Energinasjonen Norge 2040
•
1 recomendación•4,423 vistas
Oljeindustriens Landsforening (OLF) har bestilt en analyse af og scenarier for hvordan det fremtidige energiforbrug og hvordan energi produktionen vil ændre sig i de næste 30 år med vægt på, hvordan disse ændringer vil påvirke den norske olieindustri og samfundet som helhed. Undersøgelsen danner baggrund for en præsentation afholdt d. 21. oktober 2010. Rapporten er opdelt i 2 dele: I den første del analyseres den fremtidige udvikling. Denne del danner baggrunden for anden del, der beskriver scenarierne. I anden del gennemgås 4 scenarier. 1 DEL Det første og andet afsnit i første del giver et kortfattet beskrivelse af den norske historie og den påvirkning, olien har haft på Norge og reflektere over de fremtidige udfordringer Norge står over for ved brug af megatrend. Det øvrige afsnit i første del præsenteres den fremtidige globale energisituation og er opdelt i følgende hovedafsnit: • • • • • Sektoranalyse Transport Byggeri Elektricitetsproduktion Fornybar energi 2 DEL I anden del gennemgås de 4 scenarier for 2040. For hvert af de 4 scenarier beskrives de globale drivkræfter, energisituationen, Norges situation og norsk økonomi i 2040. De er skrevet som om man stod i 2040 og ser tilbage. Denne måde at skrive scenarierne på tillader, at man får flere sociokulturelle aspekter ind I beskrivelsen og styrker evnen til at forestille sig en verden anderledes fra i dag. Scenarierne udpensler ikke alle forandringerne da det ødelægger læseoplevelsen. Det anbefales derfor at læse 1 del, hvori en mere udførlig beskrivelse af de enkelte elementer der indgår i scenariet er beskrevet. Analysen Analysen er desktop research, der i vid udstrækning lægger sig så tæt op som muligt af de undersøgelser, der er foretaget af IEA, samtidigt med at bibeholde en for Norges vedkommende stor nok variation scenarierne imellem, så et passende stort fremtidig udfaldsrum er afdækket.
Recomendados
Más contenido relacionado
Más de E.ON Exploration & Production
Más de E.ON Exploration & Production (20)
Energinasjonen Norge 2040
- 1. 2040 Fire scenarier for Norge og norsk petroleumsproduktion: Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning En analyse af den fremtidige energisituation
- 3. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 79 2040 Fire scenarier for Norge og norsk petroleumsproduktion: En analyse af den fremtidige energisituation
- 7. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 5 to alternative fuels as of 2040, foremost among these electric vehicles. Building and housing Building and housing is an area where there is significant potential for energy savings at negative abatement cost. Solar energy in various forms will be an important step towards increasing the amount of 0‐energy housings. If intelligent energy systems are expanded in Europe, buildings with net surplus energy production will come online. This will affect energy consumption for houses and the need for gas particularly in OECD countries. Among the many technologies to reduce CO2 insulation (low tech.) will have the greatest effect. Oil and gas Natural Gas: Gas is both in electricity generation and as a substitute for coal to liquid a green alternative as we advance towards a further greening of society, especially in non OECD countries. Gas, in many cases, is the best practical substitute for coal both in electricity generation and in transport. Shale gas and other non‐conventional sources can have potential major impact on gas prices in the future. Oil: most of the oil used in the world is used in the transport sector. Any major changes to this sector will consequently have a large impact on oil demand. With further investment in oil discovery and EOR oil could be in ample supply, however prices will increase, thereby strengthening the demand for renewable energy sources and their competitiveness. Renewable energy There is great uncertainty regarding the prices of renewable energy in 2040, but the most efficient renewable energy sources are expected to be lower than coal and gas. With regulations in force and mandatory CCS, CCS gas and CCS coal will be more expensive than many types of renewable energy sources.
- 8. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 6 Forkortelser BRIK Brasilien, Rusland, Indien, Kina CSP Concentrated solar power CIFS Copenhagen Institute for Futures Studies EIA Energy Information Administration EOR Enhanced oil recovery EU‐ETS European Union Emission Trading Scheme EV Electric Vehicle ETP Energy Technology Perspectives (IEA) F&U Forskning og udvikling GDP Gross Domestic Product ICE Internal combustion engine IMF International Monetary Fund IPCC Intergovernmental Panel on Climate Change MENA Middle East & North Africa NON‐OECD Alle lande udenfor OECD (se nedenfor) OECD Organization for Economic Co‐operation and Development OLF The Norwegian Oil Industry Association OPEC Organization of the Petroleum Exporting Countries PV Photovoltaic UN United Nations
- 9. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 7 Indledning Oljeindustriens Landsforening (OLF) har bestilt en analyse af og scenarier for hvordan det fremtidige energiforbrug og hvordan energi produktionen vil ændre sig i de næste 30 år med vægt på, hvordan disse ændringer vil påvirke den norske olieindustri og samfundet som helhed. Undersøgelsen danner baggrund for en præsentation afholdt d. 21. oktober 2010. Rapporten er opdelt i 2 dele: I den første del analyseres den fremtidige udvikling. Denne del danner baggrunden for anden del, der beskriver scenarierne. I anden del gennemgås 4 scenarier. 1 DEL Det første og andet afsnit i første del giver et kortfattet beskrivelse af den norske historie og den påvirkning, olien har haft på Norge og reflektere over de fremtidige udfordringer Norge står over for ved brug af megatrend. Det øvrige afsnit i første del præsenteres den fremtidige globale energisituation og er opdelt i følgende hovedafsnit: • Sektoranalyse • Transport • Byggeri • Elektricitetsproduktion • Fornybar energi 2 DEL I anden del gennemgås de 4 scenarier for 2040. For hvert af de 4 scenarier beskrives de globale drivkræfter, energisituationen, Norges situation og norsk økonomi i 2040. De er skrevet som om man stod i 2040 og ser tilbage. Denne måde at skrive scenarierne på tillader, at man får flere sociokulturelle aspekter ind i beskrivelsen og styrker evnen til at forestille sig en verden anderledes fra i dag. Scenarierne udpensler ikke alle forandringerne da det ødelægger læseoplevelsen. Det anbefales derfor at læse 1 del, hvori en mere udførlig beskrivelse af de enkelte elementer der indgår i scenariet er beskrevet. Analysen Analysen er desktop research, der i vid udstrækning lægger sig så tæt op som muligt af de undersøgelser, der er foretaget af IEA, samtidigt med at bibeholde en for Norges vedkommende stor nok variation scenarierne imellem, så et passende stort fremtidig udfaldsrum er afdækket.
