Webkommunikation og netværkssociologi michael pedersen
•
1 recomendación•1,172 vistas
Rapport 2012 i webkommunikation og netsociologi
Recomendados
Más contenido relacionado
La actualidad más candente
Destacado
Similar a Webkommunikation og netværkssociologi michael pedersen
Similar a Webkommunikation og netværkssociologi michael pedersen (12)
Webkommunikation og netværkssociologi michael pedersen
- 1. Portefølje på Nettet Sommer 2012 Webkommunikation og netværkssociologi Erhvervsakademi Sjælland Professionsbachelor i Webudvikling Rapport af: Michael Pedersen Aflevering: 5. juni 2012
- 3. Portefølje på Nettet Sommer 2012 Webkommunikation og netværkssociologi Erhvervsakademi Sjælland Professionsbachelor i Webudvikling Rapport af: Michael Pedersen Aflevering: 5. juni 2012
- 5. Indholdsfortegnelse Indledning ...................................................................................... 10 Problemformulering ...................................................................... 10 Afgrænsning ................................................................................... 11 Metode og modelvalg .................................................................... 11 1. Foranalyse ....................................................................................... 13 1.1. Kunden ..................................................................................... 14 1.1.1. Information ........................................................................ 14 1.1.2. Møde .................................................................................. 14 1.1.3. Referat ............................................................................... 14 1.2. Projektet .................................................................................. 14 1.2.1. Interessenter ..................................................................... 14 1.2.2. Målgruppe ......................................................................... 14 1.2.3. Beskrivelse ........................................................................ 15 1.2.4. Plan .................................................................................... 15 1.2.5. Definition .......................................................................... 15 . 1.2.6. Type ................................................................................... 16 1.2.7. Model ................................................................................ 16 1.2.8. Projektbeskrivelse ............................................................ 16 2. Undersøgelse ................................................................................. 17 2.1. Teametablering ....................................................................... 18 . 2.1.1. Ledelse og samarbejde ..................................................... 18 2.1.2. Roller ................................................................................. 18 2.1.3. Læringsstile ....................................................................... 18
- 6. 2.1.4. Kompetencer .................................................................... 19 2.1.7. Teambuilding .................................................................... 19 2.2. Planlægning ............................................................................. 19 2.3. Koncept og idéudvikling ......................................................... 20 2.4. Research .................................................................................. 23 2.5. Situationsanalyse .................................................................... 24 2.5.1. Personen eller virksomheden .......................................... 24 2.5.2. Branchen ........................................................................... 26 2.6. Markedsføring ........................................................................ 26 2.6.1. Selvpromovering .............................................................. 26 2.6.2. Signaler ............................................................................. 27 2.7. Markedsføringsstrategi .......................................................... 28 2.6.1. Segmentering ................................................................... 28 2.6.2. Målgruppe ........................................................................ 29 2.6.4. Differentiering ................................................................. 0 3 2.6.3. Positionering .................................................................... 31 3. Design ............................................................................................. 33 3.1. Hjemmesideplanlægning ........................................................ 34 3.1.1. Formålsparagraf ................................................................ 34 3.1.2. Flowcharts ........................................................................ 34 . 3.1.3. Navigation ......................................................................... 35 3.1.4. Usability ............................................................................ 35 3.2. Grafiske elementer ................................................................. 35 . 3.2.1. Logo .................................................................................. 35 . 3.2.2. Banner ............................................................................... 6 3 3.2.3. Billeder .............................................................................. 6 3 3.2.4. Gallerier ............................................................................ 6 3 3.2.5. Tekst ................................................................................. 6 3
- 7. 3.3. Teknologiske krav ................................................................... 6 3 3.4. Etnografisk undersøgelse ...................................................... 37 3.4.1. Planlægning ...................................................................... 8 3 3.4.2. Resultat ............................................................................ 9 3 3.5. Interface og designudvikling .................................................. 41 3.5.1. Brainstorm ........................................................................ 41 3.5.2. Mindmapping ................................................................... 42 3.5.3. Rollespil eller visualisering ............................................... 42 3.5.4. Moodboards .................................................................... 42 . 3.5.5 Skitser ................................................................................ 42 3.5.6. Wireframes ....................................................................... 43 3.5.7. Storyboards ..................................................................... 44 3.5.8. Grid‐system ..................................................................... 44 3.5.9. Mock‐ups .......................................................................... 5 4 3.5.10. Gestaltlove ...................................................................... 5 4 3.5.11. Designprincipper og muligheder ................................... 46 3.6. Kommunikation og tekst ........................................................ 47 4. Realisering ..................................................................................... 49 4.1. Produktion ...............................................................................50 4.1.1. Værktøjer ...........................................................................50 4.1.2. Produktoversigt ................................................................ 51 4.2. Revurdering ............................................................................ 51 . 4.3.1. Arbejdsmetode ................................................................. 51 4.3.2. Samarbejde ...................................................................... 51 4.3.3. Tidsplan og milepæle ....................................................... 52 4.3.4. Økonomi ........................................................................... 52 5. Konklusion ...................................................................................... 53
