SlideShare una empresa de Scribd logo
1 de 34
Health policy
Agenda
 Retrospektiv og prospektive sundhedspolitik analyser
 Policy formulering
 Den politiske agenda
 Magt
 Agenda setting
En reminder ift. formålet med kurset
 Bred introduktion
 Diskuterende
 Forskellige fagligheder
Skriveøvelse
 Arbejd med diskussion af barrierer og facilitatorer til implementering 1 sides tekst pr. gruppe uploades senest d. 10.
oktober.
Retrospektiv og prospektiv analyse
Retrospektiv analyse: En undersøgelse af hvordan en policy
er kommet på den politiske dagsorden
Prospektiv analyse: Fremadrettet. Fokus er på at kvalificere
en policy og vurdere, hvordan den fungere, hvis den bliver
ført ud i livet
Hvad er healthy public policy?
 Politik som har fokus på at fremme sundhed og lighed inden for alle politikområder (health in all policies)
 Målet er at skabe støttende miljøer, som gør det muligt for folk at leve sunde liv
Policy formulation
Analyse af
(sundheds)politik
ker
Indhold
Kontekst
Proces
Aktører
Individer
Grupper
Organisationer
Aktører
 Politikker formuleres af aktører
 Individer – fx politikere
 Grupper – fx netværk, fællesskaber
 Organisationer – fx medicinalindustrien, Hjerteforeningen
Kontekst-
faktorer
Forhold som har
indflydelse på
sundhedspolitik som:
Økonomi, politik på
forskellige niveauer,
kultur mm.
Situationelle faktorer: Et
jordskælv, epidemier,
mm.
Strukturelle faktorer: Det
politiske system, adgang
til beslutningsarenaer,
sundhedsprofessionelles
lønniveauer mm.
Kulturelle faktorer:
Hierarkier (svært at
problematisere
beslutninger),
samfundsklasser mm.
Internationale
(eksogene) faktorer:
Epidemier, internationalt
samarbejde mm.
Politikprocessen
Fokus er på hvordan politik bliver udviklet og kommer på dagsordenen
Problem identifikation: Hvorfor kommer nogen problemer på den politiske dagsorden,
mens andre ikke gør?
Politikformulering: Hvem er involveret i at udforme politikker?
Politikimplementering: I hvilket omfang bliver den besluttede politik implementeret?
Politikevaluering: Hvad sker der når en politik bliver omsat til praksis. Leder den til
ønskede mål? Har den utilsigtede konsekvenser?
Øvelse 15 min.
 Diskuter i jeres grupper:
 Hvilken policy er jeres indsats er en del af?
 Er der nogen særlige kontekstfaktorer, som har gjort denne policy aktuel og fået den politiske dagsorden?
 Ved noget om, hvilken politiske proces, som ligger bag denne policy?
To forskellige omstændigheder:
1. Politics-as-usual
2. Policy under en krise
Hvorfor kommer emner på den
politiske agenda?
Politics-as-usual
• Dag-til-dag forhandlinger om hvilke problemstillinger, der skal på den politiske
dagsorden
• Fordi alle ikke er enige om:
o Hvilke problemstillinger der er vigtige
o Hvordan en given problemstilling skal formuleres/rammesættes
o Hvorvidt problemstillingen skal håndteres af staten eller ej (fx HIV/AIDS)
• Tre bevægelser inden for politics-as-usual:
o Traditionel: problemstillinger eksisterer i en objektiv forstand og venter blot på at blive anerkendt
på den politiske agenda
o Sofistikeret: langvarige ændringer i socio-økonomi producerer problemstillinger, som staten må
forholde sig til før eller siden
o Ideologisk: vigtige problemstillinger formes af de ideologier og forestillinger, som staten agerer
ud fra.
Policy under en krise
• En krise opstår når:
o Indflydelsesrige beslutningstagere opfatter at den eksisterer
o Der eksisterer et reelt og truende sæt af omstændigheder
o Manglende handling kan føre til katastrofale konsekvenser
• Kriser åbner døre til (hurtige) politiske beslutninger
• Beslutningstagere tager en bestemt situation seriøst og reagerer hurtigt på den
• Eksempler på kriser?
Non-decision-making/non-policy-making
• Forhindre problemstillinger i at nå dem politiske agenda
• Præge/forme den offentlige diskussion omkring et emne, så det er
acceptabelt og ikke-truende for magtfulde aktørers interesser
• Diskussionen fører til ingen handlinger, fx rygepolitik i 1970’erne
Øvelse 7 min.
 Diskuter i jeres grupper eksempler på sundhedspolitiske emner, som er holdt ud af den politiske agenda?
sdu.dk
#sdudk
september 2020
Statens Institut for Folkesundhed
Magt
Statens Institut for Folkesundhed
sdu.dk
#sdudk
september 2020
Hvad er magt?
Magtressourcer:
- Social status
- Økonomisk kapital (penge)
