SlideShare una empresa de Scribd logo

Kan vi tegne_et_nyt_land._dommerbetaenkning_ny

•
•
Henning Thomsen
Henning Thomsen
1 de 84
Descargar para leer sin conexión
Åben konkurrence udskrevet af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg KAN VI TEGNE ET NYT LAND? DOMMERBETÆNKNING 1
Åben konkurrence udskrevet af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg KAN VI TEGNE ET NYT LAND? DOMMERBETÆNKNING
Udarbejdelse af, og dommere i, konkurrencen ”Kan vi tegne et nyt land ”: Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg v. Anette Brunsvig Sørensen
 Dan Stubbergaard Lars Juel Thiis Konkurrencesekretær og udarbejdelse af dommerbetænkning: Akademisk Arkitektforening, Anne-Mette Bølling Sekretær for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg: Simon Harboe Eksterne dommere: Lisbeth Knudsen, chefredaktør, Berlingske Max Kestner, filminstruktør U lla Tofte, direktør festivalchef, Golden Days Skribent og udvikler af publikation: NORD Architects: Anja Dhyrbye Johannes Pedersen Design: Rama Studio
 Tryk: AKAprint Foto: Polfoto (s. 4, 13, 15, 16 og 73) Der er udarbejdet et ambitiøst konkurrenceprogram for konkurrencen ”Kan vi tegne et nyt land”. I konkurrenceprogrammet har bl.a. 12 markante samfundsdebattører hver skrevet et essay, der kommenterer den forvandling, Danmark står over for: Carsten Thau, Christen Sørensen, David Garcia, Jens Kvorning, Jørgen Steen Nielsen, Michael Stoltze, Morten Albæk, Peter Gundelach, Rune Engelbrecht, Steen Høyer, Tor Nørretranders og Nord Architects. Konkurrenceprogrammet og denne dommerbetænkning kan downloades på kunst.dk/nyt land/
Indhold 5 Indledning 6 Baggrund Dommerbemærkninger 12 Lars Juel Thiis 14 Anette Brunsvig Sørensen 17 Generelle bemærkninger Vinderforslag 20 ReDane 30 Multigenerational Living 38 Frem/Tid – Et land vi alle kan nå 50 Først når ”Danmark” forstår 58 Ulveland 70 Øvrige fremhævede konkurrenceforslag Afsluttende bemærkninger 76 Lars Juel Thiis 77 Anette Brunsvig Sørensen
6
Indledning ”Danmarks fysik ændrer sig radikalt og vil kunne byde ind og skildre deres visioner for Denne publikation forholder sig alene til vin- føre til forandringer med hensyn til, hvordan vi fremtidens Danmark. Den har også været an- derforslagene, og berører dermed ikke de udvikler og oplever vores byer og landskaber. derledes, fordi Statens Kunstfonds Arkitek- film, som vinderforslagene efterfølgende Det er forandringer, der angår klimaet, affolk- turudvalg har valgt filmen som det endelige er blevet omsat til. De generelle bemærk- ningen af landdistrikterne, migrationen mod konkurrenceforslagsmedie. Udvalget vil ger- ninger redegør for dommerkomiteens be- de urbane centre og de nye infrastrukturelle ne markere ønsket om dels en nytænkning dømmelsesproces og fremhæver desuden korridorer. Forandringerne kalder på nytænk- af den arkitektoniske formidling, dels ønsket særlige markante, men ikke præmierede ning, handlekraft og politisk vovemod.” om at se tværfaglige teams sammensat til at konkurrence­forslag. Lars Juel Thiis løse den stillede opgave, fordi filmmediet også åbner nye veje for at publicere og eks- Danmark står over for at skulle håndtere ponere arkitektur. en række af store fremtidspåvirkende for- Kunne arkitektstanden så løsrive sig fra de andringer i landets fysik. Det er de markante vante rammer og medier? Ja, fordi hele 76 ændringer i det fysiske Danmark, som har in- forslag er indkommet, hvilket er glædeligt, spireret Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg og der er mange overraskende friske bud til at udskrive konkurrencen ”Kan vi tegne et på en ny fysisk hverdag. Den omfattende nyt land”. Med konkurrencen har vi ønsket at spændvidde, som de 76 forslag illustrerer, vise, hvordan den arkitektoniske tænkning vidner også om, at der er mange, der ønsker kan bidrage til løsningen af Danmarks frem- at komme til orde. tidige udfordringer. I denne dommerbetænkning optegnes Som dommerkomite har vi set spændte baggrunden for konkurrencen ”Kan vi tegne frem til at modtage konkurrenceforslagene. et nyt land” samt præmisserne for tilblivelsen Meget spændte, fordi der har været tale om af konkurrenceforslagene. Heri præsenteres en anderledes, åben konkurrence, hvor alle de fem vindere af konkurrencen enkeltvis. 7
Baggrund Samfundets stadige forandringsevne be- med mere ekstreme vejrforhold. Det fysiske der indgydes tro og håb i de løsninger, vi finder sig i en kritisk tilstand som følge af den Danmark forandres. Landbruget er udfor- arbejder efter. Derfor er det vigtigt at betrag- globale økonomiske krise. Tomrummet, ef- dret i forhold til at kunne give nye veje for te forandringerne og udfordringerne som terslæbet og konsekvenserne af den økono- et bæredygtigt produktionslandskab, og på muligheder for at give nye og bedre svar miske afmatning har skabt et markant behov trods af disse tilstande skulle Danmark ifølge på, hvordan vi skal planlægge og indrette et for handlekraft. Og den altoverskyggende flere undersøgelser være befolket med de mere robust og bæredygtigt Danmark. aktuelle politiske dagsorden for at bringe lykkeligste mennesker. Udfordringerne afspejler globale tenden- Danmark ud af krisen er at skabe vækst. Der må være et potentiale til stede for Dan- ser, der har internationale oprindelser og Spørgsmålet er, hvordan vi kan skabe vækst, mark, så fysikken kan formes til de ændrede sammenhænge. Statens Kunstfonds Arkitek- og hvilken slags vækst vi ønsker. samfundsstrukturer. Landet må tænkes inklu- turudvalg har valgt Danmark som konkurren- Byens mervækst og landets affolkning derende for alle mennesker, men vi må også cens genstandsfelt alene som en afgræns- udfordrer den måde, hvorpå Danmark er indse, at landets kvalitet ikke må forsømmes ning, idet det nationale fokus samtidig giver udformet og kan udvikles. Men også den i de omstillingsprocesser, der finder sted. mulighed for efterfølgende at præsentere og måde hvorpå betingelserne for vækst og Danmark må, i en geografisk og topografisk viderebearbejde konkurrencens resultater menneskelig trivsel skabes. Nye store in- granskning, værdisættes, og de nuværende og erfaringer i et internationalt perspektiv: frastrukturelle ændringer giver udviklings- produktionsformer og boligidealer tilpasses Erfaringer om potentialerne i holistiske sam- muligheder for visse egne, og andre må landets eget potentiale. fundsmæssige løsninger tegnet af arkitekter. forvente afmatning. Også balancen mellem Men også viden om, hvad der er muligt, når arbejdsformerne er ændret radikalt i takt Udfordringerne kalder på nytænkning, vi ser muligheder i udfordringerne og tør ud- med industrisamfundets nedtur. Til gengæld handlekraft og et politisk vovemod, hvor vi vikle de lokale/ regionale unikke potentialer er vores rekreative kulturforbrug markant tør genopdage præmisserne for det dan- som led i en sammenhængende overordnet stigende, og dermed øges den rekreative ske samfund. Hvis Danmark skal udvikles planlægning. belastning på landskabet. Endelig peger hensigtsmæssigt og bevæges ud af den ”Kan vi tegne et nyt land” har sigtet mod klimaforandringer i retningen af et land økonomiske og værdimæssige krise, skal at få arkitekter, byplanlæggere og andre fag- 8
grupper til at komme med bud på, hvordan lige blandingsforhold imellem bosætning, Forslagene skulle kunne realiseres som en vi forløser det store udviklingspotentiale, erhvervsområder, infrastrukturer, landska- levende fortælling i form af en kortfilm. Selve der er i de forandringer, som Danmark for ber og landbrug filmformatet, genren og den tekniske løsning tiden gennemgår. Arkitekter har en særlig evne til at udvikle løsninger, der samtænker strukturelle, menneskelige og formmæssige sammenhænge. Arkitekterne er vant til at • t synliggøre nye potentialer i det steda bundne i landets iboende historier • t bringe kulturarvens potentialer i spil som a et aktiv i by og på land skulle defineres af deltagerne, og det var således et frit valg, om der f.eks. blev valgt stop motionmetodikker, 3D-renderinger, slides/ stillbilleder, realoptagelser, diagrammatisk lede efter det usete, til at gå på opdagelse, Konkurrencen har været åben for alle og turde være nysgerrige og ligefrem opfinde har henvendt sig i særlig grad til arkitekter, nye – til tider radikale – måder at formgive byplanlæggere og landskabsarkitekter, men Det har været et krav til alle forslag at de: vores samfund på. Arkitekternes faglighed in- også billedkunstnere, ingeniører, antropo- • kal have fokus på danske problemstillinger s deholder derfor et kvalificeret bidrag og er en loger, filmfolk, biologer og samfundsviden- • kal relatere sig til minimum et af de nævnte s decideret løftestang til at udvikle samfundet. skabelige fagfolk er blevet opfordret til at deltage. Formålet med konkurrencen: • t vise nødvendigheden af – og rækkevida den i – en visionær nyformuleret planlæg- fortælling eller andet. formål i konkurrenceprogrammet • kal tage afsæt i fremtidige problemstillins ger inden for en eller flere af konkurrence- Konkurrenceopgaven programmets beskrevne megatrends Konkurrencebesvarelserne skulle tage ud- • kal inkorporere arkitekturens evne til at s gangspunkt i en eller flere af de samfund- skabe nye rum, livsmønstre og værdier i • t rejse en nødvendig debat, der giver a sændringer, udviklingstendenser og proble- processen landets beslutningstagere et kvalificeret matikker, som relaterer sig til de megatrends, bud på, hvordan udfordringer kan løses og der er blevet udpeget i konkurrencepro- vækst generes grammet: ”Klimaændringer”, ”Forandring af ningspraksis • t forme nye konkrete typer for bymæssiga heder og landskaber og diskutere det mu- • kal kunne realiseres inden for den angivne s tidsramme. by, land og landskaber”, ”Nye infrastrukturelle og landskabelige korridorer”. 9
Det har været et krav, at konkurrencebesva- f.eks. dialog og/eller karakterer i filmen, lo- afholdt to anonyme skriftlige spørgerunder. relsen skulle bestå af følgende 3 elementer: cations, særlige tekniske greb, lys, lyd, valg Konkurrenceforslagene blev indleveret d. 12. (uddrag fra konkurrenceprogrammet) af kamera og vinkler mv. august 2013. 1. Manifest 3. Storyboard Bedømmelseskriterier Manifestet formidler konkurrenceopgavens ”Storyboardet” har til formål at formidle og Forslagene blev bedømt på kvaliteten af grundide og budskab. Manifestet tager afsæt give et indtryk af filmens kreative løsning, vi- besvarelserne jf. ”Konkurrenceforslagets om- i teamets overordnede vision og relaterer suelle udtryk og æstetiske ramme – herunder fang” pkt. 1 til 4 i konkurrenceprogrammet. sig til konkurrenceprogrammets udpegede stemninger og nuancer i filmen. Dommerkomité megatrends. Manifestet forholder sig til konkurrenceforslagets iboende debatskabende Storyboardet skal eksemplificere et centralt Forslagene er bedømt af en dommerkomité potentiale. nedslag i manuskriptet. Det er op til team- bestående af følgende personer: deltagerne at fastsætte kriterier for, hvad der • ars Juel Thiis, adjungeret professor, L 2. Synopsis findes mest relevant/centralt at fremdrage. indehaver arkitekt MAA, Statens Kunstfonds Afleveringselementet synopsis er en sam- Centralt er det dog, at storyboardet er et Arkitekturudvalg (formand) menfattende beskrivelse af ideen bag filmen ”handlingsforløb” i den forstand, at det vi- • nette Brunsvig Sørensen, lektor arkitekt A samt en klar redegørelse for filmens præmis sualiserer et afgrænset tidsmæssigt forløb MAA, Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg og budskab. Synopsis indeholder en ræk- i filmen. ke konkrete overvejelser, der anskueliggør, • an Stubbergaard, indehaver arkitekt MAA, D Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg hvordan den filmiske præmis skal formidles Konkurrencefakta • Lisbeth Knudsen, chefredaktør, Berlingske i praksis. Konkurrencen er udskrevet af Statens Kunst- • Max Kestner, filminstruktør fonds Arkitekturudvalg. I konkurrencen del- • lla Tofte, direktør festivalchef, Golden U Dertil kommer redegørelse for relevante tog 76 teams. Konkurrencen blev udskrevet overvejelser om, hvorvidt der skal indgå d. 22. april 2013. Der har i forløbet været 10 Days
Det videre forløb De 5 vinderforslag skal efterfølgende realiseres til film. Dommerkomiteen vil i dialog med forfatterne fremsætte en række skærpelser eller forbedringer af de enkelte forslag. Dommerkomiteens sekretærer: • Anne-Mette Bølling, Arkitektforeningens konkurrenceafdeling • Simon Harboe, Statens Kunstfond Dommerkomiteens arbejde Alle konkurrenceforslag har været gennemgået både individuelt af dommerkomiteens medlemmer og samlet i dommerkomiteen. Vindere På baggrund af bedømmelsesforløbet er følgende forlag udpeget som vindere. I uprioriteret rækkefølge: 12030, 14370, 18107, 47478, 10409. 11
DOMMERBEMÆRKNINGER
Lars Juel Thiis Formand for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg Hvilket land er der tegnet? Der er måske ikke tegnet et nyt land – mere masterplan for Danmark – den er ganske et antal gode forslag er det slående, at tvær- et revideret land. Det er vigtigt, at vi med enkelt ikke ønskværdig. Men når vi ser på fagligheden ikke er slået tydeligere igennem fortiden som pagt får fragt ind i fremtiden, de enkelte forslag, så er det særdeles inte- blandt de konkurrerende, og det hænger som Johannes V. Jensen siger. Og idet vi ressante angrebsvinkler, der demonstreres. måske sammen med, at vi stadig ikke er jo kun har kunnet vælge blandt de forslag, Der er en tilpas mængde utopiske tanker, der fortrolige med de ”nye” medier – herunder der blev indleveret i konkurrencen, så er udfordrer os og stiller spørgsmål ved den filmen. Mediernes større og større betydning der områder, som jeg gerne have set mere måde, hvorpå vi har indrettet og organiseret gør det nødvendigt at forholde sig til dem, udforsket: Det nye tilovers blevne landskabs samfundet på. F.eks. berøres i ”Multigenera- specielt når vi gerne vil gøre en forskel ud muligheder eller de store infrastrukturers af- tional Living” måden hvorpå, vi ”anbringer” i alle kroge af landet, hvor medierne netop tryk på fremtidens byudformning. De valgte vores ældre på plejehjem. Kan man ikke udgør en mulighed, vi ikke tidligere har haft. forslag dykker ned særlige steder og udfor- tænke nye boformer ind, hvori generationer drer specifikke problematikker, og åbner fint kan lære af hinanden og alligevel have den for nye måder at se Danmarks potentialer på. fornødne frihed? Dommerbetænkningen fortæller om disse, men f. eks. Smagen af Danmark, som jeg Hvilken debat rejser vinderforslagene? kalder ”ReDane”-projektet, synes jeg er me- Hvordan kan vi udnytte de stedbundne get tankevækkende. Spiser vi i virkeligheden ressourcer, som vi kan efterlade landet i det rigtige? Den naturlige føde landet som en forsvarlig stand til vores efterkommere? ressource indbyder til? Udover vinderforslagenes svar rejser konkurrencen også en debat om selve arkitekt- Hvordan lykkedes det at få indfriet fagets synlighed og fagets kontakt til landet konkurrencens store visioner? Danmark. Er vi så dygtige til at arbejde tvær- Forslagene er netop nedslag – vi havde fagligt som alle påstår? Mestrer vi naturligt at aldrig drømt om at få lavet en komplet kommunikere, så vi kan forstås? På trods af 14
15
Anette Brunsvig Sørensen Medlem af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg Hvilket land er der tegnet? Konkurrencen har ikke tegnet et nyt land. hverdag, og i et spændingsfelt mellem beslut­ tæt forbundet med og uadskilleligt fra langt­ Har den dermed besvaret spørgsmålet ”Kan ningstagere, berørte steder og borgere. For- rækkende visioner. vi tegne et nyt land?” med et ”NEJ, det kan vi slagene relaterer sig i særlig grad til konkur- ikke”? Forslagene og konkurrencen er langt rencens formål gennem dens tre opridsede mere kompleks og har tegnet mange nye megatrends: Klimaændringer, Forandring af Konkurrencens besvarelser stiller skarpt lande. Den har åbnet for ekstremt smukke, by, land og landskaber, Nye infrastrukturelle på arkitektens balancegang imellem dag- visionære, og øjenåbnende fabuleringer til og landskabelige korridorer. Mange forslag lig– og dommedag, imellem klimaalvor og menneskelige, varme forslag til en bedre har fokus på klimaændringer, hvor enkelte grænseløs affolkning / befolkningstilvækst. dagligdag med vidtrækkende konsekven- er mere utopiske forslag til bekæmpelse af Forslagene peger på, at arkitekter i højere ser ud over det nære. Dette kræver både årsagerne, og peger på løsninger, der rækker grad skal skabe fysiske omgivelser, der for- helhedstænkning og overblik og indlevelse ud over Danmark. Nogle har fokus på fornyet midler Danmarks (og verdens…) store udfor- i individets konkrete hverdag. Det er i dette sammenhæng i landet og dets relationer dringer og realiteter på måder, der ansporer spændingsfelt konkurrencens besvarelser udadtil. Enkelte fokuserer på landbrugets til indsigt, handling, forandring og en tro på befinder sig; mellem et nyt Danmarkskort og rolle og fornyelse, og der kunne her savnes en bedre fremtid. det nære hverdagsliv. Alle søger de at anvise forslag, som både overordnet og lokalt for- bærende platforme og skabe nye optikker på holdte sig til landskabets arkitektur som føl- debatten om Danmarks fremtid. ge heraf. Flere forslag har kvalificerede bud på de nye livsbetingelser og boligforhold, Hvordan lykkedes det at få indfriet som især klimaforandringerne og befolk- konkurrencens store visioner? ningstilvæksterne til byerne afstedkommer. Konkurrenceforslagene viser som ønsket Der kunne godt savnes forslag, der i per- arkitektens position og muligheder i spæn- spektivet af de tre megatrends havde dyk- dingsfeltet mellem nært forestående kli- ket endnu dybere ned i eller tættere på nye madommedage og den enkeltes konkrete bolig– og byggeformer – fordi det nære er 16 Hvilken debat rejser vinderforslagene?
17
18
Generelle bemærkninger Den spændvidde, som de 76 forslag er Mange vil sikkert efterspørge realismen udtryk for, viser en bredde, der undersøger i de præmierede forslag. Dommerkomiteen mange forskellige forhold i det danske sam- ser netop de forslag, der sætter de kom- funds fysiske strukturer. Og det er tydeligt, plekse samfundsforhold lidt på hovedet og at det har været en vanskelig opgave for fantasifuldt prøver at eftersøge nye veje arkitektfaget at forholde sig til konkurrence­ for velfærdssamfundets fysik, som de mest opgavens store ambitioner. Og måske er interessante. dette et udtryk for, at arkitektfaget netop ikke favner alt, en vigtig erkendelse, som da også belyses i flere forslag. Den helhedstænkning, som arkitektstanden tidligere brystede sig med, var nemmere at forsvare i overskuelige samfundsstruk­ turer. Men i dagens multifacetterede virkelighed må man udvide sin faglighed for at give indhold til visionerne, særligt i forhold til de bæredygtighedsagendaer, som fremstilles både nationalt og lokalt ude i landets kommuner. Arkitekternes selvforståelse, som er grænsende til selvhøjtidelighed i nogle forslag, udstilles således også ganske effektfuldt af flere andre forslag. 19
VINDERFORSLAG
ReDANE Arkitekter Charles Bessard (Powerhouse Company) og Dominic Balmforth (Susturb) og filminstruktør Andreas M. Dalsgaard Konkurrenceteam Manifest Charles Bessard, Powerhouse Company ApS Nylige studier af madkultur viser, at det den mellem producent og forbruger er kort. Arkitekt, phd researcher, direktør/ejer af er en af de mest håndgribelige markører for Det eneste, der mangler, er at være billigt og Powerhouse Company ApS social ulighed i Danmark. tilgængeligt for alle. Lavindkomstgrupper er langt mere udsat Vi foreslår at redesigne Danmarks land- Dominic Balmforth, Susturb ApS for overvægt, sukkersyge og andre symp- brugslandskab til at producere Nyt Nordisk til Arkitekt maa, ejer / direktør af Susturb ApS tomer på dårlige madvaner. Når pengene en overkommelig pris. At gentænke Danmark løber op, er det billigere at købe færdigmad kræver en gentænkning af arealanvendelse, Andreas M. Dalsgaard, Frontier Film pumpet med mel, sukker og salt. Madkultur forsyningslinierne fra land til by, distribution, Filminstruktør og antropolog (The Human er stadig en politisk og social udfordring husholdningernes økonomi og organisation. Scale, Bogota Change mf.) i Danmark, selv i dag hvor sult er blevet Kort sagt at skabe et nyt forhold mellem udryddet. byliv, mad og landskab. Ophavsretten til forslaget er ligeligt fordelt Medarbejdere: Nicolas Servide Staffolini, Frontier Film Grafisk arbejde og klipper Det er et idealistisk projekt. Kan et ægte- forsøge at skabe en radikal opgradering af skab mellem gastronomi, landbrug og byliv vores velfærd gennem skabelsen af ægte mellem de tre ovenstående. Hvis vi skal lave et nyt Danmark, vil vi skabe et bedre liv for den brede befolkning? livskvalitet. Det Nye Nordiske Køkken er en trend som undersøger potentialet i mad, som kan produceres under vores nordiske bredde­ rader. g Maria Stevnbak Andersen, Frontier Film Det er sæsonbetonet, det genopdager in- Producer gredienser, som var oversete eller glemt. Det smager bedre, det produceres lokalt og er dermed friskere. Det har større variation, det er fantasifuldt og sundt. Det forbruger færre ressourcer og mindre CO2 da afstan- 22
Synopsis Forestil dig et billede af fødevareindustrien mad i stor skala til lav pris? Vi laver en opska- en opskalering af Almanakken. Hvordan i dag. Svin som dopes, vokser og slagtes. leret økonomi og ser hvordan det vil forandre vil Danmarks landbrugsproduktion se ud? Mad der eksporteres tusindvis af kilometer, landskabet. Vi vil illustrere ideerne i billeder og kort som bearbejdes og pakkes, omdirigeres, gen- To nytænkende arkitekter udfordres med viser de nye former for landskaber, både i pakkes og transporteres på ny. Billigere og opgaven. Med færre mellemstationer, min- by og på land. Arkitektoniske løsninger på billigere madvarer. Er dette det bedste liv, vi dre bearbejdning og kort transport mellem nye landskabdesigns, transportkorridorer, kan forestille os? producent og forbruger. Hvordan vil Dan- og produktionsformer. Vi vil redesigne Danmarks landskabs– og mark komme til at se ud? Vi viser tal, kort og statistik, som illustreres fødevareøkonomi ved at omdanne “junk Tænk ikke kun på markerne, men også på med danske råvarer grafisk animeres ved food” til en sund, varieret og prisbillig diæt. byernes udseende. Hvis parker og baggårde brug af stopmotion teknik. Vi viser billeder, Vi baserer det på kogebogen Almanak, som blev fyldt med spiselige planter? Hvordan som viser det dagligliv og de nye vaner, som består af 365 opskrifter baseret på det Nye bliver den daglige rutine, hvor man både vil opstå. Nordiske Køkken. Én for hver dag i året. De køber sin mad på markedet og plukker Det er en simpel idé til at illustrere en kom- følger sæsonerne og klimaforhold. Vi fore- urterne på vej hjem. Tænk på en baggård, pleks udfordring. Vi vil røre, dufte og spise stiller os, at denne bog er skabelon for en en boligblok eller et offentligt rum designet det landskab vi skaber. ny madkultur som gøres tilgængelig for den udfra biodynamiske principper? brede befolkning. Tænk på et kort over Danmark. Med nye Vi beregner de råvarer, som skal benyt- landskaber, nye urbane rum og et design tes, og det landareal som skal producere der ændrer det mest fundamentale element det. Produktionslokaliteters placering og i vores dagligliv. Vores mad. størrelse. Vi baserer filmen på interviews med Forsyningslinier. Distributionsformer. Og arki­ekterne, som skal løse denne opgave t tiden det vil koste at tilberede det. Hvordan i samarbejde med en gourmetkok. Deres kan Danmark producere råvarerne til denne designproces og mapping er baseret på 23
NE DA e Kendingstal: 12030 ReDane Charles Bessard (Powerhouse Company), Dominic Balmforth (Susturb) og Andreas M. Dalsgaard (Frontier Film) ReDane 1/6 R
ReDANE MANIFEST Nylige studier af madkultur viser, at det er eN af de mest håNdgribelige markører for social ulighed i daNmark. Lavindkomstgrupper er langt mere udsat for overvægt, sukkersyge og andre symptomer på dårlige madvaner. Når pengene løber op er det billigere at købe færdigmad pumpet med mel, sukker og salt. Madkultur er stadig en politisk og social udfordring i Danmark, selv i dag hvor sult er blevet udryddet. Hvis vi skal lave et nyt Danmark vil vi forsøge at skabe en radikal opgradering af vores velfærd gennem skabelsen af ægte livskvalitet. Det Nye Nordiske Køkken er en trend som undersøger potentialet i mad som kan produceres under vores nordiske breddegrader. Det er sæsonbetonet, det genopdager ingredienser som var oversete eller glemt. Det smager bedre, det produceres lokalt og er dermed friskere. Det har større variation, det er fantasifuldt og sundt. Det forbruger færre ressourcer og mindre CO2 da afstanden mellem producent og forbruger er kort. Det eneste det mangler er, at være billigt og tilgængeligt for alle. Vi foreslår at redesigne Danmarks landbrugslandskab til at producere Nyt Nordisk til en overkommelig pris. At gentænke Danmark kræver en gentænkning af arealanvendelse, forsyningslinierne fra land til by, distribution, husholdningernes økonomi og organisation. Kort sagt at skabe et nyt forhold mellem byliv, mad og landskab. Det er et idealistisk projekt. Kan et ægteskab mellem gastronomi, landbrug og byliv skabe et bedre liv for den brede befolkning? ReDane 2/6 at tegNe et Nyt laNd ReDane Charles Bessard (Powerhouse Company), Dominic Balmforth (Susturb) og Andreas M. Dalsgaard (Frontier Film)
ReDANE SYNOPSIS at tegNe et Nyt laNd forestil dig et billede af fødevareiNdustrieN i dag. sviN som dopes, vokser og slagtes. mad der eksporteres tusiNdvis af kilometer, bearbejdes og pakkes, omdirigeres, geNpakkes og traNsporteres på Ny. billigere og billigere madvarer. er dette det bedste liv vi kaN forestille os? Vi vil redesigne Danmarks landskabs- og fødevareøkonomi ved at omdanne “junk food” til en sund, varieret og prisbillig diæt. Vi baserer det på kogebogen Almanak, som består af 365 opskrifter baseret på det Nye Nordiske Køkken. Én for hver dag i året. De følger sæsonerne og klimaforhold. Vi forestiller os at denne bog er skabelon for en ny madkultur som gøres tilgængelig for den brede befolkning. Vi beregner de råvarer som skal benyttes, og det landareal som skal producere det. Produktionslokaliteters placering og størrelse. Tænk ikke kun på markerne, men også på byernes udseende. Hvis parker og baggårde blev fyldt med spiselige planter? Hvordan bliver den daglige rutine, hvor man både køber sin mad på markedet og plukker urterne på vej hjem. Tænk på en baggård, en boligblok eller et offentligt rum designet udfra biodynamiske principper? Tænk på et kort over Danmark. Med nye landskaber, nye urbane rum og et design der ændrer det mest fundamentale element i vores dagligliv. Vores mad. Vi baserer filmen på interviews med arkitekterne som skal løse denne opgave i samarbejde med en gourmet kok. Deres designproces og mapping er baseret på en opskalering af Almanakken. Hvordan vil Danmarks landbrugsproduktion se ud? Vi vil illustrere ideerne i billeder og kort som viser de nye former for landskaber, både i by og på land. Arkitektoniske løsninger på nye landskabdesigns, transportkorridorer, og produktionsformer. Vi viser tal, kort og statistik, som illustreres med danske råvarer grafisk animeres ved brug af stopmotion teknik. Vi viser billeder, som viser det dagligliv og de nye vaner som vil opstå. Det er en simpel idé til at illustrere en kompleks udfordring. Vi vil røre, dufte og spise det landskab vi skaber. ReDane 3/6 Forsyningslinier. Distributionsformer. Og tiden det vil koste at tilberede det. Hvordan kan Danmark producere råvarerne til denne mad i stor skala til lav pris? Vi laver en opskaleret økonomi og ser hvordan det vil forandre landskabet. To nytænkende arkitekter udfordres med opgaven. Med færre mellemstationer, mindre bearbejdning og kort transport mellem producent og forbruger. Hvordan vil Danmark komme til at se ud? ReDane Charles Bessard (Powerhouse Company), Dominic Balmforth (Susturb) og Andreas M. Dalsgaard (Frontier Film)
ReDANE TES BE TES DIA BE DIA 13,4 13,4 e at hav ønnes beavs ere sk ia h te e dansk stadøntied at tes ie n l s be for e sk er ia dansk stadie til d for 9% 9% etes e diab es hav etes of Dan e diab es hav of Dan ReDane 4/6 ReDANE STORYBOARD 1 ReDane Charles Bessard (Powerhouse Company), Dominic Balmforth (Susturb) og Andreas M. Dalsgaard (Frontier Film)
ReDANE STORYBOARD 2 28% Loren upsum urter man 31% Loren upsum urter man 41% ReDane 5/6 Loren upsum urter man ReDane Charles Bessard (Powerhouse Company), Dominic Balmforth (Susturb) og Andreas M. Dalsgaard (Frontier Film)
