1. - Menneskets udvikling
Titel: Evolution – menneskets udvikling
Fag: Naturfagligt fællesforløb
Udarbejdet af:
Tina Kristensen, Thorben Jess og Natascha Negendahl
– L291132 – L290157 – L291144 –
Klasse: L09-4
Lærer: Claus Auning
Skole: University College Syd – Læreruddannelsen
Dato: 18. december 2009
2. Evolution
18. december 2009
Indholdsfortegnelse
Indledning ............................................................................................................................................ 4
Problemformulering............................................................................................................................. 4
Faglig del .............................................................................................................................................. 5
Evolution........................................................................................................................................... 5
Variation ....................................................................................................................................... 5
Reproduktion ................................................................................................................................ 5
Selektion ....................................................................................................................................... 5
Kort sagt er evolution ................................................................................................................... 6
Darwins teori .................................................................................................................................... 7
Menneskets udvikling....................................................................................................................... 8
Overordnede tanker ..................................................................................................................... 8
De tre teorier ................................................................................................................................ 8
Mennesket versus aber .................................................................................................................... 9
To karakteristiske udviklinger ..................................................................................................... 12
Videreudvikling ............................................................................................................................... 13
Hvor er vi på vej hen? ................................................................................................................. 13
Vi udvikler os stadig .................................................................................................................... 13
Gener og mutationer .................................................................................................................. 14
Fremtiden ................................................................................................................................... 16
Undervisningsdel................................................................................................................................ 17
Indledning ....................................................................................................................................... 17
Undervisningsforløb ....................................................................................................................... 17
Didaktiske overvejelser .................................................................................................................. 19
Lærerforudsætning ..................................................................................................................... 19
Elevforudsætning ........................................................................................................................ 20
Mål .............................................................................................................................................. 20
Indhold ........................................................................................................................................ 20
Metode ....................................................................................................................................... 20
Evaluering ................................................................................................................................... 22
2
3. Evolution
18. december 2009
Progression ..................................................................................................................................... 23
Konklusion .......................................................................................................................................... 23
Litteraturliste ..................................................................................................................................... 25
Bilag .................................................................................................................................................... 26
Livets opståen................................................................................................................................. 27
Charles Darwin ............................................................................................................................... 29
De tre modeller .............................................................................................................................. 30
Den multiregionale model .......................................................................................................... 30
Fortrængningsmodellen ............................................................................................................. 31
Hybridiseringsmodellen .............................................................................................................. 31
De forskellige arter ......................................................................................................................... 32
Australopithecus ......................................................................................................................... 32
Homo habilis ............................................................................................................................... 33
Homo erectus ............................................................................................................................. 34
Homo neandertalensis................................................................................................................ 35
Homo sapiens ............................................................................................................................. 36
Opgave til eleverne ........................................................................................................................ 37
Evolutionen på en snor................................................................................................................... 38
Spørgsmål til diskussion ................................................................................................................. 39
Arbejdsopgaver til menneskets udvikling ...................................................................................... 41
Trinmål for natur/teknik ................................................................................................................. 43
Trinmål for biologi .......................................................................................................................... 47
3
4. Evolution
18. december 2009
Indledning
Vi har i faget naturfag her på University College Syd, på læreruddannelsen, fået til opgave at
udarbejde et projekt. Vi, Tina, Thorben og Natascha, har valgt at vores projekt skal omhandle
evolution – menneskets udvikling. Evolution og menneskets udvikling, er noget der berør os alle,
da det er en del af hvem vi er. Hvor vi stammer fra har stor betydning for forståelsen af hvorfor vi
ser ud som vi gør, og gør de ting vi gør. Vi mener derfor det er vigtigt at videregive denne viden til
børn og unge. Da evolution er et meget bredt emne har vi valgt at fokusere på at besvare enkelte
relevante spørgsmål vedrørende evolution: Stammer vi virkelig fra aberne? Er menneskets
udvikling stoppet? Hvordan kan vi formidle denne viden til børn og unge i 6 klasse?
Vores projekt vil indeholde en faglig del, hvor der vil være informationer om hvad evolution er,
men der vil også være et afsnit omkring Charles Darwins teori. Endvidere vil der være afsnit der vil
beskrive vores ligheder/forskelle til chimpansen. Ligeledes vil der være informationer om
videreudvikling, der vil hjælpe os med at besvare spørgsmålet om vi stadig udvikler os. Vi vil også
se på hvilke forandringer vi mennesker har gennemgået. Derudover vil der være en
undervisningsdel, hvor vi har udarbejdet et undervisningsforløb til en 6. Klasse, med det formål at
videregiv viden om evolution. Vi vil i denne undervisningsdel, også have et afsnit omkring
progression, hvor vi vil finde ud af hvad en 6.klasse allerede ved om emnet, men også hvad der vil
kunne blive bygget videre på.
Vi vil på baggrund af den viden, vi har tilegnet os gennem dette projekt, besvare vores
problemformulering i afsnittet konklusion, hvor vi også vil samle op på projektet.
Der vil være noget uddybende faglig viden i bilag, samt materiale til undervisningen.
Vi har i forbindelse med projektet benyttet os af mange kilder, det er derfor nødvendigt at
undersøge om kilderne er troværdige og aktuelle. Vi har tillid til de kilder vi har benyttet og vores
opgave er skrevet på baggrund af dette.
Problemformulering
Mennesket har udviklet sig meget gennem tiden, og det er vigtigt for os at vide hvor vi kommer
fra, for at kunne kende os selv og forstå vores adfærd bedre. Stammer vi virkelig fra aberne? Er
menneskets udvikling stoppet? Hvordan kan vi formidle denne viden til børn og unge i 6 klasse?
4
5. Evolution
18. december 2009
Faglig del
Evolution
Evolution er forandring, men der findes mange forskellige former for forandringer. Evolution er
den forandring der sker fra generation til generation, med andre ord: evolution er en organismes
forandring på baggrund af variation, reproduktion og selektion. Livet opstod her på jorden for godt
3,5 milliarder af år siden og sidenhen er der sket meget på grund af evolution. En mere detaljeret
beskrivelse af livets opståen er beskrevet i bilag side 27. Evolution går ud på at forskellige dyr med
samme forfader kan udvikle sig i forskellige retninger afhængig af flere faktorer.1 Isolere man
nogle individer af en bestemt art, og de så ændre sig så meget at de ikke kan formere sig med
resten af arten der ikke er isoleret, er der opstået en ny art.
Variation
Variation er tilfældige forandringer (mutationer) hos organismen. Det er den genetiske variation
der spiller en rolle for evolutionen. Et eksempel på en genetisk variation kunne være menneskets
øjenfarve. Men det kunne også være en organisme der er blevet modstandsdygtige i forhold til
bestemte sygdomme.
Reproduktion
Reproduktion er evnen til at kunne formere sig. Kan et individ ikke formere sig kan der ikke ske en
evolution. En evolution sker kun hvis de fordelagtige egenskaber kan gå i arv og de individer der
ikke har disse egenskaber vil til sidst uddø.
Selektion
Selektion er hvor man enten naturligt eller kunstigt vælger de individer ud der er bedst egnede.
Der findes forskellige former for selektion:
Kunstig selektion er hvor vi mennesker udvælger de individer der har de gener/egenskaber vi
ønsker og avler videre på dem. Som f.eks. hunde og andre husdyr.
Naturlig/økologisk selektion er hvor individer der har fordelagtige egenskaber for omgivelserne,
bliver udvalgt. Det vil sige det er de bedst egnede og har større overlevelseschancer.
1
http://evolution.dk/evolutiondk/evolution.html
5
6. Evolution
18. december 2009
Seksuel selektion er hvor de individer der har de mest attraktive egenskaber, har en større fordel i
parringen og den seksuelle reproduktion. Disse attraktive egenskaber (egenskaber der oftest gør
at de har dårligere overlevelseschancer, hvilket hunnerne ved og netop derfor vælger dem, da de
jo må have gode gener siden de har overlevet med et ”handikap”) behøver ikke være fordelagtige
med hensyn til overlevelse, f.eks. påfulgehannen: der er sket en seksuel selektion hos
påfuglhannerne der har medført at de nu har større, længere og flottere halefjer, for at tiltrække
hunnerne. Men det er en meget uheldig egenskab idet den gør at de har svære ved at overleve, da
f.eks. ræven hurtigt få øje på påfuglhannen.2
Kort sagt er evolution
Evolution er, at der kontinuerligt sker mutationer i generne hos de forskellige organismer. Langt
de fleste af disse mutationer fører til såkaldt 'dårligere fitness' - dvs. mutationer bevirker, at de
organismer, hvor mutationerne er opstået, har en dårligere overlevelses- og reproduktionsevne.
Dette medfører således også, at de uhensigtsmæssige mutationer bliver fjernet fra populationen.
Imidlertid sker der også sommetider mutationer, der giver en bedre fitness. Man kan således
forestille sig, at der under nye miljøforhold, kan være mutationer, der medfører bedre fitness, og
man vil så over tid, få ændret den population, som lever under de nye betingelser, således at en
stor del har de hensigtsmæssige mutationer. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at evolution er
noget der skal ses i et perspektiv på millioner år.3
2
http://evolution.dk/evolutiondk/evolution/biologisk-evolution/naturlig-selektion/selektion-i-alle-retninger.html
3
Merete Fredholm, professor i Husdyrgenetik ved det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns universitet
6
7. Evolution
18. december 2009
Darwins teori
Charles Darwin blev født d 12. februar år 1809 i England og gik bort d 19. april, 1882. I hans levetid
gjorde han mange iagttagelser af natur og organismerne i naturen. Mere information om Charles
Darwin i bilag side 29. Disse observationer og iagttagelser gjorde at han kom frem til følgende
hypoteser:
1. I naturen er der altid et fødselsoverskud således at der, gældende for alle arter, i hver
generation er flere unger end forældre.
