Oljeindustriens Landsforening (OLF) har bestilt en analyse af og scenarier for hvordan det fremtidige energiforbrug og hvordan energi produktionen vil ændre sig i de næste 30 år med vægt på, hvordan disse ændringer vil påvirke den norske olieindustri og samfundet som helhed.
Undersøgelsen danner baggrund
for en præsentation afholdt d. 21. oktober 2010.
Rapporten er opdelt i 2 dele:
I den første del analyseres den fremtidige udvikling. Denne del danner baggrunden for anden del, der
beskriver scenarierne. I anden del gennemgås 4 scenarier.
1 DEL
Det første og andet afsnit i første del giver et kortfattet beskrivelse af den norske historie og den
påvirkning, olien har haft på Norge og reflektere over de fremtidige udfordringer Norge står over for ved
brug af megatrend.
Det øvrige afsnit i første del præsenteres den fremtidige globale energisituation og er opdelt i følgende
hovedafsnit:
• • • • •
Sektoranalyse
Transport
Byggeri
Elektricitetsproduktion
Fornybar energi
2 DEL
I anden del gennemgås de 4 scenarier for 2040. For hvert af de 4 scenarier beskrives de globale drivkræfter, energisituationen, Norges situation og norsk økonomi i 2040. De er skrevet som om man stod i 2040 og ser tilbage. Denne måde at skrive scenarierne på tillader, at man får flere sociokulturelle aspekter ind I beskrivelsen og styrker evnen til at forestille sig en verden anderledes fra i dag. Scenarierne udpensler ikke alle forandringerne da det ødelægger læseoplevelsen. Det anbefales derfor at læse 1 del, hvori en mere udførlig beskrivelse af de enkelte elementer der indgår i scenariet er beskrevet.
Analysen
Analysen er desktop research, der i vid udstrækning lægger sig så tæt op som muligt af de undersøgelser, der er foretaget af IEA, samtidigt med at bibeholde en for Norges vedkommende stor nok variation scenarierne imellem, så et passende stort fremtidig udfaldsrum er afdækket.
1. 2040 Fire scenarier for Norge og
norsk petroleumsproduktion:
Copenhagen Institute for Futures Studies
Instituttet for Fremtidsforskning
En analyse af den fremtidige energisituation
2.
3. Copenhagen Institute for Futures Studies
Instituttet for Fremtidsforskning
79
2040 Fire scenarier for Norge og
norsk petroleumsproduktion:
En analyse af den fremtidige energisituation
8. Copenhagen Institute for Futures Studies
Instituttet for Fremtidsforskning
6
Forkortelser
BRIK Brasilien, Rusland, Indien, Kina
CSP Concentrated solar power
CIFS Copenhagen Institute for Futures Studies
EIA Energy Information Administration
EOR Enhanced oil recovery
EU‐ETS European Union Emission Trading Scheme
EV Electric Vehicle
ETP Energy Technology Perspectives (IEA)
F&U Forskning og udvikling
GDP Gross Domestic Product
ICE Internal combustion engine
IMF International Monetary Fund
IPCC Intergovernmental Panel on Climate Change
MENA Middle East & North Africa
NON‐OECD Alle lande udenfor OECD (se nedenfor)
OECD Organization for Economic Co‐operation and Development
OLF The Norwegian Oil Industry Association
OPEC Organization of the Petroleum Exporting Countries
PV Photovoltaic
UN United Nations
14. Copenhagen Institute for Futures Studies
Instituttet for Fremtidsforskning
12
Globalisering
Globaliseringen rammer i følge sagens natur det meste af kloden. For nogle er det en
mulighed (bl.a. lavtlønslande) og for andre måske en trussel (typisk højtlønslande).
Norge har ikke en stor industrisektor, som rammes af konkurrence fra lavtlønslande, og
landbrug og fiskeri er i et vist omfang beskyttet mod globalisering/internationalisering
ved at stå uden for EU.
I BRIK landene er
væksten 3 gange
så høj som i
Vesten
Globaliseringen præges ikke mindst af den kraftige vækst i de nye vækstøkonomier,
herunder BRIK‐landene10
, hvor vækstraterne er 6‐8% mod 1,5‐2,5% i den vestlige
verden. Væksten i disse lande er meget ressourcekrævende i denne industrialiserings‐
fase og udgør derfor et stort opadgående pres både på priser og CO2‐udledning.
Løsninger på disse områder bliver derfor stadigt mere efterspurgte.
Væksten i disse lande betyder også en stigende efterspørgsel efter fødevarer, herunder
også fiskeprodukter, samt transportløsninger. Den nye stærkt voksende middelklasse
efterspørger i stigende omfang livsstilsprodukter og oplevelser, herunder turisme, som
ikke mindst Europa er leveringsdygtig i som følge af en mangfoldig natur og kultur.
Globaliseringen betyder også, at økonomien på den ene side præges af stadigt færre,
meget store norske virksomheder med globalt virke (flere ansatte i udlandet end i
Norge) og på den anden side af, at flere mindre og mellemstore norske virksomheder
bliver filialer af udenlandske multinationale virksomheder.
Meget tyder på, at EU er ved at have nået en øvre grænse med hensyn til medlemmer.
Nabolande som Tyrkiet, Ukraine, Rusland, Schweiz og Norge vil formentligt blive knyttet
tættere gennem associeringsaftaler, som indebærer frihandel og øget samarbejde om
miljø og terrorbekæmpelse m.v. Det er også sandsynligt at medlemstallet stiger, ved at
nuværende nationer brydes op i flere. Sådanne tendenser ses tydeligst i Belgien,
Spanien, England og Italien.