- 11. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 9 Analyse Norge: Kort historisk gennemgang Norsk BNP/cap er næsten det dobbelte af EU gennemsnit Baggrunden for Norges nuværende velstandsniveau er i høj grad produktionen af olie og gas på norsk kontinentalsokkel. Det første enorme oliefund i 1969 ved Ekofisk i Nordsøen blev et historisk vendepunkt for norsk samfundsudvikling. På én generation gik Norge fra en placering i den fattige halvdel af OECD, til på rekordtid at blive et af verdens rigeste lande med et BNP per capita, der ligger 84% over EU‐gennemsnittet. I dag er Norge den femtestørste olieeksportør på verdensplan og verdens andenstørste gas eksportør, kun overgået af Ruslands Gazprom. Hvor de primære eksportbrancher tidligere var skovbrug, fiskeri og skibsfart, udgør olie og gas i dag 22% af Norges samlede BNP.2 I 2009 eksporterede Norge 2,13 millioner tønder olie om dagen og totalt 99,4 milliarder kubikmeter gas3 . Norsk BNP vækst pga. olien Den store eksport af olie og gas sikrer Norge betragtelige overskud på statsbudgettet og betalingsbalancen og har bidraget betydeligt til udviklingen af velfærden. Olien har yderligere givet anledning til en markant opblomstring i beskæftigelsen såvel som i teknologisk udvikling og fremkomsten af nye erhvervssektorer. Olieindtægterne har betydet en stærk vækst i den offentlige økonomi og har givet Norge muligheden for på samme tid at styrke velfærden betragteligt og beskytte de traditionelle erhverv. Kilde: Penn World Tables Men Norges økonomi er på grund af olien også blevet mere sårbar. Da størstedelen af norsk eksport er baseret på naturressourcer, er Norges økonomi meget afhængig af råvarepriserne på verdensmarkedet, hvilke kan give store udsving. Således er 30% af den norske værditilvækst siden midt‐1960erne foregået i sektorer, der er udsat for konkurrence på verdensmarkedet4 . Men denne udvikling skyldes ikke olien alene. Mens nabolandet Sverige eksempelvis har satset på produktion af teknologi, er størstedelen af Norges fastlandsøkonomi endnu drevet af naturressourcer som metaller og fisk. I 1990 stiftede man ’Statens Petroleumsfond’, nu ’Statens Pensjonsfond utland’, for at sikre at statens olieformue omdannedes til en mere langtidssikret finansiel formue. For at 2 CIFS MR Scandinavian way 2006 3 http://www.bestgrowthstock.com/stock‐market‐news/2010/07/29/factbox‐norways‐oil‐vs‐environment‐battles/ 4 http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=75493 BNP per Capita, målt i PPP (købekrafts‐justeret): I$ i 2010 priser 0 10000 20000 30000 40000 50000 60000 1950 1954 1958 1962 1966 1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 DK FI NO SV
- 12. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 10 undgå en overophedning af den nationale økonomi, er fondens midler placeret i udenlandske aktiver. Fondens midler blev i 2008 opgjort til samlet 2,279 milliarder norske kroner og anslås at nå 2,966 mia. kroner i 2010. Dertil kommer, at Fonden ejer ca. 1,25% af det samlede antal børsnoterede aktier i Europa. I 2001, mens olieindtægterne til den norske stat var på sit højeste, indførtes den såkaldte ’handlingsregel’, der betyder, at statens forbrug af olieindtægterne på årsbasis ikke må overstige det forventede realafkast af kapitalen, fastlagt til 4%5 . Det betyder i bund og grund, at så længe der er (statslig) indtægt ved olieproduktion i Norge vil fondens midler øges. Distrikts‐Norge betalt af olien Olieindtægterne spiller dog stadig en stor rolle i de offentlige budgetter og bidrager til at den norske stat kan gøre brug af store bloktilskud og subsidieringsordninger til sektorer, der ellers ikke ville kunne bibeholdes i samme grad. Mens man i nabolandene Sverige og Danmark gradvist har måttet omlægge produktionen i eksempelvis landbruget for at være mere konkurrencedygtige, har Norge ved brug af store subsidier til landbruget og fiskerisektoren kunnet undgå omlægninger eller nedskæringer. Det betyder, at Norge i dag har en landbrugs‐ og fiskerisektor, der hverken er særlig konkurrencedygtig eller rentabel og som primært holdes i live af subsidier finansieret af olie‐ og gaseksport. Distrikts‐Norge affolkes Videre har man i Norge gennem de seneste årtier oplevet en stærk urbanisering, hvor folk forlader landområderne, særligt de svært tilgængelige regioner i Nordnorge, og flytter mod byerne – i særdeleshed Oslo. En af forklaringerne på den stigende urbanisering tillægges de strukturelle forandringer, der er foregået i de norske erhvervssektorer, hvor flere og flere nordmænd i dag er beskæftiget i den offentlige sektor frem for som tidligere, i de primære industrielle erhverv, som fx landbrug. Norge bedre rustet imod kriser Men omfordeling og store subsidieordninger til trods, viser Norge positive takter i forhold til økonomi og konkurrenceevne. I 2002 havde Norge den højeste produktivitet i OECD6 og i det seneste årti har Norge haft en imponerende høj vækst. Som alle øvrige økonomier blev Norge ramt af den finansielle krise i 2008, men var dog til sammenligning bedre rustet til at klare sig igennem og genetablere balance i økonomien. Upopulære politiske beslutninger udskydes som konsekvens af det norske overskud Flere økonomer mener, at Norge selv uden olien ville have en fornuftig økonomi og et højt velstandsniveau – meget på linje med sine nabolande.7 Dog er der nogle enkelte områder, hvor Norge viser tegn på den såkaldte ’hollandske syge’, der refererer til en stor, uventet og midlertidig indtægtskilde, som kan friste til at leve over evne, frem for at investere i fremtiden. Eksempelvis er eksportraterne for produkter, der ikke omhandler olie eller naturressourcer næsten stagneret, og Norge har ikke, som sine nabolande, en stærk branche inden for teknologiprodukter. Endelig har Norge i langt mindre grad end sine nabolande investeret i forskning og research,8 også inden for de områder, der på sigt skal understøtte olie‐ og gasindustrien. De samme tendenser gør sig gældende i den offentlige sektor, hvor upopulære politiske beslutninger har kunnet udskydes som følge af det offentlige overskud. Mens man i næsten alle vestlige lande har måttet erkende, at nedskæringer, effektiviseringer og reformer er blevet en nødvendighed, har man i Norge ikke taget hul på presserende reformer af eksempelvis sundheds‐ og uddannelses‐ 5 http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Landefakta/LandefaktaEuropa/LandefaktaNorge 6 http://www.business.dk/diverse/norsk‐oekonomi‐gaar‐som‐smurt‐ogsaa‐uden‐olien 7 http://www.voxeu.org/index.php?q=node/1199 8 http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/statistics/themes
- 13. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 11 systemet.9 Norges fremtidige udfordringer Megatrends er drivkræfter for udvikling Der en række af brede langtrækkende trends kaldet Megatrends, som vil have en påvirkning på, hvordan verden i bred forstand og Norge vil se ud i fremtiden. Disse trends og deres konsekvenser for Norge vil blive gennemgået i dette afsnit. Megatrends hjælper med at strukturere vores viden om de mest sandsynlige forandringer I fremtiden. Fremtidsforskere er af den opfattelse, at fremtiden ikke kan forudsiges. Der er for mange usikkerheder, og deres relation er for kompleks. Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke kan sige noget om fremtiden. Der er mange udviklinger, som har påvirket den verden, der omgiver os i dag, som vi med stor sandsynlighed kan sige, stadig vil påvirke vores fremtid om 30 år. Denne rapport vil indledningsvis benytte disse megatrends til at skitsere nogle af de udfordringer, som Norge sandsynligvis vil være vidne til, i årene der kommer. Disse vil sammen med analysen af energisystemets øvrige udvikling blive anvendt som baggrund for scenarierne. Norge har frem mod 2040 en række udfordringer, hvoraf nogle er globale og dermed fælles for alle lande i verden, andre er regionale og dermed nogle som man har fælles med andre rige vestlige lande, og andre igen er specifikke for Norge. Disse udfordringer kan henføres til en række megatrends, der er overordnede drivkræfter for forandring, som gælder over længere tid og påvirker alle sektorer. 9 http://www.oecdobserver.org/news/categoryfront.php/id/1095/Norway.html Megatrends 1. Globalisering 2. Befolkningsudvikling 3. Urbanisering 4. Klima, miljø og ressourcer 5. Velstandsudvikling 6. Vidensamfund Kilde: Strategic Futures Studies (CIFS, 2008).
