Blitz september 2013 positive signaler

BILBRANCHEN September 2013
Indhold
Det hurtige brancheoverblik - Positive signaler........................................ 2
Priserne på nye biler er under pres - fordele for kunderne......................... 2
Omsætningen stabiliserer sig, både i bilhandlen og på eftermarkedet....... 2
Øget forbrugertillid kan forventes at påvirke bilsalget .............................. 3
Bilhandlen: Flere private vælger en ny mellemklasse bil......................... 4
Øget aktivitet, mens forhandlernes forventninger er stabile ...................... 4
Nybilsalget trækkes op af private købere................................................... 6
Stigende priser på brugte biler øger prisspændet til nye biler.................... 9
Varebilsalget: Ombyggede personbiler trækker læsset............................ 10
Lastbilsalget falder, men kunderne viser sundhedstegn........................... 11
Eftermarkedet: Øget momentum med udsigt til endnu et løft............... 13
Omsætningsfremgang i andet kvartal giver grund til optimisme............. 13
Bilerne forlader autoriserede værksteder i takt med, at de taber værdi.... 13
Internationalt - Bilsalget i bund, men bedre udsigter for økonomien... 14

2
BILBRANCHEN SEPTEMBER 2013
Det hurtige
brancheoverblik
Udviklingen i prisindekset
Hård konkurrence tvinger priserne på per-
sonbiler ned. På eftermarkedet er der en
ny tendens, idet priserne tilpasser sig den
generelle prisudvikling.
Der er lagt en dæmper på prisudviklingen i Dan-
mark, som kun er steget 0,5 pct. siden august sid-
ste år. En markant lavere inflation, giver anled-
ning til stigende disponible indkomster og der-
igennem et højere forbrug.
Den stigende efterspørgsel for små billige brænd-
stoføkonomiske biler med lavere avance betyder,
at konkurrencen om kunderne spidser til, hvilket
får priserne på nye biler til at falde. Prisindekset
for personbiler er siden januar 2010 faldet jævnt
med ca. 2,7 pct. Priserne er i indeks 117, hvilket
er 0,8 pct. lavere end august måned sidste år.
Nettoprisindeks
Indeks 2000 = 100
Note: Nettoprisindekset belyser prisudviklingen for de varer
og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk
område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter og afgif-
ter og tillagt evt. tilskud. Kilde: Danmarks Statistik
Samtidig er vedligeholdelsesomkostningerne
mindre på de små biler, der nu triller på vejene,
hvilket er med til at øge konkurrencen på efter-
markedet yderligere. En ny prisudvikling kan nu
spores på eftermarkedet. På service og reparation
er priserne de seneste par år begyndt at følge den
generelle prisudvikling for varer og tjenester. Pri-
serne på service og reparation er i løbet af de se-
neste 12 måneder kun steget 0,8 pct.
Priserne på reservedele og tilbehør udvikler sig
fortsat langsommere end den generelle prisudvik-
ling i Danmark. I løbet af de seneste 12 måneder
er reservedels- og tilbehørspriserne kun steget 0,3
pct. og har stået i stampe siden november måned
sidste år i indeks 125,7.
Omsætningen i branchen
Trods det massive pres på priserne udvik-
ler omsætningen på personbilsmarkedet sig
stabilt, mens lastbilsalget retter sig efter et
ringe første kvartal. Handlen på eftermar-
kedet haler ind på sidste års niveau.
Den indenlandske omsætning i bilhandlen faldt
sidste år med fire pct. Omsætningen ser nu ud til
at have stabiliseret sig, endda med svag fremgang
på 0,2 pct. årets første syv måneder sammenlignet
med samme periode i 2012. Eftermarkedet ople-
ver for andet år i træk et fald i denne periode. Dog
er der tale om et beskedent fald i år på 0,8 pct.
Indenlandsk salg
Ikke sæsonkorrigeret
Note: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt ’Bilhandel
inkl. engroshandel’ i kategoriseringen benyttet af Danmarks
Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen
45.1. Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler,
varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og
påhængsvogne. Eftermarkedet er benævnt ’Bilværksteder
mv.’ i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, må-
lingen består af besvarelser fra branchegrupperne 45.2.-
45.4.Tallene i juni (2013) er mere usikre end i andre måne-
der, da der pga. en længere momsindberetningsfrist for virk-
somhederne om sommeren er kommet færre indberetninger
ind. I 2012 blev salg i alt i den første offentliggørelse senere
opjusteret med 2,9 pct. Kilde: Danmarks Statistik
100
110
120
130
140
150
160
Nettoprisindeks Personbiler
Reservedele og tilbehør Service og reparation
Periode: Januar til juli 2012
2012/2011
ændring i pct. 2013
2013/2012
ændring i pct.
Bilhandlen (45.1) 38.905 -4,0 38.977 0,2
Eftermarkedet (45.2-45.4) 16.991 -2,2 16.863 -0,8
Enhed: Mio. kroner

3
Der er dog forskel på de enkelte dele af branchen,
når tallene udspecificeres yderligere ned på bran-
chekoder. Med undtagelse af detailhandel med
personbiler, varebiler og minibusser faldt omsæt-
ningen i de øvrige udspecificerede dele af bilbran-
chen i første kvartal af 2013.
Til gengæld stiger samtlige af disse forretnings-
områder igen i andet kvartal, især lastbilsalget
retter sig oven på et markant fald i første kvartal.
Det sæsonkorrigerede indeks for lastbilsalget lig-
ger igen over indeks 100. Trods den positive ud-
vikling i andet kvartal ligger lastbilsalget i årets
første seks måneder 17 pct. under sidste års ni-
veau i samme periode.
Indenlandsk omsætning
Sæsonkorrigeret, indeks 2009 = 100
Note: Påskens placering i år, kan have medvirket til det mar-
kante fald i 1. kvartal 2013 pga. færre arbejdsdage. Kilde:
Danmarks Statistik
Personbilsmarkedet oplever omvendt en positiv
udvikling i omsætningen i første halvår af 2013.
Detailhandlen med biler stiger fem pct. i forhold
til samme periode sidste år.
Flere andre større forretningsområder i bilbran-
chen er i første halvår af 2013 på niveau med
samme periode sidste år. Det gælder områder med
omsætning på over én mia. kr. i andet kvartal
2013 herunder autoreparationer, engroshandlen
med personbiler samt reservedele og tilbehør.
Til gengæld er der et par mindre forretningsområ-
der med en kvartalsomsætning på ca. en halv mia.
kr., som sakker bagud i 2013. Det drejer sig bl.a.
om dækskifte samt detailhandel med reservedele
og tilbehør. Det er ikke ny tendens. Siden starten
af 2011 har omsætningen på disse områder tabt
pusten i forhold til den øvrige bilhandel, trods
faldende priser på nye biler.
Forbrugerforventninger
Forbrugertilliden viser gode takter. Opti-
mismen ventes først at slå ud i privatfor-
bruget i det kommende kvartal. Tilliden til
arbejdsmarkedet vender langsomt tilbage.
Udsigten til en bedre økonomi og øget job-
sikkerhed kan have en positiv effekt på
forbrugernes lyst til at købe nye og lidt
større biler.
Den samlede forbrugertillidsindikator stiger igen.
Henover sommeren er den vendt tilbage i et plus
på 5,9. Det er det højeste niveau siden november
2007. Den samlede indikator belyser befolknin-
gens syn på den aktuelle og den fremtidige øko-
nomiske situation.
Forbrugerforventninger
Kilde: Danmarks Statistik
Sidste år oplevede dansk økonomi en tilbagegang
i BNP på -0,5 pct. Seneste prognose viser en for-
ventet fremgang i BNP på 0,5 pct. i 2013. Væk-
sten skal bl.a. hentes fra et øget privatforbrug,
som kan forventes at afspejle sig i bilhandlen. De
positive takter i forbrugertilliden startede i juni, så
fremgangen ventes først at slå ud i privatforbruget
i tallene for tredje kvartal.
75
85
95
105
115
125
135
145
1 kvt.
2009
2 kvt. 3 kvt. 4 kvt. 1 kvt.
2010
2011
2012
2013
2 kvt.
Detailhandel undt. med biler Engroshandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer
Detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Dækservice
Karosseriværksteder og autolakererier Autoreparationsværksteder mv.
Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser Engroshandel og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne
-40
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
50
60
Forbrugertillidsindikatoren
Arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag
Anskaffelse af større forbrugsgoder, inden for de næste 12 mdr.
Anskaffelse af større forbrugsgoder, fordelagtigt for øjeblikket

