Recomendados
Recomendados
Más contenido relacionado
Destacado
Similar a LUP 2_0_LandLabDK_2014
Similar a LUP 2_0_LandLabDK_2014 (20)
LUP 2_0_LandLabDK_2014
- 1. LandLabDK LOKALE UDVIKLINGSPLANER GENERATION 2:0 LUP 2:0 Strategisk forretningsplanlægning i Landdistrikterne
- 2. LandLabDK 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Hvorfor landdistriktsudvikling? 02 Hvad kan LandLabDK tilbyde? 03 Den lokale udviklingsplan – LUP 2:0 04 Strategiske forretningsplaner for landdistrikterne 05 Potentialer i en helhedsorienteret indsats 06 Det frivillige arbejde – ”hjælp-‐til-‐selvhjælp” på nye områder
- 3. LandLabDK 3 01 HVORFOR LANDDISTRIKTSUDVIKLING? Skal landdistrikterne afvikles eller udvikles? Der er masser af svar på det første, men ganske få begrundede svar på, hvorfor landdistrikterne bør udvikles. Inden for langt de fleste professionsområder satser man i fremtidens Danmark på at skulle leve af kreativitet og innovation, som er to områder, der trives dårligt i monokulturer. I de senere års udvikling af de større byer tager man på alle områder derfor nøje højde for at etablere en stor mangfoldighed, når der planlægges og udvikles. Mangfoldighed og diversitet har ikke på lignende vis dannet det strategiske grundlag for udviklingen på det nationale niveau, hvor både de større byer og landdistrikterne er to sider af samme sag. Her har udviklingen fulgt de basale behov og primært rettet sig mod at løse de synlige og presserende udfordringer omkring de større byer og udviklingsområder. På den ene side er den globale og nationale befolkningsmigration mod de større byer; i et stadigt højere tempo; i færd med at skabe urbane monokulturer. På den anden side fordrer vores satsning på kreativitet og innovation, at vi sørger for at skabe et samfund, der er baseret på stor diversitet og variation. Når unge mennesker i fremtidens Danmarks skal mødes i professionelle sammenhænge og løse komplekse samfundsudfordringer, er det essentielt, at de repræsenterer denne mangfoldighed og at de kommer fra mange forskellige kulturer og baggrunde. Unge vokset op på stenbroen og unge vokset op i forstæderne skal møde unge vokset op i landdistrikterne og i landsbyerne. Forskellige forudsætninger og erfaringer skal mødes; for kun sådan opnår vi den ønskede kulturelle platform for kreativitet og innovation. Derfor skal vi udnytte potentialet, så det er attraktivt at bosætte sig, etablere erhverv og danne familie i landdistrikterne. Derfor landdistriktsudvikling! LandLabDK fokuserer på såvel konkrete som strategiske satsninger på landdistriktsområdet og på at understøtte en udvikling af de danske landdistrikter, hvor professionelle og lokale ildsjæle samarbejder om brugbare og innovative løsninger på landdistrikternes udfordringer. LandLabDK vil med en tværfaglig og helhedsorienteret opgavetilgang fokusere på at kombinere en indsats for gode levevilkår med en indsats for etablering af arbejdspladser i landdistrikterne. ”LUP 2:0 – Strategisk forretningsplanlægning for landdistrikterne” er en videreudvikling af de lokale udviklingsplaner.
- 4. LandLabDK 4 02 HVAD KAN LANDLABDK TILBYDE? LandLabDK blev oprettet i 2012 som et praksisorienteret laboratorium for lokalsamfundsudvikling samt strategisk udvikling og samarbejde mellem borgere, offentlige myndigheder og de mange øvrige aktive aktører i de danske landdistrikter. Virksomhedens primære kompetenceområde er strategisk forretningsplanlægning og socialt entreprenørskab i landdistrikterne med fokus på dannelsen af stærke partnerskaber som forudsætning for erhvervsudvikling og social innovation. Med dette fokus er de konkrete opgaver mangfoldige og strækker sig fra rådgivning, lokale udviklingsprocesser og planer, fødevarestrategiske indsatser, over analyse-‐ og formidlingsopgaver til fundraising og konkret fysisk planlægning. De mange tværfaglige opgaver løses i en lille, men toptunet og fleksibel enkeltmandsvirksomhed med stærke proces-‐ og projektledelseskompetencer samt speciale i aktivt medborgerskab, samskabelse, strategisk forretningsplanlægning, fysisk planlægning og landdistriktsudvikling. Gennem lang erfaring fra undervisning og forskning på landets arkitektskoler, til lederuddannelse og ledererfaring fra kommunale chefstillinger på Miljø og Teknik-‐området, kommunale erhvervs-‐ og udviklingsafdelinger, LAG-‐systemet, og den private rådgivningssektor er der opbygget brede og velfunderede tværfaglige kompetencer med fokus på strategiske og innovative tværsektorielle samfundsløsninger. LandLabDK har ikke ansatte, men arbejder i stærke og fleksible kompetence-‐netværk specialdesignet til den enkelte opgave og altid med udgangspunkt i de konkrete kompetence-‐behov i de tværfaglige og tværsektorielle indsatser.
