Aktionærlån og selvfinansiering - seneste udvikling

Aktionærlån og selvfinansiering –
seneste udvikling
SMV-forum 2014
Comwell Middelfart, 16. januar 2014
Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen

Hvorfor er ”kapitalejerlån” interessante?

Regnskab

Revision

Uændret

Uændret

Skatteret

Strafferet

Uændret

Selskabsret

”Kapitalejerlån”

Uændret

22 | |

Aktionærlån2012 | Mastersæt. – nyeste udvikling | Jesper Seehausen
November og selvfinansiering Power Point

Erstatningsret
Uændret

Hvem er jeg?
 Cand.merc.aud. 2004
–

Danica-prisen for bedste kandidatafhandling

 Ph.d. 2010
–

Afhandling om ”Going concern i retligt perspektiv”

–

Udgivet af Thomson Reuters (Karnov Group)

 LL.M. 2014 (forventet)
– Selskabsret med fokus på revisor og revision i selskabsretligt perspektiv

 Aalborg Universitet 2004-2008
–

Ph.d.-stipendiat m.v.

–

Tuborgfondets Erhvervsøkonomiske Pris

 Beierholm 2009–

Faglig udviklingsafdeling

–

Seniorkonsulent i revision og selskabsret

–

Ansvarlig for erklæringer og selskabsretlige forhold

 Aalborg Universitet 2011–

Ekstern lektor i revision og selskabsret

 Medlem af FSR – danske revisorers selskabsretsgruppe
 Medlem af Karnov Groups redaktionsgruppe vedr. erklæringer
 Underviser internt og eksternt

 Artikler i Revision & Regnskabsvæsen, RevisionsOrientering m.v.

33 | |


Hvad vil du gerne have med dig i dag?

Hvorfor har du valgt netop dette indlæg?

44 | |


Dagens program
 Hvor mange ulovlige ”kapitalejerlån” findes der?
 Revisortilsynet og Erhvervsstyrelsen
– Kvalitetskontrol og tilsyn

 Eksempler på ”kapitalejerlån” – selskabs- og skatteretligt (hæfte)
 Selskabsretlige aspekter
– Forbuddet mod ”kapitalejerlån” og undtagelserne hertil
– Tilbagebetaling og hæftelse

 Foreløbige konklusioner fra FSR – danske revisorers arbejdsgruppe
 Skatteretlige aspekter
 Strafferetlige aspekter

 Regnskabsmæssige aspekter
– Note- og skemakrav

 Revisions- og erklæringsmæssige aspekter
– Forbehold og supplerende oplysninger

55 | |


Hvor mange ulovlige
”kapitalejerlån” findes der?

66 | |


FSR – danske revisorers undersøgelse af ulovlige
”kapitalejerlån” – november 2013 (1:3)

77 | |



88 | |



99 | |


Revisortilsynet og
Erhvervsstyrelsen

Kvalitetskontrol og tilsyn

Revisortilsynets redegørelse vedr. kvalitetskontrollen –
2012

11 | |
11


Erhvervsstyrelsens redegørelse vedr. det offentlige tilsyn
med revisorer og revisionsvirksomheder – 2012

12 | |
12


Eksempler på ”kapitalejerlån”
Selskabs- og skatteretligt

Eksempler på ”kapitalejerlån” (1:3)

14 | |
14


 Indeholder en lang række eksempler på ”kapitalejerlån”, herunder
både lovlige og ulovlige ”kapitalejerlån”

 Omfatter både de selskabsretlige og de skatteretlige aspekter

 Selskabsretligt
– Er der tale om en ulovligt ”kapitalejerlån”?
– Eksempler på lovlige ”kapitalejerlån” er markeret med grøn, eksempler på
ulovlige ”kapitalejerlån” med rød og eksempler på muligvis ulovlige
”kapitalejerlån” med gul

 Skatteretligt
– Skal ”kapitalejerlånet” beskattes?
– Eksempler på ”kapitalejerlån”, der ikke skal beskattes, er markeret med
grøn, eksempler på ”kapitalejerlån”, der skal beskattes, med rød og
eksempler på ”kapitalejerlån”, der muligvis skal beskattes, med gul

15 | |
15


 Forudsætninger
– Der er ikke tale om omgåelse
– Lånet eller sikkerhedsstillelsen krænker ikke evt. minoritetskapitalejeres
eller kreditorernes interesser
– Lånet eller sikkerhedsstillelsen er forsvarlig(t) i forhold til selskabets
kapitalberedskab
– Der eksisterer ikke forskellige kapitalklasser i selskabet

– Der foreligger ikke ejeraftaler eller andet, der forrykker ejerforholdene
mellem kapitalejerne
– Der er tale om et ”kapitalejerlån”, der er ydet efter den 14. august 2012,
hvor LL § 16E trådte i kraft (eller vilkår væsentligt ændret)

 Det er ofte en konkret vurdering, dels hvorvidt et ”kapitalejerlån” er
ulovligt, dels hvorvidt ”kapitalejerlånet” skal beskattes

16 | |
16


Oversigt over eksemplerne (1:3)
 Eksempel 1-4 – kapitalejere i selskabet
 Eksempel 5 og 6 – långivnings- eller sikkerhedsstillelsestidspunktet
er afgørende

 Eksempel 7 – ledelsen i selskabet
 Eksempel 8 og 9 – kapitalejere i moderselskabet
 Eksempel 10 og 11 – kapitalejere i andre selskaber end
moderselskabet

 Eksempel 12 – kapitalejere i selskabet
 Eksempel 13 – ledelsen i moderselskabet
 Eksempel 14 – ledelsen i andre selskaber end moderselskabet
 Eksempel 15 – ægtefæller

 Eksempel 16 – nærtstående i ret op- eller nedstigende linje
 Eksempel 17 – samlevere
 Eksempel 18 – søskende

17 | |
17


 Eksempel 19-24 – lovlig selvfinansiering
 Eksempel 25-27 – medarbejdere
 Eksempel 28 – medarbejderselskaber
 Eksempel 29 – moderselskaber
 Eksempel 30 og 31 – kapitalejere i selskabet
 Eksempel 32 – indirekte moderselskaber

 Eksempel 33 – kapitalejere i indirekte moderselskaber
 Eksempel 34 – ledelsen i indirekte moderselskaber
 Eksempel 35-40 – udenlandske moderselskaber
 Eksempel 41 og 42 – datterselskaber og ledelsen i datterselskaber
 Eksempel 43 og 44 – sædvanlige forretningsmæssige dispositioner
 Eksempel 45-48 – søsterselskaber