28% Loren upsum urter man 31% Loren upsum urter man 41% Loren upsum urter man ReDane 6/6 ReDANE STORYBOARD 3 ReDane Charles Bessard (Powerhouse Company), Dominic Balmforth (Susturb) og Andreas M. Dalsgaard (Frontier Film)
Dommerkomitéens bemærkninger ReDane Det synes oplagt, at den danske topo­ Både manifest og synopsis er umiddelbare grafi og geografi gennem flora og fauna må og letfordøjelige, men storyboardet virker en appellere til en særlig specifik madkultur. smule for staccato uden den store historie- Forslaget vil stille spørgsmål ved den nuvæ- sammenhæng imellem de enkelte billeder. rende madproduktion og appellere til, at vi Forslaget er dog enkelt og let opfatteligt og bør ”spise det landskab, vi skaber”. Og det må have gode muligheder for at skildres via er en meget interessant vinkel i forslagets filmmediet. Det konceptuelle potentiale er manifest, dette om vi virkelig i dag produ- markant, og gennem en tydelig manuskript­ cerer det, der giver flest penge, fremfor det, bearbejdning kan forslagets niche bredes ud der er det ”rigtige”, i forhold til den natur, og illustrere de spiselige kvaliteter, landet vi jo er underlagt. Det produktionsdilemma allerede besidder. kan med største lethed overføres til andre sektorer i hverdagsdanmark. Forslaget tager kogebogen ”Almanak” som udgangspunkt, idet denne netop baserer opskrifterne på årstidernes sæsoner og klimaforhold, dvs. hvad inspirerer Danmark til, hvis vi skal spise? Det er måske nok en lidt begrænset indgangsvinkel, men det er en vinkel, der kan udfoldes og få indflydelse på mange andre samfundssektorer, ikke mindst sundhedssektoren og byggeriet af velfærdsstaten. 30 Derfor har en enig dommerkomité besluttet at udpege dette forslag som én af de fem vindere.
Multigenerational Living Anne Sofie von der Pahlen og Julie Reinau Konkurrenceteam Anne Sofie von der Pahlen og Julie Reinau Manifest People migrate from the countryside to the city. This global tendency is also a part enriches people’s quality of life and improves social and economic welfare. Konsulenter: of the Danish reality. People want to live The strategy establishes the size of a com- Elisabetta Paustian og Julie Aebischer in neighborhoods with people in the same munity that everyone can actually compre- Nørgaard. segment and this tendency poses huge chal- hend and be part of. At the same time it lenges to the cohesion of society. provides space for alternative ways of living Konceptet bag Multigenerational Living er We approach these challenges introdu­ for the many that have not chosen the tradi- udviklet i et samarbejde mellem arkitekterne cing Multigenerational Living as a housing tional family life that has been the key focus Sofie von der Pahlen og Julie Reinau. strategy for the next century – a strategy of the last century’s planning. Multigenerational Living udgør den arkitektoniske ramme om fællesskabet mellem for new neighborhoods or a densification of the existing. generationer. Læs mere om projektet på Multigenerational Living does away with http://www.multigenerationshuse.dk/velfaerd the segregation and institutionalization of Konkurrenceforslaget er blevet til i et our society, thus establishing a strong local samarbejde mellem visual artist Elisabetta Paustian og kommunikationsrådgiver Julie Aebischer Nørgaard. community for all generations. The challenges of the demographic change with more people getting older is met by providing elderly people with the social interaction they often lack and therefore seek through welfare services. By rethinking the zoning and placement of common space and social business within living areas, Multigenerational Living heightens the common social responsibility, 32 To solve global issues we need to focus locally and handle complexity with simple solutions. Multigenerational Living does just that.
Synopsis The rapid growth of cities in Denmark and in balance between private and common. the film a warm and vital visual expression. the consequences it has on the human being Characters of different ages are introduced The film is pragmatic, honest, informel and is dramatized in the film “The Stitch”. The to describe the emotional and tangible rela- funny, a style that makes serious subjects anonymity and subsequently loneliness is tionships that occur between residents. graspable in a humorous way. the result of the segregated life we live in cities today. The Multigenerational House works locally as the anchor point of the community and This is emphasized in the last scene that twists the story in a surprising way… The film claims that architecture can meet the film illustrates how activity spaces in the these challenges when mixing generations. form of a social-economic business push The story unveiled in “The Stitch” is told in The action takes place during one day in forward the intergenerational learning in the five chapters: neighborhood. 1. Introduction a Multigenerational House. A thread of yarn is used as a simple met- 2. Concept of Multigenerational Living aphor delivering the message of “stitching” “The Stitch” is composed of three layers: 3. Fragments of life; a sneak peak the existing society and the people together; 1. Drawings and moveable paper dolls as 4. Back to individuality a binding element that makes new textures characters put together in stop motion, 5. Outré in the fabric of the city. 2. Voice over of an adult narrator that adds The thread takes you through the film and ties the scenes together. 5 typical “ghettos” are stacked and merged an informative layer to the movie, 3. Music to accompany the story and give background atmosphere. into the new way of Multigenerational Living, to simply explain the way we live today and could live tomorrow. The House unfolds and it’s shown how the specifically programmed common spaces are distributed on every floor to gain a build- The style of the film is handmade cartoon; a form of communication that is both evocative and inspirational and can be understood by all generations, including kids. The choice of color, line and texture gives 33
Multigenerational Living Anne Sofie von der Pahlen og Julie Reinau
Multigenerational Living Anne Sofie von der Pahlen og Julie Reinau
Multigenerational Living Anne Sofie von der Pahlen og Julie Reinau
Multigenerational Living Anne Sofie von der Pahlen og Julie Reinau
Multigenerational Living Anne Sofie von der Pahlen og Julie Reinau
Dommerkomitéens bemærkninger Multigenerational Living Forslaget tager udgangspunkt i den glo- Derfor har en enig dommerkomité beslut- bale tendens med afvandring fra landet og tet at udpege dette forslag som én af de tilflytning til storbyerne samt den affødte fem vindere. segregering og institutionalisering af samfundet med tilhørende anonymitet og ensomhed i byerne. Forslaget introducerer ”Multigenerational Living” som en fremtidig boligstrategi imod disse tendenser. Forslaget hævder, at arkitekturen kan imødegå disse udfordringer med blandede generationer og viser, hvordan typiske befolkningsgrupper og boligformer kan sammenstilles og blandes på nye og bedre måder. Der fokuseres specielt på integration af de ældre i de nye boligformer i byen. Problematikken og strategien formidles gennem en animeret tegnefilm på en menneskelig, varm og humoristisk måde via meget smukke tegninger. Næsten naivistisk føres beskueren gennem problemstillingens kompleksitet fra det globale til det lokale med enkle løsninger. 39
Frem/Tid – Et land vi alle kan nå BCVA Konkurrenceteam Manifest BCVA / Arkitekt Arne Cermak Nielsen og Danmark i dag: Arkitekt Sara Buhl Bjelke Byen og udkanten kendte teknologier, som idag anvendes på —og det ind imellem. mange udenlandske jernbaner ville blive im- Men hvad nu hvis det hele blev forbundet? plementeret i Danmark, ville vi kunne komme BCVA er tegnestuen, der står bag projektet Frem/Tid – Et land vi alle kan nå.  Hvis vi forestiller os at helt almindelige hele vejen rundt inden for et par timer. BCVA er et ungt og ambitiøst arkitektfirma, På det nye Danmarkskort er afstandene specialiseret i at levere visioner og strategier ikke fysiske. Det handler om tiden mellem Udkanten ville komme så tæt på forkanten, for både by, land og bygning. De arkitekto- områderne. Tiden er begrænset, så det at disse lidt kedelige begreber ville miste niske og planlægningsmæssige problemstil- hand­er om at bruge den effektivt. l deres betydning. linger BCVA arbejder med, er baseret på en Da den digitale udvikling tog fart, blev grundig analyse, og bunder ofte i et ”hvad afstanden mindsket en smule ved hjælp af nu hvis…?”-scenarie. De udfordrer dermed online-møder og hjemmearbejdspladser. Der er brug for en nytænkning af Danmarks infrastruktur, hvor miljøvenlige højha- grænserne for den gængse opfattelse af Men værdien af den fysiske tilstede­værelse stigheds-tog bliver tæt forbundet med det vores fysiske rammer og har som mål, at kunne dog ikke erstattes. Byområdernes allerede eksisterende transportnet, lufthavne være med til at præge den udvikling vi er en dynamik, spontanitet og kulturtilbud kan ikke og resten af Europa. Dette kræver blot, at del af, i en positiv retning.  digitaliseres. Sansningen af landområdernes der ikke skal lappes på eksisterende løsnin- ro, naturen, havet og horisonten kræver at ger, men at hele netværket tænkes forfra. kroppen er med. Den nuværende lineære struktur erstattes af I vores nabolande er afstandene betydeligt en cirkulær jernbanering. større, men effektiv prioritering af jernbanenettet har været med til at holde landende rige eller Tyskland. Vi har dog nationalt set samlede. Danmarks jernbanenet er derimod også mange attraktioner selv: Vadehavet, præget af så mange omveje og snørklede Koldinghus, Sønderjyllands marsk, de nord- forløb at afstandene synes større. 40 Vi kører gerne langt efter oplevelser i tSve- jyske klitlandskaber, Legoland, de midtjyske
dybe skove, Musikhuset i Aarhus, Sydfyns om at underbyde hinanden, men at fremme færreste betingelser, fordi de har et behov øhav, Det Kongelige teater og Møns klint – kvalitet og specialisering. for at tjene penge på jordsalg. Placering bør blot for at nævne nogle. foregå i tættere klynger, i områder hvor de Med stærkt reducerede transporttider, vil Det vil ikke længere være afgørende at bo har mindst muligt indvirkning på landskabet. dagsturismen i Danmark få markant bedre i hovedstadsområdet for at kunne få adgang En økonomisk udligning kommunerne imel- betingelser. til et frodigt erhvervsliv og et rigt kulturliv. lem kunne sikre at dette bliver muligt. Hverdagen vil ligeledes kunne rumme akti­ iteter i flere landsdele. Bedstemoren i v Vækst og bosætning bliver mere fleksibel, når alt er forbundet. Esbjerg kan komme over og passe børnebør- Kommuner arbejder sammen på tværs om identiteter f.eks. baseret på nogle af de særegne naturområder vi har, som nu pludselig nene i Hillerød en enkelt dag. Forretnings- Byudviklingen bør fremover være tæt og manden i Aalborg kan deltage i et møde i stationsnær. Erhvervsområderne, der i dag København og nå tilbage inden frokost. Den skyder op i udkanten af alle større provins- Med den nemme adgang til alle dele af studerende i Roskilde kan tage et dagskursus byer og langs motorvejene, bør anlægges Danmark, er brugsgrundlaget for yderom- i Herning. Danmark bliver bundet sammen. efter en national strategi, hvor de placeres råderne og naturområder væsentligt højere. Hvis byerne og de nærliggende landom- tilgængelige fra stationer, men med minimalt Dermed er der grobund for en styrkelse af fodaftryk. naturområderne og deres tilgængelighed. råder indgår i et effektivt cirkulært netværk, vil de i langt højere grad kunne supplere bliver tilgængelige på eksempelvis kortere dagsture. Samtidig vil en lang række kulturelt attraktive hinanden i stedet for at konkurrere på de Samtidig har landets forskellige områder landsbyer kunne styrkes bl.a. med henblik på samme parametre, som f.eks. “det største mulighed for at skabe nogle helt særlige mere turisme. Enkelte naturområder inten- indkøbscenter”, “flest parkeringspladser” identiteter. siveres til supernatur, hvor kuperet terræn, eller de “billigste grunde til erhvervsparker”. søer og tæt skov giver mulighed for særlige Planlægningen vil kunne foregå med en Jorden er kostbar, og bør ses som sådan. langt højere grad af samarbejde mellem stat Derfor skal erhvervsområder ikke længere og kommuner, hvor det ikke længere handler oplevelser indenfor sports– og oplevelses- bare placeres i de kommuner, der stiller de turisme. 41
Synopsis / filmens princip Der vil med tiden således kunne opstå et identitet og styrke vores kvaliteter. En stærk Fortællingen om Danmarks nye hurtig-jern- varieret landskab langs jernbaneringen, hvor sammenhæng vil fremme vore muligheder banering er bygget op omkring tiden gen- tæt by, optimerede erhvervsområder og in- for internationale forbindelser og vækst. nem et døgn i Danmark. tens natur afveksler hinanden med klart definerede grænseflader. Vi følger forskellige mennesker på deres rejser og oplevelser i løbet af dagen og hvor- Et Danmark vi alle kan nå. Det er også vigtigt, at der i planlægningen Vi får et samlet Danmark. ledes den nye jernbanering påvirker deres liv. Et Nyt Land. De personlige historier afveksles af afsnit indtænkes strategier for områder der skrum- hvor analysen, konceptet og resultatet af den per. Det behøver ikke være et problem at spe- nye ring forklares via grafik og voice-over. cifikke områder affolkes, hvis de er indtænkt Det hele bliver spundet op på ideen om som eksempelvis fremtidige naturområder tiden – cyklussen i døgnet og den geografi- eller de transformeres til nye funktioner. ske nye cirkel i Danmark. Landsbyer, der affolkes, kan bl.a.. revitaliseres som turistbyer med direkte kontakt til naturen eller som selvforsynende eksperimentarier. Forladte huse kan bruges som kunstprojekter – eller nedrives, så naturen igen kan tage over. Etableringen af en højhastigheds-jern­ banering vil ved hjælp af allerede kendt teknologi, binde Danmark sammen på en helt ny måde. Ringen vil styrke landets sammenhæng og bæredygtighed. Den vil give os en ny 42
14370 FREM TID Frem/Tid – Et land vi alle kan nå BCVA 43
FREM TID MANIFEST Danmark i dag: Byen og udkanten - og det ind imellem. Men hvad nu hvis det hele blev forbundet? Men værdien af den fysiske tilstedeværelse kunne dog ikke erstattes. Byområdernes I vores nabolande er afstandene betydeligt større, men effektiv prioritering af dynamik, spontanitet og kulturtilbud kan ikke digitaliseres. Sansningen af landområdernes jernbane-nettet har været med til at holde landende samlede. Danmarks jernbanenet ro, naturen, havet og horisonten kræver at kroppen er med. er derimod præget af så mange omveje og snørklede forløb at afstandene synes større. Hvis vi forestiller os at helt almindelige kendte teknologier, som idag anvendes på På det nye Danmarkskort er afstandene ikke fysiske. Det handler om tiden mellem mange udenlandske jernbaner ville blive implementeret i Danmark, ville vi kunne områderne. Tiden er begrænset, så det handler om at bruge den effektivt. komme hele vejen rundt indenfor et par timer. Da den digitale udvikling tog fart, blev afstanden mindsket en smule ved hjælp af online-møder og hjemmearbejdspladser. 15 MIN AARHUS MIN 10 MIN N 213 MIN KBH MIN ODENSE men at hele netværket tænkes forfra. Den nuværende lineære struktur erstattes af en cirkulær jernbanering. KBH IN 10 resten af Europa. Dette kræver blot, at der ikke skal lappes på eksisterende løsninger, 15 15 MIN AALBORG MI 10 300 KM/T KOLDING tog bliver tæt forbundet med det allerede eksisterende transportnet, lufthavne og HILLERØD BILLUND 1 0 M HERNING Der er brug for en nytænkning af Danmarks infrastruktur, hvor miljøvenlige højhastigheds- fortsættes 35 HERNING Udkanten ville komme så tæt på forkanten, at disse lidt kedelige begreber ville miste deres betydning. SLAGELSE N MI MALMÖ ESBJERG HAMBURG Det nuværende jernbanenet er kringelkroget, forældet og langsomt. Der er brug for en helt ny bane. Frem/Tid – Et land vi alle kan nå BCVA Med en ny hurtig-jernbanering vil rejsetiderne mellem de store byer se helt anderledes ud! BERLIN I fremtiden kan ringen udbygges og kobles på det internationale netværk. Transportringen vil tegne et nyt sammenknyttet Danmark - hvor tiden og ikke afstandene er afgørende.
FREM TID MANIFEST Vi kører gerne langt efter oplevelser i Sverige eller Tyskland. Vi har dog nationalt set Aalborg kan deltage i et møde i København og nå tilbage inden frokost. Den studerende Byudviklingen bør fremover være tæt og stationsnær. Erhvervsområderne, også mange attraktioner selv: Vadehavet, Koldinghus, Sønderjyllands marsk, de i Roskilde kan tage et dagskursus i Herning. Danmark bliver bundet sammen. der i dag skyder op i udkanten af alle større provinsbyer og langs nordjyske klitlandskaber, Legoland, de midtjyske dybe skove, Musikhuset i Aarhus, Hvis byerne og de nærliggende landområder motorvejene, bør anlægges efter en national strategi, hvor de placeres indgår i et effektivt cirkulært netværk, vil de i langt højere grad kunne supplere tilgængelige fra stationer, hinanden i stedet for at konkurrere på de samme parametre, som f.eks. “det største indkøbscenter”, “flest parkeringspladser” eller men med minimalt fodaftryk. Sydfyns øhav, Det Kongelige teater og Møns klint - blot for at nævne nogle. Med stærkt reducerede transporttider, vil dagsturismen i Danmark få markant bedre betingelser. Samtidig har landets forskellige områder mulighed for at skabe nogle helt særlige identiteter. fortsættes de “billigste grunde til erhvervsparker”. KØBENHAVN - AALBORG 80 MIN ESBJERG - HILLERØD 90 MIN HERNING - SLAGELSE 45 MIN AARHUS - BILLUND 25 MIN 80 MIN 25 MIN 45 MIN 90 MIN Eksempler på rejser og rejsetider Hverdagen vil ligeledes kunne rumme aktiviteter i flere landsdele. Bedstemoren i Esbjerg kan komme over og passe børnebørnene i Hillerød en enkelt dag. Forretningsmanden i Planlægningen vil kunne foregå med en langt højere grad af samarbejde mellem stat og kommuner, hvor det ikke længere handler om at underbyde hinanden, men at fremme kvalitet og specialisering. Det vil ikke længere være afgørende at bo i hovedstadsområdet for at kunne få adgang til et frodigt erhvervsliv og et rigt kulturliv. Vækst og bosætning bliver mere fleksibel, når alt er forbundet. Danmark har mange særegne kvaliteter - både kultur, natur og erhvervsmæssigt. Med en sammenbinding af Danmark styrkes kvaliteterne og gøres endnu mere tilgængelige for alle. Frem/Tid – Et land vi alle kan nå BCVA
FREM TID MANIFEST Jorden er kostbar, og bør ses som sådan. Derfor skal erhvervsområder ikke længere bare placeres i de kommuner, der stiller de færreste betingelser, fordi de har et behov for at tjene penge på jordsalg. Placering bør foregå i tættere klynger, i områder hvor de har mindst muligt indvirkning på landskabet. En økonomisk udligning kommunerne imellem kunne sikre at dette bliver muligt. Kommuner arbejder sammen på tværs om identiteter f.eks. baseret på nogle af de særegne naturområder vi har, som nu pludselig bliver tilgængelige på eksempelvis kortere dagsture. Med den nemme adgang til alle dele af Danmark, er brugsgrundlaget for yderområderne og naturområder væsentligt højere. Dermed er der grobund for en styrkelse af naturområderne og deres tilgængelighed. Samtidig vil en lang række kulturelt attraktive landsbyer kunne styrkes bl.a. med henblik på mere turisme. Enkelte naturområder intensiveres til supernatur, hvor kuperet terræn, søer og tæt skov giver mulighed for særlige oplevelser indenfor sports- og oplevelsesturisme. Frem/Tid – Et land vi alle kan nå BCVA Der vil med tiden således kunne opstå et varieret landskab langs jernbaneringen, hvor tæt by, optimerede erhvervsområder og intens natur afveksler hinanden med klart definerede grænseflader. Etableringen af en højhastigheds-jernbanering vil ved hjælp af allerede kendt teknologi, binde Danmark sammen på en helt ny måde. Ringen vil styrke landets sammenhæng og bæredygtighed. Den vil give os en ny identitet og styrke vores kvaliteter. En stærk sammenhæng vil fremme vore muligheder for internationale forbindelser og vækst. Vi får et samlet Danmark. Et Danmark vi alle kan nå. Et Nyt Land. Det er også vigtigt at der i planlægningen indtænkes strategier for områder der skrumper. Det behøver ikke være et problem at specifikke områder affolkes, hvis de er indtænkt som eksempelvis fremtidige naturområder eller de transformeres til nye funktioner. Landsbyer, der affolkes, kan bl.a.. revitaliseres som turistbyer med direkte kontakt til naturen eller som selvforsynende eksperimentarier. Forladte huse kan bruges som kunstprojekter - eller nedrives, så naturen igen kan tage over. Naturen styrkes i udvalgte områder. Fra ringen er der direkte adgang via kiler af supernatur til Danmarks kyst- og naturområder.
FREM TID SYNOPSIS FILMENS PRINCIP Fortællingen om Danmarks nye hurtigjernbanering er bygget op omkring tiden gennem et døgn i Danmark. Vi følger forskellige mennesker på deres rejser og oplevelser i løbet af dagen og hvorledes den nye jernbanering påvirker deres liv. INTRO Solen bryder frem. Sort skærm afløses af lys. En urskive toner frem på skærmen Kl 7.15 Voice over : “Tiden er vores vigtigste ressource, tiden er begrænset, tiden er det eneste vi ikke kan få mere af” ______________ DANMARK VÅGNER De personlige historier afveksles af afsnit hvor analysen, konceptet og resultatet af den nye ring forklares via grafik og voiceover. Det hele bliver spundet op på ideen om tiden - cyklussen i døgnet og den geografiske nye cirkel i Danmark. Et hurtig-tog suser forbi. Indeni sidder en forretningskvinde. Forretningskvinden kigger ud af vinduet i toget - og tilbage på sin labtop. Børnefamilien besøger en nedlagt landsby, konverteret til en kunstinstallation. Forretningskvinden træder ud af toget i Herning. Bedstefaren stiger ud af toget på Københavns Hovedbanegård. På vej op i en beboelsesopgang. Bliver mødt af barnebarn med stort knus. Uret viser kl 14.10 Børnefamilien er i et smukt skovområde. En børnefamlie vågner op i en lille hytte. De Kinesiske turister besøger Koldinghus. En flok kinesiske turister stiger ud af et krydstogtskib i københavns havn. Forretningskvinden stiger ombord på et fly i Billund. Solen stiger over klitlandskab. Marehalmen bølger i vinden. En bedstefar træder ud af et lille landhus. ______________ De kineske turister er på vandretur i et vestjysk klitlandskab. Voice-over fortæller om mulighederne i det nye Danmark. Et samfund med en langt højere grad af dynamik og fleksibilitet. Urskiven dukker igen op på skærmen Kl 9.40 I baggrunden ses et Danmarkskort, der langsomt ændrer form (det trækkes langsomt sammen). ______________ PÅ FARTEN Et hurtigtog suser ud på en bro. På havet ses en kæmpe vindmøllepark, bølge-energi-maskiner og solcelle anlæg. Toget kører ind i en tunnel. ______________ DANMARK Der flyves hen over særlige danske landskaber. Voice-over forklarer om styrkelsen og brandingen af Danmark i forskellige super-naturområder og super-byområder. Områderne markeres i landskabet og på danmarkskortet, og der forklares i grafik og voiceover hvordan landet er bundet langt bedre sammen. Uret viser kl 19 .05 Danmarkskortet trækkes stadig sammen ______________ SOLEN GÅR NED Børnefamilien sidder i toget. Turisterne er tilbage ved deres krydstogtsskib. Børnefamilien - stiger ud i Hillerød, bliver puttet i seng. Bedstefaren er tilbage foran sit hus Tusmørke. Lys fra et tog der suser forbi. Havvindmøller i solnedgangen. ______________ TIDEN Sort skærm Urskiven toner frem Kl 23.55 Danmarkskortet i baggrunden. Urskiven transformeres til en cirkel. Lys bevæger sig rundt på cirklen. Områderne lyser op på kortet. Alle områder er bundet sammen af den nye ring med super kort rejsetid (f.eks. Århus-Kbh på 45 min). “Det nye DK ... Ringen er sluttet” Morgen. Solen bryder frem. ______________ ...Filmen kan loope... Frem/Tid – Et land vi alle kan nå BCVA
FREM TID STORYBOARD ‘DANMARK’ - GRAFIK ‘SOLEN GÅR NED’ - AFSNIT Afsnittets sidste billede: AFSNIT BEARBEJDEDE REALOPTAGELSER Collage af begivenheder rundt om i Danmark til aftenstid Musikken og solnedgangshimlerne binder klippene sammen. 10 11 12 13 Uret tikker - Kl. er 19.05 Underliggende Danmarkskort snører sig sammen. Lyd: Tik tak - Tik tak - Tik tak Det er blevet aften Toget suser henover en bro Børnefamilien sidder i toget Børnene griner - de hygger sig De kinesiske turister går forbi i midtergangen 14 15 16 17 Kinesiske turister går ombord på krydstogtskib. Krydstogtskib stævner ud Station -Togdøre går op Familien med de to børn træder ud Entré Familien ankommer hjem - hænger jakker op. Frem/Tid – Et land vi alle kan nå BCVA Lyd: Musik kombineret med lyde fra scenen
FREM TID STORYBOARD 18 19 20 21 Børneværelse Børn puttes Vestjysk natur Skumring Bedstefaren ankommer til sit hus Solen forsvinder bag en havvindmøllepark Mørket falder på. Lyd: Musik kombineret med lyde fra scenen Lyden af et et ur toner frem Tik tak - Tik tak - Tik tak AFSNIT ‘TIDEN’ - GRAFISK FREMSTILLING 22 23 24 25 Solen er gået ned Fade til sort. Uret toner frem - Viseren står på 22.50 Kortet er i bevægelse - det skrumper Hurtigt klip: Tog suser afsted i natten - vinduerne lyser op Flyover: Toget bliver til en lysende prik på kortet. Prikken suser afsted. Lyd: Tik tak - Tik tak - Tik tak Sekundviseren tikker - Tik tak - Tik tak Lyd: Susen fra toget Lyd: Susen afløses af en klar rytme (musik) Voice over fortælling starter Frem/Tid – Et land vi alle kan nå BCVA
FREM TID STORYBOARD 27 26 28 29 ÅRHUS 45 min KØBENHAVN KØBENHAVN 30 min ODENSE Flyover - Den lysende prik former en ring Flere lysende prikker kommer til.. Prikkerne suser i forskellige retninger på cirklen, der tilsidst bliver til en lysende (vibrende) ring. Danmark toner frem under ringen. Nattesatelit - Byerne lyser op. Kortet i bevægelse - snævrer ind om ringen. Lyd: Rytmen fortsætter Voice over: fortælling om ringen Lyd: Rytmen fortsætter Voice over: fortælling om ringen Lyd: Rytmen fortsætter Voice over: fortælling om tiden 30 31 30 min ODENSE 32 DET NYE DANMARK... Ringen bliver til en sol, der står op Lyset fra solen bliver skarpere. Hvid skærm Lyd: Rytmen fortsætter Voice over: Det nye Danmark (opsumering) Lyd: Rytmen dør, da de første solstråler kommer. Bølgeskvulpen. Lyd: vækkeur ringer (wake up call) Derefter stilhed Frem/Tid – Et land vi alle kan nå BCVA Ringens betydning beskrives i rejsetider: Aarhus - København: 45 min. København - Odense: 30 min. Odense - Herning: 30 min. Lyd: Rytmen fortsætter Voice over: fortælling om tiden Filmen kan starte forfra og køre i loop Ringen er sluttet 50 HERNING (Slut)
Dommerkomitéens bemærkninger Frem/Tid – Et land vi alle kan nå Med forslaget ”Frem/Tid” tegnes et nyt Gøteborg, København og Hamborg. land med udgangspunkt i tid som en dyrebar Forslagets største udfordring er på det fil- ressource. Et nyt samfund hvor tiden og ikke miske plan. Her ønsker dommerkomiteen en afstandene er afgørende. Løsningen er en ny stærkere dramaturgisk fortælling af for­slaget. mobilitetsring, som samler Danmark på ny. Ideen med at kombinere hverdagslivets små Transportringen vil danne en ny for­ tåelse s begivenheder med ”storskalavisionen” er for, hvad der er periferi, og hvad der er cen- god, men der mangler en stærkere kommu- trum i fremtidens Danmark. Hverdagens pro- nikation af, hvad dette afføder af konsekven- blemsæt, som udkantsområderne møder ser i en bredere samfundsmæssig forstand. i erhvervsstrategier og manglende vækst, Ligeledes ønskes der en større integration udfordres og mødes på en ny og anderle- af forslagets arkitektoniske forestillinger, der des måde. Det er i forslagets entydige og bør styrkes både visuelt og filmisk. klare greb, at dommerkomiteen begejstres, En enig dommerkomité har besluttet at ud- idet forslaget skaber sammenhængskraft og pege dette forslag som én af de fem vindere. samtidig giver plads til forskellighed. I det klare og enkle greb ligger også forslagets svaghed. Dommerkomiteen forventer derfor, at forslaget i den videre bearbejdning foldes mere ud, og at der tages fat i en større stillingtagen til ringen som arkitektoniske udsagn og dets indvirkning i landskabet. Ligeledes bør der også kigges på forslagets relation til internationale trafikkorridorer som højhastighedsforbindelser mellem Oslo, 51