4
Især tilliden til arbejdsmarkedet må siges at være
vendt tilbage. Jobsikkerhed kan have en positiv
effekt på forbrugernes lyst til at købe biler. Samti-
dig kan jobskabelse have en positiv effekt på for-
brugernes behov for at købe biler.
For et år siden var der 8,1 pct. flere danskere, som
forventede, at arbejdsløsheden ville være højere et
år ud i fremtiden, end der var folk, der troede på,
den ville være lavere. Denne forventning holdt
frem til januar 2013. Siden har forventningerne til
arbejdsmarkedet forbedret sig måned for måned. I
dag er der 9,1 pct. flere danskere, som tror, at
arbejdsløsheden vil være lavere om et år, sam-
menlignet med i dag, end der er folk, der tror den
vil være højere.
Samtidig vurderer flest, at Danmarks økonomiske
situation i dag er bedre end for et år siden. Indika-
toren på 7,6 for august måned i år har forbedret
sig væsentlig siden starten af året. Desuden er
både forventningerne til Danmarks og familiernes
egen økonomiske situation nu overvejende positi-
ve med hhv. 17,6 og 9,9.
Forbrugerne er stadig skeptiske overfor anskaffel-
sen af større forbrugsgoder inden for de næste 12
måneder (-4,9). I et historisk perspektiv er det dog
sjældent, at forbrugerne er overvejende positive
omkring anskaffelse af større forbrugsgoder. Vi
skal helt tilbage til maj 2007, før en af disse indi-
katorer var positive i mere end én måned. Dog
anser flere forbrugere det for fordelagtigt at an-
skaffe sig større forbrugsgoder i øjeblikket end det
har været tilfældet det sidste år.
Den samme tendens gør sig også gældende i for-
brugernes syn på prisudviklingen det foregående
år, som set med deres øjne har forbedret sig mar-
kant. For et år siden var indikatoren 23,4. i dag er
indikatoren faldet til 7,5. Tilsammen indikerer
forbrugernes signaler, at bilsalget vil have forbed-
rede vilkår i næste kvartal. Det er ikke usandsyn-
ligt, at en øget jobsikkerhed kombineret med for-
delagtige priser og troen på, at økonomien gene-
relt går en god tid i møde, kan påvirke, hvilke
biltyper kunder vælger. Alt andet lige, desto større
råderum i økonomien, desto bedre og større biler
kan vi som forbrugere tillade os at køre i.
Bilhandlen
Tendens og fremsyn
Den generelle tendens er markant mere
positiv, og positive signaler fra forbrugerne
smitter af på forhandlernes forventninger.
Især beskæftigelsessituationen ser mere
lovende ud.
Danmarks Statistik følger i et konjunktur-
barometer udviklingen i detailhandlen, herunder
også bilbranchen. Respondenterne er blevet bedt
om at vurdere, hvordan den faktiske udvikling har
været de seneste tre måneder dvs. maj – juli (her-
efter ”nuværende periode”) sammenlignet med de
forudgående tre måneder dvs. februar – april (her-
efter ”foregående periode”), samt hvordan deres
forventninger ser ud til de kommende tre måne-
der.
Til eventuelt nye læsere er spørgsmålene besvaret
på skalaen ’større’, ’omtrent uændret’ eller ’min-
dre’. Svarene afspejler således ikke omfanget af
f.eks. en stigning i omsætningen, men blot for-
skellen på hvor mange der mener, at f.eks. om-
sætningen er blevet hhv. større eller mindre.
Af og til gengives udviklingen i indikatorerne
forkert i pressen. Eksempelvis blev forhandlernes
vurdering af omsætningen i august-målingen
oversat til, at omsætningen er steget tre måneder i
træk. Det kan i princippet godt være tilfældet, men
indikatoren i det konkrete eksempel er et udtryk
for, hvordan forhandlerne vurderer, at den faktiske
udvikling har været i de seneste tre måneder (ex.
maj-juli) sammenlignet med de forudgående tre
måneder (februar-april). Det betyder, at indikato-
rerne for juni, juli og august godt kan være positi-
ve, selvom omsætningen i juli måned falder mar-
kant (hvilket var tilfældet), idet vurderingen i

