Grisetrug i stor fællesledning

•

0 recomendaciones•197 vistas

Grisetrug i stor fællesledning? Hans Møller, Aarsleff I Langelinie i Odense er et ”grisetrug” støbt ind en større fællesledning. Dette er for at gøre den mere selvrensende ved tørvejrsflow. Hør om formål, etablering og de første driftserfaringer

Medio ambiente

Udbygning af afløbssystem Langelinie
2012-2017

Udbygning af afløbssystem Langelinie
Projektpræsentation
Dias 2
Udbygning af afløbssystem Langelinie

Opgaven
Dias 3
Udbygning af afløbssystem Langelinie
Kloaksystemet i Langelinie-kvarteret er gammelt og samtidig i temmelig dårlig stand. Det betyder bl.a.
vand i kældrene og udledning af for store mængder regn- og spildevand til Odense Å, når det regner.
Projektet er et vigtigt skridt mod at blive klar til fremtidens klimaforandringer og beskytte miljøet
omkring Odense Å.
Målet for opgaven er derfor defineret ved:
• Større rør for klimasikring mod større regnmængder
• Færre overløb til Odense Å
• Nye og tætte kloakker
• Færre kælderoversvømmelser

Projektets parter
Dias 4
Udbygning af afløbssystem Langelinie
Projektet udføres i samarbejdsform partnering imellem
Dette giver det bedste projekt ved
• Optimal udnyttelse af alle kompetencer
• Arbejder i total åbenhed
• Fokus på projektets mål og værdier – ikke de enkelte parters interesser
• Fælles ansvar

Et af største renovering og
klimatilpasningsprojekter
Dias 5
Udbygning af afløbssystem Langelinie
• 8 km hovedledninger i dimension Ø200 til Ø2000
• Kanalledninger i dimension 1,2m x 3,5m til 0,8m x 6,0m
• 110 brønde
• 500 stikledninger til ejendomme
• 330 stik til vejbrønde
• 3.100 m3 bassin ved Munke Mose
• 1.400 m3 bassin ved Tietgens Allé
• LAR – Vejbede på Langelinie
• Tidsplan for udførelsen fra 2013 til 2017
• Samlet budget på 300 mio. kr.

Området
Dias 6
Udbygning af afløbssystem Langelinie

Området
Dias 7
Udbygning af afløbssystem Langelinie

Bassin Munke Mose
Dias 8
Udbygning af afløbssystem Langelinie

Bassin Munke Mose
Dias 9
Udbygning af afløbssystem Langelinie

Hovedledninger
Dias 10
Udbygning af afløbssystem Langelinie

Hvad kan den bruges til ?
Koncern 2015
Dias 11

Produkt fra Polysan A/S
Koncern 2015
Dias 13
Normalkrybbe
Længde: 1000 mm
Vægt: 43 kg
Volumen: 48 liter pr. meter

Hovedledninger
Dias 14
Udbygning af afløbssystem Langelinie

Hovedledninger
Dias 15
Udbygning af afløbssystem Langelinie

Stikledninger
Dias 16
Udbygning af afløbssystem Langelinie

Krydsning af Odense Å
Dias 17
Udbygning af afløbssystem Langelinie

Krydsning af Odense Å
Dias 18
Udbygning af afløbssystem Langelinie

Krydsning af Odense Å
Dias 19
Udbygning af afløbssystem Langelinie

Vejbede
Dias 20
Udbygning af afløbssystem Langelinie

Udbygning af afløbssystem Langelinie
Præsentation 2015
Dias 21

Más contenido relacionado

La actualidad más candente

Carsten Jakobsen, Krüger A/S, Formand for Spildevandskomiteens Regnudvalg Regnudvalget ser et behov for en anbefaling vedrørende indsats imod regngenererede oversvømmelser i byområder. Dette vil være en naturlig opfølgning af skrift nr. 27. Regnudvalget er i gang med et forarbejde, der skal godtgøre, om der skal udarbejdes en anbefaling på basis at allerede udviklede redskaber, udført arbejde, indhentede erfaringer og den nyeste viden. Dette kan være et redskab for de involverede myndigheder og forsyninger til at planlægge og udføre foranstaltninger til at reducere skadesvirkninger af fremtidige oversvømmelser

Håndtering af regngenererede oversvømmelser - national praksis?

EVAnetDenmark

Københavns kommunes plangrundlag for klimatilpasning_Jan Rasmussen fra Københ...

Catharina Linneballe

Myndighed og lovgivning

EVAnetDenmark

Baunebakken i hvidovre

EVAnetDenmark

sØnæs - Når regnvandshåndtering får plusværdi Iben Kristensen, Energi Viborg Krav om rensedam, hvis separat regnvand skulle udledes i bynær sø, blev til samarbejde om etablering af vandlandskab. Viborg Kommune og Energi Viborg Vand har sammen med VANDPLUS etableret området sØnæs, hvor vandrensning, klimasikring, naturhensyn og rekreative muligheder er indarbejdet i projektet. Hvordan kom vi fra plan til status?