Først når ”Danmark” forstår JAC studios Konkurrenceteam JAC studios v/Johan Carlsson. Manifest I bestræbelsen på at værne Danmark mod • ntegrerer det vilde og ukontrollerbare for i Medarbejdere: fremtidens klimamæssige udfordringer har at skabe muligheder, der indbyder til nye Marie Erstad, Anders Laustsen, Alejandra vi forsøgt at beskytte os. Og vi har haft be- situationer og nye sociale konstruktioner. Parraguez, Tove Papp Lindkvist og Georg hov for at beskytte os, fordi vi har skabt Jagunov. en samfundsstruktur, der kontrollerer og • dnytter den stigende vandstands potenu Konsulenter: modarbejder naturens vildskab og uforud- tialer til f.eks. at skabe et intelligent kanal- Bianca Hermannsen, Lonnie Jensen. sigelighed. Vores trygge velfærdssamfund system med energiudvinding, infrastruktur, drives af politiske og nationaløkonomiske rekreation og en værdiskabende kvalitetsind- JAC studios er et interdisciplinært team af ar- styringsværktøjer, hvor kontrol og effektivitet sprøjtning til affolkede lokalsamfund for øje. kitekter, kunstnere, designere og skri­ enter. b er præmissen. Med en delt kærlighed til arkitektur, og det at Men vi kan ikke blive ved med at værne os • pbygger en national akvakultur, der rokker o være menneske, udforsker teamet i filmen, mod naturens kræfter bag flere nye mure og ved den danske nationalidentitet som land- ”Først når Danmark forstår”, det tegnede barrikader. Barrikader, der stopper den frie brugsland. En kultur, der flytter os fra land billede som en narrativ tilgang til arkitektur. bevægelses potentielle nyskabelser, og får til vand. Siden 2009 har JAC studios ageret som en nye muligheder til at stagnere. Først når vi international platform og iværksætter af in- accepterer det vilde og det overraskende, • enopdager de psykologiske og spiri­ uelle g t terdisciplinære og debatterende projekter, kan vi begynde at tegne nyt land. Vi skal fordele ved klinter, ådale, klipper, huler, projekter med en kunstnerisk og formidlen- udvikle en arkitektonisk planlægning, der: laguner, strande osv. de indgangsvinkel til arkitektur i teori og i praksis. • evæger og er toneangivende. Ligesom b vandet formår at fylde alle sprækker og • er fremad og viderefører vores kultur­ s historie som et søfarende folk. revner, skal arkitekturen gøre det samme ved at sammentænke landets geografi på tværs af kommune– og bygrænser. 52 Et nyt land skal tegnes med mod. Fremtidens grønne arkitektur skal bygges på opti-
Synopsis misme. Den skal være generøs, omsorgsfuld og agere som mediator mellem polariteter. Budskabet er: Salt og vand har den samme værdi som muld og land. Visuelt greb og genre: Filmen er en animeret collage, hvor realoptagelser lægges Arkitekturen skal være båret af sammen- Formålet er: At skabe en bevægelse, der sammen med tegnede og malede visuals. hæng mellem sustainability (the vitality of vil få beskueren til at dyrke det vilde i sam- Horisontlinjen vil figurere som en konstant the planet tomorrow) og livability (the life- fundet og sig selv. Det gøres ved at vise i løbet af filmen og fungere som et struk- style of people today). et Danmark år 2040, hvor arkitekturen og turerende æstetisk princip, mens en hånd, Et nyt land skal tegnes med en arkitek- samfundsværdierne har taget udgangspunkt der ligeledes har en gennemgående rolle, tur, der på én og samme tid er rationel og i de positive kvaliteter, som klimaet og geo- repræsenterer det skabende menneske. emotionel. grafien har ført med sig. Handlingsgang: Tilskueren føres igennem Formidlingens greb: Filmen er inspireret en serie af ti geografisk specifikke situa­ af guldaldermalerierne, hvor overdrivelse af tioner. Den gennemgående karakter, men- motiver og iscenesættelse af situationer ska- nesket, fører os igennem filmen og åbner ber drømme, mystik, genkendelse, stolthed med hånden op for forskellige scener, kaldet og ikke mindst en fælles reference. Det nye stedsanser. Disse stedsanser er nedslag pastorale er ikke idyllen, som den er illustre- på rejser der, er foretaget på vandet. Hver ret i guldaldermaleriernes landskab. I stedet sted­ ans afspejler et scenarie, der peger s er det et højteknologisk land, hvor klinten, på en fremtidig arkitektonisk og landskabs­ den gamle mølle og de gyldne marker er mæssig kvalitet. sat i relation til, eller er skiftet ud med ny dramatik og poesi i form af nye vandløb og kanaler, der skaber nye erhvervs–, turist– og energikilder. En akvakultur, hvor beboerne er grænsefigurer, der bevæger sig mellem civilisation og natur. 53
Først når ”Danmark” forstår JAC studios
Først når ”Danmark” forstår JAC studios
Først når ”Danmark” forstår JAC studios
Først når ”Danmark” forstår JAC studios
Dommerkomitéens bemærkninger Først når ”Danmark” forstår ”Først når vi accepterer det vilde og overraskende, først da kan vi begynde at tegne et nyt land.” I stedet for modforanstaltninger imod fremtidens klimamæssige udfordringer argu­ enterer forslaget overbevisende og m poetisk i både manifest, synopsis og storyboard for en accept og inkludering af ”det vilde og det overraskende” i planlægningen og udformningen af et nyt land. Der fokuseres på den stigende vandstands konsekvenser for Danmark. Potentialerne i dette eksemplificeres gennem 12 ”stedsanser”, på specifikke steder spredt over Danmarks geografi, hvor konsekvenserne af den højere vandstand år 2040 illustreres. Hver stedsans visualiserer med udgangspunkt i mennesket og stedets karakteristika et scenarie, der peger på fremtidig arkitektonisk og landskabsmæssig kvalitet. Forslaget argumenterer og illustrerer overbevisende en arkitektur, der på en og samme tid er rationel og emotionel. Man bliver nysgerrig…tænk hvis man kunne vende frygten! 58 Det opstiller forslaget visioner for og meget smukke visuelle ansatser til. Derfor har en enig dommerkomité besluttet at udpege dette forslag som én af de fem vindere.
Ulveland TREDJE NATUR Konkurrenceteam Manifest Ansvarlige partnere: Ole Schrøder og 1. JEG VIL ALTID GØRE ARKITEKTUR TIL ET Store globale forandringer skabes og styrkes Flemming Rafn Thomsen. FUCKING MANIFEST! i hverdagens nære oplevelser. Arkitektur skal gøres begribeligt for krop og 7. JEG VIL ALDRIG MERE KUN LØSE EEN TING Designteam: Sofie Mandrup Andreassen, sjæl gennem det hånden kan gribe. AD GANGEN! Mads H. Danielsen, Lotte Randeris Kristen- 2. JEG VIL ALTID TALE PÅ EN MÅDE SOM SELV Verden er kompleks og kræver hybride løs- sen, Agnete Schimmel Raakjær, Johan Kure, BØRN OG POLITIKERE FORSTÅR! ninger, der fucking forbinder frem for at Kasper Albrektsen og Ebrahim Olia. Uden dialog fucker jeg arkitekturen up og fucking adskille. fucking skader faget. 8. JEG VIL ALDRIG MERE LØSE ALTING PÅ Bikseby Scene: Hans H. Bærholm er idé-ejer 3. JEG VIL ALTID LADE ARKITEKTUR HYLDE EEN GANG! til konceptet om byens fortætning og har HVERDAGSLIVET! Arkitektur er i fucking proces. Byen unddra- udført kortregistrering af potentielle bygge- Arkitektur handler om at skabe fucking ger sig fucking planlægning. Jeg er aldrig grunde i København. Projektet er udarbejdet meningsfyldte rammer for et fucking ene­ fucking klog nok. i samarbejde med arkitekt Hans. H. Bærholm. stående hverdagsliv. 9. JEG VIL ALTID VÆRE (OVER)MODIG! Materialet inkluderes efter samtykke med 4. JEG VIL ALDRIG TALE OM ”GRIMT” ELLER Alle systemer modarbejder forandringer. idé-ejer. ”PÆNT”! Forvent at blive fucking modarbejdet. Arkitektur handler ikke om hvordan den fuck- 10. MIN ARKITEKTUR SKAL FUCKING ing ser ud, men om hvad den fucking gør. BEGEJSTRE! 5. JEG VIL ALDRIG REDUCERE ARKITEKTUR Løsningerne findes i spændingsfeltet mel- TIL DESIGNOBJEKTER! lem domme– og dagligdag, og hvis det ikke Arkitektur er fucking SSR (Slumrende Sociale er fucking sjovt at gå på arbejde, så gør jeg Relationer). Intet fucking andet! det fucking forkert. 6. JEG VIL ALTID SKABE LÆRENDE LANDSKABER! Det vi fucking sanser fucking husker vi! 60 Ydermere lover jeg som arkitekt, at afstå fra at hænge med hovedet, når jeg står i
lort til halsen. Mit ypperste formål i livet er fra panik, over handlingslammelse til frivol at skabe forudsætninger for skabelsen af en kampkonsum: “Ulven kommer!” råber de, Dette formidles gennem filmens usenti- superempatisk menneskehed, igennem en men indtil videre har de jo kun set den i Thy. mentale form, der konstant zoomer ind og tydeliggørelse af det enkelte individs man- Lad os nyde livet mens vi kan! ud: Fra det nære hverdagsliv til nye dan- gestrengede forbundenhed til fucking alt Arkitekten skal udøve katastrofeterapi! Synopsis Mennesket befinder sig i disse år i et Ulve­and, Dæmningsland, Reservatland, l skal igen genopfinde sig selv, steppe op Energiland, Krølfedtland, Mellemkødsland og i samfundets fødekæde og indtage plad- Dato ulv, præsenterer filmen syv debatlande: håbefuldt mod arkitektstanden. Arkitek­ erne t Firma den genfødte arkitekt og den utæmmede verdensbilledes realiteter, vendes blikket Navn markskort. I et mash-up imellem eksperter, erhvervsliv har fejlet i omstillingen til det nye andet i Verden. Når både politikere, embedsmænd og Fortætningsland samt debatbyerne Sundby, sen som de visionære vækstkvæg, verden Vådby og Bikseby. Alle søger de at anvise hungrer efter. bærende– frem for brændende platforme og absurd spændingsfelt. Et spændingsfelt udgjort af den nært forstående klimadom- skabe nye optikker på debatten om Danmark Velkommen til Ulveland! og storbyens fremtid. medag og den enkeltes konkrete hverdag, Filmen tematiserer arkitektens balanceakt Teknisk eksekveres filmen loyalt i forhold til hvor madpakker skal smøres, børn hentes imellem daglig– og dommedag, imellem storyboardets frivole montage af medier og og arbejdet passes. Samfundet fejrer nye dødelig klimaalvor og den grænseløse be- fremstillingsformer og mikser 2D og 3D vek- oliefund i Nordsøen, mens klimaforandrin- folkningstilvækst. Arkitekten skal skabe fysi- torgrafik, stills og manipuleret realfilm. Der gerne sammenlignes med en asteroide på ske omgivelser, der formidler verdens store hentes inspiration fra OMA’s Content, Charles kollisionskurs med Jorden. Lortet hænger udfordringer og realiteter på en måde, der Ray Eames, Bruce Sterling, RSA Animate, sammen og oksebøffen er direkte skyld i mobiliserer indsigt, handling, forandringsvil- Jimmy Corrigan – the Smartest Kid on Earth katastrofale skovrydninger i Sydamerika. lighed og, ikke mindst, optimisme. Alt dette og Spike Jonze. Storyboardet forventes sam- Spændingsfeltets absurditet kulminerer i et uden at hverken det holistiske overblik eller menskrevet i fase 2 til en mere intens endelig kollektivt reaktionsmønster, der spænder individets konkrete hverdag tabes af syne. udgave, gerne i dialog med juryen. 61
10409 Åben konkurrence udskrevet af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg SVAGT! KAN VI TEGNE ET NYT LAND? Modernistisk forestilling! ‘Nyt’ er et forældet paradigme! Ulveland TREDJE NATUR Kun ét? skal det gamle så afvikles?
JO MERE VI FÅR AT VIDE OM VERDENS TILSTAND, JO VÆRRE SER DET UD! MANGE EKSPERTER MENER VI BURDE PANIKKE SOM OM EN KOMET VAR PÅ VEJ MOD JORDEN. I DET HELE TAGET ER DER IKKE MEGET AT GRINE AF... SLET IKKE I DANMARK. ROLOG P Scene 1 Ved tegnebordet HVAD KAN VI OVERHOVEDET GØRE, OG HVORDAN KAN VI HOLDE UD AT STÅ OP OM MORGENEN? SKAL VI TEGNE ET HELT NYT LAND, BØR VI SOM ARKITEKTER GENTÆNKE VORES ROLLE I VERDEN! HVAD NU HVIS ARKITEKTUR VAR SOCIALE OG LÆRENDE LANDSKABER! ARKITEKTUR KUNNE FORMIDLE EN FORSTÅELSE AF DEN VERDEN VI ER EN DEL AF OG DE RESSOURCER VI FORBRUGER. ELEVEN HOPPER SELVFØLGELIG I MED BEGGE BEN! PÅ FILOSOFISK GRUNDKURSUS STILLES ELEVEN OVER FOR FØLGENDE ØVELSE: EN CIRKEL REPRÆSENTERER VERDEN OG ELEVEN BLIVER BEDT OM AT PLACERE MENNESKET I VERDEN. HVIS VI SER ARKITEKTUR SOM SLUMRENDE SOCIALE RELATIONER, SÅ ER EN REDUKTIV TILGANG IKKE VEJEN FREM. DET VIL DECIDERET VÆRE ASOCIALT AT BEGRÆNSE ARKITEKTUREN! OG KORRIGERES AF LÆREREN FORAN KLASSEN. OG HVIS VORES INDVIRKNING PÅ KLIMAET BLEV GJORT FORSTÅELIG FOR OS IGENNEM ARKITEKTUR OG RUM, VILLE MAN SÅ SE EN EVOLUTION FREM IMOD EN SUPEREMPATISK MENNESKEHED? BARE DU SELV TROR PÅ DET! HVEM ER DU? DU FUCKING VED HVEM JEG ER! OG HVORFOR HAR DU SÅ STORE ØRER? DE ER VEL BLEVET SÅ STORE AF AT LYTTE TIL JERES BULLSHIT! HVORFOR HAR DU SÅ STOR EN MUND? AOOUUHHHHWW! OK, BLIVER DET NIVEAUET? LIGE PRÆCIS! Ulveland TREDJE NATUR
Åben konkurrence udskrevet af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg KAN VI TEGNE ET NYT LAND? JA. VI. KAN! HA! FREMTIDENS ARKITEKTER SKAL VÆRE BEDRE TIL AT KOMME MED KVALIFICEREDE BUD PÅ, HVORDAN VI TACKLER LANDETS UDFORDRINGER! Lars Juhl Thiis Statens Kunstfond MED SANS FOR PROPORTIONER, ÆSTETIK OG PRAGMATIK! OG HVORDAN HAR I SÅ TÆNKT JER AT KOMME DERTIL? Jæs... men der skal nye boller på den flinke-suppe fister! Vi har for længe – ud fra en form for forsvar af det kunstneriske – argumenteret for, at det vi laver ikke kan måles i absolutte størrelser; i stedet for faktisk at måle de dele af vores arbejde, der lader sig måle og bruge det som argument for kvalitet! ER DET DIT FUCKING OVERLEVELSESINSTINKT`?! Jeg kan godt se at jeres læber bevæger sig - men jeg forstår sgu ikk´ hvad det er i fuckin´ prøver at fortælle. mig... SOM ARKITEKT SKAL MAN HAVE EN KUNSTNERISK EVNE TIL AT FORMGIVE, MEN OGSÅ EN VIDEN OM KONSTRUKTION, RESSOURCEFORBRUG OG KLIMA. DETTE ARBEJDE KRÆVER EN RÆKKE REDSKABER, SOM MAN VEL KUN KAN TILEGNE SIG PÅ ARKITEKTUDDANNELSEN? AT ARKITEKTER PLEJER AT ISOLERE SAMFUNDETS DELELEMENTER FOR DEREFTER AT TEGNE NYE KORT... Lene Dammand Lund Rektor KADK Velmenende - men fuckin´ forudsigeligt! I KAN IKKE AFMONTERE KOMPLEKSITET VED ALENE AT LØSE HVER ENKELT PROBLEM OVENFRA! MEN KORT ER JO VORES FORETRUKNE FORMIDLINGSMEDIUM TIL BEDRE FORSTÅELSE AF HVORDAN VERDEN HÆNGER SAMMEN! NÅ... JEG TROEDE DET BARE HANDLEDE OM JERES FUCKING FRYGT FOR ALT DER POTENTIELT FORANDRER UDSIGTEN FRA JERES EGEN BAGHAVE!? Ulveland TREDJE NATUR TJEK LIGE DET HER FUCKIN´ KARTOGRAFISKE BABELSTÅRN...
SCREWED!!! Scene 3 Ribe MUHAHAHAHAHA!!! D DÆ HVIS AL GORE FÅR RET MED DE 14M HAVSTIGNING SÅ ER I SCREWED... LAD OS SE PÅ NOGLE FLERE ‘MAPS OF FEAR’ AN M NINGSL DANMARKSKORT V. 14 METERS HAVSTIGNING (mulig ekstrem ved voldsomt hurtig afsmeltning, iflg Al Gore)/ Denmark after sea level rise of 14 m. (possible extreme, following very speedy polar ice melting, acc. to Al Gore) 1:2000000 14 M HAVSTIGNING TJA - HVIS MAN FJERNER ‘KANT’ I ‘UDKANT’, ER DER KUN ‘UD’ TILBAGE! NOW YOU’RE TALKINg! Steen Høyer Professor KORTLÆGNING AF ‘UDKANTHED’ (uddannelsesniveau, helbred, gns. lønniveau, etc.)/ Mapping of “Peripheral Denmark” (level of education, health, average income level, etc.) 1:2000000 KORTLÆGNING AF UDKANTHED 7 ELLER 14? ER I IKKE VED AT SKIDE I BUKSERNE OVER IKKE AT VIDE DET? Officielt er hundredårsprognosen sat til en meters havstigning, men officielle prognoser har det med at være pragmatiske, og på længere sigt skal vi sikre mod stigninger på op til 7 meter, hvis al isen smelter. Det betyder under alle omstændigheder, at primært bymæssige områder skal sikres, og de åbne havhorisonter forsvinder bag diger, som i den nederlandske polder. Steen Høyer Professor LAD OS SE PÅ ET EKSEMPEL VED KYSTEN! Den fælles politiske kamp handler ikke om at forvandle Danmark til et bedre, anderledes samfund. Den handler om at bevare og forsvare det Danmark, som er blevet etableret. HVAD VIL I REDDE? BYER ELLER HAVHORISONTER? Rune Lykkeberg Journalist og debattør RIBE RIBE RIBE DOMKIRKE Ulveland TREDJE NATUR
ER DER STEMNING FOR EN DÆMNING? VIDSTE DU? Vest for Ribe eksisterer 18 km diger ved kysten. Digerne har en højde på 7m Under orkanen i 1999 holdt digerne ud for Ribe stand. Da stormen ramte vestkysten, var der lavvande... Ribe Dige er en del af et større digesystem ved Vadehavet Havde det været højvande, ville vandstanden være en meter højere end diget. Hvis man mener, at man kan nøjes med de diger, vi har nu, så tror jeg, at man tager fejl. Der skal i stedet bygges for at være sikker. Jeg tror, at det skal ske inden for de næste 10-15 år. Klaus Melbye Leder af Vadehavscentret Ulveland TREDJE NATUR
DE EKSISTERENDE DIGER KUNNE FORSTÆRKES, OG I PROCESSEN KUNNE NYE FUKTIONER INDTÆNKES I HYBRIDE LØSNINGER! DIGERNE SKAL BRUGES TIL... ...MERE END DEN ENE FUCKING FUNKTION DET ER AT VÆRE HØJ! BRUG DEM DOG TIL MERE! GIV DEM NOGET FUCKING KANT! JEP! 6,88 DIGET I DAG DIGET I MORGEN De største spring med hensyn til problemløsning opstår ofte på de felter, hvor der er mest desperat brug for det, ved at man skaber en form for hybrider. BESKYTTELSE VED DIGER SKAL ALTSÅ IKKE TÆNKES SOM BEGRÆNSNING AF AF SKADE? MEN SOM OPTIMERING GENNEM SAMTÆNKNING AF FLERE FUNKTIONER? I VILLE IKKE VÆRE DE FØRSTE TIL AT UDNYTTE DIGERNES POTENTIALE! DIGERNE VED RIBE KUNNE SAMTÆNKES MED POTENTIALET FOR BØLGEENERGI VED VESTKYSTEN! I STEDET FOR AT VÆRE EN PASSIV BARRIERRE KAN DIGERNE BLIVE ET AKTIVE HYBRIDE LØSNINGER: OPTIMERINGER GENNEM KOMBINATIONEN AF VAND, LAND OG BY! David A. Garcia Arkitekt IKKE SÅDAN! TANGPRODUKTION! VANDSPORT! G DE 6 MEST UDSATTE STEDER KUNNE UDVIKLES FRA AT VÆRE STRÆKNINGER GEMT BAG DIGER TIL AT NYE UDVIKLINGSOMRÅDER. TRANSPORT INTEGRERET I KØGEBUGT-DIGET, SOLCELLECENTER PÅ NORDFYEN-DIGETS SYDSIDE, CENTER FOR BØLGEENERGI VED RIBE-DIGET. TRANSPORT! BØLGEENERGI! SOLENERGI! BIOBRÆNDSEL! NYE UDVIKLINGSOMRÅDER DÆMNINGSLAND Ulveland TREDJE NATUR
Dommerkomitéens bemærkninger Ulveland Intentionen bag konkurrencen forløses på overbevisende og overraskende vis i for­ hermed opfyldes konkurrenceprogrammet vigtigste intention sublimt. slaget ”Ulveland”. Her møder man arkitekten Dommerkomitéen ønsker for den videre i en åben diskussion med meningsdannere, udvikling af forslaget, at kanten og den let- eksperter, politikere og fagfæller, samt en tere selvironi fastholdes. ulv, som sikrer den fornødne selvkritiske stillingtagen. Som ambition bør forslaget i sin bearbejdning tage de foreslåede arkitektoniske løs- Storyboardet er forslagets styrke til sam- ninger seriøst og sikre, at de arkitektoniske menligning med størstedelen af de øvrige ideer, der er skitseret, indfries på et lige så konkurrenceforslag, hvor fokus har ligget i højt kunstnerisk niveau, som ”Ulveland” i sin formuleringen af manifest og synopsis. helhed repræsenterer som forslag. I ”Ulveland” er vi allerede ført ind i filmens virkemidler, og man underholdes, undres, og lærer. Det er denne åbne diskussionsform, som er forslagets rygrad og styrke, det er her, man forstår arkitektens dilemmaer og reelle virkelighed, når arkitekten prøver at løse temaer som byfortætning, vandstandsstigninger, ghettodannelser osv. ”Ulveland” formår at beskrive arkitektens rolle som problemknuser for en række større samfundsmæssige udfordringer via en umiddelbar og interessant formidling, og 68
ØVRIGE FREMHÆVEDE FORSLAG
Øvrige fremhævede forslag Vi er nødt til at komme ud på kanten for at fungeret som den strukturerende opdeling fremprovokere reaktioner fra omverdenen. i et nyt naturgrundlag for landet. ”Vi tegner Og det er gjort vældigt kvalificeret i et væld et nyt land med vand!” vil således aktive- af forslag. Dommerkomiteen vil således ger- re landmanden som naturforvalteren, der ne fremhæve en række forslag, der, ud over definerer landbrugsproduktionen på, hvad de fem vindere, har givet værdifulde bidrag naturgrundlaget kan bære. til konkurrenceopgavens besvarelse. Men også mere konkrete realistiske og Der er stort tænkte forslag, der leder tan- specifikke svar på udfordringen ses i man- kerne til 60’–70’ernes utopiske fremtidsvisi- ge forslag, som illustreret af ”En åbning i oner, f.eks. ”LifelineCity” der foreslår Øster- hegnet…”, hvor man lader nye midlertidige søen omdannet til en stor ferskvandssø for boligformer være den sprække, der kom- at imødegå de dystre klimaforudsigelser. mer ind og forandrer byernes fysiske miljø. Dommedagsforudsigelserne omdannes til I ”De ledige huse” tages udgangspunkt i potentialer i ”The City of Frozen Spires”, hvor Danmarks 60 mio. km² ledige huse på landet de truede vandmasser omdannes til frosne som den arealressource, der skal omdannes beboelige strukturer, eller i ”The Android til muligheder fremfor begrænsninger. Swans” hvor vores 24 mio. svins metangas I ”Det generøse land” blotlægges tidens omdannes til drivmiddel for androide svaner, tendenser på fokusering på individet fremfor der i store flokke skal danne et tæppe for det fælles, og styrket af befolkningsvandrin- solen og dermed redde Grønlands indlandsis ger og den digitale succes styrkes således fra nedsmeltning. Danmarks segmentering i præcise analyse- Det stigende vand har inspireret mange forslagsstillere, og de 23 vandoplande, som man kan opdele Danmark i, har i flere forslag 72 rer, hvor også arkitekturens rolle som redskab for forandringer formuleres.
En åbning i hegnet… De ledige huse The Android Swans The City of Frozen Spires LifelineCity Det generøse land Vi tegner et nyt land med vand!
Øvrige fremhævede forslag LifelineCity Vi tegner et nyt land med vand! Jens Linnet Spektrum Arkitekter Jesper Saxgren BOGL Medarbejdere: Bang og Linnet Landskab Sofie Willems, arkitekt Medarbejdere: Joan Raun, arkitekt Michala Kaja Krebs Lærke Sophie Keil, landskabsarkitekt stud. Jesper Saxgren, miljø– og udviklingskon- En åbning i hegnet… sulent Jens Thomas Arnfred Morten Arnfred De ledige huse Simon Bang PARK v. Rasmus Lassen og Ronnie Engström Thomas Chevalier Bøjstrup The City of Frozen Spires Det generøse land Frank Siyu Fan Marc-Christoph Wagner Steven McCloy Morten Mygind, arkitekt maa Knud Romer Jørgensen, forfatter The Android Swans Bartlett School of Architecture C J Lim Yolanda Leung John Chang 74
75
AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
Lars Juel Thiis Formand for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg På hvilken måde har konkurrencen udfor- udfordre det fag, det land, de vilkår og krav Hvordan kan filmmediet fungere som for- dret dine refleksioner omkring arkitektens som de ellers har så travlt med at kritisere. midler af arkitektoniske tanker og projek- fremtidige rolle? Og de vil få problemer i fremtiden, hvis de ter i konkurrencer? Jeg er både begejstret og skuffet. Begej- bliver hængende i tiden. I disse Kierkegaard Filmen kan fortælle historier på en måde stret, fordi vi i de præmierede forslag har fået tider kunne man erindre om, at den der gifter som er mere fokuseret end de traditionelle bevis for, at der er nogle, der dels både se sig med tidsånden bliver tidlig enkemand! arkitektredskaber. Filmen kan levere sam- styrken i at arbejde tværfagligt og dels kan Det undrer mig også, at skolerne ikke i menhænge og skabe helheder, der er umid- kommunikere via de nye medieflader. De har højere grad har deltaget. Men dog vel heller delbart forståelige for den almindelige bor- bevist, at den kvalitative tanke kan omsættes ikke overraskende. De følger ikke meget med ger. Ikke sådan at forstå, at vi skal søge det via andre end de traditionelle medier. At det i samfundets udvikling, og lever i deres egen populære, men dog at vi må nå en større så typisk har været de yngre kræfter er ikke glasklokke, hvor helheder, bæredygtighed, målgruppe end den snævre elite. Film er så overraskende, idet det jo er netop også planlægning, landskab og infrastrukturer er også interessant som medie, fordi den kan deres ”redskaber”, der highligtes gennem en by i Rusland snarere end et land i Dan- fusionere og udvide med arkitektens digitale konkurrencen. Det er dejligt at se, at de små mark. Det er noget bekymrende for fremti- redskaber. Den er mere uforudsigelig, og vi tegnestuer tør give svar på de store spørgs- den. Og det kræver jo, at skolerne skal ville kan snyde og manipulere, hvis vi vil. Men vi mål. De er ofte i sig selv udsatte, men de har vide noget om hverdagen udenfor. kan også skildre åbenlyse reelle tilstande leveret de kvalitative bedste input, fordi de i hverdagen som en umiddelbar og hurtig har fingrene i materien af landets problemer. dokumentation. Jeg er skuffet, fordi der ikke var flere af de større traditionelle tegnestuer, der tog udfordringen kvalificeret op. Når de endelig får serveret den helt åbne konkurrence, som de altid hyler efter, så gemmer de sig i deres hverdag, – lidt nogle tøsedrenge der ikke tør 78
Anette Brunsvig Sørensen Medlem af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg På hvilken måde har konkurrencen udfor- Hvordan kan filmmediet fungere som for- dret dine refleksioner omkring arkitektens midler af arkitektoniske tanker og projek- fremtidige rolle? ter i konkurrencer? Konkurrencen har styrket min tiltro til, at Filmmediet er oplagt som supplement til arkitekter skal deltage offensivt i debatten arkitektens mere traditionelle redskaber og om udformningen af vores fysiske omgivel- vil sikkert i højere og højere grad gøre sig ser og i betydningen deraf for et bedre liv. gældende i forhold til den stadige udvikling i Arkitekter og arkitekturen har noget særligt fagets digitale teknikker og metoder. Mediet at bidrage med som en værdifuld og uund- er velegnet ikke kun til belysning af specifik- værlig del i debatten om samfundet, fra hel- ke temaer eller opgaver men til en udbred- heden til det nære liv. Dette skal selvfølgelig ning og debat via nettet og sociale medier. ikke kun foregå ved særlige lejligheder / eller En film kan være en enkel måde visuelt og konkurrencer, men som en selvfølgelig del lydmæssigt at fremstille et komplekst tema af både den (inter)nationale og lokale debat på, tilskynde til nysgerrighed, til kommente- om vores omgivelser. Arkitekter skal i højere ring, tvistede fremstillinger og meget meget grad turde se potentialerne i at give sit besyv mere – som alt sammen vil kunne belyse og med i de forhold, de brænder for og har en involvere bredt, langt ud over og som sup- indsigt i – ud over ”tegnestuens opgaver”. plement til fagfællers traditionelle rammer. 79
Navnene på alle 76 deltagere: Mihewi Fürstenwald + Stine Slot Tobiasen / + UFFE BLACK NIELSEN + CHRISTIAN UHL / Anne Jakobsen + Steffen Sylvest + Ulrik LENDAGER ARKITEKTER + OBBEKJÆR FILM / Morten Kjer Jeppesen / Susanne Pejstrup Mortensen / Living Designs I/S / BOGL – / Halfdan Trolle + Jon Günther Andersen Eeg + Stine Dalager Nielsen / Anne Romme Bang og Linnet Landskab / Anne Kathrine / Martin Barslev / Art Gallery DENCKER+ + N55/Ion Sørvin / Arkitekt Kristine Jensens Aaris Edslev + Karin Dam Norlund + Jakob Bue SCHNEIDER / Gitte Kjær Kold / Charles Tegnestue / Anna Marie Fisker + Elias Melvin Johnsen + Nina Helveg + Martin Jørgensen / Bessard + Dominic Balmforth + Andreas Christiansen + Hans Ramsgaard Møller + Joan Jens Thomas Arnfred + Morten Arnfred + M. Dalsgaard / Tobias Lau / Kristina Jordt Melgaard Rasmussen + Patrick Ronge Vinther Simon Bang + Ronnie Engström / Spektrum Adsersen + Serban Cornea + Marcin Kruk + Tenna Doktor Olsen Tvedebrink / Manifold Arkitekter + Jesper Saxgren / PARK / Marc- / Marianne Frandsen + Hans Haagensen + +Infusion / Signe Emma Kristjansen + Tyra Christoph Wagner / 12byer + Andreas Holm Jørgen Nue Møller / Anna Katrine Hougaard + Lea Amdisen Dokkedahl / Martin Marker Hammershøj+ Benjamin Hesselholdt + Michael Birn / Habitats Aps. / Peter Holm / Jim Larsen + Matias Roed Nielsen + Peder Bille / Cæcilie Østerby Sørensen+ Lise Juul Madsen Brunnestom + Jamila Drott / FILMBURAUET + Kollision / Maja Nikolajew / Stig Hessellund + Louise von Müllen + Signe Jul Andersen / schmidt hammer lassen architects / Manifold + Jacob Bro Knudsen / Kristoffer Tejlgaard Søren Hell Hansen / Jason Lamb + Eric Wong + Infusion / Peder Hauge / Ida Grubb / Arne / NULKOMMAFEM aps + Green Sustainable / Mikkel Damsbo + Gitte Broeng / Studio 8 Cermak Nielsen + Sara Buhl Bjelke / Christian Landscape / Troels Thorbjørnson + Julie Architects / Mie Holm Augustenborg + Linda Achermann / Jaja Architects / Kaspar Colling Schack + Kasper Holmboe / Anne Møller Orloff / Ebbe Bjørn Andersen / Jørgen Nimb Nielsen / Within Walls i/s / Jakob Oredsson Larsen + Emma Lorenzen + Mette Fuglkjær Lassen + Jørgen Bo Larsen + Jonathan Meldgaard Houser / Morten Birk Hansen + Elisabeth Jeppesen /Mads Farsø Jørgensen / Jesper Carlsen / Troels Rugbjerg + Malte Pedersson / OP Arkitekter MAA / Tofo Arkitektur / Troels Heiberg Frandsen / Thomas Mau + Christel Maria Jantzen + + Mathias Meldgaard / Jakob Tauman + Lars Torsten Frøstrup + Jonas Normann / Ziff V Faber / Anne Sofie von der Pahlen + Julie Hansen / Jakob Friis + Kasper Kjeldgaard Reinau / Nathan Romero Arkitekter / JAC Stoltz + Lars Krog Hansen + Line Thorup studios / TREDJE NATUR / MORTEN VEST Schultz / Gallery Pfeister / EFFEKT + UiWe 81
Kan vi tegne_et_nyt_land._dommerbetaenkning_ny
Kan vi tegne_et_nyt_land._dommerbetaenkning_ny
Kan vi tegne_et_nyt_land._dommerbetaenkning_ny

