrol
•
I Danmark mener man, at mellem 3 og 6
Sproglige forstyrrelser
•
% af alle børn lider af ADHD. Generelt er
Indlæringsvanskeligheder
•
hyppigheden større hos drenge end hos
Impulsivitet
•
piger. Det kan dog skyldes, at pigerne er
Lavt frustrationsniveau
•
sværere at opdage og derfor stilles
Lav tolerancetærskel
•
diagnosen sjældnere. ADHD kan
Manglende indlevelsesevne
•
behandles effektivt i op til 80 % af
Vanskelighed ved at sætte sig
•
tilfældene.
ind i andres situation
Der findes forskellige former for ADHD:
Hvis man som forældre oplever
markante opmærksomhedsforstyrrelser,
Den hyperaktive form, hvor
•
bør man i første omgang søge hjælp hos
børnene ofte er meget urolige
sin praktiserende læge eller i
og aktive
kommunernes pædagogisk-psykologisk
Den stille form, hvor børnene er
•
rådgivning. Endelig bør man naturligvis
rolige, men har store
have en tæt dialog med både lærere,
opmærksomhedsproblemer
pædagoger og andre, der står barnet
Den kombinerede form, hvor
•
nært.
barnet både er hyperaktivt og
har opmærksomhedsproblemer

15

1. årgang

Mere om ADHD hos børn om ADHD-barnets handikap, og hvad
det betyder for andre børn i hverdagen.
Børn med ADHD kan have mange
Nogen børn med ADHD udvikler tics –
symptomer, og de varierer både i
ukontrollerede trækninger i ansigt eller
sværhedsgrad og i hyppighed fra barn
hals- og skulderregion, de kan have
til barn.
tvangstanker eller tvangshandlinger.
Disse symptomer kan også virke
Udover et højt aktivitetsniveau og ringe
skræmmende på andre børn, så også
evne til at koncentrere sig, har mange
her er det vigtigt, at forældre og andre
børn også sociale adfærdsproblemer.
voksne sørger for at informere søskende
Det viser sig ofte ved, at de ikke kan se
og kammerater, så de forstår
en sammenhæng mellem handling og
sammenhængen.
konsekvens. Barnet har ofte ikke den
empati, der gør, at de kan leve sig ind i
http://www.novartis.dk/sygdomsomraader/
kammeraternes følelser og situation.
adhd/index.shtml
Derfor er det vigtigt, at forældre, lærere,
pædagoger og andre voksne fortæller Besøgt den 15/4 200
venner, klassekammerater og søskende

16

1. årgang

Bilag 2

Ritalin
Ritalin® og Ritalin Uno® er et medicinsk søvnproblemer, hovedpine og - på
varemærke ejet af Novartis, for længere sigt - manglende vækst,
virksomhedens nervemedicin, der indlæringsproblemer samt øget risiko
primært anvendes til børn og unge med for kræft.
ADHD, også kendt som MBD,
Novartis har været udsat for en række
hyperaktivitet, DAMP, ADD m.v. og
gruppe-søgsmål, hvor adskillige
påvirker centralnervesystemet.
hundrede forbrugere er samlet i én sag
Medicinan anvendes også til Narkolepsi.
og har sagsøgt Novartis for at have
Medicinen er et methylphenidate- været involveret i quot;svindel og
præparat (en videreudvikling af sammensværgelsequot; i over-
amfetamin). Ritalin Uno@ er en markedsføringen af ADHD/ DAMP. Ifølge
effektivisering af Ritalin@ hvor Novartis årsberetning var der i 2002 fem
patienten kan tage én tablet dagligt mod af disse gruppe-søgsmål mod
normalt tre Ritalin® tabletter dagligt. virksomheden - for Ritalin® varemærket
alene.
Særlige advarsler og
Langtidssikkerheden og effekten af
forsigtighedsregler
Ritalin kendes ifølge Novartis ikke
fuldstændigt.
Der har været rapporteret om pludselig
død i forbindelse med brug af
Forbrug
centralstimulerende midler ved normale
doser hos børn.
I USA steg salget af Ritalin og Ritalin Uno
fra 5 milliarder til 21 milliarder kroner i
Ritalin kan forværre symptomer som
2000-2004. 8% af amerikanske
adfærdsforstyrrelse og tankeforvirring
skolebørn er diagnosticeret ADHD,
hos psykotiske børn.
hvilket er en udviklingskurve, der
gentages i Danmark med en vis
I februar 2006 blev Novartis pålagt, at
tidsforsinkelse.
Ritalin skulle forsynes med den
stærkeste advarsel, der findes for
I Danmark er antallet af børn på
medicin, den såkaldte quot;Black Box,quot; efter
mehylphendidat-medicin som Ritalin
den amerikanske læge- og
nidoblet fra 520 børn i 1997 til 4.765
levnedsmiddelstyrelse, FDA, havde
børn i 2005. I takt med udbredelsen af
efterforsket 25 dødsfald og 56 sager
diagnosen og anvendelsen af Ritalin og
med hjerteproblemer i perioden
tilsvarende mehylphendidat-medicin, er
1999-2003. Yderligere bivirkninger ved
såvel yngre som ældre personer
Ritalin er manglende appetit, mavepine,