5
august-målingen opvejes af særdeles positive om-
sætningstal i maj og juni.
Af grafen nedenfor ses det, at vurderingerne for
de enkelte variable i år har ændret sig en del. Fæl-
les for dem alle fire er, at de er mere positive i
august i år i forhold til samme måned sidste år.
Samlet indikerer det et øget momentum for bil-
handlen.
Tendens – Bilhandlen
Vurdering af de tre foregående måneder
Note: Netto-tallet angiver forskellen på ”større” og ”mindre”.
Omsætningen er både faldet og steget i perioden.
I august i år havde 30 pct. oplevet en større om-
sætning i de foregående tre måneder. For 15 pct.
var den faldet, mens den for de resterende 55 pct.
havde været uændret i månederne juni-august
sammenlignet med marts-maj.
Forskellen på den positive og den negative vurde-
ring giver således en positiv konjunkturindikator
for omsætning på 15. Dette er lidt over niveauet i
august måned sidste år med nettotallet 10. Flere
har oplevet en stigende omsætning henover som-
meren i år sammenlignet med sidste år.
Tendens – Bilhandlen
Vurdering af de tre foregående måneder
Noter: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt ’Bilhandel
påhængsvogne.
Beskæftigelsessituationen har vendt til positiv, og
ligger nu på det højeste niveau siden september
2011, hvor indikatoren lå på syv. Indikatoren har
flyttet sig i den rigtige retning ti måneder i træk,
og ligger nu på seks.
Salgspriserne er fortsat under pres. Som den ene-
ste af de fire indikator har salgspriserne ligget
under nul i hele den målte periode. Til gengæld er
det nuværende niveau på -3 det tætteste, indikato-
ren har været på nul siden konjunkturbarometeret
blev lanceret i maj 2011. Dette kunne indikere, at
de faldende bilpriser begynder at stabilisere sig.
Ser vi fremad, og kigger på, hvad virksomhederne
forventer de kommende tre måneder, ses det af
grafen nedenfor, at flertallet på 77 pct. forventer
en uændret omsætning. Der har ikke tidligere
været så høj en andel af besvarelserne i ”uændret”
for denne indikator. Der er 11 pct., som tror, at
omsætningen vil stige og 12 pct. forventer, at den
vil falde. Forventningerne til den kommende peri-
ode afspejler den stabile udvikling i omsætningen
observeret i momsindberetningerne de seneste syv
måneder.
22
15 14
7
22
13
19
5
46
55
79
80
69
68
78
93
32 30
7
13 9
19
3 2
10
15
-7
6
-13
6
-16
-3
-20
0
20
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Aug. '12 Aug. '13 Aug. '12 Aug. '13 Aug. '12 Aug. '13 Aug. '12 Aug. '13
Omsætning Beskæftigelse Ordrebeholdning hos
leverandører
Salgspriser
Mindre Uændret Større Netto (højre akse)
-40
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
50
-40
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
50
Faktisk - omsætning
Faktisk - ordrebeholdning hos leverandører
Faktisk - salgspriser
Faktisk - beskæftigelse

6
Forventning – Bilhandlen
Forventning til de kommende tre måneder
Note: Netto-tallet angiver forskellen på ”større” og ”mindre”.
Forventning, historisk
Note: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt ’Bilhandel
påhængsvogne. Kilde: Danmarks Statistik
Ikke kun omsætningen viser tegn på stabilisering.
Der er en historisk høj andel ”uændret” besvarel-
ser i alle fire indikatorer, der nærmer sig indika-
torværdier på nul. Samlet set kan tendenserne og
forventningerne betragtes som et udtryk for, at
bilhandlen går en mere stabil periode i møde.
Nybilsalget
Nybilsalget trækkes fortsat af private kun-
der, som i højere grad vælger en lille mel-
lemklassebil. August måned viser positive
takter i firmabilssegmentet, men det er for
tidligt at tale om et reelt vendepunkt.
Totalsalget af personbiler er i årets første otte
måneder på 120.494 biler, hvilket er en stigning
på fem pct. i forhold til samme periode sidste år.
Salgskanaler
Nyregistrerede personbiler, pct. ændring
Note: * 2a Firma (uden lease) er fremkommet som FMK-
kode firma fratrukket erhvervslease og privatlease
Kilde: Bilstatistik.dk
Det er privatsalget som bidrager til stigningen i
totalsalget. Hele 64 pct. af alle nyregistrerede biler
i år er købt af private forbrugere. Salget til private
er vokset med 16 pct.
Men isoleret set viste august måned tegn på, at
væksten i privatsegmentet ikke er en selvfølge,
idet antallet af indregistreringer faldt tre pct. i
forhold til samme måned sidste år.
Til gengæld var der fremgang at spore i firmabils-
segmentet, der samlet steg 26 pct. i august i sam-
menligning med samme måned sidste år. Det sva-
rer til 1.022 flere indregistreringer. Dog er det
endnu for tidligt at tale om et reelt vendepunkt af
flere grunde.
For det første har tendensen i årets første otte må-
neder været et fald på ni pct. i firmabilssegmentet
forhold til samme periode sidste år.
For det andet falder firmabilssalget uden for lea-
singselskaber fortsat. I august var faldet 20 pct.
sammenlignet med samme måned sidste år.
21
12
18
6
21
9 11
5
57 77
81
91 64 87 86 94
22
11
1 3
15
4 3 1
1
-1
-17
-3
-6
-5
-8
-4
-18
0
18
0%
20%
40%
60%
80%
100%
leverandører
Salgspriser
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
Forventet - omsætning
Forventet - beskæftigelse
Forventet - ordrebeholdning hos leverandører
Forventet - salgspriser
Salgskanaler Antal Andel Antal Andel
Total 120.494 114.490 5%
Privat 77.521 64% 67.014 59% 16%
Firma 42.973 36% 47.476 41% -9%
Firma uden lease * 15.931 37% 17.435 37% -9%
Erhvervlease 24.056 56% 26.196 55% -8%
Privatlease 2.986 7% 3.845 8% -22%
Jan. - Aug. 2013 Jan. - Aug. 2012 Ændring,
Antal

