Se ha denunciado esta presentación.
Utilizamos tu perfil de LinkedIn y tus datos de actividad para personalizar los anuncios y mostrarte publicidad más relevante. Puedes cambiar tus preferencias de publicidad en cualquier momento.

Stress med et medarbejder perspektiv.

319 visualizaciones

Publicado el

StressNordic
Det handler om mennesker i trivsel

• Vi ønsker at bidrage til større forståelse, indblik og erkendelse i hverdagen, når stress påvirker trivslen og arbejdsglæden
• Vi ønsker, at skabe procedurer og fremme handlekompetencer, der øger trivsel og reducerer risikoen for stress
• Vi ønsker at hjælpe såvel ledere som medarbejdere gennem øget viden og evne til at håndtere og mindske stressfaktorer

Publicado en: Liderazgo y gestión
  • Sé el primero en comentar

Stress med et medarbejder perspektiv.

  1. 1. Kære medarbejder Trivsel – hvad kan du gøre?
  2. 2. Hvad er trivsel på arbejdspladsen? Begrebet ”trivsel” dækker over vores oplevelse af balance og følelsen af at have overskud både fysisk og mentalt. Trivsel på arbejdspladsen udløser glæde, tilfredshed og tryghed. Trivsel handler om balance mellem ressourcer og de krav, der stilles. Men vi oplever de samme vilkår forskelligt. Derfor er det vigtigt, at du ved, hvilke faktorer, som er vigtige for, at du trives på arbejdspladsen. Hvilke faktorer er vigtige for din trivsel? TRYGHED GÅ-PÅ-MOD SPÆNDENDE OPGAVER TILFREDSHED ENERGI MENING RETNING MENTALT OVERSKUD ARBEJDSGLÆDE KONTROL TILPASSEDE KRAV OPBAKNING POSITIVE UDFORDRINGER LYST TIL AT GÅ PÅ ARBEJDE
  3. 3. Kendetegn ved en arbejdsplads i trivsel På arbejdspladser med et godt psykisk arbejdsmiljø føler ledere og medarbejdere et fælles ansvar for at finde løsninger på hverdagens opgaver og problemer. Et andet kendetegn er en åben og tillidsfuld dialog mellem ledere og medarbejdere og blandt medarbejderne indbyrdes. Hvad kendetegner din arbejdsplads? Noter:
  4. 4. • Kontrol: Har jeg passende kontrol over og indflydelse på opgaverne? • Forudsigelighed: Er min arbejdssituation nogenlunde forudsigelig? • Opbakning: Får jeg den faglige og sociale opbakning, jeg har brug for? • Retning: Vil tingene lykkes for mig, – går det i den rigtige retning? • Kompetencer: Har jeg de kompetencer, som jeg har behov for? En belastende situation, som man har negative forventninger til, kan vendes til en man har positiv forventning til. Men positive forventninger opstår ikke af sig selv: De stimuleres bl.a. af kompetenceudvikling og individuelle tilpasninger af opgaverne. Faktorer med indflydelse på trivsel Forskellige opfattelser af arbejdspladsens vilkår afhænger af, om man forventer at kunne klare en situation eller ej. Forskellen i forventninger afhænger fx af de personlige erfaringer og kompetencer, man har. Har man fx dårlige eller ingen erfaringer med bestemte typer opgaver, kan de opleves belastende. En række psykologiske faktorer har særlig stor indflydelse på, om man forventer at kunne tackle en situation eller ej.
  5. 5. Hvordan opfatter du faktorerne på din arbejdsplads? Flow Oplever du fra tid til anden, at du bliver fuldstændig opslugt af det du laver? Så du har en fornemmelse af et energifyldt fokus, fuld involvering og succes med den igangværende aktivitet? Denne tilstand kaldes flow. Den har stor indvirkning på den enkeltes trivsel. Prøv at tænk på de situationer, hvor kombinationen af dine • Færdigheder (hvad er jeg god til) • Styrker (hvad kan jeg lide) • Mål og arbejdskrav - eller sagt på en anden måde - udfordringer (hvad der kræves) spiller sammen på optimal vis – her finder du dine flowoplevelser. Hvilke opgaver giver flow? Hvad kan du gøre, for at få flere flow-givende opgaver?
  6. 6. Flow Stil skarpt på dig selv... Kilde: Mihaly Csikszentmihalyi Færdigheder / Ressourcer Lav Utilfredshed / Frustration Kedsomhed Høj Lav Udfordringer Høj Flowoplevelser Kære medarbejder Stress – hvad så?
  7. 7. Stress er kroppens fysiske og psykiske reaktion på belastning og udfordring. Den er kroppens forsøg på at tilpasse sig de udfordringer og belastninger, kroppen møder. Hvis du er presset og udfordret af en situation eller opgave, som du lykkes med at løse eller fjerne dig fra, befinder du dig kun kortvarigt i en stresstilstand. Det oplever de fleste af os mange gange i løbet af livet - og vi oplever det som en naturlig del af livet. Længerevarende, opslidende og sygdomsfremkaldende stress opstår, når du vedvarende befinder dig i en belastende situa- tion, som du ikke kan se nogen mulighed for at løse eller fjerne dig fra. Eller med andre ord, når krav og udfordringer fra omgivelserne er større end dine muligheder for at hånd- tere dem. Din balance tipper - og det er svært eller umuligt at vende balancen igen ved egen hjælp. Denne form for stress kan have langvarige konsekvenser for dit fysiske og psykiske helbred. Stress påvirker dig fysisk Stress påvirker dig psykisk Stress påvirker din adfærd
