SlideShare una empresa de Scribd logo
1 de 23
Descargar para leer sin conexión
DIGITAL KOMMUNIKATION
             Organisationslinjen
              Master i IT, it-vest




             AU      CUDIM
DAGENS PROGRAM
  • 10-11: Fremlæggelser af deltagernes begrebs- og
      analyseapparater
  •   11-12: Grundlæggende kommunikationsbegreber
  •   12-13: Frokost
  •   13-14:30: Medium Theory og sociologi
  •   14:30-15:30: Det dialogiske princip
  •   15:30-17: Gruppearbejde, revidering af begrebsapparat
I MORGEN
   • 10-10:30: Opfølgning på gårsdagens gruppearbejde og
     undervisning

   • 10:30-11:30: Kommunikation i digitale rum
   • 11:30-12:30: Frokost
   • 12:30-14: Communities og Netværk
   • 14-15: Gruppearbejde
   • 15-16: Interaktivitetsteori
   • 16-17: Gruppearbejde, afslutning
GRUNDLÆGGENDE
KOMMUNIKATIONSBEGREBER
Program for oplæg
1. Forståelse af
kommunikation

2. Processkolen

3. Semiotikskolen

4. Moderne modeller

5. Udfordringen ved nettet
Kommunikation
               Kommunikation som social interaktion gennem meddelelser

                                                                                           Citeret fra Fiske

                                                                                           - I assume that communication is amenable to study, but that we need
- Kommunikation skal studeres gennem forskellige approaches
                                                                                           a number of disciplinary approaches to be able to study it
                                                                                           comprehensively.



- Kommunikation involverer tegn og koder. Tegn er imaterielle og materiale artefakter og
                                                                                           - I assume that all communication involves signs and codes. Signs are
handlinger, der refererer til andet en dem selv. Koder er systemer, der determinerer
                                                                                           artefacts or acts that refer to something other than themselves; that
hvordan tegn forståes
                                                                                           is, they are signifying constructs. Codes are the systems into which
                                                                                           signs are organized and which determine how signs may be related
                                                                                           to each other.




            Kommunikationens meningsskabelse foregår gennem forhandling
             mellem afsender og modtager. Det er dermed gennem social
             interaktion og IKKE gennem transmission, at mening skabes!
DEN SEMIOTISKE VS. DEN
PROCESSUELLE SKOLE
  Den processuelle skole

     •   Processuel, afsenderorienteret

     •   Kommunikation som noget, der kan være mere eller
         mindre effektivt

     •   “...communication as a process by which one person
         affects the behaviour or the state of mind of
         another.” (Fiske, 1982, s.2)
DEN SEMIOTISKE VS. DEN
                PROCESSUELLE SKOLE
                                Den semiotiske skole

                                           •        Socialkonstruktivistisk, kontekstafhængig

                                           •        Kommunikation som gensidig produktion og
                                                    udveksling af mening

                                           •        “...the studie of communication is the studie of text
                                                    and culture.” (Fiske, 1982, s.2)



Semiotikkens genstandsfelt: “For communication to take place I have to create a message out of signs. This message
stimulates you to create a meaning for yourself that relates in some way to the meaning that I generated in my message in
the first place. The more we share the same codes, the more we use the same sign systems, the closer our two ‘meanings’
of the message will approximate to each other” (Fiske 1982).
SHANNON & WEAVER




  - Redundancy
  - Entropy
  - Noise
  - Channel
  - Medium
  - Code
SHANNON & WEAVER
Level A (technical problems): How accurately can the symbols
of communication be transmitted?

Level B (semantic problems): How precisely do the transmitted
symbols convey the desired meaning?

Level C (effectiveness problems): How effectively does the
received meaning affect conduct in the desired way?
C.S Peirces model
Et tegn er noget som står for noget andet for nogen
- det første noget er tegnet
- det andet noget er objektet
- nogen er intrepretanten (når den har været der skabes et mere ekvivalent tegn (det
kaldes semiosis)
Semiosis
    Sådan skabes forhandles
       betydning/mening
Det nye tegn er modtagerens forståelse af meddelsen. Her kunne man sige, at processen ville stoppe i massekommunikation -
Semiosis
     Sådan skabes forhandles
        betydning/mening
 Det nye tegn er modtagerens forståelse af meddelsen. Her kunne man sige, at processen ville stoppe i massekommunikation -