18 | |
18


 Eksempel 49-52 – partnerselskaber
 Eksempel 53-60 – interessentskaber
 Eksempel 61-68 – kommanditselskaber
 Eksempel 69 – udlån af ”fysiske” aktiver
 Eksempel 70 – andre selskabsformer

19 | |
19


Selskabsretlige aspekter

20 | |
20


Forbuddet mod ”kapitalejerlån”
og undtagelserne hertil

21 | |
21


Forbuddet mod ”kapitalejerlån” (1:2)
 Hovedreglen – ”kapitalejerlån” er ulovlige
– Et selskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån
eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, jf. dog §
211-214

 Tilsvarende gælder i forhold til kapitalejere eller ledelsen i selskabets

moderselskab og andre virksomheder end selskabets moderselskab, der har
bestemmende indflydelse over selskabet

 1. pkt. gælder også personer, der er knyttet til en person, som er omfattet af

1. eller 2. pkt., ved ægteskab eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje,
eller som på anden måde står den pågældende særligt nær (SL § 210, stk. 1)

 Bemærk
– Forbuddet er ikke betinget af, at de pågældende har bestemmende
indflydelse i selskabet
– Forbuddet omfatter både fysiske og juridiske personer, herunder både
kapitalselskaber (A/S og ApS), ”personselskaber” (I/S samt K/S og P/S
m.v.), fonde og foreninger m.v.

 Husk dog undtagelsen vedr. ”moderselskabslån” (§ 211, stk. 1)

22 | |
22


Forbuddet mod ”kapitalejerlån” (2:2)
 Bemærk (fortsat)
– Forbuddet gælder også, selv om lånet ydes på markedsmæssige vilkår, og
der stilles betryggende sikkerhed for lånet

– Det er forholdene på långivningstidspunktet, der er afgørende
– Erhvervsstyrelsen anlægger en formålsfortolkning

 ”Ved vurderingen af § 210 skal også formålet med bestemmelsen tages i

betragtning. En konstruktion kan således overholde ordlyden i bestemmelsen,
men alligevel blive betragtet som en overtrædelse af bestemmelsen, hvis
konstruktionen har til formål at omgå § 210” (udtalelse af 29. april 2010)

– Bestemmelsen om særligt nærtstående personer tager fortrinsvis sigte på
samlevere, men andre nærtstående som f.eks. søskende kan efter
omstændighederne også være omfattet af bestemmelsen

 Hvad med svigerbørn?
 Erhvervsstyrelsens fortolkning
– ”Det er en konkret vurdering, og ja svigerbørn kan sagtens være omfattet. I skal
vurdere[, om] … lånet [foretages] som følge af … den pågældendes tilknytning til
svigerfaderen, og … vi [lægger] afgørende vægt på, om der foretages tilsvarende
lån til andre” (svar på konkret forespørgsel)

23 | |
23


Eksempel 45 – søsterselskaber (1:2)

C

50,1-100 %

50,1-100 %

B A/S

A A/S

Lån eller
sikkerhed

24 | |
24


Selskabsretligt

Skatteretligt

• Dette er ikke et (ulovligt)

 Lånet eller sikkerhedsstillelsen skal

”kapitalejerlån”, idet låntagerselskabet
eller det selskab, der får stillet
sikkerhed, ikke er kapitalejer i
långiverselskabet eller det selskab, der
stiller sikkerhed, medmindre der er tale
om omgåelse

formentlig ikke beskattes

 LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.
– Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1, stk.
1, nr. 1 … direkte eller indirekte yder lån til
en fysisk person, behandles lånet efter
skattelovgivningens almindelige regler om
hævninger uden tilbagebetalingspligt,
forudsat at der mellem långiver og låntager
er en forbindelse omfattet af § 2, dvs.
bestemmende indflydelse

• Lovbemærkningerne
- Forbuddet mod ”kapitalejerlån” omfatter
ikke lån til andre selskaber, der er
kontrolleret af den samme personkreds,
medmindre der ved lånet tilsigtes en
omgåelse af lånerestriktionerne, f.eks.
ved at låneprovenuet skal anvendes til
udbetaling til kapitalejerne i
låntagerselskabet

 LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.
– 1. … pkt. finder tilsvarende anvendelse på
sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles
til rådighed

 B A/S er ikke en fysisk person, men en
juridisk person

 Hertil kommer, at B A/S ikke har

bestemmende indflydelse over A A/S

 Det må dog vurderes konkret, idet C
konkret kan have indirekte fordel

25 | |
25



C ApS

50,1-100 %

0,1-50 %

Lån
B A/S

A A/S

Lån

26 | |
26


Selskabsretligt

Skatteretligt

• Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”,

 Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal

selv om låntagerselskabet eller det
selskab, der får stillet sikkerhed,
ikke er kapitalejer i
långiverselskabet eller det selskab,
der stiller sikkerhed, idet der er tale
om omgåelse

ikke beskattes

 LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.
– Hvis et selskab … omfattet af SEL §
1, stk. 1, nr. 1 … direkte eller
indirekte yder lån til en fysisk person,
behandles lånet efter
skattelovgivningens almindelige
regler om hævninger uden
tilbagebetalingspligt, forudsat at der
mellem långiver og låntager er en
forbindelse omfattet af § 2, dvs.

• Både lånet fra A A/S til B A/S og

lånet fra B A/S til C ApS er ulovligt

• Lovbemærkningerne
- Forbuddet mod ”kapitalejerlån”

omfatter ikke lån til andre selskaber,
der er kontrolleret af den samme
personkreds, medmindre der ved
lånet tilsigtes en omgåelse af
lånerestriktionerne, f.eks. ved at
låneprovenuet skal anvendes til
udbetaling til kapitalejerne i
låntagerselskabet

27 | |
27

 C ApS er ikke en fysisk person, men


en juridisk person

Eksempel 57 – interessentskaber (1:2)

C

?%

?%

B I/S

A A/S

Lån eller
sikkerhed

28 | |
28


Selskabsretligt

Skatteretligt


 Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal

selv om ”låntagerselskabet” eller det
”selskab”, der får stillet sikkerhed, ikke
er kapitalejer i långiverselskabet eller
det selskab, der stiller sikkerhed

• Lovkommentarerne
- Lån til et interessentskab, hvor en eller

flere af interessenterne er kapitalejere …
i det långivende selskab, er efter
Erhvervsstyrelsens administrative
praksis omfattet af forbuddet mod
”kapitalejerlån”

beskattes, hvis C har bestemmende
indflydelse over A A/S

 Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal derimod
ikke beskattes, hvis C ikke har
bestemmende indflydelse over A A/S