8 når regnvandshåndtering får plusværdi eva sep 2015

EVAnetDenmark

Skyllesystemer til udligningsbassiner

Aksel_k

Centralisering - hvad med recipienten? Inge Halkjær Jensen, Aarhus Vand Aarhus Vand er langt fremme i processen med centralisering af rensestrukturen. Miljømyndigheden har stillet krav om, at en del af det rensede spildevand skal ledes tilbage til en lille recipient for at sikre vandføringen i åen. Vi stiller spørgsmålet: Med den viden de har i dag om centraliseringen, ville de gøre det igen

5 inge centralisering aarhus_vand

EVAnetDenmark

Tunnelering i Helsinge Gribvand Spildevand A/S er i gang med at udføre et nyt afløbsanlæg i Helsinge, som vil sikre effektiv og hurtig bortledning af regnvand samt vand fra overløb, og dermed minimere nuværende opstuvnings- problemer og oversvømmelser i den centrale del af Helsinge. Dette gøres ved at etablere en 1100 meter lang dybtliggende Ø2500 mm tunneleret ledning fra den centrale den af byen til Helsinge renseanlæg. Tunnelledningen vil fungere både som bassinledning og som transport- ledning til renseanlægget Martin Christsen, Cowi

Tunnelering i helsinge

EVAnetDenmark

Lar vejbede

EVAnetDenmark

Klimatilpasning fra plan til projekt

EVAnetDenmark

Hvordan vælger Vandcenter Syd den bedste løsning? Og et eksempel på en spændende løsning i Skibhuskvarteret – kan dræn være en del af løsningen? Per Hallager, Vandcenter Syd Et indlæg som indeholder både et indblik i Vandcenter Syd’s fremgangsmåde ved valg af løsninger og et konkret eksempel på projekt omkring Skibhuskvarteret. Her står grundvandet højt, så hvad gør man lige? Hvordan kan dræn indgå i løsningen?

Pilotprojekt i skibhus odense

EVAnetDenmark

Fra gyngende grund til færdigt bassin med cementstabilisering Martin Christensen, Rambøll Det blev under udførelsen af renovering af et åbent bassin i Værløse for Novafos konstateret at den udbudte traditionelle løsning med membran, dræn og grusopbygning ikke var den ideele løsning, hvorfor der i samarbejde med entreprenøren blev valgt at udføre en alternativ anlægsmetode til bassinrenovering med cementstabilisering af bassinbund og sider.

Fra gyngende-grund

EVAnetDenmark

Ansvar og finansiering Palle Dannemand Sørensen, Københavns Kommune Spildevandsforsyningerne har påtaget sig en meget stor del af rollen som ’klimatilpasser’. Men er der ikke andre aktører, der skal byde mere ind på at håndtere ansvaret? Finansieringen af klimatilpasningsprojekterne har også givet debat og nogle kommuner/forsyninger har udfordret lovgivningen konstruktivt, for at få realiseret gode klimatilpasningsprojekter. Hvordan skal vi forvente regelsættet omkring finansiering kommer til at se ud i fremtiden?

Ansvar og finansiering klimatilpasning i københavn

EVAnetDenmark

Skybrudsproces, fra plan til virkelighed

EVAnetDenmark

Baeredygtighed i-vandsektoren

EVAnetDenmark

Recipient og afløbssystemer – et umage par Mads Uggerby, Envidan Recipienten og afløbssystemer hænger som oftest uløseligt sammen. Et nyt studie har afdækket risikoen for samtidighed mellem høj vandføring/vandstand i vandløb og kraftig nedbør på baggrund af statistiske analyser af lange tidsserier i kombination med modelsimuleringer – altså risikoen for worst case! Studiet kan bl.a. indgå i fastsættelse af vilkår i indvindings – og udledningstilladelser. Vilkårene er hovedemnet i en aktuel ansøgning om et VUDP projekt. Får forsyningerne automatsvar på vilkår ifb. ansøgning om udledningstilladelser, eller er de afstemt efter hvad recipienten rent faktisk kan håndtere og samtidigt holde en god økologisk tilstand? Kan der udvikles en evidensbaseret metode til fastsættelse af vilkår i indvinding- og udledningstilladelser?

Recipient og afløbssystemer

EVAnetDenmark

Gyllealarmer

Sønderborg Kommune - Teknik og Miljø

La actualidad más candente (17)

Håndtering af regngenererede oversvømmelser - national praksis?

Københavns kommunes plangrundlag for klimatilpasning_Jan Rasmussen fra Københ...

Myndighed og lovgivning

Baunebakken i hvidovre

8 når regnvandshåndtering får plusværdi eva sep 2015

Skyllesystemer til udligningsbassiner

5 inge centralisering aarhus_vand

Tunnelering i helsinge

Lar vejbede

Klimatilpasning fra plan til projekt

Pilotprojekt i skibhus odense

Fra gyngende-grund

Ansvar og finansiering klimatilpasning i københavn

Skybrudsproces, fra plan til virkelighed

Baeredygtighed i-vandsektoren

Recipient og afløbssystemer

Gyllealarmer

Similar a Grisetrug i stor fællesledning

CV - RRA

Rasmussen Andreasen

Forsyningernes nye udfordringer Søren Gabriel, WSP Ved separering vil recipienter blive påvirket forurening fra det afledte vand. Hidtil har rensekravet været BAT repræsenteret ved rensning i våde regnvandsbassiner. Oplægget vil beskrive alternativer til BAT og muligheder for videregående rensning for fosfor før afledning til særligt følsomme recipienter. I dette indlæg hører vi om udfordringer med at opnå tilladelse til udledning af regnvand i et separatkloakeringsprojekt. Derudover belyses CO2 aftryk ved separeringsprojekter og derigennem stilles skarpt på om aftrykket kan reduceret ved en systematisk tilgang.

