Fire nøglepunkter: kvalitet, tid, økonomi og opfølgning.
Med fokus på at kvalitet, tid, økonomi og opfølgning er nøglepunkter i projektløsningen, er BIM et integreret koncept. Brugen af en samlende integreret BIM-model, hvor flest mulige data samles centralt i både den tidlige skitsering og senere i den detaljerede projektering, giver langt bedre muligheder for at levere den ønskede kvalitet i hver enkelt af projektets faser. Samtidig muliggøres et næsten øjeblikkeligt overblik over både tid og anlægsøkonomi i udførelsen og i opfølgningsfasen ved udtræk af data fra BIM-modellen. Når vi bruger BIM sammen med GIS som projekteringsværktøj, bliver det tydeligt, hvilket mylder af f.eks. vand-, kloak-, og fjernvarmerør der gemmer sig under jorden.