Selskabsretlige transaktioner - selskabsretligt og skatteretligt (artikel 2) (Revision & Regnskabsvæsen)

58 Revision & Regnskabsvæsen nr. 8 · 2016Selskabsretlige transaktioner – selskabsretligt og skatteretligt (2)
Selskabsretlige
transaktioner
– selskabsretligt og skatteretligt
2

59Selskabsretlige transaktioner – selskabsretligt og skatteretligt (2)
1. Indledning
Denne artikel er anden og sidste artikel i en mindre artikelserie om
selskabsretlige transaktioner og indeholder bl.a. en oversigt over
sådanne transaktioner – selskabsretligt og skatteretligt.
Denne oversigt, der er vist i tabel 1 senere i artiklen, tager i de
vandrette rækker udgangspunkt i de vigtigste selskabsretlige trans-
aktioner, der er omfattet af SL, og viser i de lodrette kolonner den
overordnede skattemæssige behandling af disse transaktioner.
SL indeholder en lang række selskabsretlige transaktioner (stiftelse,
kapitalforhøjelse, fusion osv.) og beskriver, hvordan disse transaktio-
ner skal behandles selskabsretligt. Skattelovgivningen beskriver også
– i forskellige love – en lang række skatteretlige ”modeller” (skattefri
virksomhedsomdannelse, tilførsel af aktiver, aktieombytning osv.),
og det kan i praksis være en udfordring at få SL og skattelovgivnin-
gen til at ”passe sammen”. Dette er imidlertid en særdeles vigtig
udfordring, idet enhver selskabsretlig transaktion ikke blot skal over-
holde SL, men naturligvis også de relevante regler i skattelovgivnin-
gen. Oversigten er udarbejdet for at hjælpe revisorer, advokater og
andre, der beskæftiger sig med selskabsretlige transaktioner, med
dette.
Af partner, statsaut.
revisor, Asger Lehmann
Høj, Skatteafdelingen,
Beierholm og medlem
af FSR – danske reviso-
rers Skatteudvalg samt
seniorkonsulent, cand.
merc.aud., ph.d., LL.M.
Jesper Seehausen, Fag-
lig udviklingsafdeling,
Beierholm, ekstern
lektor, Institut for
Økonomi og Ledelse
samt Juridisk Institut,
Aalborg Universitet og
medlem af FSR – dan-
ske revisorers selskabs-
retsgruppe1

gangspunkt i de selskabsretlige transaktioner, der er omfattet af SL, og
viser i de lodrette kolonner den overordnede skattemæssige behand-
ling af disse transaktioner.
Oversigten skal som udgangspunkt læses med afsæt i en af de vand-
rette rækker. Derved bliver det muligt at se, hvordan den pågældende
selskabsretlige transaktion overordnet skal behandles skattemæssigt.
Det fremgår f.eks. af oversigten, at en stiftelse ved indskud af en be-
stående virksomhed skatteretligt kan være udtryk for:
• En skattepligtig virksomhedsoverdragelse,
• En skattefri virksomhedsomdannelse eller
• En skattefri tilførsel af aktiver.
Tilsvarende fremgår det af oversigten, at en stiftelse ved indskud af
en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder
en bestemmende kapitalpost i et andet selskab, skatteretligt kan være
udtryk for:
• En skattepligtig overdragelse af aktiver eller
• En skattefri aktieombytning.
Oversigten kan dog også læses med afsæt i en af de lodrette kolon-
ner. Derved bliver det muligt at se, hvilken eller hvilke selskabsretlige
transaktioner der skattemæssigt skal behandles på en bestemt måde.
Det fremgår f.eks. af oversigten, at en skattefri virksomhedsomdan-
nelse ikke blot kan gennemføres i forbindelse med en stiftelse ved
indskud af en bestående virksomhed, men også i forbindelse med en
kapitalforhøjelse ved indskud af en bestående virksomhed, hvilket vil
være tilfældet, hvis der er tale om skattefri virksomhedsomdannelse til
et eksisterende selskab.
Tilsvarende fremgår det af oversigten, at en skattefri tilførsel af ak-
tiver eller en skattefri aktieombytning ikke blot kan gennemføres i
forbindelse med en stiftelse ved indskud af en bestående virksomhed,
men også i forbindelse med en kapitalforhøjelse ved indskud af en
bestående virksomhed, hvilket vil være tilfældet, hvis der er tale om
en skattefri tilførsel af aktiver eller en skattefri aktieombytning til et
eksisterende selskab.
De selskabsretlige transaktioner er i oversigten vist i samme ræk-
kefølge, som er angivet i foregående afsnit. Dette svarer til rækkeføl-
gen af de selskabsretlige transaktioner i SL – bortset fra erhvervelse
af egne kapitalandele og lovlig selvfinansiering, der i oversigten er
placeret anderledes end i SL. Dette skyldes, at disse selskabsretlige
transaktioner som tidligere nævnt aldrig giver anledning til afgivelse af
selskabsretlige erklæringer – i modsætning til de øvrige selskabsretlige
transaktioner, der ofte – men ikke altid – giver anledning til afgivelse
af selskabsretlige erklæringer.
Artiklerne omhandler som tidligere nævnt kun danske, men ikke
grænseoverskridende transaktioner og forhold. Oversigten omfatter
derfor også kun danske transaktioner.
Formålet med artiklerne er således ikke at behandle de enkelte sel-
skabsretlige transaktioner uddybende, men derimod dels at give et
overblik over, hvilke regler der finder anvendelse, dels at angive de
overordnede betingelser og konsekvenser – henholdsvis selskabsretligt
og skatteretligt. Kort sagt: at forene selskabsretten og skatteretten.
Der findes en mængde anden litteratur om selskabsretlige transaktio-
ner.2 Fælles for det meste af denne litteratur er imidlertid, at den ikke
giver et samlet overblik over de selskabsretlige transaktioner – både
selskabsretligt og skatteretligt.3 Formålet med artiklerne er netop at
give et sådant overblik.
Artiklerne omhandler kun aktieselskaber og anpartsselskaber, her-
under iværksætterselskaber, der alle er omfattet af SL, jf. § 1, stk. 1.
Selskabsretligt er iværksætterselskaber – med ganske få undtagelser
– underlagt de samme regler som ”almindelige” anpartsselskaber, jf.
SL § 357 a, stk. 1, idet et iværksætterselskab i realiteten er et anparts-
selskab, jf. SL § 4, nr. 14 – blot en særlig form for anpartsselskab. Skat-
teretligt er iværksætterselskaber underlagt helt de samme regler som
”almindelige” anpartsselskaber.
Artiklerne omhandler derimod som udgangspunkt ikke partnersel-
skaber, selv om sådanne selskaber også er omfattet af SL, jf. § 358,
hvorefter reglerne om aktieselskaber med de fornødne tilpasninger
også finder anvendelse på partnerselskaber. Dette skyldes, at partner-
selskaber ikke er selvstændige skattesubjekter og derfor er skatteretligt
transparente. Artiklerne omhandler dog omdannelse af aktieselskaber
til partnerselskaber og omvendt. Artiklerne omhandler desuden som
udgangspunkt ikke andre selskaber, herunder f.eks. interessentskaber
og kommanditselskaber, idet sådanne selskaber ikke er omfattet af
SL. Artiklerne omhandler dog også omdannelse af andelsselskaber til
aktieselskaber.
Artiklerne omhandler kun danske, men ikke grænseoverskridende
transaktioner og forhold. Dette har særligt betydning i forhold til den
skatteretlige gennemgang, idet der særligt i forhold til grænseover-
skridende transaktioner og forhold findes en række regler, herunder
værnsregler, som skal iagttages.
Denne artikel er opbygget på følgende måde: I afsnit 2 knyttes der
nogle generelle bemærkninger til selskabsretlige transaktioner. I afsnit
3 præsenteres oversigten over selskabsretlige transaktioner – selskabs-
retligt og skatteretligt. I afsnit 4 omtales nogle af de enkelte selskabs-
retlige transaktioner. De øvrige selskabsretlige transaktioner er omtalt
i den første artikel i artikelserien, der blev bragt i foregående nummer
af Revision & Regnskabsvæsen.
2. Oversigt over selskabsretlige transaktioner – selskabs-
retligt og skatteretligt
Tabel 1 indeholder oversigten over selskabsretlige transaktioner – sel-
skabsretligt og skatteretligt.
Som tidligere nævnt tager denne oversigt i de vandrette rækker ud-
Opløsning ved betalingserklæring kræver, at selskabet er solvent. Det er ved denne opløsnings-
måde vigtigt, at kapitalejerne er opmærksomme på, at de efter opløsningen hæfter personligt,
solidarisk og ubegrænset for gæld, herunder både forfalden og uforfalden samt omtvistet gæld,
der bestod på tidspunktet for betalingserklæringens afgivelse, jf. SL § 216, stk. 1.
”