- 8. 6. Henvisning ..................................................................................... 57 6.1. Litteratur ..................................................................................58 6.2. Internettet ..............................................................................59 . 7. Bilag ................................................................................................ 61 Opgavebeskrivelse ........................................................................ 62 Projektmodel ................................................................................. 3 6 Projektetablering .......................................................................... 64 Projektplan 1 ..................................................................................65 . Projektplan 2 ................................................................................. 66 Projektplan 3 .................................................................................. 7 6 Projektplan 4 ................................................................................. 68 Projektplan 5 ................................................................................. 69 Tidsplan .......................................................................................... 70 Flowcharts ...................................................................................... 71 Navigation ...................................................................................... 72 Teknologiske krav 1 ........................................................................ 73 Teknologiske krav 2 ....................................................................... 74 Inspirationsdesign 1 ....................................................................... 75 Inspirationsdesign 2 ....................................................................... 6 7 Inspirationsdesign 3 ...................................................................... 77 . Logo ................................................................................................ 8 7 Brainstorm ..................................................................................... 79 Wireframes 1 ................................................................................. 80 Wireframes 2 .................................................................................. 81 Grid system .................................................................................... 82 Mock‐ups ........................................................................................ 3 8 Banner ........................................................................................... 84
- 9. Forsidebilleder ...............................................................................85 Sidebilleder ................................................................................... 86 Porteføljebilleder ........................................................................... 7 8 Rapportbilleder 1 .......................................................................... 88 Rapportbilleder 2 .......................................................................... 89
- 10. Indledning Vi skal alle på Nettet, for er vi der ikke, eksistere vi ikke. Og det er vel rigtig nok, men spørgsmålet er bare, hvorfor og med hvad skal vi være på Nettet med. Skal vi bare lave en hjemmeside eller blogs hvor vi fortæller alt det vi gå rundt og laver eller skal vi have et specielt formål med det vi har lyst til at fortælle andre mennesker. Med min alder og erfaring er det klart at jeg mener at vi skal have et formål med det vi går og laver, også på Nettet. Alt her i livet har et formål, men nogle ting er mere i øjne faldende end andre. Hvor skal man sætte grænsen ‐ det må hvis være op til den enkle at bedømme. Jeg må indrømme at jeg de sidste 15‐20 år har haft mit eget domain navn og webhotel, men er aldrig kommet i gang med at bruge det. Jeg har også en LinkedIn og en Facebook men bruger dem aldrig ‐ nå jo, når der er fødselsdag. Så jeg er på og derfor eksistere jeg og det er da betrykkende. Men nu er tiden og den faglige interesse inde, så derfor skal og bliver jeg nød til at komme på Nettet. Jeg vil dog nok angribe det langt mere konservativt en så mange andre gør. Jeg vil lave en hjemmeside hvor jeg tilbyder nogle få produkter og fortæller lidt om det jeg kan og har lavet. Gode gamle web 1.0 funktionalitet. Men jeg vil nu også forsøge mig med et område med artikler eller det der også kalder for blogs og så er vi over i web 2.0 funktionaliteten. Så læs videre og find ud af hvordan jeg griber det an. Problemformulering Jeg vil efterstræbe at skabe et større kendskab til min kompetence og person som programmør og multimediedesigner, over for virksomheder og arbejdsgiver i hele Danmark. Jeg ønsker derfor at udarbejdet en ny begrundet og professionel kommunikationsstrategi, som kan være med til at udbrede og styrke mit image. På baggrund af ovenstående problemstilling udarbejdes en strategiskanalyse med henblik på at undersøge følgende:
- 11. • Hvilke kompetencer er til stede? • Hvordan ser porteføljen og historikken ud? • Hvilke projekter skal indgå i porteføljen? • Hvilke fordele og ulemper er der ved at være på Nettet? • Hvordan ser den nuværende markedssituation ud? • Hvilke målgrupper er interessante set i forhold til hvad man vil bruge porteføljen til? • Hvilken kommunikationsstrategi er relevant i forhold til problemstillingen og de valgte målgrupper? • Hvilke markedsføringsmæssige tiltag skal udarbejdes i forhold til den valgte kommunikationsstrategi? Projektet er blevet gennemført som et enkeltmandsprojekt uden særlig stor form for ekstern og personlig kommunikation. Der er blevet brugt Internet til næsten alle form for research. Der har været ca. 4 uger til rådighed til udarbejdelsen af projektet. Afgrænsning På hjemmesiden er der begrænsninger i forhold til at der er sider der ikke er færdig gjort. Da det er porteføljen der har fokus og at siderne skal indgå i en lidt større hjemmeside. Hjemmesiden skal være en salgshjemmeside hvor jeg vil lægge vægt på følgende produkter såsom desktop‐, web‐ og mobileapplikationer. Menupunktet artikler er ikke implementeret i denne version da det er en del af en umbraco løsning jeg har. Jeg kører et andet eksamens og kunde projekt på min umbraco. Og jeg har som studerende ikke råd til at have flere webhoteller, desværre. Alle links er linkede til andre sider med det kan godt være at siden er ”tom”. Menupunkterne der er vigtigst er kompetencer, porteføljen og profilen. Så prøv dem. Metode og modelvalg • Home ‐ projektmodel • Bo Törnquist ‐ Projektplan • Vandfaldsmetoden • Prototyping
- 12. • Belbins roller • Kolbs læringsstile • Interessentanalyse • SWOT‐analyse • Aida‐modelen • Målgruppeanalyse • Kommunikationsplan • Kravspecifikationer • Flowcharts • Usabilitytest • Etnografisk undersøgelse • Brainstorming • Mindmapping • Rollespil • Visualisering • Moodboards • Skitsering • Wireframes & Tiny Finger • Storyboard • Grid‐system • Mock‐ups • Gestaltlove • Designprincipper • Designstrategi
- 13. 1. Foranalyse ”Vi tager et kig ‐ sådan lidt på afstand”
- 14. 1.1. Kunden Under udarbejdelsen af dette projekt er jeg, kunden. Jeg skal for en gang skyld lave et projekt, hvor det at styre og kommunikere med kunden bliver en nem sag, det er så bare et spørgsmål om kunden så også bliver tilfreds. 1.1.1. Information Der er ingen grund til at undersøge kunden. 1.1.2. Møde Der vil ikke være møde med kunden, men jeg har i sinde at køre projektet som normalt ‐ det vil sige at alt skal dokumentere. 1.1.3. Referat Der er ingen referater da der ikke er afholdt nogen møder. 1.2. Projektet Projektet vil blive udfør som et normalt projekt selv om at jeg selv er kunden. 1.2.1. Interessenter De primære interessenter vil være mig, lærer og vejleder. Sekundært vil det være virksomheder i webbranchen. 1.2.2. Målgruppe Målgruppen for min portefølje er primært virksomheder, der sørger en webdesigner/webudvikler i forbindelse med et projekt eller ansættelse. Begrundelsen for dette valg, er at websitet udelukkende skal bruges som showcase for mine projekter og være med til at generer flere projekter i fremtiden. Min vurdering er, at jeg ikke vil opnå dette hvis jeg primært henvender mig til private personer. Når dette så er sagt, vil websitet være tilgængeligt for alle, uanset om de har en virksomhed eller ej.