- Bemyndigelse
- Ledelse
- Viden
- Kontrol af informationer
…
”… the ability to achieve a desired outcome.”
” The ability to influence people, and in particular to control resources"
” … when A has B do something that B would not have otherwise done.”
(Buse et al. 2012 s. 21-22)
sdu.dk
#sdudk
september 2020
Statens Institut for Folkesundhed
Tre dimensioner af magt
- Steven Lukes (1974)
Power as decision making
“Synlige handlinger”
 Politiske handlinger
fx fordeling af goder i samfund
 Få med direkte magt
 Mange med indirekte magt
Power as non-decision making
“Styring af (politisk) agenda”
 Dagsordensættelse
Undlade/overdøve/fremhæve
problemstillinger
 Særligt relevant i indledende fase
af policy proces
Identificere problem/løsning
Power as thought control
“Normativ magt”
 Påvirke
ønsker/præferencer/interesser
 “Lumsk” – slører genuine
præferencer
Øvelse 7 min.
 Hvem har magt til over sundhedsagendaen i Danmark?
sdu.dk
#sdudk
september 2020
Statens Institut for Folkesundhed
Agenda setting
To modeller til agenda setting
• Nyttig til at forklare agenda setting i relation til politics-as-usual
• Kan desuden forklare hvorfor visse problemstillinger aldrig når
den politiske agenda
• Legitimacy, feasibility og support
• Høj legitimitet, gennemførlighed og
støtte øger sandsynligheden for at et
emne når den politiske agenda
Hall Model
(1975)
Hall Model (fortsat)
• Legitimacy
o legitimitet kendetegner de emner, som regeringer mener, at de skal være
bekymrede for, og hvor de har ret til – eller endda pligt til – at gribe ind overfor
o Fx varierer over tid og på tværs af lande
• Feasibility (gennemførlighed)
o Refererer til potentialet i at implementere policy ift. emnet
o Fx tilstrækkelige ressourcer, mandskab, infrastruktur
• Support
o Refererer til spørgsmålet om offentlig støtte til regeringen ift. emnet
o Fx de mest relevante interesseorganisationer
Øvelse 7 min.
Find eksempler på policys på sundhedsområdet, der er:
• Legitim (ønsket) men ikke gennemførlig?
• Legitim (ønsket) og gennemførlig?
Undtagelsen til reglen
• Regeringen kan sætte emner på dagsordenen til trods for
manglende legitimitet, gennemførlighed og støtte
• Sker ofte for at…
o Vise at regeringen bekymrer sig om et givent emne
o Respons til eksternt pres (fx fra EU)
o Vildlede politisk opposition
Kingdon Model (2010)
Kingdom Model: Problem stream
• Opfattelsen af hvorvidt et emne er et offentligt anliggende og kræver
handling fra regeringen
• Påvirket af tidligere regeringers reaktioner på problemstillingen
• Input fra hvor?
Kingdom Model: Policy stream
• Består af løbende vurderinger af
emner/problemstillinger og tilhørende løsninger
o ”Løsningsstrømmen”
• Diskussioner foregår inden for politiske- og
ekspertkredse
• Influeres af den offentlige debat om emnet
• Løsninger skal være:
o Teknisk gennemførlige
o Forenelige med dominerende sociale værdier
o Håndtere fremtidige udfordringer ift.
gennemførlighed (fx økonomi, mandskab)
o Offentligt acceptable
o Acceptable blandt politikere
Kingdom Model: Politics stream
• Politisk vilje
• Beslutningstagere har motiv til og mulighed for at handle
o Opmærksomhed på problemet
o Tilhænger af den foreslåede løsning
o Personlig tro og overbevisning
• Består af begivenheder såsom:
o Udsving i nationalt stemning/humør
o Regeringsskift
o Kampagner af interessegrupper
Kingdon Model: Policy window
• Åbnes når de tre strømme mødes
→ ændringer vil
sandsynligvis ske
• Fire forhold bestemmer om
ændringer forekommer:
1. Politiske aktører
2. Politisk kontekst
3. Enighed om definition
4. Problemkarakteristisk
• Mulige årsager til at de tre
strømme mødes?
Øvelse 10 min.
 Diskuter Kingons model
 Giver den mening?
 Kom med eksempler på sundhedsemner som kun findes inden for en af strømmene og derfor ikke er kommet på den
politiske dagsorden.
Opsamling
Vi har være igennem følgende emner:
 To grunde til at lave sundhedspolitiske analyser: Retrospektiv og prospektive sundhedspolitik analyser
 Hvilke elementer indgår i policy formulering - analysetrekanten
 To måder emner kan komme på den politiske agenda: Politics as usual, politics as crisis
 Forskelle magtbegreber: Hvorfor noget kommer på agendaen, hvorfor det holdes ud af den
 Hall og Kingdons teoerier om, hvilke forhold gør at emner på kommer på den politiske agenda