61Revision & Regnskabsvæsen nr. 8 · 2016 Selskabsretlige transaktioner – selskabsretligt og skatteretligt (2)
3. De enkelte selskabsretlige transaktioner
I de følgende afsnit omtales følgende enkelte selskabsretlige transak-
tioner:
• Opløsning (afsnit 3.1)
• Fusion (afsnit 3.2)
• Spaltning (afsnit 3.3)
• Omdannelse (afsnit 3.4)
• Omregistrering (afsnit 3.5)
• Erhvervelse af egne kapitalandele (afsnit 3.6)
• Lovlig selvfinansiering (afsnit 3.7).4
De øvrige selskabsretlige transaktioner er omtalt i artiklen i foregående
nummer af Revision & Regnskabsvæsen.
De selskabsretlige transaktioner omtales i samme rækkefølge, som de
er vist i oversigten. Hvert afsnit indeholder henholdsvis et selskabsret-
ligt og et skatteretligt underafsnit.
I afsnit 3.8 omtales tilskud inden for en koncern, der anvendes rela-
tivt ofte i praksis. Der er ikke tale en særskilt selskabsretlig transaktion
omfattet af SL, men under visse betingelser sidestilles tilskud inden for
en koncern selskabsretligt med udlodning af udbytte. Tilskud inden
for en koncern er derfor ikke vist i tabel 1.
3.1. Opløsning
3.1.1. Selskabsretligt
De selskabsretlige regler om opløsning findes i SL kapitel 14, §§ 216-
235:
• § 216 omhandler opløsning ved betalingserklæring
• §§ 217-224 omhandler likvidation
• §§ 225-230 omhandler tvangsopløsning
• §§ 231 og 232 omhandler genoptagelse, dvs. genoptagelse af sel-
skabet
• §§ 233 og 234 omhandler overgang til rekonstruktionsbehandling
eller konkurs
• § 235 omhandler reassumption, dvs. genoptagelse af bobehand-
lingen.5
Opløsning ved betalingserklæring kræver, at selskabet er solvent. Det
er ved denne opløsningsmåde vigtigt, at kapitalejerne er opmærk-
somme på, at de efter opløsningen hæfter personligt, solidarisk og
ubegrænset for gæld, herunder både forfalden og uforfalden samt
omtvistet gæld, der bestod på tidspunktet for betalingserklæringens
afgivelse, jf. SL § 216, stk. 1.
Likvidation kræver også, at selskabet er solvent. Likvidation kaldes
derfor også for solvent likvidation. Likvidation adskiller sig således fra
opløsning ved konkurs ved, at selskabet er solvent. Hvis likvidator
finder, at en likvidation ikke vil give fuld dækning til kreditorerne, skal
likvidator indgive begæring om rekonstruktionsbehandling eller kon-
kurs, jf. SL § 233, stk. 2.
Likvidation adskiller sig fra tvangsopløsning ved at være frivillig.
Ud over solvent likvidation kaldes likvidation derfor også for frivillig
likvidation. Ligesom opløsning ved betalingserklæring og likvidation
kræver tvangsopløsning, at selskabet er solvent. En tvangsopløsning
gennemføres efter reglerne om likvidation, dog således at skifteretten
eller den, som skifteretten har bemyndiget hertil, træffer afgørelse
i selskabets forhold, jf. SL § 227, stk. 2. Tvangsopløsning er derfor
ikke vist særskilt i oversigten over selskabsretlige transaktioner. Hvis et
selskab er under tvangsopløsning, indgives begæring om rekonstruk-
tionsbehandling eller konkurs af likvidator, jf. SL § 233, stk. 3. Hvis
der ikke er udnævnt en likvidator, kan skifteretten af egen drift træffe
afgørelse om rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Forskellen mellem genoptagelse og reassumption består i, at gen-
optagelse indebærer genoptagelse af selve selskabet, f.eks. under en
tvangsopløsning, hvorimod reassumption alene indebærer genopta-
gelse af bobehandlingen, f.eks. efter en likvidation. Reassumption ses
meget sjældent i praksis og er derfor ikke medtaget i oversigten over
selskabsretlige transaktioner. Reassumption omtales ikke nærmere.
Et selskab kan opløses på følgende måder:
• Opløsning ved betalingserklæring
• Likvidation
• Tvangsopløsning:
• Tvangsopløsning ved skifteretten
• Tvangsopløsning ved domstolene
• Opløsning ved fusion
• Opløsning ved spaltning
• Opløsning ved konkurs.
Opløsning ved betalingserklæring, likvidation og tvangsopløsning er
kort omtalt ovenfor. Det bemærkes i den forbindelse, at et selskab
under tvangsopløsning ved skifteretten, jf. SL §§ 225-229, kan genop-
tages. Et selskab under tvangsopløsning ved domstolene, jf. SL § 230,
kan derimod ikke genoptages, jf. SL § 232, stk. 5.
Ud over et selskab under tvangsopløsning ved skifteretten kan et
selskab i likvidation også genoptages, jf. SL § 231 for så vidt angår sel-
skaber under tvangsopløsning ved skifteretten, og SL § 232 for så vidt
angår selskaber i likvidation.
Opløsning ved fusion eller spaltning følger ikke reglerne om opløs-
ning, men derimod reglerne om fusion eller spaltning. Dette skyldes,
at opløsningen ikke er den primære selskabsretlige transaktion, men
blot en konsekvens af fusionen eller spaltningen. Det fremgår således
af SL § 250, stk. 5 og § 268, stk. 5, at reglerne om opløsning ikke
finder anvendelse ved fusion eller spaltning, medmindre andet frem-
går af reglerne om fusion eller spaltning. Opløsning ved fusion eller
spaltning er derfor ikke medtaget i oversigten over selskabsretlige
transaktioner.

Skatteretligt
Selskabsretligt
Stiftelse
§ Kontant
§ Indskud af enkeltstående aktiver (andet end kontanter)
§ Indskud af en bestående virksomhed
§ Indskud af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende post kapitalandele i et andet selskab
Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse)
§ Erhvervelse af enkeltstående aktiver
§ Erhvervelse af en bestående virksomhed
§ Erhvervelse af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende post kapitalandele i et andet selskab
Kapitalforhøjelse
§ Kontant
§ Indskud af enkeltstående aktiver (andet end kontanter)
§ Indskud af en bestående virksomhed
§ Indskud af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende post kapitalandele i et andet selskab
§ Konvertering af gæld
§ Udstedelse af fondsandele (fondsforhøjelse)
§ Konvertible gældsbreve eller ”warrants” (tegningsoptioner)
§ Udbyttegivende gældsbreve
Kapitalafgang – udlodning af udbytte (ordinært eller ekstraordinært)
§ Kontant
§ Udlodning af enkeltstående aktiver (andet end kontanter)
§ Udlodning af en bestående virksomhed
§ Udlodning af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende post kapitalandele i et andet selskab
Kapitalafgang – kapitalnedsættelse
§ Dækning af underskud
§ Kontant udlodning
§ Udlodning af enkeltstående aktiver (andet end kontanter)
§ Udlodning af en bestående virksomhed
§ Udlodning af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende post kapitalandele i et andet selskab
§ Henlæggelse til en særlig reserve
Opløsning
§ Opløsning ved betalingserklæring
§ Likvidation
§ Genoptagelse
Fusion
§ Uegentlig fusion (fusion til et eksisterende selskab)
§ Egentlig fusion (fusion til et nyt selskab, der stiftes i forbindelse med fusionen) (stiftelsesfusion)
Spaltning
§ Fuldstændig spaltning (ophørsspaltning)
§ Delvis spaltning (grenspaltning)
Omdannelse
§ Fra anpartsselskab til aktieselskab
§ Fra aktieselskab til anpartsselskab
§ Fra aktieselskab til partnerselskab
§ Fra partnerselskab til aktieselskab
§ Fra andelsselskab til aktieselskab
Omregistrering
§ Fra iværksætterselskab til almindeligt anpartsselskab
Erhvervelse af egne kapitalandele
§ Erhvervelse af egne kapitalandele
Lovlig selvfinansiering
§ Lovlig selvfinansiering
1. En ejendom betragtes skatteretligt som en virksomhed. Normalt betragtes en ejendom også selskabsretligt som en virksomhed. Der kan imidlertid undtagelsesvis
2. En skattefri aktieombytning kan ikke blot gennemføres ved, at der indskydes en bestemmende kapitalpost i et andet selskab, men også ved, at der efterfølg
et andet selskab, men som indskud af enkeltstående aktiver.
3. Det skal vurderes, om der foreligger gældseftergivelse.
4. Det skal vurderes, hvorledes kapitalejere påvirkes af fondsforhøjelse, hvis det ikke sker ligeligt.
5. Konvertible gældsbreve skal vurderes dels ved udstedelse og dels ved udnyttelse i forhold til gældseftergivelse og kapitalejernes forhold.
6. Udbyttegivende gældsbreve skal skattemæssigt vurderes konkret i forhold til afledte konsekvenser. Normalt frarådes anvendelse af dette instrument.
7. Skattemæssigt er det nødvendigt at foretage en konkret vurdering af den faktiske disposition i forhold til værdiansættelse og kapitalejernes indbyrdes forho
8. Skattemæssigt er det nødvendigt at foretage en konkret vurdering af den faktiske disposition i forhold til værdiansættelse og kapitalejernes indbyrdes forho
9. Der kan være mulighed for at opnå dispensation, således at kapitalnedsættelsen anses som afståelse af kapitalandele
10. Der gælder særlige regler for omdannelse af et andelsbeskattet selskab, idet ikke udloddede overskud skal efterbeskattes.
11. Anses som udbytte, hvis der sker udbetalinger i kontanter eller anden form i forbindelse med opkøbet. Der kan i særlige tilfælde være dispensation, således
TABEL 1: OVERSIGT OVER SELSKABSRETLIGE TRANSAKTIONER – SELSKABSRETLIGT OG SKATTERETLIGT
1. En ejendom betragtes skatteretligt som en virksomhed. Normalt betragtes en ejendom også selskabsretligt som en virksomhed. Der kan imidlertid undtagelsesvist fore-
komme situationer, hvor en ejendom selskabsretligt ikke betragtes som en virksomhed, men som et enkeltstående aktiv.
2. En skattefri aktieombytning kan ikke blot gennemføres ved, at der indskydes en bestemmende kapitalpost i et andet selskab, men også ved, at der efterfølgende indsky-
des yderligere kapitalandele i det samme selskab. Selskabsretligt betragtes dette imidlertid ikke som indskud af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab, men som
indskud af enkeltstående aktiver.
3. Det skal vurderes, om der foreligger gældseftergivelse.
4. Det skal vurderes, hvorledes kapitalejere påvirkes af fondsforhøjelse, hvis det ikke sker ligeligt.
5. Konvertible gældsbreve skal vurderes dels ved udstedelse og dels ved udnyttelse i forhold til gældseftergivelse og kapitalejernes forhold.

Udenskattemæssige
konsekvenser
Skattepligtig
overdragelseafaktiver
Skattepligtig
virksomheds-
overdragelse
Skattefrivirksomheds-
omdannelse
Skattefritilførselaf
aktiver
Skattefri
aktieombytning
Udlodningafudbytte
Likvidation
Skattefrifusioneller
spaltning
Skattepligtigfusion
ellerspaltning
Særligeskatteretlige
regler
1) 1)
2)
1) 1)
3)
4)
5)
6)
7)
7)
8)
9)
9) 7)
9) 7)
9) 8)
10)
11)
st forekomme situationer, hvor en ejendom selskabsretligt ikke betragtes som en virksomhed, men som et enkeltstående aktiv.
gende indskydes yderligere kapitalandele i det samme selskab. Selskabsretligt betragtes dette imidlertid ikke som indskud af en bestemmende kapitalpost i
old.
old. Hertil kan der være konsekvenser i forhold til sambeskatning m.v.
s at beskatning sker som aktieindkomst.
6. Udbyttegivende gældsbreve skal skattemæssigt vurderes konkret i forhold til afledte konsekvenser. Normalt frarådes anvendelse af dette instrument.
7. Skattemæssigt er det nødvendigt at foretage en konkret vurdering af den faktiske disposition i forhold til værdiansættelse og kapitalejernes indbyrdes forhold.
8. Skattemæssigt er det nødvendigt at foretage en konkret vurdering af den faktiske disposition i forhold til værdiansættelse og kapitalejernes indbyrdes forhold. Hertil kan
der være konsekvenser i forhold til sambeskatning m.v.
9. Der kan være mulighed for at opnå dispensation, således at kapitalnedsættelsen anses som afståelse af kapitalandele.
10. Der gælder særlige regler for omdannelse af et andelsbeskattet selskab, idet ikke udloddede overskud skal efterbeskattes.
11. Anses som udbytte, hvis der sker udbetalinger i kontanter eller anden form i forbindelse med opkøbet. Der kan i særlige tilfælde være dispensation, således at beskatning
sker som aktieindkomst.

