1. Kvåles kunsthistorie
♦ Ars longa, vita brevis
Kunsten varer længe, Livet kort
♦ Her er en nøgle til kunstens
verden, kunstens historie.
♦ Kom med på en rejse, der
startede for mange tusinde år
siden.
♦ © Størstedelen af billederne i denne præsentation er
fundet på forskellige sider på nettet. Rettighederne
er bibeholdt deres retsmæssige ejere, og er kun vist på
denne hjemmeside af læremæssige årsager. Alle er
velkomne til at bruge billederne til skolearbejde/projekter
m.m. og man er også velkommen til at tage dem til eget
brug..
Kvåles kunsthistorie 1

2. Kunsten er som et magisk Spejl, der ikke blot viser den ydre Virkelighed,
men som ved Maaden, denne er gengivet paa, fortæller om, hvad der
gennem tiderne har rørt sig i menneskenes sind. (Aage Marcus 1942)
♦ Hvis du fandt en gammel nøgle,
ville du så ikke samle den op og
tænke over, hvad den kunne
bruges til?
♦ Her er en nøgle til kunstens
verden
♦ ”Det er ikke den nøgle, jeg har
brug for”….. vil du måske
svare….men vent nu lidt…
…en efterårsdag i 1940
forsvandt en hund……
Kvåles kunsthistorie 2

3. Franske hulemalerier
♦ Hunden forsvandt gennem et hul i
bjergsiden, da fire drenge var på
opdagelse et sted nede i Sydfrankrig. De
fulgte efter den ind i et større hulrum, og i
det svage lys kunne de skelne omridsene
af kæmpetyre, heste og hjorte på hulens
vægge.
♦ Den hule de havde opdaget, Lascaux-
hulen, blev hurtigt verdensberømt på
grund af maleriernes enestående kvalitet
og størrelse.
♦ På grundlag af kulstof-14 dateringer af
trækul, knogler og bearbejdet rensdyrtak
fra hulen skønner man, at malerierne er
mellem 17.000 og 18.500 år gamle.
♦ Hvis du selv har lyst til at gå på opdagelse
i det omfattende hulesystem, så prøv
denne hjemmeside.
♦ http://www.culture.fr/culture/arcnat/lascaux/en
Kvåles kunsthistorie 3

4. Venus – en meget gammel skønhed
♦ Hulemaerierne er gamle, men der
findes ting, som vi i dag betrager
som kunst, der er endnu ældre
♦ Venus fra Willendorf i Østrig anslås
til at være 25 – 30000 år gammel.
♦ Skønhedsidealerne skifter, men
gennem flere tusinde år var de
europæiske stabile og frodige.
♦ Eksperter mener, at Venusfigurerne
sandsynligvis var et frugtbarheds-
symbol, måske båret af manden på
jagt for at minde om konen
derhjemme.
Figur fra Kosensky
i Rusland
ca. 21 – 23 000 f. kr.
Højde 10,2 cm
Venus fra Willendorf. 13 cm høj.
Kvåles kunsthistorie 4

5. Ægypten – kunst for evigheden
♦ Vi er sprunget mange tusinde år frem i
tiden. Alligevel er der næsten 3000 år til
at Jesus bliver født. Da blev pyramiderne
bygget. Da var der så mægtige konger,
faraoer, at de var i stand til at rejse
gigantiske stenhøje, der krævede
tusindvis af arbejdere eller slaver.
♦ Skal vi fascineres af pyramidernes storhed
og mysterier? Eller skal vi væmmes ved
den udnyttelse, der har fundet sted?
♦ Den store sfinx
♦ Se Adams fremragende egyptologiside
♦ http://www.egyptologi.dk/
♦ Eller denne rejseside
♦ http://www.egyptvoyager.com/pyramids_
giza_photogallery.htm Sfinxen , fjerde dynasti 2723 – 2563 før kr.
Kvåles kunsthistorie 6