Iidt langhåret, ja! Summasumarum er blot at meddelelsens mening
     skabes gennem forhandling mellem afsender og modtager
Genrer af
        meningsskabelse
- Ikonisk genkendelse - tegnet ligner objektet
- Indeksikalsk genkendelse - der er et direkte link mellem tegnet og dets objekt
- Symbolsk genkendelse - arbitrært. Bygger udelukkende på at folk er enige om, hvad det betyder
Ikonisk genkendelse
Indeksikalsk genkendelse




      Hvad kan dette billede sige os?
Symbolsk genkendelse
JAKOBSEN
Om Roman Jakobsens model: “He thus bridges the gap between the process and semiotic schools. His model is a double one.
He starts by modelling the constitutive factors in an act of communication. These are the six factors that must be present for
communication to be possible. He then models the functions that this act of communication performs for each factor” (Fiske).




                                                            - Context - det meddelelsen refererer til
                                                            - Contact - den fysiske kanal og den psykologiske kanal mellem
                                                            adresser og adressee
                                                            - Code - et delt meningssystem som meddelelsen er struktureret ud fra
                                                            (kulturelt)



                                                            - Emotive - beskriver forholdet mellem meddelelsen og adresser.
                                                            Meddelelsen emotive funktion er at kommunikerer addressers følelser og
                                                            attituder.
                                                            - Conative - refererer til den effekt meddelelsen har på modtager.
                                                            - Referential - refererer til meddelelsens anknytning til virkeligheden ()er
                                                            det troværdigt?)
                                                            - Phatic - holder forholdet mellem adresser og modtager ved lige
                                                            - Metalingual - refererer til identifikation af den kode, der kommunikeres i
                                                            (skal det læses som kunst, humor eller hvad?)
                                                            - Poetic - refererer til meddelelsens udformning (altså æstetik. Det er
                                                            selvfølgelig vigtigt når der er tale om skønlitteratur)
STUART HALL

              •   Encoding, decoding

              •   Fokus på at man ikke nødvendigvis får
                  det samme ud af kommunikationen, som
                  afsenderen har intenderet

              •   Det er modtageren i sin egen specifikke
                  modtagersituation, der skaber meningen
                  med meddelelsen – ikke afsenderen.
THORLACIUS

   • Fokuseret på det visuelle og
       webkommunikation
   •   Et eksempel på, hvordan man gennem flere
       forskellige teorier skaber sit eget
       begrebsapparat
OPSUMMERENDE

  •   De forskellige teorier har forskellige styrker og
      svagheder.
  • For at beskrive en kompleks størrelse som
      internettet, må man gå eklektisk til værks og
      skabe sit eget begrebsapparat af brugbare
      begreber
I MORGEN:


  Hvad sker der, når vi forsøger at applicere disse
  modeller og teorier på internettet?

Más contenido relacionado

Destacado (10)

Metodeslides1
Metodeslides1Metodeslides1
Metodeslides1
 
IdéMarken
IdéMarkenIdéMarken
IdéMarken
 
Projektarbejde kme15
Projektarbejde kme15Projektarbejde kme15
Projektarbejde kme15
 
Kommunikation i digitale rum
Kommunikation i digitale rumKommunikation i digitale rum
Kommunikation i digitale rum
 
Kommunikation i digitale rum
Kommunikation i digitale rumKommunikation i digitale rum
Kommunikation i digitale rum
 
Intro Digital Kommunikation F15
Intro   Digital Kommunikation F15Intro   Digital Kommunikation F15
Intro Digital Kommunikation F15
 
sociale medier og ældre
sociale medier og ældresociale medier og ældre
sociale medier og ældre
 
Et par ord om digital kommunikation og relationer
Et par ord om digital kommunikation og relationerEt par ord om digital kommunikation og relationer
Et par ord om digital kommunikation og relationer
 
40 succesful online business models
40 succesful online business models40 succesful online business models
40 succesful online business models
 
Visual Design with Data
Visual Design with DataVisual Design with Data
Visual Design with Data
 

Similar a Grundlæg kom

Ny kommunikationsforelæsning (1)
Ny kommunikationsforelæsning (1)Ny kommunikationsforelæsning (1)
Ny kommunikationsforelæsning (1)Nicholai Pedersen
 
Detdialogiskeprincip
DetdialogiskeprincipDetdialogiskeprincip
DetdialogiskeprincipJanus Aaen
 
Detdialogiskeprincip
DetdialogiskeprincipDetdialogiskeprincip
DetdialogiskeprincipJanus Aaen
 