- 14. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 12 Globalisering Globaliseringen rammer i følge sagens natur det meste af kloden. For nogle er det en mulighed (bl.a. lavtlønslande) og for andre måske en trussel (typisk højtlønslande). Norge har ikke en stor industrisektor, som rammes af konkurrence fra lavtlønslande, og landbrug og fiskeri er i et vist omfang beskyttet mod globalisering/internationalisering ved at stå uden for EU. I BRIK landene er væksten 3 gange så høj som i Vesten Globaliseringen præges ikke mindst af den kraftige vækst i de nye vækstøkonomier, herunder BRIK‐landene10 , hvor vækstraterne er 6‐8% mod 1,5‐2,5% i den vestlige verden. Væksten i disse lande er meget ressourcekrævende i denne industrialiserings‐ fase og udgør derfor et stort opadgående pres både på priser og CO2‐udledning. Løsninger på disse områder bliver derfor stadigt mere efterspurgte. Væksten i disse lande betyder også en stigende efterspørgsel efter fødevarer, herunder også fiskeprodukter, samt transportløsninger. Den nye stærkt voksende middelklasse efterspørger i stigende omfang livsstilsprodukter og oplevelser, herunder turisme, som ikke mindst Europa er leveringsdygtig i som følge af en mangfoldig natur og kultur. Globaliseringen betyder også, at økonomien på den ene side præges af stadigt færre, meget store norske virksomheder med globalt virke (flere ansatte i udlandet end i Norge) og på den anden side af, at flere mindre og mellemstore norske virksomheder bliver filialer af udenlandske multinationale virksomheder. Meget tyder på, at EU er ved at have nået en øvre grænse med hensyn til medlemmer. Nabolande som Tyrkiet, Ukraine, Rusland, Schweiz og Norge vil formentligt blive knyttet tættere gennem associeringsaftaler, som indebærer frihandel og øget samarbejde om miljø og terrorbekæmpelse m.v. Det er også sandsynligt at medlemstallet stiger, ved at nuværende nationer brydes op i flere. Sådanne tendenser ses tydeligst i Belgien, Spanien, England og Italien. EU samarbejdet sker i bølger. Ligesom i begyndelsen af 1980erne, hvor man talte om ”Eurosclerosis” har EU de seneste år været i en form for krise på grund af manglende opslutning til unionstraktaten, uenighed om fortsat udvidelse og problemer med at rumme den stadigt større forskellighed landene imellem med hensyn til konkurrence‐ evne m.v., særligt inden for Euroen, hvor finanskrisen har skærpet problemerne og modsætningerne. Sandsynligheden for, at Euroen eller Eurosamarbejdet falder fra hinanden eller svækkes voldsomt, er dog ikke særligt stor. Krisen og de øvrige udfordringer som klima, aldring, globalisering og migration m.v. gør det sværere, men samtidig også mere nødvendigt at arbejde sammen og støtte hinanden. Således søger Island om medlemskab af EU og Estland om medlemskab af Euroen. Finanskrisen kan muligvis være den faktor, der fremtvinder et nyt spring fremad i EU‐ samarbejdet, ligesom det skete fra midten af 1980erne og frem med etableringen af Det Indre Marked, udvidelser fra 10 til 27 medlemmer og indførslen af Euroen. Denne gang handler det om at etablere noget, der ligner en europæisk regering, i hvert fald på det økonomiske område. Den store pakke på 750 mia. Euro til imødegåelse af 10 Brasilien, Rusland, Indien og Kina
- 15. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 13 fremtidige gældskriser i medlemsstaterne, foranlediget af gældskrisen i Grækenland, betyder, at den økonomiske disciplin i EU‐landene skal styrkes, for at undgå ”moral hazard”. Det kræver overvågning af sanktionsmuligheder fra centralt EU hold. I Europe2020, EU‐kommissionens strategioplæg til at tackle de mange strukturelle udfordringer, som finanskrisen har eksponeret, opregnes der 3 prioriterede temaer, 1) Smart vækst (innovation og viden), 2) Bæredygtig vækst (klima, ressourcer og konkurrenceevne) og 3) Inkluderende vækst (indsats mod arbejdsløshed og fattigdom). Der opregnes 5 hovedmål og 7 flagskibs initiativer til at må disse mål. Det er EUs hensigt både at følge tæt op på den finanspolitiske genopretning og på de enkelte landes bidrag til de strukturelle reformer. Der planlægges også en relancering af Det Indre Marked, nu med fokus på serviceydelser, digitalisering og konkurrencekraft overfor de nye vækst‐ økonomier, temaer, som ikke spillede så stor en rolle i 1985, da det Indre Marked oprindeligt blev lanceret. Befolkningsudvikling OECD population er aldrende Befolkningsstagnation og aldring har Norge til fælles med store dele af den øvrige verden. Det er mere et spørgsmål om tid, hvornår ”bølgen” rammer de enkelte lande. I Japan er det allerede sket. I disse år sker det i Rusland og en række østeuropæiske lande. I de næste 20 år rammer denne udvikling en række vestlige lande, først Tyskland, siden Norden og endelig USA. Om 20‐30 år vil aldringen begynde at kunne mærkes i lande i Asien og Latinamerika, først i Kina som følge af etbarnspolitikken. I lande med vedvarende økonomisk vækst og urbanisering falder fødselstallet hurtigt, og leve‐ alderen stiger markant som følge bedre sundhed. I første omgang (2010‐2020) betyder aldringen i Skandinavien flere ”unge ældre”, og dermed stigende afgang fra arbejdsstyrken, lavere skatteindtægter og flere indkomst‐ overførsler. I anden omgang (2020‐2035) betyder aldringen flere ældre med behov for ældreservice, sundhedsydelser og pleje. Faldende fødselstal betyder i første omgang (1975‐1995) faldende udgifter til børneomsorg og uddannelse, men efter 20‐30 år også faldende tilgang til arbejdsstyrken (2000‐2020) Norge og de øvrige nordiske lande er relativt mindre ramt af aldring og faldende fødselstal end mange andre lande i Øst‐ og Vesteuropa som følge af gode vilkår for børnefamilier og indvandring.
- 16. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 14 Antal børn&unge (0‐24) og ældre (65+) personer pr. 100 personer mellem 25 og 64 år 0 20 40 60 80 100 120 2010 2020 2030 2040 Børn & unge kvote Ældrekvote Forsørgerkvote Kilde: Statistisk Sentralbyrå, middel Selvom fødselstallet falder, vil befolkningsantallet fortsætte med at stige i en periode, fordi der dør færre som følge af øget levealder, og fordi det er små årgange, som dør. Senere begynder dødstallet imidlertid at overhale fødselstallet, og befolkningen stagnerer. Norge hører til landene med senest tilbagetrækning Stagnerende befolkningsudvikling øger behovet for tiltag, der kan øge arbejdsstyrken. Vigtigst er en senere tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet. Norge hører til de lande med senest tilbagetrækning. Gennemsnitsalderen for fratrædelse er 64 år i Norge, kun overgået af Irland og Island. Kilde: Eurostat Gennemsnitlig fratrædelsesalder fra arbejdsmarked (2008 eller seneste år)
- 17. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 15 Også bestræbelser på at undgå udstødelse eller marginalisering fra arbejdsmarkedet som følge af fysiske, psykiske, sociale eller kompetencemæssige handicaps er vigtige. Det samme gælder en immigrationspolitik, som er målrettet mod at tiltrække de typer af arbejdskraft, som der særligt er mangel på, herunder især højtuddannede inden for naturvidenskab og teknologi, samt folk til sundhedsvæsenet. Da den norske løn‐ struktur er mere sammenpresset end i mange andre lande, er det lettere at tiltrække lavtuddannede til Norge end højtudannede. Urbanisering Urbaniseringen foregår ligeledes over hele verden, hurtigst i de nye vækstøkonomier, hvor industri erstatter landbrug, men også i de rigeste lande, hvor viden‐ og oplevelsesøkonomi trækker væksten.Kun større byområder har kritisk masse til at tilbyde uddannelse, jobs og oplevelsesforbrug til en stadigt mere specialiseret arbejdskraft og stadig mere individuelle forbrugere. Fremvæksten og understøttelsen af (ofte specialiserede) kreative miljøer forudsætter også kritisk masse. Globale talenter tiltrækkes af storbyer På globalt plan tiltrækkes talenter og kreative af globale og kosmopolitiske storbyer (hotspots) og på nationalt plan ses en vækst i metropolen og i de større regionale byer. Norge er på grund af sin store geografiske udstrækning set i forhold til befolkningen særlig stærkt påvirket heraf, og det er på længere sigt overvejende sandsynligt, at der i Norge kun vil være plads til én erhvervs‐ og befolkningsmagnet (Stor‐Oslo) med tilstrækkelig infrastruktur og kritisk masse til at understøtte erhverv inden for viden og i et vist omfang også inden for oplevelse og til at tilfredsstille befolkningens efterspørgsel efter jobs, uddannelse, sundhed, underholdning m.v. Såfremt der skal opholdes vækstcentre i Nord, er det formentlig en forudsætning, at det understøttes af andet end fiskeri og turisme, da sådanne aktiviteter er spredte og sæsonbetonede i deres natur og derfor har svært ved at bære traditionel infrastruktur i form af transport, uddannelse sundhed og services m.v. Klima og ressourcer Norge kan bibeholde gode forhold til skisport Klimaforværring og ressource problematikkerne er både en mulighed og en trussel for Norge. Generelt er nettoeffekten af temperaturstigningen som følge af klima‐ forværring snarere positiv end negativ, når man ser på Norge. Man kan se frem til et lidt mildere klima og begrænsede risici i forbindelse med oversvømmelser som følge af havvandsstigningen, da der sker en parallel hævning af landmasser som følgevirkning af sidste istid. Norge kan i større omfang end lande i Alperne mv. bibeholde gode forhold for skisport. Samtidig bedres mulighederne for erhverv i de arktiske egne inden for skibstransport (Nordøstpassagen), fiskeri, turisme og ressourceudvinding. Klimaproblematikken har dog også potentiale til at ramme Norge som følge af økonomiens store afhængighed af udvinding og salg af fossile brændstoffer, idet ca. 25% af BNP kan henføres til denne industri. Højere carbonskatter på globalt plan, klimaaktivisme etc. kan skabe usikkerhed om fremtiden.