EU samarbejdet sker i bølger. Ligesom i begyndelsen af 1980erne, hvor man talte om
”Eurosclerosis” har EU de seneste år været i en form for krise på grund af manglende
opslutning til unionstraktaten, uenighed om fortsat udvidelse og problemer med at
rumme den stadigt større forskellighed landene imellem med hensyn til konkurrence‐
evne m.v., særligt inden for Euroen, hvor finanskrisen har skærpet problemerne og
modsætningerne. Sandsynligheden for, at Euroen eller Eurosamarbejdet falder fra
hinanden eller svækkes voldsomt, er dog ikke særligt stor. Krisen og de øvrige
udfordringer som klima, aldring, globalisering og migration m.v. gør det sværere, men
samtidig også mere nødvendigt at arbejde sammen og støtte hinanden. Således søger
Island om medlemskab af EU og Estland om medlemskab af Euroen.
Finanskrisen kan muligvis være den faktor, der fremtvinder et nyt spring fremad i EU‐
samarbejdet, ligesom det skete fra midten af 1980erne og frem med etableringen af
Det Indre Marked, udvidelser fra 10 til 27 medlemmer og indførslen af Euroen. Denne
gang handler det om at etablere noget, der ligner en europæisk regering, i hvert fald på
det økonomiske område. Den store pakke på 750 mia. Euro til imødegåelse af
10
Brasilien, Rusland, Indien og Kina
16. Copenhagen Institute for Futures Studies
Instituttet for Fremtidsforskning
14
Antal børn&unge (0‐24) og ældre (65+) personer
pr. 100 personer mellem 25 og 64 år
0
20
40
60
80
100
120
2010 2020 2030 2040
Børn & unge kvote Ældrekvote Forsørgerkvote
Kilde: Statistisk Sentralbyrå, middel
Selvom fødselstallet falder, vil befolkningsantallet fortsætte med at stige i en periode,
fordi der dør færre som følge af øget levealder, og fordi det er små årgange, som dør.
Senere begynder dødstallet imidlertid at overhale fødselstallet, og befolkningen stagnerer.
Norge hører til
landene med
senest
tilbagetrækning
Stagnerende befolkningsudvikling øger behovet for tiltag, der kan øge arbejdsstyrken.
Vigtigst er en senere tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet. Norge hører til de
lande med senest tilbagetrækning. Gennemsnitsalderen for fratrædelse er 64 år i
Norge, kun overgået af Irland og Island.
Kilde: Eurostat
Gennemsnitlig fratrædelsesalder fra arbejdsmarked
(2008 eller seneste år)
17. Copenhagen Institute for Futures Studies
Instituttet for Fremtidsforskning
15
Også bestræbelser på at undgå udstødelse eller marginalisering fra arbejdsmarkedet
som følge af fysiske, psykiske, sociale eller kompetencemæssige handicaps er vigtige.
Det samme gælder en immigrationspolitik, som er målrettet mod at tiltrække de typer
af arbejdskraft, som der særligt er mangel på, herunder især højtuddannede inden for
naturvidenskab og teknologi, samt folk til sundhedsvæsenet. Da den norske løn‐
struktur er mere sammenpresset end i mange andre lande, er det lettere at tiltrække
lavtuddannede til Norge end højtudannede.
Urbanisering
Urbaniseringen foregår ligeledes over hele verden, hurtigst i de nye vækstøkonomier,
hvor industri erstatter landbrug, men også i de rigeste lande, hvor viden‐ og
oplevelsesøkonomi trækker væksten.Kun større byområder har kritisk masse til at
tilbyde uddannelse, jobs og oplevelsesforbrug til en stadigt mere specialiseret
arbejdskraft og stadig mere individuelle forbrugere. Fremvæksten og understøttelsen
af (ofte specialiserede) kreative miljøer forudsætter også kritisk masse.
Globale talenter
tiltrækkes af
storbyer
På globalt plan tiltrækkes talenter og kreative af globale og kosmopolitiske storbyer
(hotspots) og på nationalt plan ses en vækst i metropolen og i de større regionale byer.
Norge er på grund af sin store geografiske udstrækning set i forhold til befolkningen
særlig stærkt påvirket heraf, og det er på længere sigt overvejende sandsynligt, at der i
Norge kun vil være plads til én erhvervs‐ og befolkningsmagnet (Stor‐Oslo) med
tilstrækkelig infrastruktur og kritisk masse til at understøtte erhverv inden for viden og
i et vist omfang også inden for oplevelse og til at tilfredsstille befolkningens
efterspørgsel efter jobs, uddannelse, sundhed, underholdning m.v. Såfremt der skal
opholdes vækstcentre i Nord, er det formentlig en forudsætning, at det understøttes af
andet end fiskeri og turisme, da sådanne aktiviteter er spredte og sæsonbetonede i
deres natur og derfor har svært ved at bære traditionel infrastruktur i form af
transport, uddannelse sundhed og services m.v.
Klima og ressourcer
Norge kan
bibeholde gode
forhold til
skisport
Klimaforværring og ressource problematikkerne er både en mulighed og en trussel for
Norge. Generelt er nettoeffekten af temperaturstigningen som følge af klima‐
forværring snarere positiv end negativ, når man ser på Norge. Man kan se frem til et
lidt mildere klima og begrænsede risici i forbindelse med oversvømmelser som følge af
havvandsstigningen, da der sker en parallel hævning af landmasser som følgevirkning
af sidste istid. Norge kan i større omfang end lande i Alperne mv. bibeholde gode
forhold for skisport. Samtidig bedres mulighederne for erhverv i de arktiske egne inden
for skibstransport (Nordøstpassagen), fiskeri, turisme og ressourceudvinding.
Klimaproblematikken har dog også potentiale til at ramme Norge som følge af
økonomiens store afhængighed af udvinding og salg af fossile brændstoffer, idet ca.