• Det er uden betydning, om C har
bestemmende indflydelse over B I/S eller
ej

 LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.
– Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1, stk.
1, nr. 1 … direkte eller indirekte yder lån til
en fysisk person, behandles lånet efter

 LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.
sikkerhedsstillelser

 Et interessentskab er transparent
skatteretligt

29 | |
29


Eksempel 69 – udlån af ”fysiske” aktiver (1:2)

B

Udlån af bil
eller lignende

?%

A A/S

30 | |
30


Eksempel 69 – udlån af ”fysiske” aktiver (2:2)
Selskabsretligt

Skatteretligt

• Dette er ikke et ulovligt

 Dette er ikke et ”kapitalejerlån”, der


• Lovkommentarerne
- Forbuddet mod ”kapitalejerlån” finder
kun anvendelse på udlån af penge
eller pengeeffekter (checks, veksler,
obligationer, aktier og lignende)

skal beskattes, selv om B måtte
have bestemmende indflydelse over
A A/S

 Dispositionen kan dog have andre

skattemæssige konsekvenser – det
afhænger af, hvilke aktiver der
udlånes, og om B har bestemmende
indflydelse over A A/S eller ej

- Udlån af biler, skibe, sommerhuse,
maskiner m.v. er derimod som
udgangspunkt ikke omfattet af
forbuddet

- Dette gælder dog kun ubetinget, hvis

 Endvidere kan det være et praktisk

der er tale om lån til brug, dvs. et
låneforhold, hvor låntager har pligt til
at tilbagelevere selve den lånte
genstand

• Udlånet kan dog efter

omstændighederne være i strid med
den selskabsretlige
lighedsgrundsætning (SL § 45, stk.
1, 1. pkt.)

31 | |
31


problem at dokumentere udlån
fremfor ”gave”, dvs. aftaler, løbende
betalinger samt indberetninger får
direkte betydning for udfaldet

Forbuddet mod ”kapitalejerlån” – sammenfatning

Omfattede dispositioner

Omfattede personer

Lån

Kapitalejere eller ledelsen i selskabet

Sikkerhedsstillelse

Kapitalejere eller ledelsen i selskabets
moderselskab og andre virksomheder
end selskabets moderselskab, der har
bestemmende indflydelse over
selskabet

Andre dispositioner, hvor der stilles
midler til rådighed for de omfattede
personer

Særligt nærtstående til disse personer
(ved ægteskab, slægtskab i ret- op
eller nedstigende linje eller på anden
måde)

32 | |
32


Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån” (1:5)
 Undtagelse 1 – selvfinansiering
– Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller
stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, hvis der er tale
om selvfinansiering, jf. §§ 206-209 (SL § 210, stk. 2)

 Hovedreglen – selvfinansiering er ulovligt
– Et selskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån
eller stille sikkerhed for tredjemands erhvervelse af kapitalandele i
selskabet eller dets moderselskab, jf. dog § 206, stk. 2 samt §§ 213 og
214 (§ 206, stk. 1)

 Undtagelse – selvfinansiering er lovligt under visse betingelser
– Kreditvurdering af modtageren eller modtagerne (§ 206, stk. 3)
– Godkendelse af generalforsamlingen
– Skriftlig redegørelse fra det centrale ledelsesorgan (§ 207)

 Skal indsendes til Erhvervsstyrelsen
– Krav om forsvarlighed
– Kun beløb, der kan anvendes til udlodning af ordinært udbytte (frie
reserver i årsregnskabet) (§ 208)
– Sædvanlige markedsvilkår (§ 209)
33 | |
33


 Undtagelse 2 – ”kapitalejerlån” til danske og visse udenlandske
moderselskaber – ”moderselskabslån” (”koncernlån”)

– Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller
stille sikkerhed for danske og visse udenlandske moderselskabers
forpligtelser (SL § 211, stk. 1)
– For så vidt angår udenlandske moderselskaber, er det et krav, at der er
tale om et moderselskab, der er et aktie- eller anpartsselskab eller et
selskab med en tilsvarende retsform, og at moderselskabet har hjemsted
i:

 Et andet EU-land
 Et EØS-land

 Schweiz
 Australien, Canada, Hong Kong, Japan, Sydkorea, New Zealand, Singapore,
Taiwan eller USA (Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse om lån
m.v. til udenlandske moderselskaber)

34 | |
34


 Bemærk
– Moderselskabet er det evt. selskab, der har bestemmende indflydelse over
selskabet (§ 5, nr. 20 samt §§ 6 og 7)
– Et selskab kan kun have ét direkte moderselskab

 Hvis flere selskaber opfylder betingelserne for at være moderselskab, er det
alene det selskab, der faktisk udøver den bestemmende indflydelse over
selskabet, der anses for at være moderselskab (§ 6, stk. 1)

– Bestemmelsen om moderselskaber omfatter både direkte og indirekte
moderselskaber
– Et lån fra et datterselskab til dets moderselskab må ikke krænke evt.
minoritetskapitalejeres eller kreditorernes interesser
– Lånet skal desuden både være i datterselskabets og moderselskabets (og
dermed koncernens) interesse

35 | |
35


Eksempel 31 – kapitalejere i selskabet (1:2)

C ApS

B ApS

50 %

50 %

A A/S

36 | |
36


Eksempel 31 – kapitalejere i selskabet (2:2)
Selskabsretligt

Skatteretligt


 ”Kapitalejerlånet” skal ikke beskattes

medmindre B ApS undtagelsesvist har
bestemmende indflydelse over A A/S og
dermed er moderselskab for dette
selskab (se eksempel 29)

 LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.
– Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1,
stk. 1, nr. 1 … direkte eller indirekte yder
lån til en fysisk person, behandles lånet
efter skattelovgivningens almindelige
regler om hævninger uden
tilbagebetalingspligt, forudsat at der
mellem långiver og låntager er en
forbindelse omfattet af § 2, dvs.