- 15. 1.2.3. Beskrivelse Projektet går ud på at udforme en personlig portefølje på Nettet. Det vil sige en oversigt over de multimedieprojekter man har lavet og som man gerne vil fremvise for andre mennesker. Min portefølje indeholder yderlig 3 andre punkter som skal give et indblik i hvem jeg er som person. De 3 punkter er en kompetence liste, en profil og et artikel område. Det er min mening at disse sider skal indgå i en lidt større hjemmeside med nogle produkter jeg gerne vil udvikle til forskellige kunder, sådan rent forretningsmæssigt. Jeg yderligt lavet et under projekt til dette projekt der går ud på at udarbejde et trykt materiale af de samme informationer som skal bruges til diverse jobansøgninger og jobsamtaler. 1.2.4. Plan Jeg har brugt HOME projektplanen til at holde styr på de enkle faser i selve udviklingen af projektet. Planen danner ramme om 4 forskellige faser i projektet. Hver fase er blevet udfærdiget ud fra vandfaldsmodellen, det vil sige at hver fase er blevet færdiggjort, før næste fase er påbegyndt. Se bilag side 63 frem til side 69. 1.2.5. Definition Jeg har forsøgt at analyser hvilken systemteori projektet kan defineres under. Det er gjort for at gribe projektet an på den mest
- 17. 2. Undersøgelse ”Vi tager det hele under lup og se lidt nærmere på detaljerne”
- 18. 2.1. Teametablering Der er ingen teametablering da det er et personligt projekt. 2.1.1. Ledelse og samarbejde Da projektgruppen kun består af en enkel person, kommer det til at blive et hårdt arbejde da man skal som person indeholde alle roller samt at være leder og ansvarshavende for projektets succes og gennemførelse. Jeg mener heldigvis selv at jeg indeholde alle belbin’s roller ‐ nogle mere end andre og skulle der opstå problemer vil jeg være i stand til at bringe eksterne kræfter til, således at projektet kan drives videre. Jeg har vurderet at risikoen for at projektet kuldsejler, hvis alle roller ikke er fuld besatte, er minimal. Samarbejde i ordets bedste forstand vil der ikke være noget af derfor udgår samarbejdsaftalen. 2.1.2. Roller Jeg har kigget på de forskellige roller som Belbin har opsat og fundet frem til at mine primære roller ligger indenfor følgende områder: 1. Opstarteren der er rastløs, udadvendt og dynamisk. 2. Politikeren der er udadvendt, entusiastisk, nysgerrig og meddelsom. 3. Formidleren der er social orienteret, venlig og følsom. Rollerne er specielt gode at have i et større team, hvor samarbejde og tålmodighed over for andre mennesker kan være med til at skabe et harmonisk team. Mine svageste områder er som: indpiskeren, ordstyreren eller gartneren, hvor imod jeg nok ikke får de stor problemer som ressourcesamleren, idéskaberen og arbejderen. 2.1.3. Læringsstile Jeg har også kigget på David Kolbs læringsstile og kan se at jeg primært tilhører den pragmatiske gruppe og sekundært ligger i grupperne aktivist og reflektor. Der er dog ikke meget af en teoretiker i mig. Det gør jo at hvis der skal opstå en vis form for
- 19. lærdom, skal det mere eller mindre foregå på niveauet ‐ learning by doing ‐ ikke noget med bare at gennemlæse stoffet og så sidder de fast for tid og evighed. Det har jeg det helt fint med, men det kræver at man sætter tid af, til både at læse på tingene og så få afprøve det hele bagefter. Derved er man også sikker på at der er en sammenhæng mellem den teoretiske del og den virkelige verden. Dette er normalt ikke så vigtigt, når vi taler om viden fundet i anerkendte lærebøger ‐ modsat teorier og såkaldt viden fundet på nettet ‐ der er det vigtigt at man altid er kildekritisk. 2.1.4. Kompetencer Jeg har til dette projekt fundet frem til 4 fagområder eller kernekompetencer, som man skal indeholde for at kunne udvikle et projekt af denne art. Jeg har desuden prøvet at give områderne karakter i forhold til hvor jeg selv ligger på en skala fra 1 til 10: 1. Projektleder/medarbejder 8 2. Designer 8 3. Kommunikation 7 4. Virksomhedskendskab 8 Det er klart at denne vurdering er subjektiv og skal tages med et gran salt. Da der er specialister på hver deres områder der vil vurdere dem langt lavere eller højere ‐ men nu er det her ud fra min verden går. 2.1.7. Teambuilding Der har ingen form for teambuilding været, undtaget for den gode musik i radioen til at inspirere en til at arbejde videre. 2.2. Planlægning Jeg startede med at lave en oversigt over de elementer som projektet skulle indeholde. Der ved havde jeg en god ide over hvad det er for nogle delopgaver som projektet kommer til bestå af. Denne oversigt er desuden også blevet brugt til at udfærdige en tidsplan med.
- 20. Selve rapportskrivningen har været løbende under hele projektet. Når en projektfaser har været færdig, er skrivningsarbejdet gået i gang lige efterfølgende. Der har ikke været planlagte milepæle i projektet da det har været en flydende proces at godkende de forskellige elementer under hele projektet. Se bilag side 70. 2.3. Koncept og idéudvikling Jeg skal lave en portefølje til Nettet. Mit projekt omkring en portefølje skal ikke bare være en lang liste af de projekter jeg har lavet i gennem tiden. Jeg vil lave porteføljen eller retter sagt en præsentation som er opdelt i 4 sektioner: 1. Kompetencer 2. Porteføljen 3. Profilen 4. Blog eller artikler Kompetencen vil sætte fokus på de erhvervsmæssige kundskaber jeg har. Porteføljen vil fokusere på de enkle projekter eller opgaver jeg har lavet gennem tiderne. Profilen skulle gerne sætte fokus på de menneskelige sider, såsom historie, mission og visioner. Og til sidst vil blog’en eller artikler være et område hvor jeg kan skrive dagsaktuelle ting om det, der sker eller ting der berør mig i den aktuelle tid. Kompetencer
- 21. Den side der skal omhandle kompetencer skal gerne indeholde følgende: 1. Resume 2. Mine arbejdsområder 3. Mine arbejdsområder 4. Mine færdigheder 5. Mine uddannelser 6. Mine kurser og efteruddannelser 7. Mine værktøjer 8. Min erhvervserfaring Dette er en stor mundfuld, men jeg vil også gerne give det fulde indblik i hvad jeg er for en person, som man får ind i en virksomhed. Det er klart at det ikke er alle der vil læse dette. Men hvis man er en arbejdsgiver i dagens Danmark vil man gerne vide hvad det er man giver sine penge til. Som det nok kan ses vil jeg ikke kun bruge informationerne bare til at fortælle lidt omkring mig selv, således at det bare skal være tillidsvækkende. Men det skal også være så omfangsrigt at man er villig til at investere tid og penge. Porteføljen Porteføljen skal være en lang liste over alle de projekter og opgaver jeg har lavet. Hvert punkt eller case på listen skal indeholde et stemningsbillede af casen ‐ en eller to overskriften, en der fortæller kort og præcis hvad casen hedder og så en lidt mere enten luftig godbid eller mere filosofisk indgangsvinkel. Ikke helt gennemtænkt ‐ projektet skulle gerne give et svar. Hver case på listen er så en indgang til en ny side med flere informationer og billeder. Jeg vil ikke bare have en række billeder af projekterne som man så kan sidde og kigge på indtil man så bliver træt af det. Der skal gerne være en lille tekst til projektet. Indholdet og mængde og opstillingen af teksten må være afhængig af projektets art. Der vil være mange forskellige typer af projekter f.eks. hjemmesider, rapporter, indbydelser, plakater og programmer. Profilen Denne side skal bruges til at fortælle min personlige historie, hvad jeg er for en person og hvorfor jeg gør og har gjort som jeg har. Jeg
- 23. Hvordan med sproget ‐ hvilke signaler skal der sendes. Og hvad med et billede af min person. Design Jeg har et domain‐navn der hedder michaelpedersen.net. Det har fordi mit navn er Michael Pedersen og fordi at jeg har valgt at arbejde med dot‐net løsninger. Grunden til dette er at man kan fokusere på et enkel værktøj og udvikle alt sin kode i et system og derved lægge grundlag for et stor bibliotek der kan bruges til desktop, web og mobile løsninger. Dette nedsætter udviklingsomkostningerne og skulle derfor gerne være grundlag for prisbillige løsninger til erhvervslivet. Det er i hvert fald det der er min grundfilosofi for at oprette sin egen virksomhed. Det er klart at der er en risiko ved at placere det hele hos Microsoft ‐ men den risiko løber jeg gerne. 2.4. Research Fra start blev tiden brugt på at finde 3 forskellige designs som jeg gerne ville arbejde ud fra. En ud af disse, blev valgt til hjemmesiden. Resten af tiden blev brugt på at undersøge forskellige webdesigner og webvirksomheder for hvordan de havde opstillet deres hjemmesider. Fra start havde jeg dog både fundet inspiration fra en hjemmeside der desværre ikke eksistere mere, andet end at der er en forside tilbage. Virksomheden og hjemmesiden hedder ligover.dk og er en lille virksomhed her i Slagelse. De har laver nogle rigtig gode resultater ‐ i hvert i fald på det designmæssige område.
