1. Status på
digital dannelse
i EUD
Marianne Riis, Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE)
STIL’s forskernetværk om pædagogisk it – 24. august 2016
2. Min baggrund
• 2015-2017 – leder af forskningsprojekt om ikt, transfer og
grænsekrydsning i EUD
• 2014 – leder af forskningsprojekt (forundersøgelse) om ikt og
undervisningsdifferentiering i EUD
• 2013 – forsker og underviser i erhvervspædagogisk ikt på
Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE), Metropol
• 2003-2013 – ansat på AAU, Inst. f. Kommunikation, e-Learning
Lab, Masteruddannelsen i Ikt og læring og huminf
• 1999-2003 – faglærer på Hotel- og Restaurantskolen i Kbh.
3. Spørgsmålet lød
Hvad er status - ud fra et forskningsmæssigt
perspektiv - på digital dannelse indenfor EUD?
Hvor langt er man på området?
Hvad arbejdes der især med?
Hvad er de største udfordringer?
4. Mit umiddelbare svar
Tjae, det er et godt spørgsmål!
EUD-forskning er et lille felt, og EUD-forskere har ikke
været særlig optaget af ikt og digitalisering
Hvad er digital dannelse og hvordan gør man som
forsker status?
5. Digital dannelse – iflg. STIL
Det, der kræves for at kunne udfolde sig og begå sig i
det digitale samfund på en etisk og socialt ansvarlig
måde.
Det indebærer udvikling af både viden, færdigheder,
kompetencer og en dannelsesproces, hvorigennem børn og
unge formes til at være aktive borgere i et digitalt samfund
Men EUD retter sig først og fremmest mod
erhvervslivet/arbejdsmarkedet aktive faglærte
medarbejdere på en digital arbejdsplads
7. Mit grundlag for svar
1. Forskningsbaseret viden om erhvervs-
pædagogisk ikt er yderst sparsom
Vanskeligt at generalisere (over 100 forskellige EUD)
Stærke erhvervsfagdidaktiske/-pædagogiske traditioner
2. Vanskeligt at omsætte viden fra andre skole-
/uddannelsesområder
Mangler det erhvervsfaglige aspekt
Næsten alle EUD er vekseluddannelser (2/3 foregår i praktikken)
8. Mit grundlag for svar - 2
3. Vanskeligt at omsætte viden fra andre lande –
baserer sig på andre styringslogikker og
organiseringsformer
I DK er der meget stor variation ift. uddannelseslængde og
længde af skoleperioder
4. Og hvem er det lige, der skal omsætte viden fra
andre områder, lande osv.?
EUD-lærere efteruddannes på diplomniveau (niveau 6 i NQF)
10. Mit udvidede svar
I et forskningsperspektiv er digital dannelse forstået som
”at kunne udfolde sig og begå sig i det digitale samfund på
en etisk og socialt ansvarlig måde” ikke en synlig
målsætning i EUD, men snarere en potentiel sidegevinst.
I praksis er digital dannelse (og ikke mindst manglen på)
ofte i fokus – især hos grundforløbslærere. Rammer for at
arbejde hermed er dog uklare.
Den største udfordring er vel nok at digital dannelse antager
en særlig karakter i EUD?
11. Fremtidig forskning?
Hvis vi anerkender styringsrationalet, kunne det være
interessant at undersøge, hvilken form for digital
dannelse virksomhederne/arbejdsmarkedet
efterspørger og forventer hos EUD-
elever/lærlinge/faglærte medarbejdere – og hvorfor?
Men også hvilken betydning, dette så kan tænkes at
få for EUD … ikke mindst hvordan EUD’s
almendannende formål samtidig fastholdes og
tilgodeses!
13. Reference
Helms Jørgensen, C. (2016). Origins of the diversity in Nordic
vocational education – in the founding period of three VET-
systems. Keynote på NordYrk2016 konferencen:
http://nordyrk.net/wp-content/uploads/2016/06/4-Christian-
Helms-J%C3%B5rgensen.pdf