Opløsning ved konkurs er ikke reguleret i SL, men i KL og er derfor
ikke medtaget i oversigten over selskabsretlige transaktioner. Opløs-
ning ved konkurs omtales ikke nærmere.
3.1.2. Skatteretligt
Skattemæssigt sondres der ikke mellem solvente opløsningsformer
(konkurs er særligt reguleret i KKSL og har særlig betydning for udtræ-
den af sambeskatning).
Der er tale om en ophørsbeskatning af selskabet efter de almindelige
regler, og likvidator bør indhente skattekvittance før endelig afmel-
ding, således at eventuelle skattekrav er opgjort. Endvidere er der krav
om indberetning til DIAS inden for en måned efter gennemførelse,
således at sambeskatningsforhold er ajour.
Tvangsopløsning
Ved tvangsopløsning er det skifteretten, der tager stilling til eventuel
opgørelse af skattepligtig indkomst. Typisk vil der ikke blive foretaget
videre.
Aktionæren vil blive anset for at have realiseret aktierne ved afmel-
ding i styrelsen og kan opgøre et eventuelt tab på aktierne/anpar-
terne.
Indgår selskabet i en sambeskatning, vil det fortsat skulle opgøre den
skattepligtige indkomst frem til endelig likvidation, og indkomsten
medregnes til sambeskatningsindkomsten.
Det kan have væsentlige konsekvenser, hvis det er administrations-
selskabet, der tvangsopløses (eksisterende sambeskatning opløses).
Der vil typisk være tale om akkordering m.v., som har væsentlig be-
tydning for selskabets skattemæssige stilling i opløsningsåret.
Solvent likvidation
Ved solvent likvidation af et selskab, der ikke indgår i en sambeskat-
ning, vil der ske likvidationsbeskatning af selskabet. Der kan indhentes
skattekvittance hos SKAT, før likvidator effektuerer endelig likvidation
med udlodning, således at eventuelle skattekrav er opgjort. I praksis
kan en solvent likvidation indehold et gældseftergivelseselement, og
det skal særskilt vurderes i forhold til underskudsbegrænsning m.v.
Udlodning i det kalenderår, hvor likvidationen afsluttes, behandles
efter aktieavancebeskatningsloven. Udlodninger i det eller de forudgå-
ende indkomstår vil blive beskattet som udbytte, jf. LL § 16 A, stk. 3.
Aktionæren vil blive anset for at have realiseret aktierne ved afmel-
ding i styrelsen og kan opgøre avance/tab på aktierne/anparterne som
forskellen mellem likvidationsudlodningen, jf. ovenfor, og skattemæs-
sig anskaffelsessum.
Tilsvarende gælder, hvis selskabet afvikles efter erklæringsordningen.
Indgår selskabet i en sambeskatning, vil det fortsat skulle opgøre
den skattepligtige indkomst frem til endelig likvidation, og indkom-
sten medregnes til sambeskatningsindkomsten. Der kan reelt set ikke
indhentes skattekvittance, idet de sambeskattede selskaber hæfter so-
lidarisk for eventuelle skattekrav, men ofte kræves kvittancen alligevel
i praksis.
Det kan have væsentlige konsekvenser, hvis det er administrati-
onsselskabet, der likvideres (sambeskatning opløses). Ved ordinær
sambeskatning skal der vælges et nyt administrationsselskab, under-
skudsfremførsel vil blive påvirket (kun fremførsel inden for den gamle
sub-sambeskatning), ligesom der kan være genbeskatningsforpligtelser
til beskatning (overgangsregel for tiden før 2005). Ved international
sambeskatning vil der herudover indtræffe fuld genbeskatning af ud-
nyttede underskud.
Genoptagelse
Det har ingen skattemæssige konsekvenser, at et selskab på vej til likvi-
dation m.v. genoptages og dermed fortsætter med at drive virksom-
hed. Det anses ikke som afståelse/ophør.
Overgang til rekonstruktion
Selskabet vil ved en rekonstruktion blive videreført.
Indgår selskabet i en koncern og dermed er sambeskattet med andre
selskaber, vil det uændret skulle opgøre den skattepligtige indkomst
efter de almindelige regler, og administrationsselskabet skal medregne
indkomsten til sambeskatningsindkomsten.
Overgang til konkurs
Selskabet skal opgøre den skattepligtige indkomst efter almindelige
regler, og eventuel beregnet skat betales i henhold til konkursreglerne.
Hvis selskabet er indgået i en koncern, vil sambeskatningen ophøre
ved begyndelsen af konkursåret, og eventuelle underskud fra tidligere
år følger med selskabet. Der kan være særlige forhold vedrørende
udenlandske selskaber, f.eks. genbeskatningssaldi m.v., ligesom det
kan have væsentlige konsekvenser, hvis det er administrationsselska-
bet, der overgår til konkurs (sambeskatning opløses).
Aktionærer, der anvender realisationsprincippet, skal afvente endelig
afmelding fra registeret, førend aktier kan anses for afstået.

Reassumption
Et selskab, der formelt er afviklet, men hvor bobehandlingen genopta-
ges (reassumption), vil også skulle udarbejde selvangivelse for denne
efterfølgende bobehandling.
Det kan have væsentlige konsekvenser, hvis det er administrationsselskabet, der likvideres
(sambeskatning opløses). Ved ordinær sambeskatning skal der vælges et nyt administra-
tionsselskab, underskudsfremførsel vil blive påvirket (kun fremførsel inden for den gamle
sub-sambeskatning), ligesom der kan være genbeskatningsforpligtelser til beskatning (over-
gangsregel for tiden før 2005). Ved international sambeskatning vil der herudover indtræffe
fuld genbeskatning af udnyttede underskud.
”

3.2. Fusion
De selskabsretlige regler om fusion findes i SL §§ 236-253 og §§ 271-
290:
• §§ 236-253 omhandler national fusion, dvs. fusion mellem danske
selskaber
• §§ 271-290 omhandler grænseoverskridende fusion, dvs. fusion
med deltagelse af et eller flere selskaber fra andre EU- eller EØS-
lande.6
Artiklen omhandler som tidligere nævnt kun danske, men ikke græn-
seoverskridende transaktioner og forhold. Grænseoverskridende fusion
omtales derfor ikke nærmere.
Det fremgår af SL § 236, at et selskab kan opløses uden likvidation
ved overdragelse af selskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et
andet selskab mod vederlag til det eller de ophørende selskabers ka-
pitalejere, dvs. uegentlig fusion. Det samme gælder, når to eller flere
selskaber sammensmeltes til et nyt selskab, dvs. egentlig fusion.
Selskabsretligt findes der således overordnet to former for fusion:
• Uegentlig fusion, dvs. fusion til et eksisterende selskab
• Egentlig fusion, dvs. fusion til et nyt selskab, der stiftes i forbindelse
med fusionen, også kaldet stiftelsesfusion.
Afgiftsmanual 2016
Af Søren Engers Pedersen og Linda-Sophia Danielsen
Energiafgifterne giver erhvervslivet store udfordringer, og der sker løbende ændringer
i satser, regler mv. Afgiftsmanualen sikrer, at rådgiveren er på forkant med disse
udfordringer.
Afgiftsmanual 2016 er ajourført med ændringer i regler, satser, relevante afgørelser
og domme mv.
Siden reglerne om godtgørelse af energiafgifter kom frem, blev særligt et element
kritiseret, nemlig at genvinding af varme fra energi anvendt til procesformål skulle
afgiftsbelastes.
Erhvervslivet har fået øjnene op for, at der dog alt er tale om en forholdsvis beskeden
afgiftsbelastning. Afsnittet om genvinding er udbygget, så det kan bruges mere
operationelt, når der skal træffes beslutning om investering i genvindingsudstyr.
Bestillingsnr: 790903
Udgave: 2016
Abonnement: 375,- ekskl. moms
Løssalg: 415,- ekskl. moms
Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.
Bestil i vores onlinebutik: www.karnovgroup.dk
eller på mail: post.dk@karnovgroup.com
Afgiftsmanual_2016RR 185X131 4F.indd 1 06/04/16 09:45