2. Inden for alle arter er der en variation i afkommet. Nogle variationer er mere gunstige end
andre set i forhold til det miljø organismerne befinder sig i. individer med de gunstigste
variationer, de bedst egnede, vil have størst chance for at overleve, idet de er bedst til at
skjule sig, skaffe sig føde, og forplante sig og give deres gunstige variationer videre til
afkommet.
3. Variationerne er arvelige. Individer med mindre gode variationer, de mindre egnede, dør
ud.
4. Da hyppigheden af individer med gunstige variationer med tiden vil øges, vil forskellene
efterhånden kunne blive så store, at nye arter vil kunne udvikle sig fra gamle arter.
Hypoteserne er senere hen blevet til teorier. I 1859 blev On the origin of species udgivet for første
gang. Den blev udsolgt allerede på udgivelsesdagen.
Den sidste udgave af bogen blev udgivet i år 1872. 4
4
http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Genetik_og_evolution/Genetikere_og_evolutionister/Charle
s_Darwin og bogen Darwin – bliv klogere på livet med Charles Darwin
7
8. Evolution
18. december 2009
Menneskets udvikling
Overordnede tanker
Med hensyn til menneskets evolution er det vigtig at sige at der findes forskellige teorier om,
hvordan mennesket blev til. Der findes de teologiske og de videnskabelige. Vi vil her kun se på de
videnskabelige. Grunden til de forskellige teorier om den menneskelige udvikling er at det ligger så
langt tilbage. Man kan kun forklare og bevise teorierne med fossilfund og i den seneste tid
genprøver på disse. Hvad der giver problemer er at der skal herske særlige forhold, for at et lig
bliver til et fossil, dermed er mængden af fossiler allerede begrænset. At fossilerne så oftest ikke
er fuldstændige, men fragmentariske gør undersøgelserne så endnu mere komplekse. Teorierne
har tilfældes at man går ud fra at menneskene er nært beslægtede med aberne. Før begrundede
man det med kroppens anatomiske opbygning. I dag kommer gentest til, der viser at der er mere
end 90 % overensstemmelse mellem menneskers og abers gener.
De tre teorier
Der er i dag to teorier der mener at kunne forklare menneskets udvikling og spredning over
kloden. Det er den multiregionale model og fortrængningsmodellen. Den multiregionale model
mener at udviklingen er forgået parallelt over hele verden (på nær Amerika).
Fortrængningsmodellen mener at det moderne menneske kun udviklede sig et sted i verden, i en
afgrænset region hvorfra de senere spredte sig. Nogle taler så også om en tredje model som
kaldes hybridiseringsmodellen. Denne model indeholder forklaring for menneskets udvikling fra
begge de andre teorier. En nærmere beskrivelse af disse modeller er at finde i bilag side 30.
Vi har i dette projekt taget udgangspunkt i hybridiseringsmodellen.
8
9. Evolution
18. december 2009
Mennesket versus aber
Det moderne menneske og nutidens aber, Tabel 1 Forskel i %
stammer begge fra en fælles forfader: Menneske - menneske 0,35 %
menneskeaber (hominidae). Vi har derfor Menneske – chimpanse 1,24 %
rigtig meget til fælles med aberne, i tabel 1 er Mennesker – gorilla 1,62 %
forskellen i arvemassen hos de forskellige Chimpanse – gorilla 1,63 %
arter vist i procent. Den art vi har mest Menneske – orangutang 3,76 %
tilfælles med er chimpansen, da der kun er Chimpanse – orangutang 3,49 %
1,24 % procent forskel i vores arvemasse. På Gorilla – orangutang 3,54 %
figur 1 kan vi se at mennesket og chimpansen Menneske – gibbon 5,15 %
har haft samme forfader, men vi har udviklet Menneske – østabe 7,47 %
os i to forskellige retninger. Mange er Menneske – vestabe 12,73 %
overbeviste om at The Great Rift Valley, har Menneske – Lemur 25,25%
spillet en stor rolle for denne udvikling. The
Great Rift Valley er en stor sprækkedal der går
fra syd til nord i øst Afrika. Denne sprækkedal
opstod for 20 millioner af år siden, og er
sandsynligvis grunden til at stamformen for
mennesket og chimpansen udviklede sig i de
to retninger. Forskere er stadig i tvivl om
hvilken art(stamformen) der delte sig i hver
sin retning. Efter sprækkedalen opstod, skete
der en kraftig vulkansk aktivitet der gjorde
klimaet mere tørt og køligt, hvilket har gjort
at der for 5 millioner af år siden opstod
savanneområde øst for sprækkedalen. Nogle
Figur 1
af individerne fra stamformen blev vest for
The Great Rift Valley, hvor der stadig var regnskov, udviklede sig til chimpanser. Idet det er mere
hensigtsmæssigt at have lange arme når de lever omgivet af træer til at ”svinge” sig i og gribe fat i
frugter osv.
9
10. Evolution
18. december 2009
De individer der flyttede øst for The Great Rift Valley, som på dette tidspunkt var blevet til et
savanneområde, udviklede sig til menneskelinjen.
Et savanneområde, er et meget åbent landskab, hvilket gør at nogle andre egenskaber er
fordelagtige her. Det var en fordel at kunne stå oprejst, da det giver et bedre overblik.
Lugtesansen er derimod mindre vigtig i dette landskab, i forhold til synet.5
Vi har meget til fælles med chimpanserne, hvilket ikke kun gives til udtryk i vores arvemasse, men
også i vores adfærd og udseende. Hvis vi nu kigger lidt nærmere på vores adfærd, kan vi se mange
ligheder.
Chimpanser har blandt andet også empati og selvbevidsthed, hvilket kommer til udtryk i f.eks.
kampe, hvor resten af abeflokken trøster taberen. Men også chimpanserne lever også efter sociale
regler og i et hierarkisk socialt samvær. Hver enkelt chimpanse ved hvor de befinder sig i
hierarkiet. Blot fordi der er en hierarkisk orden, betyder det ikke at chimpansen på toppen har ret
til alt. Henrik Høgh-Olesen lavede et forsøg med nogle chimpanser, hvor han lagde nogle grene der
var bundet sammen med en snor, ind i buret til chimpanserne. Den chimpanse der får
grenbundtet kan vælge at dele eller beholde dem for sig selv. De andre chimpanser går tæt på og
stirre på maden/grene og håber at chimpansen vil give noget fra sig. Hvis en chimpanse før har
gjort noget for den chimpanse (der er i besiddelse af grenene), er den mere tilbøjelig til at forærer
en gren væk. Hvilket vi mennesker også tit gør; har den person gjort noget godt for mig, så vil jeg
også gøre noget godt for ham osv. Det interessante i dette forsøg er at alfa-chimpansen også
tigger, uanset hvilken plads den pågældende chimpanse har i hierarkiet. Alfa-chimpansen ved
udmærket godt at han har magten til at kunne tage alle grenene, men gør det ikke fordi han ikke
har ret til at gøre dette. Der er selvfølgelige nogle chimpanser der stjæler fra hinanden, men det
fører ofte til kampe og uenigheder. Denne adfærd ligger meget tæt op af menneskers adfærd, idet
vi heller ikke stjæler fra hinanden, men gør os fortjente til tingene. De der så stjæler alligevel får
deres straf, ligesom chimpanserne gør. Chimpanserne benytter også redskaber, som f.eks. grene
til at få termitter ud af træer.
5
Darwin – bliv klogere på livet med Charles Darwin, af Ole Goldbech og Kay Aabye s. 54 - 56
10
11. Evolution
18. december 2009
Hvilket også er en ting mennesker og chimpanser har tilfælles; brugen af redskaber. En anden ting
vi også har tilfælles er at vi både spiser kød og grønt. Idet chimpanser også kan finde på at spise
andre aber og termitter. 6
Udseendemæssigt ligner vi aberne en del, specielt
chimpansen. Hvis vi først ser nærmere på skelettet, kan
vi se en forskel i længden af arme og ben. Hos
chimpansen er armene længere end benene, hvilket er en
fordel når man går på alle fire. Hos mennesket er benene
længere end armene, da vi nu benytter kun brugere
benene til at gå på. Ser vi på foden, er chimpansens fod
mere anvendelig til at gribe fat i ting. Hvilket er en fordel
når der skal klatres i træer, at foden kan gribe fat om
grenen. Der er også en betydelig forskel i vores bækken,
hos chimpansen er bækkenet langt og smalt, mens det hos mennesket er kort og bredt. Den
største forskel i skelettet er efter min mening kraniet og hjernen. Hos mennesket er nakkehullet
inde under kraniet, hvilket gør at vi kan bære hovedet nemmere når vi går oprejst. Chimpansens
nakkehul er derimod længere bagtil. Der er også en stor forskel i vores kæber, chimpansen har
større kæber end vi mennesker og et meget kraftigere bid. Den vigtigste forskel er nok hjernen,
hvor menneskets hjerne har et rumfang på omkring 1350 cm3, hvor en chimpanse har en hjerne
med et rumfang på omkring 300 cm3.7 Hjernen er et nok menneskets vigtigste våben, idet den gør
os i stand til at kommunikere via sprog, den gør os i stand til at tænke abstrakt, planlægge,
reflektere, osv. Vi skiller os også ud fra
chimpansen ved at vi ikke er dækket af
hår, men kun har hår på hovedet, og små
dun på kroppen.
6
http://evolution.dk/evolutiondk/evolution/vilde-historier/har-aber-moral/lov-og-ret.html
7
Da mennesket blev menneske af Peter K. A. Jensen s. 24-25
11
12. Evolution
18. december 2009
To karakteristiske udviklinger
I løbet af udviklingen fra abe til menneske, har kroppens opbygning gennemløbet en del forandringer.
Efterfølgende skal to kort belyses.
Føddernes og hændernes udvikling
De nulevende abers fod er tilpasset livet i træerne, mens menneskets er tilpasset den oprejste gang.
Tilpasninger af foden inkluderer en forlængelse af hælbenet, for bedre balance og en hvælvet svang.