25% af BNP kan henføres til denne industri. Højere carbonskatter på globalt plan,
klimaaktivisme etc. kan skabe usikkerhed om fremtiden.
19. Copenhagen Institute for Futures Studies
Instituttet for Fremtidsforskning
17
Ikke desto mindre er Norge på niendepladsen i IMD’s World Competitiveness Yearbook
Rankings for 2010. Norge er endda rykket op på denne liste i perioden 2002‐2010.
Norges plads i IMD’s World Competitiveness Yearbook år for år (1=max)
År 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Placering 14 15 17 15 12 13 11 11 9
Norges styrkepositioner er følgende:
Økonomisk
præstation
BNP pr. capita, bytteforhold i udenrigshandel,
betalingsbalance, langtidsarbejdsløshed
Offentlig
effektivitet
Sunde offentlige finanser, social sammenhængskraft, høje
credit‐rating og begrænset uformel økonomi
Erhvervseffektivitet Inddragelse af medarbejderværdier, effektivt aktiemarked,
bæredygtighed og CSR er veludviklet i virksomheder
Infrastruktur Human development index (økonomisk, socialt og
uddannelsesmæssigt, udbredelse af IT, el‐omkostninger for
industrien)
Et højt bytteforhold i udenrigshandelen peger på, at Norge i højere grad eksporterer
end importerer højværdiprodukter.
Norges svagheder er følgende
Økonomisk
præstation
Omkostningsniveau, direkte investering ind i Norge, lav vækst i
BNP
Offentlig
effektivitet
Skattetryk, offentlige subsidier
Erhvervseffektivitet Lønniveau, arbejdstid, lederes internationale erfaringer,
fleksibilitet og omstillingsevne
Infrastruktur Omkostninger ved IT og mobiltelefoni, naturvidenskab i
uddannelsessystemet,
Forsørgerbyrde (børn + ældre), kvalificerede ingeniører
Svaghederne er ikke mindst omkostningsniveau og skattetryk. Det er i vidt omfang en
indirekte følge af høj velstand og en aldrende befolkning og ikke specifikt for Norge,
men måske er velfærdsordningerne lidt mere veludviklede og effektiviteten i den
offentlige service lidt mindre end i sammenlignelige lande på grund af olieindtægterne.
Lav vækst i BNP er et forhold, som Norge har tilfælles med de fleste avancerede
økonomier, hvor befolkningen ikke vokser så meget og hvor offentlig og privat service,
hvor produktivitetsudviklingen er lavere end i fremstillingserhverv, udgør trefjerdele af
økonomien. Også her er det dog muligt at styrke produktiviteten gennem øget
konkurrence og fokus på innovation.
Lav fleksibilitet og omstillingsevne er ikke et generelt kendetegn i de nordeuropæiske
lande, som tværtimod på forskellige områder er kendetegnet ved fleksible arbejds‐
markeder, begrænset regulering og statsintervention i økonomien. Det kan hænge
sammen med et oplevet mindre pres for forandring, som følge af olieformuen og
betyde, at kortsigtet tryghedspolitik står i vejen for langsigtet forandringspolitik.
20. Copenhagen Institute for Futures Studies
Instituttet for Fremtidsforskning
18
Vidensamfund
En faldende andel af værditilvækst og beskæftigelse i de rige lande finder sted inden
for primære erhverv og industri, og mere bliver viden‐ og oplevelsesbaseret.
Generelt ligger Norge på 8. pladsen ud af knap 200 lande, hvad angår uddannelse iflg.
FN’s Human Development Index. I det samlede indeks, som også omfatter levevilkår og
sundhed m.v., ligger Norge på en 1. plads
Relativ lav vægt på naturvidenskab i uddannelsessystemet og manglen på kvalificerede
ingeniører har Norge også tilfælles med en række rige lande, hvor oplevelses‐
økonomien ”fortrænger” industri‐ og vidensamfund, og ”feminine” værdier tager over i
uddannelsesvæsenet. Undersøgelser (PISA og TIMMS) dokumenterer, at norske elever
står svagt i naturvidenskab m.v.
Det er dog ikke en uomgængelig udvikling. Sverige, Finland og Tyskland har satset mere
på industri og på tekniske uddannelser og naturvidenskab, både udannelsesmæssigt og
erhvervsmæssigt, og det er muligt gennem incitamenter at påvirke de unges valg og
uddannelsesvæsenets prioriteringer. Ligeledes er det muligt at påvirke immigrations‐
mønstret med henblik på at tiltrække naturvidenskabelige talenter.
Norge satser
relativt
begrænset på
F&U
Norge satser også mindre på forsknings‐ og udvikling end sammenlignelige lande.
Norge anvendte i 2006 kun 1,5% af BNP herpå, mens lande som Finland, Sverige og
Japan anvendte det dobbelte. I EU har man sat en målsætning om, at hvert land skal
bruge mindst 3% af BNP på F&U inden 2010, et mål som Finland opnåede allerede i
2004.13
Norges satsning er i dag på niveau med Tjekkiets.
13
CIFS: Medlemsrapport:
Scandinavian Way (2006)
21. Copenhagen Institute for Futures Studies
Instituttet for Fremtidsforskning
19
Hvis Norge ønsker at følge med de øvrige skandinaviske landes satsning på viden‐
produktion, og integrere Distrikts‐Norge i denne satsning, bør der ske en udrulning af
high speed IT i Norge, men også her står Norge tilbage i forhold til sine naboer.
Også med hensyn til fornyelsesraten af produkter ligger Norge lavt. Salg fra nyudviklede
produkter udgør kun 5% af virksomhedernes omsætning, mens de udgør over 15% i
Finland, Sverige og Tyskland.
