SlideShare una empresa de Scribd logo
1 de 18
Descargar para leer sin conexión
Klimatilpasning
- fra passiv viden til fælles handling -
Naturstyrelsen v/
Kontorchef
Kåre Svarre Jakobsen
Klimatilpasning
– Forebyggelse frem for oversvømmelse
Regeringen vil
• Etablere en Task Force for klimatilpasning,
der skal udarbejde en handlingsplan for
klimatilpasning samt sikre hurtig
implementering af EU’s
oversvømmelsesdirektiv.
• Sikre at alle kommuner laver en
handlingsplan for klimatilpasning indenfor
max 2 år.
• Modernisere vandløbs- og
vandforsyningslovene
• Undersøge om vandselskaberne har
tilstrækkeligt gode muligheder for at
finansiere klimatilpasning og om behovet for
klimatilpasning i form af andre tiltag end
kloakering gør det hensigtsmæssigt at
justere arbejdsfordelingen mellem
kommuner, vandselskaber og myndigheder i
øvrigt.
Møde med Regionernes direktører for Regional Udvikling, 17. april 2012 SIDE 3
Aktiv klimatilpasning – 3 spor
– Ny lovgivning
– Styrket rådgivning
– Løsningsorienteret dialog
Ny lovgivning
(Handlingsspor 1)
• Udpegning af risikoområder
senest 22. december 2011
(Oversvømmelsesdirektivet)
• Klimalokalplaner foråret
2012
• Klimafinansieringspakke 1+2
• Fingerplan 2012
• Kommunale
klimatilpasningsplaner
Oversvømmelsesdirektivet
Udpegninger
Klimalokalplaner
Kommunerne kan frivilligt planlægge for klimatilpasning på højere
niveauer i plansystemet
Kommunalbestyrelsen kan således præge kommuneplanens
indhold i retning af at varetage klimarelaterede hensyn
Det var imidlertid ikke muligt længere nede i plansystemet, nemlig i
lokalplanlægningen, eksplicit at adressere klimatilpasning.
Praksis gav alene mulighed for at begrunde lokalplanlægning med
arkitektoniske og funktionelle hensyn men ikke med varetagelsen af
lokale klimatilpasningshensyn.
Klimafinansieringspakke 1
- Præcisering vedr. miljø- og servicemål
- Revision vandsektorloven/præcisering af
fortolkning.
- Bedre mulighed for at udnytte vedvarende energi
- Kravet om selvstændigt selskab for el-
produktionen fjernes i vandsektorloven.
Vedtaget i Folketinget 29. maj 2012
Fingerplan 2012
• Klimatilpasning og
kvalitet i de grønne
kiler
• Byomdannelse og ny
byudvikling
• Erhvervsudvikling og
lokalisering
Kommunale
klimatilpasningsplaner
Styrket vejledning
(Handlingsspor 2)
• Task forcen
• Lancering af EU - Clearinghouse marts 2012
– EU klimatilpasningsportal
• Nye værktøjer
– Klimameter (kommuner)
– Havvand på Land (interaktive værktøj)
– BoligWizard (boligejere)
Task force?
...
Tagrensning
Tandlæger
Tankstationer
Task force
Taxiflyvning
Teknisk rådgivning
Telefon-installatører
Togstationer
…
Task force
Nationalt
embedsmandsudvalg
Videncenter for
klimatilpasning
Rejsehold
National handlingsplan
Rejsehold
• Det primære formål med rejseholdets arbejde er at
vejlede kommuner og forsyningsvirksomheder om
klimatilpasning, herunder klimatilpasningsplaner
• Rejseholdet udfører ikke myndighedsarbejde, men yder
vejledning og bistand til den kommunale
klimatilpasningsindsats. Kommunen har fortsat ansvar
for den politiske prioritering og gennemførelse
• Der udarbejdes en rejsepakke (vejledningsmateriale) til
rejseholdet med udgangspunkt i viden og værktøjer fra
klimatilpasning.dk
• Ved længerevarende samarbejde indgås en
samarbejdsaftale, der beskriver rolle- og
ansvarsfordeling
Styrket vejledning
(Handlingsspor 2)
• Task forcen
– Rejsehold
• Lancering af EU - Clearinghouse marts 2012
– EU klimatilpasningsportal
• Nye værktøjer
– Klimameter (kommuner)
– Havvand på Land (interaktive værktøj)
– BoligWizard (boligejere)
Løsningsorienteret dialog
(Handlingsspor 3)
• Interessentinddragelse
– Workshops/hulemøder, Links, bilaterale møder mv.
• Embedsmandsudvalg
– Involvering af relevante ministerier i udarbejdelsen af
en national handlingsplan foråret 2012
• Nationalt dialogforum
– Politisk platform
– Input til national handlingsplan
– Udvikling af vejledningsindsatsen
– Ny lovgivning
Klimaforandringer
1990 2050 2100
Frostdøgn 85 d/år (± 8 d/år) 61 d/år (± 7 d/år) 29 d/år (± 5,3 d/år)
Vækstsæson 230 d/år (± 11 d/år) 270 d/år (± 12 d/år) 300 d/år (± 11 d/år)
Varme sommernætter 8 d/år (± 4 d/år) 13 d/år (± 4 d/år) 44 d/år (± 13 d/år)
Nedbørshændelser > 10 mm 19 d/år (± 2 d/år) 22 d/år (± 2 d/år) 26 d/år (± 3 d/år)
Nedbørshændelser > 20 mm 2 d/år (± 0,3 d/år) 3 d/år (± 0,5 d/år) 5 d/år (± 0,7 d/år)
Årets største døgnsum 70 mm (± 8 mm) 75 mm (± 8 mm) 81 mm (± 10 mm)
Årets største 5-døgnssum 94 mm (± 6 mm) 100 mm (± 5 mm) 108 mm (± 7 mm)
Middelintensitet af nedbør 5,0 mm/d (± 0,2 mm/d) 5,2 mm/d (± 0,2 mm/d) 5,6 mm/d (± 0,2 mm/d)
Hedebølgedage 1,5 d/år (± 0,6 d/år) 2,8 d/år (± 1,0 d/år) 5,0 d/år (± 2,6 d/år)
Længste hedebølge 3,2 d (± 0,7 d) 4,2 d (± 0,9 d) 5,6 d (± 1,9 d)
Varmebølgedage 5,8 d (± 1,4 d) 8,7 d (± 2,2 d) 13,9 d (± 4,7 d)
Længste varmebølge 6,9 d/år (± 1,1 d/år) 8,2 d/år (± 1,4 d/år) 10,1 d/år (± 3,3 d/år)
Kilde: DMI
Tak for ordet