- 24. Jeg fandt også en god video på 30 minutter om det at lave en papir portefølje fra Århus Arkitekthøjskole hvor 2 studerende og en lærer fortæller om deres erfaring omkring emnet. At finde frem til alle de projekter jeg gennem tiden har lavet, har været et utroligt tidskrævende job. Jeg har gennemrodet gamle harddiske, DVD, CD og floppydiske i den helt store stil og har nok brugt nået nær 2‐3 uger på at finde tingene frem. Ikke alt er fundet. Gamle fil formater har jeg skulle konvertere til et format der kan læses med de værktøjer som man bruger i dag. Der har været fil format i DSI, Paintshop pro og Access ‐ ikke hverdags kost med dagens værktøjer. Jeg er oppe på over 40 forskellige projekter på nuværende tidspunkt og vil tro at der stadig mangler 10 til 15 stk. 2.5. Situationsanalyse Jeg vil lige kort se på den person vi har med at gør og hvad det måske er for en branche han har tænkt sig at gå ind i. Bare sådan helt overordnet ‐ ikke nogen specifik analyse. 2.5.1. Personen eller virksomheden Jeg er en person på 50 år som har haft 32‐33 år på arbejdsmarked indtil videre. På nuværende tidspunkt bliver vi pensioneret når vi er 65 år, derved har jeg 15 år tilbage på arbejdsmarked. Med såsom som vores samfundsmodel udvikler sig på nuværende tidspunkt vil vi nok være nærmere de 70 før end vi bliver pensioneret. Det vil sige at jeg har 15 ‐ 20 år på arbejdsmarked eller som selvstændig hvis man har modet og lysten. Jeg har 3 uddannelser bag mig og er i gang med 2 nye indtil videre. Og som om det ikke er nok er jeg også autodidakt systemudvikler og programmør, som jeg har arbejdet med de sidste 15‐20 år, på fuldtid. Så om 1 til 2 år har jeg kvalifikationer til at bestride mere end 6 forskellige job betegnelser samt at mine kompetencer er utrolig mangfoldige. Jeg har gennem de over 30 år på arbejdsmarked haft mere end 10 jobs inden for mange forskellige brancher. De 3 første jobs var af håndværksmæssige karakter med en del salgsarbejde, indblandet. På grund af dårligt knæ blev jeg nød til at finde andre græsgange og en uddannelse. Det blev til Teknisk Tegner og Teknisk Drift Assistent, som altid har været min interesse, lige siden barnsben.
- 26. 2.5.2. Branchen Krisen kradser og det gør den også i webbranchen. Men hvem ved måske er det bar fordi at udbuddet er så stort som det er. Der er rigtig mange små og mellemstore virksomheder der tager sig af den opgave det er at lave hjemmesider til forskellige situationer. Udbud er stort og prisen er helt i bund. Børsen har lavet en undersøgelse over de 48 største webbureauer. De havde til sammen et overskud på søle 94 millioner det vil sige næsten 2 millioner pr. virksomhed. Det er sørme ikke ret meget. På nuværende tidspunkt er det en tommelfinger regel der siger at en medarbejder gerne skal tjene ca. 1 million for at han/hun er rentabel. Det vil sige ca. 22.000 pr. uge. Dette projekt har taget lidt over 3 uger at lave, så i rent arbejdskraft skulle det koste ca. 60.000 danske kriseramte inflationskroner. Har man egne ben under egne bord kunne man nok godt nøjes med det halve, men det er så også 30.000 for en hjemmeside og en rapport ‐ det er der sq. ikke mange der vil give. Og når vi så ser priser nede omkring 2‐ 3.000 for 5‐10 sides hjemmeside må det være ren tilsætning eller det at holde skindet på næsen. Man skal ikke arbejde mere end 10 timer før end man skal have penge med på arbejde, hvis det skal løbe rundt. Men er man hurtig og dygtig og finder de rigtige kunder er der rimelige penge i branchen. Det er bare spørgsmålet om det er som selvstændig eller som lønmodtager. 2.6. Markedsføring Om det bliver det ene eller det andet eller for den sag skyld det tredje er lige meget nå vi skal kigge på hvilke muligheder der for at markedsføre os selv og de muligheder markedsføringen giver os. 2.6.1. Selvpromovering Ikke nok med at teknologien har udviklet sig og vi har fået mulighed for at alle kan komme på nettet er der også sket et skred i holdningerne til vores tilhørsforhold. Hvis vi kigger, kun national på det danske samfund, så har vi haft et stammesamfund med en stor evne til at danne foreninger og har altid haft en stor interesse
- 28. Det kunne dog være sjovt at præsentere billedet for en noget yngre generation og se om signaler er så kraftig at det også slå igennem der. Jeg skal have afprøvet det på mine egne sønner. Min initiation er at fremstå som en fornuftig og seriøs person uden så mange formelle former. Jakkesæt og slips er ikke lige min stil. Hvad angår billeder af mig selv på nettet, der har jeg et stort problem ‐ for det vil jeg helst ikke. Jeg har set ”misbrug” hvor aviser har brugt disse, til at tilføje til deres historier. Jeg ved desværre godt at det er et must i dagens online verden. 2.7. Markedsføringsstrategi Som ved en hver anden virksomhed vil jeg gerne vide hvem jeg henvender mig til og hvor og hvordan jeg skiller mig ud. Mit personlige salgsmateriale skulle gerne gøre gavn for de virksomheder der søger arbejdskraft og jeg skulle gerne ramme deres interesse således at søgningen kan afsluttes og jeg får jobbet. Kort sagt er min målgruppe de repræsentanter der er til stede ved en jobsamtale. Men hvem er så til stede ved en jobsamtale og hvad er deres interesser. 2.6.1. Segmentering Min interesse er at arbejde inden for udvikling og design af web eller software applikationer af en hver art. Der ud over kunne det også være interessant at have med markedsføring og