Fodens udformning tillader fuld udnyttelse af vore fysiske kræfter i den oprejste gang og løb, og frier
hænderne til andre opgaver. I udviklingen mistede foden evnen til at gribe på samme måde som hos
aberne. Til gengæld er den menneskelige hånd bedre til at gribe store og små ting. Forskellen er dog mindre
udtalt end ved fødderne.
Hjernens udvikling
Hjernens størrelse har udviklet sig særdeles. Austrolpithecus 8havde ca. 400-600cm3. Den første i
menneskeslægten Homo habilis9 havde allerede ca.750cm3 hjerne, Homo erectus10 ca. 900cm3. Den senere
Homo erectus, endda 1100-1200 cm3, altså næsten op på vores nuværende størrelse. De tidligste former
for Homo sapiens11, er dateret til ca. 300,000 - 400,000 år siden med en hjerne størrelse på ca. 1200 cm3,
Homo neanderthal12 havde en hjerne størrelse på ca. 1500 cm3, som overgår mennesket i dag som har ca.
1400 cm3.
Intelligens kan groft set sættes i relation til hjernens størrelse. Alligevel er en stor hjerne ikke en
umiddelbar udviklingsmæssig fordel. For eksempel har en større hjerne et uforholdsmæssig større energi
forbrug, en diæt som indeholder en stor mængde proteiner, og en forfinet temperatur kontrol for at kunne
funktionere optimalt. Forøgelsen af hjernens størrelse har derfor fremelsket en ændring i de tidlige
menneskers diæt, fordi der var et behov for større indhold i føden af proteiner. Medens den menneskelige
race forblev altædende, opstod der en forkærlighed for kød.
Ca. 25 % af vort stofskifte er helliget hjernens funktion, hvilket udgør en mængde energi - og som derfor
frem byder en stor risiko for racens chancer for overlevelse. Overophedning af den store menneskelige
hjerne i et varmt klima som Afrikas var potentielt farligt.
8
Bilag side 32
9
Bilag side 33
10
Bilag side 34
11
Bilag side 36
12
Bilag side 35
12
13. Evolution
18. december 2009
Andre væsentlige ændringer der er sket gennem udviklingen skal afsluttende nævnes, men ikke belyses
nærmere. Det er huden, halsen, struben, tænderne, kæben og ansigtet13.
Videreudvikling
Hvor er vi på vej hen?
Kunne mennesket på længere sigt være på vej til at tilpasse sig nye miljøforhold? Sådan som vil
lever i dag, har vi som menneske ikke tilpasset os helt, til den verden vi lever i. Hvor er det
moderne menneske på vej hen? Vil vi fortsat gennemgå en evolution? Er vi allerede i gang?
Og vil det medføre bedre eller dårligere tilpasning til miljøet?
Vi udvikler os stadig
Hvis nogen skulle tro, at menneskets udvikling er ved at gå i stå, så må de tro om igen. Menneskets
evolution går faktisk hurtigere end nogensinde før. forandringen i menneskets gener i de seneste
5000 år er foregået 100 gange hurtigere end i nogen anden periode i menneskets historie, viser
undersøgelser.
Generne udvikler sig hurtigt i Europa, Asien og Afrika, og udviklingen er for det meste unik for det
enkelte område. Vi bliver mere forskellige og udvikler os forskelligt. Grunden er at
menneskemasserne ikke bevæger sig ret meget fra verdensdel til verdensdel i sammenligning med
dengang, det moderne menneske forlod Afrika for at kolonisere resten af verden.
Der er to faktorer, der får evolutionen til at tage fart. For det første er vi er blevet langt flere
mennesker. Det er ikke fordi, vi muterer mere end normalt. Der er ganske enkelt flere mutationer i
omløb, fordi der er så mange af os. Sandsynligheden er meget større for at finde nyttige
mutationer blandt 6,7 milliarder mennesker end blandt de få millioner, der udgjorde
menneskeheden for 20.000 år siden.
Den anden faktor er ændringer i madvaner. Vi spiser anderledes, Vi sidder mere stille og er mindre
aktive, det påvirker alt sammen vores krop. Vores omgivelser ændrer sig og mange nye sygdomme
opstår, når antallet af mennesker stiger.14
13
se http://www.mumieklub.dk/oves-04.HTML
14
http://www.berlingske.dk/viden/menneskets-udvikling-tager-fart
13
14. Evolution
18. december 2009
Gener og mutationer
Eksempler på igangværende evolution kunne være menneskets smerte tænder: Visdomstænder.
Der er studier som viser at moderne mennesker gradvist får et smallere og højere ansigt. Det
skyldes primært at vi ikke bruger vores tyggeapparat, som vore forfædre gjorde. Menneskets
kæbe er under evolutionen blevet forkortet. Moderne mad er i høj grad findelt og blødgjort så vi
ikke skal tygge så meget.
Mennesket udvikler ligesom næsten alle andre pattedyr to tandsæt; det første, mælketænderne
omfatter 20 tænder; det andet, det blivende tandsæt, omfatter 32 tænder. De bagerste
kindtænder, visdomstanden, er den tand, der bryder senest frem, hos nogle først sent i 20-års-
alderen. I stenalderen sad alle tænder i de større kæber som på en perlerække og der var fin plads
til visdomstænderne. Populært kan man sige at tænderne blev tygget på plads. Problemer med
plads til tænderne, især visdomstænderne kender mange, som i så fald fjernes. Samtidig kommer
tænderne let til at sidde ”skævt” i kæberne. Måske vi allerede er på vej til at udrydde
visdomstænderne og tage et skridt mere på evolutionsstigen. Forskning viser hos ca. 2 % af
mennesker findes der ikke mere noget arveanlæg til visdomstænder.15 16
Et andet gen, CCR5 på kromosom nummer tre, gør bærerne uimodtagelige for hiv. Varianten
opstod måske for 4.000 år siden og gav sandsynligvis immunitet mod kopper; en nyttig egenskab,
da man fandt sammen i byer og stater. Cirka hver tiende nulevende europæer bærer en kopi af
genet. Ikke i nær fremtid men engang i fremtiden kunne alle mennesker være immune mod hiv.
Andre mutationer har gjort det muligt for os at spise nye fødevarer. Et af de gener, som har
gennemgået den hurtigste evolution, er genet for laktase, det enzym, der nedbryder mælkesukker.
Enzymet er livsnødvendigt for spædbarnet, der lever af modermælk, men det var først med
tamdyr som kvæg og geder, at mælk blev introduceret for voksne. Der er stadig i dag en diskussion
i gang om hvor vigtig mælk er for mennesket. Men man får tilført kalk som er vigtig for vores
knogler så mælk har en positiv virkning på vores krop. I dag er aktive mutanter især udbredt i de
egne af kloden, hvor man længe har holdt kvæg og geder og udnyttet mælken. Kun fem procent af
voksne danskere mangler aktive laktasegener, mens de slet ikke kendes blandt nordamerikanske
15
Pia Bennike, lektor, mag. scient. & lic.med. på Antropologisk Laboratorium, Retsmedicinsk Institut, Københavns
Universitet
16
http://www.fleregladesmil.dk/default.asp?id=40&mnu=7
14
15. Evolution
18. december 2009
indianere. Med tiden kunne alle drage fordel af kalk i mælk hvis der sker nok spredning af
laktasegenet.17
En af de allermest synlige tilpasninger til de nye levesteder er hudfarven. Vi kan næsten være sikre
på, at de første moderne mennesker, der forlod Afrika, har været meget mørke i huden. Vores
forfædre vandrede ind i Europa og Asien, og mange nåede langt mod nord, hvor sollyset er mindre
intenst. Hudens farve bestemmes dels af blodgennemstrømningen, som giver rødlige og blålige
nuancer, dels af caroten og det et brunlige eller sorte farvestof melanin. Melanin skærmer
cellekernen mod sollys (uv-stråling) kan fremkalde mutationer i arvematerialet, DNA, og kan være
skyld i kræft. Melanin beskytter også de underliggende lag mod overophedning, solskoldning
Afrikaneres og asiaters kraftigere pigmentering skyldes en permanent øget ophobning af
melaninkorn i cellerne. Altså en højere beskyttelse mod solen. Den geografiske fordeling af
hudfarver hos oprindelige folkeslag synes med enkelte markante undtagelser at vise en
sammenhæng mellem mørkere hudfarve og øget solmængde; jo nærmere ækvator, jo mørkere.
Hos mennesket bestemmes hudfarven af flere gener, foruden naturligvis af miljøet.
Energien fra sollys udnyttes i underhuden til produktion af D-vitamin. D-vitamin-mangel er årsag
flere sygdomme mest kendt i dag er knogleskørhed hos kvinder. Mutationer, der giver lysere hud,
vil her være under positiv selektion, da de øger vitamin-produktionen Samtidig skal huden
beskyttes mod sollysets skadelige uv-stråling hvilket kan give hvide mennesker store problemer i
fremtiden med klima ændringer. Kunne man forestille sig at hvide mennesker vil blive mørke i
huden gennem mutationer og tilpasning til klimaet? Meget tyder på, at der er en lang række
mutationer, der kontrollerer hudfarven hos forskellige befolkningsgrupper, og det ser ud til, at
tilpasninger i hudfarven er en vigtig faktor under koloniseringen af nye levesteder og eventuelle
klimaforandringer.18
17
http://ing.dk/artikel/85456-menneskets-evolution-gaar-hurtigere-end-nogensinde
18
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Cellebiologi_og_almen_histologi/hud/
hud_(Hudfarve)
15
16. Evolution
18. december 2009
Fremtiden
Negativ selektion er måske noget mindre intensiv nu, hvor lægevidenskaben kan holde liv i folk,
der for bare få årtier siden var dødsdømte, men den positive selektion er langt fra sat ud af
funktion. Det stillesiddende arbejdsliv bag en computerskærm stiller for eksempel store krav til
organismen, der må kæmpe med livsstilssygdomme, svage muskler og knogler. Sygdomsmæssigt
kan der forudses en række problemer. For at opbygge et kraftigt skelet kræves fysisk aktivitet lige
fra den tidligste barnealder. Stenalderens mennesker havde tykkere knogler end vi har i dag, for
de bevægede sig meget mere. Forsømmes motionen, kan resultatet blive krumme rygge og mange
benbrud hos ældre. Samtidig vil overvægtige hyppigere få slidgigt i de vægtbærende led. 19
Er vi mennesker helt anderledes om 1 000 000 år er vi resistente mod kræft og hiv? Er alle hvide
mennesker blevet mørke fordi klimaet har ændret sig? Er vi lavere fordi det passer bedre til at
sidde foran computeren? Er jorden overbefolket fordi vi har udryddet sygdom og tilpasset os vores
omgivelser helt? Her er der rigeligt at gøre for nye mutationer. Hvor vi ender ved vi ikke, men at vi
gennemgår en stadig evolution kan der ikke være tvivl om.