Forsyningernes-nye-udfordringer.pdf

EVAnetDenmark

Potentialer og udfordringer i tværkommunale skybrudsprojekter Tim Strange Jensen og Tobias Filskov Pedersen, projektledere ved Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold Ved første øjekast kan design af det konkrete skybrudsprojekt og det hydrauliske behov virke uoverskuelig, men de store udfordringer opstår for alvor, når skybrudsprojektet møder virkeligheden af krav fra forskellige myndigheder, politiske dagsordener og koordinering med projektets mange interessenter. Med udgangspunkt i to konkrete projekter i Københavns Kommune, som begge er en del af Harrestrup Å samarbejdet, gives en indflyvning til potentialerne ved at tænke skybrudssikring på tværs af kommunegrænserne, men også til de udfordringer der opstår når en miljøkonsekvensvurdering eksempelvis koordineres på tværs af fire kommunegrænser.

Potentialer-og-udfordringer-i-skybrudsprojekter.pdf

EVAnetDenmark

CFD beregninger som input til MU Jakob Badsberg Larsen, NIRAS I forbindelse med designet af den kommende Kalvebod Brygge Skybrudstunnel er der foretaget CFD-beregninger på udvalgte bygværker. CFD-beregningerne har bl.a. været benyttet til at teste indretningen af de skakte, der fører vandet ned til skybrudstunnelen og dermed forbinder den til overfladen. Et resultat af CFD-beregningerne har været detaljerede enkelttabsberegninger, der er blevet overført til Mike Urban beregninger, hvor skybrudstunnelens påvirkning på det samlede hydrauliske system er beregnet. Indlægget vil komme ind på hvilken forskel CFD-beregningerne har gjort for designet af bygværkerne, men også betydningen for netværksberegningerne at benytte de mere detaljere enkelttab.

Cfd beregninger

EVAnetDenmark

Separatkloakering af Kjellerup Silkeborg Spildevand udbød i 2011 separeringen af et ca. 80 ha fælleskloakeret opland i Kjellerup By i én samlet opgave i partnering. Umiddelbart blot et forvokset separeringsprojekt i 9 etaper, der skal gennemføres over 7 år - men samtidig et projekt med udfordrende jord- og grundvandsforhold samt følsomme vandløb og lokalpolitisk bevågenhed.. Optimering af hovedvandveje og håndtering af interimsvand spiller en væsentlig rolle, da en del af ledningerne ligger over privat grund og én af hovedvandvejene er placeret i et lavtliggende tidligere vandløbstracé. Desuden skal der etableres en central regnvandsløsning i et vådt regnvandsbassin i størrelsesordenen 20.-30.000 m3, hvor vi inviterer naturen og §3 indenfor. Projektet udføres i partnering med EnviDan A/S og Arkil A/S – et projekt, hvor vi sikrer en samlet helhedsorienteret løsning og opsamler helt konkrete erfaringer til fremtidige separeringsprojekter. Anja Veldt, Silkeborg Forsyning

Separatkloakering af kjellerup

EVAnetDenmark

Afstrømning på terræn og fra ubefæstede arealer Lene Bassø Duus, Aarhus Vand Hvordan kan afstrømning fra og på terræn modelleres ved analyse af eksisterende områder og dimensionering af nye områder. Eksempel på, hvordan dette er indarbejdet i en projekthåndbog, som grundlag for fremtidige modelberegninger. Endvidere vil indlægget fokusere på om og i givet fald hvornår afstrømning fra ubefæstede arealer bør tages med i regning.

Afstrømning på terræn og fra ubefæstede arealer

EVAnetDenmark

13:30 Konkrete erfaringer fra Tingbjerg med fokus på strategi Ida Marie Knudsen, Rambøll og Karina Dekkar, HOFOR HOFOR er i gang med en separering af opland i Tingbjerg. Forud for projektet foretog HOFOR en grundig beslutningsproces for at finde den optimale måde at håndtere regn- og spildevand på i oplandet. På temadagen vil Ida Marie Knudsen og Karina Dekkar fortælle om det konkrete projekt, de valg der er truffet og dele konkrete erfaringer fra projektet.