- 29. kommunikation. På web området vil det være let at integrere disse områder men på den almindelige software udvikling er det lidt svære. På det geografiske område vil en potentiel arbejdsgiver ligge i hovedstadsområdet eller i hvert fald øst for Roskilde og nord for Køge. Har som led i min uddannelse i Odense spurgt ind til hvad de indfødte her ville søge arbejde når og hvis de skulle det og svaret over en bred kam var at der intet var i Odense og man ville søge til København eller Århus. Ud fra en demografisk synsvinkel vil jeg nok sige at disse virksomheder ligger i den unge alder ‐ 40 og derunder og jeg selv ligger på 50+. Indstillingen skal nok være en smule ungdommelig ‐ hvad den så heldigvis også er. Indkomst og erhvervsmæssige ligger vi i den bedre ende og af en akademisk uddannelse med en mellemlang uddannelse. Det psykografiske er ikke så vigtig og nok noget nær umuligt at sammensætte for de forskellige direktioner og ansættelsesudvalg. Det havde selvfølgeligt været rat at man kunne sige noget om hvad de forskellige medlemmer havde af personlige og fritidsmæssige interesser. Derved kunne man måske indlede en dialog på det uofficielle niveau og af den vej komme ind på folk, men det kan også være en meget farlig vej da vi her har med personligheder, holdninger og livsstile som man skal være ret dygtig til at håndtere. 2.6.2. Målgruppe Min erfaring siger at der er 2 forskellige scenarier på en jobsamtale. En hvor det kun er virksomhedens ledelse til stede ‐ enten præsenteret af direktøren eller HR medarbejderen. Eller den anden situation hvor der er repræsentanter for hele virksomheden ‐ normalt 3 personer, en fra direktionen, en mellemleder eller fagleder og så en fra medarbejderstaben altså en man direkte skal arbejde samme med på daglig basis. De har normalt hver deres domain og derfor vil målgrupperne komme til at se således ud: • Direktionen interessere sig for de mere overordne ting og vil høre og informere om disse områder, så som målsætninger og løn men også på det personlige plan er denne interesseret i at høre om visse karakterstræk.
- 30. • Mellemlederen er interesseret i kvalifikationer og kompetencer og vil høre og fortælle om disse ting. • Medarbejderen er interesseret i kemi og mere personlige ting for at se om man er til at omgås i hverdag og måske endda i fritiden. Selvfølgelig er rollerne ikke så sort/hvide som de er stilles op men det er stort set de områder man skal dække og være forberedt på at svare og spørge ind til ved en jobsamtale. I visse tilfælde kan der godt være byttet helt rundt på rollerne men i bund og grund er det disse roller man møder. Og der gælder det om at tilpasse sig rollerne. På internettet vil det være de samme roller men bare samlede i en person. Det gælder om at få kunden til at føle sig tryg og sikker på at man kan udføre den opgave som man nu har tænkt sig udført. Hvis man ikke gør det farer den mulige kunde bare videre til næste udbyder. 2.6.4. Differentiering Der hvor jeg nok skiller mig ud fra resten af flokken er at jeg er all‐ round på det programmerings‐ og multimediemæssige område ‐ ikke kun på et overfladisk niveau, men med stor erfaring inden for alle 4 områder. Normalt er branchen opdelt i følgende fagområder, hvor der findes videregående uddannelser indenfor hvert: • Web eller grafisk designer • Programmør og systemudvikler • Markedsføring og kommunikation • Projekt og virksomhedsinformation Jeg indeholder alle 4 fagområder på et højt niveau og kan indgå på hvilken som helst plads i virksomheden det skulle være og helst slået sammen i en og samme stilling eller som overordnet leder med overblik over alle områder. I den lille virksomhed vil man kunne spare stillinger og i den store virksomhed ville der være en med det store forkromet overblik. Hvis man lægger mærke til fagområderne så er det de samme der går igen i Multimediedesigner uddannelsen ‐ men uddannelsen er dog enten overfladisk eller bare ikke markedsført ordentlig over for arbejdsmarked. Der er ikke mange MMD’er der får et job inde for
- 33. 3. Design ”Vi finder den rigtige retning og komme sikket af sted”
- 34. 3.1. Hjemmesideplanlægning Den overordnede planlægning af hjemmesiden blev brugt til at fastlægge formålet, struktur, navigation og hvordan den skal testes af. Med disse grove elementer udviklet vil der være mulighed for at gå videre og endnu mere i detaljer. 3.1.1. Formålsparagraf Formålet er at skabe en hjemmeside der kan præsentere mig som programmør og webudvikler. Det er meningen at jeg, min person, skal være tilstede i både design, tekst og symbolisering. Siden skal vise hvem jeg er erhvervsmæssigt, men måske også som person uden dog at blive for præcis. 3.1.2. Flowcharts Jeg har dannet mig et overblik over de sider som præsentationen skal bestå af ved at lave et flowchart. Der er tale om en rimelig enkel struktur. Man kunne godt lave en side for hver emne, men jeg ønsker ikke at man skal klikke videre rundt således at man ikke aner hvor man er til sidst. Jeg har valgt at hver side gerne må indeholde information der overskrider sidens længde. De fleste moderne mus indeholder scroll‐hjul der gør den nemt og behageligt at scroll, frem for at skulle klikke videre til næste del af siden. Scroll‐funktion går det også nemmere at
- 35. komme tilbage hvis man har brug for at læse noget man tidligere har læst/skimmet. Derfor hele sider, frem for en masse små sider. Flowchartet kan se i en større version under bilagene. Se bilag side: 71. 3.1.3. Navigation Navigationen skal bestå af en hovedmenu med mulighed for at komme til alle side i første niveau. At komme videre til casene forgår ved hjælp af portefølje siden. Hovedmenu skal være på alle sider uden undtagelse. Når man arbejder med Dot‐net eller retter sagt asp‐dot‐net er dette ikke noget problem, da man kan oprette en masters, hvor i dette menu ligger og så kommer alle de enkle sider ind i denne mater. Der er også oprettet en master for alle cases i porteføljen. Denne master arver selvfølgelig fra hovedmasteren således at vi har en master inde i en master og til sidst kommer så casen. Dette hedder nested master og er måske ikke så nemt at forklarer og forstå. 3.1.4. Usability Jeg har ikke tænkt mig at lave en usability test på disse få sider. For det første er det en simpel struktur og derud over skal de senere hen indgå i en større hjemmeside. Og til den tid bliver der tale om en usabilitytest. 3.2. Grafiske elementer Inden udviklingen af den samlede grafiske udformning gik i gang, har jeg prøvet at fastlægge hvilket grundelementer der skal udvikles. 3.2.1. Logo Jeg må tilstå at jeg ikke har noget logo eller navnetræk. Der vil ikke være tale om et decideret logo men bare et navnetræk skrevet med en bestemt skrifttype. Dette navnetræk skal også kunne bruges andre steder i den digitale kommunikation fx. word og excel. Det skal senere hen ændres til et rigtigt logo for en virksomhed, men det bliver et andet projekt. Se bilag side 78.