Más contenido relacionado

Similar a Health policy.pptx

StuDIY på IÆK 2: Problemformulering
StuDIY på IÆK 2: ProblemformuleringStuDIY på IÆK 2: Problemformulering
StuDIY på IÆK 2: ProblemformuleringStuDIY
 
Ulf Hjelmar slides
Ulf Hjelmar slidesUlf Hjelmar slides
Ulf Hjelmar slideskoradk
 
Aarbog 23 1993_hoffmann_fremtidens_danmark_en_analyse_af_socialdemokratiets_e...
Aarbog 23 1993_hoffmann_fremtidens_danmark_en_analyse_af_socialdemokratiets_e...Aarbog 23 1993_hoffmann_fremtidens_danmark_en_analyse_af_socialdemokratiets_e...
Aarbog 23 1993_hoffmann_fremtidens_danmark_en_analyse_af_socialdemokratiets_e...SFAH
 
Nfhk2011 annemarie knigge_parallel12
Nfhk2011 annemarie knigge_parallel12Nfhk2011 annemarie knigge_parallel12
Nfhk2011 annemarie knigge_parallel12NFHK2011
 
artikel en ny social innovationsmodel
artikel en ny social innovationsmodelartikel en ny social innovationsmodel
artikel en ny social innovationsmodelPeter Matzen
 
Pædagogik 29.4 selvdannelse og giddens
Pædagogik 29.4 selvdannelse og giddensPædagogik 29.4 selvdannelse og giddens
Pædagogik 29.4 selvdannelse og giddensPGUUCSJ
 
Kommunikationsstrategi på en dag
Kommunikationsstrategi på en dagKommunikationsstrategi på en dag
Kommunikationsstrategi på en dagPeter Svarre
 
Kommuner på sociale medier
Kommuner på sociale medierKommuner på sociale medier
Kommuner på sociale medierSeismonaut
 
Public management reform and innovation
Public management reform and innovationPublic management reform and innovation
Public management reform and innovationCarsten Greve
 
De sociale 2020-mål i virkeligheden
De sociale 2020-mål i virkelighedenDe sociale 2020-mål i virkeligheden
De sociale 2020-mål i virkelighedenSFI-slides
 
Netværk marts 2015 styring
Netværk marts 2015   styringNetværk marts 2015   styring
Netværk marts 2015 styringClaus Thykjær
 
Livet efter væksten-indhold og intro
Livet efter væksten-indhold og introLivet efter væksten-indhold og intro
Livet efter væksten-indhold og introMarie Holt Richter
 
Ulf Hjelmar - En helhedsorienteret indsats over for udsatte familier - udfor...
Ulf Hjelmar -  En helhedsorienteret indsats over for udsatte familier - udfor...Ulf Hjelmar -  En helhedsorienteret indsats over for udsatte familier - udfor...
Ulf Hjelmar - En helhedsorienteret indsats over for udsatte familier - udfor...koradk
 
Brugerinvolvering - sådan sætter man patienten i centrum
Brugerinvolvering - sådan sætter man patienten i centrumBrugerinvolvering - sådan sætter man patienten i centrum
Brugerinvolvering - sådan sætter man patienten i centrumMindLab
 
L06 strategi og institutioner
L06 strategi og institutionerL06 strategi og institutioner
L06 strategi og institutionerJohn S. Haukeland
 

Similar a Health policy.pptx (20)