• Hvis modtageren af lånet eller

sikkerheden havde været C ApS, ville
resultatet naturligvis have været det
samme

• SL § 210, stk. 1, 1. pkt.
- Et selskab må ikke direkte eller indirekte
stille midler til rådighed, yde lån eller
stille sikkerhed for kapitalejere … i
selskabet

 LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.
– 1. … pkt. finder tilsvarende anvendelse
på sikkerhedsstillelser og på midler, der
stilles til rådighed

• Hvis B ApS har bestemmende indflydelse

over A A/S, kan dette f.eks. skyldes, at B
ApS ejer eller råder over mere end
halvdelen af stemmerettighederne i A
A/S, eller at B ApS har beføjelse til at
udpege eller afsættelse flertallet af
medlemmerne i det øverste
ledelsesorgan i A A/S, og dette
ledelsesorgan har bestemmende
indflydelse over A A/S (SL § 7, stk. 2 og
stk. 3, nr. 1 og 3)

37 | |
37

 B ApS er ikke en fysisk person, men en


juridisk person


B I/S

Lån eller
sikkerhed

50,1-100 %

A A/S

38 | |
38


Selskabsretligt

Skatteretligt

• Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”

 Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal måske

• SL § 210, stk. 1, 1. pkt.
- Et selskab må ikke direkte eller indirekte

stille midler til rådighed, yde lån eller stille
sikkerhed for kapitalejere … i selskabet

• SL § 211, stk. 1
- Et selskab kan direkte eller indirekte stille
midler til rådighed, yde lån eller stille
sikkerhed for danske … moderselskabers
forpligtelser

• SL § 5, nr. 20 samt §§ 6 og 7
- Ved et moderselskab forstås et

kapitalselskab, der har bestemmende
indflydelse over en eller flere
dattervirksomheder

beskattes – det afhænger af ejerforholdene
i B I/S

 Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal beskattes,

hvis B I/S er delvist ejet af en fysisk person,
der har bestemmende indflydelse over B I/S
og dermed A A/S

 Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal derimod
ikke beskattes, hvis B I/S ikke er delvist
ejer af en fysisk person, der har
bestemmende indflydelse over B I/S og
dermed A A/S

 LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.
– Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1, stk. 1,
nr. 1 … direkte eller indirekte yder lån til en
fysisk person, behandles lånet efter

• Et interessentskab er ikke et kapitalselskab
og kan dermed ikke være moderselskab
(LEV § 2, stk. 1)

 LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.
sikkerhedsstillelser

 Et interessentskab er transparent
skatteretligt

39 | |
39


 Undtagelse 3 – sædvanlige forretningsmæssige dispositioner
– Et selskab kan som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition
direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed
for de omfattede personer (SL § 212)

 Bemærk
– Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er som hovedregel
kendetegnet ved, at selskabet løbende foretager dispositioner af denne
karakter med uafhængige parter
– Dispositioner, der er sjældent forekommende, er mere komplicerede

 Her må der foretages en konkret vurdering af, om transaktionen kan
betragtes som sædvanlig for selskabet og inden for branchen

– Der er ikke kun selve transaktionen, men også vilkårene for transaktionen,
der skal være sædvanlige

 Betalingsbetingelser, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse m.v. skal således ske
på samme vilkår, som tilsvarende transaktioner sædvanligvis gennemføres
med over for tredjemand

40 | |
40


Hvad er en sædvanlig forretningsmæssig disposition?
 Betingelser, der skal være opfyldt, for at der er tale om en
(enkeltstående) sædvanlig forretningsmæssig disposition

– Har kapitalejeren og selskabet en fælles interesse i, at der bliver ydet lån
eller stillet sikkerhed til det pågældende formål?
– Er vilkårene for dispositionen fastsat ud fra almindelige markedsvilkår, og
ligger det fast, at dispositionen ikke krænker andre kapitalejere eller
kreditorerne?
– Er vilkårene for dispositionen fastsat efter sædvanlige forretningsmæssige
principper, og er dispositionen et led i selskabets forretninger?
– Må dispositionen forventes at indebære klare fordele for selskabet, eller er
dispositionen nødvendig for at opretholde status quo?
– Ville selskabet også have foretaget dispositionerne, hvis det ikke havde
været underlagt kapitalejerens indflydelse?
– Tages der fornødent hensyn til selskabets interesser i tilfælde af lånets
misligholdelse, herunder en forsvarlig afvikling af selskabets
mellemværende med kapitalejeren, og bliver lånet afviklet på sædvanlig
måde, således at selskabets risiko ikke forlænges unødvendigt?

 Baseret på artikel i UfR gengivet i lovkommentarerne

41 | |
41


 Undtagelse 4 – pengeinstitutter m.v.
– Forbuddet mod ”kapitalejerlån” (og forbuddet mod selvfinansiering) finder
ikke anvendelse på pengeinstitutter og realkreditlån ydet af et
realkreditinstitut (SL § 213)

 Undtagelse 5 – ”medarbejderlån” med henblik på erhvervelse af
kapitalandele

– Forbuddet mod ”kapitalejerlån” (og forbuddet mod selvfinansiering) finder
ikke anvendelse på dispositioner foretaget med henblik på at erhverve
kapitalandele af eller til medarbejderne i selskabet eller et datterselskab (§
214)

42 | |
42


Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån” –
sammenfatning
Undtagelser

Bemærkninger

Undtagelse vedr. selvfinansiering

Et selskab kan direkte eller indirekte stille
sikkerhed for de omfattede personer, hvis der
er tale om selvfinansiering

Undtagelse vedr. ”kapitalejerlån” til danske og
visse udenlandske moderselskaber

Et selskab kan direkte eller indirekte stille
sikkerhed for danske og visse udenlandske
moderselskabers forpligtelser

Undtagelse vedr. sædvanlige
forretningsmæssige dispositioner

Et selskab kan som led i en sædvanlig
forretningsmæssig disposition direkte eller
indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller
stille sikkerhed for de omfattede personer

Undtagelse vedr. pengeinstitutter m.v.

Forbuddet mod ”kapitalejerlån” finder ikke
anvendelse på pengeinstitutter og
realkreditlån ydet af et realkreditinstitut

Undtagelse vedr. ”medarbejderlån” med
henblik på erhvervelse af kapitalandele

Forbuddet mod ”kapitalejerlån” finder ikke
anvendelse på dispositioner foretaget med
henblik på at erhverve kapitalandele af eller til
medarbejderne i selskabet eller et
datterselskab

43 | |
43


Tilbagebetaling og hæftelse

44 | |
44


Tilbagebetaling og hæftelse (1:2)
 Hvis et selskab har ydet økonomisk bistand i strid med § 210, stk. 1

vedr. ”kapitalejerlån” (eller § 206, stk. 1 vedr. selvfinansiering),
skal beløbet tilbageføres til selskabet sammen med en årlig rente af
beløbet svarende til den rente, der er fastsat i rentelovens § 5, stk. 1
og 2 med et tillæg af 2 %, medmindre højere rente er aftalt (SL §
215, stk. 1)

 Den rente, der er fastsat i rentelovens § 5, stk. 1 og 2, svarer til

Nationalbankens udlånsrente med et tillæg af 8 % (tidligere 7 %,
ændret med virkning pr. 1. marts 2013)