Ser man på Insead’s Global Innovation Index, ser det lidt bedre ud. Her ligger Norge på
en 9. plads, ud af 132, når det gælder Innovation Inputs og på en 10. plads, når det
gælder Innovation Output. Her er det de generelle og overordnede samfundsvilkår som
pressefrihed, politisk stabilitet og brug af IKT, som især trækker op, mens offentlig
regulering og vækstrate i arbejdsproduktivitet trækker ned. De fleste mere innovations‐
specifikke områder trækker ned. Det gælder offentlige og private forskningsudgifter,
udenlandske investeringer i Norge og teknologioverførsel, omfanget af kreative
produkter og services, toldbeskyttelse og kvaliteten af uddannelse og forskning.
Sidstnævnte er også med til at trække gennemsnittet ned, selvom placeringen dog er i
top 20.
Blandt de innovationsspecifikke områder, som trækker op, er stort set kun adgangen til
venture kapital.
De fleste nye innovative virksomheder vokser ud fra eksisterende erhvervsmiljøer og
uddannelses‐ og forskermiljøer. Norge skal have nationale strategier på følgende 6
områder: maritim sektor, rejseliv, marine sektor, energi, miljø og nanoteknologi og
således at uddannelse, forskning, investeringer i infrastruktur samt privat og offentlig
kapital spiller sammen.14
14
Nærings‐ og handelsminister Trond Giske i Aftenposten fra Nærings og handelsdepartementets hjemmeside:
http://:www.regjeringen.no/nb/dep/nhd/aktuelt/taler_artikler/minister/narings‐‐og‐handelsminister‐trond‐giske/2010/Hva‐skal‐vi‐leve‐av‐i‐
fremtiden.html%3Fid%3D597640+trond+giske+nanoteknologi+aftensposten&cd=1&hl=da&ct=clnk&gl=dk
Turnover fra innovation
Kilde: Eurostat
22. Copenhagen Institute for Futures Studies
Instituttet for Fremtidsforskning
20
Energi under forandring
Jorden har løbende undergået forandringer i klimaet. Varme perioder på Jorden har
typisk varet i 10.000 år, efterfulgt af en ny istid. Imidlertid er det overvejende
sandsynlig, at den sidste stigning i Jordens gennemsnitstemperatur er forårsaget delvis
af menneskelig aktivitet. Ifølge IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) vil
Jorden blive varmere og varmere. Frem mod 2030 vil disse ændringer blive oplevet
direkte gennem fx flere tilfælde af ekstremt vejr og hedebølger. På længere sigt, 2030‐
2100, vil der forekomme stigning i havniveauet og ørkendannelse, hvilket vil påvirke
leveområder og høstudbytte.
Klimaændringer interagerer med og øger virkningen af andre tendenser f.eks. vil den
globale middelklasses fremvækst også medvirke til at reducere ressourcer, så som vand
og fødevarer.
Uenighed om
behovet for
reduktion
Ifølge IPCC vil et minimum reduktionsmål for CO2 for at reducere klimaforandringer til
2‐3 °C temperatur stigning, være en CO2 reduktion på 50% i forhold til 2005. På FN
klimatopmødet i København (COP15) i 2009, var der flere lande, der fæstede sig ved
nødvendigheden af at reducere yderligere for at sikre sig imod klimaforandringer. Ifølge
disse lande og den forskning, der ligger bagved, bør målet i stedet være 1,5 °C stigning.
Målet vil da snarere indebære en reduktion af CO2 på 80%.15
Forsigtigheds‐
princip
Et væsentligt argument for denne sidste målsætning er at applicere et sikkerheds
princip. Dette princip tager udgangspunkt i den store usikkerhed, der trods alt er
omkring klimaforandringerne. Selv hvis det lykkes at reducere drivhusgasser til 1990
niveau, så kan vi ikke være sikre på, at vi forhindrer konsekvenserne af klima‐
opvarmningen. På grund af de tidsmæssige forbindelser og tilbagekoblings‐
mekanismer, der kendetegner klimaet, kan vi eksempelvis stadig opleve en stigende
vandstand i havene lang tid efter, CO2‐målene er nået. Uventede accelererende
mekanismer kan også bidrage til at accelerere klimaforandringer ud af kontrol. Til et
punkt hvor det er for sent at gøre noget for at forhindre det.
At reducere konsekvenserne af klimaændringerne er et af det globale samfunds
primære mål, som forsøges at afvejes mod målsætningerne for økonomisk vækst og
stabilitet. En aftale på globalt plan er nødvendig. Men der er uenighed om, hvem der
skal bære omkostningerne.
15
Kilde: IEA: ETP 2010
23. Copenhagen Institute for Futures Studies
Instituttet for Fremtidsforskning
21
IEA’s 2
hovedscenarier
IEA har lavet to scenarier for fremtidens energiforsyning og forbrug: Baseline og Blue
Map. Førstnævnte refererer til et Business as usual scenarie uden ændrede
reguleringer, mens sidstnævnte tager udgangspunkt i, hvilke forandringer der er
nødvendige, hvis man skal nå IPCCs minimumskrav.
Udvidelsen af
energisystem
koster det
dobbelte af
verdens samlede
militærudgifter
Investeringerne, der skal foretages i udvidelse af energisystemet globalt som
konsekvens af verdens vækst primært i non‐OECD landene, er betydelige. Den årlige
investering på verdensplan imellem 2010‐2015 er, hvis man ikke medregner indsatsen
for at reducere CO2, mere end det dobbelte af verdens samlede militærudgifter i 2008.