7
For det tredje, er det leasingsegmentet som står
for hele væksten på firmabilsmarkedet i august.
Leasingsalget er kendetegnet ved, at en relativ stor
andel af bilerne indregistreres på dette tidspunkt
af året. I august måned blev der indregistreret
1.006 flere erhvervsleasingbiler end august måned
sidste år. Det skyldes, bl.a. L94, har påvirket sæ-
sonsalget. Sidste år blev flest leasingbiler indregi-
streret op til ikrafttrædelsesdatoen d. 31. juli,
2012, mens antallet var relativt beskedent i au-
gust.
Sæsonudsving i erhvervsleasing
Nyregistrerede personbiler, månedlig udvikling, antal
Det er endnu for tidligt at se den fulde effekt af
lovindgrebet L94, som har til formål at stramme
reglerne for leasing- og demonstrationsbiler. Dog
er leasing markedet under pres, idet bl.a. erhvervs-
leasing segmentet falder med otte pct. i de første
otte måneder af i år sammenlignet med samme
periode sidste år. Desuden fremgår det tydeligt af
grafen ovenfor, at indregistreringerne af erhvervs-
leasingbiler i højere grad spreder sig henover året
end det var tilfældet før lovindgrebet.
Det er samme tendens, som gør sig gældende på
privatleasingmarkedet, der stadig har en meget
begrænset størrelse på under fire pct. af totalmar-
kedet. Sidste år faldt antallet af nyregistreringer til
privatleasing markant fra i august, hvor de nye
strammere leasingregler trådte i kraft. Selvom der
i august måned i år blev indregistreret 255 pct.
flere biler til privatleasing i forhold til samme
måned sidste år, er privatleasingmarkedet faldet
22 pct. de første otte måneder sammenlignet med
samme periode sidste år. Stigningen i antallet af
biler indregistreret til privatleasing i august skal
derfor ses i lyset af et meget lavt antal indregistre-
ringer til privatleasing i august måned sidste år.
Enkelte mærker har dog fortsat godt fat i privat-
leasingsegmentet.
Segmentfordeling
Der sælges fortsat flest biler i den lille klas-
se. Samtidig stiger efterspørgslen på min-
dre mellemklassebiler blandt private bil-
købere. Men stigningen opvejer ikke faldet
i det store mellemklassesegment.
Væksten i totalmarkedet kommer primært fra de
små brændstoføkonomiske biler i det lille seg-
ment. I årets første otte måneder 75.531 biler i
denne klasse. Det er en stigning på 13 pct. i for-
hold til samme periode sidste år. Det ’lille seg-
ment’ er vokset hurtigere end resten af markedet
trods en meget høj segmentandel på 63 pct.
Nyregistrerede personbiler, pct. ændring, totalmarke-
det
Note: * Øvrige kategorier + ikke-defineret segment.
Efterspørgslen på mindre mellemklassebiler stiger
støt, og tegner sig samlet for otte pct. fremgang.
Til trods for luksussegmentet1
også stiger, kom-
penserer det ikke for markante fald i de større
klasser. Det er større sedaner, stationcars, MPV’er
og biler i sportssegmentet, der er hårdt ramt med
fald på op til 49 pct. Det bemærkelsesværdige er,
at disse segmenter som typisk betegnes firmabils-
segmenter, lider større tab i erhvervssalget. Denne
1 Den nylancerede Mercedes coupé, CLA udgør alene 51 pct.
af segmentet og tegner sig for mere end 90 pct. af stigningen i
luksusklassen i år. (Bilstat.dk)
0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
6.000
7.000
8.000
9.000
august 2010 august 2011 august 2012 august 2013
Ervhervslease Firma (ikke lease)
Segmentnavn Antal Andel Antal Andel
Total 120.494 114.490 5%
Lille klasse 75.531 63% 66.648 58% 13%
Mellemklasse 1 20.775 17% 19.159 17% 8%
Mellemklasse 2 10.092 8% 12.655 11% -20%
Stor klasse 1.797 1% 1.832 2% -2%
Luksus 182 0% 83 0% 119%
Sport 68 0% 134 0% -49%
MPV 8.515 7% 10.180 9% -16%
Øvrige 3.534 3% 3.799 3% -7%
Antal

8
udvikling understreger også, at erhvervssalget
endnu ikke er kommet tilbage på sporet.
Nyregistrerede personbiler, pct. ændring, erhverv
Kilde: Bilstatitsik.dk
Blandt de største segmenter målt i salgsvolumen
er ’Mellemklasse 2’ det segment, som er hårdest
ramt. Siden 2009 er ’det lille segment’ vokset fra
de større klasser. Samtidig er segmentet ’Mellem-
klasse 1’ blevet større end ’Mellemklasse 2’.
Nyregistrerede personbiler, segmentopdelt, erhverv
En af årsagerne til, at det ’Lille segment’ fortsat
stormer frem, skyldes de private kunders interesse
for små billige brændstofbesparende biler. I antal
er der i årets første otte måneder solgt mere end
8.000 flere små biler til de private bilkøbere. Det
svarer til en stigning på 16 pct., hvilket er usæd-
vanligt, særligt henset til segmentets størrelse på
76 pct.
Nyregistrerede personbiler, pct. ændring, privat
Selvom august kan vise sig at være lidt atypisk for
den generelle udvikling, er der et fald på otte pct. i
de private kunders køb af biler i det ’lille seg-
ment’. I takt med, at økonomien i Danmark viser
positive takter, er de private kunders præferencer
ikke så entydige mere. Det kan betyde, at segmen-
tet har toppet, hvis de private kunder skifter en
klasse op.
Nyregistrerede personbiler, segmentopdelt, privat
Private vælger lidt større biler
Selvom volumen i de øvrige segmenter er for-
holdsvis små i sammenligning med det ’lille seg-
ment’, er det værd at bemærke, at der generelt er
store stigninger på tværs af segmenterne på pri-
vatmarkedet. Samtidig ser det ud til, at de klassi-
ske kunder begynder at vende tilbage til ’Mellem-
klasse 1’, der ligeledes er steget 29 pct. i årets
første otte måneder. Volumen i ’Mellemklasse 1’
segmentet overstiger nu antallet af nyregistrerin-
ger i de større klasser tilsammen. Det høje salg af
mindre mellemklassebiler er generelt set heller
ikke på bekostning af større biler, der har en
fremgang på tre pct. Denne udvikling skyldes en
række væsentlige forhold.
Økonomien viser positive takter, forbrugertilliden
vender tilbage, det er billigt at låne penge og ny-
bilpriserne er faldet de seneste år. I øjeblikket er
nybilpriserne særligt fordelagtige, idet prisspæn-
det til brugtbilspriserne i de større segmenter
svinder ind.
Total 42.973 47.476 -9%
Lille klasse 16.691 39% 15.864 33% 5%
Mellemklasse 1 10.929 25% 11.500 24% -5%
Mellemklasse 2 7.836 18% 10.281 22% -24%
Stor klasse 1.366 3% 1.443 3% -5%
Luksus 124 0% 66 0% 88%
Sport 36 0% 110 0% -67%
MPV 4.296 10% 6.333 13% -32%
Øvrige 1.695 4% 1.879 4% -10%
Antal
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Udvikling på firmabilsmarkedet
Alle (højre y-akse) Lille Mellem1 Mellem2 MPV
Total 77.521 67.014 16%
Lille klasse 58.840 76% 50.784 76% 16%
Mellemklasse 1 9.846 13% 7.659 11% 29%
Mellemklasse 2 2.256 3% 2.374 4% -5%
Stor klasse 431 1% 389 1% 11%
Luksus 58 0% 17 0% 241%
Sport 32 0% 24 0% 33%
MPV 4.219 5% 3.847 6% 10%
Øvrige 1.839 2% 1.920 3% -4%
Antal
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
90.000
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
50%
55%
60%
65%
70%
75%
80%
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Udvikling på det private marked
Alle (højre y-akse) Lille klasse Mellemklasse 1 Mellemklasse 2 MPV