 Renteopgørelse
– Nationalbankens udlånsrente pr. 1. januar 2014 – 0,2 %
– Tillæg i medfør af rentelovens § 5, stk. 1 og 2 – 8 %
– Tillæg i medfør af SL § 215, stk. 1 – 2 %
– Årlig rente i alt – 10,2 %

 Kan tilbagebetaling ikke finde sted, eller kan aftaler om anden

økonomisk bistand ikke bringes til ophør, indestår de personer, der
har truffet aftale om eller opretholdt dispositioner i strid med § 210,
stk. 1 (eller § 206, stk. 1) for det tab, som selskabet måtte blive
påført (§ 215, stk. 2)

45 | |
45


Tilbagebetaling og hæftelse (2:2)
 Sikkerhedsstillelse foretaget i strid med § 210, stk. 1 (eller § 206,
stk. 1) er bindende for selskabet, hvis aftaleparten ikke havde
kendskab til, at sikkerheden var stillet i strid med denne (disse)
bestemmelse(r) (§ 215, stk. 3)
– Långivning foretaget i strid med bestemmelsen (bestemmelserne) er
derimod aldrig bindende

 Bemærk
– Tilbagebetaling skal i princippet ske straks, men Erhvervsstyrelsen giver
typisk en frist på 6 uger, hvis den opdager et ulovligt ”kapitalejerlån”
– Låntagers salg af de pågældende kapitalandele eller dennes udtræden af
selskabets ledelse anses ikke som en afvikling af lånet

 Det ulovlige forhold kan således kun ophøre gennem tilbagebetaling

46 | |
46


Tilbagebetaling som løn eller udbytte
 Der er intet til hinder for, at et ulovligt ”kapitalejerlån”
tilbagebetales som løn eller udbytte

– Der er i denne situation ikke tale om, at det ulovlige ”kapitalejerlån”
omkvalificeres til løn eller udbytte, men blot at ”kapitalejerlånet”
tilbagebetales som løn eller udbytte og ikke med likvide midler

 Tilbagebetaling som løn
– Indberetning af bruttoløn, således at nettolønnen svarer til det ulovlige
– Der skal indeholdes kildeskat af lønnen efter de almindelige regler herom

 Tilbagebetaling som udbytte
– Udlodning af udbytte, således at det udbetalte udbytte svarer til det
ulovlige ”kapitalejerlån”
– Der kan være tale om ordinært eller ekstraordinært udbytte
– De almindelige regler om udlodning af udbytte skal overholdes
– Der skal desuden indeholdes udbytteskat efter de almindelige regler
herom

 Der er ikke krav om, at der er likvide midler, der forlader selskabet i
forbindelse med tilbagebetalingen

47 | |
47


Tilbagebetaling ved eftergivelse?
 Tilbagebetaling af et ulovligt ”kapitalejerlån” ved eftergivelse
accepteres ikke selskabsretligt, idet der ikke er tale om reel
tilbagebetaling

 Man risikerer desuden nemt at handle i strid med selskabets
og/eller kreditorernes interesser

 Det forhold, at en fordring kan (skal) nedskrives regnskabsmæssigt,
hvis den er ”nødlidende”, er således ikke ensbetydende med, at
fordringen kan nedskrives selskabsretligt

 Erhvervsstyrelsens fortolkning
– ”… [D]et [er] vores opfattelse, at et selskab ikke kan eftergive ulovlige lån.
Disse skal søges tilbagebetalt (herunder modregnes i udbytte, løn m.v.)”
(svar på konkret forespørgsel)

48 | |
48


Foreløbige konklusioner fra FSR –
danske revisorers arbejdsgruppe

49 | |
49


Foreløbige konklusioner fra FSR – danske revisorers
arbejdsgruppe (1:2)
 Tværgående arbejdsgruppe under FSR – danske revisorer
 Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra:
– Regnskabsteknisk Udvalg
– Revisionsteknisk Udvalg
– Skatteudvalget
– Sekretariatet

 Arbejdsgruppen har i december 2012 udsendt et kort notat, der
indeholder arbejdsgruppens foreløbige konklusioner

– Arbejdsgruppen har (endnu) ikke udsendt et endeligt eller opfølgende
notat

 Arbejdsgruppens notat fokuserer på situationer, hvor et selskab
ønsker at konvertere eller ompostere en hævning i form af et
ulovligt ”kapitalejerlån” til selskabets hovedkapitalejer til løn

– Notatet behandler derimod ikke situationer, hvor et ulovligt ”kapitalejerlån”
ønskes konverteret eller omposteret til udbytte

 Arbejdsgruppens notat er bl.a. baseret på en konkret forespørgsel til
Erhvervsstyrelsen

50 | |
50


Foreløbige konklusioner fra FSR – danske revisorers
arbejdsgruppe (2:2)
 Arbejdsgruppens foreløbige konklusion
– Det juridiske grundlag (formalia) skal være på plads inden regnskabsårets
udløb, hvis det ulovlige ”kapitalejerlån” regnskabsmæssigt skal kunne
omposteres til løn i indeværende regnskabsår (20x1)
– I modsat fald kan ompostering først ske med virkning for det følgende
regnskabsår (20x2)

 Det betyder bl.a., at der regnskabsmæssigt og selskabsretligt er et ulovligt
”kapitalejerlån” på balancedagen (20x1)

51 | |
51


Skatteretlige aspekter

52 | |
52


”Kapitalejerlån” – skatteretlige aspekter (1:2)
 Husk at ”kapitalejerlån” er et selskabsretligt, ikke et skatteretligt
begreb

 Hovedreglen – visse ”kapitalejerlån” skal beskattes
– Hvis et selskab m.v. omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 og tilsvarende
selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån
til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige
regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem
långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2

 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der
stilles til rådighed (LL § 16E, stk. 1)

– Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes
det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige
indkomst (§ 16E, stk. 2)

53 | |
53


”Kapitalejerlån” – skatteretlige aspekter (2:2)
 Undtagelse 1 – sædvanlige forretningsmæssige dispositioner
– 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig
forretningsmæssig disposition (LL § 16E, stk. 1)

– Bemærk at bestemmelsen ikke henviser til SL § 212

 Undtagelse 2 – pengeinstitutter
– 1. pkt. finder ikke anvendelse på sædvanlige lån fra pengeinstitutter (LL §
16E, stk. 1)

 Undtagelse 3 – selvfinansiering
– 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån til selvfinansiering som nævnt i SL §
206, stk. 2 (LL § 16E, stk. 1)