Både aktie- og anpartsselskaber kan fusionere, og der er ikke noget til
hinder for, at et eller flere aktieselskaber fusionerer med et eller flere
anpartsselskaber.
For så vidt angår iværksætterselskaber, er der efter Erhvervsstyrel-
sens opfattelse som tidligere nævnt ikke noget til hinder for, at et
iværksætterselskab stiftes i forbindelse med en fusion (eller spaltning),
selv om selskabskapitalen i et iværksætterselskab kun kan indskydes i
kontanter, jf. SL § 357 a, stk. 2. Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse er
der med andre ord ikke noget til hinder for, at et iværksætterselskab
deltager i en fusion som fortsættende selskab, herunder at et iværk-
sætterselskab deltager i en egentlig fusion som fortsættende selskab,
der stiftes i forbindelse med fusionen. Der er desuden naturligvis ikke
noget til hinder for, at et iværksætterselskab deltager i en fusion som
ophørende selskab.
Der er således ikke noget til hinder for, at et eller flere iværksættersel-
skaber fusionerer med et eller flere aktie- og/eller anpartsselskaber.7
Ud over uegentlig og egentlig fusion sondres der også mellem føl-
gende former for fusion:
• Vandret fusion
• Lodret fusion
• ”Omvendt” lodret fusion.
Ved en vandret fusion forstås en fusion mellem søsterselskaber, dvs.
datterselskaber, der er ejet af samme moderselskab. SL indeholder
ingen særlige regler for vandrette fusioner. En vandret fusion følger
derfor reglerne for ”almindelige” fusioner. En vandret fusion kan både
være en uegentlig og en egentlig fusion.
Ved en lodret fusion forstås en fusion mellem et moderselskab og
et helejet datterselskab, hvor moderselskabet er det fortsættende sel-
skab, jf. SL § 252. SL indeholder en række særlige regler for lodrette
fusioner. Det er vigtigt at være opmærksom på, at datterselskabet skal
være helejet. Hvis moderselskabet ikke ejer datterselskabet 100 %, er
der ikke tale om en lodret fusion, men en ”almindelig” fusion, selv
om moderselskabet er det fortsættende selskab. En lodret fusion er pr.
definition en uegentlig fusion. Hvis et moderselskab og et helejet dat-
terselskab sammensmeltes til et nyt selskab, er der tale om en egentlig
fusion, men en sådan fusion følger ikke reglerne for lodrette fusioner,
men reglerne for ”almindelige” fusioner.
Ved en ”omvendt” lodret fusion forstås en fusion mellem et moder-
selskab og et helejet datterselskab, hvor datterselskabet er det fort-
sættende selskab. SL indeholder ingen særlige regler for ”omvendte”
lodrette fusioner. En ”omvendt” lodret fusion følger derfor – ligesom
en vandret fusion – reglerne for ”almindelige” fusioner. En ”omvendt”
lodret fusion er – ligesom en lodret fusion – pr. definition en uegentlig
fusion. Hvis et moderselskab og et helejet datterselskab sammensmel-
tes til et nyt selskab, er der som nævnt tale om en egentlig fusion, og
en sådan fusion følger ligeledes reglerne for ”almindelige” fusioner.
Fusion kan gennemføres skattepligtigt eller skattefrit.
En skattepligtig fusion kan gennemføres, hvis ønsket. Det er dog
vigtigt, at den skattepligtige fusion selvangives som sådan og dermed
ikke angives som skattefri.
Ved en skattepligtig fusion vil det indskydende selskab blive op-
hørsbeskattet, og det modtagende selskab vil blive anset for at have
modtaget aktiver og passiver m.v. til markedsværdier (underskud i det
indskydende selskab bortfalder i det omfang, det ikke er udnyttet ved
realisationsbeskatningen).
Det har naturligvis betydning for såvel aktionær som selskab, hvorle-
des den skattepligtige fusion gennemføres.
Hvis det er en lodret fusion med det øverste selskab som fortsætten-
de, vil aktionæren ikke blive påvirket, men kun det ophørende selskab
vil blive undergivet ophørsbeskatning.
Ved en vandret fusion vil det ophørende selskab blive likvidationsbe-
skattet på såvel selskabs- som aktionærniveau, og kapitaludvidelsen i det
modtagende selskab vil blive anset for et kapitalindskud til markedsvær-
dier. Endelig vil en omvendt lodret fusion medføre udlodningsbeskatning
hos aktionæren og likvidationsbeskatning hos det indskydende selskab.
Det er derfor sjældent, at der gennemføres skattepligtige fusioner
uden for enkle moder-/datterselskabsforhold eller i søsterselskabstil-
fælde med begrænset aktionærbeskatning til følge. Skattemæssige
underskud i det indskydende selskab bortfalder i sagens natur.
Fusionen kan alternativt gennemføres skattefrit, hvis de selskabsret-
lige regler iagttages, således at der ikke sker beskatning ved overdra-
gelse af aktiver fra et indskydende selskab til et modtagende selskab,
ligesom der er adgang til succession for kapitalejere. Dette gælder
såvel lodrette, vandrette som ”omvendt” lodrette fusioner. Se FUL § 8.
Der skal som udgangspunkt ikke indhentes tilladelse til skattefri fu-
sion (undtagen ved grænseoverskridende fusioner), og der skal ikke
indsendes dokumenter til SKAT. Senest samtidig med indgivelsen af
selvangivelsen for det indkomstår, hvor en fusion er gennemført, skal
det modtagende selskab give told- og skatteforvaltningen oplysning
om, at selskabet har deltaget i en fusion. Endvidere er der krav om
indberetning til DIAS inden for en måned efter gennemførelse, således
at sambeskatningsforhold er ajour.
Som udgangspunkt bortfalder skattemæssige underskud ved skat-
tefri fusion. Der gælder dog en vigtig undtagelse ved skattefri fusion
af sambeskattede selskaber, idet almindelige underskud til fremførsel
bevares for sambeskattede selskaber, når underskuddet hidrører fra
sambeskatningsperioden, jf. SEL § 31, stk. 4. Der er dog begræns-
ninger for underskudsfremførsel, hvis der indgår aktiver m.v. fra ikke
sambeskattede selskaber.
Ved en skattefri fusion vil der ikke udløses beskatning (succession),
hvorimod der ved en skattepligtig fusion indtræder afståelsesbeskat-
ning hos det indskydende selskabs aktionærer.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at datterselskabet skal være helejet.
Hvis moderselskabet ikke ejer datterselskabet 100 %, er der ikke tale om en
lodret fusion, men en ”almindelig” fusion, selv om moderselskabet er det fort-
sættende selskab.
”

Ved en skattefri fusion vil der ikke udløses beskatning (succession), hvorimod der ved en skattepligtig fusion
indtræder afståelsesbeskatning hos det indskydende selskabs aktionærer. De skattemæssige konsekvenser for
kapitalejere og selskaber af fusion bør altid sammenlignes med andre former for virksomhedssammenslutning,
f.eks. en sædvanlig overdragelse af aktivitet eller grenspaltning m.v.

De skattemæssige konsekvenser for kapitalejere og selskaber af
fusion bør altid sammenlignes med andre former for virksomheds-
sammenslutning, f.eks. en sædvanlig overdragelse af aktivitet eller
grenspaltning m.v.
3.3. Spaltning
De selskabsretlige regler om spaltning findes i SL §§ 254-270 og §§
291-310:
• §§ 254-270 omhandler national spaltning, dvs. spaltning af danske
selskaber
• §§ 291-310 omhandler grænseoverskridende spaltning, dvs. spalt-
ning med deltagelse af et eller flere selskaber fra andre EU- eller
EØS-lande.8
Artiklen omhandler som tidligere nævnt kun danske, men ikke græn-
seoverskridende transaktioner og forhold. Grænseoverskridende spalt-
ning omtales derfor ikke nærmere.
Det fremgår af SL § 254, stk. 1, at generalforsamlingen i et selskab
kan træffe beslutning om spaltning af selskabet. Ved spaltningen over-
drages aktiver og forpligtelser som helhed til flere bestående eller nye
selskaber, der dannes ved spaltningens gennemførelse, mod vederlag
til det indskydende selskabs kapitalejere, dvs. fuldstændig spaltning.
Generalforsamlingen kan desuden træffe beslutning om en spaltning,
hvorved selskabet overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til
et eller flere bestående eller nye selskaber, der dannes ved spaltnin-
gens gennemførelse, dvs. delvis spaltning.
Selskabsretligt findes der således overordnet to former for spaltning:
• Fuldstændig spaltning, også kaldet ophørsspaltning
• Delvis spaltning, også kaldet grenspaltning.
Både aktie- og anpartsselskaber kan spaltes, og der er intet til hinder
for, at et eller flere aktieselskaber deltager i en spaltning med delta-
gelse af et eller flere anpartsselskaber.
For så vidt angår iværksætterselskaber, er der efter Erhvervsstyrelsens
opfattelse som tidligere nævnt ikke noget til hinder for, at et iværksæt-
terselskab stiftes i forbindelse med en spaltning (eller fusion), selv om
selskabskapitalen i et iværksætterselskab kun kan indskydes i kontan-
ter, jf. SL § 357 a, stk. 2. Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse er der med
andre ord ikke noget til hinder for, at et iværksætterselskab deltager i
en spaltning som modtagende selskab, herunder at et iværksættersel-
skab deltager i en spaltning som et modtagende selskab, der stiftes i
forbindelse med spaltningen. Der er desuden naturligvis ikke noget til
hinder for, at et iværksætterselskab deltager i en spaltning som indsky-
dende selskab.
Der er således ikke noget til hinder for, at et eller flere iværksættersel-
skaber deltager i en spaltning med deltagelse af et eller flere aktie- og/
eller anpartsselskaber.9
Ud over fuldstændig og delvis spaltning sondres der også mellem
følgende former for spaltning:
• Lodret spaltning
• ”Omvendt” lodret spaltning
• Proportional spaltning.
Ved en lodret spaltning forstås en spaltning, hvor samtlige kapitalan-
dele i det indskydende selskab ejes af de modtagende selskaber, jf. SL
§ 270, stk. 1. SL indeholder en række særlige regler for lodrette spalt-
ninger. En lodret spaltning kan både være en fuldstændig spaltning
og en delvis spaltning.
Ved en ”omvendt” lodret spaltning forstås en spaltning, hvor samt-
lige kapitalandele i de modtagende selskaber ejes af det indskydende
selskab. SL indeholder ingen særlige regler for ”omvendte” lodrette
spaltninger. En ”omvendt” lodret spaltning følger derfor reglerne for
”almindelige” spaltninger. Ligesom en lodret spaltning kan en ”om-
vendt” lodret spaltning både være en fuldstændig spaltning og en
delvis spaltning.
Ved en proportional spaltning forstås en spaltning, hvor der opstår
et eller flere nye selskaber, og kapitalandelene i disse selskaber tildeles
kapitalejerne i det indskydende selskab proportionalt med deres kapi-
talandele eller stemmer i det indskydende selskab, jf. SL § 270, stk. 2.
SL indeholder en række særlige regler for proportionale spaltninger.
Ligesom en lodret og en ”omvendt” lodret” spaltning kan en pro-
portional spaltning både være en fuldstændig spaltning og en delvis
spaltning.
Spaltningen kan gennemføres skattepligtigt eller skattefrit (under visse
forudsætninger). Der sondres mellem ophørsspaltning og grenspalt-
ning (del af virksomhed).
Ved en skattefri spaltning vil der ikke indtræde beskatning ved
overdragelse af aktiver fra et indskydende selskab til et modtagende
selskab, ligesom der er adgang til succession for kapitalejere. De skat-
temæssige konsekvenser for aktionærer af spaltning bør opgøres og
sammenlignes med andre former for virksomhedsoverdragelse. Det
kan eksempelvis være fusion eller tilførsel af aktiver.
Konsekvenser ved sambeskatning skal indgå i rådgivning om spalt-
ning.
Skattepligtig spaltning
Ved en skattepligtig ophørsspaltning vil selskabet skulle ophørsbeskat-
tes, og de overdragne aktiver og passiver skal værdiansættes til mar-
Ved en lodret spaltning forstås en spaltning, hvor samtlige
kapitalandele i det indskydende selskab ejes af de mod-
tagende selskaber, jf. SL § 270, stk. 1. SL indeholder en
række særlige regler for lodrette spaltninger.
”