StuDIY på IÆK 2: Problemformulering
StuDIY på IÆK 2: ProblemformuleringStuDIY på IÆK 2: Problemformulering
StuDIY på IÆK 2: Problemformulering
 
Ulf Hjelmar slides
Ulf Hjelmar slidesUlf Hjelmar slides
Ulf Hjelmar slides
 
Aarbog 23 1993_hoffmann_fremtidens_danmark_en_analyse_af_socialdemokratiets_e...
Aarbog 23 1993_hoffmann_fremtidens_danmark_en_analyse_af_socialdemokratiets_e...Aarbog 23 1993_hoffmann_fremtidens_danmark_en_analyse_af_socialdemokratiets_e...
Aarbog 23 1993_hoffmann_fremtidens_danmark_en_analyse_af_socialdemokratiets_e...
 
Alomentor maj 2012
Alomentor   maj 2012Alomentor   maj 2012
Alomentor maj 2012
 
Nfhk2011 annemarie knigge_parallel12
Nfhk2011 annemarie knigge_parallel12Nfhk2011 annemarie knigge_parallel12
Nfhk2011 annemarie knigge_parallel12
 
Socialøkonomi, Lars Hulgård
Socialøkonomi, Lars HulgårdSocialøkonomi, Lars Hulgård
Socialøkonomi, Lars Hulgård
 
artikel en ny social innovationsmodel
artikel en ny social innovationsmodelartikel en ny social innovationsmodel
artikel en ny social innovationsmodel
 
Samskabelse i Hedensted kommune, av Anders Korsgaard
Samskabelse i Hedensted kommune, av Anders KorsgaardSamskabelse i Hedensted kommune, av Anders Korsgaard
Samskabelse i Hedensted kommune, av Anders Korsgaard
 
Pædagogik 29.4 selvdannelse og giddens
Pædagogik 29.4 selvdannelse og giddensPædagogik 29.4 selvdannelse og giddens
Pædagogik 29.4 selvdannelse og giddens
 
Kommunikationsstrategi på en dag
Kommunikationsstrategi på en dagKommunikationsstrategi på en dag
Kommunikationsstrategi på en dag
 
Kommuner på sociale medier
Kommuner på sociale medierKommuner på sociale medier
Kommuner på sociale medier
 
Public management reform and innovation
Public management reform and innovationPublic management reform and innovation
Public management reform and innovation
 
De sociale 2020-mål i virkeligheden
De sociale 2020-mål i virkelighedenDe sociale 2020-mål i virkeligheden
De sociale 2020-mål i virkeligheden
 
Udsattepolitik
UdsattepolitikUdsattepolitik
Udsattepolitik
 
Netværk marts 2015 styring
Netværk marts 2015   styringNetværk marts 2015   styring
Netværk marts 2015 styring
 
Livet efter væksten-indhold og intro
Livet efter væksten-indhold og introLivet efter væksten-indhold og intro
Livet efter væksten-indhold og intro
 
Samskabelse og ledelse
Samskabelse og ledelseSamskabelse og ledelse
Samskabelse og ledelse
 
Ulf Hjelmar - En helhedsorienteret indsats over for udsatte familier - udfor...
Ulf Hjelmar -  En helhedsorienteret indsats over for udsatte familier - udfor...Ulf Hjelmar -  En helhedsorienteret indsats over for udsatte familier - udfor...
Ulf Hjelmar - En helhedsorienteret indsats over for udsatte familier - udfor...
 
Brugerinvolvering - sådan sætter man patienten i centrum
Brugerinvolvering - sådan sætter man patienten i centrumBrugerinvolvering - sådan sætter man patienten i centrum
Brugerinvolvering - sådan sætter man patienten i centrum
 
L06 strategi og institutioner
L06 strategi og institutionerL06 strategi og institutioner
L06 strategi og institutioner
 