19
Pia Bennike, lektor, mag. scient. & lic.med. på Antropologisk Laboratorium, Retsmedicinsk Institut, Københavns
Universitet
16
17. Evolution
18. december 2009
Undervisningsdel
Indledning
Vi har valgt at vores undervisningsforløb skal passe til en 6 klasse. Dette har vi gjort, da de i den
alder er klar til at lære noget der er svære at forstå og håndtere, som evolution netop er. Det
bliver tilrettelagt således at der vil være 2 timer ugentligt i 4 uger, hvor der vil blive undervist i
evolution med hovedvægt på menneskets udvikling. Lærermateriale er ovenstående opgave
(og kilder hertil), samt natek 6, lærerens bog s. 154-178. Som elevmateriale vil vi bruge internettet
og natek 6 s. 128 – 139.
Undervisningsforløb
Undervisningsforløb
Uge 36 Tid Undervisning Evaluering Mål
(min)
Lektion 1 0-5 Smalltalk Opnå ro og koncentration i
klassen.
5 – 10 Introduktion til evolution.20 Evaluering på første lektion, B12, B11,
30 – 40 Hvad er evolution? er forsøget. Da de her viser B6, B5, A6,
(diskussion på klassen, hvor hvad de har lært. A5
eleverne kommer med deres bud
på hvad evolution er og eks. på
en evolution)2122
Kort om livets opståen23
Lektion 2 0-30 Forsøg, med at putte evolution på
en snor.24
30-45 Gennemgang på klassen af Gennemgang på klassen om D10, D8
tidstavlen(forsøget). de har sat de forskellige ting
de rigtige steder på snoren.
20
Her vil jeg benytte viden fra den faglige del af opgave, afsnit ”Evolution” og viden fra de tilhørende kilder.
21
Bilag side39
22
1 lektion: eleverne havde lektier for til denne lektion i bogen natek 6, s. 128 – 139. Så de får lidt viden, der kan give
baggrund for diskussionen på klassen.
23
Bilag side 27
24
Bilag side 38
17
18. Evolution
18. december 2009
Undervisningsforløb
Uge 37 Tid Undervisning Evaluering Mål
(min)
Lektion 3 0-5 Smalltalk Opnå ro og
koncentration i klassen.
Introduktion til menneskets Grundlag for gruppe A5 A6 A7 B6 B8
udvikling arbejde. B11 B12 D8 D9
D10
Inddeles i grupper, og får hver
nogle spørgsmål de skal svare på
og fremlægge for klassen25
Lektion 4 Gruppearbejde Skal lære at arbejde i A5 A6 A7 B6 B8
grupper, samt finde B11 B12 D8 D9
informationer fra D10
forskellige kilder.
Undervisningsforløb
Uge 38 Tid Undervisning Evaluering Mål
(min)
Lektion 5 0-5 Small talk. Opnå ro og
koncentration i klassen.
5-45 Fremlægge for klassen. Hver klasse fremlægger A5 A6 A7 B5 B6
deres opgave og B11 B12
konklusioner.
Lektion 6 0-35 Snak om fremlæggelserne. Evalueringen er snakken A5 A6 B5 B6 B11
om fremlæggelsen B12
35-45 Hvad ved vi om menneskets En evaluering på hvad vi D8 D9 D10
udvikling indtil nu? nu ved om mennesket
udvikling, på klassen.
25
Bilag side 41
18
19. Evolution
18. december 2009
Undervisningsforløb
Uge 39 Tid Undervisning Evaluering Mål
(min)
Lektion 7 0-5 Smalltalk Opnå ro og A5 A6 B5 B6 B11
koncentration på B12
klassen.
5-10 Opsamling /hvor er kommet til Repetition og en
(tidligere materiale anvendes til reminder, er et godt
denne del af lektionen.) udgangspunkt til
videreudvikling.
10-45 Er evolutionen stadig i gang? Vi snakker om den
(Internettet anvendes) 26 27 seneste forskning på
området.
Lektion 8 0-10 Hvordan ser fremtiden ud? Vi arbejder i grupper og A5 A6 B5 B6 B11
Hvad tror eleverne, kan være hver gruppe kommer B12
menneskets fremtids perspektiv. med deres bud, på
De skal lave en brainstorm som fremtidens menneske.
danner grundlag for diskussionen
på klassen. (materiale) 28
10-30 Diskussion på klassen omkring Diskussionen på klassen D8 D9 D10
fremtiden for mennesket er evaluering på
fremtiden og fremtidens
menneske
30 - 45 Lille test Evaluering på hele
forløbet
Didaktiske overvejelser
Lærerforudsætning
Det er vigtigt at læreren har sat sit ind i emnet, og har en faglig viden der er tilstrækkelig for at
kunne undervise eleverne optimalt. Det forventes at læreren har en ide om hvilket niveau
undervisning skal ligge på for at eleverne bedst mulig kan lære stoffet. Ligeledes er det vigtigt at
vise en interesse for det emne der undervises i, da denne interesse kan smitte af på nogle af
eleverne.
26
http://www.berlingske.dk/viden/menneskets-udvikling-tager-fart
27
http://ing.dk/artikel/85456-menneskets-evolution-gaar-hurtigere-end-nogensinde
28
Bilag side 37
19
20. Evolution
18. december 2009
Elevforudsætning
Det er en fordel at kunne gøre et emne interessant i elevernes øjne, idet de lærer det de er
interesseret i at lære. Det kan derfor være en god ide at kunne inddrage noget fra hverdagen eller
noget som er mere personlig, som f.eks. at vise eleverne at vi er i familie med aberne. Når dette
har noget med dem selv at gøre, er det naturligt at de vil vise en form for interesse.
Mål
Målene for undervisningen har vi skrevet op i vores undervisningsforløb, og ligeledes under
afsnittet progression. Vi har valgt at vise hvilke mål, undervisningen arbejder sig hen imod.
Indhold
Eleverne får et indblik i hvordan livet på jorden er opstået, hvad evolution er og hvordan
mennesket er blevet til. Det er vigtigt at eleverne får en forståelse af at naturen ikke er statisk og
at alt levende stadig gennemgår en udvikling i positiv eller negativ retning. At eleverne får en
forståelse af hvorfor mennesket har ændret sig til det vi er i dag. Eleverne får indsigt i at
evolutionen er en udvikling vi stadig gennemgår i dag og det er en proces der skal ses over mange
millioner år og at den kan tage os i mange retninger og eventuel ændre os mennesker. Elverne skal
lærer om evolution, da det er et vigtigt emne for at kunne forstå mennesket og vores omgivelser.
Den første lektion vil starte ud med en kort introduktion til evolution, for hvis de skal kunne forstå
menneskets udvikling, er de nød til at vide hvad evolution er. Vi vil stræbe efter at eleverne skal
lærer de overordnede ting omkring evolution, livet opståen og menneskets udvikling. Vi forventer
ikke at eleverne skal lærer emnet ned i detaljer, men have en ide om: hvad evolution er, hvornår
jorden opstod, hvornår det første liv opstod, at vi er i familie med nutidens aber osv. Vi bestræber
ikke efter at de skal vide helt ned i detaljer om hvert dyrs evolution.
Metode
I første lektion vil der først være lidt tavleundervisning, da eleverne er nød til at have en lille ide
om emnet for at diskussion skal kunne finde sted. Før den første lektion har de fået til opgave at
læse et par sider i natek 6, hvor der er en lille beskrivelse af emnet. Den viden de får gennem
lektien og det kort oplæg vil danne grund for diskussionen. Vi har valgt at der skal være en
diskussion på klasse, idet det bringer eleverne på banen, tvinger dem til at tænke og følge med i
undervisning. Når eleverne begynder at tænke, og får lov til at komme med deres bud og ideer,
giver det dem en form for ”ejerskab”. At de også kan bidrage med noget, hvilket giver motivation,
20
21. Evolution
18. december 2009
som igen danner grundlag for indlæring. Efter diskussion vil jeg kort forklare livets opståen, der vil
give eleverne den viden de har brug for i forbindelse med forsøget. I anden lektion, vil der være et
forsøg, hvor da får mulighed for at bruge den indlærte viden i praktisk. Når man kombinerer teori
med praktisk, giver det et bedre indlæringsgrundlag. Men forsøget har også en anden virkning,
nemlig repetition, idet undervisning faktisk bliver gentaget i forsøget. Repetition og gentagelser er
gode at have i undervisning, sagt på en anden måde ”øvelse gør mester”. Dog alt med måde.
Forsøget med evolutionen på en snor, giver også eleverne et anskueligt billede af, at historien om
livets udvikling er virkelig lang.
Tredje lektion starter med et billede af menneskets stamtræ der hænges op på tavlen. Med hjælp
af denne holdes der et foredrag for eleverne der giver dem et overblik over den komplekse
udvikling der er foregået fra abe til menneske. Efter foredraget bliver der tid til at diskutere over
informationerne der blev belyst. På denne måde skal eleverne lære forskellige hominide racer
samt Australopithecus at kende og forstå at der findes flere teorier om udviklingen til mennesket.