Tingbjerg-med-fokus-på-strategi.pdf

EVAnetDenmark

Samstyring mellem-renseanlaeg-og-opland-samt-udbygningsplan-2035

EVAnetDenmark

Vision 2060 for ke afløb

EVAnetDenmark

Usserød å projektet

EVAnetDenmark

De høstede erfaringer_Projektleder Per Lorentsen fra Nordvand

Catharina Linneballe

7 landsby lar status og muligheder

EVAnetDenmark

Kagsåen, Regnvandsprojekt Jesper Rasmussen, Senior projektchef, Rambøll Novafos, Hofor, Gladsaxe Kommune og Herlev Kommune planlægger i samarbejde at etablere et stort og komplekst klimaprojekt i Kagsåparken i Gladsaxe. Projekts formål er at forbedre vandkvaliteten i Kagsåen (bl.a. ved etablering af 3.500 m³ bassinledning for reduktion i antallet af årlige overløb fra over 50 pr. år til højst 10 pr. år), håndtere klimaforandringer og reducere skader ved oversvømmelser (bl.a. ved etablering af ca. 100.000 m³ forsinkelsesvolumener i terræn) samt tilføre rekreativ og naturmæssig værdi til parken. Oplægget giver en kort indføring i projektets rammer og formål suppleret med eksempler fra planlægningsprocessen og håndtering af projektets væsentlige grænseflader samt projektets løsninger.

Kagsaaparken.pdf

EVAnetDenmark

Best practice-til-kortlaegning

EVAnetDenmark

Store udfordringer og usikre prognoser – behov for langsigtet og helhedsorienteret vandplanlægning Uffe Gangelhof, Projektchef, VandCenter Syd De store globale dagsordener som fx klima, forurening, biodiversitet og urbanisering skubber også til kommunernes og vandselskabernes vandplanlægning. Vores anlæg skal planlægges for lang levetid, men prognoserne for fx byudvikling og klimaudvikling er usikre og vores processer og beslutningsgrundlag er ofte kortsigtede (fx lokalplaner, investeringsplaner mm.). Løsningen, ved vi alle sammen, er at planlægge i helheder, tværfagligt og langsigtet. Men hvordan gør vi det, når meget af samfundets planlægning sker i fagligt afgrænsede lovgivninger, temaopdelte kommunale planer med indsatser finansieret i kortsigtede politiske beslutninger? Fremtidens udfordringer kalder på mere gennemgribende forandringer – skal vi lykkes, kan vi så blive ved med at lave handleplaner for fx byudvikling, klima, vandmiljø og biodiversitet hver for sig?

Behov-for-langsigtet-og-helhedsorienteret-vandplanlægning.pdf

EVAnetDenmark

Skifergas i danmark

Thomas Larsen

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Grundlæggende oplæg vedr. vurdering af recipienter. Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed i dag, og hvad er forventningen til fremtiden med realisering af vandplanernes krav til vandkvalitet – og er dette i konflikt med et ønske om større afledning af vand fra byen? Kan der opnås varierende udledningskrav (fx by- og landvandløb) - set i relation til forskellige nedbørshændelser? Bo Skovmark, Naturstyrelsen Aalborg

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed

EVAnetDenmark

’KlimaByen i Middelfart’ - Danmarks Smukkeste Klimatilpasning Helle Baker Norden, Arkitekt MAA, Middelfart Spildevand A/S Byudvikling gennem klimatilpasning – det er mantraet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Med afsæt i fremtidens øgede nedbørsmængder har projektet som mål at udvikle nye innovative klimatilpasningsløsninger og -projekter gennem byudvikling i området omkring Kongebrovej i Middelfart. Projektet tænkes således at facilitere udviklingen af en klimarobust, smukkere og sjovere by ved at håndtere regnvandet på overfladen som supplement til rør i jorden. Projektet gennemføres som et partnerskab mellem Realdania, Middelfart Spildevand A/S og Middelfart Kommune.

Klimabyen i middelfart

EVAnetDenmark

Vandkvalitetsmaessige forhold i recipienten

EVAnetDenmark

Klimatilpasning af Kolding Midtby ved Kolding Å Esben Astrup Kristensen, Teamleder EnviDan og Marianne Yde, Kolding Kommune Kolding Kommune planlægger klimatilpasning af Kolding Midtby, som skal ske gennem etablering af en pumpe/sluse hvor Kolding Å løber ud i fjorden, samt tiltag i oplandet. Tiltagene i oplandet skal tilbageholde overfladevand ved store afstrømninger. I oplægget vil Kolding Kommune og bygherrerådgiver (EnviDan) fortælle om processen omkring planlægning af dette komplekse projekt. Herunder særligt fokus på de undersøgelser og vurderinger, der er lavet i oplandet ifm. natur, beskyttede arter og vandløb.

Kolding_Aa.pdf

EVAnetDenmark

Similar a Grisetrug i stor fællesledning (20)

CV - RRA

Forsyningernes-nye-udfordringer.pdf

Potentialer-og-udfordringer-i-skybrudsprojekter.pdf

Cfd beregninger

Separatkloakering af kjellerup

Afstrømning på terræn og fra ubefæstede arealer

Tingbjerg-med-fokus-på-strategi.pdf

Samstyring mellem-renseanlaeg-og-opland-samt-udbygningsplan-2035

Vision 2060 for ke afløb

Usserød å projektet

De høstede erfaringer_Projektleder Per Lorentsen fra Nordvand

7 landsby lar status og muligheder

Kagsaaparken.pdf

Best practice-til-kortlaegning

Behov-for-langsigtet-og-helhedsorienteret-vandplanlægning.pdf

Skifergas i danmark

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed

Klimabyen i middelfart

Vandkvalitetsmaessige forhold i recipienten

Kolding_Aa.pdf

Más de EVAnetDenmark

Separat, det er klart – Hvad med virkeligheden? Dorte Rønbjerg, Aalborg Forsyning Aalborg Forsyning har i mange år opereret med en strategi om fuld separatkloakering, der hedder separat, det er klart. Dorthe Rønbjerg vil på temadagen fortælle både om tankegangen bag men også om, hvad der sker når strategien møder virkeligheden, særligt i forhold til strukturplanlægning i forsyningsområdet.