- 36. 3.2.2. Banner I toppen af hjemmesiden skal der være et rullende banner med stemningsbilleder og små reklame indslag for hvad det er jeg står for. Der er tale om 10‐15 banner. Se bilag side 84. 3.2.3. Billeder På selv hjemmesiden skal der være billeder for hver af de enkle rubrikker i selve teksten. F.eks på kompetence siden skal der være et stemningsbillede for rubrikken kompetence og et for værktøjer ovs. Det samme gælder for profilen. Det svære bliver at finde disse billeder. I portefølje listen skal der være billeder for hver case, det skal være noget der identificere projektet. Disse billeder skal beskæres og forfines i deres fremtoning. Der er tale om 18‐20 billeder i alt. Alle billeder er fundet på nettet eller blandt mine projekter.På selve hjemmesidens master skal der være lidt dekoration i headeren og footeren. Se bilag side 84 frem til side 89. 3.2.4. Gallerier Jeg har en ide om at der skal være et galleri for hver case. Jeg er dog i tvivl om at det kan holde eller om der kommer for mange billeder. Der kan også være det problem at nogle projekter ikke kan holde til at der er billeder på eller om jeg har nok billeder. Der vil være tale om 5‐10‐15 billeder til hver galleri ‐ både med store billeder og små billeder så der vil kunne være tale om ret så mange billeder. 3.2.5. Tekst Teksten bliver et kapitel for sig selv. Den skal være kort og præcis og være et symbol på mig og min måde at være på. Den må bestemt ikke udlevere mig som person eller arbejdstager. Spørgsmålet bliver også hvor meget der skal tages med. 3.3. Teknologiske krav Jeg har fra starten af designfasen fastlagt hvilke tekniske muligheder og krav der enten er stillet til projektet eller hvilke
- 37. tekniske løsninger der kan have indvirkning på designet af hjemmesiden. I den tekniske gennemgang har jeg set på følgende punkter: 1. Browser 2. Skærmstørrelse 3. Filformater 4. Billedformater 5. Dokumenttyper 6. Video og lyd 7. Flash 8. Klientafvikling af kode 9. Cookies 10. HTML 11. CSS Det at udvikle en hjemmeside er langt mere end en grafisk udformning og hvilken tekst der nu skal gives til den kommende målgruppe. Jeg taler om alle de tekniske forbehold der skal tages hensyn til i forhold til indhold. Disse krav er vigtige for den tekniske afvikling og derfor skal der tages hensyn til det i udformningen af hjemmesiden. Disse forbehold kan have indvirkning på forledes browseren skal være indstillet eller hvilke plug‐ins der skal være installeret. Der kan også være hastighedsmæssige forhold der skal tages hensyn til. Se bilag side 73. Jeg har også kiggede på lidt mere avanceret teknologiske muligheder og krav der kan være stille til projektet, såsom: 1. Webhotel 2. CMS System 3. Mobileplatforme 4. Web 2.0 funktioner Alle disse krav skal kunden være med til at tage stilling til da de kan have økonomiske, hastighedsmæssig eller anden teknisk indvirkning på hjemmesiden. Se bilag side: 74. 3.4. Etnografisk undersøgelse Dette projekt må være skabt til at lave etnografisk analyse da man har så let adgang til kunden og dennes ideer og referencer. Nogle
- 39. Hvor imod så er det at være designer eller webdesigner noget letter, de er nemlig kreative, udadvendte og innovative, specielt hvis de bruger en Mac til deres arbejde. Men der er overhovedet ikke nogen forskel mellem de to grupper, deres arbejdssituationen er den samme. Nemlig mange timer foran skærmen. Skulle jeg gå dybere og lidt mere videnskabeligt til værks kunne jeg lave en undersøgelse og sende ud til folk. Men at lave sådan en undersøgelse kræver stor dygtighed inden for det at interviewe folk og det besidder jeg ikke. Jeg vil tro at resultatet vil ende ud med de samme fordomme som selv har. Hvis man ikke stiller spørgsmålene helt rigtigt, får man alligevel et misvisende resultat. Så både af manglende dygtighed og omfang i forhold til dette projekt vil jeg undlade at lave denne form for undersøgelse. Jeg vil desuden også undersøge hvad andre programmører og designer har gjort på deres hjemmesider. Og her bliver det sjovt om der er forskel på disse grupper. Sådan lige umiddelbart vil jeg tro at programmere er mere verbale og lægger vægt på de ting de kan og de kunder de har. Og webdesignerne bare vil vise hvad det er de har lavet måske endda helt uden ord. 3.4.2. Resultat Jeg fandt 3 forskellige hjemmesidedesigns som have min interesse, hvor af den ene virker mere tiltrækkende end de andre. Se bilag side 75. Designet yderst til højre, er det, jeg finder bedst. Jeg er bare bange for, at det kommer til at blive for tungt i billedmængden med alle de lysvirkninger. Det skal måske laves lidt mere fladt i udtrykket. Det er dog denne form som kan give en point hvad angår det at være designer. Jeg skal lave en teknisk undersøgelse omkring