Más contenido relacionado

Similar a Klimatilpasning fra passiv viden til fælles handling

Økonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment Boligselskab
Økonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment BoligselskabØkonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment Boligselskab
Økonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment Boligselskab
Rune Klitgaard
 

Similar a Klimatilpasning fra passiv viden til fælles handling (14)

Fra tværfagligt samarbejde til klimastrateg
Fra tværfagligt samarbejde til klimastrategFra tværfagligt samarbejde til klimastrateg
Fra tværfagligt samarbejde til klimastrateg
 
Harrestrup.pdf
Harrestrup.pdfHarrestrup.pdf
Harrestrup.pdf
 
Omstilling frem mod 2030
Omstilling frem mod 2030Omstilling frem mod 2030
Omstilling frem mod 2030
 
Best practice-til-kortlaegning
Best practice-til-kortlaegningBest practice-til-kortlaegning
Best practice-til-kortlaegning
 
Økonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment Boligselskab
Økonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment BoligselskabØkonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment Boligselskab
Økonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment Boligselskab
 
Arbejdsgruppen vedr-regngrundlag
Arbejdsgruppen vedr-regngrundlagArbejdsgruppen vedr-regngrundlag
Arbejdsgruppen vedr-regngrundlag
 
Rensning af tynd spildevand lokalt
Rensning af tynd spildevand lokaltRensning af tynd spildevand lokalt
Rensning af tynd spildevand lokalt
 
Er-separering-vejen-frem.pdf
Er-separering-vejen-frem.pdfEr-separering-vejen-frem.pdf
Er-separering-vejen-frem.pdf
 
Kandidatmøde
KandidatmødeKandidatmøde
Kandidatmøde
 
Beregning af skadesomkostninger ved oversvømmelse på terræn
Beregning af skadesomkostninger ved oversvømmelse på terrænBeregning af skadesomkostninger ved oversvømmelse på terræn
Beregning af skadesomkostninger ved oversvømmelse på terræn
 
Samstyring mellem-renseanlaeg-og-opland-samt-udbygningsplan-2035
Samstyring mellem-renseanlaeg-og-opland-samt-udbygningsplan-2035Samstyring mellem-renseanlaeg-og-opland-samt-udbygningsplan-2035
Samstyring mellem-renseanlaeg-og-opland-samt-udbygningsplan-2035
 
Afstrømning på terræn og fra ubefæstede arealer
Afstrømning på terræn og fra ubefæstede arealerAfstrømning på terræn og fra ubefæstede arealer
Afstrømning på terræn og fra ubefæstede arealer
 
Spildevandskomiteens arbejde-i-det-faglige-udvalg
Spildevandskomiteens arbejde-i-det-faglige-udvalgSpildevandskomiteens arbejde-i-det-faglige-udvalg
Spildevandskomiteens arbejde-i-det-faglige-udvalg
 