Denne viden danner så grundlaget for det næste skridt i undervisningen. Eleverne deles op i
grupper af læreren for at undgå uro og for at sørge for retfærdige grupper. Efter gruppedannelsen
fordeles der spørgsmål som skal løses i grupperne. Når der er tid tilbage kan eleverne allerede gå i
gang, der vil ligge bøger fremme som eleverne kan bruge og de må endvidere gerne søge
informationer på nettet. Afsluttende for eleverne til opgave at gøre sig tanker derhjemme om
hvordan de vil løse deres gruppeopgave.
Byggende på lektionen før er den fjerde en ren gruppearbejde-lektion. Læreren har kun til opgave
at hjælpe ved spørgsmål eller give råd til informations søgning. Grupperne skal selvstændigt
arbejde med deres spørgsmål med sigt på at fremlægge det for klassen i næste lektion. På denne
måde øger de kompetencen til at arbejde i gruppe og at finde og bruge informationer fra
forskellige kilder.
I lektion 5 skal eleverne fremlægge deres oplæg. Fremlæggelserne har blandt andet den egenskab
at de faktisk viser hvad der er eleven har lært.
Lektion 6, vil der være snak om fremlæggelserne, hvilket kan hjælpe eleverne med at gøre det
klart for dem hvis der er misforståelser eller noget de ikke har forstået. Efter snakken om
fremlæggelserne vil der være en form for opsamling, hvor vi vil snakke om hvad vi ved indtil nu
21
22. Evolution
18. december 2009
omkring menneskets udvikling. Her vil eleverne også komme på banen, og kunne vise hvad de har
lært.
I lektion 7, skal eleverne selv gennem undersøgelser på nettet, tilegne sig en viden, om den nyeste
forskning i evolutionen. Danne sig en erkendelse af det læste. Efter deres undersøgelser, skal
eleven i lektion 8, gennem en brainstorm, danne sig en forestilling om, hvad indflydelse videre
evolution kan have på mennesket i fremtiden. Alt hvad eleverne når frem, til er ikke fakta, men
kan give en ide om, at eleverne har en forståelse af hvad evolution er. Og hvilken rolle den spiller i
menneskets udvikling før, nu og i fremtiden.
Evaluering
Evalueringen for første lektion, er forsøget. Idet forsøget viser hvad de har lært og forstået. Men
forsøget viser også hvad der måske skal gentages. Evalueringen af anden lektion, vil være
snak/diskussion på klassen, hvor der vil blive snakket om hvad der var rigtigt og hvad der gik godt,
og omvendt.
Evalueringen af 3 og 4 lektion vil ske i 5 og 6 lektion.
I lektionerne 5 og 6, vil evalueringen være snakken om elevernes fremlæggelser, da der her bliver
gjort klart for hvad eleverne har lært. Det der så ikke er klart vil blive tilføjet i snakken, så de får et
ekstra imput til at kunne lærer resten.
Evalueringen i 7 lektion er repetition, da eleverne her viser hvad der har sat sig fast og hvad der
bare er gledet forbi. De får, igennem repetition en mulighed for at lære det, der bare gled forbi
første gang. I 8 lektion er evalueringen diskussionen. Igennem diskussion kommer der måske nye
synspunkter på banen, hvilket kan få de elever der ikke forstod det første gang, til at forstå det
denne gang, fordi det bliver sagt på en anden måde.
Til sidst i forløbet vil der være en lille test med spørgsmål, eleverne skal svare på omkring
evolution. Denne test vil så afslører hvad eleverne har lært og hvad der måske skal undervises i
igen.
22
23. Evolution
18. december 2009
Progression
Progression
Klasse Mål
29
Efter 2 A5, A6, B5, D8, D9, D10
30
Efter 4 A5, A6, B5, B6, B11, D8, D9, D10
31
Efter 6 A5, A6, A7, A10, B5, B6, B11, B12, D8, D9, D10
32
Efter 8 A3, A4, A11, A12, A13, C8, D1, D2, D3, D6, D7, D8, D9, D10
Vi har valg at opstille vores progression synoptisk hvilket gør hele processen mere overskueligt.
Konklusion
Vi kan på baggrund af den viden, som vi har tilegnet os gennem dette projekt, svare på det
problem som vi har opstillet:
>>Stammer vi virkelig fra aberne? Er menneskets udvikling stoppet?
Hvordan kan vi formidle denne viden til børn og unge i 6 klasse?<<
Vi stammer ikke fra de nulevende aber, dog har de nulevende aber og mennesket en fælles
forfader. Den abe vi ligner mest, både udseendemæssigt og genmæssigt er chimpansen, hvilket
passer i overensstemmelse med at det skulle være den abeart, vi sidst har skilt os ud fra. Hvilket er
illustreret i figur 1 på side 9.
Menneskets udvikling er langt fra stoppet, for at uviklingen skulle være stoppet vil det kræve at
der ikke er variation, reproduktion og selektion til stede, idet disse tre faktorer er afgørende for at
en evolution kan finde sted. Der er mange teorier på at vi stadig udvikler os, som f.eks. med
hensyn til visdomstænderne og lactoseintolerant. Det er svære at bevise at vi stadig udvikler os og
gennemgår evolution, idet evolution kræver mange år.
Vi vil formidle denne viden til børn og unge i 6. Klasse via et undervisningsforløb. Gennem teorien
om evolution bliver eleverne i stand til at forstå hvordan mennesket har udviklet sig. Spørgsmålet
om mennesker virkelig stammer fra aberne skal hjælpe eleverne til at forstå at man har den
samme stamfader og at mennesket som art på et tidspunkt gik sin ”egen vej”. Da det ligger så
langt tilbage er det svært at sige hvilke teorier der er rigtige. Eleverne skal altså være i stand til at
29
Bilag side 43
30
Bilag side 43
31
Bilag side 43
32
Bilag side47
23
24. Evolution
18. december 2009
forstå at der findes flere og kende til de mest udbredte. På baggrund af denne viden kan eleverne
så forstå evolution og dermed også at menneskets evolution ikke stopper, men at det er en proces
der fortsætter.
24
25. Evolution
18. december 2009
Litteraturliste
Web-sider
Fakta omkring Charles Darwin: http://www.denstoredanske.dk
Fakta omkring evolution: http://evolution.dk
Trinmål for biologi: http://www.uvm.dk
Viden om videreudvikling: http://www.berlingske.dk
http://ing.dk
Viden om tænder: http://www.fleregladesmil.dk
Viden om hud: http://www.denstoredanske.dk
Viden om mennesket: http://www2.natmus.dk
http://www.skabelse.dk/artikler/pdf/725.pdf
Bøger
Darwin – bliv klogere på livet med Charles Darwin,
Ole Goldbech og Kay Aabye, Gyldendal 2006, 1 udgave, 1 oplag
Evolution – En bog om livets udvikling på jorden,
Stephen Webster, CARLSEN 2001, 1 udgave, 1 oplag
Da mennesket blev menneske,
Peter K. A. Jensen, Gyldendal 2004
Natek 6,
Elevbog, Forlag Malling Beck, 1 udgave, 2 oplag 1999
Artikler
Da mennesket blev til - oprindelsen af Homo sapiens, Aktuel Naturvidenskab 2, 2001
Personer
Merete Fredholm, professor i Husdyrgenetik ved det Biovidenskabelige Fakultet,
Københavns Universitet
Pia Bennike, Lektor, mag. scient. & lic.med. på Antropologisk Laboratorium, Retsmedicinsk Institut,
Københavns Universitet
Billeder
Billeder er hentet fra google og nogle er skannet ind fra de bøger vi har benyttet.
25
27. Evolution
18. december 2009
Livets opståen
For omkring 4,5 milliarder år siden opstod jorden, men det var først efter 1 milliard år at liv opstod
på jorden. For at liv kunne opstå har der været nød til at være organiske molekyler der indeholder
kulstof tilstede, da det er et af byggestene for liv. De første livsformer har været meget simple og
er opstået ved kemiske reaktion i havet eller i atmosfæren. Atmosfæren indeholdte ikke ilt på det
tidspunkt, hvilket har været en positiv ting, da ilt har det med at være meget reaktionsvillig. Ilt
binder sig oftest til andre atomer og ændre dem kemisk, hvilket de første simple livsformer ikke
ville kunne overleve. Disse simple livsformer, encellede organismer, var det eneste levende på
jorden i de næste 3 milliarder af år. For 1 milliard år siden opstod der flercellede organismer. Idet
organismer har brug for energi for at overleve og eksistere, benyttede de sig af fotosyntese,
hvilket gjorde at deres affaldsstof var ilt. Til at starte med blev alt ilten hurtigt bundet til jern og
”jorden rustede”. Efterhånden blev der frigivet så meget ilt at jernet ikke kunne binde sig til det
hele, og derfor for 2000 millioner af år siden var ilt niveauet i atmosfæren på 1 % af hvad det er i
dag. Så for omkring 550 millioner af år siden opstod der mere komplicerede dyr, nemlig hvirvelløse
dyr (invertebraterne). I begyndelsen havde de bløde kroppe, men senere hen udviklede nogle
skaller og leddelte lemmer. Nogle dyr udviklede sig til rovdyr, mens andre udviklede sig så de
havde et bedre forsvar med rovdyrene. Nogle udviklede forsvar, ved at kunne trække sig ind i
skaller, mens andre udviklede sig så de bedre kunne stikke af.
For omkring 410 millioner af år siden begyndte fisk at udvikle kæber (førhen havde de kun en
mund hvor de kunne suge føde til sig). Men fiskenes udvikling stopper ikke her, de udviklede bedre
sanser og deres kroppe udviklede sig så de kunne svømme hurtigere gennem vandet. For 450
millioner af år siden kom der liv på landjorden, planter begyndte at vokse på landjorden men dog
så tæt på vandet da vand stadig var en nødvendighed for at overleve. Kort efter fulgte de
hvirvelløse dyr efter, som f.eks. edderkopper og mider. De levede af planterester og af hinanden.
Så for omkring 380 millioner af år siden fulgte fiskene efter, og begav sig op på landjorden.