Recomendados

Kan vi tegne_et_nyt_land - konkurrenceprogram
Kan vi tegne_et_nyt_land - konkurrenceprogramKan vi tegne_et_nyt_land - konkurrenceprogram
Kan vi tegne_et_nyt_land - konkurrenceprogram
Henning Thomsen
 
Rapport_deleby_juni2016
Rapport_deleby_juni2016Rapport_deleby_juni2016
Rapport_deleby_juni2016
emmylaura
 
Endelig udgave sap bedømmelsesbetænkning parallelopdrag 20120507 med billeder
Endelig udgave sap bedømmelsesbetænkning parallelopdrag 20120507 med billederEndelig udgave sap bedømmelsesbetænkning parallelopdrag 20120507 med billeder
Endelig udgave sap bedømmelsesbetænkning parallelopdrag 20120507 med billeder
Henning Thomsen
 
Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...
Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...
Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...
Mediehuset Ingeniøren Live
 
Christian Bason: Kommunerne som vækstmotorer
Christian Bason: Kommunerne som vækstmotorerChristian Bason: Kommunerne som vækstmotorer
Christian Bason: Kommunerne som vækstmotorer
Danish Design Centre
 
Go Greater program-dansk
Go Greater program-danskGo Greater program-dansk
Go Greater program-dansk
Sofie Kyhn Jakobsen
 
En farbar vej for udkantskommunerne
En farbar vej for udkantskommunerneEn farbar vej for udkantskommunerne
En farbar vej for udkantskommunerne
Jon Toft-Jensen
 
Altinget | Byg & Bo NåR Man RæKker En Vis Herre Lillefingeren
Altinget | Byg & Bo NåR Man RæKker En Vis Herre LillefingerenAltinget | Byg & Bo NåR Man RæKker En Vis Herre Lillefingeren
Altinget | Byg & Bo NåR Man RæKker En Vis Herre Lillefingeren
Henning Thomsen
 

Recomendados

Kan vi tegne_et_nyt_land - konkurrenceprogram
Kan vi tegne_et_nyt_land - konkurrenceprogramKan vi tegne_et_nyt_land - konkurrenceprogram
Kan vi tegne_et_nyt_land - konkurrenceprogram
Henning Thomsen
 
Rapport_deleby_juni2016
Rapport_deleby_juni2016Rapport_deleby_juni2016
Rapport_deleby_juni2016
emmylaura
 
Endelig udgave sap bedømmelsesbetænkning parallelopdrag 20120507 med billeder
Endelig udgave sap bedømmelsesbetænkning parallelopdrag 20120507 med billederEndelig udgave sap bedømmelsesbetænkning parallelopdrag 20120507 med billeder
Endelig udgave sap bedømmelsesbetænkning parallelopdrag 20120507 med billeder
Henning Thomsen
 
Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...
Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...
Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...
Mediehuset Ingeniøren Live
 
Christian Bason: Kommunerne som vækstmotorer
Christian Bason: Kommunerne som vækstmotorerChristian Bason: Kommunerne som vækstmotorer
Christian Bason: Kommunerne som vækstmotorer
Danish Design Centre
 
Go Greater program-dansk
Go Greater program-danskGo Greater program-dansk
Go Greater program-dansk
Sofie Kyhn Jakobsen
 
En farbar vej for udkantskommunerne
En farbar vej for udkantskommunerneEn farbar vej for udkantskommunerne
En farbar vej for udkantskommunerne
Jon Toft-Jensen
 
Altinget | Byg & Bo NåR Man RæKker En Vis Herre Lillefingeren
Altinget | Byg & Bo NåR Man RæKker En Vis Herre LillefingerenAltinget | Byg & Bo NåR Man RæKker En Vis Herre Lillefingeren
Altinget | Byg & Bo NåR Man RæKker En Vis Herre Lillefingeren
Henning Thomsen
 
Landdistriksudvikling der virker - norske og svenske erfaringer
Landdistriksudvikling der virker - norske og svenske erfaringerLanddistriksudvikling der virker - norske og svenske erfaringer
Landdistriksudvikling der virker - norske og svenske erfaringer
Tyge Mortensen
 
Branding dansk vandteknologi - Odense 22. august 2011
Branding dansk vandteknologi - Odense 22. august 2011Branding dansk vandteknologi - Odense 22. august 2011
Branding dansk vandteknologi - Odense 22. august 2011
Pia Klee
 
Sluseholmen - KBH KK evaluering
Sluseholmen - KBH KK evalueringSluseholmen - KBH KK evaluering
Sluseholmen - KBH KK evaluering
Henning Thomsen
 
Nordhavn En havn i udvikling_cdrom kopi
Nordhavn En havn i udvikling_cdrom kopiNordhavn En havn i udvikling_cdrom kopi
Nordhavn En havn i udvikling_cdrom kopi
Jannie Rydahl Magnussen
 
Anders og Louises præsentation til stormødet den 16. september 2014
Anders og Louises præsentation til stormødet den 16. september 2014Anders og Louises præsentation til stormødet den 16. september 2014
Anders og Louises præsentation til stormødet den 16. september 2014
Hans Hyttel
 
Oplaeg Finn Mortensen 5. Marts 2009 V1
Oplaeg Finn Mortensen 5. Marts 2009 V1Oplaeg Finn Mortensen 5. Marts 2009 V1
Oplaeg Finn Mortensen 5. Marts 2009 V1
climate.thisted
 
OplæG Finn Mortensen 5. Marts 2009 V1
OplæG Finn Mortensen 5. Marts 2009 V1OplæG Finn Mortensen 5. Marts 2009 V1
OplæG Finn Mortensen 5. Marts 2009 V1
climate.thisted
 
Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund, jan. 2019
Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund, jan. 2019Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund, jan. 2019
Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund, jan. 2019
Glenn Klith Andersen
 
Kampagner i Kulturarvsstyrelsen
Kampagner i KulturarvsstyrelsenKampagner i Kulturarvsstyrelsen
Kampagner i Kulturarvsstyrelsen
Mette Bom
 
Tina Saabye Byutviklingskonferansen 2015
Tina Saabye Byutviklingskonferansen 2015Tina Saabye Byutviklingskonferansen 2015
Tina Saabye Byutviklingskonferansen 2015
dogaoslo
 
Drift som-et-felt-for-innovation
Drift som-et-felt-for-innovationDrift som-et-felt-for-innovation
Drift som-et-felt-for-innovation
EVAnetDenmark
 
Inspirationspjece
InspirationspjeceInspirationspjece
Inspirationspjece
Martin Cajade
 
109A_NilsMJensen_Introduktion til Bæredygtighed.pdf
109A_NilsMJensen_Introduktion til Bæredygtighed.pdf109A_NilsMJensen_Introduktion til Bæredygtighed.pdf
109A_NilsMJensen_Introduktion til Bæredygtighed.pdf
Association of Danish Museums / Organisationen Danske Museer
 
Dansk livsstil som eksportvare
Dansk livsstil som eksportvareDansk livsstil som eksportvare
Dansk livsstil som eksportvare
Gehl Architects
 
Drewniak2010
Drewniak2010Drewniak2010
Drewniak2010
drz
 
TFP opgave beskrivelse
TFP opgave beskrivelseTFP opgave beskrivelse
TFP opgave beskrivelse
tfpuge
 
LUP 2_0_LandLabDK_2014
LUP 2_0_LandLabDK_2014LUP 2_0_LandLabDK_2014
LUP 2_0_LandLabDK_2014
Suzanne Eben Ditlevsen, LandLabDK
 
Landbruget på den politiske dagsorden.pdf
Landbruget på den politiske dagsorden.pdfLandbruget på den politiske dagsorden.pdf
Landbruget på den politiske dagsorden.pdf
Google
 
Samlet crossmedia opgave gruppe 1
Samlet crossmedia opgave gruppe 1Samlet crossmedia opgave gruppe 1
Samlet crossmedia opgave gruppe 1
jkru123
 
Oplæg til Dansk Byplan møde i Ringkoebing 2006
Oplæg til Dansk Byplan møde i Ringkoebing 2006Oplæg til Dansk Byplan møde i Ringkoebing 2006
Oplæg til Dansk Byplan møde i Ringkoebing 2006
Martinwh
 
Ad asn1 su15
Ad asn1 su15Ad asn1 su15
Ad asn1 su15
Henning Thomsen
 
Fds su15 assignments_final
Fds su15 assignments_finalFds su15 assignments_final
Fds su15 assignments_final
Henning Thomsen
 

Más contenido relacionado

Similar a Kan vi tegne_et_nyt_land._dommerbetaenkning_ny

Sluseholmen - KBH KK evaluering
Sluseholmen - KBH KK evalueringSluseholmen - KBH KK evaluering
Sluseholmen - KBH KK evaluering
Henning Thomsen
 
Oplaeg Finn Mortensen 5. Marts 2009 V1
Oplaeg Finn Mortensen 5. Marts 2009 V1Oplaeg Finn Mortensen 5. Marts 2009 V1
Oplaeg Finn Mortensen 5. Marts 2009 V1
climate.thisted
 
OplæG Finn Mortensen 5. Marts 2009 V1
OplæG Finn Mortensen 5. Marts 2009 V1OplæG Finn Mortensen 5. Marts 2009 V1
OplæG Finn Mortensen 5. Marts 2009 V1
climate.thisted
 
Drewniak2010
Drewniak2010Drewniak2010
Drewniak2010
drz
 
Samlet crossmedia opgave gruppe 1
Samlet crossmedia opgave gruppe 1Samlet crossmedia opgave gruppe 1
Samlet crossmedia opgave gruppe 1
jkru123
 

Similar a Kan vi tegne_et_nyt_land._dommerbetaenkning_ny (20)

Landdistriksudvikling der virker - norske og svenske erfaringer
Landdistriksudvikling der virker - norske og svenske erfaringerLanddistriksudvikling der virker - norske og svenske erfaringer
Landdistriksudvikling der virker - norske og svenske erfaringer
 