- 18. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 16 Der er i Norge et udbredt ønske om at benytte deres oliepenge på en måde, der ikke kun styrker Norge for fremtidige generationer økonomisk, men også efterlader en verden der i miljømæssig henseende er værd at overtage. Ønsket om at gøre Norge CO2‐neutralt inden 2030 udtrykker dette. Ting skal ses i sammenhæng Den gennemsnitlige stigning i CO2‐udledning fra Norge har i perioden 2000‐2007 været positiv med ca. 0,5 mio. tons årlig. Det kan betragtes som beklageligt givet ønsket om at reducere CO2‐udslip. Imidlertid skal dette ses i lyset af at Kinas vækst i CO2‐udslip i samme periode var 442,85 mio. tons årligt.11 Norge er en lille brik i verden CO2 er et globalt problem, derfor er der risiko for, at man i Norge i for høj grad fokuserer på at reducere CO2 i Norge, uden øje for at disse reduktioner er så ubetydelige, at de i den store sammenhæng har meget begrænset betydning. Dertil kommer, at petroleumsindustrien, som bidrager med et betydelig CO2‐udslip, kan blive taget som gidsel i den offentlige debat. Her skal man imidlertid være opmærksom på, at man på norsk sokkel har formået at reducere CO2‐udslip betydeligt og at en reduktion af norsk gas eksport let kan få den modsatte effekt af, hvad der er tilsigtet. Misforstået grøn politik kan fordoble norsk indirekte CO2 ‐udslip Her er det vigtigt at være opmærksom på, at det er den russiske regerings strategi, at øge salget af gas til Europa. Den øgede gasmængde til eksport indebærer et fald i produktionen til hjemmemarkedet, som forventes erstattet med kulkraft, der er dobbelt så CO2‐intensivt som gas. “The Russian government’s strategy to increase coal production and build more coal‐ fired plants will help reduce demand for natural gas, thus allowing for more natural gas exports”12 Ved en reduktion på 1/3 af norsk gas eksport vil man i realiteten have forårsaget en fordobling af Norges indirekte CO2‐udslip. Hvis Norge skulle forfølge en politik med henblik på at reducere CO2, så må denne reduktion gå hånd i hånd med et europæisk skift til mere grøn energi, ellers vil Norge blot medvirke til at øge verdens CO2‐udslip. Det har paralleller til outsourcing af industrielle produktions opgaver til Kina for at få et bedre CO2‐aftryk i Norge, uden skelen til at Kinas CO2‐udslip per kWh er væsentlig højere end den vestlige. Velstandsstigning Norge ligger på niendepladsen i IMD’s World Competitiveness Yearbook Norges høje velstandniveau rummer også risiko for overophedning som følge af arbejdskraftmangel og prisbobler på aktier og fast ejendom. Det høje velstandsniveau mindsker alt andet lige også det økonomiske og politiske pres for at foretage struktur‐ reformer, for at øge effektiviteten i den offentlige og private økonomi og for at skabe nye og innovative virksomheder. Det medfører også et højt omkostningsniveau, som kan belaste konkurrenceevnen, hvis økonomien ikke er innovativ og hele tiden fornyr sig. 11 Kilde: SSB/EIA IE0 2010 12 EIA: http://www.eia.doe.gov/cabs/Russia/Coal.html
- 19. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 17 Ikke desto mindre er Norge på niendepladsen i IMD’s World Competitiveness Yearbook Rankings for 2010. Norge er endda rykket op på denne liste i perioden 2002‐2010. Norges plads i IMD’s World Competitiveness Yearbook år for år (1=max) År 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Placering 14 15 17 15 12 13 11 11 9 Norges styrkepositioner er følgende: Økonomisk præstation BNP pr. capita, bytteforhold i udenrigshandel, betalingsbalance, langtidsarbejdsløshed Offentlig effektivitet Sunde offentlige finanser, social sammenhængskraft, høje credit‐rating og begrænset uformel økonomi Erhvervseffektivitet Inddragelse af medarbejderværdier, effektivt aktiemarked, bæredygtighed og CSR er veludviklet i virksomheder Infrastruktur Human development index (økonomisk, socialt og uddannelsesmæssigt, udbredelse af IT, el‐omkostninger for industrien) Et højt bytteforhold i udenrigshandelen peger på, at Norge i højere grad eksporterer end importerer højværdiprodukter. Norges svagheder er følgende Økonomisk præstation Omkostningsniveau, direkte investering ind i Norge, lav vækst i BNP Offentlig effektivitet Skattetryk, offentlige subsidier Erhvervseffektivitet Lønniveau, arbejdstid, lederes internationale erfaringer, fleksibilitet og omstillingsevne Infrastruktur Omkostninger ved IT og mobiltelefoni, naturvidenskab i uddannelsessystemet, Forsørgerbyrde (børn + ældre), kvalificerede ingeniører Svaghederne er ikke mindst omkostningsniveau og skattetryk. Det er i vidt omfang en indirekte følge af høj velstand og en aldrende befolkning og ikke specifikt for Norge, men måske er velfærdsordningerne lidt mere veludviklede og effektiviteten i den offentlige service lidt mindre end i sammenlignelige lande på grund af olieindtægterne. Lav vækst i BNP er et forhold, som Norge har tilfælles med de fleste avancerede økonomier, hvor befolkningen ikke vokser så meget og hvor offentlig og privat service, hvor produktivitetsudviklingen er lavere end i fremstillingserhverv, udgør trefjerdele af økonomien. Også her er det dog muligt at styrke produktiviteten gennem øget konkurrence og fokus på innovation. Lav fleksibilitet og omstillingsevne er ikke et generelt kendetegn i de nordeuropæiske lande, som tværtimod på forskellige områder er kendetegnet ved fleksible arbejds‐ markeder, begrænset regulering og statsintervention i økonomien. Det kan hænge sammen med et oplevet mindre pres for forandring, som følge af olieformuen og betyde, at kortsigtet tryghedspolitik står i vejen for langsigtet forandringspolitik.
- 20. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 18 Vidensamfund En faldende andel af værditilvækst og beskæftigelse i de rige lande finder sted inden for primære erhverv og industri, og mere bliver viden‐ og oplevelsesbaseret. Generelt ligger Norge på 8. pladsen ud af knap 200 lande, hvad angår uddannelse iflg. FN’s Human Development Index. I det samlede indeks, som også omfatter levevilkår og sundhed m.v., ligger Norge på en 1. plads Relativ lav vægt på naturvidenskab i uddannelsessystemet og manglen på kvalificerede ingeniører har Norge også tilfælles med en række rige lande, hvor oplevelses‐ økonomien ”fortrænger” industri‐ og vidensamfund, og ”feminine” værdier tager over i uddannelsesvæsenet. Undersøgelser (PISA og TIMMS) dokumenterer, at norske elever står svagt i naturvidenskab m.v. Det er dog ikke en uomgængelig udvikling. Sverige, Finland og Tyskland har satset mere på industri og på tekniske uddannelser og naturvidenskab, både udannelsesmæssigt og erhvervsmæssigt, og det er muligt gennem incitamenter at påvirke de unges valg og uddannelsesvæsenets prioriteringer. Ligeledes er det muligt at påvirke immigrations‐ mønstret med henblik på at tiltrække naturvidenskabelige talenter. Norge satser relativt begrænset på F&U Norge satser også mindre på forsknings‐ og udvikling end sammenlignelige lande. Norge anvendte i 2006 kun 1,5% af BNP herpå, mens lande som Finland, Sverige og Japan anvendte det dobbelte. I EU har man sat en målsætning om, at hvert land skal bruge mindst 3% af BNP på F&U inden 2010, et mål som Finland opnåede allerede i 2004.13 Norges satsning er i dag på niveau med Tjekkiets. 13 CIFS: Medlemsrapport: Scandinavian Way (2006)
- 21. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 19 Hvis Norge ønsker at følge med de øvrige skandinaviske landes satsning på viden‐ produktion, og integrere Distrikts‐Norge i denne satsning, bør der ske en udrulning af high speed IT i Norge, men også her står Norge tilbage i forhold til sine naboer. Også med hensyn til fornyelsesraten af produkter ligger Norge lavt. Salg fra nyudviklede produkter udgør kun 5% af virksomhedernes omsætning, mens de udgør over 15% i Finland, Sverige og Tyskland. Ser man på Insead’s Global Innovation Index, ser det lidt bedre ud. Her ligger Norge på en 9. plads, ud af 132, når det gælder Innovation Inputs og på en 10. plads, når det gælder Innovation Output. Her er det de generelle og overordnede samfundsvilkår som pressefrihed, politisk stabilitet og brug af IKT, som især trækker op, mens offentlig regulering og vækstrate i arbejdsproduktivitet trækker ned. De fleste mere innovations‐ specifikke områder trækker ned. Det gælder offentlige og private forskningsudgifter, udenlandske investeringer i Norge og teknologioverførsel, omfanget af kreative produkter og services, toldbeskyttelse og kvaliteten af uddannelse og forskning. Sidstnævnte er også med til at trække gennemsnittet ned, selvom placeringen dog er i top 20. Blandt de innovationsspecifikke områder, som trækker op, er stort set kun adgangen til venture kapital. De fleste nye innovative virksomheder vokser ud fra eksisterende erhvervsmiljøer og uddannelses‐ og forskermiljøer. Norge skal have nationale strategier på følgende 6 områder: maritim sektor, rejseliv, marine sektor, energi, miljø og nanoteknologi og således at uddannelse, forskning, investeringer i infrastruktur samt privat og offentlig kapital spiller sammen.14 14 Nærings‐ og handelsminister Trond Giske i Aftenposten fra Nærings og handelsdepartementets hjemmeside: http://:www.regjeringen.no/nb/dep/nhd/aktuelt/taler_artikler/minister/narings‐‐og‐handelsminister‐trond‐giske/2010/Hva‐skal‐vi‐leve‐av‐i‐ fremtiden.html%3Fid%3D597640+trond+giske+nanoteknologi+aftensposten&cd=1&hl=da&ct=clnk&gl=dk Turnover fra innovation Kilde: Eurostat