Finnerne på fiskene udviklede sig med tiden til for –og bagben, som de kunne gå med, dette var
nødvendigt fordi der på jorden er tyngdeloven og vi er derfor ikke så vægtløse som i havet. Fiskene
der kravlede op på land, udviklede sig til padder. Så videreudviklede nogle padder sig til krybdyr,
disse dominerede hurtigt landjorden. De havde den egenskab at de kunne lægge æg der ikke var
afhængig af vand, idet skallen var så vandtæt at det kunne holde på vandet. Så for omkring 300
millioner af år siden kom nogle nye krybdyr frem, disse havde tænder der kunne tygge kød og
27
28. Evolution
18. december 2009
knuste plantemateriale. Så for godt 245 millioner af år siden udviklede der sig en ny slags krybdyr,
dinosaurerne. De dominerede landjorden i omkring 180 millioner af år. Det største tobenede
rovdyr, tyrannosaurus rex opstod for omkring 70 millioner af år siden, men dinosaurerne uddøde
for omkring 65 millioner af år siden. Der er megen tvivl og usikkerhed omkring dinosaurernes
skæbne, måske uddøde de øjeblikkeligt og måske tog det flere tusinde år. For omkring 150 år
siden, på samme tid som dinosaurerne, udviklede flyveøglerne sig, hvilket har været de første
flyvende hvirveldyr. Specielt en fugl, der lignede en blanding mellem et krybdyr og en fugl har haft
stor interesse. Mange mener at den må have udviklet sig fra dinosaurerne, hvilket også er derfor
man siger at fugle stammer fra dinosaurerne. Men disse er ikke de første flyvende organismer, for
omkring 300 millioner af år siden, havde nogle insekter udviklet sig så de kunne flyve. Da
dinosaurerne uddøde for 65 millioner af år siden, gav det et skub i pattedyrenes udvikling.
Pattedyrene blev udviklet for omkring 225 millioner af år siden og lignede mest af alt rotter.
Omtrend samme tid som dinosaurernes uddøen, kom primaterne til verden. De opstor som en
videreudvikling af nogle pattedyr. De første primater levede i træerne og videreudviklede gennem
tiden ”gribehånden”, sådan at man kan få bedre fat om grenene. Efter primaterne fulgte heste og
hvaler, som blev udviklet omkring 57 millioner år før nu. Men det var først omkring 25 millioner år
før nu, at nogle primater videreudviklede sig til menneskeaber. For 15 millioner af år siden kom
menneskeaberne i konkurrence med aberne om maden i skoven. Endelig for 6 millioner af år siden
begyndte menneskeaberne at gå på to ben, og udviklede sig til menneskelinjen. Som igen
videreudviklede sig til Homo omkring 2,5 millioner før vores
tid. Herefter gik det hurtigt i udviklingen af hjernen. Kun
150.000 år før vores tid opstår det moderne menneske i
Afrika. Herefter spredte vi os til Europa, hvor vi har fundet
Cro-Magnon der er 40.000 år gammel. For kun 10.000 år
siden sluttede den sidste istid. 33 Menneskets udvikling
gennem tiden er nærmere beskrevet i afsnit Menneskes
udvikling.
33
Evolution af Stephen Webster s. 38 - 51
28
29. Evolution
18. december 2009
Charles Darwin
Charles Darwin blev født d 12. februar år 1809 i England og gik bort d 19. april, 1882. Han var den
yngste ud af en søskendeflok på seks. Darwins far var en velhavende mand, der tjente godt på at
låne penge ud til folk og hans arbejde som læge. Darwin havde gode færdigheder indenfor ridning
og jagt, men han var ikke så interesseret i boglig indlæring, han ville lagt hellere ud og iagttage
naturen. Som 16-årig kom Darwin til Edinburgh for at studere til læge, men efter blot 2 år gav han
op, idet det ikke interesserede ham og at han ikke kunne tåle at se blod. Darwins far ønskede så
han skulle læse til præst, hvilke han gjorde i Cambrudge. Han gennemført præstestudiet dog uden
at få topkarakterer, men han var egentlig tilfreds nok med præstekaldet, idet han havde fri
mulighed for at være i nærheden af naturen. Udover præstestudiet, fik han undervisning i
naturfag i hans fritid, da der ikke var så mange studerende i disse fag, var det normalt at de
udviklede et tættere forhold til lærerne. Darwin udviklede således et tæt forhold til botanikeren
J.S. Henslow og geologen A. Sedgwick. Da flåden i 1831 henvendte sig til Henslow for at få en ung
naturhistoriker med på en jordomsejling, anbefalede han Darwin. Så i december 1831 kom Darwin
med på H.M.S. Beagle, turen skulle kun have varet 2 år, men kom til at vare 5 år. Som afskedsgave
fik Darwin første bind af Charles Lyells bog Principles of Geology, af Henslow. Bogens grundtanke
var dog i strid med tidens opfattelse af arternes opståen: Alle arter er opstået i deres færdige form
af gud umiddelbart efter den seneste syndflod. Bogen derimod mener at jorden aldrig har været
under påvirkning af andre kræfter end dem vi kender til i dag. Han mente at arter uddør af
naturlige årsager, nemlig at de ikke kan klare sig i konkurrence med andre arter. Lyells mener også
at der må opstå nye arter helt naturligt. Denne bog viste sig at være meget vigtig for Darwin og
han så bogen som sin bibel. Hele ideen med arternes naturlige uddøen tog han til sig, men ideen
om nye arters naturlige opståen havde han dog lidt problemer med. Det med at arter er
uforanderlig, passede ikke helt overens med hans observationer: på Galapagos så han mange
finker der lignede hinanden men dog også var forskellige, eks. deres næb. Under hans tur med
Beagle, indsamlede han mange forskellige planter – og dyrearter, som han sendte hjem. På grund
af dette var han allerede respekteret af andre specialister før han selv nåede hjem til England. Han
blev derfor indvalgt i Royal Society i 1839 og præstekaldet blev droppet til fordel for at være
fuldtidsforsker. Samme år blev han gift med sin kusine Emma, de fik i alt 10 børn, hvor to døde
som små og Anne døde som 10-årig. Darwin opholdte sig mest hjemme da han var blevet ramt af
29
30. Evolution
18. december 2009
en mystisk sygdom kort efter han kom hjem. Da han kom hjem bearbejde og undersøgte han
videre på de observationer han havde gjort sig på sin tur. Han kom frem til at der måtte være sket
en selektion, for hvordan skulle der ellers være cirka lige mange kaniner hvert år, når der fødes
omkring 15 unger for hver kanin? Darwin teori herom måtte være at de stærkeste, bedst egnet
overlever, og der er derfor sket en naturlig selektion.
De tre modeller
Den multiregionale model
Den multiregionale model, også kendt som Canderlabermodellen, siger at Homo-populationer i
hele verden (undtagen Amerika der først senere blev befolket) har gennemgået en parallel
udvikling i den sidste million år. Derfor må anatomisk moderne mennesker forventes at optræde
blandt fossilerne på nogenlunde samme tidspunkt overalt i den Gamle Verden. Teorien siger at
overgangen til Homo sapiens er sket lokalt og gradvist med Homo erectus som udgangspunkt.
Dette udsagn begrundes med at fossile overgangsformer mellem Homo erectus og Homo sapiens
ikke udelukkende blev fundet i Afrika men også i Europa og Asien.
Dette kaldes regional eller lokal kontinuitet. Det genetiske grundlag for de moderne europæere er
således i væsentlig grad nedarvet fra neandertalerne (en Homo art der har udviklet sig ud fra
europæiske Homo erectus-populationer), mens H. erectus-populationer i Kina og på Java er
forfædre til henholdsvis moderne kinesere og australasiere.
Den mest ekstreme variant af teorien hævder, at fem separate populationer af Homo erectus
uafhængigt af hinanden havde udviklet sig parallelt til Homo sapiens.
I dag er synspunktet det, at der gennem tiderne har været tilstrækkelig kontakt og blanding
mellem de geografisk spredte populationer. På denne måde blev der inden for alle regionerne
sikret et ensartet mønster i udviklingen hen mod moderne Homo sapiens.
Alligevel har disse populationer været tilstrækkeligt isolerede. Der sikrer en enestående tilpasning
til det lokale miljø.
På denne måde forklares de forskellige racer blandt moderne mennesker. De lokale populationer
har over lange tidsrum tilpasset sig de lokale vilkår. Uden at udviklingen mundede ud i en ny art,
30
31. Evolution
18. december 2009
hvilket ville have resulteret i en reproduktiv barriere (forskellige racer kan have afkom, forskellige
arter kan ikke).34
Fortrængningsmodellen
Teorien som den står i dag er relativ ny og bygger på relativ nye fossil undersøgelser og ny viden.
Tilhængerne findes ikke mindst blandt genetikere (molekylærantropologer), fysiske antropologer
og arkæologer.
Fortrængningsteorien går ud på at det moderne menneske kun udviklede sig et sted på verdenen,
i en afgrænset region hvorfra de senere spredte sig.
Mens de spredte sig fortrængte de den gamle population uden at blande sig med denne i en
væsentlig grad. De gamle populationer har ifølge Fortrængningsmodellen således slet ikke, eller
kun i meget ringe omfang, bidraget til nulevende menneskers genetiske udrustning.
Efter mening fra tilhængerne af Fortrængningsmodellen er Afrika oprindelsesstedet for H. sapiens,
idet de hævder, at både de senere års palæontologiske forskning samt genetiske undersøgelser af
nulevende mennesker peger herpå. Af denne grund går Fortrængningsmodellen også under
navnet “Out of Africa”-modellen (afrikansk monogenese). Ifølge denne model fandt overgangen
fra arkaiske til moderne former af Homo sapiens sted i Afrika, og tilhængere af modellen mener
ikke, at der eksisterer holdbare vidnesbyrd om kontinuitet fra arkaisk til moderne Homo sapiens
andre steder.35
Hybridiseringsmodellen
Der findes en tredje teori der indeholder forklaring for menneskets udvikling fra begge de andre
teorier. Man kan derfor anse teorien for at være en slags kompromis mellem disse.