17

1. årgang

diagnosticeret med ADHD. 2006 http://da.wikipedia.org/wiki/Ritalin
opnåede en 10 måneder gammel baby
på Sjælland den tvivlsomme ære at
være den yngste bruger af Ritalin® i
Danmark.

18

1. årgang

Bilag 3

Tabel 2.1
De forklarende variabler vedrørende familiemæssige forhold, som indgår i de statistiske
modeller. (M og F anvendes som forkortelser for henholdsvis moren og faren)

Variabel Beskrivelse
Familiestruktur mv.
Antal søskende (0-17 år) Antal børn mellem 0 og 17 år i den familie, barnet bor i som 15-
årig
Har yngre søskende Angivelse af, om der er yngre børn (0-14 år) i den familie, barnet bor
i som 15-
årig (1=ja, 0=nej)
Bor hos MF Barnet bor sammen med begge forældre som 15-årig (1=ja, 0=nej)
Bor hos enlig M Barnet bor kun sammen moren i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja,
0=nej)
Bor hos M og stedfar Barnet bor sammen med moren og en stedfar i det år, hvor barnet
er 15 år (1=ja,
0=nej)

Bor hos enlig F Barnet bor kun sammen med faren i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja,
0=nej)
Bor hos F og stedmor Barnet bor sammen med faren og en stedmor i det år, hvor barnet
er 15 år (1=ja,
0=nej)
Bor ikke hos FM Barnet bor ikke sammen med nogen af forældrene som 15-årig (1=ja,
0=nej)
(FM bor sammen)*(Bor ikke hos FM) Barnet bor ikke sammen med nogen af forældrene
som 15-årig, men forældrene
bor sammen (1=ja, 0=nej)
M er ikke i registret Der findes ikke oplysninger om moren i det år, hvor barnet er 15 år
(1=ja, 0=nej)
F er ikke i registret Der findes ikke oplysninger om faren i det år, hvor barnet er 15 år
(1=ja, 0=nej)
Teenagemor Moren var 19 år eller yngre, da barnet blev født (1=ja, 0=nej)
Teenagefar Faren var 19 år eller yngre, da barnet blev født (1=ja, 0=nej)

4

19

1. årgang

Forældrenes uddannelse Morens højest fuldførte uddannelse er en
grundskoleuddannelse, når barnet er
M har grundsskoleudd. 15 år (1=ja, 0=nej)
M har gymnasial udd. Morens højest fuldførte uddannelse er en gymnasial uddannelse,
når barnet er 15
år (1=ja, 0=nej)
M har faglig udd. Morens højest fuldførte uddannelse er en erhvervsfaglig uddannelse,
når barnet
er 15 år (1=ja, 0=nej)