- 40. hastigheden på designet. Et udtryk jeg selv dyrker meget er denne dybde virkning man opnår ved at sætte skygger på de forskellige flader. Hvad angår farver så har jeg altid fundet sort og hvid specielt tiltrækkende. Det har været en passion gennem hele livet. Som barn malet jeg alle mine møbler og ting, sort og hvide, således at der kom en kraftig kontrastvirkning i indretningen som fremhævede de forskellige ting. Og med en forstående far der sagde at det kunne han ikke lide, men at det var mig der skulle leve med det ‐ så pyt. Den dag i dag, 40 år efter er det den samme farve indretning, men dog ikke de samme møbler. Var der nogen der sagde udvikling og andre der sagde manisk ‐ nej vel. Jeg har selvfølgelig også en rigtig farve, eller retter sagt 2 rigtige farver som ligger mit hjerte nær, nemlig grøn og blå. Ikke de lyse farver men de mere mørke farver, såsom navyblå og mørkegrøn. Hvis jeg har en form, er det nok firkanten ikke den kvadratiske, men den langt mere aflange form. Jeg vil tro at forholdet 1:4 eller 1:5 det er den jeg syntes bedst om. Denne form vil blive afspejlet i de forskellige billeder der vil bliv indsat i teksten. Hvad angår skrifttyper er Candara min favorit, jeg er blevet vildt forelsket i denne font. Før i tiden var det nok Verdana, når vi altså taler om fonte til hjemmesider, men siden Candara så dagens lys ved udgivelsen af Microsoft Windows Vista har jeg været forgabt. Begge fonte er skabt til at give en stor læsbarhed på en skærm. Min ide hvad angår billeder, er at finde motiver, således at man kan associere sig med følgende ord eller emner: kompetencer, arbejdsområder, færdigheder, uddannelser, kurser, efteruddannelser, edb‐værktøjer samt erhvervserfaring. Til de
- 41. mere personlige ting skal det gerne være emner som: profil, historie, mission, vision og kerneværdier. På billederne skal der helst være glade smilende mennesker som man gerne vil identificere sig med. Det skulle gerne symbolisere at man kan lide mennesker og man ikke er bange for dem. Det er nok godt, hvis man prøver at symbolisere socialt arrangement og åbenhed som programmør og som designer vil jeg gerne symbolisere akkuratesse og eftertænksomhed. Jeg ved godt at denne opgave ikke bliver nem. For det første adgang til ordentlige billeddatabase og den tid man skal bruge for at finde lige det udtryk som passer til situationen. Men det er i hvert fald ideen og nu er den sat i gang og det kan godt være at den kommer til at løbe langt ud over dette projekt. Det er noget jeg vil arbejde og forhåbentlig forfine hen ad vejen. 3.5. Interface og designudvikling Til at fremme og fastholde den kreative proces, har jeg brugt følgende værktøjer og metoder: 1. Brainstorming 2. Mindmapping 3. Rollespil eller visualisering 4. Moodboards 5. Skitsering 6. Wireframes eller TinyFinger 7. Storyboard 8. Grid‐system 9. Mock‐ups 10. Gestaltlovene 11. Designprincipper 3.5.1. Brainstorm Det første jeg altid gør inden jeg går i gang med noget er at sætte mig ned ‐ og tænke, og tænke. Jeg laver altid en brainstorm over hele emnet og derefter dele jeg dem ud på forskellige emner. Se bilag side 79.
- 43. for tungt. Jeg ønsker heller ikke de der papirflapper som hænger ud over designet. Ikke fordi at det ikke er pænt eller finurligt, men mere fordi at man skal skifte for store områder ud, hvis man ville have en rullende banner. Det bliver for tungt, rent hastighedsmæssigt og billede størrelsen vil blive for stor. Se bilag side 75. Når flowchartet er nogenlunde på plads ‐ tager jeg hver enkel side og fremstiller disse wireframes. Der vil være funktionsmæssige forløb i brugen af hjemmesiden. De bliver diskuterede og godkendt enten som endelige udkast eller til videre bearbejdning. 3.5.6. Wireframes Wireframes har intet med den grafiske udformning at gøre det har kun med funktion og opstilling. Jeg bruger det til 2 ting: 1. diskussion af funktioner 2. diskussion af opstilling eller layout De består altid af meget få elementer bokse, kryds og mumletekst og altid med denne rystede hånd som om intet er helt sikkert. Dette er et rigtigt godt udgangspunkt at diskutere opstilling og funktionalitet ‐ kunden bliver ikke distraheret af fonte farver eller billeder og kan derfor meget nemmere fokusere på det der skal debatteres.
- 44. Jeg har lavet 7 forskellige wireframes til hjemmesiden: • Layout • Forsiden • Kompetencer • Porteføljen • Profilen • Artikler • Cases til porteføljen Se bilag side 80. 3.5.7. Storyboards Jeg har ikke brugt storyboards til dette projekt da der ikke er nogen længevarende forløb på hjemmesiden. 3.5.8. Grid‐system Jeg bruger 960 GRID system til at fastlægge afstande og kolonner på mine hjemmesider. Normale designer bruger ti‐talsystemet til at fastlægge afstande med, men jeg bruger 8‐talsystemet, det vil sige at afstande er 8, 16, 32 osv. Som programmør kan jeg bare ikke lade vær. Jeg bruger ikke hele siden til tekstlinjer, fordi de er nemmere at læse når der kun er 50‐60 tegn pr. linje.
- 45. 3.5.9. Mock‐ups Under designfasen har jeg brugt et ældre design jeg havde fundet på min harddisk. Jeg bruget de forskellige regler fra Gestalten, til at, danne grupper og områder. Det grundlæggende blev godkendt og jeg kunne gå videre til selve fremstillingen af det endelige design og videre udviklingen af de forskellige sider. Så ved hjælp af wireframs og dette ene mock‐up kunne jeg arbejde videre med de endelige opbygninger i Html og derved opnå det endelige resultat. Se bilag side XXXX. 3.5.10. Gestaltlove Der er også flere af principperne fra Gestaltloven der er blevet benyttet til at lave et design som er til at forstå. Man behøver ikke at kende til gestalt for at drage nytte af det som bruger. Nogle af de love jeg har brugt er, såsom nærhed, lighed, lukkethed og forbundenhed. Loven om Nærhed Den korte afstand mellem de forskellige menupunkter gør at de hører sammen. Det samme gælder for galleriet og de små oversigtbilleder er tætte og derved hører sammen.