9
Brugtbilmarked
Brugtbilsudbuddet matcher i hovedtræk
ikke efterspørgslen. Der mangler især stør-
re firmabiler. Samtidig vokser prisspændet
til nye biler fortsat, der relativt set gør
brugte biler mindre attraktive.
I årets første otte måneder er der blevet registreret
383.580 brugte personbiler. Det er et samlet fald
på seks pct. i forhold til 2012-perioden.
Udvikling i personbilsalget
Ny- og brugtregistreringer
Mellemklassebilerne er langt mere efterspurgte
som brugte end nye. Men de er mangelvarer på
brugtbilsmarkedet, hvor efterspørgslen overstiger
udbuddet. Antallet af biler i ’Mellemklasse 1 og
2’ udgør omtrent halvdelen af markedet for brugte
personbiler. I de første otte måneder af 2013 stod
de to segmenter for 49 pct. af alle indregistrerin-
gerne, hvilket var et lille fald i forhold til samme
periode året før, hvor de samlet set udgjorde 50
pct. af markedet. Til sammenligning udgør de to
segmenter kun 25 pct. af markedet for nye biler i
2013 – en tilbagegang på tre procent point i for-
hold til samme periode året før.
Segmentfordeling
Brugtregistrerede personbiler, pct. ændring
Salget af nye biler i det ’lille segment’ er rekord-
højt, og brugtbilsmarkedet viser tegn på mætning.
Segmentet har kun en fremgang på 0,1 pct. i årets
første otte måneder sammenlignet med samme
periode sidst år. Udbudsindikatoren for mikro- og
minibilsegment (svarende til ’Lille segment’) er
hhv. 125 og 119. Efterspørgslen for brugte biler i
dette segment er væsentlig mindre end antallet af
små brugte biler til salg. Konsekvensen af over-
udbuddet på brugtbilmarkedet medvirker til at
presse priserne på nye mikro- og mini-biler ned.
Alle øvrige segmenter trækker brugtbilsmarkedet i
minus. Med undtagelse af luksussegmentet er
større brugte biler blevet en mangelvare.
Udbudsindikator
Segmenteret ultimo sept. 2013
Note: * Er værdien lig med 100, er der balance mellem udbud
og efterspørgsel. Er den under 100, er udbud mindre end den
efterspørgsel, som kan forventes. Er indikatoren over 100 er
der tilsvarende tale om et overudbud. Segmenter i overudbud
kan, alt andet lige, forventes vil falde i pris. Pilene angiver,
hvilken vej udbudsindikatoren udvikler sig i forhold til sidste
måling. Kilde: BilBasen
Udbudsindikatorerne er udviklet af Bilbasen og
viser forholdet mellem udbud og efterspørgsel på
brugtbilsmarkedet seks måneder ude i fremtiden.
Tendensen i seneste prognose i maj er blevet mere
markant på tværs af alle segmenter i september-
prognosen. Udbudsindikatoren viser et betydeligt
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
Nye biler Brugte biler
Total 383.580 407.720 -6%
Lille klasse 119.660 31% 119.488 29% 0%
Mellemklasse 1 98.550 26% 106.074 26% -7%
Mellemklasse 2 88.293 23% 98.540 24% -10%
Stor klasse 17.857 5% 19.242 5% -7%
Luksus 1.577 0% 1.638 0% -4%
Sport 4.023 1% 4.290 1% -6%
MPV 29.613 8% 30.946 8% -4%
Øvrige 24.007 6% 27.502 7% -13%
Antal
Segment Apr. 2013 Maj 2013 Sept. 2013
Totalmarkedet 96 94
Mikro 118 120 125
Mini 115 116 119
Mellem 97 95 92
Firma 82 79 78
MPV 86 84 82
Luksus 110 108 105
Gulplade 97 95 96

10
overudbud af små biler, et mindre overudbud af
luksusbiler, et lille underudbud af mellemklasse-
samt gulpladebiler og stor mangel på firmabiler
samt MPV’er. Det samlede underudbud varsler
derfor stigende priser.
Priserne på brugtbilsmarkedet er steget i 18 må-
neder i træk, siden L94 trådte i kraft. I mellemti-
den er færre brugte biler i firmaklassen kommet
på markedet. Når udbuddet er lavt, også i fremti-
den, med især den lille 2009-årgang in mente, så
betyder det stigende priser. Prisniveauet nåede
indeks 110,5 i august i år.
Prisindeks brugtbiler
Indeks januar 2011 = 100
Kilde: BilBasen
Varebilsalget
Brugte varebiler er stadig i underudbud,
men markedet er meget omskifteligt. Salget
af nye varebiler går tilbage. Det er er-
hvervskunderne som er tilbageholdende,
ikke de private.
I perioden januar-august i år er der solgt hhv.
15.200 nye og 76.231 brugte varebiler. Det svarer
til et hhv. fald på 2,7 og 2,2 pct. i forhold til sam-
me otte måneder i 2012.
Udvikling i varebilsalget
Salget af nye varebiler har generelt været meget
stabilt de seneste to år på omkring 2.000 månedli-
ge indregistreringer. Til gengæld er der i de første
otte måneder af i år sket et markant skift i typen af
varebiler, der bliver indregistreret i forhold til
samme periode i sidste år.
Kassevognen har mistet segmentandele til om-
byggede personbiler. I de første otte måneder af
2012 havde kassevognen en segmentandel på 69
pct. I samme periode i år er den 63 pct. Det skyl-
des, at erhvervskunderne i år er mere tilbagehol-
dende med at købe nye varebiler, imens de private
køber flere. Denne tendens afspejler sig i en mar-
kant stigning i antallet af ombyggede personbiler,
der har øget segmentandelen fra 14 til 24 pct. i år.
Udvikling i varebilsalget
Nyregistreringer pr. segment
Note: * Der sammenlignes kun årets første otte måneder. Det
vi her kalder ”Ombyggede personbiler, er biler, som ikke er
kodet, Pickup, Kassevogn eller ikke defineret segment i
bilstat.dk.
110,5
85
90
95
100
105
110
115
0
2000
4000
6000
8000
10000
12000
14000
Nye Brugte
4% 3% 4% 4%
61%
71% 69%
63%
19%
12% 14%
24%
0%
20%
40%
60%
80%
2010 2011 2012 2013
Pickup Kassevogn
Ombyggede personbiler (Ikke-defineretsegment)