M har kort videreg. udd. Morens højest fuldførte uddannelse er en kort videregående
uddannelse, når
barnet er 15 år (1=ja, 0=nej)
M har mellemlang videreg. udd. Morens højest fuldførte uddannelse er en mellemlang
videregående, når barnet
er 15 år uddannelse (1=ja, 0=nej)
M har lang videreg. udd. Morens højest fuldførte uddannelse er en lang videregående
uddannelse, når
M har uoplyst udd. Der findes ingen uddannelsesoplysninger om moren, når barnet er
15 år (1=ja,
0=nej)
F har grundsskoleudd. Farens højest fuldførte uddannelse er en grundskoleuddannelse,
når barnet er 15
år (1=ja, 0=nej)
F har gymnasial udd. Farens højest fuldførte uddannelse er en gymnasial uddannelse,
når barnet er 15
år (1=ja, 0=nej)
F har faglig udd. Farens højest fuldførte uddannelse er en erhvervsfaglig uddannelse, når
barnet
F har kort videreg. udd. Farens højest fuldførte uddannelse er en kort videregående
uddannelse, når barnet
F har mellemlang videreg. udd. Farens højest fuldførte uddannelse er en mellemlang
videregående uddannelse,
når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej)
F har lang videreg. udd. Farens højest fuldførte uddannelse er en lang videregående
uddannelse, når

20

1. årgang

F har uoplyst udd. Der findes ingen uddannelsesoplysninger om faren, når barnet er 15
år (1=ja,
0=nej)
Forældrenes arbejdsmarkedstilknytning
M er lønmodtager Moren er lønmodtager i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej)
M er selvst./medhj. ægtefælle Moren er selvstændig eller medhjælpende ægtefælle i det
år hvor barnet er 15 år
(1=ja, 0=nej)
M er under uddannelse Moren er under uddannelse i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja,
0=nej)
M får kontanthjælp (ikke tilmeldt AF) Moren modtager kontanthjælp uden at være
tilmeldt Arbejdsformidlingen i det år,
hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej)

M tilhører øvr. uden for arbejdsmark. Moren tilhører

arbejdsmarkedstilknytningsgruppen _øvrige uden for arbejdsmarkedet
i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej)
F er lønmodtager Faren er lønmodtager i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej)
F er selvst./medhj. ægtefælle Faren er selvstændig eller medhjælpende ægtefælle i det
år hvor barnet er 15 år
(1=ja, 0=nej)
F er under uddannelse Faren er under uddannelse i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja,
0=nej)
F får kontanthjælp (ikke tilmeldt AF) Faren modtager kontanthjælp uden at være tilmeldt
Arbejdsformidlingen i det år,
hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej)
F tilhører øvrige. uden for arbejdsmark. Faren tilhører

arbejdsmarkedstilknytningsgruppen _øvrige uden for arbejdsmarkedet
i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej)
5
Forældrenes indkomst, Morens erhvervsindkomst (løn, sygedagpenge samt overskud af
egen virksomledighed
og formue hed) i 10.000 kroner (i faste 1996-priser) i det år, hvor barnet er 15 år. Er
moren
M's erhvervsindkomst erhvervsindkomst negativ, er erhvervsindkomsten sat lig med 0.
kategoriseret som selvstændig eller medhjælpende ægtefælle, eller er morens
F's erhvervsindkomst Farens erhvervsindkomst (løn, sygedagpenge samt overskud af
egen virksomhed)

21

1. årgang

i 10.000 kroner (i faste 1996-priser) i det år, hvor barnet er 15 år. Er faren
kategoriseret som selvstændig eller medhjælpende ægtefælle, eller er farens
erhvervs-indkomst negativ, er erhvervsindkomsten sat lig med 0.
(M's erhvervsindk.)*(Bor ikke hos M) Variablen er lig morens erhvervsindkomst, hvis
barnet ikke bor sammen med
moren som 15-årig. Ellers er variablen lig med 0.
(F's erhvervsindk.)*(Bor ikke hos F) Variablen er lig farens erhvervsindkomst, hvis barnet
ikke bor sammen med faren
som 15-årig. Ellers er variablen lig med 0.
M's ledighedsgrad Morens ledighedsgrad, når barnet er 15 år, i procent
F's ledighedsgrad Farens ledighedsgrad, når barnet er 15 år, i procent
(M's ledighedsgrad)*(Bor ikke hos M) Variablen er lig morens ledighedsgrad, hvis barnet
ikke bor sammen med moren
(F's ledighedsgrad)*(Bor ikke hos F) Variablen er lig farens ledighedsgrad, hvis barnet
ikke bor sammen med faren