- 47. også fordi de kan skabe eller forstærke en følelse. Man skal derimod passe meget på animeret billeder eller ikoner fordi de trækker fokus til sig. Andre steder bruger man det direkte, såsom reklamer men det er klart at det er skadeligt for budskabet eller den som har noget på hjertet. I udviklingen af forskellige funktioner på hjemmesiden er der også et hav elementer at gå om bord i. Brugen af AJAX vinder mere og mere frem for at få en mere intelligens dialog og hjælp når brugeren skal indtaste forskellige informationer. Fordelen er at man ikke behøver at spørge serveren hver gang der skal ske et eller andet på klientmaskinen. Denne funktion kunne jeg godt have brugt til bestillingsformularen. En anden funktion er overlays, hvor man åbner et lille vindue på siden, med eller uden rammer. Der ved kan man få tilgang til andre informationer uden at forlade siden. Denne funktion er brugt bevist til billedgallerierne. Der er ikke noget være at man på f.eks. Facebook eller en eller anden boligside bliver ført videre til separate gallerisider, hvor man så bladre 120 billeder igennem og så skal tilbage til udgangspunktet. Heldigvis er de fleste ved at finde ud af det og selv Facebook er ved at bruge overlays til deres billeder. Drag and drop er også en mulighed til brugeren for selv at skabe sit indhold ud fra de kriterier som der bliver opsat. Det gør tingende nemmere for brugeren og giver et signal om brugervenlighed. Denne funktion kræver at man er bruger og logger sig ind i sin profil. Men der ved har jo også skabt en sammenhørighed, hjemmesiden og brugeren imellem. Disse sidstnævnte funktioner er alle hentet fra den normale desktop verden og er en verden der hele tiden vil udvikle sig ‐ så det gælder om at være opmærksom. Vil man skabe endnu mere avanceret muligheder for interfaces kan man programmer det i enten Flash eller i Silverlight, her er det kun fantasien der sætter grænsen. 3.6. Kommunikation og tekst Teksten til denne hjemmeside er nok det der er det sværeste. Jeg har set mange porteføljer uden tekst og bare en masse billeder i en stor klump og nogle få med en beskrivelse om selv projektet. Jeg hælder mest til den sidst nævnte og har selv fundet denne form for
- 49. 4. Realisering ”Vi har styr på det og skal bare blive færdig”
- 50. 4.1. Produktion Alt planlægningen og design arbejdet er overstået og nu er det et spørgsmål om at få noget fra hånden. 4.1.1. Værktøjer Word er noget at det første der bliver startet ved etableringen af et projekt. Jeg henter skabelonen for projektplanen og få udfyldt de felter i en lang strøm. Det bliver også oprettet en rettelses‐log med alle de rettelser der bliver besluttet undervejs. Referater, projektoversigt og andre skrivelser bliver også lang i dette dokument. Word bliver også brugt til at skrive tekster til hjemmesiden, så har man stavekontrollen og synonymordbogen lige ved hånden. Det har man desværre ikke i diverse kodeeditorer. Excel bliver brugt til at lave tidsplan og flowchart. Der findes selvfølgelig alle mulige speciel programmer til disse ting. Men med de størrelser af projekter og hjemmesider jeg har lavet indtil nu har det været mere end nok. Dokumenterne i Word og Excel bliver udskrevet i PDF og konverteret over til JGP eller PNG således at de kan indsættes i rapporten. Photoshop er det program jeg bruger til at fremstille grafik og billeder til hjemmesiden. Jeg har oprettet følgende filer til dette: • Hjemmesiden • ForsideBilleder • PorteføljeBilleder ‐ thumnails • PorteføljeBilleder ‐ fuld størrelse • SideBilleder • BannerBilleder Se bilag side 83 frem til side 89. Med undtagelse af hjemmesiden har jeg startet med at tegne en ramme og en skygge ind i den rigtige størrelse. Ind imellem denne grafik ligger jeg så alle fotografierne i hver sit lag. Det vil sige at jeg har en skabelon til hvert billede gruppe og ikke en for hvert billede.
- 51. Når jeg tænder og slukker for de rigtige lag ‐ kan jeg gemme billedet i PNG og så bruge det på hjemmesiden. Derved får jeg hurtigt mulighed for at fremstille et nyt billede med ramme og skygge, hvis jeg skulle få brug for det. Til fremstilling af HTML, CSS og Javascript bruger jeg Visual Studio. Her bliver diverse master og enkelt sider fremstillet. Det sidste program jeg bruger er Filezilla til at få alle filerne op på webhotellet. For at få adgang til disse separate dot.net filer bliver man nød til at indstille Umbraco’en ved hjælp af web.config filen der ligger på alle dot.net webhoteller. Ellers kommer Umbraco ud og fortæller at siderne ikke eksisterer. 4.1.2. Produktoversigt Dette projekt er kommet til at indeholde følgende produkter: • Hjemmeside • Rapport • Portefølje (halvfærdig) Papir 4.2. Revurdering Her til sidst skal jeg tage et kig på 4 forskellige områder jeg normal kigger på, vedet normalt projekt med en normal projektgruppe. 4.3.1. Arbejdsmetode Arbejdet har været lidt ensomt og der har manglet output og input fra andre faglige og kreative personer. Men alligevel rimeligt lærerigt, både hvad angår de personlige ting samt det at lave et projekt af denne karakter. 4.3.2. Samarbejde Da projektet har været lavet af en person, giver det ingen mening at evaluer dette.
- 53. 5. Konklusion ”Tiden er gået og det er tid til at gense det hele”
- 57. 6. Henvisning ”Søg og du skal finde”
- 58. 6.1. Litteratur Anthony Giddens Modernitet og selvidenditet ‐ Hans Reitzel 1997 ISBN: 9788741230160 The presentation of self in everyday life ‐Erving Goffman ISBN 13: 978‐0‐140‐13571‐8
- 59. 6.2. Internettet http://www.csulb.edu/~hmarlowe/SOC335/Goffman_Dramaturgical _Model.pdf Inspirationshjemmesider: http://ligeover.dk Branche relevans: http://www.bureaubiz.dk/composite‐593.htm http://www.computerworld.dk/art/68759/undersoegelse‐web‐ branchen‐skraber‐bunden
- 61. 7. Bilag
- 63. Projektmodel
- 65. Projektplan 1
- 66. Projektplan 2
- 67. Projektplan 3
- 68. Projektplan 4
- 69. Projektplan 5
- 70. Tidsplan
- 71. Flowcharts
- 72. Navigation
- 78. Logo
- 79. Brainstorm
- 80. Wireframes 1 Layoutet Forsiden Kompetencer Porteføljen
- 81. Wireframes 2 Case Profilen Artikler
- 82. Grid system Photoshop med grid og diverse hjælpe værktøjer også uden
- 84. Banner
- 85. Forsidebilleder
- 86. Sidebilleder