1. 24 KRONIK DANSKE KOMMUNER I NO.16 I 2012
Kommunen taler også engelsk
Højtuddannede udlændinge er i høj kurs i danske innovationsvirksomheder, og ifølge
Udlændingeservice vil behovet stige de kommende år. Kommunernes indsats spiller en
stor rolle, hvis det skal lykkedes at tiltrække og fastholde flere udlændinge
”Det offentlige taler kun dansk” var overskriften
» Dagligda- os at finde løsninger, der er målret-
KRONIK
og budskabet i en artikel på Politikens forside den tede og ressourcemæssigt realiser-
17. februar. Det er rigtigt, at sproget i offentlige
gen skal bare i de enkelte kommuner.
organisationer for det meste er dansk, men vi er fungere, og Alle tre projektkommuner har i
også kommuner, der arbejder målrettet på at gøre hvis medarbejdere projektperioden udviklet fyldige
det lettere for udenlandske borgere at bosætte engelsksprogede velkomstguider
sig. Ansvaret for at rekruttere og fastholde uden-
skal fastholdes over med lokale samt mere alment-
landske medarbejdere ligger i sagens natur i høj en længere periode, gældende praktiske informationer
grad hos den enkelte virksomhed. Men kommu- er en af de vigtig- og links. Desuden er der afholdt
nerne spiller også en stor rolle i arbejdet med at
fastholde og integrere udenlandske borgere. Dag-
ste faktorer, at den velkomstmøder for udenlandske
borgere, og henholdsvis Rudersdal
ligdagen skal fungere, og hvis medarbejdere skal eventuelle medføl- og Lyngby-Taarbæk har afholdt et
fastholdes over en længere periode, er en af de vigtigste faktorer, gende familie trives. kulturarrangement, et fritidsar-
at den eventuelle medfølgende familie trives. rangement og et jobsøgningskur-
Derfor takkede Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Frederiksberg Kom- sus – alt sammen selvfølgelig på engelsk. De enkelte kommuner har
muner i 2011 ja til at deltage i et tværkommunalt udviklingsprojekt tilrettelagt tiltagene forskelligt, men ens for alle kommunerne er, at
i samarbejde med Anette Pilmark fra Spousecare og Michelle Kihl modtagelsen har været meget positiv.
fra RelocationScandinavia, der begge har stor erfaring inden for Spørgeskemaer og anden feedback fra arrangementerne viser, at de
området omkring fastholdelse og modtagelse af udenlandske udenlandske borgere finder arrangementerne og velkomstguiderne
vidensarbejdere, såkaldte expats, og deres familier. meget brugbare. Samtidig sætter de udenlandske borgere stor pris
på at blive godt modtaget og få afklaring på spørgsmål samt gode
VELKOMSTPROCEDURER tips til det at bo og leve i Danmark og i den enkelte kommune.
Projektforløbet gik kort fortalt ud på at udvikle og afprøve velkomst- På baggrund af vores erfaringer fra projektet kan vi konkludere, at
procedurer for udenlandske borgere. Undervejs i projektet har vi for ganske få ressourcer kan man på samme tid få en stor gruppe
undersøgt forskellige løsningsmodeller, da det har været vigtigt for af kommunens udenlandske borgere til at føle sig velkommen og
samtidig hjælpe dem til at få svar på de mange praktiske spørgs-
mål, der opstår, når man bosætter sig i et nyt land.
Links
Udlændingeservices analyse af dansk arbejdskraftsbehov SAMARBEJDE MED LOKALE VIRKSOMHEDER
og det globale arbejdskraftudbud: Erfaringerne fra arrangementerne viser tydeligt, at samarbejdet med
www.nyidanmark.dk de lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner er essentiel. Det
gælder både, når der skal indhentes viden om udenlandsk arbejds-
Velkomstguider: kraft, og hvilke problemstillinger virksomhederne og deres interna-
www.rudersdal.dk/Service/English.aspx tionale medarbejdere kan stå overfor, men også når indbydelser skal
www.ltk.dk/welcome videreformidles til udenlandske borgere – et opslag på virksomhe-
dens intranet eller en anbefaling fra virksomhedens HR-medarbejder
Lyngby-Taarbæk Kommunes Vidensbystrategi er meget mere værd end et frankeret brev fra kommunen.