- 5. LandLabDK 5 Processer -‐ landdistriktsudvikling: • Analyser og forundersøgelser • Visionsudvikling • Potentialeplanlægning – eksempelvis i forhold til bosætning, erhvervsudvikling, fødevareudvikling, turisme mm. • Afdækning og etablering af aktørnetværk til de enkelte opgaver • Strategi-‐ og organisationsudvikling for såvel den kommunale som den lokale landdistriktsindsats • Borger-‐ og interessentinddragelse • Brugerdrevne innovationsprocesser • Sparring og udvikling af situationsbestemte værktøjer / ”hjælp til selvhjælp” • Fundraising Produkter – landdistriktsudvikling: • Lokale Udviklingsplaner 2:0 • Strategiske forretningsplaner for samarbejdende lokalsamfund, landsbyer, projekter mm. • Visions-‐ og handleplaner • Fysiske master-‐ og helhedsplaner • Landdistriktspolitikker
- 6. LandLabDK 6 03 DEN LOKALE UDVIKLINGSPLAN – LUP 2:0 De lokale udviklingsplaner – næste generation Lokale udviklingsplaner har i en årrække fungeret som de mindre lokalsamfunds strategiske planlægningsværktøjer. Dokumentet har fungeret som afsæt for en organisering af de lokale frivillige kræfter, et overblik over prioriterede indsatser i lokalsamfundet og endelig som en handlingsplan for igangsætning af planlagte aktiviteter og projekter. Udfordringerne har i mange tilfælde været en forventningsafstemning og en koordinering mellem de lokale ønsker og den kommunale planlægning og budgetlægning. Den lokale udviklingsplan 2:0 (LUP 2:0) er en videreførelse og anden generation af de velkendte lokale udviklingsplaner, som mange kommuner og lokalsamfund har igangsat til håndtering og planlægning af lokalsamfundenes egne udviklingsønsker. Hovedvægten i de mange igangsatte planer og de tilhørende prioriterede handlingsplaner har primært fokuseret på fysisk planlægning, på etablering af projekter og tiltag inden for landdistriktsprogrammets ”attraktive levevilkår”. Ligeledes har arbejdet ofte haft den gode sideeffekt, at det har resulteret i en bedre og mere smidig organisering af de lokale ildsjæle.
- 7. LandLabDK 7
- 8. LandLabDK 8 Hvad er LUP 2:0 LUP 2:0 tilbyder en opfølgning og en opdatering af indsatsen i eksisterende lokale udviklingsplaner; men med et nyt og nødvendigt fokus på ”hvad skal vi leve af i fremtidens landdistrikter”, samt med en sikring af gensidig forventningsafstemning mellem de forskellige interessenter, som f. eks de lokale frivillige ildsjæle, og den overordnede strategiske regionale og kommunale planlægning. Hvorfor LUP 2:0 Attraktive levevilkår, forbedrede fysiske forhold, landsbyforskønnelse samt en solid organisering af lokalsamfundet er vigtige faktorer for både tiltrækning og fastholdelse af borgere i landdistrikterne, men et strategisk fokus på erhvervsudvikling er afgørende for landdistrikternes overlevelsesmuligheder. Det er derfor vigtigt, at de eksisterende lokale udviklingsplaner suppleres og følges op med strategiske forretningsplaner målrettet erhvervsudvikling og skabelse af arbejdspladser i landdistrikterne. LUP 2:0 i lyset af ”Strategiske forretningsplaner for landdistrikterne” Den strategiske forretningsplan for landdistrikterne kan udarbejdes på flere niveauer; fra afdækning af potentialer på det overordnede strategiske fokus, til en afgrænset indsats med et specifikt og projektorienteret fokus. På et overordnet niveau vil forretningsplanen primært have en udredende, analytisk og programmerende tilgang; hvor forretningsplanen på det projektorienterede niveau vil være konkret og realiseringsrettet. I sidstnævnte har indsatsen fokus på projektøkonomien, samt på at der ikke igangsættes projekter eller tiltag, som lokalsamfundet efterfølgende ikke har økonomien til at drive. Alt for ofte planlægges og igangsættes projekter, der betyder efterfølgende vedligehold eller driftsudgifter for enten det offentlige eller for de involverede private ildsjæle.