- 22. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 20 Energi under forandring Jorden har løbende undergået forandringer i klimaet. Varme perioder på Jorden har typisk varet i 10.000 år, efterfulgt af en ny istid. Imidlertid er det overvejende sandsynlig, at den sidste stigning i Jordens gennemsnitstemperatur er forårsaget delvis af menneskelig aktivitet. Ifølge IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) vil Jorden blive varmere og varmere. Frem mod 2030 vil disse ændringer blive oplevet direkte gennem fx flere tilfælde af ekstremt vejr og hedebølger. På længere sigt, 2030‐ 2100, vil der forekomme stigning i havniveauet og ørkendannelse, hvilket vil påvirke leveområder og høstudbytte. Klimaændringer interagerer med og øger virkningen af andre tendenser f.eks. vil den globale middelklasses fremvækst også medvirke til at reducere ressourcer, så som vand og fødevarer. Uenighed om behovet for reduktion Ifølge IPCC vil et minimum reduktionsmål for CO2 for at reducere klimaforandringer til 2‐3 °C temperatur stigning, være en CO2 reduktion på 50% i forhold til 2005. På FN klimatopmødet i København (COP15) i 2009, var der flere lande, der fæstede sig ved nødvendigheden af at reducere yderligere for at sikre sig imod klimaforandringer. Ifølge disse lande og den forskning, der ligger bagved, bør målet i stedet være 1,5 °C stigning. Målet vil da snarere indebære en reduktion af CO2 på 80%.15 Forsigtigheds‐ princip Et væsentligt argument for denne sidste målsætning er at applicere et sikkerheds princip. Dette princip tager udgangspunkt i den store usikkerhed, der trods alt er omkring klimaforandringerne. Selv hvis det lykkes at reducere drivhusgasser til 1990 niveau, så kan vi ikke være sikre på, at vi forhindrer konsekvenserne af klima‐ opvarmningen. På grund af de tidsmæssige forbindelser og tilbagekoblings‐ mekanismer, der kendetegner klimaet, kan vi eksempelvis stadig opleve en stigende vandstand i havene lang tid efter, CO2‐målene er nået. Uventede accelererende mekanismer kan også bidrage til at accelerere klimaforandringer ud af kontrol. Til et punkt hvor det er for sent at gøre noget for at forhindre det. At reducere konsekvenserne af klimaændringerne er et af det globale samfunds primære mål, som forsøges at afvejes mod målsætningerne for økonomisk vækst og stabilitet. En aftale på globalt plan er nødvendig. Men der er uenighed om, hvem der skal bære omkostningerne. 15 Kilde: IEA: ETP 2010
- 23. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 21 IEA’s 2 hovedscenarier IEA har lavet to scenarier for fremtidens energiforsyning og forbrug: Baseline og Blue Map. Førstnævnte refererer til et Business as usual scenarie uden ændrede reguleringer, mens sidstnævnte tager udgangspunkt i, hvilke forandringer der er nødvendige, hvis man skal nå IPCCs minimumskrav. Udvidelsen af energisystem koster det dobbelte af verdens samlede militærudgifter Investeringerne, der skal foretages i udvidelse af energisystemet globalt som konsekvens af verdens vækst primært i non‐OECD landene, er betydelige. Den årlige investering på verdensplan imellem 2010‐2015 er, hvis man ikke medregner indsatsen for at reducere CO2, mere end det dobbelte af verdens samlede militærudgifter i 2008. Den investering er omkostningsfuld, og derfor er det et signifikant incitament for verdens lande, særlig i non‐OECD, til at reducere omkostningen så meget som muligt, både fra statslig side og fra den enkelte forbrugers side. Ønsker om at øge den investering for at imødekomme de langsigtede problemer som klimaforandringerne kan bidrage til kan derfor være svære at få igennem. Prisen er ca. 46 billioner for at opnå minimumsmålet. Og det bliver svært at overbevise den fattigste del af verden om, at de skal betale det ekstra, når OECD per capita udleder meget mere (på trods af at 90% af CO2‐stigningen kommer til at finde sted i non‐OECD).16 Der er derfor kritik af OECD‐ landene for ikke at være mere sociale/solidariske og betale en større sum. Blue Map koster årligt norsk familie 8.508 NOK Man kan fra Vesten side vælge at betale den ekstraomkostning, som Blue Map scenariet pålægger verden. Målt relativt til andelen af verdens BNP, betyder det, at en gennemsnitlig norsk familie på 4 personer skulle betale 8.508 NOK årligt mellem 2010‐ 2015. En pris der vil stige til 25.940 NOK årligt mellem 2030‐2050.17 De samlede ekstra investeringer på 46 billioner USD, som Blue Map scenariet kræver, er betydelige, men over tid vil brændstofbesparelsen beløbe sig til 112 billioner USD, og tjene investeringen hjem globalt set. 16 Kilde: IEA: ETP 2010 17 Kilde: IEA: ETP 2010 Gennemsnitlige årlige investering mia USD 0 2000 4000 6000 8000 10000 2010‐15 2015‐30 2030‐50 Krisen Kilde: IEA ETP 2010 Baseline Extra Blue Verdens samlede militærudgifter 2008 Verdens BNP tab mellem 2008‐09
- 24. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 22 For at nå målene som IPCC har sat, skal verden reducere CO2‐udslippet i 2050 med 43Gt. I IEA’s Blue Map scenarie er langt størstedelen af denne reduktion at finde på slutbruger siden. Det indebærer incitamentsstrukturer sat i værk for at ændre forbrugermentalitet og forbrugervaner. Det indebærer også et enormt økonomisk vækstpotentiale. I 1990erne var indkøb og effektivisering, som følge af ITC‐ revolutionen, en afgørende faktor for verdens BNP‐vækst. Grønt forbrug har mulighed for at have samme positive virkning på økonomien. Allerede i dag ser vi energi‐ virksomheder, der tjener flere penge på rådgivning om energibesparelse end på salg af energi. Der er således ved at ske et skift i energibranchen. CO2‐reduktion i 2050 43Gt Slutbruger effektivisering Slutbruger brændsels effektivisering Slutbruger brændselsskifte Elbil Brændselsceller Elprod. effektivisering & brændselsskifte Atomkraft Fornybar energi CCS industri CCS elproduktion Investeringer 2010‐2050 for at opnå 1Gt årlig reduktion i CO2 udslip 2050 (mia. USD) 0 200 400 600 800 1000 1200 CCS Biom asse e.kul CSP Atom Vind Pv Geo Note: CSP: concentrated solar/e.kul: mere effektiv kul/Geo: Geotermi Kilde: IEA Kilde: IEA
- 25. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 23 Olie og Gas Det er svært at underdrive betydningen af petroleumsproduktionen for det 20. århundrede. Olien former rygraden i vores samfund. Uden olien havde verdens største industri, turistindustrien, ikke eksisteret, globaliseringen havde været væsentlig begrænset dvs., at de mange 100 millioner, der er blevet løftet ud af fattigdom, ikke havde nået det middelklasseniveau, som i dag er en realitet. Det er let at brokke sig over fossile brændsler i disse klimastunder, men vi må samtidig erkende, at uden dem havde samfundet set radikalt anderledes ud. Men det er netop også derfor, at det er en udfordring at skifte til andre typer af brændstoffer. Olien er nemlig en integreret del af samfundet. Olien er ud over at være drivkraften bag transportsektoren også at finde i CD’er, asfalt og i en række andre ting, som vi ikke nødvendigvis tænker på som en del af olie/petroindustrien. En af fordelene ved olien i forbindelse med transport er dens høje brændselsværdi. Olie er dermed svær at erstatte fordi mange alternativer ikke har høj nok brændselsværdi. I det følgende vil vi se på 4 elementer, der har betydning for fremtidens olie og gas produktion: • Strategisk forsyningssikkerhed • Reserve betragtningerne • EOR • Ukonventionel gas Strategisk forsyningssikkerhed Forsyningssikkerhed er et væsentligt problem for den fremtidige politiske verdens‐ situation. Lande er forpligtiget nationalt, men også internationalt som eksempelvis landende i EU, til at kunne modstå et kortvarigt stop i forsyninger. Krisen i 1970erne viste med alt tydelighed, hvor meget magt ressourcerige lande kan have på ressourcesvage lande. I de seneste år har man derfor været vidne til en optrappet retorik på området. Carter doktrinen Efter Ruslands afskæring af energiforsyningen, udtalte repræsentanter fra den tyske regering meget imod tysk tradition, at Tyskland var parat til at forsvare sin energiforsyning med magt. Tyskland signalerede dermed at være parat til at følge den amerikanske tradition på området også kaldet Carter‐doktrinen. Da Carter var præsident svor han, at USA ville anvende magt for at sikre den amerikanske livsstil mod energimangel. En politik, som alle præsidenter siden har holdt i hævd. Det er en af grundene til, at man på tværs af politiske skel, betragter denne politik, som i det mindste en medvirkende årsag til den amerikanske invasion af Irak.