Branding dansk vandteknologi - Odense 22. august 2011
Branding dansk vandteknologi - Odense 22. august 2011Branding dansk vandteknologi - Odense 22. august 2011
Branding dansk vandteknologi - Odense 22. august 2011
 
Sluseholmen - KBH KK evaluering
Sluseholmen - KBH KK evalueringSluseholmen - KBH KK evaluering
Sluseholmen - KBH KK evaluering
 
Nordhavn En havn i udvikling_cdrom kopi
Nordhavn En havn i udvikling_cdrom kopiNordhavn En havn i udvikling_cdrom kopi
Nordhavn En havn i udvikling_cdrom kopi
 
Anders og Louises præsentation til stormødet den 16. september 2014
Anders og Louises præsentation til stormødet den 16. september 2014Anders og Louises præsentation til stormødet den 16. september 2014
Anders og Louises præsentation til stormødet den 16. september 2014
 
Oplaeg Finn Mortensen 5. Marts 2009 V1
Oplaeg Finn Mortensen 5. Marts 2009 V1Oplaeg Finn Mortensen 5. Marts 2009 V1
Oplaeg Finn Mortensen 5. Marts 2009 V1
 
OplæG Finn Mortensen 5. Marts 2009 V1
OplæG Finn Mortensen 5. Marts 2009 V1OplæG Finn Mortensen 5. Marts 2009 V1
OplæG Finn Mortensen 5. Marts 2009 V1
 
Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund, jan. 2019
Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund, jan. 2019Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund, jan. 2019
Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund, jan. 2019
 
Kampagner i Kulturarvsstyrelsen
Kampagner i KulturarvsstyrelsenKampagner i Kulturarvsstyrelsen
Kampagner i Kulturarvsstyrelsen
 
Tina Saabye Byutviklingskonferansen 2015
Tina Saabye Byutviklingskonferansen 2015Tina Saabye Byutviklingskonferansen 2015
Tina Saabye Byutviklingskonferansen 2015
 
Drift som-et-felt-for-innovation
Drift som-et-felt-for-innovationDrift som-et-felt-for-innovation
Drift som-et-felt-for-innovation
 
Inspirationspjece
InspirationspjeceInspirationspjece
Inspirationspjece
 
109A_NilsMJensen_Introduktion til Bæredygtighed.pdf
109A_NilsMJensen_Introduktion til Bæredygtighed.pdf109A_NilsMJensen_Introduktion til Bæredygtighed.pdf
109A_NilsMJensen_Introduktion til Bæredygtighed.pdf
 
Dansk livsstil som eksportvare
Dansk livsstil som eksportvareDansk livsstil som eksportvare
Dansk livsstil som eksportvare
 
Drewniak2010
Drewniak2010Drewniak2010
Drewniak2010
 
TFP opgave beskrivelse
TFP opgave beskrivelseTFP opgave beskrivelse
TFP opgave beskrivelse
 
LUP 2_0_LandLabDK_2014
LUP 2_0_LandLabDK_2014LUP 2_0_LandLabDK_2014
LUP 2_0_LandLabDK_2014
 
Landbruget på den politiske dagsorden.pdf
Landbruget på den politiske dagsorden.pdfLandbruget på den politiske dagsorden.pdf
Landbruget på den politiske dagsorden.pdf
 
Samlet crossmedia opgave gruppe 1
Samlet crossmedia opgave gruppe 1Samlet crossmedia opgave gruppe 1
Samlet crossmedia opgave gruppe 1
 
Oplæg til Dansk Byplan møde i Ringkoebing 2006
Oplæg til Dansk Byplan møde i Ringkoebing 2006Oplæg til Dansk Byplan møde i Ringkoebing 2006
Oplæg til Dansk Byplan møde i Ringkoebing 2006
 

Más de Henning Thomsen

Fds su15 assignments_final
Fds su15 assignments_finalFds su15 assignments_final
Fds su15 assignments_final
Henning Thomsen
 
Furniture Design in Denmark Workshop Fall 2014 Syllabus
Furniture Design in Denmark Workshop Fall 2014 SyllabusFurniture Design in Denmark Workshop Fall 2014 Syllabus
Furniture Design in Denmark Workshop Fall 2014 Syllabus
Henning Thomsen
 
Castells: process of urban social change
Castells: process of urban social changeCastells: process of urban social change
Castells: process of urban social change
Henning Thomsen
 
Competition brief urban sos towards a new industry_aecom
Competition brief urban sos towards a new industry_aecomCompetition brief urban sos towards a new industry_aecom
Competition brief urban sos towards a new industry_aecom
Henning Thomsen
 
Fa14 pad asn2_ef_mlh_final
Fa14 pad asn2_ef_mlh_finalFa14 pad asn2_ef_mlh_final
Fa14 pad asn2_ef_mlh_final
Henning Thomsen
 
IEC AD Study Tour Booklet_SU14
IEC AD Study Tour Booklet_SU14IEC AD Study Tour Booklet_SU14
IEC AD Study Tour Booklet_SU14
Henning Thomsen
 
New Public Spaces project
New Public Spaces project New Public Spaces project
New Public Spaces project
Henning Thomsen
 
Auge non places ch. from places to non places(1)
Auge non places ch. from places to non places(1)Auge non places ch. from places to non places(1)
Auge non places ch. from places to non places(1)
Henning Thomsen
 
Edgelands remaking-the-landscape
Edgelands remaking-the-landscapeEdgelands remaking-the-landscape
Edgelands remaking-the-landscape
Henning Thomsen
 
Krystallen præsentation dfm 27112012
Krystallen præsentation dfm 27112012Krystallen præsentation dfm 27112012
Krystallen præsentation dfm 27112012
Henning Thomsen
 
Trip it online travel itinerary and trip planner
Trip it online travel itinerary and trip plannerTrip it online travel itinerary and trip planner
Trip it online travel itinerary and trip planner
Henning Thomsen
 
Best ofshowschedule 0314
Best ofshowschedule 0314Best ofshowschedule 0314
Best ofshowschedule 0314
Henning Thomsen
 
Tdsw syllabus sp14 final
Tdsw syllabus sp14 finalTdsw syllabus sp14 final
Tdsw syllabus sp14 final
Henning Thomsen
 
Furniture design-in-denmark-workshop-sp14 web
Furniture design-in-denmark-workshop-sp14 webFurniture design-in-denmark-workshop-sp14 web
Furniture design-in-denmark-workshop-sp14 web
Henning Thomsen
 

Más de Henning Thomsen (20)

Ad asn1 su15
Ad asn1 su15Ad asn1 su15
Ad asn1 su15
 
Fds su15 assignments_final
Fds su15 assignments_finalFds su15 assignments_final
Fds su15 assignments_final
 
Sp15 ccw final-low
Sp15 ccw final-lowSp15 ccw final-low
Sp15 ccw final-low
 
Fds syllabus su15 draft
Fds syllabus su15 draftFds syllabus su15 draft
Fds syllabus su15 draft
 
Ad asn1 sp15 low
Ad asn1 sp15 lowAd asn1 sp15 low
Ad asn1 sp15 low
 
Furniture Design in Denmark Workshop Fall 2014 Syllabus
Furniture Design in Denmark Workshop Fall 2014 SyllabusFurniture Design in Denmark Workshop Fall 2014 Syllabus
Furniture Design in Denmark Workshop Fall 2014 Syllabus
 
Fa14 asn2 final
Fa14 asn2 finalFa14 asn2 final
Fa14 asn2 final
 
Castells: process of urban social change
Castells: process of urban social changeCastells: process of urban social change
Castells: process of urban social change
 
Competition brief urban sos towards a new industry_aecom
Competition brief urban sos towards a new industry_aecomCompetition brief urban sos towards a new industry_aecom
Competition brief urban sos towards a new industry_aecom
 
Fa14 pad asn2_ef_mlh_final
Fa14 pad asn2_ef_mlh_finalFa14 pad asn2_ef_mlh_final
Fa14 pad asn2_ef_mlh_final
 
DIS AD Internship course Fall 2014
DIS AD Internship course Fall 2014DIS AD Internship course Fall 2014
DIS AD Internship course Fall 2014
 
IEC AD Study Tour Booklet_SU14
IEC AD Study Tour Booklet_SU14IEC AD Study Tour Booklet_SU14
IEC AD Study Tour Booklet_SU14
 
New Public Spaces project
New Public Spaces project New Public Spaces project
New Public Spaces project
 
Auge non places ch. from places to non places(1)
Auge non places ch. from places to non places(1)Auge non places ch. from places to non places(1)
Auge non places ch. from places to non places(1)
 
Edgelands remaking-the-landscape
Edgelands remaking-the-landscapeEdgelands remaking-the-landscape
Edgelands remaking-the-landscape
 
Krystallen præsentation dfm 27112012
Krystallen præsentation dfm 27112012Krystallen præsentation dfm 27112012
Krystallen præsentation dfm 27112012
 
Trip it online travel itinerary and trip planner
Trip it online travel itinerary and trip plannerTrip it online travel itinerary and trip planner
Trip it online travel itinerary and trip planner
 
Best ofshowschedule 0314
Best ofshowschedule 0314Best ofshowschedule 0314
Best ofshowschedule 0314
 
Tdsw syllabus sp14 final
Tdsw syllabus sp14 finalTdsw syllabus sp14 final
Tdsw syllabus sp14 final
 
Furniture design-in-denmark-workshop-sp14 web
Furniture design-in-denmark-workshop-sp14 webFurniture design-in-denmark-workshop-sp14 web
Furniture design-in-denmark-workshop-sp14 web
 