Separat-det-er-klart.pdf

EVAnetDenmark

Er-separering-vejen-frem.pdf

EVAnetDenmark

En forsynings perspektiv Morten Bruun & Astrid Bisgaard, Novafos NOVAFOS dækker et stort og komplekst opland fordelt på 9 ejerkommuner. Indenfor de 9 kommuner har der været varierende recipienttyper, forskellige krav til drosling og rensning af regnvand, samt varierende politiske og myndighedsmæssige fokusområder. Det har derfor været en kompleks proces at afklare hvordan fremtidens kloakstruktur skal se ud. Morten Bruun og Astrid Bisgaard fortæller om deres vej til valg af separeringsstrategi, de fordele og udfordringer de har kortlagt i processen samt hvordan de geografiske og politiske forskelligheder mellem ejerkommunerne har spillet ind på beslutningen.

En-forsynings-perspektiv.pdf

EVAnetDenmark

Klimatilpasning på forkant – kan det ske? Carlo Sass Sørensen, Chefkonsulent, Klima og Kystbeskyttelse, Kystdirektoratet Fra sin plads i krybesporet er klimatilpasningen rykket ud i overhalingsbanen: Som et tungt dieseldrevet lastvognstog ligger det nu der og spærrer for trafikken. Og forsøger at overhale de klimaforandringer, vi allerede oplever og kommer til at se. For det gør vi. Samtidig med, at vi sætter turbo på resten af den grønne omstilling, skal klimatilpasningen også op i fart. Det snakker vi meget om, og ”nogen” må gøre noget, og der sker måske også noget, men er det nok, og er det den rigtige vej, vi kører ad bag lastvognstoget? Klimatilpasning er en kompleks affære, jovist, men risikohåndtering i samfundet er jo på mange måder ligesom planlægning for fremtiden ingen ny foreteelse. Så hvordan får vi klimatilpasningen til at trække ind i banen – foran klimaforandringerne?

Klimatilpasning-paa-forkant.pdf

EVAnetDenmark

Synergiprojekter – en gylden mulighed for tværfaglig samskabelse Astrid Kock Grusgaard, Projektchef, Nordiq Group Ved at kombinere tilgængelige data- og projektgrundlag for forskellige planlagte projekter, er der potentiale for at opnå en synergieffekt, som kan resultere i, at stor merværdi bliver indarbejdet den endelige løsning -til gavn for fx både kommune og borgere. Oplægget her vil give et eksempel på, hvordan skybrudssikring kan tænkes sammen med cykelparkering ved en metode som principielt bruges i en lang række andre sammenhænge. Kun fantasien sætter grænser. SE PRÆSENTATIONEN

Synergiprojekter-tvaerfaglig-samskabelse.pdf

EVAnetDenmark

Harrestrup Å samarbejdet Lotte Kau Andersen, Chefkonsulent i HOFOR, projektleder i projektsekretariatet for Harrestrup Å Samarbejdet Harrestrup Å samarbejdet er et samarbejde mellem 10 kommuner og deres forsyningsselskaber om at sikre mod oversvømmelser langs Harrestrup Å ved skybrud. Parterne har i fællesskab vedtaget en Kapacitetsplan, der omfatter ca. 40 delprojekter, som opstrøms skal sørge for at tilbageholde vand og nedstrøms skal sikre hurtigere afledning af vandet. Samarbejdet har været undervejs i mange år ansporet af stigende udfordringer med oversvømmelser langs åen og heraf følgende diskussioner om ansvar og finansiering; men også et ønske om at sikre det åsystem, som både har rekreativ og afvandingsværdi for alle kommunerne i samarbejdet. Den fælles kapacitetsplan med helhedsplanlægning og fælles styring af vandet, giver mulighed for optimal udnyttelse af kapaciteten i åen og giver også økonomiske fordele for kommunerne, som kan få glæde af hinandens løsninger langs åen. Et samarbejde af den karakter og varighed er dog ikke ude udfordringer og kræver løbende, at man genbesøger grundlaget, lovgivningen og andre forhold, der opstår undervejs i takt med at Kapacitetsplanen implementeres, således at den indledende planlægning kan opdateres og detaljeres efterhånden som vi bliver klogere.