 En undtagelse vedr. ”kapitalejerlån” til moderselskaber er ikke

nødvendig, idet LL § 16E kun omfatter ”kapitalejerlån” til fysiske
personer

54 | |
54


Omfattede personer – selskabs- og skatteretligt

Kun selskabsretligt

Fysiske kapitalejere
uden bestemmende
indflydelse
Juridiske kapitalejere
uden bestemmende
indflydelse

Kun skatteretligt
Fysiske kapitalejere med
bestemmende
indflydelse i udenlandske
selskaber eller
virksomheder

Ledelsesmedlemmer
Både selskabs- og
skatteretligt
Fysiske kapitalejere med
bestemmende
indflydelse

Særligt nærtstående

55 | |
55


Strafferetlige aspekter

56 | |
56


Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitets notat
om ulovlige ”aktionær-” eller ”anpartshaverlån” (1:2)
 Baseret på UfR 1997.256 H, men stadig udtryk for gældende ret
 Låntagere – aktionærer, anpartshavere eller medlemmer af ledelsen
– Bøde på 5 % af lånets hovedstol
– Bøden halveres hvis lånet tilbagebetales med renter inden for den 6 ugers
frist, der typisk fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nu
Erhvervsstyrelsen) ved konstatering af et ulovligt ”aktionær-” eller
”anpartshaverlån”

 Medlemmer af ledelsen, der ikke er låntagere, men har disponeret
på selskabets vegne

– Samme bødestørrelser som for låntagere

 Medlemmer af ledelsen, der ikke er låntagere og ikke har deltaget i
den ulovlige disposition

– Kan straffes med bøde, hvis de har fået kendskab til den ulovlige
disposition, men ikke har taget skridt til at kræve lånet tilbagebetalt
– Bøde på 1 % af lånets hovedstol
– For advokater og andre særligt kyndige kan bøden efter
omstændighederne forhøjes op til 2 % af lånets hovedstol

57 | |
57


Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitets notat
om ulovlige ”aktionær-” eller ”anpartshaverlån” (2:2)
 Revisorer
– Bør indbringes for Disciplinærnævnet (nu Revisornævnet)
– I mere alvorlige tilfælde kan der rejse tiltale for overtrædelse af de
straffebestemmelser, der gælder for revisorer

 Bødeberegning
– Ved bødeberegningen bør udgangspunktet være lånets hovedstol uden
tillæg af påløbne renter
– Hvis lånet har haft vekslende størrelse, bør bøden beregnes på baggrund
af den højeste saldo i den periode, hvor forældelse ikke er indtrådt

58 | |
58


Regnskabsmæssige aspekter

59 | |
59


Note- og skemakrav (1:5)
 Hvis et selskab (eller en erhvervsdrivende fond) har et

tilgodehavende hos medlemmer af ledelsen, skal selskabet angive
summen af disse tilgodehavender fordelt på hver ledelseskategori
– For hver kategori skal angives de væsentligste vilkår, herunder rentefoden,
og de beløb, der er tilbagebetalt i løbet af året
– Er et lån optaget og indfriet i årets løb, skal det oplyses særskilt

– Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for sikkerhedsstillelser, der er sket for
den nævnte personkreds
– Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for ledelsesmedlemmer i
modervirksomheder
– Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for personer, der står de
omhandlede ledelsesmedlemmer særligt nær (ÅRL § 73)

 Bemærk
– Notekravet omfatter kun selskaber (A/S, ApS og P/S) (samt
erhvervsdrivende fonde)
– Notekravet gælder dog også for selskaber (og erhvervsdrivende fonde)
omfattet af regnskabsklasse B

60 | |
60


– Notekravet omfatter kun ”ledelseslån”, dvs. lån til eller sikkerhedsstillelse
for medlemmer af ledelsen

 Notekravet omfatter derimod ikke egentlige ”kapitalejerlån”, dvs. lån til eller
sikkerhedsstillelse for kapitalejere, der ikke er medlemmer af ledelsen

– Notekravet omfatter dog både lovlige og ulovlige ”ledelseslån”
– Der er ikke krav om opdeling i lovlige og ulovlige mellemværender
– Oplysningerne skal ikke gives i forhold til enkeltpersoner, men i forhold til
ledelseskategorier, f.eks. direktion og bestyrelse
– Oplysningerne skal dog også gives, selv om der kun er ét medlem af den
pågældende ledelseskategori
– Notekravet omfatter også tilgodehavender medlemmer af ledelsen i
moderselskaber, ”bedstemoderselskaber” og evt. længere op i koncernen,
så længe der er bestemmende indflydelse
– Særligt nærtstående personer er defineret i SL § 210, stk. 1, 3. pkt.
– Notekravet omfatter også tilgodehavender hos ledelsesmedlemmers
personligt drevne virksomheder
– Notekravet indeholder ingen undtagelser og omfatter derfor også
”ledelseslån” opstået som led i sædvanlige forretningsmæssige
dispositioner
61 | |
61


 Balanceskemaerne
– ”Finansielle anlægsaktiver” – omfatter bl.a.:



”Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder”



”Tilgodehavender hos associerede virksomheder”



”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” (ÅRL bilag 2, skema
1)

– ”Tilgodehavender” under ”Omsætningsaktiver” – omfatter bl.a.:




”Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder”



”Tilgodehavender hos associerede virksomheder”



”Andre tilgodehavender”



62 | |
62

”Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser”

”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” (bilag 2, skema 2)


 Bemærk
– ”Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder” har forrang for
”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse”



Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder skal således indregnes under
”Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder” og ikke under
”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse”

– ”Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser” har derimod ikke forrang
for ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse”



Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse opstået som led i
almindelige samhandel skal således indregnes under ”Tilgodehavender hos
virksomhedsdeltagere og ledelse” og ikke under ”Tilgodehavender fra salg og
tjenesteydelser”

– Ulovlige ”kapitalejerlån” skal altid indregnes under ”Omsætningsaktiver”
og aldrig under ”Anlægsaktiver”



63 | |
63

Lovlige ”kapitalejerlån” kan derimod i princippet både indregnes under
”Anlægs-” og ”Omsætningsaktiver”


 Bemærk (fortsat)
– Skemakravet omfatter tilgodehavender hos både virksomhedsdeltagere,
f.eks. kapitalejere, og ledelse



Notekravet i § 73 omfatter derimod alene ”ledelseslån”, men ikke egentlige

– Skemakravet omfatter – ligesom notekravet – både lovlige og ulovlige
”ledelseslån”
– Der er ikke krav om opdeling i lovlige og ulovlige mellemværender
– Skemakravet omfatter – i modsætning til notekravet – ikke
tilgodehavender hos særligt nærtstående
– Skemakravet omfatter – ligesom notekravet – også tilgodehavender hos
de omfattede personers personligt drevne virksomheder