kedsværdier m.v. Aktionærerne anses for at have realiseret aktierne og
anskaffet eventuelle nye aktier (modtaget ved spaltningen).
Ved en delvis spaltning (grenspaltning) vil selskabet fortsat være skat-
tepligtig og vil alene skulle opgøre avancer og tab på de aktiver og
passiver m.v., der er udloddet fra selskabet. Aktionærerne vil blive anset
for fortsat at have aktierne i behold til samme kostpris, men vil blive
anset for at have modtaget udbytte svarende til de udtagne nettovær-
dier (grenspaltningen). Hvis der sker vederlæggelse med nye aktier, vil
disse blive anset for anskaffet til markedsværdien, jf. opgørelse af mar-
kedsværdien ved beskatning ved udlodningen fra selskabet (netto).
Skattefri spaltning
Der kan gennemføres en skattefri spaltning med tilladelse eller uden
tilladelse, jf. FUL § 15 b, stk. 1.
Det afgørende for valget vil ofte være, om det er muligt at frem-
lægge en forretningsmæssig begrundelse for spaltningen. Det er en
subjektiv betingelse, at omstruktureringen ikke må have skatteund-
dragelse eller skatteundgåelse som hovedformål eller som et af hoved-
formålene.
Hvis omstruktureringen ikke foretages af gyldige forretningsmæssige
årsager, kan der være grund til at formode, at hovedformålet eller
et af hovedformålene med transaktionen er skatteunddragelse eller
skatteundgåelse. SKAT foretager en samlet konkret vurdering af den
enkelte transaktion, før SKAT giver en eventuel tilladelse.
Det kan derfor være nødvendigt at gennemføre spaltningen uden
tilladelse, jf. FUL §15 b, stk. 1, 4. pkt.
Reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse kan ikke benyttes, hvis
det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager, og en el-
ler flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end tre år uden
at have rådet over flertallet af stemmerne og samtidig er – eller ved
spaltningen bliver – selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor
de tilsammen råder over flertallet af stemmerne. Bemærk, at aktier,
der er overtaget med succession fra nærtstående, anses for anskaffet
på tidspunktet, hvor overdrageren har erhvervet aktierne. Dette gør
det ofte muligt at gennemføre en ophørsspaltning kort efter, at en ak-
tieoverdragelse (med succession) til børn har fundet sted.
En skattefri spaltning uden tilladelse indebærer dog, at en række
objektive vilkår skal være opfyldt, hvorfor der er i praksis ofte anmodes
om bindende svar til bekræftelse heraf:
Ved spaltning uden tilladelse skal de objektive betingelser overhol-
des, dvs.
• Holdingkravet:
Selskaber, der efter spaltningen ejer ”skattefrie aktier” i et af de del-
tagende selskaber, må ikke afstå de vederlagte aktier i en periode
på tre år efter vedtagelsen af spaltningen. Det er dog muligt at
indgå i efterfølgende skattefrie omstruktureringer, dog således at
holdingkravet videreføres.
• Handelsværdier:
Ombytningen skal ske til handelsværdi, jf. FUL § 15 b, stk. 2. Dvs.,
at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant
udligningssum skal svare til handelsværdien af de tilførte aktiver og
passive. Det er handelsværdier på spaltningsdagen, der lægges til
grund.
• Balancekravet:
Det er en betingelse, at forholdet mellem de aktiver og de forplig-
telser, der ved spaltningen overdrages til det modtagende selskab,
svarer til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskyden-
de selskab, jf. FUL § 15 b, stk. 2.
Bestemmelsen skal forhindre, at man – som et alternativ til et skat-
tepligtigt salg af aktiver – foretager en skattefri udspaltning af de
pågældende aktiver til et modtagende selskab og samtidig overfører
gæld i et forhold, der overstiger forholdet mellem aktiver og gæld
i det indskydende selskab, og derved reducerer den skattepligtige
avance ved en senere afståelse af aktierne i det modtagende selskab.
Bestemmelsen forhindrer tilsvarende, at det indskydende selskab
via en skattefri spaltning uden tilladelse bliver tømt for værdier ved,
at selskabet bliver efterladt med en gæld, der overstiger det hid-
tidige forhold mellem aktiver og gæld, så en skattepligtig avance
ved salg af aktierne er reduceret.
Vederlag baseret på handelsværdi
Samtlige selskabsdeltagere i det indskydende selskab skal vederlægges
med aktier eller anparter og evt. en kontant udligningssum i det eller
de modtagende selskaber i samme forhold som hidtil i det indsky-
dende selskab.
Selskabsdeltagerne i det indskydende selskab kan vederlægges med
nyudstedte aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber.
Selskabsdeltagerne i det indskydende selskab kan også vederlægges
med egne aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber.
To aktionærer, der ejer henholdsvis 40 % og 60 % af et selskab, skal
således vederlægges i forholdet 40:100 og 60:100, men vælger selv,
om de begge ønsker at være aktionærer i det eller de modtagende
selskaber.
Aktionærerne i det indskydende selskab skal modtage aktier i de
modtagende selskaber af samme værdi, som deres aktier i det indsky-
dende selskab havde. Ved spaltningen må der således ikke overføres
værdier mellem aktionærerne. Dette fordrer, at der sker en korrekt
værdiansættelse af de aktiver og passiver, der fordeles.
I det omfang aktionærerne vederlægges med andet end aktier, ind-
træder afståelsesbeskatning.
Den eventuelle kontante udligningssum kan frit fordeles mellem
selskabsdeltagerne. Det betyder, at det er valgfrit, hvor stor en del der
vederlægges i aktier, og hvor stor en del der vederlægges kontant.

Sammensætningen af vederlaget for en skattefri spaltning kan
frit vælges, dog således at der skal ske vederlæggelse af mindst én
aktionær med én aktie i det modtagende selskab eller med én aktie
i hvert af de modtagende selskaber, hvis der er flere modtagende
selskaber.
Dette giver mulighed for, at en enkelt selskabsdeltager udelukkende
vederlægges med kontanter og derefter ikke længere er selskabsdelta-
ger i det eller de modtagende selskaber.
Som udgangspunkt giver told- og skatteforvaltningen derfor ikke
tilladelse til skattefri spaltning, hvis der på ansøgningstidspunktet er
negativ egenkapital i det selskab, der ønskes spaltet.
Da det er forholdene på ansøgningstidspunktet, der er afgørende,
er det uden betydning, om selskabets egenkapital i det seneste regn-
skab, der er aflagt inden ansøgningstidspunktet, var negativ, hvis
egenkapitalen efter regnskabets aflæggelse er blevet positiv.
Vurderingen tager udgangspunkt i det senest aflagte årsregnskab og
efterfølgende periodeopgørelser. Man skal være opmærksom på, at de
bogførte værdier er mindsteværdier, forudsat at regnskabet er aflagt i
overensstemmelse med almindelige regnskabsstandarder. Det er dog
ansøgers opgave at dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at
der findes værdier i selskabet, som ikke kan læses ud af det aflagte
regnskab.
”Der gælder særlige regler vedrørende skattemæssige underskud: ”Ved ophørsspaltning skal det indskydende
selskabs skattemæssige underskud fordeles på baggrund af en konkret vurdering, som tager hensyn til,
hvordan aktiviteterne fordeles mellem de modtagende selskaber”. Det fremgår af et svar fra Skatteministeriet
til FSR – danske revisorer. SKAT har bebudet et styresignal om forståelsen af denne fordelingsregel, men det
er på nuværende tidspunkt ikke kendt, hvorledes reglerne skal praktiseres konkret. FSR – danske revisorers
Skatteudvalg har fremsendt en række beregningseksempler til forståelse af praksis, men der er på nuværen-
de tidspunkt fortsat ikke modtaget et svar herpå.

Konsekvenser af en ophørsspaltning
Der skal ikke ske beskatning af det indskydende selskab af overførte
aktiver og passiver i forbindelse med en ophørsspaltning.
Successionen indebærer, at aktiver og passiver, der ved spaltningen
overføres fra det indskydende selskab til de modtagende selskaber, ved
opgørelsen af de pågældende modtagende selskabers skattepligtige
indkomst behandles som om:
• De var anskaffet af dette selskab på de tidspunkter,
hvor de er erhvervet af det indskydende selskab, og
• For de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet
af dette selskab.
Der gælder særlige regler vedrørende skattemæssige underskud:
”Ved ophørsspaltning skal det indskydende selskabs skattemæssige
underskud fordeles på baggrund af en konkret vurdering, som tager
hensyn til, hvordan aktiviteterne fordeles mellem de modtagende
selskaber”. Det fremgår af et svar fra Skatteministeriet til FSR – dan-
ske revisorer.10 SKAT har bebudet et styresignal om forståelsen af
denne fordelingsregel, men det er på nuværende tidspunkt ikke
kendt, hvorledes reglerne skal praktiseres konkret. FSR – danske revi-
sorers Skatteudvalg har fremsendt en række beregningseksempler til
forståelse af praksis, men der er på nuværende tidspunkt fortsat ikke
modtaget et svar herpå.