11
I perioden januar til august i år er antallet af nye
varebiler indregistreret til private steget 17 pct.,
imens erhvervssalget er faldet fem pct. Det er især
leasingmarkedet, som trækker erhvervssalget ned.
Varebilsalg fordelt på salgskanaler
Nyregistreringer
Samlet set er markedet for brugte varebiler præget
af store udsving i salget, som har taget til i 2013.
De seneste tre måneder er antallet af brugte vare-
biler faldet 16 pct. i forhold til samme periode
sidste år, og nærmer sig niveauet i 2010-2012. År-
til-dato er det kun et fald på to pct.
Varebilhandlen opdelt på biltyper
Ejer/brugerskifte-registreringer
Note: * Det vi her kalder ”Ombyggede personbiler, er biler,
som ikke er kodet enten, Pickup, Kassevogn eller ikke define-
ret segment i bilstat.dk.
Bestanden af varebilstyperne kassevogne og om-
byggede personbiler er omtrent lige store med
hhv. 44 og 45 pct. af totalmarkedet. Ombyggede
personbiler har en markant større andel af regi-
streringerne. I de første otte måneder af 2013,
udgjorde ”Ombyggede personbiler” 54 pct. af alle
ejer/brugerskifte registreringer, hvilket er en stig-
ning på syv procent point i forhold til samme pe-
riode sidste år. Til sammenligning udgjorde kas-
sevognene kun 37 pct. af brugtbilshandlerne i
2013, hvilket svarer til et fald på seks procent
point i forhold til samme periode sidste år.
Lastbilsalget
Der er langt mellem de gode nyheder på
lastbilmarkedet. Men der er flere
lyspunkter i andet kvartal i, som kan
forventes at påvirke lastbilsalget positivt:
BNP øges 0,5 pct., transportarbejde i
Danmark med danske lastbiler stiger og
den indenlanske omsætningen for
fragtvognmænd og rørtransport går fra
minus til plus.
Markedet for brugte lastbiler er startet året med
store udsving i salget. Fra januar til august blev
der i år handlet 5.418 brugte lastbiler (>=16 ton).
Det er 15 pct. færre end samme periode i 2012,
hvor der blev registreret 6.346. Tendensen har
accelereret de seneste tre måneder, som samlet
udgør et fald på 25 pct. i forhold til samme perio-
de sidste år.
Udvikling i lastbilhandlen >= 16 ton
Salget af nye lastbiler, fra 16 ton og opefter, har
haft en væsentlig fremgang fra 2010-2012, men er
faldet 21 pct. i de første otte måneder af i år sam-
menlignet med samme periode sidste år. Faldet er
dog aftagende og er begrænset til 16 pct. i de se-
neste tre måneder i forhold til samme periode
sidste år.
Salgskanaler Antal Andel Antal Andel
Total 15.200 15.622 -3%
Privat 1.731 11% 1.480 9% 17%
Erhverv 13.469 89% 14.142 91% -5%
Heraf erhvervlease 8.701 65% 9.324 69% -7%
Jan. - Aug. 2013 Jan. - Aug. 2012 Ændring
i antal
Biltyper Antal Andel Antal Andel
Total 51.665 50.697 2%
Ombyggede personbiler * 27.748 54% 23.903 47% 16%
Kassevogn 19.270 37% 22.042 43% -13%
Pickup 2.603 5% 2.964 6% -12%
(Ikke-defineret segment) 2.044 4% 1.788 4% 14%
Jan. - Aug. 2013 Jan. - Aug. 2012 Ændring
i antal
0
100
200
300
400
500
600
700
800
900
1000
Nye Brugte

12
Vejgodstransporten
Den nationale vejgodstransport har generelt været
stigende siden krisen. Ifølge seneste NYT fra
Danmarks Statistik er der en stigning i danske
lastbilers transportarbejde (gods gange distance) i
andet kvartal 2013, på otte pct. i forhold til andet
kvartal 2012.2
Desuden stiger den indenlandske omsætning in-
denfor fragtvognmænd og rørtransport, som ellers
har været støt faldende siden 2012. Den procentu-
elle vækst var på 1,2 pct. for perioden maj-juli i
forhold til de foregående tre måneder.
Endelig er det danske BNP steget med 0,5 pct. fra
første til andet kvartal i år. Dermed er der så småt
ved at komme gang i økonomien igen, og det vil
også påvirke salget varebiler og lastbiler positivt.
De nye økonomiske nøgletal og positive signaler
fra relaterede brancher, kan endnu ikke ses i antal-
let af nyregistrerede lastbiler. Selvom antallet af
nyregistreringer fortsat er faldende, viser kunder-
ne sundhedstegn.
Udvikling i vare- og lastbilsalg
Nyregistreringer
Markedet for nye vare- og lastbiler består primært
af varebiler på højst 3,5 ton. I dag tilhører ca. 87
pct. af det samlede vare- og lastbilmarked køretø-
jer op til 3,5 ton. Markedet nåede bunden i 2010.
Note: * 2000 = indeks 100. Der sammenlignes første otte
måneder år for år
2 Nyt fra Danmark Statistik, Godstransport med danske
lastbiler 2. kvartal 2013.
Antallet af nye vare- og lastbiler over og under 3,5
ton er siden 2000 faldet til indeks hhv. 66 og 74 i
forhold 2000-niveauet. Lastbiler over 16 ton lig-
ger i indeks 72.
Bestandens udvikling
Vare- og lastbiler uanset vægt, efter alder
Bestanden af varebiler op til 3,5 ton har, siden
registreringsafgiften blev strammet i 2007, udvik-
let sig negativt som følge at et markant lavere salg
af nye varebiler i denne vægtklasse. Denne effekt
blev forstærket af krisen, som satte ind i 2009 og
fik også konsekvenser for bestanden af større last-
biler. I dag udgør vare- og lastbilbestanden ca.
450.000 køretøjer. Samlet set viser bestanden tegn
på et mere stabilt niveau.
Gennemsnitsalder
Lastbiler > 3,5 ton & Varebiler =< 3,5 ton
Generelt set er gennemsnitsalderen for lastbiler og
varebiler indregistreret i Danmark steget de sene-
ste år. Siden krisen, er gennemsnitsalderen for
lastbiler steget fra otte til ca. ni år og for varebiler
fra ca. seks et halvt til ca. otte år.
Note: Bestand af køretøjer pr. 1. januar efter alder, køre-
tøjstype og tid.
195
74
143
66
156
46
0
50
100
150
200
250
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Op til 3,5 ton Over 3,5 ton Fra 16 ton
0
100.000
200.000
300.000
400.000
500.000
600.000
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Over 10 år 6-10 år 0-5 år
446.648
537.395
413.436
6,7
6,5
8,2
7,2
8
8,9
6
7
8
9
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
År
Varebiler i alt Lastbiler i alt