64 | |
64


Revisions- og erklæringsmæssige
aspekter

65 | |
65


Forbehold og supplerende oplysninger (1:2)
 Hvis revisor bliver opmærksom på et ”kapitalejerlån”, skal revisor
vurdere, hvorvidt der er tale om et lovligt eller et ulovligt

– Revisor skal ikke blot være opmærksom på ”kapitalejerlån”, der eksisterer
på balancedagen, men også ”kapitalejerlån”, der har eksisteret i løbet af
regnskabsåret, men er tilbagebetalt på balancedagen
(erklæringsvejledningens afsnit 5.6.2)

 Forbehold
– Hvis notekravet i ÅRL § 73 ikke er overholdt, skal revisor tage forbehold
herfor – som udgangspunkt altid væsentligt
– Hvis et ”kapitalejerlån” ikke er indregnet under ”Tilgodehavender hos
virksomhedsdeltagere og ledelse” under ”Omsætningsaktiver”, skal revisor
tage forbehold herfor – som udgangspunkt altid væsentligt
– Hvis et ”kapitalejerlån” ikke er målt korrekt, f.eks. fordi lånet ikke er tillagt
lovpligtige renter eller ikke er nedskrevet til en lavere
nettorealisationsværdi, skal revisor tage forbehold herfor, hvis forholdet er
væsentligt

 Hvad med udvidet gennemgang, review og opstilling af finansielle
oplysninger (assistance)?

66 | |
66


Revisornævnets kendelser af henholdsvis 29. november
2011 i sag nr. 52/2011-R og 23. oktober 2013 i sag nr.
14/2012-R
Efter de foreliggende oplysninger, herunder kvalitetskontrollantens
erklæring og arbejdspapirer, som står uimodsagt fra indklagedes side,
lægger nævnet til grund, at det i årsrapporten for 2009 for PH-K ApS
under tilgodehavender opførte beløb på DKK 14.628 udgjorde et
ulovligt anpartshaverlån. Nævnet bemærker, at det af
sammenligningstallet for 2008 fremgår, at der også for dette år
eksisterede et tilgodehavende hos anpartshaver.
Herefter og af de grunde, som er anført af Revisortilsynet, finder
nævnet, at indklagede ved ikke at have afgivet supplerende oplysning
om det ulovlige anpartshaverlån og supplerende oplysning
[forbehold] om, at der ikke i årsregnskabet er oplyst om de
væsentligste vilkår for tilgodehavendet, jf. ÅRL § 73, har overtrådt
erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, og 2, og derved tilsidesat god
revisorskik.
Efter indholdet af kvalitetskontrollantens erklæring og arbejdspapirer
sammenholdt med revisors erkendelse finder nævnet det godtgjort, at
årsrapporten for 2010 for D A/S ikke indeholdt de oplysninger om
tilgodehavender hos medlemmer af ledelsen, som kræves efter
årsregnskabslovens § 73, og at revisor derfor burde have taget
forbehold i sin påtegning. Revisor har herved overtrådt
erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 2.
67 | |
67


Forbehold og supplerende oplysninger (2:2)
 Supplerende oplysninger om ledelsesansvar
– Revisor skal give supplerende oplysninger om forhold, som revisor er
blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en begrundet
formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller
strafansvar for handlinger eller undladelser der vedrører virksomheden,
tilknyttede virksomheder, virksomhedsdeltagere, kreditorer eller
medarbejdere

 Herunder skal altid oplyses om overtrædelse af bl.a. den for virksomheden
fastsatte selskabsretlige eller tilsvarende lovgivning
(erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2)

 Der er tale om ”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold”
(§ 7, stk. 4)

 Hvis revisor bliver opmærksom på et ulovligt ”kapitalejerlån”, skal
revisor således som udgangspunkt altid give supplerende
oplysninger om ledelsesansvar

– Erklæringsvejledningen gør dog undtagelse for bagatelagtige beløb (afsnit
5.6.2)

 Hvad med udvidet gennemgang, review og opstilling af finansielle
oplysninger (assistance)?

68 | |
68


Revisornævnets kendelse af 29. marts 2010 i sag nr.
68/2008-R
 Indbragt af Revisortilsynet
 Udvalgte regnskabstal
– Nettoomsætning DKK 2,4 mio.

– Årets resultat t.DKK 96
– Balancesum DKK 1,3 mio.

 Ulovligt ”anpartshaverlån”
– DKK 10.000 primo regnskabsåret

– DKK 1.976 ultimo regnskabsåret

 Revisornævnet
– ”Indklagede har overtrådt erklæringsbekendtgørelsens 7, stk. 2, og har
derved handlet i strid med god revisionsskik

 Beløbets ringe størrelse kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre
til andet resultat”

 Bøde på DKK 15.000 ”under hensyn til, at det ulovlige udlån androg
DKK 10.000 ved regnskabsårets begyndelse, og at udsving i årets
løb kan have forekommet”

69 | |
69


Revisornævnets kendelse af 17. december 2012 i sag nr.
90/2011-R
 Indbragt af Revisortilsynet
 Udvalgte regnskabstal
– Årets resultat t.DKK -250
– Egenkapital t.DKK 713
– Balancesum DKK 2,4 mio.

 Ulovligt ”kapitalejerlån”
– DKK 5.733

 Revisornævnet
– ”Som sagen er forelagt nævnet, finder nævnet, at forholdet såvel
beløbsmæssigt som i forhold til selskabets økonomiske stilling er af
bagatelagtig karakter, hvorfor indklagede frifindes i dette klagepunkt”

70 | |
70


Hvad kan vi lære af disse afgørelser?
 Forbuddet mod ”kapitalejerlån” er absolut – der gælder ikke nogen
bagatelgrænse

 Revisors pligt til at give supplerende oplysninger om ledelsesansvar
er ligeledes som udgangspunkt absolut

 Der gælder dog en bagatelgrænse, idet revisor ikke har pligt til at

give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis der er tale om
et bagatelagtigt beløb
– Dette ændrer dog ikke ved, at der er tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”

 ”DKK 1 i 1 minut” gælder således ikke
 Hvad, der konkret er et bagatelagtigt beløb, afhænger i et vist

omfang af selskabets økonomiske stilling – f.eks. årets resultat,
egenkapitalen og balancesummen

– ”Kapitalejerlånets” absolutte størrelse har dog også betydning

 Vores anbefaling
Hvis der er tvivl, så er der ingen tvivl!