- 26. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 24 Pct af verdens reserver i Mellemøsten 0 10 20 30 40 50 60 70 Olie Gas Kilde: EIA 2008/ BP 2009 Kuwait Iran Qatar Iraq UAE Saudi Arabia Prisstigningerne, som man var vidne til i perioden 2006‐2008, og som kulminerede med en oliepris på 147 USD, har været en medvirkende faktor til at sætte ikke mindst afhængigheden af Mellemøsten på dagsordenen. 80% af produktions‐ stigningen frem mod 2030 kommer fra nationale selskaber Ser man på beløbet, som man fra amerikansk side har overført til Mellemøsten alene som en konsekvens af olieprisstigningen i 2005‐2008, så beløber det sig til 100 mia. USD. Det er mere end halvdelen af den første stimulus pakke, som i 2008 skulle få den amerikanske økonomi på fode.18 Det er penge, som USA har interesse i at beholde i USA, ikke mindst i betragtning af, at andelen af olie der kommer til at ligge på Mellemøstlige og dermed ustabile og ikke altid venligsindede hænder, i fremtiden kun vil stige. Næsten 80% af den forventede stigning i produktion af både olie og gas forventes at komme fra nationale selskaber.19 USA har derfor stor interesse i at minimere særlig olieforsyningen fra Mellemøsten, ligesom EU har stor interesse i at minimere energiforsyningen fra Rusland. Da man fra russisk side gentagne gange har vist, at Rusland er i stand til at bruge energi‐ forsyningerne som et politisk våben. Forsyningssikkerhed spiller derfor en afgørende rolle og bliver af politikere ofte dækket under det mere populære emne klimaforandringer. Hensyn til miljø og forsynings‐ sikkerhed skal balanceres Fakta er, at det er afgørende for de enkelte nationer at balancere hensynene til klima‐ forandringer og forsyningssikkerhed. Skiftet til mere miljøvenlig energi er heldigvis ofte også et skift til større grad af selvforsyning og dermed mindre afhængighed af import af energi. Imidlertid handler forsyningssikkerhed ikke kun om geopolitisk selvforsyning, men også om forsyningssikkerhed i forhold til forbrugeren. Et skift til vindkraft ville eksempelvis ikke skabe forsyningssikkerhed, da der ingen forsyning er, når vinden ikke 18 Kilde: CIBC 2008 (http://www.manicore.com/fichiers/Rubin_Buchanan_CIBC.pdf 19 Kilde: IEA World Energy Outlook 2008
- 27. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 25 blæser. Med andre ord så vil et skift fra det eksisterende energisystem til et system med større grader af grøn energi indebære et mere komplekst energi‐system, der indeholder 3 hovedforsynings energityper, som til dels overlapper hinanden, alt efter energisystemets beskaffenhed: • Basisforsyning • Grøn energi • Variabel energi Betydningen af en fast stabil energikilde, som i mange lande i dag er kul, men som med tiden vil blive skiftet ud med gas, bliver i mediedebatten ofte overset, men er afgørende for, at skiftet til grøn energi kan foretages inden for økonomiske realistiske rammer.20 Gas betragtes som den reneste fossile brændsel, man kan anvende. I takt med at olie bliver dyrere og konsekvenserne af klimaforandringerne er begyndt at vise sig, er der derfor et incitament til at skifte til gas, om ikke andet så som en overgangsordning til mere CO2‐venlige alternativer, heriblandt ikke mindst atomkraft. Gas ressourcerne er imidlertid ramt af nogle af de samme problemer, som gælder for olieforsynings‐ sikkerhed. Reserverne er primært lokaliseret i områder, som vi betragter som politisk usikre, fremmest blandt disse Iran og Rusland. Reserverne Peak produktion er nu Afgørende for fremtidens forsyningssikkerhed og for energipriserne er usikkerheden om verdens reserver. Peak oil er gentagne gange fremhævet i mediedebatten, som en fremtidig katastrofal begivenhed. I realiteten er der ikke tale om en fremtidig begivenhed, men om en udvikling, der sker i øjeblikket. Verdens konventionelle produktion synes at have toppet og skal fremover løbende erstattes af flere non konventionelle kilder fra dyb hav, Arktis eller EOR. 75% opskrivning i OPEC med til at understøtte uro Usikkerhederne, som bl.a. nærer debatten om peak oil, er en opskrivning, der blev foretaget af næsten samtlige OPEC’s lande i slutningen af 1980erne, uden at nye fund var registreret. Opskrivningen fandt sted umiddelbart efter, at OPEC indførte en regel, der dikterede, at mængden af olie, det enkelte OPEC medlem kunne afhænde på verdensmarkedet, skulle stå i proportion til mængden af landets reserver. Efterfølgende opskrev næsten alle landene deres reserver total set med ca. 75%. Usikkerheden ligger i, hvor meget af denne olie der reelt er til stede i undergrunden. EOR Enhanced oil recovery: Recovery rate refererer til den procentdel af petroleum, man evner at trække ud af et givet felt. "Enhanced Oil Recovery" betyder dermed større udvinding fra et givet oliefelt. På verdensplan ligger recovery rate på 35%, mens man nogle steder i på den norske sokkel er oppe på 50‐67% ‐ en af de højeste i verden. For hver 1% man formår at øge den globale recovery rate med, udskyder man peak oil med 6 år.21 De investeringer der skal til at holde trit med udviklingen i verdensøkonomien indebærer formentlig højere fremtidige oliepriser. 20 Mere om dette i afsnittet om elforsyning 21 IEA: WEO 2008
- 28. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 26 Man har fra IEA’s side påpeget behovet for flere investeringer i olie og gas. Der kan imidlertid fra visse olienationer være et incitament til at opretholde en høj oliepris for at finansiere statsbudgettet. Prisen for EOR er dyrest i Nordsøen og billigst i Mellem‐ østen. En voldsom vækst i olie primært fra fund, kan gøre nye norske oliefund mindre konkurrencedygtige under særlige betingelser. Særlig interessant er det at undersøge, hvornår olie og gas ikke længere er konkurrencedygtig pga. for høje priser relativ til fornybare energikilder. I IEA prognoser for 2050 er der forudsat en recovery rate på 45%.22 Ukonventionel gas Skifergas kan have stor betydning for fremtidige gasleverancer Ukonventionel gas dækker en række forskellige typer gas. Her vil vi fokusere på skifergas. Skifergas er blevet populært i de senere år. Ikke mindst pga. af succes i Woodford, Barnette og Fayetteville i USA. Amerikanerne lykkedes med at benytte vandrette boringer og effektiv opsprækning af de tætte skiferlag, hvilket har gjort det muligt at få gas billigt ud af bestemte skiferlag. Fra 2006 og 2008 voksede mængden af amerikansk ”recoverable” gas således med 39%, en ganske bemærkelsesværdig opskrivning.23 Tilsvarende opskrivninger er sket i Canada, og i Europa og Kina ser man derfor med forøget interesse på dette område. Der er imidlertid en vis bekymring, fordi de skadelige effekter på klimaet, som følge af methan frigørelse ved hydraulisk opsprækning endnu ikke er bedømt. 22 Information fået gennem kontakt med IEA 23 http://www.naturalgas.org/shale/growingshare.asp
- 29. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 27 Sektorer Transport Mobilitet afgørende for velstand Mobilitet er afgørende for et samfunds velstand og fortsatte vækst. Mobilitet er bestemt af letheden af transport i forhold til tid, omkostning og energi, og indbefatter både godstransport, personlig transport og flytrafik. Flytrafik er en afgørende komponent i verdens største industri‐ turisme, som er den vigtigste indtægtskilde for mange udviklingslande. Transport‐ og transportinfrastruktur omfatter veje, jernbaner, luftveje og vandveje, samt brændstofstationer, havne, lufthavne og understøttende infrastruktur. Siden 1950erne er der sket en voldsom udbygning i transportinfrastrukturen. En udvikling som først for alvor er begyndt nu i Kina. For hver generation er infrastrukturen udbygget og forbedret, og infrastrukturen har i vid udstrækning været afgørende for bosætningsmønsteret. Mobilitet definerer bosætnings‐ mønstre Effektiviteten af transportsystemer er delvis bestemt af transportformer til rådighed og type, størrelse og vægt af biler. Transportemissioner er også påvirket af geografisk fordeling af befolkningen og er påvirket af den økonomiske udvikling og de politiske beslutninger (f.eks. zoneinddeling af industri‐, handels‐ og beboelsesområder). Emissioner er også påvirket af systemets effektivitet. Årlig overbelastning i byområder koster EU's økonomier 1% af BNP.24 Politiske indgreb i transportsektoren er, pga. af de vide konsekvenser det ofte har, relativt svært at få gennemført. Transport i fokus for CO2‐reduktion Transportsektoren, og dermed den globale økonomi, er primært afhængig af en enkelt energikilde. Over 95% af nationale transportsystemer er afhængige af olie i en eller anden form, og transportsektoren lægger dermed beslag på 20% af verdens samlede energiforbrug.25 Transport udgør 15% af CO2‐emissioner globalt. Et tal der forventes at stige til 60% mod 2030. Reduktionspotentiale er imidlertid 31% i forhold til et "business as usual"‐ scenarie,26 og reduktionsomkostningerne forventes at være negative på sigt.27 I modsætning til mange andre områder sparer man altså penge ved at investere i en effektivisering af bilparken og infrastrukturen. Situationen i USA og EU Den amerikanske transportsektor bidrager med næsten 28% af landets drivhusgas‐ emissioner ‐ kun overgået af elektricitetsproduktionssektoren. Personbiler udgør 61% af transport energiforbrug, efterfulgt af mellemstore og tunge lastbiler (19%), fly (9%), og skibsfart (5%). Brændstof effektivitetsgevinster i personbiler i USA toppede i 1985 og er stagneret i 1990erne. Energiintensiteten i fly er forbedret med 1‐2% om året i samme periode, mens godstransport med tog og skib ikke har vist nogen forbedring.28 Den 1. april 2010 bebudede EPA nye, strengere brændstofeffektivitets regler, gældende for personbiler, 24 18.3.2010 Official Journal of the European Union 25 IEA: ETP 2010 26 Ibid 27 Vattenfall: http://www.vattenfall.com/climatemap/ 28 Transportation sector overview, Climate TechBook (Washington, DC: Pew Center on Global Climate Change, May 2009).