Tilbageværende underskud i et indskydende selskab, der ikke op-
hører ved spaltningen, og som efter fordelingen forbliver i det ind-
skydende selskab efter spaltningen, kan fradrages i det indskydende
selskabs indkomstopgørelse efter reglerne i SEL § 12.
Aktionærerne anses ikke for at have afstået deres aktier, men der skal
ske en fordeling af anskaffelsessum m.v. ud på de modtagne aktier.
Konsekvenser af en grenspaltning
Der skal ikke ske beskatning af det indskydende selskab af overførte
aktiver og passiver i forbindelse med en grenspaltning.
Successionen indebærer, at aktiver og passiver, der ved spaltningen
overføres fra det indskydende selskab til det eller de modtagende
selskaber, ved opgørelsen af de pågældende modtagende selskabers
skattepligtige indkomst behandles som om:
• De var anskaffet af dette selskab på de tidspunkter, hvor de er er-
hvervet af det indskydende selskab, og
• For de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette selskab.
Der gælder særlige regler vedrørende skattemæssige underskud, jf.
tilsvarende principper som angivet ovenfor.
Tilbageværende underskud i et indskydende selskab, der ikke op-
hører ved spaltningen, og som efter fordelingen forbliver i det ind-
skydende selskab efter spaltningen, kan fradrages i det indskydende
selskabs indkomstopgørelse efter reglerne i SEL § 12.
Aktionærerne anses ikke for at have afstået deres aktier, men der skal
ske en fordeling af anskaffelsessum m.v. ud på de modtagne aktier.
Anmeldelseskrav
Det modtagende selskab skal senest samtidig med indgivelsen af selv-
angivelsen for det indkomstår, hvor spaltningen er gennemført, give
oplysning om, at selskabet har deltaget i en skattefri spaltning efter
reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse (DIAS).
Det skal også oplyses til SKAT, hvis der afstås aktier, jf. nedenfor om
holdingkravet. Oplysningen skal gives senest en måned efter afståelsen.
Hvis holdingkravet som følge af en efterfølgende skattefri omstruktu-
rering i sin restløbetid er blevet videreført til selskabsdeltageren hen-
holdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende omstruk-
turering, vil oplysningspligten vedrørende afståelse af aktier påhvile
denne selskabsdeltager eller de deltagende selskaber.
3.4. Omdannelse
De selskabsretlige regler om omdannelse findes i SL kapitel 17, §§
319-337:
• §§ 319-320 omhandler omdannelse fra anpartsselskab til aktiesel-
skab
• §§ 321-322 omhandler omdannelse fra aktieselskab til anpartssel-
skab
• § 323 omhandler omdannelse fra aktieselskab til partnerselskab
• § 324 omhandler omdannelse fra partnerselskab til aktieselskab
• §§ 325-337 omhandler omdannelse fra andelsselskab til aktiesel-
skab.
Der er således følgende omdannelsesmuligheder:
• Et aktieselskab kan omdannes til et anparts- eller partnerselskab
• Et anpartsselskab kan omdannes til et aktieselskab, men ikke et
partnerselskab. Hvis et anpartsselskab ønskes omdannet til et part-
nerselskab, skal anpartsselskabet således først omdannes til et aktie-
selskab, hvorefter aktieselskabet kan omdannes til et partnerselskab
• Et partnerselskab kan omdannes til et aktieselskab, men ikke et
anpartsselskab. Hvis et partnerselskab ønskes omdannet til et
anpartsselskab, skal partnerselskabet således først omdannes til et
aktieselskab, hvorefter aktieselskabet kan omdannes til et anparts-
selskab
• Et andelsselskab kan omdannes til et aktieselskab, men ikke et an-
parts- eller partnerselskab. Hvis et andelsselskab ønskes omdannet
til et anparts- eller partnerselskab, skal andelsselskabet således først
omdannes til et aktieselskab, hvorefter aktieselskabet kan omdannes
til et anparts- eller partnerselskab.
Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse er det ikke muligt at omdanne et
iværksætterselskab til et aktieselskab. Bunch og Rosenberg (2014) an-
fører således, at SL § 357 c om omregistrering af et iværksætterselskab
til et almindeligt anpartsselskab efter Erhvervsstyrelsens opfattelse skal
anses for en særregel i forhold til de almindelige omdannelsesregler,
hvilket har som konsekvens, at et iværksætterselskabs eneste ”om-
dannelsesmulighed” er muligheden for at lade sig omregistrere til et
anpartsselskab.11 12
Under alle omstændigheder er det i realiteten muligt at omdanne et
iværksætterselskab til et aktieselskab ved først at omregistrere iværk-
sætterselskabet til et almindeligt anpartsselskab og derefter omregi-
strere anpartsselskabet til et aktieselskab.
Omregistrering omtales i næste afsnit.
”Omdannelse” af en personligt ejet virksomhed til et aktie- eller an-
partsselskab behandles efter reglerne om stiftelse eller kapitalforhøjelse
ved indskud af en bestående virksomhed afhængigt af, om der er tale
om stiftelse af et nyt selskab eller kapitalforhøjelse i et eksisterende sel-
skab. Selskabsretligt er ”omdannelse” af en personligt ejet virksomhed
til et aktie- eller anpartsselskab således ikke udtryk for omdannelse,
men stiftelse eller kapitalforhøjelse.
Et iværksætterselskab kan omregistreres til et almindeligt anpartsselskab, hvis selskabet
har en selskabskapital og en reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag, der på
beslutningstidspunktet udgør 50.000 kr., jf. SL § 357 c, stk. 1. Det må herudover antages,
at det også er et krav, at egenkapitalen udgør mindst 50.000 kr.
”

Skattemæssigt er det afgørende for vurdering af de afledte skattemæs-
sige konsekvenser af en selskabsretlig omdannelse, hvorvidt der sker
ændringer i forhold til beskatningshjemlen i SEL § 1.
En omdannelse mellem anparts- og aktieselskaber har således ingen
skattemæssige konsekvenser.
Modsat har en omdannelse fra et partnerselskab til et aktieselskab,
og modsat, den konsekvens, at der sker skattemæssig ophørsbeskat-
ning. Der sker en overgang fra en transparent beskatningsform til
beskatning som selvstændig juridisk person, eller modsat, og derfor er
der tale om en fuld skattepligtig transaktion til handelsværdier.
Omdannelse fra andelsselskab til aktieselskab er særskilt reguleret i
SEL § 5. Omdannelsen sker uden likvidation af andelsforeningen, men
der foretages derimod en overgangsbeskatning af formuen i andels-
foreningen.
Overgangsbeskatningen sker ved, at et beløb, der svarer til formuen
i den indskydende kooperationsbeskattede forening, pålægges en sær-
lig beskatning. Det er den modtagende selskabsbeskattede forening,
der er skattepligtig af beløbet, og beskatningen sker med 50 % af den
opgjorte formue i den indskydende kooperationsbeskattede andelsfor-
ening, jf. SEL § 19, stk. 2
Omdannelsen medfører derfor ingen direkte beskatning af andelsha-
verne, hvis de kun modtager aktier for andelsbeviserne. Andelshaverne
succederer i relation til de aktier, som de modtager i bytte for andels-
beviserne.
Der sker dog beskatning af andelshaverne i den indskydende an-
delsforening i forbindelse med omdannelsen, i det omfang deres
andelsbeviser i andelsforeningen ombyttes med andet end aktier i det
modtagende aktieselskab.
Aktierne i det modtagende selskab behandles, som om de var er-
hvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum, som de
ombyttede andele, jf. FUL § 11.
Når den overgangsbeskattede formue senere udloddes til andelsha-
verne, er den skattefri for andelshaverne, idet beskatningen er sket i
selskabet, jf. SEL § 5 B, stk. 3-4.
Der kan være andre afledte konsekvenser af omdannelsen, for så vidt
angår andelshaverens behandling af andelen i eget skatteregnskab.
3.5. Omregistrering
De særlige selskabsretlige regler om iværksætterselskaber findes i SL
kapitel 20 a, §§ 357 a - 357 d. SL §§ 357 c og 357 d omhandler omre-
gistrering af et iværksætterselskab til et almindeligt anpartsselskab.13 14
Et iværksætterselskab kan omregistreres til et almindeligt anpartssel-
skab, hvis selskabet har en selskabskapital og en reserve til opbygning
af selskabets kapitalgrundlag, der på beslutningstidspunktet udgør
50.000 kr., jf. SL § 357 c, stk. 1.15 Det må herudover antages, at det
også er et krav, at egenkapitalen udgør mindst 50.000 kr.
Der er ikke krav om, at et iværksætterselskab skal omregistreres til et
almindeligt anpartsselskab, når selskabskapitalen og reserven til op-
bygning af selskabets kapitalgrundlag tilsammen udgør 50.000 kr. Der
er således ikke noget til hinder for, at et iværksætterselskab fortsætter
som iværksætterselskab, selv om egenkapitalen udgør (væsentligt)
mere end 50.000 kr.
Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse er det som tidligere nævnt ikke
muligt at omdanne et iværksætterselskab til et aktieselskab. Det er
desuden ikke muligt at omdanne et aktieselskab til et iværksættersel-
skab, ligesom det ikke er muligt at omregistrere et almindeligt an-
partsselskab til et iværksætterselskab.
Omregistrering kan således kun ”gå den ene vej” (fra iværksæt-
terselskab til almindeligt anpartsselskab), hvorimod omdannelse
kan ”gå begge veje” (f.eks. fra anpartsselskab til aktieselskab eller
omvendt).
Skattemæssigt kan en omregistrering finde sted uden skattemæssige
konsekvenser. Der sker blot en videreførelse efter samme skattepligts-
bestemmelse.
3.6. Erhvervelse af egne kapitalandele
De selskabsretlige regler om egne kapitalandele, herunder erhvervelse
af egne kapitalandele, findes i SL §§ 196-205.
Et selskab har – forudsat at en række betingelser er opfyldt, jf. SL §§
196-200 – mulighed for – enten til eje eller pant – at erhverve egne
kapitalandele.
Reglerne om erhvervelse af egne kapitalandele finder tilsvarende
anvendelse på et datterselskabs erhvervelse af kapitalandele i moder-
selskabet, jf. SL § 201.16
En annullation af en post egne kapitalandele betragtes som tidligere
nævnt som en kapitalnedsættelse til udbetaling til kapitalejere.
Skatteretligt er selskabets køb af egne andele reguleret i LL § 16 B. Et
tilbagesalg anses som udgangspunkt som udbytte og beskattes såle-
des hos aktionæren.
Aktie- og anpartsselskabers egne kapitalandele er generelt undtaget
fra beskatning. Således er udbytte og gevinst/tab på beholdningen
af egne aktier den skattepligtige indkomst uvedkommende. Købs- og
salgsomkostninger er naturligvis ikke fradragsberettigede.