Kommunikation i digitale rum
Kommunikation i digitale rumKommunikation i digitale rum
Kommunikation i digitale rumJanus Aaen
 
Poststrukturalismen & jeg
Poststrukturalismen & jegPoststrukturalismen & jeg
Poststrukturalismen & jegBetina Rennison
 
Web 2.0 som redskab for fremtidens underviser og studerende
Web 2.0 som redskab for fremtidens underviser og studerendeWeb 2.0 som redskab for fremtidens underviser og studerende
Web 2.0 som redskab for fremtidens underviser og studerendeLis Faurholt
 
realkompetence og e-portfolio
realkompetence og e-portfoliorealkompetence og e-portfolio
realkompetence og e-portfolioVidensemergens
 
Km, organisationer på nettet 6.gang
Km, organisationer på nettet 6.gangKm, organisationer på nettet 6.gang
Km, organisationer på nettet 6.gangJanus Aaen
 
Kreativitet & pædagogik
Kreativitet & pædagogikKreativitet & pædagogik
Kreativitet & pædagogikVidensemergens
 

Similar a Grundlæg kom (13)

Ny kommunikationsforelæsning (1)
Ny kommunikationsforelæsning (1)Ny kommunikationsforelæsning (1)
Ny kommunikationsforelæsning (1)
 
Detdialogiskeprincip
DetdialogiskeprincipDetdialogiskeprincip
Detdialogiskeprincip
 
Corporate dk
Corporate dkCorporate dk
Corporate dk
 
Kme12, 2
Kme12, 2Kme12, 2
Kme12, 2
 
Detdialogiskeprincip
DetdialogiskeprincipDetdialogiskeprincip
Detdialogiskeprincip
 
Kommunikation i digitale rum
Kommunikation i digitale rumKommunikation i digitale rum
Kommunikation i digitale rum
 
Poststrukturalismen & jeg
Poststrukturalismen & jegPoststrukturalismen & jeg
Poststrukturalismen & jeg
 
Kommunikation, adm., br
Kommunikation, adm., brKommunikation, adm., br
Kommunikation, adm., br
 
m-læring & context
m-læring & contextm-læring & context
m-læring & context
 
Web 2.0 som redskab for fremtidens underviser og studerende
Web 2.0 som redskab for fremtidens underviser og studerendeWeb 2.0 som redskab for fremtidens underviser og studerende
Web 2.0 som redskab for fremtidens underviser og studerende
 
realkompetence og e-portfolio
realkompetence og e-portfoliorealkompetence og e-portfolio
realkompetence og e-portfolio
 
Km, organisationer på nettet 6.gang
Km, organisationer på nettet 6.gangKm, organisationer på nettet 6.gang
Km, organisationer på nettet 6.gang
 
Kreativitet & pædagogik
Kreativitet & pædagogikKreativitet & pædagogik
Kreativitet & pædagogik
 

Más de Janus Aaen

Det dialogiske princip
Det dialogiske principDet dialogiske princip
Det dialogiske principJanus Aaen
 
Making sense of facebook, ree14
Making sense of facebook, ree14Making sense of facebook, ree14
Making sense of facebook, ree14Janus Aaen
 
Students' use of self-governed Facebook groups
Students' use of self-governed Facebook groupsStudents' use of self-governed Facebook groups
Students' use of self-governed Facebook groupsJanus Aaen
 
Oplæg om Digital Læring, Dansk Folkeoplysnings Samråd
Oplæg om Digital Læring, Dansk Folkeoplysnings SamrådOplæg om Digital Læring, Dansk Folkeoplysnings Samråd
Oplæg om Digital Læring, Dansk Folkeoplysnings SamrådJanus Aaen
 
Nye medier og læring, dmf14
Nye medier og læring, dmf14Nye medier og læring, dmf14
Nye medier og læring, dmf14Janus Aaen
 
Internettet, dmf14
Internettet, dmf14Internettet, dmf14
Internettet, dmf14Janus Aaen
 
Kampagneplanlægning i sociale medier e13
Kampagneplanlægning i sociale medier e13Kampagneplanlægning i sociale medier e13
Kampagneplanlægning i sociale medier e13Janus Aaen
 
Internettet, dk
Internettet, dkInternettet, dk
Internettet, dkJanus Aaen
 
Community og netværk
Community og netværkCommunity og netværk
Community og netværkJanus Aaen
 