Kan vi tegne_et_nyt_land._dommerbetaenkning_ny

  • 1. Åben konkurrence udskrevet af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg KAN VI TEGNE ET NYT LAND? DOMMERBETÆNKNING 1
  • 2.
  • 3. Åben konkurrence udskrevet af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg KAN VI TEGNE ET NYT LAND? DOMMERBETÆNKNING
  • 4. Udarbejdelse af, og dommere i, konkurrencen ”Kan vi tegne et nyt land ”: Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg v. Anette Brunsvig Sørensen
 Dan Stubbergaard Lars Juel Thiis Konkurrencesekretær og udarbejdelse af dommerbetænkning: Akademisk Arkitektforening, Anne-Mette Bølling Sekretær for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg: Simon Harboe Eksterne dommere: Lisbeth Knudsen, chefredaktør, Berlingske Max Kestner, filminstruktør U lla Tofte, direktør festivalchef, Golden Days Skribent og udvikler af publikation: NORD Architects: Anja Dhyrbye Johannes Pedersen Design: Rama Studio
 Tryk: AKAprint Foto: Polfoto (s. 4, 13, 15, 16 og 73) Der er udarbejdet et ambitiøst konkurrenceprogram for konkurrencen ”Kan vi tegne et nyt land”. I konkurrenceprogrammet har bl.a. 12 markante samfundsdebattører hver skrevet et essay, der kommenterer den forvandling, Danmark står over for: Carsten Thau, Christen Sørensen, David Garcia, Jens Kvorning, Jørgen Steen Nielsen, Michael Stoltze, Morten Albæk, Peter Gundelach, Rune Engelbrecht, Steen Høyer, Tor Nørretranders og Nord Architects. Konkurrenceprogrammet og denne dommerbetænkning kan downloades på kunst.dk/nyt land/
  • 5. Indhold 5 Indledning 6 Baggrund Dommerbemærkninger 12 Lars Juel Thiis 14 Anette Brunsvig Sørensen 17 Generelle bemærkninger Vinderforslag 20 ReDane 30 Multigenerational Living 38 Frem/Tid – Et land vi alle kan nå 50 Først når ”Danmark” forstår 58 Ulveland 70 Øvrige fremhævede konkurrenceforslag Afsluttende bemærkninger 76 Lars Juel Thiis 77 Anette Brunsvig Sørensen
  • 6. 6
  • 7. Indledning ”Danmarks fysik ændrer sig radikalt og vil kunne byde ind og skildre deres visioner for Denne publikation forholder sig alene til vin- føre til forandringer med hensyn til, hvordan vi fremtidens Danmark. Den har også været an- derforslagene, og berører dermed ikke de udvikler og oplever vores byer og landskaber. derledes, fordi Statens Kunstfonds Arkitek- film, som vinderforslagene efterfølgende Det er forandringer, der angår klimaet, affolk- turudvalg har valgt filmen som det endelige er blevet omsat til. De generelle bemærk- ningen af landdistrikterne, migrationen mod konkurrenceforslagsmedie. Udvalget vil ger- ninger redegør for dommerkomiteens be- de urbane centre og de nye infrastrukturelle ne markere ønsket om dels en nytænkning dømmelsesproces og fremhæver desuden korridorer. Forandringerne kalder på nytænk- af den arkitektoniske formidling, dels ønsket særlige markante, men ikke præmierede ning, handlekraft og politisk vovemod.” om at se tværfaglige teams sammensat til at konkurrence­forslag. Lars Juel Thiis løse den stillede opgave, fordi filmmediet også åbner nye veje for at publicere og eks- Danmark står over for at skulle håndtere ponere arkitektur. en række af store fremtidspåvirkende for- Kunne arkitektstanden så løsrive sig fra de andringer i landets fysik. Det er de markante vante rammer og medier? Ja, fordi hele 76 ændringer i det fysiske Danmark, som har in- forslag er indkommet, hvilket er glædeligt, spireret Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg og der er mange overraskende friske bud til at udskrive konkurrencen ”Kan vi tegne et på en ny fysisk hverdag. Den omfattende nyt land”. Med konkurrencen har vi ønsket at spændvidde, som de 76 forslag illustrerer, vise, hvordan den arkitektoniske tænkning vidner også om, at der er mange, der ønsker kan bidrage til løsningen af Danmarks frem- at komme til orde. tidige udfordringer. I denne dommerbetænkning optegnes Som dommerkomite har vi set spændte baggrunden for konkurrencen ”Kan vi tegne frem til at modtage konkurrenceforslagene. et nyt land” samt præmisserne for tilblivelsen Meget spændte, fordi der har været tale om af konkurrenceforslagene. Heri præsenteres en anderledes, åben konkurrence, hvor alle de fem vindere af konkurrencen enkeltvis. 7
  • 8. Baggrund Samfundets stadige forandringsevne be- med mere ekstreme vejrforhold. Det fysiske der indgydes tro og håb i de løsninger, vi finder sig i en kritisk tilstand som følge af den Danmark forandres. Landbruget er udfor- arbejder efter. Derfor er det vigtigt at betrag- globale økonomiske krise. Tomrummet, ef- dret i forhold til at kunne give nye veje for te forandringerne og udfordringerne som terslæbet og konsekvenserne af den økono- et bæredygtigt produktionslandskab, og på muligheder for at give nye og bedre svar miske afmatning har skabt et markant behov trods af disse tilstande skulle Danmark ifølge på, hvordan vi skal planlægge og indrette et for handlekraft. Og den altoverskyggende flere undersøgelser være befolket med de mere robust og bæredygtigt Danmark. aktuelle politiske dagsorden for at bringe lykkeligste mennesker. Udfordringerne afspejler globale tenden- Danmark ud af krisen er at skabe vækst. Der må være et potentiale til stede for Dan- ser, der har internationale oprindelser og Spørgsmålet er, hvordan vi kan skabe vækst, mark, så fysikken kan formes til de ændrede sammenhænge. Statens Kunstfonds Arkitek- og hvilken slags vækst vi ønsker. samfundsstrukturer. Landet må tænkes inklu- turudvalg har valgt Danmark som konkurren- Byens mervækst og landets affolkning derende for alle mennesker, men vi må også cens genstandsfelt alene som en afgræns- udfordrer den måde, hvorpå Danmark er indse, at landets kvalitet ikke må forsømmes ning, idet det nationale fokus samtidig giver udformet og kan udvikles. Men også den i de omstillingsprocesser, der finder sted. mulighed for efterfølgende at præsentere og måde hvorpå betingelserne for vækst og Danmark må, i en geografisk og topografisk viderebearbejde konkurrencens resultater menneskelig trivsel skabes. Nye store in- granskning, værdisættes, og de nuværende og erfaringer i et internationalt perspektiv: frastrukturelle ændringer giver udviklings- produktionsformer og boligidealer tilpasses Erfaringer om potentialerne i holistiske sam- muligheder for visse egne, og andre må landets eget potentiale. fundsmæssige løsninger tegnet af arkitekter. forvente afmatning. Også balancen mellem Men også viden om, hvad der er muligt, når arbejdsformerne er ændret radikalt i takt Udfordringerne kalder på nytænkning, vi ser muligheder i udfordringerne og tør ud- med industrisamfundets nedtur. Til gengæld handlekraft og et politisk vovemod, hvor vi vikle de lokale/ regionale unikke potentialer er vores rekreative kulturforbrug markant tør genopdage præmisserne for det dan- som led i en sammenhængende overordnet stigende, og dermed øges den rekreative ske samfund. Hvis Danmark skal udvikles planlægning. belastning på landskabet. Endelig peger hensigtsmæssigt og bevæges ud af den ”Kan vi tegne et nyt land” har sigtet mod klimaforandringer i retningen af et land økonomiske og værdimæssige krise, skal at få arkitekter, byplanlæggere og andre fag- 8
  • 9. grupper til at komme med bud på, hvordan lige blandingsforhold imellem bosætning, Forslagene skulle kunne realiseres som en vi forløser det store udviklingspotentiale, erhvervsområder, infrastrukturer, landska- levende fortælling i form af en kortfilm. Selve der er i de forandringer, som Danmark for ber og landbrug filmformatet, genren og den tekniske løsning tiden gennemgår. Arkitekter har en særlig evne til at udvikle løsninger, der samtænker strukturelle, menneskelige og formmæssige sammenhænge. Arkitekterne er vant til at • t synliggøre nye potentialer i det steda bundne i landets iboende historier • t bringe kulturarvens potentialer i spil som a et aktiv i by og på land skulle defineres af deltagerne, og det var således et frit valg, om der f.eks. blev valgt stop motionmetodikker, 3D-renderinger, slides/ stillbilleder, realoptagelser, diagrammatisk lede efter det usete, til at gå på opdagelse, Konkurrencen har været åben for alle og turde være nysgerrige og ligefrem opfinde har henvendt sig i særlig grad til arkitekter, nye – til tider radikale – måder at formgive byplanlæggere og landskabsarkitekter, men Det har været et krav til alle forslag at de: vores samfund på. Arkitekternes faglighed in- også billedkunstnere, ingeniører, antropo- • kal have fokus på danske problemstillinger s deholder derfor et kvalificeret bidrag og er en loger, filmfolk, biologer og samfundsviden- • kal relatere sig til minimum et af de nævnte s decideret løftestang til at udvikle samfundet. skabelige fagfolk er blevet opfordret til at deltage. Formålet med konkurrencen: • t vise nødvendigheden af – og rækkevida den i – en visionær nyformuleret planlæg- fortælling eller andet. formål i konkurrenceprogrammet • kal tage afsæt i fremtidige problemstillins ger inden for en eller flere af konkurrence- Konkurrenceopgaven programmets beskrevne megatrends Konkurrencebesvarelserne skulle tage ud- • kal inkorporere arkitekturens evne til at s gangspunkt i en eller flere af de samfund- skabe nye rum, livsmønstre og værdier i • t rejse en nødvendig debat, der giver a sændringer, udviklingstendenser og proble- processen landets beslutningstagere et kvalificeret matikker, som relaterer sig til de megatrends, bud på, hvordan udfordringer kan løses og der er blevet udpeget i konkurrencepro- vækst generes grammet: ”Klimaændringer”, ”Forandring af ningspraksis • t forme nye konkrete typer for bymæssiga heder og landskaber og diskutere det mu- • kal kunne realiseres inden for den angivne s tidsramme. by, land og landskaber”, ”Nye infrastrukturelle og landskabelige korridorer”. 9
  • 10. Det har været et krav, at konkurrencebesva- f.eks. dialog og/eller karakterer i filmen, lo- afholdt to anonyme skriftlige spørgerunder. relsen skulle bestå af følgende 3 elementer: cations, særlige tekniske greb, lys, lyd, valg Konkurrenceforslagene blev indleveret d. 12. (uddrag fra konkurrenceprogrammet) af kamera og vinkler mv. august 2013. 1. Manifest 3. Storyboard Bedømmelseskriterier Manifestet formidler konkurrenceopgavens ”Storyboardet” har til formål at formidle og Forslagene blev bedømt på kvaliteten af grundide og budskab. Manifestet tager afsæt give et indtryk af filmens kreative løsning, vi- besvarelserne jf. ”Konkurrenceforslagets om- i teamets overordnede vision og relaterer suelle udtryk og æstetiske ramme – herunder fang” pkt. 1 til 4 i konkurrenceprogrammet. sig til konkurrenceprogrammets udpegede stemninger og nuancer i filmen. Dommerkomité megatrends. Manifestet forholder sig til konkurrenceforslagets iboende debatskabende Storyboardet skal eksemplificere et centralt Forslagene er bedømt af en dommerkomité potentiale. nedslag i manuskriptet. Det er op til team- bestående af følgende personer: deltagerne at fastsætte kriterier for, hvad der • ars Juel Thiis, adjungeret professor, L 2. Synopsis findes mest relevant/centralt at fremdrage. indehaver arkitekt MAA, Statens Kunstfonds Afleveringselementet synopsis er en sam- Centralt er det dog, at storyboardet er et Arkitekturudvalg (formand) menfattende beskrivelse af ideen bag filmen ”handlingsforløb” i den forstand, at det vi- • nette Brunsvig Sørensen, lektor arkitekt A samt en klar redegørelse for filmens præmis sualiserer et afgrænset tidsmæssigt forløb MAA, Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg og budskab. Synopsis indeholder en ræk- i filmen. ke konkrete overvejelser, der anskueliggør, • an Stubbergaard, indehaver arkitekt MAA, D Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg hvordan den filmiske præmis skal formidles Konkurrencefakta • Lisbeth Knudsen, chefredaktør, Berlingske i praksis. Konkurrencen er udskrevet af Statens Kunst- • Max Kestner, filminstruktør fonds Arkitekturudvalg. I konkurrencen del- • lla Tofte, direktør festivalchef, Golden U Dertil kommer redegørelse for relevante tog 76 teams. Konkurrencen blev udskrevet overvejelser om, hvorvidt der skal indgå d. 22. april 2013. Der har i forløbet været 10 Days
  • 11. Det videre forløb De 5 vinderforslag skal efterfølgende realiseres til film. Dommerkomiteen vil i dialog med forfatterne fremsætte en række skærpelser eller forbedringer af de enkelte forslag. Dommerkomiteens sekretærer: • Anne-Mette Bølling, Arkitektforeningens konkurrenceafdeling • Simon Harboe, Statens Kunstfond Dommerkomiteens arbejde Alle konkurrenceforslag har været gennemgået både individuelt af dommerkomiteens medlemmer og samlet i dommerkomiteen. Vindere På baggrund af bedømmelsesforløbet er følgende forlag udpeget som vindere. I uprioriteret rækkefølge: 12030, 14370, 18107, 47478, 10409. 11
  • 12.
  • 14. Lars Juel Thiis Formand for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg Hvilket land er der tegnet? Der er måske ikke tegnet et nyt land – mere masterplan for Danmark – den er ganske et antal gode forslag er det slående, at tvær- et revideret land. Det er vigtigt, at vi med enkelt ikke ønskværdig. Men når vi ser på fagligheden ikke er slået tydeligere igennem fortiden som pagt får fragt ind i fremtiden, de enkelte forslag, så er det særdeles inte- blandt de konkurrerende, og det hænger som Johannes V. Jensen siger. Og idet vi ressante angrebsvinkler, der demonstreres. måske sammen med, at vi stadig ikke er jo kun har kunnet vælge blandt de forslag, Der er en tilpas mængde utopiske tanker, der fortrolige med de ”nye” medier – herunder der blev indleveret i konkurrencen, så er udfordrer os og stiller spørgsmål ved den filmen. Mediernes større og større betydning der områder, som jeg gerne have set mere måde, hvorpå vi har indrettet og organiseret gør det nødvendigt at forholde sig til dem, udforsket: Det nye tilovers blevne landskabs samfundet på. F.eks. berøres i ”Multigenera- specielt når vi gerne vil gøre en forskel ud muligheder eller de store infrastrukturers af- tional Living” måden hvorpå, vi ”anbringer” i alle kroge af landet, hvor medierne netop tryk på fremtidens byudformning. De valgte vores ældre på plejehjem. Kan man ikke udgør en mulighed, vi ikke tidligere har haft. forslag dykker ned særlige steder og udfor- tænke nye boformer ind, hvori generationer drer specifikke problematikker, og åbner fint kan lære af hinanden og alligevel have den for nye måder at se Danmarks potentialer på. fornødne frihed? Dommerbetænkningen fortæller om disse, men f. eks. Smagen af Danmark, som jeg Hvilken debat rejser vinderforslagene? kalder ”ReDane”-projektet, synes jeg er me- Hvordan kan vi udnytte de stedbundne get tankevækkende. Spiser vi i virkeligheden ressourcer, som vi kan efterlade landet i det rigtige? Den naturlige føde landet som en forsvarlig stand til vores efterkommere? ressource indbyder til? Udover vinderforslagenes svar rejser konkurrencen også en debat om selve arkitekt- Hvordan lykkedes det at få indfriet fagets synlighed og fagets kontakt til landet konkurrencens store visioner? Danmark. Er vi så dygtige til at arbejde tvær- Forslagene er netop nedslag – vi havde fagligt som alle påstår? Mestrer vi naturligt at aldrig drømt om at få lavet en komplet kommunikere, så vi kan forstås? På trods af 14
  • 15. 15
  • 16. Anette Brunsvig Sørensen Medlem af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg Hvilket land er der tegnet? Konkurrencen har ikke tegnet et nyt land. hverdag, og i et spændingsfelt mellem beslut­ tæt forbundet med og uadskilleligt fra langt­ Har den dermed besvaret spørgsmålet ”Kan ningstagere, berørte steder og borgere. For- rækkende visioner. vi tegne et nyt land?” med et ”NEJ, det kan vi slagene relaterer sig i særlig grad til konkur- ikke”? Forslagene og konkurrencen er langt rencens formål gennem dens tre opridsede mere kompleks og har tegnet mange nye megatrends: Klimaændringer, Forandring af Konkurrencens besvarelser stiller skarpt lande. Den har åbnet for ekstremt smukke, by, land og landskaber, Nye infrastrukturelle på arkitektens balancegang imellem dag- visionære, og øjenåbnende fabuleringer til og landskabelige korridorer. Mange forslag lig– og dommedag, imellem klimaalvor og menneskelige, varme forslag til en bedre har fokus på klimaændringer, hvor enkelte grænseløs affolkning / befolkningstilvækst. dagligdag med vidtrækkende konsekven- er mere utopiske forslag til bekæmpelse af Forslagene peger på, at arkitekter i højere ser ud over det nære. Dette kræver både årsagerne, og peger på løsninger, der rækker grad skal skabe fysiske omgivelser, der for- helhedstænkning og overblik og indlevelse ud over Danmark. Nogle har fokus på fornyet midler Danmarks (og verdens…) store udfor- i individets konkrete hverdag. Det er i dette sammenhæng i landet og dets relationer dringer og realiteter på måder, der ansporer spændingsfelt konkurrencens besvarelser udadtil. Enkelte fokuserer på landbrugets til indsigt, handling, forandring og en tro på befinder sig; mellem et nyt Danmarkskort og rolle og fornyelse, og der kunne her savnes en bedre fremtid. det nære hverdagsliv. Alle søger de at anvise forslag, som både overordnet og lokalt for- bærende platforme og skabe nye optikker på holdte sig til landskabets arkitektur som føl- debatten om Danmarks fremtid. ge heraf. Flere forslag har kvalificerede bud på de nye livsbetingelser og boligforhold, Hvordan lykkedes det at få indfriet som især klimaforandringerne og befolk- konkurrencens store visioner? ningstilvæksterne til byerne afstedkommer. Konkurrenceforslagene viser som ønsket Der kunne godt savnes forslag, der i per- arkitektens position og muligheder i spæn- spektivet af de tre megatrends havde dyk- dingsfeltet mellem nært forestående kli- ket endnu dybere ned i eller tættere på nye madommedage og den enkeltes konkrete bolig– og byggeformer – fordi det nære er 16 Hvilken debat rejser vinderforslagene?
  • 17. 17
  • 18. 18
  • 19. Generelle bemærkninger Den spændvidde, som de 76 forslag er Mange vil sikkert efterspørge realismen udtryk for, viser en bredde, der undersøger i de præmierede forslag. Dommerkomiteen mange forskellige forhold i det danske sam- ser netop de forslag, der sætter de kom- funds fysiske strukturer. Og det er tydeligt, plekse samfundsforhold lidt på hovedet og at det har været en vanskelig opgave for fantasifuldt prøver at eftersøge nye veje arkitektfaget at forholde sig til konkurrence­ for velfærdssamfundets fysik, som de mest opgavens store ambitioner. Og måske er interessante. dette et udtryk for, at arkitektfaget netop ikke favner alt, en vigtig erkendelse, som da også belyses i flere forslag. Den helhedstænkning, som arkitektstanden tidligere brystede sig med, var nemmere at forsvare i overskuelige samfundsstruk­ turer. Men i dagens multifacetterede virkelighed må man udvide sin faglighed for at give indhold til visionerne, særligt i forhold til de bæredygtighedsagendaer, som fremstilles både nationalt og lokalt ude i landets kommuner. Arkitekternes selvforståelse, som er grænsende til selvhøjtidelighed i nogle forslag, udstilles således også ganske effektfuldt af flere andre forslag. 19
  • 20.
  • 22. ReDANE Arkitekter Charles Bessard (Powerhouse Company) og Dominic Balmforth (Susturb) og filminstruktør Andreas M. Dalsgaard Konkurrenceteam Manifest Charles Bessard, Powerhouse Company ApS Nylige studier af madkultur viser, at det den mellem producent og forbruger er kort. Arkitekt, phd researcher, direktør/ejer af er en af de mest håndgribelige markører for Det eneste, der mangler, er at være billigt og Powerhouse Company ApS social ulighed i Danmark. tilgængeligt for alle. Lavindkomstgrupper er langt mere udsat Vi foreslår at redesigne Danmarks land- Dominic Balmforth, Susturb ApS for overvægt, sukkersyge og andre symp- brugslandskab til at producere Nyt Nordisk til Arkitekt maa, ejer / direktør af Susturb ApS tomer på dårlige madvaner. Når pengene en overkommelig pris. At gentænke Danmark løber op, er det billigere at købe færdigmad kræver en gentænkning af arealanvendelse, Andreas M. Dalsgaard, Frontier Film pumpet med mel, sukker og salt. Madkultur forsyningslinierne fra land til by, distribution, Filminstruktør og antropolog (The Human er stadig en politisk og social udfordring husholdningernes økonomi og organisation. Scale, Bogota Change mf.) i Danmark, selv i dag hvor sult er blevet Kort sagt at skabe et nyt forhold mellem udryddet. byliv, mad og landskab. Ophavsretten til forslaget er ligeligt fordelt Medarbejdere: Nicolas Servide Staffolini, Frontier Film Grafisk arbejde og klipper Det er et idealistisk projekt. Kan et ægte- forsøge at skabe en radikal opgradering af skab mellem gastronomi, landbrug og byliv vores velfærd gennem skabelsen af ægte mellem de tre ovenstående. Hvis vi skal lave et nyt Danmark, vil vi skabe et bedre liv for den brede befolkning? livskvalitet. Det Nye Nordiske Køkken er en trend som undersøger potentialet i mad, som kan produceres under vores nordiske bredde­ rader. g Maria Stevnbak Andersen, Frontier Film Det er sæsonbetonet, det genopdager in- Producer gredienser, som var oversete eller glemt. Det smager bedre, det produceres lokalt og er dermed friskere. Det har større variation, det er fantasifuldt og sundt. Det forbruger færre ressourcer og mindre CO2 da afstan- 22
  • 23. Synopsis Forestil dig et billede af fødevareindustrien mad i stor skala til lav pris? Vi laver en opska- en opskalering af Almanakken. Hvordan i dag. Svin som dopes, vokser og slagtes. leret økonomi og ser hvordan det vil forandre vil Danmarks landbrugsproduktion se ud? Mad der eksporteres tusindvis af kilometer, landskabet. Vi vil illustrere ideerne i billeder og kort som bearbejdes og pakkes, omdirigeres, gen- To nytænkende arkitekter udfordres med viser de nye former for landskaber, både i pakkes og transporteres på ny. Billigere og opgaven. Med færre mellemstationer, min- by og på land. Arkitektoniske løsninger på billigere madvarer. Er dette det bedste liv, vi dre bearbejdning og kort transport mellem nye landskabdesigns, transportkorridorer, kan forestille os? producent og forbruger. Hvordan vil Dan- og produktionsformer. Vi vil redesigne Danmarks landskabs– og mark komme til at se ud? Vi viser tal, kort og statistik, som illustreres fødevareøkonomi ved at omdanne “junk Tænk ikke kun på markerne, men også på med danske råvarer grafisk animeres ved food” til en sund, varieret og prisbillig diæt. byernes udseende. Hvis parker og baggårde brug af stopmotion teknik. Vi viser billeder, Vi baserer det på kogebogen Almanak, som blev fyldt med spiselige planter? Hvordan som viser det dagligliv og de nye vaner, som består af 365 opskrifter baseret på det Nye bliver den daglige rutine, hvor man både vil opstå. Nordiske Køkken. Én for hver dag i året. De køber sin mad på markedet og plukker Det er en simpel idé til at illustrere en kom- følger sæsonerne og klimaforhold. Vi fore- urterne på vej hjem. Tænk på en baggård, pleks udfordring. Vi vil røre, dufte og spise stiller os, at denne bog er skabelon for en en boligblok eller et offentligt rum designet det landskab vi skaber. ny madkultur som gøres tilgængelig for den udfra biodynamiske principper? brede befolkning. Tænk på et kort over Danmark. Med nye Vi beregner de råvarer, som skal benyt- landskaber, nye urbane rum og et design tes, og det landareal som skal producere der ændrer det mest fundamentale element det. Produktionslokaliteters placering og i vores dagligliv. Vores mad. størrelse. Vi baserer filmen på interviews med Forsyningslinier. Distributionsformer. Og arki­ekterne, som skal løse denne opgave t tiden det vil koste at tilberede det. Hvordan i samarbejde med en gourmetkok. Deres kan Danmark producere råvarerne til denne designproces og mapping er baseret på 23
  • 24. NE DA e Kendingstal: 12030 ReDane Charles Bessard (Powerhouse Company), Dominic Balmforth (Susturb) og Andreas M. Dalsgaard (Frontier Film) ReDane 1/6 R
  • 25. ReDANE MANIFEST Nylige studier af madkultur viser, at det er eN af de mest håNdgribelige markører for social ulighed i daNmark. Lavindkomstgrupper er langt mere udsat for overvægt, sukkersyge og andre symptomer på dårlige madvaner. Når pengene løber op er det billigere at købe færdigmad pumpet med mel, sukker og salt. Madkultur er stadig en politisk og social udfordring i Danmark, selv i dag hvor sult er blevet udryddet. Hvis vi skal lave et nyt Danmark vil vi forsøge at skabe en radikal opgradering af vores velfærd gennem skabelsen af ægte livskvalitet. Det Nye Nordiske Køkken er en trend som undersøger potentialet i mad som kan produceres under vores nordiske breddegrader. Det er sæsonbetonet, det genopdager ingredienser som var oversete eller glemt. Det smager bedre, det produceres lokalt og er dermed friskere. Det har større variation, det er fantasifuldt og sundt. Det forbruger færre ressourcer og mindre CO2 da afstanden mellem producent og forbruger er kort. Det eneste det mangler er, at være billigt og tilgængeligt for alle. Vi foreslår at redesigne Danmarks landbrugslandskab til at producere Nyt Nordisk til en overkommelig pris. At gentænke Danmark kræver en gentænkning af arealanvendelse, forsyningslinierne fra land til by, distribution, husholdningernes økonomi og organisation. Kort sagt at skabe et nyt forhold mellem byliv, mad og landskab. Det er et idealistisk projekt. Kan et ægteskab mellem gastronomi, landbrug og byliv skabe et bedre liv for den brede befolkning? ReDane 2/6 at tegNe et Nyt laNd ReDane Charles Bessard (Powerhouse Company), Dominic Balmforth (Susturb) og Andreas M. Dalsgaard (Frontier Film)
  • 26. ReDANE SYNOPSIS at tegNe et Nyt laNd forestil dig et billede af fødevareiNdustrieN i dag. sviN som dopes, vokser og slagtes. mad der eksporteres tusiNdvis af kilometer, bearbejdes og pakkes, omdirigeres, geNpakkes og traNsporteres på Ny. billigere og billigere madvarer. er dette det bedste liv vi kaN forestille os? Vi vil redesigne Danmarks landskabs- og fødevareøkonomi ved at omdanne “junk food” til en sund, varieret og prisbillig diæt. Vi baserer det på kogebogen Almanak, som består af 365 opskrifter baseret på det Nye Nordiske Køkken. Én for hver dag i året. De følger sæsonerne og klimaforhold. Vi forestiller os at denne bog er skabelon for en ny madkultur som gøres tilgængelig for den brede befolkning. Vi beregner de råvarer som skal benyttes, og det landareal som skal producere det. Produktionslokaliteters placering og størrelse. Tænk ikke kun på markerne, men også på byernes udseende. Hvis parker og baggårde blev fyldt med spiselige planter? Hvordan bliver den daglige rutine, hvor man både køber sin mad på markedet og plukker urterne på vej hjem. Tænk på en baggård, en boligblok eller et offentligt rum designet udfra biodynamiske principper? Tænk på et kort over Danmark. Med nye landskaber, nye urbane rum og et design der ændrer det mest fundamentale element i vores dagligliv. Vores mad. Vi baserer filmen på interviews med arkitekterne som skal løse denne opgave i samarbejde med en gourmet kok. Deres designproces og mapping er baseret på en opskalering af Almanakken. Hvordan vil Danmarks landbrugsproduktion se ud? Vi vil illustrere ideerne i billeder og kort som viser de nye former for landskaber, både i by og på land. Arkitektoniske løsninger på nye landskabdesigns, transportkorridorer, og produktionsformer. Vi viser tal, kort og statistik, som illustreres med danske råvarer grafisk animeres ved brug af stopmotion teknik. Vi viser billeder, som viser det dagligliv og de nye vaner som vil opstå. Det er en simpel idé til at illustrere en kompleks udfordring. Vi vil røre, dufte og spise det landskab vi skaber. ReDane 3/6 Forsyningslinier. Distributionsformer. Og tiden det vil koste at tilberede det. Hvordan kan Danmark producere råvarerne til denne mad i stor skala til lav pris? Vi laver en opskaleret økonomi og ser hvordan det vil forandre landskabet. To nytænkende arkitekter udfordres med opgaven. Med færre mellemstationer, mindre bearbejdning og kort transport mellem producent og forbruger. Hvordan vil Danmark komme til at se ud? ReDane Charles Bessard (Powerhouse Company), Dominic Balmforth (Susturb) og Andreas M. Dalsgaard (Frontier Film)
  • 27. ReDANE TES BE TES DIA BE DIA 13,4 13,4 e at hav ønnes beavs ere sk ia h te e dansk stadøntied at tes ie n l s be for e sk er ia dansk stadie til d for 9% 9% etes e diab es hav etes of Dan e diab es hav of Dan ReDane 4/6 ReDANE STORYBOARD 1 ReDane Charles Bessard (Powerhouse Company), Dominic Balmforth (Susturb) og Andreas M. Dalsgaard (Frontier Film)
  • 28. ReDANE STORYBOARD 2 28% Loren upsum urter man 31% Loren upsum urter man 41% ReDane 5/6 Loren upsum urter man ReDane Charles Bessard (Powerhouse Company), Dominic Balmforth (Susturb) og Andreas M. Dalsgaard (Frontier Film)
