Næsten alle mennesker giver i dag udtryk for, at de har interesse for psykologi. - Hvad er psykologi egentlig? Er det den såkaldte husmandspsykologi, som vi alle i mere eller mindre udstrækning går rundt med? - Husmandspsykologien kommer mange gange til udtryk, når vi i dagligdagen er sammen med andre mennesker.
Når vi bruger vores almenviden ti! at forklare menneskers måde at opføre sig å.
Se og få oplæst oplægget på Youtube: https://youtu.be/QJRSYqmbeBI
2. Indhold af dette oplæg
• Generelt om psykologi
• Freuds teorier om psykologi
• Eriksons teorier om psykologi
• Opsummering – og opgave præsentation
3. Næsten alle mennesker giver i dag udtryk for, at de har
interesse for psykologi. - Hvad er psykologi egentlig? Er det
den såkaldte husmandspsykologi, som vi alle i mere eller
mindre udstrækning går rundt med?
- Husmandspsykologien kommer mange gange til udtryk, når
vi i dagligdagen er sammen med andre mennesker. Når vi
bruger vores almenviden ti! at forklare menneskers måde at
opføre sig på.
Før i tiden brugte man ordsprog, når man ville sætte trumf
på en forklaring. Eksempler på ordsprog kan være "Øjet er
sjælens spejl", "Lykkelig er den enfoldige", "Tyv tror, hver
mand stjæler", "Rønnebærrene er sure, sagde ræven. Den
kunne ikke nå dem".
4. I eventyrene har forfatterne ofte brugt
ordsprogslignende morale. Eksempelvis skriver H. C.
Andersen i "Den grimme ælling": "Det gør ikke noget
at være født i andegården, når man har ligget i et
svaneæg".
Forfatteren Henrik Pontoppidan skriver modsat i
eventyret "Ørneflugt": "Det nytter ikke, at man har
ligget i et ørneæg, når man er vokset op i en
hønsegård". Et ordsprog, som har samme tema, siger
"Æblet falder ikke langt fra stammen".
I dag bruges ordsprogene ikke så meget, men nye
ordsprog ser dog stadig dagens lys. Et ordsprog, som
"En familie bør være som en elefant. Lutter øre" kan
godt give stof til eftertanke.
5. Psykologien er i vor tid blevet en
anerkendt videnskab. - At psykologi
er en videnskab vil sige, at det er
mere end blot menneskekundskab,
som kommer til udtryk gennem
husmandspsykologien.
Psykologien arbejder ikke ud fra
løsagtige påstande, men arbejder i
stedet ud fra videnskabeligt under-
byggede teorier.
6. Psykologi beskæftiger sig
med menneskets tanker,
følelser og handlinger.
Psykologien beskæftiger sig i
dag med alle tænkelige
aspekter, som har med
mennesket at gøre. Samtidig er
psykologien splittet op i
forskellige grundopfattelser.
7. Freuds teorier
En af psykologiens pionerer, Sigmund Freud (1856 - 1939), har dannet
psykoanalysen.
Sigmund Freud, som var østriger, var uddannet som læge. I forbindelse med sin
praksis fik han forbindelse med nogle mennesker, som man dengang betegnede som
hysterikere. I dag vil man nok betegne disse mennesker som neurotikere eller som
psykotiske.
Dengang fandtes ingen metoder, der kunne hjælpe disse mennesker.
I forbindelse med et studiebesøg i Paris så Freud, hvordan anvendelse af hypnose af
disse såkaldte hysterikere kunne fremkalde symptomer på især neuroser.
Hypnosen viste, at mennesket - ud over at have en bevidst del - også har en ubevidst
del. Freud fandt ud af, at hypnosen kunne vise ubevidste processer, som man ikke
hidtil havde kunnet få frem. Freud prøvede i en periode at fjerne patienternes
symptomer vha. hypnose.
Han fandt ud af, at ikke alle mennesker er lige lette at hypnotisere, og at hypnosens
virkning ikke altid har virkning over længere tid.
Se lille film om hypnose
I starten af 1900 tallet
mente Freud faktisk kun at
det var kvinder der
”hysteriker” Mænd der
havde psykiske lidelser
blev blot kaldt sindsyge
eller gale
8. Freuds hovedsprincipper
• Freud arbejdede ud fra to
hovedprincipper, som siden har
været meget vigtige for
psykoanalysen.
• Den første er, at ethvert
menneske er resultat af sin fortid.
• Det andet hovedprincip er, at der i
det enkelte menneske er en
ubevidst del.
• Freuds teori lyder i kort form
således:
• Mennesket fødes med så mange
drifter og impulser, at det ligger
langt ud over, hvad omverdenen
er i stand til - eller er interesseret i
- at tilfredsstille. I barnets opvækst
omformes barnet udefra via
opdragelse og indefra hos barnet
selv, så drifterne falder på plads.
9. Freuds personlighedsmodel
• I 1923 lancerede Sigmund Freud en
personlighedsmodel, der deler mennesket i
tre. Overjeg'et, jeg'et, og id'et. Overjeg'et
repræsenter samvittighed, normer og idealer.
Jeg'et er fornuften. Id'et er det fortrængte
samt drifter.
• Overjeg'et er den moralske side af mennesket,
der tvinger jeg'et til at bekæmpe nogle
instinkimpulser, der stammer fra id'et. Altså
følelser, som vi har fortrængt. I følge Freud er
overjeg'et et resultat af forældres opdragelse.