Dm, it & læring
Dm, it & læringDm, it & læring
Dm, it & læringJanus Aaen
 
Overvågning, kpi, janus
Overvågning, kpi, janusOvervågning, kpi, janus
Overvågning, kpi, janusJanus Aaen
 
Kpie12, 4.gang
Kpie12, 4.gangKpie12, 4.gang
Kpie12, 4.gangJanus Aaen
 

Más de Janus Aaen (20)

Det dialogiske princip
Det dialogiske principDet dialogiske princip
Det dialogiske princip
 
Making sense of facebook, ree14
Making sense of facebook, ree14Making sense of facebook, ree14
Making sense of facebook, ree14
 
Students' use of self-governed Facebook groups
Students' use of self-governed Facebook groupsStudents' use of self-governed Facebook groups
Students' use of self-governed Facebook groups
 
Oplæg om Digital Læring, Dansk Folkeoplysnings Samråd
Oplæg om Digital Læring, Dansk Folkeoplysnings SamrådOplæg om Digital Læring, Dansk Folkeoplysnings Samråd
Oplæg om Digital Læring, Dansk Folkeoplysnings Samråd
 
Nye medier og læring, dmf14
Nye medier og læring, dmf14Nye medier og læring, dmf14
Nye medier og læring, dmf14
 
Internettet, dmf14
Internettet, dmf14Internettet, dmf14
Internettet, dmf14
 
Dm, intro
Dm, introDm, intro
Dm, intro
 
Kampagneplanlægning i sociale medier e13
Kampagneplanlægning i sociale medier e13Kampagneplanlægning i sociale medier e13
Kampagneplanlægning i sociale medier e13
 
Corporate
CorporateCorporate
Corporate
 
It & læring
It & læringIt & læring
It & læring
 
Case, dk
Case, dkCase, dk
Case, dk
 
Internettet, dk
Internettet, dkInternettet, dk
Internettet, dk
 
Dk, velkommen
Dk, velkommenDk, velkommen
Dk, velkommen
 
Internettet
InternettetInternettet
Internettet
 
Community og netværk
Community og netværkCommunity og netværk
Community og netværk
 
Dm, it & læring
Dm, it & læringDm, it & læring
Dm, it & læring
 
Dm, intro
Dm, introDm, intro
Dm, intro
 
Overvågning, kpi, janus
Overvågning, kpi, janusOvervågning, kpi, janus
Overvågning, kpi, janus
 