Den investering er omkostningsfuld, og derfor er det et signifikant incitament for
verdens lande, særlig i non‐OECD, til at reducere omkostningen så meget som muligt,
både fra statslig side og fra den enkelte forbrugers side. Ønsker om at øge den
investering for at imødekomme de langsigtede problemer som klimaforandringerne kan
bidrage til kan derfor være svære at få igennem. Prisen er ca. 46 billioner for at opnå
minimumsmålet. Og det bliver svært at overbevise den fattigste del af verden om, at de
skal betale det ekstra, når OECD per capita udleder meget mere (på trods af at 90% af
CO2‐stigningen kommer til at finde sted i non‐OECD).16
Der er derfor kritik af OECD‐
landene for ikke at være mere sociale/solidariske og betale en større sum.
Blue Map koster
årligt norsk
familie 8.508
NOK
Man kan fra Vesten side vælge at betale den ekstraomkostning, som Blue Map
scenariet pålægger verden. Målt relativt til andelen af verdens BNP, betyder det, at en
gennemsnitlig norsk familie på 4 personer skulle betale 8.508 NOK årligt mellem 2010‐
2015. En pris der vil stige til 25.940 NOK årligt mellem 2030‐2050.17
De samlede ekstra
investeringer på 46 billioner USD, som Blue Map scenariet kræver, er betydelige, men
over tid vil brændstofbesparelsen beløbe sig til 112 billioner USD, og tjene
investeringen hjem globalt set.
16
Kilde: IEA: ETP 2010
17
Kilde: IEA: ETP 2010
Gennemsnitlige årlige investering mia USD
0
2000
4000
6000
8000
10000
2010‐15
2015‐30
2030‐50
Krisen
Kilde: IEA ETP 2010
Baseline Extra Blue
Verdens samlede militærudgifter 2008 Verdens BNP tab mellem 2008‐09
25. Copenhagen Institute for Futures Studies
Instituttet for Fremtidsforskning
23
Olie og Gas
Det er svært at underdrive betydningen af petroleumsproduktionen for det 20.
århundrede. Olien former rygraden i vores samfund. Uden olien havde verdens største
industri, turistindustrien, ikke eksisteret, globaliseringen havde været væsentlig
begrænset dvs., at de mange 100 millioner, der er blevet løftet ud af fattigdom, ikke
havde nået det middelklasseniveau, som i dag er en realitet. Det er let at brokke sig
over fossile brændsler i disse klimastunder, men vi må samtidig erkende, at uden dem
havde samfundet set radikalt anderledes ud. Men det er netop også derfor, at det er en
udfordring at skifte til andre typer af brændstoffer. Olien er nemlig en integreret del af
samfundet. Olien er ud over at være drivkraften bag transportsektoren også at finde i
CD’er, asfalt og i en række andre ting, som vi ikke nødvendigvis tænker på som en del af
olie/petroindustrien.
En af fordelene ved olien i forbindelse med transport er dens høje brændselsværdi. Olie
er dermed svær at erstatte fordi mange alternativer ikke har høj nok brændselsværdi. I
det følgende vil vi se på 4 elementer, der har betydning for fremtidens olie og gas
produktion:
• Strategisk forsyningssikkerhed
• Reserve betragtningerne
• EOR
• Ukonventionel gas
Strategisk forsyningssikkerhed
Forsyningssikkerhed er et væsentligt problem for den fremtidige politiske verdens‐
situation. Lande er forpligtiget nationalt, men også internationalt som eksempelvis
landende i EU, til at kunne modstå et kortvarigt stop i forsyninger. Krisen i 1970erne
viste med alt tydelighed, hvor meget magt ressourcerige lande kan have på
ressourcesvage lande. I de seneste år har man derfor været vidne til en optrappet
retorik på området.
Carter doktrinen Efter Ruslands afskæring af energiforsyningen, udtalte repræsentanter fra den tyske
regering meget imod tysk tradition, at Tyskland var parat til at forsvare sin
energiforsyning med magt. Tyskland signalerede dermed at være parat til at følge den
amerikanske tradition på området også kaldet Carter‐doktrinen. Da Carter var
præsident svor han, at USA ville anvende magt for at sikre den amerikanske livsstil mod
energimangel. En politik, som alle præsidenter siden har holdt i hævd. Det er en af
grundene til, at man på tværs af politiske skel, betragter denne politik, som i det
mindste en medvirkende årsag til den amerikanske invasion af Irak.
26. Copenhagen Institute for Futures Studies
Instituttet for Fremtidsforskning
24
Pct af verdens reserver i Mellemøsten
0
10
20
30
40
50
60
70
Olie Gas
Kilde: EIA 2008/ BP 2009
Kuwait
Iran
Qatar
Iraq
UAE
Saudi Arabia
Prisstigningerne, som man var vidne til i perioden 2006‐2008, og som kulminerede med
en oliepris på 147 USD, har været en medvirkende faktor til at sætte ikke mindst
afhængigheden af Mellemøsten på dagsordenen.
80% af
produktions‐
stigningen frem
mod 2030
kommer fra
nationale
selskaber
Ser man på beløbet, som man fra amerikansk side har overført til Mellemøsten alene
som en konsekvens af olieprisstigningen i 2005‐2008, så beløber det sig til 100 mia.
USD. Det er mere end halvdelen af den første stimulus pakke, som i 2008 skulle få den
amerikanske økonomi på fode.18
Det er penge, som USA har interesse i at beholde i USA, ikke mindst i betragtning af, at
andelen af olie der kommer til at ligge på Mellemøstlige og dermed ustabile og ikke
altid venligsindede hænder, i fremtiden kun vil stige. Næsten 80% af den forventede
stigning i produktion af både olie og gas forventes at komme fra nationale selskaber.19
USA har derfor stor interesse i at minimere særlig olieforsyningen fra Mellemøsten,
ligesom EU har stor interesse i at minimere energiforsyningen fra Rusland. Da man fra
russisk side gentagne gange har vist, at Rusland er i stand til at bruge energi‐
forsyningerne som et politisk våben.