Selskabets vederlagsfri overdragelse af egne aktier til aktionærerne i
samme forhold, som aktionærerne ejer aktier i selskabet, sidestilles med
en fondsaktieudvidelse. Anskaffelsessummen for disse aktier er 0 kr.
Dispensation
Der er mulighed for at anmode om dispensation for udlodningsbe-
skatning, således at dispositionen anses for en sædvanlig aktieafstå-
else, jf. LL § 16 B, stk. 2, nr. 6.
Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at tilbagesalget
omfatter samtlige aktier fra den pågældende aktionær, og vedkom-
mende fratræder alle betydende poster i selskabet.
Når der gives dispensation, anses en til nedskrivningen svarende del
af aktionærens aktier for afstået. Det betyder, at det udloddede beløb
skal reduceres med en forholdsmæssig del af anskaffelsessummen for
at finde gevinst/tab. FIFO-reglen gælder også her, og gevinst og tab
skal opgøres efter de regler, som i øvrigt ville gælde, hvis aktionæren
havde solgt aktierne.
De udloddede beløb anses som afståelsessum for den del af aktieka-
pitalen, der erhverves af selskabet og ofte efterfølgende annulleres.
Når der gives dispensation, er afståelsestidspunktet det tidspunkt,
hvor generalforsamlingen træffer beslutning om kapitalnedsættelsen.
Der skal ikke indeholdes udbytteskat i vederlaget for aktierne, når der
er indhentet dispensation (dispensation skal foreligge på udbetalings-
tidspunktet).
3.7. Lovlig selvfinansiering
De selskabsretlige regler om selvfinansiering findes hovedsageligt i SL
§§ 206-209. SL §§ 213 og 214 indeholder (yderligere) undtagelser,
herunder til forbuddet mod selvfinansiering (og forbuddet mod ”ka-
pitalejerlån”), og SL § 215 omhandler tilbagebetaling, herunder af
ulovlig selvfinansiering (og ulovlige ”kapitalejerlån”).
Selvfinansiering er som hovedregel ulovligt, idet et selskab som ho-
vedregel ikke direkte eller indirekte må stille midler til rådighed, yde
lån eller stille sikkerhed for tredjemands – herunder eksisterende ka-
pitalejeres eller ledelsesmedlemmers – erhvervelse – eller tegning – af
kapitalandele i selskabet eller et evt. moderselskab, jf. SL § 206, stk. 1.
Hvis en række betingelser er opfyldt, jf. SL § 206, stk. 3 og §§ 207-
209, kan et selskab dog direkte eller indirekte stille midler til rådighed,
yde lån eller stille sikkerhed for tredjemands erhvervelse af kapitalan-
dele i selskabet eller et evt. moderselskab, jf. SL § 206, stk. 2. Dette er
udtryk for lovlig selvfinansiering.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at disse betingelser skal være
opfyldt, inden der ydes selvfinansiering. Det er således ikke muligt ef-
terfølgende at gøre ulovlig selvfinansiering lovlig.
Forbuddet mod selvfinansiering finder desuden ikke anvendelse på
lån ydet af pengeinstitutter og realkreditlån ydet af realkreditinsti-
tutter, jf. SL § 213, samt dispositioner foretaget med henblik på at
erhverve kapitalandele af eller til medarbejderne i selskabet eller et
datterselskab, jf. SL § 214.
Hvis der er tale om tilskud fra et datterselskab til
moderselskabet, skal de almindelige selskabs-
retlige regler om udlodning af udbytte og anden
kapitalafgang iagttages, for så vidt angår dat-
terselskabet. Det er således ikke muligt at omgå
de selskabsretlige regler om udlodning af udbytte
ved at benævne en betaling ”tilskud” i stedet
for ”udbytte”. For så vidt angår moderselskabet,
gælder der ingen selskabsretlige begrænsninger.
” TABEL 2: DEN SELSKABSRETLIGE REGULERING AF TILSKUD INDEN
FOR EN KONCERN
Situation Moderselskabet Datterselskabet
1. Tilskud fra mo-
derselskabet til et
datterselskab
Ingen selskabsretlige
begrænsninger
begrænsninger
2. Tilskud fra et
datterselskab til
moderselskabet
begrænsninger
De almindelige sel-
skabsretlige regler
om udlodning af
udbytte og anden
kapitalafgang skal
iagttages
3. Tilskud fra ét dat-
terselskab til et
andet dattersel-
skab, dvs. tilskud
mellem søstersel-
skaber
begrænsninger
Det tilskudsgivende
datterselskab
De almindelige sel-
skabsretlige regler
om udlodning af
udbytte og anden
kapitalafgang skal
iagttages
Det tilskudsmod-
tagende dattersel-
skab
begrænsninger

SEL indeholder ikke særlige regler om selvfinansiering. De almindelige
regler om fastsættelse af renter m.v. på markedsvilkår gælder.
De særlige regler for kontrollerende aktionærers beskatning af ak-
tionærlån omtales ikke nærmere, jf. LL § 16 E (gældende for nye lån
etableret efter 14. august 2012). Bemærk dog, at disse regler ikke
finder anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretnings-
mæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån
til selvfinansiering som nævnt i SL § 206, stk. 2, jf. ovenfor.17
3.8. Tilskud inden for en koncern
Tilskud inden for en koncern anvendes relativt ofte i praksis. Der er
som tidligere nævnt ikke tale om en særskilt selskabsretlig transaktion
omfattet af SL, men under visse betingelser sidestilles tilskud inden for
en koncern selskabsretligt med udlodning af udbytte.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i april 2009 udsendt et notat om
den selskabs- og regnskabsretlige regulering af tilskud inden for en
koncern (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, 2009).18 Dette notat beskriver
følgende tre situationer:19 20
1. Tilskud fra moderselskabet til et datterselskab
2. Tilskud fra et datterselskab til moderselskabet
3. Tilskud fra ét datterselskab til et andet datterselskab, dvs. tilskud
mellem søsterselskaber.
Det fremgår af notatet, at det ikke omhandler sædvanlige forretnings-
mæssige tilskud som f.eks. markedsføringstilskud, der ydes til distribu-
tører både internt i koncernen og til uafhængige distributører. Notatet
omfatter desuden ikke deltagelse i en koncernintern ”cash pool”, der
foregår på sædvanlige forretningsmæssige vilkår.
Det fremgår desuden af notatet, at det fokuserer på kontante tilskud,
men at notatet kan anvendes på samme måde ved gældseftergivelser.
Det fremgår endelig af notatet, at dets udgangspunkt er tilskud mel-
lem koncernselskaber, hvor der er tale om, at moderselskabet ejer 100
% af datterselskaberne. Notatet omhandler således ikke de særlige
problemstillinger, der opstår, når der er minoritetsinteresser i et dat-
terselskab.
Notatet omhandler som nævnt både den selskabs- og regnskabsretli-
ge regulering af tilskud inden for en koncern. I det følgende fokuseres
der på den selskabsretlige regulering af tilskud inden for en koncern.
Den regnskabsretlige regulering af tilskud inden for en koncern omta-
les derimod ikke nærmere. Der henvises i stedet til notatet.
For så vidt angår den selskabsretlige regulering af tilskud inden for
en koncern, sondrer notatet mellem situationen for henholdsvis det
tilskudsgivende selskab og det tilskudsmodtagende selskab.21 Dette er
sammenfattet i tabel 2.22
Det fremgår af denne tabel, at hvis der er tale om tilskud fra et dat-
terselskab til moderselskabet, skal de almindelige selskabsretlige regler
om udlodning af udbytte og anden kapitalafgang iagttages, for så
vidt angår datterselskabet. Det fremgår i den forbindelse af notatet,
at det således ikke er muligt at omgå de selskabsretlige regler om
udlodning af udbytte ved at benævne en betaling ”tilskud” i stedet
for ”udbytte”.23 For så vidt angår moderselskabet, gælder der ingen
selskabsretlige begrænsninger.
Tilsvarende fremgår det af tabellen, at hvis der er tale om tilskud fra
ét datterselskab til et andet datterselskab, skal de almindelige selskabs-
retlige regler om udlodning af udbytte og anden kapitalafgang iagtta-
ges, for så vidt angår det tilskudsgivende datterselskab. For så vidt an-
går det tilskudsmodtagende datterselskab gælder der derimod ingen
selskabsretlige begrænsninger. Det samme gælder, for så vidt angår
moderselskabet. I notatet anføres der følgende om denne situation:24
”En særlig situation opstår, hvor der ydes tilskud fra en
dattervirksomhed til en anden dattervirksomhed – tilskud
mellem søstervirksomheder. Medmindre der er tale om
sædvanlige forretningsmæssige tilskud ville dette aldrig
ske, hvis ikke der var en koncernforbindelse, hvorfor det
reelt er modervirksomheden, som disponerer og beslutter,
at der skal gives et tilskud. Substansen er derfor, at tilskud-
det går via modervirksomheden, hvorfor tilskuddet skal be-
handles som modtaget udbytte hos modervirksomheden
og efterfølgende et indskud i den dattervirksomhed, som
modtager tilskuddet. Den afgivende virksomhed skal derfor
iagttage de samme bestemmelser, som hvis der var tale
om tilskud til modervirksomheden. Dette gælder uanset,
at den fysiske betaling sker direkte til den anden dattervirk-
somhed.”
De selskabsretlige regler om udbytte er omtalt i artiklen i foregående
nummer af Revision & Regnskabsvæsen.
Skatteretligt sondres der mellem tilfælde, hvor tilskuddet ydes inden
for en sambeskatningskreds og uden for en sambeskatningskreds.
Reglen fremgår af SEL § 31 D. Bemærk, at tilskud opad i koncernen,
fra et datterselskab til et moderselskab, skatteretligt behandles efter
udbyttereglerne (skattefrit for moderselskaber).
Således skal tilskud fra koncernforbundne selskaber m.fl. ikke med-
regnes til den skattepligtige indkomst, jf. definitionen i SEL § 31 C.
Dette gælder dog kun, hvis tilskudsyderen direkte eller indirekte er