Harrestrup.pdf

EVAnetDenmark

Lotte Kau Andersen, Chefkonsulent i HOFOR, projektleder i projektsekretariatet for Harrestrup Å Samarbejdet Harrestrup Å samarbejdet er et samarbejde mellem 10 kommuner og deres forsyningsselskaber om at sikre mod oversvømmelser langs Harrestrup Å ved skybrud. Parterne har i fællesskab vedtaget en Kapacitetsplan, der omfatter ca. 40 delprojekter, som opstrøms skal sørge for at tilbageholde vand og nedstrøms skal sikre hurtigere afledning af vandet. Samarbejdet har været undervejs i mange år ansporet af stigende udfordringer med oversvømmelser langs åen og heraf følgende diskussioner om ansvar og finansiering; men også et ønske om at sikre det åsystem, som både har rekreativ og afvandingsværdi for alle kommunerne i samarbejdet. Den fælles kapacitetsplan med helhedsplanlægning og fælles styring af vandet, giver mulighed for optimal udnyttelse af kapaciteten i åen og giver også økonomiske fordele for kommunerne, som kan få glæde af hinandens løsninger langs åen. Et samarbejde af den karakter og varighed er dog ikke ude udfordringer og kræver løbende, at man genbesøger grundlaget, lovgivningen og andre forhold, der opstår undervejs i takt med at Kapacitetsplanen implementeres, således at den indledende planlægning kan opdateres og detaljeres efterhånden som vi bliver klogere.

Om-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdf

EVAnetDenmark

Retlige muligheder og udfordringer i forbindelse med klimatilpasning Peter Nymann, Partner og advokat, Advokatfirmaet energi & miljø At ”samle” vandhåndteringen i fælles projekter mellem kommuner, spildevandsselskaber og eventuelt private parter kan medvirke til en både effektiv og økonomisk fordelagtig klimatilpasning. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at klimatilpasning indgår i reguleringen i flere forskellige love – uden at der er skabt en egentlig sammenhæng mellem reglerne. Det er derfor langt hen ad vejen overladt til navnlig kommuner og spildevandsselskaber at navigere inden for alle disse regelsæt, når der skal skabes varige løsninger i praksis. (video-præsentation)

Retlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdf

EVAnetDenmark

Søren Thorndahl, lektor Aalborg Universitet Samspil mellem GRundvand, Afløbssystem og Vandløb (GRAVA) skal sikre en overvågning og fremtidssikring af byens vandkredsløb med hjælp af borgerdata, monitering og integrerede modeller. Indlægget vil omhandle dele af GRAVA-projektet, herunder udfordringerne omkring klimatilpasning af lavtliggende områder (Kærby, Aalborg), hvor udfordringer med vandløb og højtstående grundvand mv. inddrages.

GRAVA.pdf

EVAnetDenmark

Vandløb – målinger og oversvømmelser Kristian Vestergaard, Lektor Aarhus Universitet indlægget vil Kristian bl.a. fortælle om de målinger, der foretages i vandløbene. Hvad vi kan se af disse – og hvad kan målingerne bruge til? Indlægget vil også omhandle indføring i hvordan vandføringen i vandløbene er i dag, og hvordan vandføringen vil udvikle sig, samt hvad udviklingen kan komme til at betyde for de vandløbsnære arealer. Ofte er det vandstanden i vandløbene, der påvirker bebyggelse, infrastruktur og landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne langs vandløbene. Hvordan indgår afvandingspotentialekortene til vurdering af disse risici og hvordan bliver de til?

Vandloeb.pdf

EVAnetDenmark

HIP data og nye klimafaktorer på afstrømning Hans Jørgen Henriksen, Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling, GEUS GEUS har leveret nye data til Hydrologisk Information og Prognose system (hipdata. dk) vedr. nye klimafaktorer for bl.a. ekstremværdi vandføring i vandløb i et stort antal vandløbspunkter. Indlægget vil gøre rede for metodik og resultater i form af modelberegnede statistiske værdier herunder ekstremværdier fra 2 til 100 år. baseret på DK model HIP 100m modellen for perioden 1990-2019. Derudover vil indlægget fokusere på de nye klimafaktorer, der angiver ændring i afstrømningen for nær og fjern fremtid for henholdsvis RCP4.5 og RCP8.5 emissionsscenariet baseret på DK model HIP 500 m modellen. Indlægget vil i øvrigt fokusere på kvantificering og kommunikation af usikkerhed på de beregnede statistikvandføringsværdier.

HIP-GEUS.pdf

EVAnetDenmark

13:05 Robust klimatilpasning ved inddragelse af vandløb Helene Enevoldsen, Ingeniør, WSP og Marianne Fink, Civilingeniør, WSP Indlægget tager udgangspunkt i to cases. Det ene projekt er i den teknisk forundersøgelse fase. I dette projekt er der fokus på at opnå synergi mellem forsyningens projekter i byen og kommunens indsats i ådalen med henblik på en robust klimatilpasning. Det er målet at projektet skal fremme biodiversiteten og ådalens natur samtidig med etablering af bæredygtig regnvandshåndtering uden omfattende arealanvendelse samt store omkostningstunge og CO2-belastende anlægsarbejder. Det andet projekt er realiseret, og afspejler et mere klassisk ”vandparkerings-projekt”, der tilbageholder vand fra vandløbsoplandet inden vandet oversvømmer et byområde.