6. Pyramiderne – faraoernes grave
♦ Magtforholdene var i Ægypten
hierakisk opbygget. Det vil sige,
at øverst var faraoen, der blev
betragtet som en gud.
♦ Kongen blev anset for et
gudevæsen, der herskede over
menneskene, og når han forlod
jorden, steg han igen op til
guderne, hvor han kom fra.
Pyramiden, der rejste sig mod
himlen, ville formodentlig
hjælpe ham med at komme til
vejrs. I alt fald ville den
Kheops pyramiden er både det ældste af verdens
beskytte hans hellige legeme syv underværker og det eneste af dem, der
mod tilintetgørelse. eksisterer i dag. Da pyramiden blev bygget, var
(Gombrich) den det højeste bygningsværk i verden med en
højde af 146 meter. Den stod færdig ca. 2580 f.Kr.
Kvåles kunsthistorie 7

7. Hierakisk perspektiv
♦ Den hierakiske opbygning ses
også i kunsten.
♦ Ægypteren ”tegnede” altid
herren større end både hans
tjenere og hans kone.
♦ Kunstneren var ikke så
interesseret i de virkelige
størrelsesforhold som hans
viden om tingenes og
personernes betydning.
♦ Derfor er ægyptisk kunst kendt
for hierakisk perspektiv.
Stormand på fuglejagt på Nilen, Nakhts
gravkammer, Theben ca 2500 f. Kr.
Kvåles kunsthistorie 9

8. Mumificering.
Ka’en var det egyptiske ord for sjæl. Ægypterne troede, at hvis
kroppen blev balsameret, så ville ka’en leve videre for evigt. Derfor
fik de kroppen til at holde sig så længe som muligt. Processen var
dyr og det var langt fra alle der kunne blive balsameret.
Det stof man brugte til at vikle rundt om mumien kunne være flere
hundrede meter langt!
Kvåles kunsthistorie 11

9. Uforgængelighed
Balsamering, bevaring af liget var ikke
nok. Hvis kongens eller stormandens
billede også blev bevaret, var det
dobbelt sikkert, at han ville være til i al
evighed.
Derfor satte de billedhuggere til at
mejsle kongens billede i sten. Busten
blev sat i graven, hvor ingen kunne se
den, men hvor den kunne virke med sin
trolddom og hjælpe hans sjæl til
udødelighed.
Et af ægypternes ord for billedhugger
var: ”Den der holder i live”
Portæthoved i kalksten, fundet i
grav ved Giza, 2700 før. Kr.
Kvåles kunsthistorie 12

10. Grækenland – gudernes verden
♦ Vi er nu meget tættere på vores
egen tid, selv om vi taler om en
kultur, der begyndte sin storhedstid
før kristus fødsel.
♦ Videnskab, filosofi, demokrati,
teater, kunst.. m.m. tager på
mange måder sin begyndelse
med den græske oldtid.
♦ Den klassiske oldtidskultur udgør
grundlaget for hele den vestlige
verdens udvikling.
♦ Grækenland bliver derfor også
kaldt civilisationens vugge,
i hvert fald i Vesteuropa.
Sektion af Parthenon frisen
Tre græske stilarter- Relieffet forestiller guderne Poseidon, Apollo, og
Artemis.
Kvåles kunsthistorie 13

11. Guderne hjælper – hinanden?
♦ Atlas vil gerne hente de gyldne
æbler, hvis Hercules bærer himlen
for Atlas imens. Athene giver ham
en hånd og har lagt en pude på
hans skuldre.
♦ ”Legenden er fortalt med en
vídunderlig enkelhed og klarhed”
Gombrich bruger ordet fortalt om
relieffet. Man kan også følge ham,
et centralt øjeblik i fortællingen
udtrykkes i en enkelt situation.
♦ Læs fortællingen i sin helhed
♦ Atlas bar ikke kun himlen men som
I måske allerede har gættet har
Atlas også siden båret navn til de
bøger, hvor kort over alle verdens
lande findes. Fra Zeustemplet i Olympia, ca. 460 før Kr.
Kvåles kunsthistorie 14

12. Guderne strides
Kvåles kunsthistorie 21