www.ltk.dk/vidensby Ud over tilfredse udenlandske borgere og tilfredse lokale virk-
somheder har de nye velkomstprocedurer, herunder velkomstgui-

2. DANSKE KOMMUNER I NO.16 I 2012 KRONIK 25
af kommunikationsmedarbejder i Lyngby-Taar-
bæk Kommune SIGNE ORTVED KRØLNER, konsu-
lent i RelocationScandinavia MICHELLE KIHL og
direktør i Spousecare ANETTE PILMARK
den, også styrket de kommunale medarbejderes service over for sprog. Det anslås, at over 90 procent af al kommunikation fra
udenlandske borgere samt samarbejdet mellem afdelinger, der stat, kommuner og regioner er på dansk. Det skal ændres, hvis vi
har kontakt med udenlandske borgere. vil tiltrække og fastholde udenlandske borgere. Lyngby-Taarbæk,
Rudersdal og Frederiksberg Kommuner har i projektperioden sat
D E T O F F E N T L I G E S K A L TA L E E N G E L S K fokus på, at vigtige informationer skal kunne findes på engelsk. I for
Projektet har været først skridt mod et mere samlet internationalt eksempel Lyngby-Taarbæk Kommune er en engelsksproget event-
fokus i de tre kommuner, og hver kommune arbejder nu løbende kalender, yderligere oversættelse af hjemmesiden og en engelsk
videre med procedurer og nye initiativer, der skal gøre det lettere kontaktoplysning på alle breve blandt andet på to- do-listen.
for vores udenlandske borgere at bosætte sig. Men det er ikke nok, også resten af det offentlige Danmark skal
Og så er der det med sproget. Mange udenlandske borgere for- tænke engelsk ind i formidlingen – så hermed en opfordring til, at
søger at lære dansk, men det tager noget tid, før man lærer vores flere vigtige offentlige dokumenter bliver oversat til engelsk. <
» Den internationale dimension
Frederiksberg Kommune har en ganske særlig profil
som videns- og uddannelsesby. Det stiller krav om,
at vi også servicerer vore faste og midlertidige bor-
gere fra udlandet. Det er mit håb, at vi i højere grad kan være
med til at fastholde udenlandske borgere i længere tid. Store
dele af erhvervslivet har et nutidigt og fremtidigt behov for at
dannelsesinstitutioner og handelsliv. Det kræver selvfølgelig en
indsats at skabe nye netværk, men som jeg ser det, er indsatsen
godt givet ud. Resultaterne ses allerede i forhold til Lyngby-Taar-
bæks vigtige og værdsatte ressource – de udenlandske stude-
rende og vidensmedarbejdere. Her har ovennævnte tværkom-
munale projekt og et internationalt vidensbynetværk bidraget
kunne handle på udenlandske markeder og udvikle nye varer til, at en lang række nye indsatser med fokus på velkomst og
og tjenester. Og vore uddannelses- og forskningsinstitutioner integrationen af vores udenlandske borgere har set dagens lys.
skal gerne blive ved med at være på forkant med udviklingen BORGMESTER SØREN P. RASMUSSEN (V), LYNGBY-TAARBÆK
globalt. Det kan ikke mindst de udenlandske vidensarbejdere
være med til at sikre. En velkomstguide på engelsk er kun et lille Velkomstguiden
bidrag, men jeg håber, at den sammen med andre tiltag kan få Vi har været rigtig glade for det tværgående projekt med de
udenlandske borgere til netop at føle sig mere velkomne her. andre kommuner og ikke mindst vores velkomstguide, der nu
BORGMESTER JØRGEN GLENTHØJ (K), FREDERIKSBERG har været i brug i et års tid. De udenlandske tilflyttere giver
udtryk for, at den er et fantastisk opslagsværk i den første
Det lokale erhvervsliv nye tid. Man guides let rundt i de forskellige systemer og
I Lyngby-Taarbæk Kommune prioriterer vi samarbejdet med det institutioner, der er i kommunen. Men også internt i Borger-
lokale erhvervsliv højt, og ønsket er gengældt. Samarbejdet har service er vi rigtig glade for guiden. Med guiden i hånden kan
blandt andet resulteret i en fælles strategi Vidensby 2020, der flere medarbejdere hjælpe de ny borgere og give mere kvalifi-
skal sætte Lyngby-Taarbæk på landkortet som international cerede svar. Så – mere service for færre ressourcer!
vidensby og skabe gode vækstbetingelser for videnserhverv, ud- BORGERSERVICECHEF CHARLOTTE LEMCHE-ROMVIG, RUDERSDAL