13
Eftermarkedet
Trods svagt fald i omsætningen i år, går
det igen bedre, svarer bilværkstederne.
Omsætningen ser nu ud til at få medvind
og de øvrige indikatorer stabiliserer sig.
Forventningerne er overvejende positive.
Men mærkeværkstederne udfordres i
stigende grad.
Tendens og fremsyn
Nedenfor ses hvad virksomhederne svarede om
den faktiske udvikling de havde oplevet. Vurde-
ring baserer sig på de sidste tre måneder dvs. maj
– juli (herefter ”nuværende periode”) i forhold de
foregående tre måneder dvs. februar – april (heref-
ter ”foregående periode”).
På eftermarkedet vurderer 93 pct., i augustmålin-
gen, at salgspriserne forholder sig uændret, hvilket
passer godt til billedet af udviklingen i nettopris-
indekset. For de øvrige områder, især på omsæt-
ningen er vurderingerne mere opdelte.
Tendens – Eftermarkedet
Vurdering af nuværende periode*
Noter: Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt ’Bilværk-
steder mv.’ i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik,
målingen består af besvarelser fra branchegrupperne 45.2-
45.4. Netto-tallet angiver forskellen på ”større” og ”mindre”.
I forhold den foregående periode i starten af 2013
er omsætningen større i nuværende periode. Det
vurderer 40 pct. af forhandlerne, mens kun ni pct.
har oplevet et fald. Den samlede opfattelse af ud-
viklingen er derfor overvejende positiv. Samtidig
er der tale om en markant mere positiv vurdering
end i samme periode sidste år.
Faktisk, historisk
Netto-tallet angiver forskellen på ”større” og ”mindre”.
Når der spørges til virksomhedernes forventninger
til de kommende tre måneder (august - oktober) i
forhold til nuværende periode, tror 38 pct. på en
stigende omsætning, mens 12 pct. forventer, at
den vil falde. Set i lyset af den markante fremgang
oplevet i nuværende periode, er den brede tilslut-
ning om at kunne øge omsætningen ydereligere
bemærkelsesværdig.
Forventning – Eftermarkedet
Forventning til de kommende tre måneder
Noter: Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt ’Bilværk-
steder mv.’ i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik,
målingen består af besvarelser fra branchegrupperne 45.2-
45.4. Netto-tallet angiver forskellen på ”større” og ”mindre”.
Der er mindre enighed om forventningerne til de
øvrige områder. Men udsigterne for både ordrebe-
holdningen hos leverandører og beskæftigelsen er
markant forbedret set i historisk perspektiv.
16
9 13 11 14 10
5 6
68
51
78 81 78
75
92 93
16
40
9 8 8
15
3 1
0
31
-4 -3
-6
5
-2
-5
-35
0
35
0%
20%
40%
60%
80%
100%
leverandører
Salgspriser
-50
-40
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
-50
-40
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
Faktisk - omsætning
Faktisk - beskæftigelse
Faktisk - salgspriser
Faktisk - ordrebeholdning hos leverandører
12 12 8 10 10 8 4 6
72
50
86
63
75
66
94 94
16
38
6
27
15
26
2 0
4
26
-2
17
5
18
-2
-6
-30
0
30
0%
20%
40%
60%
80%
100%
leverandører
Salgspriser

14
Der er 27 pct., som forventer, at beskæftigelsen
vil stige de kommende tre måneder. I samme pe-
riode sidste år var der kun seks procent, der troede
på en stigning.
Desuden er der blandt bilværkstederne en svag
tendens til faldende priser i de kommende måne-
der. Men generelt forventes situationen uændret,
idet 94 pct. forventer uændret salgspriser.
Forventninger, historisk
I forhold til seneste udgave af Blitz, hvor efter-
markedet var forholdsvis afventende, ser tenden-
sen og forventningerne til det kommende kvartal
noget mere positive ud.
Valg af værksted
Bilbranchens årlige værkstedsundersøgelse ”Valg
af bilværksted” er gennemført på samme måde i
år, som i 2010-2012, for derved at kunne sammen-
ligne resultaterne.
Stadig vælger færrest bilejere, et autoriseret værk-
sted, når de skal have deres bil på værksted. Det
fremgår af analysen fra 2013, at 43 pct. af bilejer-
ne, der har haft deres bil på værksted, valgte et
mærkeværksted. For biler op til 11 år har mærke-
værkstederne en markedsandel på 50 pct. (der ses
bort bilejere som selv reparerer).
Som Bilbranchens tidligere undersøgelser viser, er
der en tendens til, at autoriserede værksteder har
godt fat i kunderne i bilens første levetid, men
mister dem, i takt med bilens alder, værdiforrin-
gelsen og kundernes stigende efterspørgsel af
mindre billigere biler.
Valg af mærkeværksted efter alder, historisk
Note: Bilbranchens undersøgelse ”Valg af bilværksted”
foretaget årligt i august måned i perioden 2010-2013.
Total: 259 interviews med bilejere
Filter: Har din bil været på værksted - uden at det var en
forsikringssag - inden for de seneste 3 måneder?
Spørgsmål 1: Brugte du et mærkeværksted? Dvs. et værksted
som er knyttet til et bestemt bilmærke.
Spørgsmål 2: Hvor gammel er den bil du havde på værksted?
Kilde: Voxmeter og Bilbranchen
Samtidig slår undersøgelsen fast, at kundeafgan-
gen på mærkeværkstederne aftager efter bilens
femte leveår. Herefter er de markant bedre til at
fastholde kunderne. Kundegrundlaget er næsten
stabilt for biler 5- 11 år. Dette indikerer, et stort
markedspotentiale ved at øge kundekontakten
med kampagne målrettet bilejerne to til fire år
efter første indregistrering.
Et kort blik på det inter-
nationale marked
Takket være mikrobilernes succes her-
hjemme, har bilsalget klaret sig bedre i
Danmark end i Europa. Trods lyspunkter i
juli er bilsalget i Europa historisk lavt år til
dato. Men der er udsigt til bedring af øko-
nomien.
Indtil nu er det kun de færreste lande i Europa, der
oplever et stigende antal nyregistreringer. Imens
personbilsalget i Danmark er steget med ca. 5 pct.
-40
-30
-20
-10
0
10
20
30
-40
-30
-20
-10
0
10
20
30
Forventet - omsætning
Forventet - beskæftigelse
Forventet - ordrebeholdning hos leverandører
Forventet - salgspriser
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
0-1 år 2-3 år 4-5 år 6-7 år 8-9 år 10-11 år 12-13 år > 13 år
Okt. '10 Mærkeværksted Aug. '11 Mærkeværksted Aug. '12 Mærkeværksted
Aug. '13 Mærkeværksted
2010
2011
2012
2013
Aug.'13 Mærkeværkstedernes akkumulerede markedsandel