Health policy.pptx

  • 2. Agenda  Retrospektiv og prospektive sundhedspolitik analyser  Policy formulering  Den politiske agenda  Magt  Agenda setting
  • 3. En reminder ift. formålet med kurset  Bred introduktion  Diskuterende  Forskellige fagligheder
  • 4. Skriveøvelse  Arbejd med diskussion af barrierer og facilitatorer til implementering 1 sides tekst pr. gruppe uploades senest d. 10. oktober.
  • 5. Retrospektiv og prospektiv analyse Retrospektiv analyse: En undersøgelse af hvordan en policy er kommet på den politiske dagsorden Prospektiv analyse: Fremadrettet. Fokus er på at kvalificere en policy og vurdere, hvordan den fungere, hvis den bliver ført ud i livet
  • 6. Hvad er healthy public policy?  Politik som har fokus på at fremme sundhed og lighed inden for alle politikområder (health in all policies)  Målet er at skabe støttende miljøer, som gør det muligt for folk at leve sunde liv
  • 9. Aktører  Politikker formuleres af aktører  Individer – fx politikere  Grupper – fx netværk, fællesskaber  Organisationer – fx medicinalindustrien, Hjerteforeningen
  • 10. Kontekst- faktorer Forhold som har indflydelse på sundhedspolitik som: Økonomi, politik på forskellige niveauer, kultur mm. Situationelle faktorer: Et jordskælv, epidemier, mm. Strukturelle faktorer: Det politiske system, adgang til beslutningsarenaer, sundhedsprofessionelles lønniveauer mm. Kulturelle faktorer: Hierarkier (svært at problematisere beslutninger), samfundsklasser mm. Internationale (eksogene) faktorer: Epidemier, internationalt samarbejde mm.
  • 11. Politikprocessen Fokus er på hvordan politik bliver udviklet og kommer på dagsordenen Problem identifikation: Hvorfor kommer nogen problemer på den politiske dagsorden, mens andre ikke gør? Politikformulering: Hvem er involveret i at udforme politikker? Politikimplementering: I hvilket omfang bliver den besluttede politik implementeret? Politikevaluering: Hvad sker der når en politik bliver omsat til praksis. Leder den til ønskede mål? Har den utilsigtede konsekvenser?
  • 12. Øvelse 15 min.  Diskuter i jeres grupper:  Hvilken policy er jeres indsats er en del af?  Er der nogen særlige kontekstfaktorer, som har gjort denne policy aktuel og fået den politiske dagsorden?  Ved noget om, hvilken politiske proces, som ligger bag denne policy?
  • 13. To forskellige omstændigheder: 1. Politics-as-usual 2. Policy under en krise Hvorfor kommer emner på den politiske agenda?
  • 14. Politics-as-usual • Dag-til-dag forhandlinger om hvilke problemstillinger, der skal på den politiske dagsorden • Fordi alle ikke er enige om: o Hvilke problemstillinger der er vigtige o Hvordan en given problemstilling skal formuleres/rammesættes o Hvorvidt problemstillingen skal håndteres af staten eller ej (fx HIV/AIDS) • Tre bevægelser inden for politics-as-usual: o Traditionel: problemstillinger eksisterer i en objektiv forstand og venter blot på at blive anerkendt på den politiske agenda o Sofistikeret: langvarige ændringer i socio-økonomi producerer problemstillinger, som staten må forholde sig til før eller siden o Ideologisk: vigtige problemstillinger formes af de ideologier og forestillinger, som staten agerer ud fra.
  • 15. Policy under en krise • En krise opstår når: o Indflydelsesrige beslutningstagere opfatter at den eksisterer o Der eksisterer et reelt og truende sæt af omstændigheder o Manglende handling kan føre til katastrofale konsekvenser • Kriser åbner døre til (hurtige) politiske beslutninger • Beslutningstagere tager en bestemt situation seriøst og reagerer hurtigt på den • Eksempler på kriser?
  • 16. Non-decision-making/non-policy-making • Forhindre problemstillinger i at nå dem politiske agenda • Præge/forme den offentlige diskussion omkring et emne, så det er acceptabelt og ikke-truende for magtfulde aktørers interesser • Diskussionen fører til ingen handlinger, fx rygepolitik i 1970’erne
  • 17. Øvelse 7 min.  Diskuter i jeres grupper eksempler på sundhedspolitiske emner, som er holdt ud af den politiske agenda?
  • 19. Statens Institut for Folkesundhed sdu.dk #sdudk september 2020 Hvad er magt? Magtressourcer: - Social status - Økonomisk kapital (penge) - Bemyndigelse - Ledelse - Viden - Kontrol af informationer … ”… the ability to achieve a desired outcome.” ” The ability to influence people, and in particular to control resources" ” … when A has B do something that B would not have otherwise done.” (Buse et al. 2012 s. 21-22)