  • 29. 28% Loren upsum urter man 31% Loren upsum urter man 41% Loren upsum urter man ReDane 6/6 ReDANE STORYBOARD 3 ReDane Charles Bessard (Powerhouse Company), Dominic Balmforth (Susturb) og Andreas M. Dalsgaard (Frontier Film)
  • 30. Dommerkomitéens bemærkninger ReDane Det synes oplagt, at den danske topo­ Både manifest og synopsis er umiddelbare grafi og geografi gennem flora og fauna må og letfordøjelige, men storyboardet virker en appellere til en særlig specifik madkultur. smule for staccato uden den store historie- Forslaget vil stille spørgsmål ved den nuvæ- sammenhæng imellem de enkelte billeder. rende madproduktion og appellere til, at vi Forslaget er dog enkelt og let opfatteligt og bør ”spise det landskab, vi skaber”. Og det må have gode muligheder for at skildres via er en meget interessant vinkel i forslagets filmmediet. Det konceptuelle potentiale er manifest, dette om vi virkelig i dag produ- markant, og gennem en tydelig manuskript­ cerer det, der giver flest penge, fremfor det, bearbejdning kan forslagets niche bredes ud der er det ”rigtige”, i forhold til den natur, og illustrere de spiselige kvaliteter, landet vi jo er underlagt. Det produktionsdilemma allerede besidder. kan med største lethed overføres til andre sektorer i hverdagsdanmark. Forslaget tager kogebogen ”Almanak” som udgangspunkt, idet denne netop baserer opskrifterne på årstidernes sæsoner og klimaforhold, dvs. hvad inspirerer Danmark til, hvis vi skal spise? Det er måske nok en lidt begrænset indgangsvinkel, men det er en vinkel, der kan udfoldes og få indflydelse på mange andre samfundssektorer, ikke mindst sundhedssektoren og byggeriet af velfærdsstaten. 30 Derfor har en enig dommerkomité besluttet at udpege dette forslag som én af de fem vindere.
  • 31.
  • 32. Multigenerational Living Anne Sofie von der Pahlen og Julie Reinau Konkurrenceteam Anne Sofie von der Pahlen og Julie Reinau Manifest People migrate from the countryside to the city. This global tendency is also a part enriches people’s quality of life and improves social and economic welfare. Konsulenter: of the Danish reality. People want to live The strategy establishes the size of a com- Elisabetta Paustian og Julie Aebischer in neighborhoods with people in the same munity that everyone can actually compre- Nørgaard. segment and this tendency poses huge chal- hend and be part of. At the same time it lenges to the cohesion of society. provides space for alternative ways of living Konceptet bag Multigenerational Living er We approach these challenges introdu­ for the many that have not chosen the tradi- udviklet i et samarbejde mellem arkitekterne cing Multigenerational Living as a housing tional family life that has been the key focus Sofie von der Pahlen og Julie Reinau. strategy for the next century – a strategy of the last century’s planning. Multigenerational Living udgør den arkitektoniske ramme om fællesskabet mellem for new neighborhoods or a densification of the existing. generationer. Læs mere om projektet på Multigenerational Living does away with http://www.multigenerationshuse.dk/velfaerd the segregation and institutionalization of Konkurrenceforslaget er blevet til i et our society, thus establishing a strong local samarbejde mellem visual artist Elisabetta Paustian og kommunikationsrådgiver Julie Aebischer Nørgaard. community for all generations. The challenges of the demographic change with more people getting older is met by providing elderly people with the social interaction they often lack and therefore seek through welfare services. By rethinking the zoning and placement of common space and social business within living areas, Multigenerational Living heightens the common social responsibility, 32 To solve global issues we need to focus locally and handle complexity with simple solutions. Multigenerational Living does just that.
  • 33. Synopsis The rapid growth of cities in Denmark and in balance between private and common. the film a warm and vital visual expression. the consequences it has on the human being Characters of different ages are introduced The film is pragmatic, honest, informel and is dramatized in the film “The Stitch”. The to describe the emotional and tangible rela- funny, a style that makes serious subjects anonymity and subsequently loneliness is tionships that occur between residents. graspable in a humorous way. the result of the segregated life we live in cities today. The Multigenerational House works locally as the anchor point of the community and This is emphasized in the last scene that twists the story in a surprising way… The film claims that architecture can meet the film illustrates how activity spaces in the these challenges when mixing generations. form of a social-economic business push The story unveiled in “The Stitch” is told in The action takes place during one day in forward the intergenerational learning in the five chapters: neighborhood. 1. Introduction a Multigenerational House. A thread of yarn is used as a simple met- 2. Concept of Multigenerational Living aphor delivering the message of “stitching” “The Stitch” is composed of three layers: 3. Fragments of life; a sneak peak the existing society and the people together; 1. Drawings and moveable paper dolls as 4. Back to individuality a binding element that makes new textures characters put together in stop motion, 5. Outré in the fabric of the city. 2. Voice over of an adult narrator that adds The thread takes you through the film and ties the scenes together. 5 typical “ghettos” are stacked and merged an informative layer to the movie, 3. Music to accompany the story and give background atmosphere. into the new way of Multigenerational Living, to simply explain the way we live today and could live tomorrow. The House unfolds and it’s shown how the specifically programmed common spaces are distributed on every floor to gain a build- The style of the film is handmade cartoon; a form of communication that is both evocative and inspirational and can be understood by all generations, including kids. The choice of color, line and texture gives 33
  • 34. Multigenerational Living Anne Sofie von der Pahlen og Julie Reinau
  • 35. Multigenerational Living Anne Sofie von der Pahlen og Julie Reinau
  • 36. Multigenerational Living Anne Sofie von der Pahlen og Julie Reinau
  • 37. Multigenerational Living Anne Sofie von der Pahlen og Julie Reinau
  • 38. Multigenerational Living Anne Sofie von der Pahlen og Julie Reinau
  • 39. Dommerkomitéens bemærkninger Multigenerational Living Forslaget tager udgangspunkt i den glo- Derfor har en enig dommerkomité beslut- bale tendens med afvandring fra landet og tet at udpege dette forslag som én af de tilflytning til storbyerne samt den affødte fem vindere. segregering og institutionalisering af samfundet med tilhørende anonymitet og ensomhed i byerne. Forslaget introducerer ”Multigenerational Living” som en fremtidig boligstrategi imod disse tendenser. Forslaget hævder, at arkitekturen kan imødegå disse udfordringer med blandede generationer og viser, hvordan typiske befolkningsgrupper og boligformer kan sammenstilles og blandes på nye og bedre måder. Der fokuseres specielt på integration af de ældre i de nye boligformer i byen. Problematikken og strategien formidles gennem en animeret tegnefilm på en menneskelig, varm og humoristisk måde via meget smukke tegninger. Næsten naivistisk føres beskueren gennem problemstillingens kompleksitet fra det globale til det lokale med enkle løsninger. 39
  • 40. Frem/Tid – Et land vi alle kan nå BCVA Konkurrenceteam Manifest BCVA / Arkitekt Arne Cermak Nielsen og Danmark i dag: Arkitekt Sara Buhl Bjelke Byen og udkanten kendte teknologier, som idag anvendes på —og det ind imellem. mange udenlandske jernbaner ville blive im- Men hvad nu hvis det hele blev forbundet? plementeret i Danmark, ville vi kunne komme BCVA er tegnestuen, der står bag projektet Frem/Tid – Et land vi alle kan nå.  Hvis vi forestiller os at helt almindelige hele vejen rundt inden for et par timer. BCVA er et ungt og ambitiøst arkitektfirma, På det nye Danmarkskort er afstandene specialiseret i at levere visioner og strategier ikke fysiske. Det handler om tiden mellem Udkanten ville komme så tæt på forkanten, for både by, land og bygning. De arkitekto- områderne. Tiden er begrænset, så det at disse lidt kedelige begreber ville miste niske og planlægningsmæssige problemstil- hand­er om at bruge den effektivt. l deres betydning. linger BCVA arbejder med, er baseret på en Da den digitale udvikling tog fart, blev grundig analyse, og bunder ofte i et ”hvad afstanden mindsket en smule ved hjælp af nu hvis…?”-scenarie. De udfordrer dermed online-møder og hjemmearbejdspladser. Der er brug for en nytænkning af Danmarks infrastruktur, hvor miljøvenlige højha- grænserne for den gængse opfattelse af Men værdien af den fysiske tilstede­værelse stigheds-tog bliver tæt forbundet med det vores fysiske rammer og har som mål, at kunne dog ikke erstattes. Byområdernes allerede eksisterende transportnet, lufthavne være med til at præge den udvikling vi er en dynamik, spontanitet og kulturtilbud kan ikke og resten af Europa. Dette kræver blot, at del af, i en positiv retning.  digitaliseres. Sansningen af landområdernes der ikke skal lappes på eksisterende løsnin- ro, naturen, havet og horisonten kræver at ger, men at hele netværket tænkes forfra. kroppen er med. Den nuværende lineære struktur erstattes af I vores nabolande er afstandene betydeligt en cirkulær jernbanering. større, men effektiv prioritering af jernbanenettet har været med til at holde landende rige eller Tyskland. Vi har dog nationalt set samlede. Danmarks jernbanenet er derimod også mange attraktioner selv: Vadehavet, præget af så mange omveje og snørklede Koldinghus, Sønderjyllands marsk, de nord- forløb at afstandene synes større. 40 Vi kører gerne langt efter oplevelser i tSve- jyske klitlandskaber, Legoland, de midtjyske
  • 41. dybe skove, Musikhuset i Aarhus, Sydfyns om at underbyde hinanden, men at fremme færreste betingelser, fordi de har et behov øhav, Det Kongelige teater og Møns klint – kvalitet og specialisering. for at tjene penge på jordsalg. Placering bør blot for at nævne nogle. foregå i tættere klynger, i områder hvor de Med stærkt reducerede transporttider, vil Det vil ikke længere være afgørende at bo har mindst muligt indvirkning på landskabet. dagsturismen i Danmark få markant bedre i hovedstadsområdet for at kunne få adgang En økonomisk udligning kommunerne imel- betingelser. til et frodigt erhvervsliv og et rigt kulturliv. lem kunne sikre at dette bliver muligt. Hverdagen vil ligeledes kunne rumme akti­ iteter i flere landsdele. Bedstemoren i v Vækst og bosætning bliver mere fleksibel, når alt er forbundet. Esbjerg kan komme over og passe børnebør- Kommuner arbejder sammen på tværs om identiteter f.eks. baseret på nogle af de særegne naturområder vi har, som nu pludselig nene i Hillerød en enkelt dag. Forretnings- Byudviklingen bør fremover være tæt og manden i Aalborg kan deltage i et møde i stationsnær. Erhvervsområderne, der i dag København og nå tilbage inden frokost. Den skyder op i udkanten af alle større provins- Med den nemme adgang til alle dele af studerende i Roskilde kan tage et dagskursus byer og langs motorvejene, bør anlægges Danmark, er brugsgrundlaget for yderom- i Herning. Danmark bliver bundet sammen. efter en national strategi, hvor de placeres råderne og naturområder væsentligt højere. Hvis byerne og de nærliggende landom- tilgængelige fra stationer, men med minimalt Dermed er der grobund for en styrkelse af fodaftryk. naturområderne og deres tilgængelighed. råder indgår i et effektivt cirkulært netværk, vil de i langt højere grad kunne supplere bliver tilgængelige på eksempelvis kortere dagsture. Samtidig vil en lang række kulturelt attraktive hinanden i stedet for at konkurrere på de Samtidig har landets forskellige områder landsbyer kunne styrkes bl.a. med henblik på samme parametre, som f.eks. “det største mulighed for at skabe nogle helt særlige mere turisme. Enkelte naturområder inten- indkøbscenter”, “flest parkeringspladser” identiteter. siveres til supernatur, hvor kuperet terræn, eller de “billigste grunde til erhvervsparker”. søer og tæt skov giver mulighed for særlige Planlægningen vil kunne foregå med en Jorden er kostbar, og bør ses som sådan. langt højere grad af samarbejde mellem stat Derfor skal erhvervsområder ikke længere og kommuner, hvor det ikke længere handler oplevelser indenfor sports– og oplevelses- bare placeres i de kommuner, der stiller de turisme. 41
  • 42. Synopsis / filmens princip Der vil med tiden således kunne opstå et identitet og styrke vores kvaliteter. En stærk Fortællingen om Danmarks nye hurtig-jern- varieret landskab langs jernbaneringen, hvor sammenhæng vil fremme vore muligheder banering er bygget op omkring tiden gen- tæt by, optimerede erhvervsområder og in- for internationale forbindelser og vækst. nem et døgn i Danmark. tens natur afveksler hinanden med klart definerede grænseflader. Vi følger forskellige mennesker på deres rejser og oplevelser i løbet af dagen og hvor- Et Danmark vi alle kan nå. Det er også vigtigt, at der i planlægningen Vi får et samlet Danmark. ledes den nye jernbanering påvirker deres liv. Et Nyt Land. De personlige historier afveksles af afsnit indtænkes strategier for områder der skrum- hvor analysen, konceptet og resultatet af den per. Det behøver ikke være et problem at spe- nye ring forklares via grafik og voice-over. cifikke områder affolkes, hvis de er indtænkt Det hele bliver spundet op på ideen om som eksempelvis fremtidige naturområder tiden – cyklussen i døgnet og den geografi- eller de transformeres til nye funktioner. ske nye cirkel i Danmark. Landsbyer, der affolkes, kan bl.a.. revitaliseres som turistbyer med direkte kontakt til naturen eller som selvforsynende eksperimentarier. Forladte huse kan bruges som kunstprojekter – eller nedrives, så naturen igen kan tage over. Etableringen af en højhastigheds-jern­ banering vil ved hjælp af allerede kendt teknologi, binde Danmark sammen på en helt ny måde. Ringen vil styrke landets sammenhæng og bæredygtighed. Den vil give os en ny 42
  • 43. 14370 FREM TID Frem/Tid – Et land vi alle kan nå BCVA 43
  • 44. FREM TID MANIFEST Danmark i dag: Byen og udkanten - og det ind imellem. Men hvad nu hvis det hele blev forbundet? Men værdien af den fysiske tilstedeværelse kunne dog ikke erstattes. Byområdernes I vores nabolande er afstandene betydeligt større, men effektiv prioritering af dynamik, spontanitet og kulturtilbud kan ikke digitaliseres. Sansningen af landområdernes jernbane-nettet har været med til at holde landende samlede. Danmarks jernbanenet ro, naturen, havet og horisonten kræver at kroppen er med. er derimod præget af så mange omveje og snørklede forløb at afstandene synes større. Hvis vi forestiller os at helt almindelige kendte teknologier, som idag anvendes på På det nye Danmarkskort er afstandene ikke fysiske. Det handler om tiden mellem mange udenlandske jernbaner ville blive implementeret i Danmark, ville vi kunne områderne. Tiden er begrænset, så det handler om at bruge den effektivt. komme hele vejen rundt indenfor et par timer. Da den digitale udvikling tog fart, blev afstanden mindsket en smule ved hjælp af online-møder og hjemmearbejdspladser. 15 MIN AARHUS MIN 10 MIN N 213 MIN KBH MIN ODENSE men at hele netværket tænkes forfra. Den nuværende lineære struktur erstattes af en cirkulær jernbanering. KBH IN 10 resten af Europa. Dette kræver blot, at der ikke skal lappes på eksisterende løsninger, 15 15 MIN AALBORG MI 10 300 KM/T KOLDING tog bliver tæt forbundet med det allerede eksisterende transportnet, lufthavne og HILLERØD BILLUND 1 0 M HERNING Der er brug for en nytænkning af Danmarks infrastruktur, hvor miljøvenlige højhastigheds- fortsættes 35 HERNING Udkanten ville komme så tæt på forkanten, at disse lidt kedelige begreber ville miste deres betydning. SLAGELSE N MI MALMÖ ESBJERG HAMBURG Det nuværende jernbanenet er kringelkroget, forældet og langsomt. Der er brug for en helt ny bane. Frem/Tid – Et land vi alle kan nå BCVA Med en ny hurtig-jernbanering vil rejsetiderne mellem de store byer se helt anderledes ud! BERLIN I fremtiden kan ringen udbygges og kobles på det internationale netværk. Transportringen vil tegne et nyt sammenknyttet Danmark - hvor tiden og ikke afstandene er afgørende.
  • 45. FREM TID MANIFEST Vi kører gerne langt efter oplevelser i Sverige eller Tyskland. Vi har dog nationalt set Aalborg kan deltage i et møde i København og nå tilbage inden frokost. Den studerende Byudviklingen bør fremover være tæt og stationsnær. Erhvervsområderne, også mange attraktioner selv: Vadehavet, Koldinghus, Sønderjyllands marsk, de i Roskilde kan tage et dagskursus i Herning. Danmark bliver bundet sammen. der i dag skyder op i udkanten af alle større provinsbyer og langs nordjyske klitlandskaber, Legoland, de midtjyske dybe skove, Musikhuset i Aarhus, Hvis byerne og de nærliggende landområder motorvejene, bør anlægges efter en national strategi, hvor de placeres indgår i et effektivt cirkulært netværk, vil de i langt højere grad kunne supplere tilgængelige fra stationer, hinanden i stedet for at konkurrere på de samme parametre, som f.eks. “det største indkøbscenter”, “flest parkeringspladser” eller men med minimalt fodaftryk. Sydfyns øhav, Det Kongelige teater og Møns klint - blot for at nævne nogle. Med stærkt reducerede transporttider, vil dagsturismen i Danmark få markant bedre betingelser. Samtidig har landets forskellige områder mulighed for at skabe nogle helt særlige identiteter. fortsættes de “billigste grunde til erhvervsparker”. KØBENHAVN - AALBORG 80 MIN ESBJERG - HILLERØD 90 MIN HERNING - SLAGELSE 45 MIN AARHUS - BILLUND 25 MIN 80 MIN 25 MIN 45 MIN 90 MIN Eksempler på rejser og rejsetider Hverdagen vil ligeledes kunne rumme aktiviteter i flere landsdele. Bedstemoren i Esbjerg kan komme over og passe børnebørnene i Hillerød en enkelt dag. Forretningsmanden i Planlægningen vil kunne foregå med en langt højere grad af samarbejde mellem stat og kommuner, hvor det ikke længere handler om at underbyde hinanden, men at fremme kvalitet og specialisering. Det vil ikke længere være afgørende at bo i hovedstadsområdet for at kunne få adgang til et frodigt erhvervsliv og et rigt kulturliv. Vækst og bosætning bliver mere fleksibel, når alt er forbundet. Danmark har mange særegne kvaliteter - både kultur, natur og erhvervsmæssigt. Med en sammenbinding af Danmark styrkes kvaliteterne og gøres endnu mere tilgængelige for alle. Frem/Tid – Et land vi alle kan nå BCVA
  • 46. FREM TID MANIFEST Jorden er kostbar, og bør ses som sådan. Derfor skal erhvervsområder ikke længere bare placeres i de kommuner, der stiller de færreste betingelser, fordi de har et behov for at tjene penge på jordsalg. Placering bør foregå i tættere klynger, i områder hvor de har mindst muligt indvirkning på landskabet. En økonomisk udligning kommunerne imellem kunne sikre at dette bliver muligt. Kommuner arbejder sammen på tværs om identiteter f.eks. baseret på nogle af de særegne naturområder vi har, som nu pludselig bliver tilgængelige på eksempelvis kortere dagsture. Med den nemme adgang til alle dele af Danmark, er brugsgrundlaget for yderområderne og naturområder væsentligt højere. Dermed er der grobund for en styrkelse af naturområderne og deres tilgængelighed. Samtidig vil en lang række kulturelt attraktive landsbyer kunne styrkes bl.a. med henblik på mere turisme. Enkelte naturområder intensiveres til supernatur, hvor kuperet terræn, søer og tæt skov giver mulighed for særlige oplevelser indenfor sports- og oplevelsesturisme. Frem/Tid – Et land vi alle kan nå BCVA Der vil med tiden således kunne opstå et varieret landskab langs jernbaneringen, hvor tæt by, optimerede erhvervsområder og intens natur afveksler hinanden med klart definerede grænseflader. Etableringen af en højhastigheds-jernbanering vil ved hjælp af allerede kendt teknologi, binde Danmark sammen på en helt ny måde. Ringen vil styrke landets sammenhæng og bæredygtighed. Den vil give os en ny identitet og styrke vores kvaliteter. En stærk sammenhæng vil fremme vore muligheder for internationale forbindelser og vækst. Vi får et samlet Danmark. Et Danmark vi alle kan nå. Et Nyt Land. Det er også vigtigt at der i planlægningen indtænkes strategier for områder der skrumper. Det behøver ikke være et problem at specifikke områder affolkes, hvis de er indtænkt som eksempelvis fremtidige naturområder eller de transformeres til nye funktioner. Landsbyer, der affolkes, kan bl.a.. revitaliseres som turistbyer med direkte kontakt til naturen eller som selvforsynende eksperimentarier. Forladte huse kan bruges som kunstprojekter - eller nedrives, så naturen igen kan tage over. Naturen styrkes i udvalgte områder. Fra ringen er der direkte adgang via kiler af supernatur til Danmarks kyst- og naturområder.
  • 47. FREM TID SYNOPSIS FILMENS PRINCIP Fortællingen om Danmarks nye hurtigjernbanering er bygget op omkring tiden gennem et døgn i Danmark. Vi følger forskellige mennesker på deres rejser og oplevelser i løbet af dagen og hvorledes den nye jernbanering påvirker deres liv. INTRO Solen bryder frem. Sort skærm afløses af lys. En urskive toner frem på skærmen Kl 7.15 Voice over : “Tiden er vores vigtigste ressource, tiden er begrænset, tiden er det eneste vi ikke kan få mere af” ______________ DANMARK VÅGNER De personlige historier afveksles af afsnit hvor analysen, konceptet og resultatet af den nye ring forklares via grafik og voiceover. Det hele bliver spundet op på ideen om tiden - cyklussen i døgnet og den geografiske nye cirkel i Danmark. Et hurtig-tog suser forbi. Indeni sidder en forretningskvinde. Forretningskvinden kigger ud af vinduet i toget - og tilbage på sin labtop. Børnefamilien besøger en nedlagt landsby, konverteret til en kunstinstallation. Forretningskvinden træder ud af toget i Herning. Bedstefaren stiger ud af toget på Københavns Hovedbanegård. På vej op i en beboelsesopgang. Bliver mødt af barnebarn med stort knus. Uret viser kl 14.10 Børnefamilien er i et smukt skovområde. En børnefamlie vågner op i en lille hytte. De Kinesiske turister besøger Koldinghus. En flok kinesiske turister stiger ud af et krydstogtskib i københavns havn. Forretningskvinden stiger ombord på et fly i Billund. Solen stiger over klitlandskab. Marehalmen bølger i vinden. En bedstefar træder ud af et lille landhus. ______________ De kineske turister er på vandretur i et vestjysk klitlandskab. Voice-over fortæller om mulighederne i det nye Danmark. Et samfund med en langt højere grad af dynamik og fleksibilitet. Urskiven dukker igen op på skærmen Kl 9.40 I baggrunden ses et Danmarkskort, der langsomt ændrer form (det trækkes langsomt sammen). ______________ PÅ FARTEN Et hurtigtog suser ud på en bro. På havet ses en kæmpe vindmøllepark, bølge-energi-maskiner og solcelle anlæg. Toget kører ind i en tunnel. ______________ DANMARK Der flyves hen over særlige danske landskaber. Voice-over forklarer om styrkelsen og brandingen af Danmark i forskellige super-naturområder og super-byområder. Områderne markeres i landskabet og på danmarkskortet, og der forklares i grafik og voiceover hvordan landet er bundet langt bedre sammen. Uret viser kl 19 .05 Danmarkskortet trækkes stadig sammen ______________ SOLEN GÅR NED Børnefamilien sidder i toget. Turisterne er tilbage ved deres krydstogtsskib. Børnefamilien - stiger ud i Hillerød, bliver puttet i seng. Bedstefaren er tilbage foran sit hus Tusmørke. Lys fra et tog der suser forbi. Havvindmøller i solnedgangen. ______________ TIDEN Sort skærm Urskiven toner frem Kl 23.55 Danmarkskortet i baggrunden. Urskiven transformeres til en cirkel. Lys bevæger sig rundt på cirklen. Områderne lyser op på kortet. Alle områder er bundet sammen af den nye ring med super kort rejsetid (f.eks. Århus-Kbh på 45 min). “Det nye DK ... Ringen er sluttet” Morgen. Solen bryder frem. ______________ ...Filmen kan loope... Frem/Tid – Et land vi alle kan nå BCVA
  • 48. FREM TID STORYBOARD ‘DANMARK’ - GRAFIK ‘SOLEN GÅR NED’ - AFSNIT Afsnittets sidste billede: AFSNIT BEARBEJDEDE REALOPTAGELSER Collage af begivenheder rundt om i Danmark til aftenstid Musikken og solnedgangshimlerne binder klippene sammen. 10 11 12 13 Uret tikker - Kl. er 19.05 Underliggende Danmarkskort snører sig sammen. Lyd: Tik tak - Tik tak - Tik tak Det er blevet aften Toget suser henover en bro Børnefamilien sidder i toget Børnene griner - de hygger sig De kinesiske turister går forbi i midtergangen 14 15 16 17 Kinesiske turister går ombord på krydstogtskib. Krydstogtskib stævner ud Station -Togdøre går op Familien med de to børn træder ud Entré Familien ankommer hjem - hænger jakker op. Frem/Tid – Et land vi alle kan nå BCVA Lyd: Musik kombineret med lyde fra scenen
  • 49. FREM TID STORYBOARD 18 19 20 21 Børneværelse Børn puttes Vestjysk natur Skumring Bedstefaren ankommer til sit hus Solen forsvinder bag en havvindmøllepark Mørket falder på. Lyd: Musik kombineret med lyde fra scenen Lyden af et et ur toner frem Tik tak - Tik tak - Tik tak AFSNIT ‘TIDEN’ - GRAFISK FREMSTILLING 22 23 24 25 Solen er gået ned Fade til sort. Uret toner frem - Viseren står på 22.50 Kortet er i bevægelse - det skrumper Hurtigt klip: Tog suser afsted i natten - vinduerne lyser op Flyover: Toget bliver til en lysende prik på kortet. Prikken suser afsted. Lyd: Tik tak - Tik tak - Tik tak Sekundviseren tikker - Tik tak - Tik tak Lyd: Susen fra toget Lyd: Susen afløses af en klar rytme (musik) Voice over fortælling starter Frem/Tid – Et land vi alle kan nå BCVA
  • 50. FREM TID STORYBOARD 27 26 28 29 ÅRHUS 45 min KØBENHAVN KØBENHAVN 30 min ODENSE Flyover - Den lysende prik former en ring Flere lysende prikker kommer til.. Prikkerne suser i forskellige retninger på cirklen, der tilsidst bliver til en lysende (vibrende) ring. Danmark toner frem under ringen. Nattesatelit - Byerne lyser op. Kortet i bevægelse - snævrer ind om ringen. Lyd: Rytmen fortsætter Voice over: fortælling om ringen Lyd: Rytmen fortsætter Voice over: fortælling om ringen Lyd: Rytmen fortsætter Voice over: fortælling om tiden 30 31 30 min ODENSE 32 DET NYE DANMARK... Ringen bliver til en sol, der står op Lyset fra solen bliver skarpere. Hvid skærm Lyd: Rytmen fortsætter Voice over: Det nye Danmark (opsumering) Lyd: Rytmen dør, da de første solstråler kommer. Bølgeskvulpen. Lyd: vækkeur ringer (wake up call) Derefter stilhed Frem/Tid – Et land vi alle kan nå BCVA Ringens betydning beskrives i rejsetider: Aarhus - København: 45 min. København - Odense: 30 min. Odense - Herning: 30 min. Lyd: Rytmen fortsætter Voice over: fortælling om tiden Filmen kan starte forfra og køre i loop Ringen er sluttet 50 HERNING (Slut)
  • 51. Dommerkomitéens bemærkninger Frem/Tid – Et land vi alle kan nå Med forslaget ”Frem/Tid” tegnes et nyt Gøteborg, København og Hamborg. land med udgangspunkt i tid som en dyrebar Forslagets største udfordring er på det fil- ressource. Et nyt samfund hvor tiden og ikke miske plan. Her ønsker dommerkomiteen en afstandene er afgørende. Løsningen er en ny stærkere dramaturgisk fortælling af for­slaget. mobilitetsring, som samler Danmark på ny. Ideen med at kombinere hverdagslivets små Transportringen vil danne en ny for­ tåelse s begivenheder med ”storskalavisionen” er for, hvad der er periferi, og hvad der er cen- god, men der mangler en stærkere kommu- trum i fremtidens Danmark. Hverdagens pro- nikation af, hvad dette afføder af konsekven- blemsæt, som udkantsområderne møder ser i en bredere samfundsmæssig forstand. i erhvervsstrategier og manglende vækst, Ligeledes ønskes der en større integration udfordres og mødes på en ny og anderle- af forslagets arkitektoniske forestillinger, der des måde. Det er i forslagets entydige og bør styrkes både visuelt og filmisk. klare greb, at dommerkomiteen begejstres, En enig dommerkomité har besluttet at ud- idet forslaget skaber sammenhængskraft og pege dette forslag som én af de fem vindere. samtidig giver plads til forskellighed. I det klare og enkle greb ligger også forslagets svaghed. Dommerkomiteen forventer derfor, at forslaget i den videre bearbejdning foldes mere ud, og at der tages fat i en større stillingtagen til ringen som arkitektoniske udsagn og dets indvirkning i landskabet. Ligeledes bør der også kigges på forslagets relation til internationale trafikkorridorer som højhastighedsforbindelser mellem Oslo, 51