Robust-klimatilpasning.pdf

EVAnetDenmark

Kongeaaen.pdf

EVAnetDenmark

yllinge Nordmark er et område der har udfordringer med at håndtere regnvandet, når de større regnskyl rammer. I et afvandingsprojekt i Jyllinge Nordmark, Roskilde, hjalp Sweco FORS med at beregne CO2e-aftrykket for forskellige løsningsmodeller til håndtering af regnvand i den indledende fase af et pilotprojekt. Pilotprojektet havde til formål at opstille realiserbare løsningsforslag, der kunne spille ind i masterplanen. Efter indledende hydrauliske analyser brugte Sweco deres screenings værktøj EBI (Evaluering af bæredygtig infrastruktur) til at sammenligne de forskellige mulige LAR-løsninger og deres CO2aftryk i både anlægsfasen og driftsfasen. FORS benyttede resultaterne fra denne forundersøgelse til at konkretisere hvilke løsninger der udleder mindst mulig CO2e og dermed hvilke løsninger der ønskes at implementere i Jyllinge Nordmark.?

Klimatilpasnings i-jyllinge-nordmark

EVAnetDenmark

Forsyningsselskaber investerer årligt store summer i anlægsprojekter. Det er vigtigt, at dokumentation af disse anlægsprojekter bliver så retvisende som muligt og gennemføres med en sådan kvalitet, at den efterfølgende kan anvendes i forsyningen til en række forhold, herunder udlevering til LER, vurdering af aktiver og drift og vedligehold. I jagten på den perfekte dokumentation, er det oplagt at kigge på mulighederne inden for 3D-scanning, herunder målemetoderne laserscanning og fotogrammetri. Disse metoder udvikler sig hele tiden, og er blevet et vigtigt redskab til dokumentation af forsyningsanlæg. Fælles for de to målemetoder er, at data indsamles som en punktsky. Punktskyen giver adgang til en række hidtil usete fordele, ved bl.a. at synliggøre elementer, der ikke nødvendigvis er tilgængelige for den traditionelle landmålerstok. Samtidigt har håndteringen af en punktsky aldrig været lettere. En punktsky er ikke længere kun brugbar for den tekniske specialist med dyre 3D-programmer, men anvendelig for alle interesserede ved hjælp af nemme og let tilgængelige digitale måleværktøjer.

Indlaeg om-3 d-scanninger

EVAnetDenmark

Frederiksberg Kommune har sammen med Rambøll arbejdet med klimaveje hele vejen fra overordnede hydrauliske helhedsplaner til de endeligt anlagte projekter omkring Hollændervej. Oplægget vil handle om hvordan den hydrauliske planlægning har dannet grundlag for de senere projekter, hvordan anlægsteknik blev indtænkt allerede i den planlægning, de gennemførte projekter – og endeligt, hvordan bruges viden fra den gennemførte projektcyklus i de næste anlægsprojekter såvel som helhedsplaner.

Fra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igen

EVAnetDenmark

Byudviklingen i Høje Taastrup C er en del af forvandlingen af Høje Taastrup mod en mere sammenhængende, attraktiv og bæredygtig by. Byggemodningen omfatter ca. 262.000 m2 og består af 2-sporede veje, mindre lokalgader, parkeringspladser og alt tilhørende infrastruktur, herunder alle forsyningsarter samt et parkstrøg, der udgør et rekreativt og multifunktionelt byrum, som er rygraden i håndteringen af vand på terræn i området ved ”Verdens længste skaterbane” – både hverdagsregn og skybrud. Få et indblik i projektet fra Ide til virkelighed, med alt godt fra ingeniør-verdenen, og alle tekniske aspekter fra geotekniske vurderinger, anvendelse af georadar, hydrauliske beregninger, ledningskoordinering, projektering af LAR-anlæg, regn- og spildevandsledninger, bassiner og skateranlæg, vejafvanding, projektering af nyanlæg og ombygning af veje inkl. trafikomlægninger, nedrivning af broer og meget mere. Store dele af projektet er enten udført eller under udførelse.

Byudviklingsprojekt i-hoeje-taastrup

EVAnetDenmark

Fire nøglepunkter: kvalitet, tid, økonomi og opfølgning. Med fokus på at kvalitet, tid, økonomi og opfølgning er nøglepunkter i projektløsningen, er BIM et integreret koncept. Brugen af en samlende integreret BIM-model, hvor flest mulige data samles centralt i både den tidlige skitsering og senere i den detaljerede projektering, giver langt bedre muligheder for at levere den ønskede kvalitet i hver enkelt af projektets faser. Samtidig muliggøres et næsten øjeblikkeligt overblik over både tid og anlægsøkonomi i udførelsen og i opfølgningsfasen ved udtræk af data fra BIM-modellen. Når vi bruger BIM sammen med GIS som projekteringsværktøj, bliver det tydeligt, hvilket mylder af f.eks. vand-, kloak-, og fjernvarmerør der gemmer sig under jorden.