Krav til data i en digital miljøforvaltning
Krav til data i en digital miljøforvaltningKrav til data i en digital miljøforvaltning
Krav til data i en digital miljøforvaltning
 

Más de EVAnetDenmark

Más de EVAnetDenmark (20)

Separat-det-er-klart.pdf
Separat-det-er-klart.pdfSeparat-det-er-klart.pdf
Separat-det-er-klart.pdf
 
Forsyningernes-nye-udfordringer.pdf
Forsyningernes-nye-udfordringer.pdfForsyningernes-nye-udfordringer.pdf
Forsyningernes-nye-udfordringer.pdf
 
Tingbjerg-med-fokus-på-strategi.pdf
Tingbjerg-med-fokus-på-strategi.pdfTingbjerg-med-fokus-på-strategi.pdf
Tingbjerg-med-fokus-på-strategi.pdf
 
En-forsynings-perspektiv.pdf
En-forsynings-perspektiv.pdfEn-forsynings-perspektiv.pdf
En-forsynings-perspektiv.pdf
 
Klimatilpasning-paa-forkant.pdf
Klimatilpasning-paa-forkant.pdfKlimatilpasning-paa-forkant.pdf
Klimatilpasning-paa-forkant.pdf
 
Synergiprojekter-tvaerfaglig-samskabelse.pdf
Synergiprojekter-tvaerfaglig-samskabelse.pdfSynergiprojekter-tvaerfaglig-samskabelse.pdf
Synergiprojekter-tvaerfaglig-samskabelse.pdf
 
Potentialer-og-udfordringer-i-skybrudsprojekter.pdf
Potentialer-og-udfordringer-i-skybrudsprojekter.pdfPotentialer-og-udfordringer-i-skybrudsprojekter.pdf
Potentialer-og-udfordringer-i-skybrudsprojekter.pdf
 
Om-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdf
Om-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdfOm-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdf
Om-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdf
 
Retlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdf
Retlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdfRetlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdf
Retlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdf
 
GRAVA.pdf
GRAVA.pdfGRAVA.pdf
GRAVA.pdf
 
Kagsaaparken.pdf
Kagsaaparken.pdfKagsaaparken.pdf
Kagsaaparken.pdf
 
Vandloeb.pdf
Vandloeb.pdfVandloeb.pdf
Vandloeb.pdf
 
HIP-GEUS.pdf
HIP-GEUS.pdfHIP-GEUS.pdf
HIP-GEUS.pdf
 
Kolding_Aa.pdf
Kolding_Aa.pdfKolding_Aa.pdf
Kolding_Aa.pdf
 
Robust-klimatilpasning.pdf
Robust-klimatilpasning.pdfRobust-klimatilpasning.pdf
Robust-klimatilpasning.pdf
 
Kongeaaen.pdf
Kongeaaen.pdfKongeaaen.pdf
Kongeaaen.pdf
 
Klimatilpasnings i-jyllinge-nordmark
Klimatilpasnings i-jyllinge-nordmarkKlimatilpasnings i-jyllinge-nordmark
Klimatilpasnings i-jyllinge-nordmark
 
Indlaeg om-3 d-scanninger
Indlaeg om-3 d-scanningerIndlaeg om-3 d-scanninger
Indlaeg om-3 d-scanninger
 
Fra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igen
Fra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igenFra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igen
Fra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igen
 
Byudviklingsprojekt i-hoeje-taastrup
Byudviklingsprojekt i-hoeje-taastrupByudviklingsprojekt i-hoeje-taastrup
Byudviklingsprojekt i-hoeje-taastrup
 