  • 52. Først når ”Danmark” forstår JAC studios Konkurrenceteam JAC studios v/Johan Carlsson. Manifest I bestræbelsen på at værne Danmark mod • ntegrerer det vilde og ukontrollerbare for i Medarbejdere: fremtidens klimamæssige udfordringer har at skabe muligheder, der indbyder til nye Marie Erstad, Anders Laustsen, Alejandra vi forsøgt at beskytte os. Og vi har haft be- situationer og nye sociale konstruktioner. Parraguez, Tove Papp Lindkvist og Georg hov for at beskytte os, fordi vi har skabt Jagunov. en samfundsstruktur, der kontrollerer og • dnytter den stigende vandstands potenu Konsulenter: modarbejder naturens vildskab og uforud- tialer til f.eks. at skabe et intelligent kanal- Bianca Hermannsen, Lonnie Jensen. sigelighed. Vores trygge velfærdssamfund system med energiudvinding, infrastruktur, drives af politiske og nationaløkonomiske rekreation og en værdiskabende kvalitetsind- JAC studios er et interdisciplinært team af ar- styringsværktøjer, hvor kontrol og effektivitet sprøjtning til affolkede lokalsamfund for øje. kitekter, kunstnere, designere og skri­ enter. b er præmissen. Med en delt kærlighed til arkitektur, og det at Men vi kan ikke blive ved med at værne os • pbygger en national akvakultur, der rokker o være menneske, udforsker teamet i filmen, mod naturens kræfter bag flere nye mure og ved den danske nationalidentitet som land- ”Først når Danmark forstår”, det tegnede barrikader. Barrikader, der stopper den frie brugsland. En kultur, der flytter os fra land billede som en narrativ tilgang til arkitektur. bevægelses potentielle nyskabelser, og får til vand. Siden 2009 har JAC studios ageret som en nye muligheder til at stagnere. Først når vi international platform og iværksætter af in- accepterer det vilde og det overraskende, • enopdager de psykologiske og spiri­ uelle g t terdisciplinære og debatterende projekter, kan vi begynde at tegne nyt land. Vi skal fordele ved klinter, ådale, klipper, huler, projekter med en kunstnerisk og formidlen- udvikle en arkitektonisk planlægning, der: laguner, strande osv. de indgangsvinkel til arkitektur i teori og i praksis. • evæger og er toneangivende. Ligesom b vandet formår at fylde alle sprækker og • er fremad og viderefører vores kultur­ s historie som et søfarende folk. revner, skal arkitekturen gøre det samme ved at sammentænke landets geografi på tværs af kommune– og bygrænser. 52 Et nyt land skal tegnes med mod. Fremtidens grønne arkitektur skal bygges på opti-
  • 53. Synopsis misme. Den skal være generøs, omsorgsfuld og agere som mediator mellem polariteter. Budskabet er: Salt og vand har den samme værdi som muld og land. Visuelt greb og genre: Filmen er en animeret collage, hvor realoptagelser lægges Arkitekturen skal være båret af sammen- Formålet er: At skabe en bevægelse, der sammen med tegnede og malede visuals. hæng mellem sustainability (the vitality of vil få beskueren til at dyrke det vilde i sam- Horisontlinjen vil figurere som en konstant the planet tomorrow) og livability (the life- fundet og sig selv. Det gøres ved at vise i løbet af filmen og fungere som et struk- style of people today). et Danmark år 2040, hvor arkitekturen og turerende æstetisk princip, mens en hånd, Et nyt land skal tegnes med en arkitek- samfundsværdierne har taget udgangspunkt der ligeledes har en gennemgående rolle, tur, der på én og samme tid er rationel og i de positive kvaliteter, som klimaet og geo- repræsenterer det skabende menneske. emotionel. grafien har ført med sig. Handlingsgang: Tilskueren føres igennem Formidlingens greb: Filmen er inspireret en serie af ti geografisk specifikke situa­ af guldaldermalerierne, hvor overdrivelse af tioner. Den gennemgående karakter, men- motiver og iscenesættelse af situationer ska- nesket, fører os igennem filmen og åbner ber drømme, mystik, genkendelse, stolthed med hånden op for forskellige scener, kaldet og ikke mindst en fælles reference. Det nye stedsanser. Disse stedsanser er nedslag pastorale er ikke idyllen, som den er illustre- på rejser der, er foretaget på vandet. Hver ret i guldaldermaleriernes landskab. I stedet sted­ ans afspejler et scenarie, der peger s er det et højteknologisk land, hvor klinten, på en fremtidig arkitektonisk og landskabs­ den gamle mølle og de gyldne marker er mæssig kvalitet. sat i relation til, eller er skiftet ud med ny dramatik og poesi i form af nye vandløb og kanaler, der skaber nye erhvervs–, turist– og energikilder. En akvakultur, hvor beboerne er grænsefigurer, der bevæger sig mellem civilisation og natur. 53
  • 54. Først når ”Danmark” forstår JAC studios
  • 55. Først når ”Danmark” forstår JAC studios
  • 56. Først når ”Danmark” forstår JAC studios
  • 57. Først når ”Danmark” forstår JAC studios
  • 58. Dommerkomitéens bemærkninger Først når ”Danmark” forstår ”Først når vi accepterer det vilde og overraskende, først da kan vi begynde at tegne et nyt land.” I stedet for modforanstaltninger imod fremtidens klimamæssige udfordringer argu­ enterer forslaget overbevisende og m poetisk i både manifest, synopsis og storyboard for en accept og inkludering af ”det vilde og det overraskende” i planlægningen og udformningen af et nyt land. Der fokuseres på den stigende vandstands konsekvenser for Danmark. Potentialerne i dette eksemplificeres gennem 12 ”stedsanser”, på specifikke steder spredt over Danmarks geografi, hvor konsekvenserne af den højere vandstand år 2040 illustreres. Hver stedsans visualiserer med udgangspunkt i mennesket og stedets karakteristika et scenarie, der peger på fremtidig arkitektonisk og landskabsmæssig kvalitet. Forslaget argumenterer og illustrerer overbevisende en arkitektur, der på en og samme tid er rationel og emotionel. Man bliver nysgerrig…tænk hvis man kunne vende frygten! 58 Det opstiller forslaget visioner for og meget smukke visuelle ansatser til. Derfor har en enig dommerkomité besluttet at udpege dette forslag som én af de fem vindere.
  • 59.
  • 60. Ulveland TREDJE NATUR Konkurrenceteam Manifest Ansvarlige partnere: Ole Schrøder og 1. JEG VIL ALTID GØRE ARKITEKTUR TIL ET Store globale forandringer skabes og styrkes Flemming Rafn Thomsen. FUCKING MANIFEST! i hverdagens nære oplevelser. Arkitektur skal gøres begribeligt for krop og 7. JEG VIL ALDRIG MERE KUN LØSE EEN TING Designteam: Sofie Mandrup Andreassen, sjæl gennem det hånden kan gribe. AD GANGEN! Mads H. Danielsen, Lotte Randeris Kristen- 2. JEG VIL ALTID TALE PÅ EN MÅDE SOM SELV Verden er kompleks og kræver hybride løs- sen, Agnete Schimmel Raakjær, Johan Kure, BØRN OG POLITIKERE FORSTÅR! ninger, der fucking forbinder frem for at Kasper Albrektsen og Ebrahim Olia. Uden dialog fucker jeg arkitekturen up og fucking adskille. fucking skader faget. 8. JEG VIL ALDRIG MERE LØSE ALTING PÅ Bikseby Scene: Hans H. Bærholm er idé-ejer 3. JEG VIL ALTID LADE ARKITEKTUR HYLDE EEN GANG! til konceptet om byens fortætning og har HVERDAGSLIVET! Arkitektur er i fucking proces. Byen unddra- udført kortregistrering af potentielle bygge- Arkitektur handler om at skabe fucking ger sig fucking planlægning. Jeg er aldrig grunde i København. Projektet er udarbejdet meningsfyldte rammer for et fucking ene­ fucking klog nok. i samarbejde med arkitekt Hans. H. Bærholm. stående hverdagsliv. 9. JEG VIL ALTID VÆRE (OVER)MODIG! Materialet inkluderes efter samtykke med 4. JEG VIL ALDRIG TALE OM ”GRIMT” ELLER Alle systemer modarbejder forandringer. idé-ejer. ”PÆNT”! Forvent at blive fucking modarbejdet. Arkitektur handler ikke om hvordan den fuck- 10. MIN ARKITEKTUR SKAL FUCKING ing ser ud, men om hvad den fucking gør. BEGEJSTRE! 5. JEG VIL ALDRIG REDUCERE ARKITEKTUR Løsningerne findes i spændingsfeltet mel- TIL DESIGNOBJEKTER! lem domme– og dagligdag, og hvis det ikke Arkitektur er fucking SSR (Slumrende Sociale er fucking sjovt at gå på arbejde, så gør jeg Relationer). Intet fucking andet! det fucking forkert. 6. JEG VIL ALTID SKABE LÆRENDE LANDSKABER! Det vi fucking sanser fucking husker vi! 60 Ydermere lover jeg som arkitekt, at afstå fra at hænge med hovedet, når jeg står i
  • 61. lort til halsen. Mit ypperste formål i livet er fra panik, over handlingslammelse til frivol at skabe forudsætninger for skabelsen af en kampkonsum: “Ulven kommer!” råber de, Dette formidles gennem filmens usenti- superempatisk menneskehed, igennem en men indtil videre har de jo kun set den i Thy. mentale form, der konstant zoomer ind og tydeliggørelse af det enkelte individs man- Lad os nyde livet mens vi kan! ud: Fra det nære hverdagsliv til nye dan- gestrengede forbundenhed til fucking alt Arkitekten skal udøve katastrofeterapi! Synopsis Mennesket befinder sig i disse år i et Ulve­and, Dæmningsland, Reservatland, l skal igen genopfinde sig selv, steppe op Energiland, Krølfedtland, Mellemkødsland og i samfundets fødekæde og indtage plad- Dato ulv, præsenterer filmen syv debatlande: håbefuldt mod arkitektstanden. Arkitek­ erne t Firma den genfødte arkitekt og den utæmmede verdensbilledes realiteter, vendes blikket Navn markskort. I et mash-up imellem eksperter, erhvervsliv har fejlet i omstillingen til det nye andet i Verden. Når både politikere, embedsmænd og Fortætningsland samt debatbyerne Sundby, sen som de visionære vækstkvæg, verden Vådby og Bikseby. Alle søger de at anvise hungrer efter. bærende– frem for brændende platforme og absurd spændingsfelt. Et spændingsfelt udgjort af den nært forstående klimadom- skabe nye optikker på debatten om Danmark Velkommen til Ulveland! og storbyens fremtid. medag og den enkeltes konkrete hverdag, Filmen tematiserer arkitektens balanceakt Teknisk eksekveres filmen loyalt i forhold til hvor madpakker skal smøres, børn hentes imellem daglig– og dommedag, imellem storyboardets frivole montage af medier og og arbejdet passes. Samfundet fejrer nye dødelig klimaalvor og den grænseløse be- fremstillingsformer og mikser 2D og 3D vek- oliefund i Nordsøen, mens klimaforandrin- folkningstilvækst. Arkitekten skal skabe fysi- torgrafik, stills og manipuleret realfilm. Der gerne sammenlignes med en asteroide på ske omgivelser, der formidler verdens store hentes inspiration fra OMA’s Content, Charles kollisionskurs med Jorden. Lortet hænger udfordringer og realiteter på en måde, der Ray Eames, Bruce Sterling, RSA Animate, sammen og oksebøffen er direkte skyld i mobiliserer indsigt, handling, forandringsvil- Jimmy Corrigan – the Smartest Kid on Earth katastrofale skovrydninger i Sydamerika. lighed og, ikke mindst, optimisme. Alt dette og Spike Jonze. Storyboardet forventes sam- Spændingsfeltets absurditet kulminerer i et uden at hverken det holistiske overblik eller menskrevet i fase 2 til en mere intens endelig kollektivt reaktionsmønster, der spænder individets konkrete hverdag tabes af syne. udgave, gerne i dialog med juryen. 61
  • 62. 10409 Åben konkurrence udskrevet af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg SVAGT! KAN VI TEGNE ET NYT LAND? Modernistisk forestilling! ‘Nyt’ er et forældet paradigme! Ulveland TREDJE NATUR Kun ét? skal det gamle så afvikles?
  • 63. JO MERE VI FÅR AT VIDE OM VERDENS TILSTAND, JO VÆRRE SER DET UD! MANGE EKSPERTER MENER VI BURDE PANIKKE SOM OM EN KOMET VAR PÅ VEJ MOD JORDEN. I DET HELE TAGET ER DER IKKE MEGET AT GRINE AF... SLET IKKE I DANMARK. ROLOG P Scene 1 Ved tegnebordet HVAD KAN VI OVERHOVEDET GØRE, OG HVORDAN KAN VI HOLDE UD AT STÅ OP OM MORGENEN? SKAL VI TEGNE ET HELT NYT LAND, BØR VI SOM ARKITEKTER GENTÆNKE VORES ROLLE I VERDEN! HVAD NU HVIS ARKITEKTUR VAR SOCIALE OG LÆRENDE LANDSKABER! ARKITEKTUR KUNNE FORMIDLE EN FORSTÅELSE AF DEN VERDEN VI ER EN DEL AF OG DE RESSOURCER VI FORBRUGER. ELEVEN HOPPER SELVFØLGELIG I MED BEGGE BEN! PÅ FILOSOFISK GRUNDKURSUS STILLES ELEVEN OVER FOR FØLGENDE ØVELSE: EN CIRKEL REPRÆSENTERER VERDEN OG ELEVEN BLIVER BEDT OM AT PLACERE MENNESKET I VERDEN. HVIS VI SER ARKITEKTUR SOM SLUMRENDE SOCIALE RELATIONER, SÅ ER EN REDUKTIV TILGANG IKKE VEJEN FREM. DET VIL DECIDERET VÆRE ASOCIALT AT BEGRÆNSE ARKITEKTUREN! OG KORRIGERES AF LÆREREN FORAN KLASSEN. OG HVIS VORES INDVIRKNING PÅ KLIMAET BLEV GJORT FORSTÅELIG FOR OS IGENNEM ARKITEKTUR OG RUM, VILLE MAN SÅ SE EN EVOLUTION FREM IMOD EN SUPEREMPATISK MENNESKEHED? BARE DU SELV TROR PÅ DET! HVEM ER DU? DU FUCKING VED HVEM JEG ER! OG HVORFOR HAR DU SÅ STORE ØRER? DE ER VEL BLEVET SÅ STORE AF AT LYTTE TIL JERES BULLSHIT! HVORFOR HAR DU SÅ STOR EN MUND? AOOUUHHHHWW! OK, BLIVER DET NIVEAUET? LIGE PRÆCIS! Ulveland TREDJE NATUR
  • 64. Åben konkurrence udskrevet af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg KAN VI TEGNE ET NYT LAND? JA. VI. KAN! HA! FREMTIDENS ARKITEKTER SKAL VÆRE BEDRE TIL AT KOMME MED KVALIFICEREDE BUD PÅ, HVORDAN VI TACKLER LANDETS UDFORDRINGER! Lars Juhl Thiis Statens Kunstfond MED SANS FOR PROPORTIONER, ÆSTETIK OG PRAGMATIK! OG HVORDAN HAR I SÅ TÆNKT JER AT KOMME DERTIL? Jæs... men der skal nye boller på den flinke-suppe fister! Vi har for længe – ud fra en form for forsvar af det kunstneriske – argumenteret for, at det vi laver ikke kan måles i absolutte størrelser; i stedet for faktisk at måle de dele af vores arbejde, der lader sig måle og bruge det som argument for kvalitet! ER DET DIT FUCKING OVERLEVELSESINSTINKT`?! Jeg kan godt se at jeres læber bevæger sig - men jeg forstår sgu ikk´ hvad det er i fuckin´ prøver at fortælle. mig... SOM ARKITEKT SKAL MAN HAVE EN KUNSTNERISK EVNE TIL AT FORMGIVE, MEN OGSÅ EN VIDEN OM KONSTRUKTION, RESSOURCEFORBRUG OG KLIMA. DETTE ARBEJDE KRÆVER EN RÆKKE REDSKABER, SOM MAN VEL KUN KAN TILEGNE SIG PÅ ARKITEKTUDDANNELSEN? AT ARKITEKTER PLEJER AT ISOLERE SAMFUNDETS DELELEMENTER FOR DEREFTER AT TEGNE NYE KORT... Lene Dammand Lund Rektor KADK Velmenende - men fuckin´ forudsigeligt! I KAN IKKE AFMONTERE KOMPLEKSITET VED ALENE AT LØSE HVER ENKELT PROBLEM OVENFRA! MEN KORT ER JO VORES FORETRUKNE FORMIDLINGSMEDIUM TIL BEDRE FORSTÅELSE AF HVORDAN VERDEN HÆNGER SAMMEN! NÅ... JEG TROEDE DET BARE HANDLEDE OM JERES FUCKING FRYGT FOR ALT DER POTENTIELT FORANDRER UDSIGTEN FRA JERES EGEN BAGHAVE!? Ulveland TREDJE NATUR TJEK LIGE DET HER FUCKIN´ KARTOGRAFISKE BABELSTÅRN...
  • 65. SCREWED!!! Scene 3 Ribe MUHAHAHAHAHA!!! D DÆ HVIS AL GORE FÅR RET MED DE 14M HAVSTIGNING SÅ ER I SCREWED... LAD OS SE PÅ NOGLE FLERE ‘MAPS OF FEAR’ AN M NINGSL DANMARKSKORT V. 14 METERS HAVSTIGNING (mulig ekstrem ved voldsomt hurtig afsmeltning, iflg Al Gore)/ Denmark after sea level rise of 14 m. (possible extreme, following very speedy polar ice melting, acc. to Al Gore) 1:2000000 14 M HAVSTIGNING TJA - HVIS MAN FJERNER ‘KANT’ I ‘UDKANT’, ER DER KUN ‘UD’ TILBAGE! NOW YOU’RE TALKINg! Steen Høyer Professor KORTLÆGNING AF ‘UDKANTHED’ (uddannelsesniveau, helbred, gns. lønniveau, etc.)/ Mapping of “Peripheral Denmark” (level of education, health, average income level, etc.) 1:2000000 KORTLÆGNING AF UDKANTHED 7 ELLER 14? ER I IKKE VED AT SKIDE I BUKSERNE OVER IKKE AT VIDE DET? Officielt er hundredårsprognosen sat til en meters havstigning, men officielle prognoser har det med at være pragmatiske, og på længere sigt skal vi sikre mod stigninger på op til 7 meter, hvis al isen smelter. Det betyder under alle omstændigheder, at primært bymæssige områder skal sikres, og de åbne havhorisonter forsvinder bag diger, som i den nederlandske polder. Steen Høyer Professor LAD OS SE PÅ ET EKSEMPEL VED KYSTEN! Den fælles politiske kamp handler ikke om at forvandle Danmark til et bedre, anderledes samfund. Den handler om at bevare og forsvare det Danmark, som er blevet etableret. HVAD VIL I REDDE? BYER ELLER HAVHORISONTER? Rune Lykkeberg Journalist og debattør RIBE RIBE RIBE DOMKIRKE Ulveland TREDJE NATUR
  • 66. ER DER STEMNING FOR EN DÆMNING? VIDSTE DU? Vest for Ribe eksisterer 18 km diger ved kysten. Digerne har en højde på 7m Under orkanen i 1999 holdt digerne ud for Ribe stand. Da stormen ramte vestkysten, var der lavvande... Ribe Dige er en del af et større digesystem ved Vadehavet Havde det været højvande, ville vandstanden være en meter højere end diget. Hvis man mener, at man kan nøjes med de diger, vi har nu, så tror jeg, at man tager fejl. Der skal i stedet bygges for at være sikker. Jeg tror, at det skal ske inden for de næste 10-15 år. Klaus Melbye Leder af Vadehavscentret Ulveland TREDJE NATUR
  • 67. DE EKSISTERENDE DIGER KUNNE FORSTÆRKES, OG I PROCESSEN KUNNE NYE FUKTIONER INDTÆNKES I HYBRIDE LØSNINGER! DIGERNE SKAL BRUGES TIL... ...MERE END DEN ENE FUCKING FUNKTION DET ER AT VÆRE HØJ! BRUG DEM DOG TIL MERE! GIV DEM NOGET FUCKING KANT! JEP! 6,88 DIGET I DAG DIGET I MORGEN De største spring med hensyn til problemløsning opstår ofte på de felter, hvor der er mest desperat brug for det, ved at man skaber en form for hybrider. BESKYTTELSE VED DIGER SKAL ALTSÅ IKKE TÆNKES SOM BEGRÆNSNING AF AF SKADE? MEN SOM OPTIMERING GENNEM SAMTÆNKNING AF FLERE FUNKTIONER? I VILLE IKKE VÆRE DE FØRSTE TIL AT UDNYTTE DIGERNES POTENTIALE! DIGERNE VED RIBE KUNNE SAMTÆNKES MED POTENTIALET FOR BØLGEENERGI VED VESTKYSTEN! I STEDET FOR AT VÆRE EN PASSIV BARRIERRE KAN DIGERNE BLIVE ET AKTIVE HYBRIDE LØSNINGER: OPTIMERINGER GENNEM KOMBINATIONEN AF VAND, LAND OG BY! David A. Garcia Arkitekt IKKE SÅDAN! TANGPRODUKTION! VANDSPORT! G DE 6 MEST UDSATTE STEDER KUNNE UDVIKLES FRA AT VÆRE STRÆKNINGER GEMT BAG DIGER TIL AT NYE UDVIKLINGSOMRÅDER. TRANSPORT INTEGRERET I KØGEBUGT-DIGET, SOLCELLECENTER PÅ NORDFYEN-DIGETS SYDSIDE, CENTER FOR BØLGEENERGI VED RIBE-DIGET. TRANSPORT! BØLGEENERGI! SOLENERGI! BIOBRÆNDSEL! NYE UDVIKLINGSOMRÅDER DÆMNINGSLAND Ulveland TREDJE NATUR
  • 68. Dommerkomitéens bemærkninger Ulveland Intentionen bag konkurrencen forløses på overbevisende og overraskende vis i for­ hermed opfyldes konkurrenceprogrammet vigtigste intention sublimt. slaget ”Ulveland”. Her møder man arkitekten Dommerkomitéen ønsker for den videre i en åben diskussion med meningsdannere, udvikling af forslaget, at kanten og den let- eksperter, politikere og fagfæller, samt en tere selvironi fastholdes. ulv, som sikrer den fornødne selvkritiske stillingtagen. Som ambition bør forslaget i sin bearbejdning tage de foreslåede arkitektoniske løs- Storyboardet er forslagets styrke til sam- ninger seriøst og sikre, at de arkitektoniske menligning med størstedelen af de øvrige ideer, der er skitseret, indfries på et lige så konkurrenceforslag, hvor fokus har ligget i højt kunstnerisk niveau, som ”Ulveland” i sin formuleringen af manifest og synopsis. helhed repræsenterer som forslag. I ”Ulveland” er vi allerede ført ind i filmens virkemidler, og man underholdes, undres, og lærer. Det er denne åbne diskussionsform, som er forslagets rygrad og styrke, det er her, man forstår arkitektens dilemmaer og reelle virkelighed, når arkitekten prøver at løse temaer som byfortætning, vandstandsstigninger, ghettodannelser osv. ”Ulveland” formår at beskrive arkitektens rolle som problemknuser for en række større samfundsmæssige udfordringer via en umiddelbar og interessant formidling, og 68
  • 69.
  • 70.
  • 72. Øvrige fremhævede forslag Vi er nødt til at komme ud på kanten for at fungeret som den strukturerende opdeling fremprovokere reaktioner fra omverdenen. i et nyt naturgrundlag for landet. ”Vi tegner Og det er gjort vældigt kvalificeret i et væld et nyt land med vand!” vil således aktive- af forslag. Dommerkomiteen vil således ger- re landmanden som naturforvalteren, der ne fremhæve en række forslag, der, ud over definerer landbrugsproduktionen på, hvad de fem vindere, har givet værdifulde bidrag naturgrundlaget kan bære. til konkurrenceopgavens besvarelse. Men også mere konkrete realistiske og Der er stort tænkte forslag, der leder tan- specifikke svar på udfordringen ses i man- kerne til 60’–70’ernes utopiske fremtidsvisi- ge forslag, som illustreret af ”En åbning i oner, f.eks. ”LifelineCity” der foreslår Øster- hegnet…”, hvor man lader nye midlertidige søen omdannet til en stor ferskvandssø for boligformer være den sprække, der kom- at imødegå de dystre klimaforudsigelser. mer ind og forandrer byernes fysiske miljø. Dommedagsforudsigelserne omdannes til I ”De ledige huse” tages udgangspunkt i potentialer i ”The City of Frozen Spires”, hvor Danmarks 60 mio. km² ledige huse på landet de truede vandmasser omdannes til frosne som den arealressource, der skal omdannes beboelige strukturer, eller i ”The Android til muligheder fremfor begrænsninger. Swans” hvor vores 24 mio. svins metangas I ”Det generøse land” blotlægges tidens omdannes til drivmiddel for androide svaner, tendenser på fokusering på individet fremfor der i store flokke skal danne et tæppe for det fælles, og styrket af befolkningsvandrin- solen og dermed redde Grønlands indlandsis ger og den digitale succes styrkes således fra nedsmeltning. Danmarks segmentering i præcise analyse- Det stigende vand har inspireret mange forslagsstillere, og de 23 vandoplande, som man kan opdele Danmark i, har i flere forslag 72 rer, hvor også arkitekturens rolle som redskab for forandringer formuleres.
  • 73. En åbning i hegnet… De ledige huse The Android Swans The City of Frozen Spires LifelineCity Det generøse land Vi tegner et nyt land med vand!
  • 74. Øvrige fremhævede forslag LifelineCity Vi tegner et nyt land med vand! Jens Linnet Spektrum Arkitekter Jesper Saxgren BOGL Medarbejdere: Bang og Linnet Landskab Sofie Willems, arkitekt Medarbejdere: Joan Raun, arkitekt Michala Kaja Krebs Lærke Sophie Keil, landskabsarkitekt stud. Jesper Saxgren, miljø– og udviklingskon- En åbning i hegnet… sulent Jens Thomas Arnfred Morten Arnfred De ledige huse Simon Bang PARK v. Rasmus Lassen og Ronnie Engström Thomas Chevalier Bøjstrup The City of Frozen Spires Det generøse land Frank Siyu Fan Marc-Christoph Wagner Steven McCloy Morten Mygind, arkitekt maa Knud Romer Jørgensen, forfatter The Android Swans Bartlett School of Architecture C J Lim Yolanda Leung John Chang 74
  • 75. 75
  • 76.
  • 78. Lars Juel Thiis Formand for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg På hvilken måde har konkurrencen udfor- udfordre det fag, det land, de vilkår og krav Hvordan kan filmmediet fungere som for- dret dine refleksioner omkring arkitektens som de ellers har så travlt med at kritisere. midler af arkitektoniske tanker og projek- fremtidige rolle? Og de vil få problemer i fremtiden, hvis de ter i konkurrencer? Jeg er både begejstret og skuffet. Begej- bliver hængende i tiden. I disse Kierkegaard Filmen kan fortælle historier på en måde stret, fordi vi i de præmierede forslag har fået tider kunne man erindre om, at den der gifter som er mere fokuseret end de traditionelle bevis for, at der er nogle, der dels både se sig med tidsånden bliver tidlig enkemand! arkitektredskaber. Filmen kan levere sam- styrken i at arbejde tværfagligt og dels kan Det undrer mig også, at skolerne ikke i menhænge og skabe helheder, der er umid- kommunikere via de nye medieflader. De har højere grad har deltaget. Men dog vel heller delbart forståelige for den almindelige bor- bevist, at den kvalitative tanke kan omsættes ikke overraskende. De følger ikke meget med ger. Ikke sådan at forstå, at vi skal søge det via andre end de traditionelle medier. At det i samfundets udvikling, og lever i deres egen populære, men dog at vi må nå en større så typisk har været de yngre kræfter er ikke glasklokke, hvor helheder, bæredygtighed, målgruppe end den snævre elite. Film er så overraskende, idet det jo er netop også planlægning, landskab og infrastrukturer er også interessant som medie, fordi den kan deres ”redskaber”, der highligtes gennem en by i Rusland snarere end et land i Dan- fusionere og udvide med arkitektens digitale konkurrencen. Det er dejligt at se, at de små mark. Det er noget bekymrende for fremti- redskaber. Den er mere uforudsigelig, og vi tegnestuer tør give svar på de store spørgs- den. Og det kræver jo, at skolerne skal ville kan snyde og manipulere, hvis vi vil. Men vi mål. De er ofte i sig selv udsatte, men de har vide noget om hverdagen udenfor. kan også skildre åbenlyse reelle tilstande leveret de kvalitative bedste input, fordi de i hverdagen som en umiddelbar og hurtig har fingrene i materien af landets problemer. dokumentation. Jeg er skuffet, fordi der ikke var flere af de større traditionelle tegnestuer, der tog udfordringen kvalificeret op. Når de endelig får serveret den helt åbne konkurrence, som de altid hyler efter, så gemmer de sig i deres hverdag, – lidt nogle tøsedrenge der ikke tør 78
  • 79. Anette Brunsvig Sørensen Medlem af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg På hvilken måde har konkurrencen udfor- Hvordan kan filmmediet fungere som for- dret dine refleksioner omkring arkitektens midler af arkitektoniske tanker og projek- fremtidige rolle? ter i konkurrencer? Konkurrencen har styrket min tiltro til, at Filmmediet er oplagt som supplement til arkitekter skal deltage offensivt i debatten arkitektens mere traditionelle redskaber og om udformningen af vores fysiske omgivel- vil sikkert i højere og højere grad gøre sig ser og i betydningen deraf for et bedre liv. gældende i forhold til den stadige udvikling i Arkitekter og arkitekturen har noget særligt fagets digitale teknikker og metoder. Mediet at bidrage med som en værdifuld og uund- er velegnet ikke kun til belysning af specifik- værlig del i debatten om samfundet, fra hel- ke temaer eller opgaver men til en udbred- heden til det nære liv. Dette skal selvfølgelig ning og debat via nettet og sociale medier. ikke kun foregå ved særlige lejligheder / eller En film kan være en enkel måde visuelt og konkurrencer, men som en selvfølgelig del lydmæssigt at fremstille et komplekst tema af både den (inter)nationale og lokale debat på, tilskynde til nysgerrighed, til kommente- om vores omgivelser. Arkitekter skal i højere ring, tvistede fremstillinger og meget meget grad turde se potentialerne i at give sit besyv mere – som alt sammen vil kunne belyse og med i de forhold, de brænder for og har en involvere bredt, langt ud over og som sup- indsigt i – ud over ”tegnestuens opgaver”. plement til fagfællers traditionelle rammer. 79
  • 80.
  • 81. Navnene på alle 76 deltagere: Mihewi Fürstenwald + Stine Slot Tobiasen / + UFFE BLACK NIELSEN + CHRISTIAN UHL / Anne Jakobsen + Steffen Sylvest + Ulrik LENDAGER ARKITEKTER + OBBEKJÆR FILM / Morten Kjer Jeppesen / Susanne Pejstrup Mortensen / Living Designs I/S / BOGL – / Halfdan Trolle + Jon Günther Andersen Eeg + Stine Dalager Nielsen / Anne Romme Bang og Linnet Landskab / Anne Kathrine / Martin Barslev / Art Gallery DENCKER+ + N55/Ion Sørvin / Arkitekt Kristine Jensens Aaris Edslev + Karin Dam Norlund + Jakob Bue SCHNEIDER / Gitte Kjær Kold / Charles Tegnestue / Anna Marie Fisker + Elias Melvin Johnsen + Nina Helveg + Martin Jørgensen / Bessard + Dominic Balmforth + Andreas Christiansen + Hans Ramsgaard Møller + Joan Jens Thomas Arnfred + Morten Arnfred + M. Dalsgaard / Tobias Lau / Kristina Jordt Melgaard Rasmussen + Patrick Ronge Vinther Simon Bang + Ronnie Engström / Spektrum Adsersen + Serban Cornea + Marcin Kruk + Tenna Doktor Olsen Tvedebrink / Manifold Arkitekter + Jesper Saxgren / PARK / Marc- / Marianne Frandsen + Hans Haagensen + +Infusion / Signe Emma Kristjansen + Tyra Christoph Wagner / 12byer + Andreas Holm Jørgen Nue Møller / Anna Katrine Hougaard + Lea Amdisen Dokkedahl / Martin Marker Hammershøj+ Benjamin Hesselholdt + Michael Birn / Habitats Aps. / Peter Holm / Jim Larsen + Matias Roed Nielsen + Peder Bille / Cæcilie Østerby Sørensen+ Lise Juul Madsen Brunnestom + Jamila Drott / FILMBURAUET + Kollision / Maja Nikolajew / Stig Hessellund + Louise von Müllen + Signe Jul Andersen / schmidt hammer lassen architects / Manifold + Jacob Bro Knudsen / Kristoffer Tejlgaard Søren Hell Hansen / Jason Lamb + Eric Wong + Infusion / Peder Hauge / Ida Grubb / Arne / NULKOMMAFEM aps + Green Sustainable / Mikkel Damsbo + Gitte Broeng / Studio 8 Cermak Nielsen + Sara Buhl Bjelke / Christian Landscape / Troels Thorbjørnson + Julie Architects / Mie Holm Augustenborg + Linda Achermann / Jaja Architects / Kaspar Colling Schack + Kasper Holmboe / Anne Møller Orloff / Ebbe Bjørn Andersen / Jørgen Nimb Nielsen / Within Walls i/s / Jakob Oredsson Larsen + Emma Lorenzen + Mette Fuglkjær Lassen + Jørgen Bo Larsen + Jonathan Meldgaard Houser / Morten Birk Hansen + Elisabeth Jeppesen /Mads Farsø Jørgensen / Jesper Carlsen / Troels Rugbjerg + Malte Pedersson / OP Arkitekter MAA / Tofo Arkitektur / Troels Heiberg Frandsen / Thomas Mau + Christel Maria Jantzen + + Mathias Meldgaard / Jakob Tauman + Lars Torsten Frøstrup + Jonas Normann / Ziff V Faber / Anne Sofie von der Pahlen + Julie Hansen / Jakob Friis + Kasper Kjeldgaard Reinau / Nathan Romero Arkitekter / JAC Stoltz + Lars Krog Hansen + Line Thorup studios / TREDJE NATUR / MORTEN VEST Schultz / Gallery Pfeister / EFFEKT + UiWe 81