Forsyningssikkerhed spiller derfor en afgørende rolle og bliver af politikere ofte dækket
under det mere populære emne klimaforandringer.
Hensyn til miljø
og forsynings‐
sikkerhed skal
balanceres
Fakta er, at det er afgørende for de enkelte nationer at balancere hensynene til klima‐
forandringer og forsyningssikkerhed. Skiftet til mere miljøvenlig energi er heldigvis ofte
også et skift til større grad af selvforsyning og dermed mindre afhængighed af import af
energi. Imidlertid handler forsyningssikkerhed ikke kun om geopolitisk selvforsyning,
men også om forsyningssikkerhed i forhold til forbrugeren. Et skift til vindkraft ville
eksempelvis ikke skabe forsyningssikkerhed, da der ingen forsyning er, når vinden ikke
18
Kilde: CIBC 2008 (http://www.manicore.com/fichiers/Rubin_Buchanan_CIBC.pdf
19
Kilde: IEA World Energy Outlook 2008
27. Copenhagen Institute for Futures Studies
Instituttet for Fremtidsforskning
25
blæser. Med andre ord så vil et skift fra det eksisterende energisystem til et system
med større grader af grøn energi indebære et mere komplekst energi‐system, der
indeholder 3 hovedforsynings energityper, som til dels overlapper hinanden, alt efter
energisystemets beskaffenhed:
• Basisforsyning
• Grøn energi
• Variabel energi
Betydningen af en fast stabil energikilde, som i mange lande i dag er kul, men som med
tiden vil blive skiftet ud med gas, bliver i mediedebatten ofte overset, men er afgørende
for, at skiftet til grøn energi kan foretages inden for økonomiske realistiske rammer.20
Gas betragtes som den reneste fossile brændsel, man kan anvende. I takt med at olie
bliver dyrere og konsekvenserne af klimaforandringerne er begyndt at vise sig, er der
derfor et incitament til at skifte til gas, om ikke andet så som en overgangsordning til
mere CO2‐venlige alternativer, heriblandt ikke mindst atomkraft. Gas ressourcerne er
imidlertid ramt af nogle af de samme problemer, som gælder for olieforsynings‐
sikkerhed. Reserverne er primært lokaliseret i områder, som vi betragter som politisk
usikre, fremmest blandt disse Iran og Rusland.
Reserverne
Peak produktion
er nu
Afgørende for fremtidens forsyningssikkerhed og for energipriserne er usikkerheden
om verdens reserver. Peak oil er gentagne gange fremhævet i mediedebatten, som en
fremtidig katastrofal begivenhed. I realiteten er der ikke tale om en fremtidig
begivenhed, men om en udvikling, der sker i øjeblikket. Verdens konventionelle
produktion synes at have toppet og skal fremover løbende erstattes af flere non
konventionelle kilder fra dyb hav, Arktis eller EOR.
75% opskrivning i
OPEC med til at
understøtte uro
Usikkerhederne, som bl.a. nærer debatten om peak oil, er en opskrivning, der blev
foretaget af næsten samtlige OPEC’s lande i slutningen af 1980erne, uden at nye fund
var registreret. Opskrivningen fandt sted umiddelbart efter, at OPEC indførte en regel,
der dikterede, at mængden af olie, det enkelte OPEC medlem kunne afhænde på
verdensmarkedet, skulle stå i proportion til mængden af landets reserver. Efterfølgende
opskrev næsten alle landene deres reserver total set med ca. 75%. Usikkerheden ligger
i, hvor meget af denne olie der reelt er til stede i undergrunden.
EOR
Enhanced oil recovery: Recovery rate refererer til den procentdel af petroleum, man
evner at trække ud af et givet felt. "Enhanced Oil Recovery" betyder dermed større
udvinding fra et givet oliefelt. På verdensplan ligger recovery rate på 35%, mens man
nogle steder i på den norske sokkel er oppe på 50‐67% ‐ en af de højeste i verden. For
hver 1% man formår at øge den globale recovery rate med, udskyder man peak oil med
6 år.21
De investeringer der skal til at holde trit med udviklingen i verdensøkonomien
indebærer formentlig højere fremtidige oliepriser.
20
Mere om dette i afsnittet om elforsyning
21
IEA: WEO 2008
29. Copenhagen Institute for Futures Studies
Instituttet for Fremtidsforskning
27
Sektorer
Transport
Mobilitet
afgørende for
velstand
Mobilitet er afgørende for et samfunds velstand og fortsatte vækst. Mobilitet er bestemt
af letheden af transport i forhold til tid, omkostning og energi, og indbefatter både
godstransport, personlig transport og flytrafik. Flytrafik er en afgørende komponent i
verdens største industri‐ turisme, som er den vigtigste indtægtskilde for mange
udviklingslande.
Transport‐ og transportinfrastruktur omfatter veje, jernbaner, luftveje og vandveje, samt
brændstofstationer, havne, lufthavne og understøttende infrastruktur.
Siden 1950erne er der sket en voldsom udbygning i transportinfrastrukturen. En
udvikling som først for alvor er begyndt nu i Kina. For hver generation er infrastrukturen
udbygget og forbedret, og infrastrukturen har i vid udstrækning været afgørende for
bosætningsmønsteret.
Mobilitet
definerer
bosætnings‐
mønstre
Effektiviteten af transportsystemer er delvis bestemt af transportformer til rådighed og
type, størrelse og vægt af biler. Transportemissioner er også påvirket af geografisk
fordeling af befolkningen og er påvirket af den økonomiske udvikling og de politiske
beslutninger (f.eks. zoneinddeling af industri‐, handels‐ og beboelsesområder).