Grundlaget for denne teori blev formuleret af G. Bräuer som er tilhænger af
Fortrængningsmodellen. Ifølge hans tanker har det moderne menneske udviklet sig i Afrika. Men
har, i modsætning til Fortrængningsteorien, der siger det moderne menneske har fortrængt uden
væsentlig at blande sig med de andre menneskeformer, blandet sig. På denne måde optog det
ekspanderende moderne menneske små portioner af gener fra de gamle populationer i deres
34
Se: Da mennesket blev til - oprindelsen af Homo sapiens, Aktuel Naturvidenskab | 2 | 2 0 0 1
35
Se: Da mennesket blev til - oprindelsen af Homo sapiens, Aktuel Naturvidenskab | 2 | 2 0 0 1
31
32. Evolution
18. december 2009
genpulje. Af denne grund kaldes Bräuers model nogle gange for Hybridiserings eller Gen flow-
teorien. Alligevel ligger hovedvægten på fortrængningen af de gamle populationer.36
Det skal bemærkes, at en eventuelt sporadisk og minimal opblanding formentlig aldrig vil kunne
spores, hverken i fossilerne eller ved genetiske analyser. Det er således åbenbart, at nogle ser
talrige overgangsformer, hvor andre kun ser geografisk variation, mens atter andre ser hybrider.37
De forskellige arter
Australopithecus
Opstod for ca. 4,2 mio. år
Igennem fossilmateriale kan der siges at disse dyr var abe-lignende.
Dette udtrykkes også i slægtsnavnet, der på dansk betyder ”sydabe”.
Dyret havde en vegetarisk levevis, hvilket kommer til syne når man
studerer tandsættet.
Specielle abelignende karakteristika ved australopithecinerne er:
- de havde en lille hjernekapacitet (400-700 cc, dvs. svarende til chimpansers)
- de havde en stor kraniekam
- deres øje/pandeprofil
- mund/kæbe-karakteristika
- fremstående kæbe og
- lav højde (omtrent 1,2 m)
Specielle menneskelignende karakteristika er:
- tandsættet
- at de måske gik på to ben
Disse få menneskelignende egenskaber har gjort disse fossiler meget vigtige i studiet af
menneskets fortid. I forskernes diskussioner refereres oftest til hjernekapacitet og tandsæt som
vigtige i søgningen efter menneskets evolution fra aberne.
Det er værd at lægge vægt på, at udgangspunktet for den evolutionære model er antagelser, ikke
beviser. Et billede har tegnet sig i de sidste par dekader, som afslører en slags konsensus.
36
Se: Da mennesket blev til - oprindelsen af Homo sapiens, Aktuel Naturvidenskab | 2 | 2 0 0 1
37
Da mennesket blev til - oprindelsen af Homo sapiens, Aktuel Naturvidenskab | 2 | 2 0 0 1
32
33. Evolution
18. december 2009
Der er flere arter af australopitheciner og disse arter har eksisteret samtidig (med overlappende
tidsskalaer). Således er den menneskelige fossilserie ikke-darwinsk. Der er ikke debat om, hvorvidt
nogle af arterne er genetisk forbundne eller ej. Spørgsmålet er om de er forbundet via en fælles
afstamning? Det vigtigste spørgsmål er: Viser den menneskelige fossilserie en klar evolutionær
overgang fra abe til menneske?
Det mest kendte eksempel på disse fossiler er Lucy, som blev opdaget i 1974 af Johansen, og som
blev klassificeret som Australopithecus afarensis. Lucy var en chimpanse-lignende abe med en
hjernekapacitet på 400 cc. Hun bliver ofte fremhævet som et godt eksempel på et tidligt
menneskelignende fossil, der gik på to ben.
En hel del skeletter af Australopithscus africanus har været genstand for undersøgelser i 1990erne
med overraskende resultater. Forskere har konkluderet, at denne arts proportioner var mere
abelignende og måske mere veltilpasset et liv i træerne end afarensis, som er deres formodede
forfader. Kroppens proportioner var meget lig chimpansens, med lange arme og korte ben. Dette
gør efterkommeren mere primitiv end dens ophav! Lee Berger ved Witwatersrand Universitet er
blevet citeret for at sige: Man kan sige, at vi sparker Lucy af familietræet. Ifølge Shreeve (1996)
skaber disse nye africanus-fund en omvej snarere end et led i vores stamtræ fra abe til
menneske.38
Homo habilis
Omtrent 1,5m høj.
Opstod for ca. 2 mio. år
Specielle egenskaber ved Homo habilis er en større hjernekapacitet, tænder med
menneskelignende karakterer og en mulig brug af stenredskaber. Det sidste har fået forskerne til
at give fossilet dets navn, der på dansk betyder ”altmuligmænd”.
Fundene af Homo habilis er fragmentariske og kontroversielle. Derfor er det vanskeligt at sige om
vi har at gøre med en art eller adskillige arter.
Vi vælger derfor at beholde Homo habilis som en bekvem art, en betegnelse der er nyttig til at
beskrive en gruppe fossilmaterialer, men som vi ikke vil tillægge større biologisk betydning.39
38
Se ”Abemennesker og jagten på menneskets oprindelse” http://www.skabelse.dk/artikler/pdf/725.pdf
39
Se ”Abemennesker og jagten på menneskets oprindelse” http://www.skabelse.dk/artikler/pdf/725.pdf
33
34. Evolution
18. december 2009
Homo erectus
Disse fossiler har noget større hjernekapacitet (900-1150 cc)
og bliver i nogle tilfælde forbundet med brugen af redskaber
og ild. Knogler af Homo erectus findes over et stort
geografisk område. Studier af tandemalje har ført til
antagelsen af, at dette fossil var altædende. Ud fra andet
fossilmateriale, der er blevet gravet frem, er det klart, at skelettet af Homo erectus var
grundlæggende moderne. Måske var de en smule mere undersætsige end nutidsmennesket, men
ikke ret meget. Hovedet og ansigtet var imidlertid stadig primitivt.: panden var mere flad og den
havde fremstående øjenbrynsbuer, og hjernekapaciteten var kun 70% af nutidsmenneskets, selv
om den var klart større end Homo habilis. Ansigtet var mindre fremstående end Homo habilis,
men var ikke så fladt som Homo sapiens. Kindbenet, der er så karakteristisk for nutidsmennesket,
var til stede men svagt udviklet.
I 1984 blev et nyt kranium fundet af Alan Walker og Richard Leakey ved Turkana-søen i Kenya. Det
var skelettet af et 12 år gammelt fossil af hankøn, ca 1.50 m høj med en hjernestørrelse på
omkring 850 cc. Det næsten fuldstændige skelet viste, at dette fossil gik helt oprejst.
Adskillige ligheder med nutidsmenneskets skelet blev bemærket og nogle forskere mener endda,
at Homo erectus og Homo sapiens er en og samme art.
De kulturelle rester af Homo erectus er vigtige. Der er fundet midlertidige ildsteder, vidnesbyrd
om jagt og opsprætning af bytte, og redskaberne var enkle, fordi de kun blev brugt i kort tid og
derefter smidt væk.
Et nyligt studium af Homo erectus materiale konkluderer, at en samtidig art er blevet identificeret,
men at gradvis ændring af Homo erectus til Homo sapiens ikke underbygges af data. 40
40
Se ”Abemennesker og jagten på menneskets oprindelse” http://www.skabelse.dk/artikler/pdf/725.pdf
34
35. Evolution
18. december 2009
Homo neandertalensis
Neandertal-mennesket har haft en afvekslende historie. Før i tiden og
efter den Multiregionale teori ansås neandertalerne for at være den art
der var udgangspunkt til det moderne menneske. Efter nyere
opfatning, altså fortrængningsteorien, var neandertalerne en art der udviklede sig fra Homo
erectus (ligesom det moderne menneske) og efterhånden blev fortrængt af Homo sapiens.
Det tidligste fund gav anledning til rekonstruktioner, hvor han havde en ludende, abelignende
fremtræden, som en slags overgang mellem aber og mennesker.
Da man fandt ud af, at de første fund tilhørte et gammelt, gigtplaget individ, blev den officielle
version ændret, men det populære image levede videre. Neandertal-mennesket må nu anses for
at have været en robust menneske-form, der var godt tilpasset baske omgivelser. Skelettets
karakteristika, der gør ham let at adskille for antropologer, ville ikke nødvendigvis få ham til at
afvige fra nutidsmennesket. Hvis man kunne genoplive ham og placerede ham i New Yorks
undergrundsbane, ville han (forudsat han var vasket, barberet og klædt i nutidigt tøj) sandsynligvis
ikke tiltrække sig mere opmærksomhed end andre borgere.
Skønt det har været kendt i nogen tid, at neandertalerne foretog rituelle begravelser af deres
døde, så har man generelt anset dem for at være uden kultur. Imidlertid er neandertalerne i de
senere år blevet forbundet med adskillige menneskelige fund. Dertil kommer, at man i dag kender
til adskillige fundsteder, hvor neandertal-knogler er fundet sammen med knogler fra
nutidsmennesker. Det måske mest dramatiske nylige fund er et skelet, der er blevet tolket som
værende en H.neandertalensis/H.sapiens krydsning. Skelettet, som menes at være fra en 4-årig
dreng, blev fundet da en arkæolog undersøgte en kaninhule nær kysten nord for Lissabon. Barnet
har været genstand for en rituel begravelse, i graven fandtes rød okker og gennemborede
muslingeskaller. Drengen havde de fremstående kindben og tandsæt, som er typiske for nutidige
mennesker, men hans korte, kraftige ben var mere i lighed med neandertalernes.41
41
Se ”Abemennesker og jagten på menneskets oprindelse” http://www.skabelse.dk/artikler/pdf/725.pdf
35
36. Evolution
18. december 2009
Homo sapiens
Adskillige kranier (yngre end 400.000 år gamle), er betegnet som klart
forskellige fra Homo erectus. Disse kranier har store ansigter, kraftige
øjenbrynsbuer og lang kranieform. De har typisk kraftige kranier. De dermed
associerede stenredskaber er sædvanligvis baseret på stenflager. I
modsætning hertil har det moderne menneske typisk et lille ansigt med en stor pande, næsten
ingen øjenbrynsbue og et hvælvet kranium. Kraniet er tyndskallet og kunstfærdigt bygget. Derfor
menes de gamle kranier at tilhøre arkaisk Homo sapiens. Der er kun få kulturelle kendetegn
forbundet med de gamle kraniefund, men de der findes, underbygger ideen om, at kunst og
håndværk var til stede. Senere, dvs. fra for ca. 35.000 år siden, finder man moderne mennesker,
nemlig de såkaldte Cro Magnon-mennesker, der er bedst kendt for deres inspirerende
hulemalerier.42 Disse danner grundstenen for det menneske vi kender i dag.