moderselskab for tilskudsmodtageren, eller hvis tilskudsyderen og
tilskudsmodtageren har fælles direkte eller indirekte moderselskab (sø-
sterselskaber).
Ved tilskud mellem to selskaber (søsterselskaber) med fælles direkte
eller indirekte moderselskab finder bestemmelsen kun anvendelse, hvis
det fælles moderselskab kan modtage skattefrit udbytte fra tilskuds-
yderen. Hvis det fælles moderselskab kun ejer tilskudsyderen indirekte,
skal betingelserne være opfyldt i hvert ejerled.
Det er kun egentlige tilskud, der er omfattet. Udtrykket ”tilskud”
omfatter derfor ikke de tilfælde, hvor der er tale om en armslængde-
aflønning af det andet selskab. En lejebetaling eller et markedsførings-
tilskud vil eksempelvis ikke være omfattet af bestemmelsen, hvis lejen
henholdsvis markedsføringstilskuddet ville være aftalt mellem uaf-
hængige parter. Tilsvarende finder bestemmelsen ikke anvendelse på
tilskud, der ydes som en armslængdebetaling for en modydelse. Det
er således kun ”rene” tilskud, der omfattes af skattefriheden.
I og med at det er en forudsætning for skattefrihed, at der er tale
om overførsler mellem sambeskattede selskaber, er det naturligvis såle-
des, at tilskud i andre tilfælde er skattepligtige.
Det er vigtigt at være opmærksom på afledte skattemæssige kon-
sekvenser af et tilskud, hvis der er minoritetsaktionærer, idet der er
mulighed for at beskatte en nærtstående af en fordel, der måtte ud-
springe af et koncerntilskud.
4. Afslutning
Denne artikel er anden og sidste artikel i en mindre artikelserie om
selskabsretlige transaktioner og har bl.a. indeholdt en oversigt over
sådanne transaktioner – selskabsretligt og skatteretligt.
Formålet med artiklerne er som tidligere nævnt ikke at behandle de
enkelte selskabsretlige kapitaltransaktioner uddybende, men derimod
dels at give et overblik over, hvilke regler der finder anvendelse, dels
at angive de overordnede betingelser og konsekvenser – henholdsvis
selskabsretligt og skatteretligt. Kort sagt: at forene selskabsretten og
skatteretten i en samlet fremstilling.
Det er en særdeles vigtig udfordring for revisorer, advokater og an-
dre, der beskæftiger sig med selskabsretlige transaktioner, at få SL og
skattelovgivningen til at ”passe sammen”, idet enhver selskabsretlig
transaktion ikke blot skal overholde SL, men naturligvis også over-
holde de relevante regler i skattelovgivningen.
Hvis dette ikke opnås, kan der opstå væsentlige utilsigtede konse-
kvenser for det eller de selskaber, som er involveret i den pågældende
selskabsretlige transaktion. Og afledt heraf væsentlige negative konse-
kvenser for den eller de revisorer og/eller advokater, der har assisteret
med og rådgivet om den pågældende selskabsretlige transaktion, her-
under i form af et evt. erstatnings- og/eller disciplinæransvar.
Forkortelser
FUL fusionsskatteloven, bekendtgørelse nr. 1017 af 24. august 2015
af lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.
KKSL konkursskatteloven, bekendtgørelse nr. 1242 af 27. oktober
2010 af konkursskatteloven med senere ændringer
KL konkursloven, bekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2014 af kon-
kursloven med senere ændringer
LL ligningsloven, bekendtgørelse nr. 1081 af 7. september 2015
af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. med se-
nere ændringer
SEL selskabsskatteloven, bekendtgørelse nr. 680 af 20. maj 2015 af
lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. med senere
ændringer
SL selskabsloven, bekendtgørelse nr. 1089 af 14. september 2015
af lov om aktie- og anpartsselskaber
Litteratur
Bisgaard, Anders, Eskild Nørregaard Jakobsen, Jens Steen Jensen, Jes-
per Seehausen og Kim Tang Lassen (2013): Selskabsretlige forhold for
revisorer med fokus på selskabsretlige transaktioner, København: FSR
– danske revisorer
Bunch, Lars og Ida Rosenberg (2014): Selskabsloven med kommenta-
rer, 2. udgave, København: Karnov Group
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2009): Notat om selskabsretlig og
regnskabsretlig regulering af tilskud indenfor en koncern, København:
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2010): Vejledning om kapitalforhøjelse
og -nedsættelse i forbindelse med fusion og spaltning, København:
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen (2013): Vejledning om opløsning af kapitalselskaber,
A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A., København: Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen (2014a): Vejledning om dokumenter ved stiftelse og
anmeldelse af et iværksætterselskab (IVS), København: Erhvervsstyrel-
sen
Erhvervsstyrelsen (2014b): Vejledning om EGEN-erklæring ved stiftelse
af et iværksætterselskab (IVS), København: Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen (2014c): Vejledning om etablering af et iværksætter-
selskab (IVS), København: Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen (2014d): Vejledning om fusioner af aktie- og anparts-
selskaber, København: Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen (2014e): Vejledning om genoptagelse af kapitals-
elskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S), København: Er-
hvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen (2014f): Vejledning om spaltning af aktie- og an-
partsselskaber, København: Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen (2014g): Vejledning om stiftelsesdokument og ved-
tægter for et iværksætterselskab (IVS), København: Erhvervsstyrelsen
Det er en særdeles vigtig udfordring for revisorer, advokater og andre, der beskæftiger
sig med selskabsretlige transaktioner, at få SL og skattelovgivningen til at ”passe sam-
men”, idet enhver selskabsretlig transaktion ikke blot skal overholde SL, men naturligvis
også overholde de relevante regler i skattelovgivningen.
”

FSR – danske revisorer (2015): Lån til hovedaktionærer, København:
FSR – danske revisorer
Larsen, Mette Bøgh og Asger Lehmann Høj (2015): Aktionærlån, SR
Skat, pp. 117-128
Lilja, Troels Michael (2015): Iværksætterselskaber, København: Karnov
Group
Seehausen, Jesper (2014a): Revisor og revision m.v. – i selskabsretligt
perspektiv, København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Seehausen, Jesper (2014b): Selskabsretlige erklæringer – beslutnings-
træer, RevisionsOrientering, indeks A 7.12
Steffensen, Henrik, Lars Bunch, Jan-Christian Nilsen og Thomas Booker
(2014): Transaktioner i selskaber – selskabsret, regnskab og skat, Kø-
benhavn: Karnov Group
Steffensen, Henrik og Jan-Christian Nilsen (2015): Transaktioner i
selskaber – udvalgte praktiske problemstillinger, Revision & Regnskabs-
væsen, nr. 3, pp. 46-57
Noter
1 Artiklen er udtryk for forfatternes personlige holdninger og er ikke nødvendigvis
udtryk for holdningerne i hverken FSR – danske revisorers Skatteudvalg eller for-
eningens selskabsretsgruppe.
2 Der kan f.eks. henvises til fremstillingerne hos henholdsvis Bisgaard m.fl. (2013),
Seehausen (2014a) og Steffensen m.fl. (2014). Der kan desuden henvises til
fremstillingen hos Seehausen (2014b), der omhandler selskabsretlige erklærin-
ger. Hertil kommer en lang række gængse selskabsretlige og skatteretlige frem-
stillinger og lovkommentarer.
3 Nærmest kommer fremstillingen hos Steffensen m.fl. (2014), idet denne frem-
stilling ikke blot inddrager selskabsretten, men også skatteretten.
4 Da artiklerne kun omhandler danske, men ikke grænseoverskridende transak-
tioner og forhold, omhandler artiklen kun national fusion og spaltning, men
ikke grænseoverskridende fusion og spaltning. Artiklen omhandler desuden ikke
grænseoverskridende flytning af hjemsted.
5 Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en vejledning om opløsning af selskaber (Er-
hvervsstyrelsen, 2013a) og en vejledning om genoptagelse af selskaber under
tvangsopløsning (Erhvervsstyrelsen, 2014e).
6 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har udarbejdet en vejledning om kapitalforhøjelse
og -nedsættelse i forbindelse med fusion og spaltning (Erhvervs- og Selskabs-
styrelsen, 2010). Erhvervsstyrelsen har desuden udarbejdet en vejledning om
fusioner af aktie- og anpartsselskaber (Erhvervsstyrelsen, 2014d).
7 Det er en anden sag med partnerselskaber, idet det antages, at partnerselskaber
kun kan deltage i fusioner med andre partnerselskaber (Bunch og Rosenberg,
2014, pp. 910-911). Som tidligere nævnt omhandler artiklerne som udgangs-
punkt ikke partnerselskaber. Spaltning af partnerselskaber omtales derfor ikke
nærmere.
8 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har udarbejdet en vejledning om kapitalforhøjelse
og -nedsættelse i forbindelse med fusion og spaltning (Erhvervs- og Selskabs-
styrelsen, 2010). Erhvervsstyrelsen har desuden udarbejdet en vejledning om
spaltning af aktie- og anpartsselskaber (Erhvervsstyrelsen, 2014f).
9 Det er en anden sag med partnerselskaber, idet det antages, at partnerselskaber
kun kan deltage i spaltninger med andre partnerselskaber (Bunch og Rosen-
berg, 2014, pp. 1003-1004). Som tidligere nævnt omhandler artiklerne som
udgangspunkt ikke partnerselskaber. Spaltning af partnerselskaber omtales der-
for ikke nærmere.
10 Skatteudvalget, alm. del 2005-06, bilag 74.
11 Bunch og Rosenberg (2014, pp. 1448-1449).
12 Det skal for god ordens skyld nævnes, at der ikke er enighed om, hvorvidt
denne fortolkning er i overensstemmelse med SL. Se f.eks. Lilja (2015, kapitel
10, afsnit 2, pp. 222-223).
13 Når der tales om de ”særlige” selskabsretlige regler for iværksætterselskaber
og ikke blot de selskabsretlige regler, skyldes det, at iværksætterselskaber sel-
skabsretligt som tidligere nævnt – med ganske få undtagelser – er underlagt de
samme regler om ”almindelige” anpartsselskaber, jf. SL § 357 a, stk. 1, idet et
iværksætterselskab i realiteten er et anpartsselskab, jf. SL § 4, nr. 14 – blot en
særlig form for anpartsselskab.
14 Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en række vejledninger om iværksætterselska-
ber, herunder en vejledning om dokumenter ved stiftelse og anmeldelse af
et iværksætterselskab (Erhvervsstyrelsen, 2014a), en vejledning om en såkaldt
”EGEN-erklæring” ved stiftelse af et iværksætterselskab (Erhvervsstyrelsen,
2014b), en vejledning om etablering af et iværksætterselskab (Erhvervsstyrelsen,
2014c) samt en vejledning om stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksæt-
terselskab (Erhvervsstyrelsen, 2014g).
15 Det fremgår egentlig af SL § 357 c, stk. 1, at et iværksætterselskab kan omre-
gistreres til et almindeligt anpartsselskab, hvis selskabet har en selskabskapital
og en reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag, der på beslutnings-
tidspunktet udgør mindst 50.000 kr., men disse to poster kan efter forfatterens
opfattelse ikke udgøre mere end 50.000 kr., idet reserven til opbygning af selska-
bets kapitalgrundlag som tidligere nævnt efter forfatterens opfattelse højst kan
udgøre 49.999 kr., hvilket kan være tilfældet, hvis selskabskapitalen udgør 1 kr.
16 Det er derimod ikke muligt at tegne egne kapitalandele, jf. SL § 205, stk. 1.
Dette gælder også et datterselskabs tegning af kapitalandele i moderselskabet,
jf. SL § 205, stk. 4.
17 Omtale af regler kan findes i FSR – danske revisorers notat om lån til hovedak-
tionærer (FSR – danske revisorer, 2015) samt eksempelvis statusartikel af Larsen
og Høj (2015).
18 Der kan desuden henvises til fremstillingen hos Steffensen og Nilsen (2015).
19 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2009, p. 1).
20 Notat taler egentlig om ”modervirksomheden” og ”dattervirksomheder”. I det
følgende anvendes derimod betegnelserne ”moderselskabet” og ”datterselska-
bet”.
21 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2009, pp. 4 og 5).
24 Jf. note 20 ovenfor.

Selskabsretlige transaktioner - selskabsretligt og skatteretligt (artikel 2) (Revision & Regnskabsvæsen)

Recomendados

Recomendados

Más contenido relacionado

Similar a Selskabsretlige transaktioner - selskabsretligt og skatteretligt (artikel 2) (Revision & Regnskabsvæsen)

Similar a Selskabsretlige transaktioner - selskabsretligt og skatteretligt (artikel 2) (Revision & Regnskabsvæsen) (13)

Más de Jesper Seehausen

Más de Jesper Seehausen (20)

Selskabsretlige transaktioner - selskabsretligt og skatteretligt (artikel 2) (Revision & Regnskabsvæsen)