Emissioner er også påvirket af systemets effektivitet. Årlig overbelastning i byområder
koster EU's økonomier 1% af BNP.24
Politiske indgreb i transportsektoren er, pga. af de
vide konsekvenser det ofte har, relativt svært at få gennemført.
Transport i fokus
for CO2‐reduktion
Transportsektoren, og dermed den globale økonomi, er primært afhængig af en enkelt
energikilde. Over 95% af nationale transportsystemer er afhængige af olie i en eller
anden form, og transportsektoren lægger dermed beslag på 20% af verdens samlede
energiforbrug.25
Transport udgør 15% af CO2‐emissioner globalt. Et tal der forventes at stige til 60% mod
2030. Reduktionspotentiale er imidlertid 31% i forhold til et "business as usual"‐
scenarie,26
og reduktionsomkostningerne forventes at være negative på sigt.27
I
modsætning til mange andre områder sparer man altså penge ved at investere i en
effektivisering af bilparken og infrastrukturen.
Situationen i USA og EU
Den amerikanske transportsektor bidrager med næsten 28% af landets drivhusgas‐
emissioner ‐ kun overgået af elektricitetsproduktionssektoren. Personbiler udgør 61% af
transport energiforbrug, efterfulgt af mellemstore og tunge lastbiler (19%), fly (9%), og
skibsfart (5%).
Brændstof effektivitetsgevinster i personbiler i USA toppede i 1985 og er stagneret i
1990erne. Energiintensiteten i fly er forbedret med 1‐2% om året i samme periode,
mens godstransport med tog og skib ikke har vist nogen forbedring.28
Den 1. april 2010
bebudede EPA nye, strengere brændstofeffektivitets regler, gældende for personbiler,
24
18.3.2010 Official Journal of the European Union
25
IEA: ETP 2010
26
Ibid
27
Vattenfall: http://www.vattenfall.com/climatemap/
28
Transportation sector overview, Climate TechBook (Washington, DC: Pew Center on Global Climate Change, May 2009).
32. Copenhagen Institute for Futures Studies
Instituttet for Fremtidsforskning
30
Elbiler
Der er en række barrierer, der skal overkommes, før elbilen når et gennembrud. I
perioden 2010 til 2050 skal der investeres mellem 6000‐9000 mia. USD, for at el og plug
in elbilen skal opnå en markedsandel på 60%.34
I IEA’s Blue Map scenarie er antallet af
nye benzin/diesel drevne biler relativt til baseline reduceret med 75%.35
Når en teknologi skal bryde igennem, er der altid en række barrierer for dette gennem‐
brud. Pris er som regel en af de vigtigste. Ny teknologi er som regel dyrere, og bør derfor
give kunden en værdi, som kunden er villig til at betale ekstra for. For de teknologier,
der rider på bølgen af et nyt teknologisk produkt, som er introduceret til markedet, som
fungerer som en isbryder, der muliggør et andet større disruptivt teknologiskift, gælder
det, at de har langt større chance for at bryde igennem. Hybridbilen er en sådan
isbryder, fordi den fungerer som innovationskuvøse for litiumbatterier og andre
teknologier, der er vigtige for og i betydelig grad øger chancen for elbilens store
gennembrud.
Fremskridt for
batteriteknologi
Den store udfordring for elbiler har været batteriet. Der er imidlertid sket store
fremskridt de senere år, således kan et fuldt ladet 24 kWh litium‐ion batteri (ca. 200 kg)
til en mellemstor familiebil holde til ca. 160 kilometer på en enkelt opladning. 80% af
tiden en typisk bilist anvender på bilen, stiller elbilen således ikke nogen begrænsninger.
Men skal man en tur til hytten, er situationen straks en anden. Særlig i Norge vil elbilen,
trods den store el‐produktion i Norge, derfor have gennembrudsproblemer. For en
familie, der imidlertid har 2 biler, er elbilen i stigende grad et fornuftigt alternativ.36
Skift til elbil bør
gå hånd i hånd
med et generelt
skifte til fornybar
energi
Det giver ikke meget mening at skifte fra forbrændingsmotor til elbil, hvis man ikke også
samtidig foretager et skift i den teknologi, der producerer el til bilen. Hvis man
eksempelvis benytter kul til at producere el, har man i realiteten øget udslippet af CO2.
Derfor går skiftet til elbilen nødvendigvis hånd i hånd med en udvidelse og ændring i el‐
produktionen. Det skal imidlertid bemærkes, at der i skiftet fra den benzin, der
afbrændes i den enkelte motor til elbil, kan være nogle fordele, da centrale kul og
gasanlæg har mulighed for CCS.
Hydrogen og brændselsceller
Hydrogen bliver ofte refereret til som fremtidens energikilde, ret beset er det snarere en
energilagerteknologi. Hydrogen har den fordel, at det er rent og kan udvindes fra
almindelig vand. Imidlertid er det både billigere, og det leverer mere energi at benytte
eksempelvis gas i en brændselscelle. En række problemer med de teknologier, der skal
gøre hydrogen anvendelig i transport, indebærer, at det formentlig vil kræve store
teknologispring og store ressourcer, men frem for alt tid, før hydrogen ville kunne
erstatte konventionel brændsel. Det er formentlig grunden til, at mange af de store
bilfabrikanter har nedlagt deres hydrogen programmer og i stedet valgt at satse på
elbilen.
34
IEA: ETP 2010
35
Ibid
36
http://danmark.betterplace.com
34. Copenhagen Institute for Futures Studies
Instituttet for Fremtidsforskning
32
Bolig og byggeri
I OECD landene tegner bygningerne sig for ca. 40% af energiforbruget. Derfor frembyder
sektoren betydelige muligheder for energibesparelser og reduktion af CO2‐udslip og
udgør et vigtigt element i at nå målene for CO2‐reduktion. Brug af bygningerne,
herunder opvarmning, belysning og brug af elektriske apparater udgør den vigtigste del
heraf, men også selve byggeriet og fremstilling og transport af byggematerialer
forbruger meget energi og udgør alene ca. 10% af menneskeskabt CO2‐udslip.