  • 20. sdu.dk #sdudk september 2020 Statens Institut for Folkesundhed Tre dimensioner af magt - Steven Lukes (1974) Power as decision making “Synlige handlinger”  Politiske handlinger fx fordeling af goder i samfund  Få med direkte magt  Mange med indirekte magt Power as non-decision making “Styring af (politisk) agenda”  Dagsordensættelse Undlade/overdøve/fremhæve problemstillinger  Særligt relevant i indledende fase af policy proces Identificere problem/løsning Power as thought control “Normativ magt”  Påvirke ønsker/præferencer/interesser  “Lumsk” – slører genuine præferencer
  • 21. Øvelse 7 min.  Hvem har magt til over sundhedsagendaen i Danmark?
  • 22. sdu.dk #sdudk september 2020 Statens Institut for Folkesundhed Agenda setting
  • 23. To modeller til agenda setting • Nyttig til at forklare agenda setting i relation til politics-as-usual • Kan desuden forklare hvorfor visse problemstillinger aldrig når den politiske agenda
  • 24. • Legitimacy, feasibility og support • Høj legitimitet, gennemførlighed og støtte øger sandsynligheden for at et emne når den politiske agenda Hall Model (1975)
  • 25. Hall Model (fortsat) • Legitimacy o legitimitet kendetegner de emner, som regeringer mener, at de skal være bekymrede for, og hvor de har ret til – eller endda pligt til – at gribe ind overfor o Fx varierer over tid og på tværs af lande • Feasibility (gennemførlighed) o Refererer til potentialet i at implementere policy ift. emnet o Fx tilstrækkelige ressourcer, mandskab, infrastruktur • Support o Refererer til spørgsmålet om offentlig støtte til regeringen ift. emnet o Fx de mest relevante interesseorganisationer
  • 26. Øvelse 7 min. Find eksempler på policys på sundhedsområdet, der er: • Legitim (ønsket) men ikke gennemførlig? • Legitim (ønsket) og gennemførlig?
  • 27. Undtagelsen til reglen • Regeringen kan sætte emner på dagsordenen til trods for manglende legitimitet, gennemførlighed og støtte • Sker ofte for at… o Vise at regeringen bekymrer sig om et givent emne o Respons til eksternt pres (fx fra EU) o Vildlede politisk opposition
  • 29. Kingdom Model: Problem stream • Opfattelsen af hvorvidt et emne er et offentligt anliggende og kræver handling fra regeringen • Påvirket af tidligere regeringers reaktioner på problemstillingen • Input fra hvor?
  • 30. Kingdom Model: Policy stream • Består af løbende vurderinger af emner/problemstillinger og tilhørende løsninger o ”Løsningsstrømmen” • Diskussioner foregår inden for politiske- og ekspertkredse • Influeres af den offentlige debat om emnet • Løsninger skal være: o Teknisk gennemførlige o Forenelige med dominerende sociale værdier o Håndtere fremtidige udfordringer ift. gennemførlighed (fx økonomi, mandskab) o Offentligt acceptable o Acceptable blandt politikere
  • 31. Kingdom Model: Politics stream • Politisk vilje • Beslutningstagere har motiv til og mulighed for at handle o Opmærksomhed på problemet o Tilhænger af den foreslåede løsning o Personlig tro og overbevisning • Består af begivenheder såsom: o Udsving i nationalt stemning/humør o Regeringsskift o Kampagner af interessegrupper
  • 32. Kingdon Model: Policy window • Åbnes når de tre strømme mødes → ændringer vil sandsynligvis ske • Fire forhold bestemmer om ændringer forekommer: 1. Politiske aktører 2. Politisk kontekst 3. Enighed om definition 4. Problemkarakteristisk • Mulige årsager til at de tre strømme mødes?
  • 33. Øvelse 10 min.  Diskuter Kingons model  Giver den mening?  Kom med eksempler på sundhedsemner som kun findes inden for en af strømmene og derfor ikke er kommet på den politiske dagsorden.
  • 34. Opsamling Vi har være igennem følgende emner:  To grunde til at lave sundhedspolitiske analyser: Retrospektiv og prospektive sundhedspolitik analyser  Hvilke elementer indgår i policy formulering - analysetrekanten  To måder emner kan komme på den politiske agenda: Politics as usual, politics as crisis  Forskelle magtbegreber: Hvorfor noget kommer på agendaen, hvorfor det holdes ud af den  Hall og Kingdons teoerier om, hvilke forhold gør at emner på kommer på den politiske agenda