- 9. LandLabDK 9 Erhvervsudvikling og fysisk udvikling i synergi De fysiske omgivelser er en tydelig og synlig markør for den enkelte landsbys generelle helbredstilstand og i mange tilfælde står forbedringer af det fysiske miljø højt på de enkelte lokalsamfunds ønskeliste. Det kan være byforskønnelse af de centrale områder, nedrivninger af faldefærdige huse, nedlagte skoler og rådhuse, renovering af forsamlingshuse, legepladser, multibaner og meget andet, der er med til at løfte den enkelte landsbys visuelle profil. Særligt i de tilfælde , hvor der er bygninger og bygningsrenoveringer indblandet, er det muligt at ind-‐tænke erhvervsudvikling og udarbejde en forretningsplan for det enkelte projekt, der opererer med såvel indtægter som udgifter. Hovedmålet er som minimum selvbærende projektøkonomier på driftssiden. Beskrivelse af metoder og strategier LandLabDK arbejder i landdistrikterne som udgangspunkt altid med bottom-‐up processer og brugerdreven innovation. Landdistrikterne har stor tradition for frivilligt arbejde, hvorfor det er vigtigt at koordinere udviklingen med de allerede igangværende lokale kræfter. Mange lokalsamfund har organiseret sig og arbejder allerede i velfungerende lokale netværk. Det kan dog være udbytterigt at screene den eksisterende organisation samt igangværende og planlagte projekter i forhold til nye samspil omkring afdækning og udvikling af lokalt erhvervspotentiale. Aktørafdækning og –analyse Når arbejdet med de lokale udviklingsplaner flytter sig fra et primært fokus på attraktive levevilkår til at inkludere et mere strategisk fokus på etablering af arbejdspladser, er de eksisterende netværk sandsynligvis ikke længere tilstrækkelige. Der skal derfor i de enkelte tilfælde etableres konkrete aktøranalyser, der skal sikre, at de rette lokale kompetencer inddrages og motiveres. Lokalråd og lokale erhvervsråd i samråd Som beskrevet ovenfor er det sandsynligt, at aktørkredsen skal udvides, men lige så vigtig er det, at der ikke opstår et nyt parallelt system omkring en ny aktørkreds med fokus på erhvervsudvikling. De eksisterende lokalråd udgør rodnettet et lokalt netværk og har en vigtig rolle som koordinerende og delegerende bestyrelse for den lokale udvikling.
- 10. LandLabDK 10 04 STRATEGISK FORRETNINGSPLANLÆGNING I LANDDISTRIKTERNE Landdistriktsudvikling -‐ generelt I den første halvdel af det europæiske landdistriktsprogram 2007-‐2013 har der primært været fokus på projekter inden for indsatsområdet ”attraktive levevilkår”, – og med udgangspunkt i den frivillige indsats i de mange velfungerede lokale organisationer er der etableret en række vigtige og nødvendige projekter. Projekter, der er groet fra lokale ønsker og behov, og som har været med til at sætte fokus på levevilkår og understøtte en forbedret livskvalitet i landdistrikterne. Der er stadig brug for en indsats med fokus på attraktive levevilkår. Men i forlængelse af den økonomiske krise, fremstår særligt behovet for øget beskæftigelse og for flere arbejdspladser som en central udfordring – denne udfordring er ikke mindre vigtig i landdistrikterne. Erhvervsudvikling -‐ generelt Den hidtidige indsats på erhvervsudviklingsområdet og den gængse erhvervsservice har – såvel på kommunalt, på regionalt, som på nationalt niveau – haft primært fokus på vækstiværksættere. Da disse vækstvirksomheder oftest er placeret i og omkring de større byer, ender erhvervsudviklingen i landdistrikterne i en blind vinkel, ligesom der heller ikke eksisterer metodiske værktøjer, der har særligt blik for erhvervsudviklingens vilkår i landdistrikterne. Erhvervsudviklingen i landdistrikterne eksisterer på sine egne grundvilkår. Mange mindre virksomheder i landdistrikterne ønsker ikke at udvide og vækste. Derimod er de ofte mindre virksomheder med en eller ganske få arbejdspladser. Men da en stor del af befolkningen i mange land og mellemkommuner er bosat i landsbyer og i det åbne land uden for de større byer, er potentialet for en erhvervsudviklingsindsats alligevel værd at notere sig. Tætheden er måske ikke urban, men den samlede masse er betragtelig og lejemål samt etableringsmuligheder er billigere end så mange andre steder. Endvidere betyder etablering og fastholdelse af arbejdspladser også fastholdelse af borgere og dermed et bedre grundlag for den enkelte kommunes servicegrundlag.