Eller nærmere barnets idealiserede billeder af
forældrende. Man kan sige, at overjeg'et er
noget tillært.
10. "Oversættelse" af denne model:
• Id: Er den ældste del af menneskets psyke, i denne del er mennesket set
som et produkt af menneskehedens udvikling. Denne del er "som en
kedel fuld af sydende effekter".
• Ego: Opgaven for Ego er at beskytte Id. Uden Ego vil Id gå til grunde. Ego
behersker muskulatur, handlinger og tanker. Ego er svagt i forhold til Id.
Energien hos Ego kommer fra Id.
• Superego er ikke dannet fra fødslen, men er til stede cirka fra barnets to-
årsalder. Superego er dannet ud fra Ego. Superego er en erstatning for
forældrenes normer. Man kan kalde Superego for menneskets
samvittighed. -i starten af teen-årene har den unge dannet et ideal-jeg.
• Der er konfliktmuligheder mellem de tre dele af personlighedsmodellen:
• Konflikt mellem Ego og Id er ikke hensigtsmæssig, hvis Ego er for svagt.
Konflikten kan medføre en psykose.
• Konflikt mellem Ego og Superego kan medføre en neurose, hvis Superego
er for stærkt.
• Hvis Superego er for svagt, kan det medføre, at mennesket får en asocial
adfærd.
12. 0 til 1 år
• I denne periode er kerneordene
grundlæggende tillid /
grundlæggende mistillid.
• I denne periode dækkes behovene for det
meste gennem munden. Hvis
suttetrangen undertrykkes, kan barnet
blive apatisk.
• Moralen hos barnet udvikles på basis af
kærlighedsforholdet til forældrene. Meget
groft kan man sige, at børn, der ingen
moral har, er børn, der ikke har fået
kærlighed i de tidligste kontaktforhold. -
• I dag taler man om tidligt skadede unge.
Det drejer sig om mennesker med
ekstremt belastede og ulykkelige livsvilkår
i de tidligste barneår. De har ikke lært at
tage imod og har aldrig haft mulighed for
at opnå tryghed og tillid.
13. 1-3 år
• I denne periode er kerneordene selvstændighed / skam og
tvivl.
• Det er i denne periode, at den begyndende
selvstændighed kommer frem.
• I denne periode udvikler barnet gradvis interesse for
udtømningszonen, dvs. endetarmsåbningen. Barnet øver
sig i at holde fast og give slip. Dette gøres i forbindelse
med renlighedstræning, men også i mere symboliseret
form. - Barnet øver sig f.eks. i at holde fast på et stykke
legetøj for derefter at smide det på gulvet. Barnet øver sig
også i at spænde musklerne og slappe af i musklerne.
• Nogle forældre starter for tidligt med renlighedstræning.
Barnets muskulatur omkring endetarmsåbningen er
færdigudviklet omkring 18 måneders alderen.
• Barnet svinger meget i sine følelser i denne periode.
Barnet føler sig som skiftevis selvstændigt, tvivlende og
skamfuldt. I slutningen af perioden kan forældrene opleve,
at barnet har en trodsalder.
14. 3-6 år
• 3-6 år: l denne periode er
kerneordene initiativ og
skyld.
• I denne periode skifter
barnet interesseområde.
Fra at have sat fokus på
endetarmen og afføring,
begynder barnet at
interessere sig for
kønsdelene.
15. 6-12 år
• Kerneordene er i perioden arbejdsglæde,
flid / underlegenhed.
• Afhængigheden af forældrene som en
garant for kærlighed og tryghed erstattes i
denne periode af den selvstændighed, som
barnet oplever ved egne aktiviteter. - Jeg-
udviklingen understøttes også af, at barnet
udvikler sig sprogligt og intellektuelt.
• Forældrene er stadig barnets vigtigste
seksualobjekter. Dette kan medføre en
ødipal konflikt.
• Hvor barnet tidligere interesserede sig for,
hvordan kroppen så ud, er barnet nu mere
interesseret i, hvordan kroppen fungerer.
16. 12 - 19 år
• Ungdom og pubertet. Kerneordene i
perioden er identitet / rolleforvirring.
• Erikson skriver i bogen "Identitet, ungdom
og kriser", at de unge først og fremmest
behøver tid til at integrere de
identitetselementer, som de har opdaget i
barndomsperioderne.
• I denne periode tager den unge stilling til
samfundet. Den unge har en stærk, men
ubundet seksuel nydelse og overmod
behersket af hengiven udsættelse af
tilfredsstillelsen.
• Ungdommens søgen og dens naturlige
overmod giver sig udtryk ved en generel
lyst til at være i fart, at være på jagt efter
noget.
17. Voksen livet
• De næste perioder beskrives nedenfor i
meget kort form:
• 19-40 år: Den unge voksenalder. Periodens
kerneord er intimitet / isolation.
• 40 - 65 år: Voksenalderen. Kerneordene er
produktivitet / selvoptagethed.
• 65 -: Alderdommen. Kerneordene er
integritet / fortvivlelse.
18. Opgaver om psykologi
• Til psykologi området skal du arbejde med
din læring og understøttende opgaver og
dine egne livserfaringer
• Den sociale arv
• Hvad børn lærer
• Hvem sætter grænsen
• Ung i dag