Brug af-ar-vr-i-forbindelse-med-design

EVAnetDenmark

En bæredygtig landskabspark er netop, hvad der er skabt af det nedlagte Ålebækken Renseanlæg i Brede i Lyngby-Taarbæk Kommune. Nye underjordiske kæmpebassiner reducerer udledningen af spildevand til Mølleåen, og de gamle konstruktioner fra det nedlagte renseanlæg transformeres til en ny industriel landskabspark. Dermed løser projektet både spildevandsudfordringer og skaber rekreativ værdi for borgerne i området med fokus på bæredygtighed. Ålebækken Ruinpark viser nye veje for, hvordan vi kan omdanne nedlagte industrianlæg til bæredygtige by- og landskabsrum med integrerede løsninger på spildevandsproblemer, renere vandløb, genbrug af materialer samt fokus på jordbalance og biodiversitet.

Aalebaekken ruin-park

EVAnetDenmark

Vandmiljø Randers ønsker at forberede Østervold i Randers, til fremtidig skybrudskanal. I samme omgang ønsker Randers Kommune at udføre et by forskønnelse projekt, med ny beplantning, opholdssteder og belysning. NIRAS har assisteret både Vandmiljø Randers og Randers Kommune med realisering af nærværende projekt fra idefase til byggefasen. Projektet er endt med et midlertidig regnvandsbassin, med fokus på blågrønne værdier med inspiration fra Gudenåen. Projektet er et tværfagligt projekt i hjertet af Randers, med anlægstekniske udfordringer i form af blødbund, grundvand og trafikale forhold. Projektet viser hvordan der kan skabes stor værdi for byen, ved at kommune og forsyningen arbejder sammen og fælles visioner til glæde for borgere og biodiversiteten.

Regnvandsbassin i-oestervold-randers

EVAnetDenmark

Más de EVAnetDenmark (20)

Separat-det-er-klart.pdf

Er-separering-vejen-frem.pdf

En-forsynings-perspektiv.pdf

Klimatilpasning-paa-forkant.pdf

Synergiprojekter-tvaerfaglig-samskabelse.pdf

Harrestrup.pdf

Om-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdf

Retlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdf

GRAVA.pdf

Vandloeb.pdf

HIP-GEUS.pdf

Robust-klimatilpasning.pdf

Kongeaaen.pdf

Klimatilpasnings i-jyllinge-nordmark

Indlaeg om-3 d-scanninger

Fra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igen

Byudviklingsprojekt i-hoeje-taastrup

Brug af-ar-vr-i-forbindelse-med-design

Aalebaekken ruin-park

Regnvandsbassin i-oestervold-randers

Grisetrug i stor fællesledning

1. Udbygning af afløbssystem Langelinie 2012-2017

2. Udbygning af afløbssystem Langelinie Projektpræsentation Dias 2 Udbygning af afløbssystem Langelinie

3. Opgaven Dias 3 Udbygning af afløbssystem Langelinie Kloaksystemet i Langelinie-kvarteret er gammelt og samtidig i temmelig dårlig stand. Det betyder bl.a. vand i kældrene og udledning af for store mængder regn- og spildevand til Odense Å, når det regner. Projektet er et vigtigt skridt mod at blive klar til fremtidens klimaforandringer og beskytte miljøet omkring Odense Å. Målet for opgaven er derfor defineret ved: • Større rør for klimasikring mod større regnmængder • Færre overløb til Odense Å • Nye og tætte kloakker • Færre kælderoversvømmelser

4. Projektets parter Dias 4 Udbygning af afløbssystem Langelinie Projektet udføres i samarbejdsform partnering imellem Dette giver det bedste projekt ved • Optimal udnyttelse af alle kompetencer • Arbejder i total åbenhed • Fokus på projektets mål og værdier – ikke de enkelte parters interesser • Fælles ansvar

5. Et af største renovering og klimatilpasningsprojekter Dias 5 Udbygning af afløbssystem Langelinie • 8 km hovedledninger i dimension Ø200 til Ø2000 • Kanalledninger i dimension 1,2m x 3,5m til 0,8m x 6,0m • 110 brønde • 500 stikledninger til ejendomme • 330 stik til vejbrønde • 3.100 m3 bassin ved Munke Mose • 1.400 m3 bassin ved Tietgens Allé • LAR – Vejbede på Langelinie • Tidsplan for udførelsen fra 2013 til 2017 • Samlet budget på 300 mio. kr.

6. Området Dias 6 Udbygning af afløbssystem Langelinie

7. Området Dias 7 Udbygning af afløbssystem Langelinie

8. Bassin Munke Mose Dias 8 Udbygning af afløbssystem Langelinie

9. Bassin Munke Mose Dias 9 Udbygning af afløbssystem Langelinie

10. Hovedledninger Dias 10 Udbygning af afløbssystem Langelinie

11. Hvad kan den bruges til ? Koncern 2015 Dias 11

12. Grisens spisebord Koncern 2015 Dias 12

13. Produkt fra Polysan A/S Koncern 2015 Dias 13 Normalkrybbe Længde: 1000 mm Vægt: 43 kg Volumen: 48 liter pr. meter

14. Hovedledninger Dias 14 Udbygning af afløbssystem Langelinie

15. Hovedledninger Dias 15 Udbygning af afløbssystem Langelinie

16. Stikledninger Dias 16 Udbygning af afløbssystem Langelinie

17. Krydsning af Odense Å Dias 17 Udbygning af afløbssystem Langelinie