Kpie12, 4.gang
Kpie12, 4.gangKpie12, 4.gang
Kpie12, 4.gang
 
Kme12, 3
Kme12, 3Kme12, 3
Kme12, 3
 

Grundlæg kom

  • 1. DIGITAL KOMMUNIKATION Organisationslinjen Master i IT, it-vest AU CUDIM
  • 2. DAGENS PROGRAM • 10-11: Fremlæggelser af deltagernes begrebs- og analyseapparater • 11-12: Grundlæggende kommunikationsbegreber • 12-13: Frokost • 13-14:30: Medium Theory og sociologi • 14:30-15:30: Det dialogiske princip • 15:30-17: Gruppearbejde, revidering af begrebsapparat
  • 3. I MORGEN • 10-10:30: Opfølgning på gårsdagens gruppearbejde og undervisning • 10:30-11:30: Kommunikation i digitale rum • 11:30-12:30: Frokost • 12:30-14: Communities og Netværk • 14-15: Gruppearbejde • 15-16: Interaktivitetsteori • 16-17: Gruppearbejde, afslutning
  • 4.
  • 6. Program for oplæg 1. Forståelse af kommunikation 2. Processkolen 3. Semiotikskolen 4. Moderne modeller 5. Udfordringen ved nettet
  • 7. Kommunikation Kommunikation som social interaktion gennem meddelelser Citeret fra Fiske - I assume that communication is amenable to study, but that we need - Kommunikation skal studeres gennem forskellige approaches a number of disciplinary approaches to be able to study it comprehensively. - Kommunikation involverer tegn og koder. Tegn er imaterielle og materiale artefakter og - I assume that all communication involves signs and codes. Signs are handlinger, der refererer til andet en dem selv. Koder er systemer, der determinerer artefacts or acts that refer to something other than themselves; that hvordan tegn forståes is, they are signifying constructs. Codes are the systems into which signs are organized and which determine how signs may be related to each other. Kommunikationens meningsskabelse foregår gennem forhandling mellem afsender og modtager. Det er dermed gennem social interaktion og IKKE gennem transmission, at mening skabes!
  • 8. DEN SEMIOTISKE VS. DEN PROCESSUELLE SKOLE Den processuelle skole • Processuel, afsenderorienteret • Kommunikation som noget, der kan være mere eller mindre effektivt • “...communication as a process by which one person affects the behaviour or the state of mind of another.” (Fiske, 1982, s.2)
  • 9. DEN SEMIOTISKE VS. DEN PROCESSUELLE SKOLE Den semiotiske skole • Socialkonstruktivistisk, kontekstafhængig • Kommunikation som gensidig produktion og udveksling af mening • “...the studie of communication is the studie of text and culture.” (Fiske, 1982, s.2) Semiotikkens genstandsfelt: “For communication to take place I have to create a message out of signs. This message stimulates you to create a meaning for yourself that relates in some way to the meaning that I generated in my message in the first place. The more we share the same codes, the more we use the same sign systems, the closer our two ‘meanings’ of the message will approximate to each other” (Fiske 1982).
  • 10. SHANNON & WEAVER - Redundancy - Entropy - Noise - Channel - Medium - Code
  • 11. SHANNON & WEAVER Level A (technical problems): How accurately can the symbols of communication be transmitted? Level B (semantic problems): How precisely do the transmitted symbols convey the desired meaning? Level C (effectiveness problems): How effectively does the received meaning affect conduct in the desired way?
  • 12. C.S Peirces model Et tegn er noget som står for noget andet for nogen - det første noget er tegnet - det andet noget er objektet - nogen er intrepretanten (når den har været der skabes et mere ekvivalent tegn (det kaldes semiosis)
  • 13. Semiosis Sådan skabes forhandles betydning/mening Det nye tegn er modtagerens forståelse af meddelsen. Her kunne man sige, at processen ville stoppe i massekommunikation -
  • 14. Semiosis Sådan skabes forhandles betydning/mening Det nye tegn er modtagerens forståelse af meddelsen. Her kunne man sige, at processen ville stoppe i massekommunikation - Iidt langhåret, ja! Summasumarum er blot at meddelelsens mening skabes gennem forhandling mellem afsender og modtager
  • 15. Genrer af meningsskabelse - Ikonisk genkendelse - tegnet ligner objektet - Indeksikalsk genkendelse - der er et direkte link mellem tegnet og dets objekt - Symbolsk genkendelse - arbitrært. Bygger udelukkende på at folk er enige om, hvad det betyder
  • 17. Indeksikalsk genkendelse Hvad kan dette billede sige os?
  • 19. JAKOBSEN Om Roman Jakobsens model: “He thus bridges the gap between the process and semiotic schools. His model is a double one. He starts by modelling the constitutive factors in an act of communication. These are the six factors that must be present for communication to be possible. He then models the functions that this act of communication performs for each factor” (Fiske). - Context - det meddelelsen refererer til - Contact - den fysiske kanal og den psykologiske kanal mellem adresser og adressee - Code - et delt meningssystem som meddelelsen er struktureret ud fra (kulturelt) - Emotive - beskriver forholdet mellem meddelelsen og adresser. Meddelelsen emotive funktion er at kommunikerer addressers følelser og attituder. - Conative - refererer til den effekt meddelelsen har på modtager. - Referential - refererer til meddelelsens anknytning til virkeligheden ()er det troværdigt?) - Phatic - holder forholdet mellem adresser og modtager ved lige - Metalingual - refererer til identifikation af den kode, der kommunikeres i (skal det læses som kunst, humor eller hvad?) - Poetic - refererer til meddelelsens udformning (altså æstetik. Det er selvfølgelig vigtigt når der er tale om skønlitteratur)
  • 20. STUART HALL • Encoding, decoding • Fokus på at man ikke nødvendigvis får det samme ud af kommunikationen, som afsenderen har intenderet • Det er modtageren i sin egen specifikke modtagersituation, der skaber meningen med meddelelsen – ikke afsenderen.
  • 21. THORLACIUS • Fokuseret på det visuelle og webkommunikation • Et eksempel på, hvordan man gennem flere forskellige teorier skaber sit eget begrebsapparat
  • 22. OPSUMMERENDE • De forskellige teorier har forskellige styrker og svagheder. • For at beskrive en kompleks størrelse som internettet, må man gå eklektisk til værks og skabe sit eget begrebsapparat af brugbare begreber
  • 23. I MORGEN: Hvad sker der, når vi forsøger at applicere disse modeller og teorier på internettet?