71 | |
71


Disciplinærnævnets kendelse af 10. december 2007 i sag
nr. 41/2007-S

Som sagen er oplyst, lægger Disciplinærnævnet indklagedes
forklaring til grund, hvorefter mellemregningen med
hovedanpartshaveren i Q ApS opstod som følge af, at en udgift til en
privat forsikring ved en fejl fra bankens side blev betalt af selskabet,
og at forholdet blev berigtiget umiddelbart efter, at fejlen blev
opdaget.
Nævnet finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at der var
etableret et anpartshaverlån, og at mellemregningen ville kunne
medføre noget ansvar for ledelsen. Nævnet er således enig med
indklagede i, at der ikke forelå en overtrædelse af ApL § 49 (nu SL §
210), og at forholdet derfor ikke burde føre til en supplerende
oplysning i revisionspåtegningen. Indklagede frifindes derfor for
denne del af klagen.

72 | |
72


Revisornævnets kendelse af 23. oktober 2013 i sag nr.
33/2012-S

Det er ubestridt, at der i 2008 har været en ulovlig mellemregning
mellem selskabets direktør og D A/S, på en konto, som vedrørte
direktørens udlejning af en ejendom til selskabet på
forretningsmæssige vilkår.
Efter revisors forklaring om, at han ikke kendte til den ulovlige
mellemregning mellem selskabets direktør og D A/S, finder nævnet
det ikke godtgjort, at han kendte til den. Nævnet finder endvidere
ikke, at der foreligger omstændigheder, som kan begrunde, at revisor
i ved sin stikprøvevise kontrol i forbindelse med sin revision af
årsrapporten burde have konstateret de private posteringer på
mellemregningskontoen. Revisor frifindes derfor i dette forhold.

73 | |
73


Formulering af supplerende oplysninger om
ledelsesansvar
 Der er ikke noget til hinder for, at revisor udtrykker usikkerhed, hvis
der reelt er usikkerhed

– Dette skyldes, at der som nævnt er tale om et potentielt ledelsesansvar og
ikke nødvendigvis et faktisk ledelsesansvar

 Det er desuden vigtigt, at det klart fremgår af de supplerende

oplysninger, at ledelsen kan ifalde ansvar, idet dette er årsagen til,
at revisor skal give de supplerende oplysninger
– Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt, at det fremgår af de supplerende
oplysninger, at selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation, idet det
ikke er givet, at ledelsen har overtrådt kapitaltabsreglerne, selv om
selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation
– Kun hvis ledelsen har overtrådt kapitaltabsreglerne, foreligger der et
potentielt ledelsesansvar, og kun i denne situation er der krav om, at
revisor skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar

74 | |
74


Kan I acceptere denne formulering?

Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold
… Som følge heraf er der risiko for, at tilgodehavendet omfattes af
bestemmelserne i selskabslovens § 210 om ulovlige kapitalejerlån, hvorved
ledelsen kan ifalde ansvar.

75 | |
75


… det kan Revisornævnet, jf. kendelse af 27. april 2012 i
sag nr. 48/2011-S!

Efter det af indklagede anførte om posteringerne på de 3
mellemregningskonti i C ApS’ bogholderi og de overvejelser, som
indklagede gjorde sig i relation til spørgsmålet, om der forelå et
ulovligt anpartshaverlån, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere,
at indklagede i den supplerende oplysning på årsrapporten for 2007
for C ApS formulerede oplysningen således, at der "som følge heraf er
risiko for, at tilgodehavendet omfattes af bestemmelserne i
anpartsselskabslovens § 49 om ulovligt anpartshaverlån, hvorved
ledelsen kan ifalde ansvar".
Nævnet frifinder således indklagede for dette klagepunkt.

76 | |
76


Hvor længe skal jeg blive ved med at give supplerende
oplysninger om ledelsesansvar? (1:2)
 Hovedreglen
– En gang!

 Undtagelsen
– Ulovlige ”kapitalejerlån” (og ulovlig selvfinansiering)
– Revisor skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, så længe det
ulovlige ”kapitalejerlån” består
– Revisor kan således kun undlade at give supplerende oplysninger om
ledelsesansvar, hvis der ikke i løbet af regnskabsåret har bestået et
ulovligt ”kapitalejerlån”, og der ikke efter balancedagen er opstået et nyt
– Revisor skal således give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, selv
om det ulovlige ”kapitalejerlån” …

 … er indfriet i løbet af regnskabsåret …
 … er indfriet efter balancedagen eller …
 … først er opstået efter balancedagen – også selv om det ulovlige
”kapitalejerlån” er indfriet på erklæringstidspunktet

– Dette skyldes, at ikke alene ydelse, men også opretholdelse af et ulovligt
”kapitalejerlån” er strafbart (SL § 367, stk. 1)
77 | |
77


Hvor længe skal jeg blive ved med at give supplerende
oplysninger om ledelsesansvar? (2:2)
 Undtagelsen (fortsat)
– Hvis et ulovligt ”kapitalejerlån” er indfriet på erklæringstidspunktet, er der
ikke noget til hinder for, at det fremgår af de supplerende oplysninger, at
det ulovlige ”kapitalejerlån” er indfriet, men der er ikke krav herom
– Det er dog vigtigt, at det ulovlige ”kapitalejerlån” reelt er indfriet på
erklæringstidspunktet, hvilke f.eks. ikke er tilfældet, hvis det ulovlige
”kapitalejerlån” påtænkes tilbagebetalt som ordinært udbytte, idet
udbytteudlodningen endnu ikke er vedtaget på erklæringstidspunktet

78 | |
78


Hvor kan jeg læse mere?

79 | |
79


”Kapitalejerlån” – selskabsretligt samt regnskabsog revisionsmæssigt

80 | |
80


Selskabsretlige forhold for revisorer med fokus på
selskabsretlige transaktioner

81 | |
81


Tak for i dag!

82 | |
82


Jesper Seehausen

 jse@beierholm.dk

 96 34 78 84 / 29 60 28 84
www.linkedin.com/in/jesperseehausen
www.slideshare.net/jseehaus

83 | |
83


Aktionærlån og selvfinansiering - seneste udvikling

Recomendados

Recomendados

Más contenido relacionado

Destacado

Destacado (17)

Similar a Aktionærlån og selvfinansiering - seneste udvikling

Similar a Aktionærlån og selvfinansiering - seneste udvikling (20)

Más de Jesper Seehausen

Más de Jesper Seehausen (20)

Aktionærlån og selvfinansiering - seneste udvikling