Ifølge IEA Baseline scenarie39
vil det globale energiforbrug i ejendomssektoren vokse
med 67% fra 2007 til 2050 ved en udvikling som hidtil, og CO2‐udslippet vil blive næsten
fordoblet fra 8,1 gigaton til 15,2 gigaton. Det skyldes en vækst i antallet af husholdninger
(+67%), en tredobling i erhvervsarealer til brug i servicesektoren og øget brug af
energikrævende apparater i bygningerne.
Det er muligt at
reducere
CO2 ‐udslippet
med 83%
Ifølge IEAs Blue Map scenarie er det muligt at reducere CO2‐udslippet med 83% i forhold
til Baseline scenariet. Det opnås for det første ved en nedgang i energiforbruget på ca.
en tredjedel i forhold til Baseline. Resten af CO2‐besparelsen kommer fra brug af mere
klimavenlig energiteknologi. Energiforbruget i Blue Map scenariet svarer til en vækst i
energiforbruget på kun 5% fra 2007 til 2050.
Bygningssektorens energiforbrug mod 2050
0
1000
2000
3000
4000
5000
2007 Baseline 2050 BLU Map 2050
M
toe
Kul Olie Gas Elektricitet Varmeværk Biomasse Vedvarende energi excl. biomasse
Kilde: IEA ETP 2010
Godt halvdelen af CO2‐nedgangen kommer fra fjernelse af CO2 fra elektricitets‐
produktion, en tredjedel fra højere energieffektivitet og resten fra et skift til lav‐ og nul‐
carbon energikilder.
Ved en gradvis omstilling vil det selv med en rentesats på 10% give et økonomisk
overskud at foretage de nødvendige investeringer på godt 12 mia. USD i Blue Map
scenariet, som er nødvendige hertil.
39
IEA: ETP 2010
35. Copenhagen Institute for Futures Studies
Instituttet for Fremtidsforskning
33
Energirenovering
tilbyder størst
potentiale
Ses der på bygningsmassen (klimaskærm m.v.) koster det mindst pr. reduceret ton CO2
at reducere emissionerne gennem nybyggeri, men da der sker en meget langsom
fornyelse af bygningsmassen i de udviklede lande (under 1% af p.a.) ligger det største
potentiale i OECD‐landene i energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Mere
end halvdelen af verdens bygninger vil stadigt stå der i 2050 og for OECD‐landene
gælder det tæt på tre fjerdele.
Klimatiltag i forbindelse med ejendomssektoren omfatter tre hovedområder:
• Tilpasning af bygningsmassen og fremtidigt byggeri til mere ekstreme
vejrforhold, herunder stormflod, større regnmængder og højere vandstand i
havene, som påvirker kravene til dimensionering af fundamenter, diger og
kloakker m.v.
• Tilpasning af bygningsmassen til lavere energiforbrug og øget brug af
vedvarende energikilder.
• Tilpasning af byggeindustrien til lavere energiforbrug og brug af vedvarende
energikilder.
Byggeriet i non‐
OECD vil vokse
betydeligt
Nybyggeriet i den rige vestlige verden og især i Europa vil fremover være moderat på
grund af befolkningsstagnation, lav vækst og begrænset yderligere urbanisering,
hvorimod byggeriet i udviklingslandene af de stik modsatte årsager vil vokse betydeligt.
CO2‐udledningen fra energiforbruget i forbindelse med den kinesiske bygningsmasse vil
vokse fra 1,1 gigatons i 2005 til 5,1 gigatons i 2030, hvis energieffektiviteten slet ikke
bliver forbedret. Et mainstream scenarie baseret på de mest sandsynlige energitiltag vil
reducere emissionerne til 3,2 mio. gigaton. Implementering af hele paletten af praktisk
mulige tiltag vil reducere emissionerne til 1,6 gigatons pr. år.40
Der er overordnet set to veje til at opnå målene om CO2‐reduktion:
• Investerings‐ og adfærdsændringer, som giver energibesparelser.
• Ny teknologi til alternativ produktion af energi og automatisk styring af
energiforbrug etc.
Teknologier nu og i fremtiden
Naturgas udgør i dag 38% af energiforbruget i OECD‐landenes boligsektor og er dermed
den mest udbredte energikilde. Forbrugsandelen er også vokset kraftigt siden 1990,
særligt i Europa, hvor det er vokset til samme høje niveau som i Nordamerika og
Rusland. I den øvrige del af verden er forbruget af gas i boligsektoren ubetydeligt. Her
spiller biomasse, kul, olie og elektricitet en større rolle. Elektricitetens andel af forbruget
er øget de fleste steder, bortset fra Europa. Elektricitet udgør 50% af energiforbruget i
servicesektorens bygninger mod 38% i 2007.
CO2‐reduktion
indebærer
anvendelse af en
række forskellige
teknologier
CO2‐reduktionen i IEA’s Blue Map scenarie er baseret på anvendelse i stor skala af en
række teknologier, herunder:
• Strammere energikrav til bolig‐ og erhvervsbyggeri i kolde egne, så det kommer
ned på 15‐30 kWh/m2/ pr. år. Til sammenligning strammes det danske
bygningsreglement i 2010 til 61 kW/m2/pr. år mod 85 kW/m2/pr. år i det
tidligere bygningsreglement fra 2006.
40
https://www.mckinseyquarterly.com/Chinas_green_opportunity_2364