Klimatilpasning fra passiv viden til fælles handling

  • 1. Klimatilpasning - fra passiv viden til fælles handling - Naturstyrelsen v/ Kontorchef Kåre Svarre Jakobsen
  • 2. Klimatilpasning – Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil • Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde en handlingsplan for klimatilpasning samt sikre hurtig implementering af EU’s oversvømmelsesdirektiv. • Sikre at alle kommuner laver en handlingsplan for klimatilpasning indenfor max 2 år. • Modernisere vandløbs- og vandforsyningslovene • Undersøge om vandselskaberne har tilstrækkeligt gode muligheder for at finansiere klimatilpasning og om behovet for klimatilpasning i form af andre tiltag end kloakering gør det hensigtsmæssigt at justere arbejdsfordelingen mellem kommuner, vandselskaber og myndigheder i øvrigt.
  • 3. Møde med Regionernes direktører for Regional Udvikling, 17. april 2012 SIDE 3 Aktiv klimatilpasning – 3 spor – Ny lovgivning – Styrket rådgivning – Løsningsorienteret dialog
  • 4. Ny lovgivning (Handlingsspor 1) • Udpegning af risikoområder senest 22. december 2011 (Oversvømmelsesdirektivet) • Klimalokalplaner foråret 2012 • Klimafinansieringspakke 1+2 • Fingerplan 2012 • Kommunale klimatilpasningsplaner
  • 6. Klimalokalplaner Kommunerne kan frivilligt planlægge for klimatilpasning på højere niveauer i plansystemet Kommunalbestyrelsen kan således præge kommuneplanens indhold i retning af at varetage klimarelaterede hensyn
  • 7. Det var imidlertid ikke muligt længere nede i plansystemet, nemlig i lokalplanlægningen, eksplicit at adressere klimatilpasning. Praksis gav alene mulighed for at begrunde lokalplanlægning med arkitektoniske og funktionelle hensyn men ikke med varetagelsen af lokale klimatilpasningshensyn.
  • 8. Klimafinansieringspakke 1 - Præcisering vedr. miljø- og servicemål - Revision vandsektorloven/præcisering af fortolkning. - Bedre mulighed for at udnytte vedvarende energi - Kravet om selvstændigt selskab for el- produktionen fjernes i vandsektorloven. Vedtaget i Folketinget 29. maj 2012
  • 9. Fingerplan 2012 • Klimatilpasning og kvalitet i de grønne kiler • Byomdannelse og ny byudvikling • Erhvervsudvikling og lokalisering
  • 11. Styrket vejledning (Handlingsspor 2) • Task forcen • Lancering af EU - Clearinghouse marts 2012 – EU klimatilpasningsportal • Nye værktøjer – Klimameter (kommuner) – Havvand på Land (interaktive værktøj) – BoligWizard (boligejere)
  • 14. Rejsehold • Det primære formål med rejseholdets arbejde er at vejlede kommuner og forsyningsvirksomheder om klimatilpasning, herunder klimatilpasningsplaner • Rejseholdet udfører ikke myndighedsarbejde, men yder vejledning og bistand til den kommunale klimatilpasningsindsats. Kommunen har fortsat ansvar for den politiske prioritering og gennemførelse • Der udarbejdes en rejsepakke (vejledningsmateriale) til rejseholdet med udgangspunkt i viden og værktøjer fra klimatilpasning.dk • Ved længerevarende samarbejde indgås en samarbejdsaftale, der beskriver rolle- og ansvarsfordeling
  • 15. Styrket vejledning (Handlingsspor 2) • Task forcen – Rejsehold • Lancering af EU - Clearinghouse marts 2012 – EU klimatilpasningsportal • Nye værktøjer – Klimameter (kommuner) – Havvand på Land (interaktive værktøj) – BoligWizard (boligejere)
  • 16. Løsningsorienteret dialog (Handlingsspor 3) • Interessentinddragelse – Workshops/hulemøder, Links, bilaterale møder mv. • Embedsmandsudvalg – Involvering af relevante ministerier i udarbejdelsen af en national handlingsplan foråret 2012 • Nationalt dialogforum – Politisk platform – Input til national handlingsplan – Udvikling af vejledningsindsatsen – Ny lovgivning
  • 17. Klimaforandringer 1990 2050 2100 Frostdøgn 85 d/år (± 8 d/år) 61 d/år (± 7 d/år) 29 d/år (± 5,3 d/år) Vækstsæson 230 d/år (± 11 d/år) 270 d/år (± 12 d/år) 300 d/år (± 11 d/år) Varme sommernætter 8 d/år (± 4 d/år) 13 d/år (± 4 d/år) 44 d/år (± 13 d/år) Nedbørshændelser > 10 mm 19 d/år (± 2 d/år) 22 d/år (± 2 d/år) 26 d/år (± 3 d/år) Nedbørshændelser > 20 mm 2 d/år (± 0,3 d/år) 3 d/år (± 0,5 d/år) 5 d/år (± 0,7 d/år) Årets største døgnsum 70 mm (± 8 mm) 75 mm (± 8 mm) 81 mm (± 10 mm) Årets største 5-døgnssum 94 mm (± 6 mm) 100 mm (± 5 mm) 108 mm (± 7 mm) Middelintensitet af nedbør 5,0 mm/d (± 0,2 mm/d) 5,2 mm/d (± 0,2 mm/d) 5,6 mm/d (± 0,2 mm/d) Hedebølgedage 1,5 d/år (± 0,6 d/år) 2,8 d/år (± 1,0 d/år) 5,0 d/år (± 2,6 d/år) Længste hedebølge 3,2 d (± 0,7 d) 4,2 d (± 0,9 d) 5,6 d (± 1,9 d) Varmebølgedage 5,8 d (± 1,4 d) 8,7 d (± 2,2 d) 13,9 d (± 4,7 d) Længste varmebølge 6,9 d/år (± 1,1 d/år) 8,2 d/år (± 1,4 d/år) 10,1 d/år (± 3,3 d/år) Kilde: DMI