- 11. LandLabDK 11 Potentialet i landdistrikterne Igangværende landdistriktsforskning tyder på, at virksomhedsejerens valg af bosætning kommer før og har prioritet over etablering af arbejdspladsen. Det er altså i bedste fald små, men stabile og robuste økonomier vi finder i landdistrikterne. Men det aspekt, at virksomheden på denne måde har en indbygget geografisk præference, er netop også det oversete perspektiv, der muliggør en udvikling og forløsning af et stedsbundet erhvervspotentiale gennem en koordineret indsats, hvor en bottom-‐up og en top-‐down tilgang kan mødes og hvor lokale kræfter og en mere formaliseret tilgang kan finde en platform for samarbejde. Forretningsplanlægning for Landdistrikterne¨ Forretningsplanlægning i landdistrikterne er et supplement og et metodisk alternativt til den vækstbaserede erhvervsindsats og kan udføres på flere forskellige strategiske niveauer. Det kan være den enkelte region eller kommune, der har behov for at få overblik og koordinere en overordnet indsats; men det kan også være den enkelte landsby eller et samarbejde mellem flere landsbyer, der ønsker at få belyst mulighederne og etableret en forretningsplan for deres specifikke område. Fælles for alle indsatserne er, at de – på linje med den øvrige landdistriktsudvikling – er baseret på et lokalt engagement og på at udnytte og optimere de stedbundne ressourcer. Organisering og nye netværk I mange lokalsamfund er det lokale engagement og den frivillige indsats fokuseret på etablering af attraktive levevilkår, hvorfor det kræver en indsats på det organisatoriske plan, at få kortlagt relevante aktører samt samlet og aktiveret de rette interessenter i lokalsamfundene.
- 12. LandLabDK 12 05 POTENTIALER I EN HELHEDSORIENTERET INDSATS I den helhedsorienterede indsats med strategiske forretningsplaner for landdistrikterne, finder vi en bred vifte af udviklingspotentialer: • at få engageret en del af den lokale frivillige indsats til et fokus på etablering af arbejdspladser, som ”hjælp til selvhjælp” for de enkelte lokalsamfund • at få kortlagt og forløst det stedsbundne erhvervspotentiale • at sikre en bedre sammenhæng mellem landdistriktsprogrammets indsats for attraktive levevilkår og indsatsen for etablering af flere arbejdspladser • at få iværksat en strategisk indsats i forlængelse af erhvervsudviklings-‐ potentialerne i forbindelse med mulighederne for erhvervsudvikling i nedlagte landbrugsejendomme • at få etableret og sikre lokale arbejdspladser, der netop kan udnytte og profitere af den geografiske placering i landdistrikterne • at sikre en robust lokal erhvervsudvikling • at være med til at etablere et løsningsorienteret fokus på området, der kan bane vej for en løsningsmodel for bedre lånevilkår for erhvervsudvikling i landdistrikterne
- 13. LandLabDK 13 06 DET FRIVILLIGE ARBEJDE HJÆLP-‐TIL-‐SELVHJÆLP PÅ NYE OMRÅDER Det frivillige arbejde i Danmark er målrettet mange forskellige områder, men retter sig primært mod idræts-‐ og foreningslivet samt den sociale indsats. Mere sjældent fokuserer det frivillige lokale engagement på eget initiativ på etablering af lokale arbejdspladser. De enkelte frivillige netværk og organisationer, der er målrettet erhvervsudvikling, er – som tidligere nævnt – primært målrettet hjælp til vækst-‐ iværksættere og har som oftest et bredt geografisk fokus. I enkelte landsbyer har man organiseret sig i lokalt baserede erhvervsråd, men de fungerer som oftest som ERFA-‐grupper for eksisterende lokale virksomheder og har sjældent overskud til en mere grundlæggende og strategisk erhvervsfremmende indsats i lokalområdet. I Danmark dækker den frivillige indsats omregnet i timer over en betragtelig økonomi – en økonomi, som i et samfundsøkonomisk perspektiv med fordel kunne forrentes bedre i erhvervsudviklings-‐regi og dermed udmøntes i en større og mere robust lokal økonomi, der igen kan sikre bedre almene levevilkår for det enkelte lokalsamfund.
- 14. LandLabDK 14 KONTAKTOPLYSNINGER LandLabDK suzanne eben ditlevsen indehaver og rådgiver, arkitekt maa åboulevarden 100 st th 8000 aarhus c mail suzanneditlevsen@gmail.com mob 3027 6119 info http://landlabdk.blogspot.dk/ 2014