  8. 8. Har jeg stress? Hvordan kan du vide, om du er ramt af stress? Du har måske taget denne bog, fordi du har mistanke om, at du selv eller en af dine nærmeste, en kollega eller ven er ramt af stress. Her i bogen vil du få et overblik over de mest almindelige symptomer på stress, blive informeret om behandling af stress samt få et par gode råd om at mindske den stresstilstand, du evt. befinder dig i. Vi vil gerne hjælpe dig til at øge din trivsel på jobbet og i livet generelt. Første skridt er at finde ud af, om du generelt har det godt – eller om der er noget, der belaster dig. Første skridt er at blive klogere på din trivsel nu og her, det kan du gøre ved hjælp af øvelsen på næste side. Stress kan gøre dig træt Stress kan gøre dig trist Stress kan gøre dig urolig
  9. 9. 5 spørgsmål til din trivsel Hvis du tænker på de seneste to uger og spørger dig selv i hvor høj grad: • har jeg været glad og i godt humør? • har jeg følt mig rolig og afslappet? • har jeg følt mig aktiv og energisk • er jeg vågnet frisk og veludhvilet? • har min dagligdag været fyldt med ting, der interesserer mig? For hvert spørgsmål skal du igen vælge den sætning nedenfor, der er mest dækkende i forholde til dig. • Hele tiden • Det meste af tiden • Lidt over halvdelen af tiden • Lidt mindre end halvdelen af tiden • Lidt af tiden • På intet tidspunkt Disse fem spørgsmål er udviklet af WHO for at afdække menneskers generelle trivselsniveau- og graden af belastning. Jo længere ned på skalaen dine svar befandt sig, desto større risiko for stress og belastning. Det vil derfor være en god idé at opsøge din læge / stressrådgiver for at få afklaret baggrunden for din manglende trivsel samt få hjælp til at håndtere en eventuel stresstilstand.?
  10. 10. Signaler på stress? Er du stresset, så kan din krop forsøge at fortælle dig det på mange forskellige måder. Måske har du lagt mærke til signaler fra kroppen? Måske reagerer du anderledes end du plejer? Du har måske kortere lunte og føler, at du har svært ved at komme igennem dagen, fordi du ingen energi har. Måske har du problemer med søvnen, med at slappe af eller? Og der findes mange, mange flere symptomer på stress. Her kan du notere de signaler, som du selv oplever: ANGST IRRITABILITET HJERTEBANKEN SØVNLØSHED ONDT I KROPPEN ULYST DÅRLIG HUKOMMELSE TAB AF GLÆDE HOVEDPINE TRÆTHED ENERGITAB URO OG RASTLØSHED KORT LUNTE KONCENTRA- TIONSBESVÆR
  11. 11. Stressfaktorer – Er de ting som skaber påvirkning og kan føre til en belastning Måske ved du selv, hvad det er, der belaster og udfordrer dig? Det kan også være, at det netop er det, du har brug for hjælp til at finde ud af. Det kan være svært at gennemskue situa- tionen og svært at forstå, hvorfor du reagerer, som du gør. Det er forskelligt, hvad der virker belastende, men eksempler på stressorer (stressfaktorer) kunne være uoverensstemmelse mellem arbejdsopgaver og tid, konflikt mellem egne og andres (arbejdspladsens) værdier, uklarhed om roller og ansvar samt personalekonflikter. Hvad kunne være stressfaktorer for dig. Her er plads til egne noter – Skriv her hvad der fylder for dig? 3 gode råd • Bruge vejrtrækning (stop og mærk efter. Time out) • Fjern en ting der belaster dig fra din To-do liste • Frisk luft – gåture, sæt dig ud i haven Hvis det er svært for dig, så kan du formentlig få hjælp til at lære nogle værktøjer, der passer lige præcis til dig. Sådan søger du hjælp Hvis du er kommet frem til at du måske er ramt af stress, er det en god idé at søge hjælp og støtte hos din nærmeste leder, HR-afdelingen, en nær kollega eller ven, din ægtefælle eller din læge. Det er altid godt at dele dine tanker med nogen. Og det er aldrig for sent med henblik på at afhjælpe stress.
  12. 12. Vil du direkte i gang? Det er også muligt, at du kommer frem til, at du har brug for professionel rådgivning nu og her. Behandlingen i StressNordic kan bestå i samtaler med en psykolog, psykoterapeut eller stresscoach. Der vil være tale om en eller flere samtaler og hvis du ønsker et 3. partsmøde, kan din nærmeste leder deltage i en samtale med dig og din rådgiver for at finde en løsning, der kan reducere dine stress- faktorer, så du igen kan trives. I visse tilfælde kan der blive behov for en delvis eller hel sygemelding i en periode, hvorefter du måske rådes til en gradvis tilbagevenden til jobbet i samarbejde med din stressrådgiver og evt læge. Kontakt din nærmeste leder eller din HR afdeling. JO LÆNGERE DU VENTER – DESTO LÆNGERE TID TAGER DET AT KOMME OVEN PÅ IGEN. Kontakt: StressNordic Stressforebyggelse og stressrådgivning Mail: info@stressnordic.com Telefon:+45 20 60 20 52 www.stressnordic.com
  13. 13. Det handler om mennesker i trivsel

×