42
Se ”Abemennesker og jagten på menneskets oprindelse” http://www.skabelse.dk/artikler/pdf/725.pdf
36
37. Evolution
18. december 2009
Opgave til eleverne
BRAINSTORM OVER MENNESKETS FREMTID
Vil mennesket påvirkes af deres arbejde?
Vil mennesket påvirkes af deres livsstil?
Vil mennesket påvirkes af klima forandringer?
Vil mennesket påvirkes af ny sygdomme?
Vil mennesket ændre udseende?
Hudfarve – øjenfarve – højde – hårfarve – hud
Oprejst - form – figur og så videre?
Vi mennesket opnå udødelighed?
Vil vi uddø som art?
Hvor er mennesket om millioner af år fra nu?
OPGAVE 1:
Lav en brainstorm over spørgsmålene:
OPGAVE 2:
Skriv din version af fremtidens menneske:
37
38. Evolution
18. december 2009
Evolutionen på en snor
Formål
Formålet med forsøget er at give eleverne en praktisk mulighed for at lære om livets opståen.
Materiale
- En snor på 50 m (eks. garn)
- En opslagstavle
- Nåle
- Papir
Fremgangsmåde
Snoren sættes på opslagstavlen således (ved brug af nåle):
Jorden skabes
4,5 mia
Så sættes der mærkater på snoren der viser tiden, hver centimeter er 1 million år. Til sidst sættes
43
der mærkater på der viser f.eks. ”første liv på jorden”.
43
Natek 6, s.136
38
39. Evolution
18. december 2009
Spørgsmål til diskussion
Hvad??
1) Hvad betyder ordet evolution?
2) Hvad er evolution?
3) Hvem taler om evolution?
4) Hvem har opdaget evolution?
5) Er der noget i naturen, der ikke er påvirket af evolution?
6) Find tre eksempler på evolution
Hvorfor??
1) Hvorfor er det vigtigt at forstå evolution?
2) Hvordan lærer vi noget om naturen?
3) Hvem ved noget om naturen?
4) Ved du hvad videnskab er?
5) Ved du hvad forskning er?
6) Hvordan passe vi bedst på jorden?
7) Er der nogen, der ikke tror på evolution?
Hvordan??
1) Hvad har evolution brug for?
2) Hvad er selektion?
3) Hvad er en celle?
4) Hvad er gener?
5) Hvordan går noget i arv?
6) Hvad er et fossil?
7) Hvad påvirker evolution?
8) Find tre sjove eksempler på evolution44
44
http://evolution.dk/evolutiondk/undervisning/4-6-klasse/opgaver
39
41. Evolution
18. december 2009
Arbejdsopgaver til menneskets udvikling
1) Australopithecus
Hvor er de fundet?
Hvordan så de ud?
Hvilken natur levede de i?
Hvem nedstammer de fra?
Hvorfor forsvandt de?
Havde de tøj på?
Fremstillede de redskaber og af hvilke materialer?
2) Homo erectus
Hvor er de fundet?
Hvordan så de ud?
Hvilken natur levede de i?
Hvem nedstammer de fra?
Hvorfor forsvandt de?
Havde de tøj på?
Fremstillede de redskaber og af hvilke materialer?
3) Neandertal-mennesket
Hvor er de fundet?
Hvordan så de ud?
Hvilken natur levede de i?
Hvem nedstammer de fra?
Hvorfor forsvandt de?
Havde de tøj på?
Fremstillede de redskaber og af hvilke materialer?
4) Homo sapiens.
Hvor er de fundet?
Hvordan så de ud?
Hvilken natur levede de i?
Hvem nedstammer de fra?
Hvorfor forsvandt de?
Havde de tøj på?
Fremstillede de redskaber og af hvilke materialer?
41
42. Evolution
18. december 2009
5) Tegn nogle af Cro-Magnon-menneskets frembringelser.
Forklar hvorfor nogle mennesker fremstiller billeder og skulpturer
6) Udgraverne leder efter andet end menneskekranier og knogler.
Hvilket, og hvad skal det bruges til at fortælle os noget om?
Hvordan kan forskerne finde ud af, hvor gamle knogler og kranier er?
7) Beskriv forskelle i knoglebygning og adfærd hos aber og mennesker.45
45
http://www2.natmus.dk/saer/mislink/uvmateriale/opgaver.htm
42
43. Evolution
18. december 2009
Trinmål for natur/teknik
43
47. Evolution
18. december 2009
Trinmål for biologi
(8 kl.)
A) De levende organismer og deres omgivende natur:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
der sætter dem i stand til at:
1. Kende udvalgte organismer og deres placering i fødekæder samt anvende begreber om
deres livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse
2. Beskrive udvalgte danske organismer og deres systematiske tilhørsforhold, bl.a. i
kategorier af leddyr, bløddyr og hvirveldyr samt frøplanter og sporeplanter
3. Beskrive Jordens inddeling i klimazoner og plantebælter og give eksempler på arters
tilpasning til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser (fællesmed geografi)
4. Give eksempler på og sammenligne forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og
adfærd i forhold til føde, næringsstoffer, vand, oxygen og temperatur
5. Kende levende cellers bygning og funktion
6. Forklare forskellen mellem dyre- og planteceller, såvel i flercellede som encellede
organismer
7. Gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse processers
betydning i økosystemer (fællesmed fysik/kemi)
8. Beskrive hovedtræk af vand og kulstofs kredsløb i naturen (fællesmed fysik/kemi og
geografi)
9. Give eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres
betydning for den biologiske mangfoldighed
10. Sammenligne væsentlige forhold i udvalgte danske og udenlandske økosystemer
11. Give eksempler på gener som bærere af biologisk information og deres betydning for
arvelighed
12. Kende funktionen af ukønnet og kønnet formering på celle- og organismeniveau, herunder
menneskets forplantning
13. Kende hovedtræk af evolutionen, herunder vigtige begreber som fødselsoverskud,
konkurrence, tilpasning, mutation, variation, isolation og selektion.
47
48. Evolution
18. december 2009
B) Miljø og sundhed:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
der sætter dem i stand til at:
1. Beskrive funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem
2. Redegøre for vigtige funktioner af indre organer og deres indbyrdes samspil, herunder
optagelse af næringsstoffer og energi samt bortskaffelse af affaldsstoffer
3. Kende nerve- og hormonsystemet samt deres funktion
4. Give eksempler på, hvordan livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed
5. Give eksempler på, hvordan kroppen forsvarer sig mod bakterier og vira
6. Redegøre for, hvordan forskellige erhverv, herunder landbrug, er afhængige af
naturgrundlaget
7. Give eksempler og forklaringer på, at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har
indflydelse på naturforholdene (fælles med geografi)
8. Give eksempler på de økologiske udfordringer, der er forbundet med at producere
bæredygtigt på grundlag af naturressourcer
9. Give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer.
48
49. Evolution
18. december 2009
C) Biologiens anvendelse:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
der sætter dem i stand til at:
1. Forklare fødevareproduktion i relation til biologiske processer og principper
2. Forklare vigtige biologiske processer knyttet til fødevareforarbejdning, herunder gæring,
fremstilling af mejeriprodukter og konservering
3. Redegøre formenneskets syn på og brug af produktionsdyr, kæledyr og dyr i fangenskab
4. Give eksempler på naturpleje og naturgenopretning
5. Give eksempler på, hvordan bæredygtig udvikling indgår somled i naturforvaltningen
6. Kende til grundvandsdannelse i Danmark og forhold, der har indflydelse på vores
muligheder for at indvinde rent drikkevand (fælles med fysik/kemi og geografi)
7. Kende forskellige typer af bioteknologi
8. Kende vigtige metoder inden for genteknologi, herunder gensplejsning og kloning samt
vurdere metoderne i forhold til naturlige processer.
49
50. Evolution
18. december 2009
D) Arbejdsmåder og tankegange:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
der sætter dem i stand til at:
1. Skelne mellem holdningsmæssige og faktuelle udsagn
2. Formulere relevante spørgsmål og hypoteser
3. Læse og forstå informationer i faglige tekster
4. Planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i forskellige
biotoper og i laboratoriet
5. Anvende enkelt udstyr til undersøgelser og eksperimenter i naturen og i laboratoriet,
herunder mikroskop, stereolup samt udstyr til analyse af fysiske og kemiske forhold
6. Anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling
(fælles med fysik/kemi og geografi)
7. Give eksempler på, hvordan biologisk viden bliver til gennem eksperimenter, systematiske
undersøgelser og tolkning af data
8. Kende eksempler på naturhistoriske fortællinger, som har udvidet menneskets erkendelse
9. Præcisere biologiske erkendelser og sammenhænge ved brug af relevant fagsprog
10. Forklare om biologisk viden og indsigt erhvervet gennem forskellige former for
vidensøgning, herunder egne undersøgelser.46
46
http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles%20Maal%202009%20-
%20Biologi/Trinmaal%20for%20faget%20biologi%20efter%208,-d-
,%20klassetrin/Arbejdsmaader%20og%20tankegange.aspx
50