- 30. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 28 lette lastvogne, fra model år 2012.29 EU har ikke formået at bryde CO2 og vækst koblingen EU's strategi er at adskille økonomisk vækst fra vækst i transport. EU har ikke været i stand til at opfylde dette politiske mål, fordi efterspørgslen efter transporttjenester har overhalet væksten i BNP. På trods af at være mindre energieffektivt ‐ faldt godsdelen transporteret med jernbane og vandveje fra 2001 til 2006 fra 74,9 til 76,7%. Det er en del af den langsigtede strategi for EU, at eksternaliteterne forbundet med transport, der i øjeblikket ikke bliver båret af den enkelte forbruger, skal integreres i et eventuelt nyt afgiftssystem. Det vil have store konsekvenser for europæisk automobil industri og for benzinforbruget.30 Non‐OECD Ingen effekt på klimaet uden non‐OECD‐lande Non‐OECD‐lande bliver rigere, og derved har flere af deres borgere adgang til nye, mere energiintensive former for transport. Det kinesiske bilmarked overhalede det amerikanske marked i antallet af køretøjsalg i 2009. Som en følge heraf bør efter‐ spørgsel efter energi fra udviklingslandene stige med mindst 3% årligt frem mod 2030. Reduktion i vestlig CO2‐emission vil derfor have mindre effekt, hvis ikke denne teknologi også anvendes i non‐OECD landene. En særlig bekymring er i denne henseende udsigterne til, at man i non‐OECD lande som Kina og Indien vil anvende billigt kul som erstatning for benzin eller diesel. IEA’s analyse viser, at teknologien, sammenlignet med traditionel benzin, er ca. 230% mere CO2‐intensiv, selv med brug af CCS er kul til bilbrændsel 40% mere CO2‐intensivt.31 Et skift til brug af kul i transportsektoren ville derfor øge det globale udslip betragteligt. Teknologi Nye emissionskrav i EU Der er fra europæisk side blevet stillet stadig skrappere krav til emissionsudslip fra biler. Disse krav er blevet imødekommet fra fabrikanters side, ved et skift fra benzin til diesel. Men ellers har det været svært for fabrikanterne at nå den frivillige målsætning, som de 29 Environmental Protection Agency http://www.epa.gov/otaq/climate/regulations.htm 30 http://eur‐lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2008:0435:FIN:EN:PDF 31 IEA: ETP 2010 Verdens energi forbrug passager transport q.Btu (2007=100) 0 50 100 150 200 250 2007 2015 2020 2025 2030 2035 2040 Kilde: EIA: IEO 2010 US EU Non OECD
- 31. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 29 selv har sat. EU vil derfor træde ind med regulering på dette område. Det vil resultere i, at forbrændingsmotoren forbedres i årene, der kommer.32 CO2‐reduktion kan ikke overlades til markeds‐ mekanismerne alene Selvom der er en stigende interesse for energibesparende biler og hybridbiler, ikke mindst i kølvandet på de store olieprisstigninger i 2008, så har fabrikanterne ikke kunnet nå de overordnede målsætninger. Stilstanden antyder, at mere regulering er nødvendig. Et blik tilbage på reduktionen af drivhusgas i europæisk biltransport bekræfter dette. Mellem 1995 og 2008 faldt mængden af udstødningsgasser fra biler (CO2 pr. km) med 19,7%. De 5 år før regulering tegnede sig for 1,8% af det samlede fald, mens de 8 år efter regulerings indførsel tegnede sig for 18,9%. Skulle man have ventet på bilindustrien, så ville det med den reduktionshastighed, der var tale om, have taget 50 år. Store energi‐ besparelser i traditionel motor En effektiv traditionel forbrændingsmotor transformerer kun 25% af brændstoffets energi. Ca. 60% af den resterende energi omdannes til termisk energi og går til spilde i form af mistet varme gennem enten motoren eller udstødningssystemer. 15‐25% af energien går til spilde under tomgang deceleration og pumpe. 10‐15% er tabt i modstand, mens de sidste 5‐10% går tabt gennem transmission og tilbehør. Ifølge den amerikanske National Highway Traffic Safety Administration er der gode muligheder for at forbedre effektiviteten af køretøjer med relativt små omkostninger.33 Problemet for fabrikanterne er, om kunderne vil betale for denne investering Mange nye alternative motordesigns I takt med at benzinpriserne er steget, og der er kommet større fokus på miljø og klima, har forbrugerne i stigende grad fået øjnene op for alternativer til den traditionelle forbrændingsmotor. Der er i øjeblikket mange mulige teknologier, der på sigt kan tage over for den traditionelle forbrændingsmotor, ofte i kombination med den traditionelle forbrændingsmotor eller som en hybrid af flere alternativer til forbrændingsmotoren. Her skal blot gennemgås nogle enkelte. 32 Ibid 33 Ben Knight “Better Mileage Now” Scientific American (February 2010), 39 Livstidsudslip (150.000km) fra diverse biltyper 2010 0 10 20 30 40 g.b. benzin bil g.b. diesel bil Ny EU5 bil Ad. diesel Hybrid EU5 Elbil‐kul Elbil‐gas Elbil‐sol/atom Note: g.b= Global gennemsnitlig Kilde: IEA: ETP 2010 tCO2 eq 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Liter benzin eq/100km kilde til tank v. akse tank til hjul v.akse brændstof forbrug h.akse
- 32. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 30 Elbiler Der er en række barrierer, der skal overkommes, før elbilen når et gennembrud. I perioden 2010 til 2050 skal der investeres mellem 6000‐9000 mia. USD, for at el og plug in elbilen skal opnå en markedsandel på 60%.34 I IEA’s Blue Map scenarie er antallet af nye benzin/diesel drevne biler relativt til baseline reduceret med 75%.35 Når en teknologi skal bryde igennem, er der altid en række barrierer for dette gennem‐ brud. Pris er som regel en af de vigtigste. Ny teknologi er som regel dyrere, og bør derfor give kunden en værdi, som kunden er villig til at betale ekstra for. For de teknologier, der rider på bølgen af et nyt teknologisk produkt, som er introduceret til markedet, som fungerer som en isbryder, der muliggør et andet større disruptivt teknologiskift, gælder det, at de har langt større chance for at bryde igennem. Hybridbilen er en sådan isbryder, fordi den fungerer som innovationskuvøse for litiumbatterier og andre teknologier, der er vigtige for og i betydelig grad øger chancen for elbilens store gennembrud. Fremskridt for batteriteknologi Den store udfordring for elbiler har været batteriet. Der er imidlertid sket store fremskridt de senere år, således kan et fuldt ladet 24 kWh litium‐ion batteri (ca. 200 kg) til en mellemstor familiebil holde til ca. 160 kilometer på en enkelt opladning. 80% af tiden en typisk bilist anvender på bilen, stiller elbilen således ikke nogen begrænsninger. Men skal man en tur til hytten, er situationen straks en anden. Særlig i Norge vil elbilen, trods den store el‐produktion i Norge, derfor have gennembrudsproblemer. For en familie, der imidlertid har 2 biler, er elbilen i stigende grad et fornuftigt alternativ.36 Skift til elbil bør gå hånd i hånd med et generelt skifte til fornybar energi Det giver ikke meget mening at skifte fra forbrændingsmotor til elbil, hvis man ikke også samtidig foretager et skift i den teknologi, der producerer el til bilen. Hvis man eksempelvis benytter kul til at producere el, har man i realiteten øget udslippet af CO2. Derfor går skiftet til elbilen nødvendigvis hånd i hånd med en udvidelse og ændring i el‐ produktionen. Det skal imidlertid bemærkes, at der i skiftet fra den benzin, der afbrændes i den enkelte motor til elbil, kan være nogle fordele, da centrale kul og gasanlæg har mulighed for CCS. Hydrogen og brændselsceller Hydrogen bliver ofte refereret til som fremtidens energikilde, ret beset er det snarere en energilagerteknologi. Hydrogen har den fordel, at det er rent og kan udvindes fra almindelig vand. Imidlertid er det både billigere, og det leverer mere energi at benytte eksempelvis gas i en brændselscelle. En række problemer med de teknologier, der skal gøre hydrogen anvendelig i transport, indebærer, at det formentlig vil kræve store teknologispring og store ressourcer, men frem for alt tid, før hydrogen ville kunne erstatte konventionel brændsel. Det er formentlig grunden til, at mange af de store bilfabrikanter har nedlagt deres hydrogen programmer og i stedet valgt at satse på elbilen. 34 IEA: ETP 2010 35 Ibid 36 http://danmark.betterplace.com