15
i de første otte måneder af året, er det samlede
personbilsalg i EU faldet tilsvarende.
Selvom bilmarkedet herhjemme faldt i juli sam-
menlignet med samme måned sidste år, var der til
gengæld endelig et lyspunkt i det europæiske bil-
salg. Størstedelen af de europæiske personbils-
markeder, viste stigende indregistreringstal i juli i
år sammenlignet med samme måned sidste år. Fire
ud af de fem største markeder oplevede fremgan-
gen. Det drejer sig om tyskland (2,1 pct.), Storbri-
tannien (12,7 pct.), Frankrig (0,9 pct.) og Spanien
(14,9 pct.), mens det italienske marked endnu ikke
har fået vendt kurven. Fremgangen var dog båret
af én ekstra arbejdsdag i juli (Europæisk gennem-
snit).
Derfor blev fremgangen kortvarig. August måned
indeholdt i gennemsnit en arbejdsdag mindre i
Europa og antallet af indregistreringer gik samlet i
minus fem. Fra januar til august i år er antallet af
nyregistreringer det laveste niveau, der er målt3
.
Europæisk personbilsalg
Januar til august, 2013
Note: *EU27 er ekskl. Malta, Sorteret alfabetisk.
Kilde: ACEA
Ser vi på verdensøkonomien som helhed, forven-
tes den at vokse med 2,8 pct. i 2013 og med 3,3
3
ACEA, statistikken går tilbage til 1990
pct. i 2014. Denne vurdering af væksten, som er
fra maj, er hhv. 0,2 og 0,7 procentpoint højere for
2013 og 2014 end sidste år.
Eurozonen vil igen, i år opleve økonomisk tilba-
gegang. I første halvår af 2013 vil væksten være
meget svag, og selvom der hen over året vil kom-
me en langsom bedring i europæisk økonomi, vil
den fremadrettede vækst fortsat være skuffende.
Svag fremgang i Tyskland er ikke nok til at opve-
je fortsat recession i hele Sydeuropa.
Prognose for verdensøkonomien
Procentvis realvækst i BNP 2012-2013
Kilde: Consensus Economics, IMF og DI-beregninger
August August % Chg Jan - Aug Jan - Aug % Chg
'13 '12 13/12 '13 '12 13/12
AUSTRIA 23.063 24.570 -6,1 222.810 239.796 -7,1
BELGIUM 29.829 31.256 -4,6 354.581 353.073 +0,4
BULGARIA 1.702 1.519 +12,0 12.340 12.905 -4,4
CYPRUS 520 743 -30,0 4.914 8.190 -40,0
CZECH REPUBLIC 11.595 13.193 -12,1 106.946 118.584 -9,8
DENMARK 14.300 13.566 +5,4 120.585 114.626 +5,2
ESTONIA 1.551 1.423 +9,0 13.604 11.874 +14,6
FINLAND 7.729 7.545 +2,4 72.738 80.936 -10,1
FRANCE 85.953 96.067 -10,5 1.167.647 1.293.973 -9,8
GERMANY 214.044 226.455 -5,5 1.969.820 2.108.716 -6,6
GREECE 3.373 3.887 -13,2 40.199 42.075 -4,5
HUNGARY 4.167 3.537 +17,8 36.372 35.796 +1,6
IRELAND 3.698 3.092 +19,6 68.544 74.234 -7,7
ITALY 52.997 56.715 -6,6 893.037 981.545 -9,0
LATVIA 752 894 -15,9 6.823 7.251 -5,9
LITHUANIA 830 957 -13,3 7.907 8.210 -3,7
LUXEMBURG 2.554 2.899 -11,9 32.868 35.750 -8,1
NETHERLANDS 28.623 32.996 -13,3 270.301 395.271 -31,6
POLAND 19.067 18.005 +5,9 191.389 187.545 +2,0
PORTUGAL 6.152 5.442 +13,0 72.027 68.073 +5,8
ROMANIA 6.332 5.044 +25,5 36.595 44.392 -17,6
SLOVAKIA 4.243 5.948 -28,7 41.996 46.516 -9,7
SLOVENIA 3.373 3.072 +9,8 35.831 35.504 +0,9
SPAIN 39.872 48.820 -18,3 501.257 520.216 -3,6
SWEDEN 21.616 21.065 +2,6 168.677 181.774 -7,2
UNITED KINGDOM 65.937 59.433 +10,9 1.391.788 1.260.997 +10,4
EUROPEAN UNION (EU27)* 653.872 688.143 -5,0 7.841.596 8.267.822 -5,2
EU15 599.740 633.808 -5,4 7.346.879 7.751.055 -5,2
EU11* 54.132 54.335 -0,4 494.717 516.767 -4,3
ICELAND 429 473 -9,3 5.868 5.901 -0,6
NORWAY 11.660 11.790 -1,1 93.616 93.065 +0,6
SWITZERLAND 20.996 22.052 -4,8 203.634 224.360 -9,2
EFTA 33.085 34.315 -3,6 303.118 323.326 -6,3
EU27*+EFTA 686.957 722.458 -4,9 8.144.714 8.591.148 -5,2
EU15+EFTA 632.825 668.123 -5,3 7.649.997 8.074.381 -5,3
2012 2013 2014
USA 2,2 2,1 2,7
Japan 2,0 1,3 1,3
Storbritannien 0,3 0,7 1,6
Eurozonen -0,5 -0,4 0,9
- Tyskland 0,7 0,7 1,7
Sverige 1,2 1,3 2,5
Norge 3,3 2,5 2,9
Asien (ekskl. Japan) 6,3 6,8 6,9
- Kina 7,8 8,2 8,0
- Indien 5,1 6,1 6,8
Syd- og Mellemamerika 2,6 3,3 3,8
- Brasilien 0,9 3,1 3,7
Østeuropa 2,3 2,6 3,5
- Rusland 3,4 3,2 3,8
- Polen 2,0 1,4 2,8
Verden, BNP-vægtet 2,6 2,8 3,3
Verden, eksport-vægtet 1,4 1,5 2,4
Danmark -0,5 0,5 1,6

Bilbranchen er en selvstændig forening i DI. Vi arbejder for at skabe bedre
erhvervsvilkår for vores medlemsvirksomheder, og rådgiver disse omkring
arbejdsmiljø, personalejura, branchejura, uddannelse samt informerer om
udviklingen og tendenser i autobranchen.
Blitz er Bilbranchens konjunktur- og brancheanalyse, som udkommer fire
gange årligt. Blitz er tilgængeligt for alle, privatpersoner som virksomheder,
via Bilbranchens hjemmeside. Blitz udkommer kun som pdf.
Som abonnent, vil du fire gange årligt modtage en mail med Blitz. Du kan
tilmelde dig her.
Næste nummer af Blitz udkommer i december 2013.
Redaktion:
Frederik Funder
Bilbranchen
1787 København V
3377 3373
bil.di.dk
bil@di.dk

Blitz september 2013 positive signaler

Recomendados

Recomendados

Más contenido relacionado

La actualidad más candente

La actualidad más candente (12)

Similar a Blitz september 2013 positive signaler

Similar a Blitz september 2013 positive signaler (8)

Blitz september 2013 positive signaler