M's formue Morens skattepligtige nettoformue i 100.000 kroner, i faste 1996-priser
F's formue Farens skattepligtige nettoformue i 100.000 kroner, i faste 1996-priser
(M's formue)*(Bor ikke hos M) Variablen er lig morens formue, hvis barnet ikke bor
sammen med moren som
15-årig. Ellers er variablen lig med 0.
(F's formue)*(Bor ikke hos F) Variablen er lig farens formue, hvis barnet ikke bor
sammen med faren som 15-
årig. Ellers er variablen lig med 0.
Boligforhold Barnet bor i en ejerbolig eller andelsbolig sammen med en eller begge
forældre,
Bor i ejerbolig når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej)
Bor i lejebolig Barnet bor i en lejebolig sammen med en eller begge forældre når barnet
er 15 år
(1=ja, 0=nej)
Bor i ikke-kategoriseret boligtype Barnet bor i en ikke-kategoriseret bolig sammen med
en eller begge forældre, når
Ingen oplysninger om boligtypen Barnet bor sammen med en eller begge forældre, når
barnet er 15 år, men der
findes ikke oplysninger om boligens ejerforhold (1=ja, 0=nej)
Antal værelser pr. person Antal værelser (ekskl. køkken, bad og toilet) pr. person i
husstanden

22

1. årgang

Antal værelser pr. person er uoplyst Der findes ingen oplysninger om antal værelser pr.
person i husstanden (eller
kvaliteten af oplysninger er vurderet som værende for dårlige) (1=ja, 0=nej)
Boligen ligger i udsat boligområde Den bolig, som barnet bor i sammen med en eller
begge forældre, er beliggende i
et boligområde, som har fået støtte fra Byudvalgets midler til boligsociale aktiviteter
eller ansættelse af en eller flere beboerrådgivere (1=ja, 0=nej)

23

i
Se bilag 1 ADHD

ii
Se bilag 2 Ritalin

iii
Der er flest voldsomme drenge i familieklasserne, men også ukoncentrerede børn. Dem, som prøver at gemme sig, og
børn, der ikke møder regelmæssigt i skole
Børn, der har svært ved at rette sig efter, hvad de voksne siger, bliver mere og mere almindeligt i skolen.
En del skoler opretter såkaldte familieklasser, hvor børn flere gange om ugen får mulighed for at få mor eller far med i
skole.
Familieklassen rummer normalt mellem seks og ti elever samt forældrene. Eleverne deltager typisk i en familieklasse i 12
uger. Formålet er, at skolen i tæt samarbejde med forældrene hjælper med at få eleverne til at ændre adfærd, mens
forældrene får hjælp til, hvordan de bakker op om elevernes skolegang.

Kilde: Maria Becher Trier fundet på http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=42540 besøgt den 16 april
2009

iv
Brodersen m.fl. kap. 6

v
Datagrundlaget for analyserne er dels AKF’s forløbsregister med forældre- og skolekoblinger,
som er baseret på administrative registre i Danmarks Statistik, dels data for
ressourceforbrug pr. elev i folkeskolen opgjort for hver kommune over 15-20 år (afhængig
af, hvilket ressourcemål der er tale om). Ud fra registrene har vi detaljerede oplysninger
for de samme personer over flere år. Vi kan således følge de unges vej igennem
uddannelsessystemet, og vi har oplysninger om deres familiemæssige baggrund, herunder
deres forældres socioøkonomiske forhold.

vi
AKF-rapport om social arv fra socialforskningsinstituttet

vii
Brodersen m.fl., side 250 -253

viii
Jerlang Esben kap. 3 og Beck Inger Identitet, ungdom og kriser.

ix
Livskraft, levedygtighed, energi

Fpo 2009 Rettet

Recomendados

Recomendados

Más contenido relacionado

Destacado

Destacado (6)

Fpo 2009 Rettet