- 33. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 31 Brændselsceller er alsidige Hydrogen kan enten bruges i en særlig forbrændingsmotor, eller det kan anvendes med en brændselscelle. Begge teknologityper har deres udfordringer. Hydrogen bilen har ikke en anden teknologi, der allerede er på markedet til at fungere som isbryder og som øger investeringer og teknologikurven. CIFS vurderer derfor, at hydrogen har langt større vanskeligheder med at få et markedsgennembrud. Hydrogen stadig dyr Brændselsceller har det samme problem, som har kendetegnet solceller, at selvom teknologierne kan have en stejl teknologikurve, så er startprisen så høj, at den selv over tid vil være omkostningsfuld. Mange problemer er endnu uløst Dertil kommer, at hydrogen og brændselscelleteknologien endnu ikke har løst de udfordringer, som blokerer for, at de får et gennembrud på markedet. Disse udfordringer tæller både prisen, problemer med at fungere i lave temperaturer, holdbarhed af brændselsceller, hydrogen lagerproblemer og dertil kommer mange af de samme barrierer, som er kendetegnende for elbilen.37 ..men brændselsceller er alsidige Fordelen ved biler, der kører på brændselsceller, er imidlertid, at de kan anvende både hydrogen, biogas, samt konventionel gas. Teknologien har derved en alsidighed, der ikke udelukker en større brug i fremtiden. Naturgas er i praksis det eneste alternativ til coal to liquid Naturgas til transport Gas er i stigende grad set på som et alternativ til benzin og diesel. På trods af at gas er et fossilt brændsel og producer CO2,. Fordelen ved naturgas er, at gas kan benyttes i en tilpasset forbrændingsmotor og derfor ikke er afhængig af en voldsom omlægning i infrastruktur. Gas er derfor i en overgangsperiode til et mere grønt samfund et muligt alternativ, ikke mindst i non‐OECD landene, hvor naturgas ud fra et økonomisk perspektiv er det eneste brændstof, der kan konkurrere med coal to liquid, der producerer ca. 250% mere CO2 end gas.38 Naturgas synes derfor af mangel på bedre, som et vigtigt alternativ, hvis udbredelse særligt i Asien bør understøttes, indtil prisbilligere og grønnere alternativer kan få et markedsgennembrud. Naturgas har yderligere den fordel, at den baner vejen for biogas til brug i transportsektoren. 37 IEA: ETP 2010 38 IEA: ETP 2010, under forudsætning af oliepris på 120 USD/tønde
- 34. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 32 Bolig og byggeri I OECD landene tegner bygningerne sig for ca. 40% af energiforbruget. Derfor frembyder sektoren betydelige muligheder for energibesparelser og reduktion af CO2‐udslip og udgør et vigtigt element i at nå målene for CO2‐reduktion. Brug af bygningerne, herunder opvarmning, belysning og brug af elektriske apparater udgør den vigtigste del heraf, men også selve byggeriet og fremstilling og transport af byggematerialer forbruger meget energi og udgør alene ca. 10% af menneskeskabt CO2‐udslip. Ifølge IEA Baseline scenarie39 vil det globale energiforbrug i ejendomssektoren vokse med 67% fra 2007 til 2050 ved en udvikling som hidtil, og CO2‐udslippet vil blive næsten fordoblet fra 8,1 gigaton til 15,2 gigaton. Det skyldes en vækst i antallet af husholdninger (+67%), en tredobling i erhvervsarealer til brug i servicesektoren og øget brug af energikrævende apparater i bygningerne. Det er muligt at reducere CO2 ‐udslippet med 83% Ifølge IEAs Blue Map scenarie er det muligt at reducere CO2‐udslippet med 83% i forhold til Baseline scenariet. Det opnås for det første ved en nedgang i energiforbruget på ca. en tredjedel i forhold til Baseline. Resten af CO2‐besparelsen kommer fra brug af mere klimavenlig energiteknologi. Energiforbruget i Blue Map scenariet svarer til en vækst i energiforbruget på kun 5% fra 2007 til 2050. Bygningssektorens energiforbrug mod 2050 0 1000 2000 3000 4000 5000 2007 Baseline 2050 BLU Map 2050 M toe Kul Olie Gas Elektricitet Varmeværk Biomasse Vedvarende energi excl. biomasse Kilde: IEA ETP 2010 Godt halvdelen af CO2‐nedgangen kommer fra fjernelse af CO2 fra elektricitets‐ produktion, en tredjedel fra højere energieffektivitet og resten fra et skift til lav‐ og nul‐ carbon energikilder. Ved en gradvis omstilling vil det selv med en rentesats på 10% give et økonomisk overskud at foretage de nødvendige investeringer på godt 12 mia. USD i Blue Map scenariet, som er nødvendige hertil. 39 IEA: ETP 2010
- 35. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 33 Energirenovering tilbyder størst potentiale Ses der på bygningsmassen (klimaskærm m.v.) koster det mindst pr. reduceret ton CO2 at reducere emissionerne gennem nybyggeri, men da der sker en meget langsom fornyelse af bygningsmassen i de udviklede lande (under 1% af p.a.) ligger det største potentiale i OECD‐landene i energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Mere end halvdelen af verdens bygninger vil stadigt stå der i 2050 og for OECD‐landene gælder det tæt på tre fjerdele. Klimatiltag i forbindelse med ejendomssektoren omfatter tre hovedområder: • Tilpasning af bygningsmassen og fremtidigt byggeri til mere ekstreme vejrforhold, herunder stormflod, større regnmængder og højere vandstand i havene, som påvirker kravene til dimensionering af fundamenter, diger og kloakker m.v. • Tilpasning af bygningsmassen til lavere energiforbrug og øget brug af vedvarende energikilder. • Tilpasning af byggeindustrien til lavere energiforbrug og brug af vedvarende energikilder. Byggeriet i non‐ OECD vil vokse betydeligt Nybyggeriet i den rige vestlige verden og især i Europa vil fremover være moderat på grund af befolkningsstagnation, lav vækst og begrænset yderligere urbanisering, hvorimod byggeriet i udviklingslandene af de stik modsatte årsager vil vokse betydeligt. CO2‐udledningen fra energiforbruget i forbindelse med den kinesiske bygningsmasse vil vokse fra 1,1 gigatons i 2005 til 5,1 gigatons i 2030, hvis energieffektiviteten slet ikke bliver forbedret. Et mainstream scenarie baseret på de mest sandsynlige energitiltag vil reducere emissionerne til 3,2 mio. gigaton. Implementering af hele paletten af praktisk mulige tiltag vil reducere emissionerne til 1,6 gigatons pr. år.40 Der er overordnet set to veje til at opnå målene om CO2‐reduktion: • Investerings‐ og adfærdsændringer, som giver energibesparelser. • Ny teknologi til alternativ produktion af energi og automatisk styring af energiforbrug etc. Teknologier nu og i fremtiden Naturgas udgør i dag 38% af energiforbruget i OECD‐landenes boligsektor og er dermed den mest udbredte energikilde. Forbrugsandelen er også vokset kraftigt siden 1990, særligt i Europa, hvor det er vokset til samme høje niveau som i Nordamerika og Rusland. I den øvrige del af verden er forbruget af gas i boligsektoren ubetydeligt. Her spiller biomasse, kul, olie og elektricitet en større rolle. Elektricitetens andel af forbruget er øget de fleste steder, bortset fra Europa. Elektricitet udgør 50% af energiforbruget i servicesektorens bygninger mod 38% i 2007. CO2‐reduktion indebærer anvendelse af en række forskellige teknologier CO2‐reduktionen i IEA’s Blue Map scenarie er baseret på anvendelse i stor skala af en række teknologier, herunder: • Strammere energikrav til bolig‐ og erhvervsbyggeri i kolde egne, så det kommer ned på 15‐30 kWh/m2/ pr. år. Til sammenligning strammes det danske bygningsreglement i 2010 til 61 kW/m2/pr. år mod 85 kW/m2/pr. år i det tidligere bygningsreglement fra 2006. 40 https://www.mckinseyquarterly.com/Chinas_green_opportunity_2364